Udviklingsplan for Hjallerup

Udviklingsplan for Hjallerup 20

INDHOLD 2 Forord 3 Intro 4 De eksisterende rammer for udvikling 5 BYPLANEN 6 Byplanen skal understøtte byens liv i byens rum 7 Kommuneplanens rammer - Hjallerup 8 Det overordnede billede af Hjallerup (2008) 9 BYENS UDVIKLING Hjallerup - de store strøg Byudvikling Bymidtens kvaliteter Fokusområde - bymidten Byens liv Hjallerup en by for (hele) livet Fremtidens attraktive bolig i Hjallerup Rammer for fremtidens attraktive bolig i bymidten Fremtidens ældrevenlige by Kommuneplanen i praksis ANALYSE : KANT OG KERNE 20 Hovedgreb planen skal understøtte byens liv i byens rum Byen i praksis 22 Kommuneplanen i praksis 23 kanten og Kernen UDVIKLINGSRAMMER 28 Et bud på nye rammer: BILAG: 31 Præsentation borgermøde Referat af borgermøde 60

3 FORORD UDDRAG AF RESSEMEDDELELSE På et arbejdsmøde i byudviklingsudvalget onsdag aften fremlagde konsulent Iben Steensbæk Andersen fra firmaet Rambøll og forvaltningschef Kristian Cronwald fra Aalborg kommune deres planer for, hvordan de ville gribe borgermødet den. februar an. Mødet handler om, hvordan vi sikrer at byens udviklingsrammer stemmer overens med vores ønsker til byen og den befolkningsudvikling vi kan forvente i Hjallerup i de kommende år. Noget tyder på, at der fortsat vil være tale om befolkningstilvækst, og at det især er antallet af seniorer over 64 år, der stiger markant. For at sikre, at Hjallerup fortsat vil være en attraktiv bosætningsby, ikke alene for de markant flere ældre borgere, men for alle aldersgrupper, har byudviklingsudvalget bedt de to ovennævnte personer komme med deres bud på, hvilke kvaliteter og krav, de mange nye seniorer kan tænkes at have til lokalmiljøet og ikke mindst hvilke forventninger denne gruppe har til deres fremtidige boliger. Siden kommunen vedtog masterplanen for Hjallerup i 2008, har der været fokus på de nye udstykninger i kanten af byen. Det har sikret, at der er allerede mange attraktive boliger i byen. Derfor har byudviklingsudvalget i denne omgang valgt at sætte fokus på Hjallerups bymidte. Hvordan skal bymidten udvikles, så der fortsat er plads til gode forretninger, og evt. nye boliger til bl.a. de ældre, og hvordan kan den forskønnes? På vegne af byudviklingsudvalget, vil Iben Steensbæk Andersen komme med konkrete bud herpå, og det er derefter op til borgermødet at kommentere forslagene. Kommentarer og evt. alternative forslag vil efterfølgende indgå i det arbejde, som byudviklingsudvalget og Hjallerup Samvirke skal have lavet, før byens ønsker fremsendes til Brønderslev kommune. Det er jo op til politikerne endeligt at beslutte, hvilke rammebestemmelser, der skal stå i den reviderede kommuneplan, men vi håber og tror på, at det hidtidige gode samarbejde med kommunen om Hjallerups udvikling, også vil gøre sig gældende i denne sammenhæng, slutter Godtfred Pedersen, formand for byudviklingsudvalget. VELKOMST FRA BORGERMØDET D..02.20 Velkommen til alle jer der er mødt op i aften for at være med til at diskutere fremtidens Hjallerup under overskriften Udviklingen i Hjallerup. En særlig velkomst til: Byplanlægger Iben Steensbæk Andersen og projektchef Thomas Leerberg /Rambøll, Ældrechef Kristian Cronwald/Aalborg Kommune som kommer med indlæg her i aften. Bodil Bjørn og Charlotte Hornemann/ Brønderslev kommune, Kommunens politiker, som kunne afse tid til at komme. Jeg har modtaget ønske om godt møde fra alle de politiker, som ikke kunne få tid til at komme i aften. De ser frem til at se resultatet af vores møde. Byudviklingsgruppen, som består af Marianne Morrel, Ulla Jensen, Christian Pedersen, Bent Jørgen Larsen, som er syg i aften. Til sidst også Leif Thomsen, som har lovet at bidrage med referat og til pressen. For ca. 2 år siden fik arbejdsgruppen for byudviklingens den ide at kigge på ældreområdet. Hjallerups udvikling har gjort at Hjallerup i 2020 har mere end % af ældre over 66 år. Hvordan gør vi så det? Vi har valgt at hæve os op i helikopteren og se det hele sådan lidt fra oven og se på helheden i vores by, men med focus på udviklingen af ældreområdet. Efter aftenens borgermøde mødes arbejdsgruppen for byudvikling i morgen eftermiddag og lavet en indstilling til Samvirkes bestyrelsesmøde i morgen aften for godkendelse Resultatet af dette bliver et forslag fra Hjallerup tid godkendelse i kommunen som grundlagt til den forestående revision af kommuneplan her i 20. Endnu engang velkommen alle sammen. Vi glæder os rigtig med til en god og udbytterig debat. Godtfred Pedersen

4 INTRO BAGGRUND I 2008 blev der udarbejdet en masterplan for Hjallerups fremtidige udvikling i forhold til de den gang aktuelle udfordringer; at skabe plads til 400 nye boliger i en by med 00 husstande. Masterplanen fastlægger visioner og retningslinier indenfor trafik, byudvikling og landskab i form af overordnede rammer for byens udvikling og udbygning frem mod 20. Den peger på at Hjallerup er bosætningsby for blandt andet børnefamilier, og indeholder flere perspektivområder for udbygning i randen af byen. Den beskæftiger sig kun begrænset med omdannelse af bymidten, og her primært med fokus på sanering og fortætning af bycentret. Den seneste befolkningsprognose peger på at, Hjallerup fortsat vil opleve en tilvækst af indbyggere. Der ses dog en tydelig tendens til at andelen af seniorer vil vokse markant. En ny befolkningssammensætning kan stille nye krav og behov, til en tilgængelig og afbalanceret bymidte hvor et fuldt hverdagsliv er lige uden for døren. EKSISTERENDE RAMMER I den eksisterende kommuneplan er masterplanen fra 2008 indarbejdet. Kommuneplanen redegør for de overordnede rammer i.fh.t. at sikre Hjallerup som attraktiv bosætningsby, ved at pege på nye byområder, nye veje og rekreative områder og forbindelser, samt en fortætning af midtbyen. De aktuelle kommuneplanrammer, der udgør grundlaget for bymidtens udvikling, er meget brede. Der er behov for at lave mere differentierede rammer, der afspejler de aktuelle behov og som baserer sig på de rumlige kvaliteter der er i Hjallerup. Hjallerup bymidte har som gammel stationsby nogle bymæssige kvaliteter, som er et godt supplement til byens øvrige boligudbud, der er placeret i randen af byen og dermed binder sig op på naturmæssige kvaliteter. FREMTIDIGE RAMMER Denne udviklingsplan er et afsæt til at Hjallerup får diskuteret hvilke kvaliteter bymidten skal have og hvilke boliger, der hensigtsmæssigt kan placeres her, med øje for den kommende befolkningsudvikling og fokus på de bymæssige aspekter i form af bymiljøer, funktioner og bebyggelsens udformning. Dermed er det også sagt at trafikafvikling ikke er en del af dette oplæg, og kommunen bør på længere sigte lave en decideret trafikplan indeholdende stiplan, trafikpolitikker og sikre skoleveje mv., baseret på aktuelle tællinger og tal. Det må desuden være en forudsætning for ethvert fremtidigt udviklingsområde at det kobles fornuftigt op på den eksisterende by med gode veje og stiforbindelser, der sikrer et Hjallerup i balance. Udviklingsplanen har fokus på den bymæssige udvikling af bymidten og på at beskrive og præcisere de rammer der skal være styrende for Bymidtens udvikling og omdannelse. Det betyder i praksis at udviklingsplanen har fokus på anvendelse, bebyggelsens udformning og højder med henblik på at kunne yde et bidrag til den kommende kommuneplanrevision 20 00 2000 00 00 500 0 20 20 2020 20 2028 0 64 65+ Befolkningsprognose for Brønderslev Kommune (20)

Tolstrup Ø. Hjermitslev Kraghede Hvilshøj Klæstrup Hollensted Sterup Hallund Ørum Mylund Kirkholt Hellum Thorup Try Rørholt Dorf Ørsø Smalby Gerå Melholt 5 DE EKSISTERENDE RAMMER FOR UDVIKLING KOMMUNEPLAN 2009- FOR BRØNDERSLEV KOMMUNE Bymiljø Tilgængelighed Trivsel Natur Stenum Serritslev Thise Manna Brønderslev Jerslev Ø. Brønderslev Flauenskjold Klokkerholm Agersted Hjallerup Dronninglund Asaa JUNI 2008 Juni 20 BRØNDERSLEV KOMMUNE Brønderslev Kommune HJALLERUP MASTERPLAN En langsigtet udviklingsplan for Hjallerup by RAMMER FOR UDVIKLING Kommuneplanen fastlægger (med afsæt i Masterplanen fra 2008)rammerne for byens overordnede disposition, så som fritidsaktiviteter, handel og nye erhvervs- og boligområder. I kommuneplanens hovedstruktur har byrådet desuden defineret at de overordnet vil arbejde for at: skabe smukke bymiljøer, hvor arkitektonisk kvalitet og udtryk understøtter social aktivitet, mangfoldighed og trivsel. skabe levende offentlige rum med byrumsinventar af høj kvalitet, og hvor mødet mellem mennesker kan foregå på de bedste præmisser omdanne det offentlige rum til egnede lege- og opholdsarealer, hvor der kan opleves intensitet og aktivitet. understøtte at der udarbejdes helhedsplaner for byerne i kommunen, således at der arbejdes mod fælles mål i forhold til den fysiske placering og udformning af rum, pladser, aktivitetsbygninger mv. Kommuneplanen definerer også at: arealer til butiksformål udlægges, hvor der er god tilgængelighed for alle trafikarter, herunder især den gående, cyklende og kollektive trafik Kommuneplanen fastlægger sammen med en håndfuld lokalplaner by- midtens rammer. Lokalplanerne har primært fokus på anvendelse, placering af funktioner og fortætning, og afspejler ikke de miljøer der i øvrigt er i byen. Anvendelsesmæssigt spænder mulighederne bredt og bymidten kan rumme alt fra centerformål så som butikker, liberale erhverv, spisesteder, offentlig og privat service, til boliger og mindre, virksomheder i tilknytning til butikker. Udviklingsplanen er med sit fokus på bymidtens miljøer, et supplement der baseret på masterplanen og de eksisterende Kommuneplanrammer, giver en forudsætning for at diskutere den samlede sammensætning af byen, ved at zoome tættere ind på centrum og se på de muligheder og værdier der specifikt ligger her. HVERDAGSLIV Hjallerup har de rigtige betingelser for at opfylde behovene til en almindelig hverdag med daglig service, børnepasning, sport, indkøb og folkeskole. Byen rummer desuden idrætscenter med svømmehal, biograf og kulturhus. Dette, samt det lokale fællesskab og den korte afstand til motorvejen er sandsynligvis en væsentlig årsag til at Hjallerup er så attraktiv en bosætningsby. De fremtidige rammer skal sikre og styrke disse betingelser.

BYPLANEN 6

7 BYPLANEN SKAL UNDERSTØTTE BYENS LIV I BYENS RUM Formålet med at lave en udviklingsplan er at identificere mulige præmisser for udviklingen. Planen tager afsæt i en byanalyse, der udpeger mulige potentialer og sammenhænge i bymidten. På baggrund af analysen foreslås nogle nye rammer for byens udvikling. Rammerne drøftes på et borgermøde, der afholdes i Hjallerup d..02.. Borgermødet har til formål at teste rammerne og de foreslåede præmisser for byudviklingen. BYENS LIV BORGERNES RÆKKEVIDDE 1 2 3 4 BYENS RUM BYENS AFSTANDE Efter borgermødet vil der blive lavet en sammenfatning. Hjallerup Samvirke vil videregive det samlede arbejde til kommunen, som input til den forestående revision af kommuneplanen i foråret 20. Udviklingsplanen er fysisk afgrænset til bymidten. Med det formål at få defineret hvilket liv, de nye rammer skal kunne give mulighed for. Fremtidens Hjallerup Bymidte skal være et samspil mellem Byens Liv og Byens Rum OPLEVELSER, STIMULI BYENS RUM 1 Aktive oplevelser Bygninger (opsøgende, skabende) 2 Deltagende oplevelser 3 4 Tilpassede oplevelser (vandgymnasitk) oplevelses indtryk (udsigt) KRAV TIL BYEN Hverdagsliv Sundhed Tilgængelighed Fællesskab Bymiljøer Gader Gågade Parkering Parker og fælles haver Pladser Stier BYENS FUNKTIONER Bolig By (indkøb) Foreningsliv Idræt Kultur Natur...

8 KOMMUNEPLANENS RAMMER -HJALLERUP 03-C-01 03-C-02 03-B- Brønderslev Kommune H Hjallerup Kommuneplanramerr Dato: 22-01-20 Målestoksforhold: 1:000

9 DET OVERORDNEDE BILLEDE AF HJALLERUP (2008) Lokalt erhverv Erhvervsområde Brønderslev km Nyt erhvervsområde Jordbrugsparceller/ storparceller Dronninglund km Nyt boligområde - udbygning er igangsat Parcelhuskvarter - Vestbyen Bycenter fra 80 erne Ældre stationsbyhuse Parcelhuskvarter fra 80 erne Kirke En bro over omfartsvejen forbinder bydelene Parcelhuskvarter fra 60 erne og 70 erne Skole og idrætscenter fra 80 erne Ridecenter Markedsplads Motorvej Try Museum Aalborg 22 km

BYENS UDVIKLING

HJALLERUP - DE STORE STRØG Masterplanen fra 2008 har beskrevet nogle gode principper for byens overordnede linjer: placeringen af nye byudviklingsområder grønne kiler veje og stier P! Udviklingsplanen er et supplement til disse linjer med et fokus på bymidten. Den overordnede vejstruktur, er fortsat på dagsordenen, men kræver planmæssigt en trafikanalyse og handlingsplan, der er politisk prioriteret Nuværende kommuneplan nævner følgende vejanlægs- og stiprojekter i relation til Hjallerup: Udbygning af Østermarken stamvejen med tilslutning til Hjallerupvej byggemodningsprojekt Udbygning af stamvejen i Tennisskoven i Hjallerup med tilslutning til Aalborgvej byggemodningsprojekt Hjallerup Masterplan 5 Vestergade Hjallerupvej Aalborgvej Søndergade Frederikshvilevej Tryvej

BYUDVIKLING NYE BYUDVIKLINGSOMRÅDER - BOLIG jfr. Masterplan 2008 Byudviklingen har fokus på boliger i form af parcelhuse (familieboliger) i randen af men stadig tæt på byen og med landskabskvaliteter. De nye byudviklingsområder til attraktive boliger spiller på Hjallerups særlige kvaliteter: tæt på motorvej bynært tæt på naturen 3 Perspektivområde Åbyen nordøst for Hjallerupvej. Et nyt boligområde nord for Østermarken. Rummelighed: ca.,3 ha. Bymidten kan noget andet 1 Vestbyen vest for Aalborgvej. Udbygningen af vestbyen kan fortsætte i flere etaper, og planlægges i tilknytning til den grønne kile mod Aalborgvej. Den grønne ring mod vest defineres af læhegn. Rummelighed: ca.,5 ha. 2 Markedsbyen mellem Hjallerupvej og Skelbakvej. Primært som mindre områder i tilknytning til Østermarken og nord for Skelbakvej nær markedets arealer. Markedet kan udvides mod sydøst. Rummelighed: ca.,2 ha. 4 Perspektivområde Hesteskoven syd for Tryvej. Ny bebyggelse i et skovbånd, som indeholder ridestier og hvorfra der er udsigt mod syd. Rummelighed: ca. ha.

BYMIDTENS KVALITETER FUNKTIONER Et godt afsæt for hverdagslivet. Funktionerne er placeret i en klynge og ikke på en strækning hvilket giver kortere afstande AFSTANDE: Hjallerup er en overkommelig størrelse hvor det meste ligger indenfor en radius af 500m. Der under 500 meter fra Stengadecentret til idrætshallen. Parkeringspladserne er fornuftigt placeret i nærhed til handelsområdet, så man parkerer kun 1 gang. PLADS Kommuneplan og Masterplan fra 2008 lægger op til fortætning og strukturering af centerområdet. 0 0 500 200 400 0 m afstand mellem cirklerne

FOKUSOMRÅDE - BYMIDTEN Planrammerne i bymidten er meget brede både i forhold til anvendelse men også i forhold til bebyggelsens udformning. Det gør dem upræcise i forhold til at støtte bymidtens særlige kvaliteter og miljøer. Kommuneplanen (og masterplanen fra 2008), lægger op til en fortætning af bymidten, men udstikker ikke konkrete principper for hvordan fortætningen skal gennemføres og hvilke kvaliteter der skal ligge til grund for den. De nye kommuneplanrammer skal definere hvorledes byrummene og bygningshøjderne spiller sammen, med afsæt i hvilke kvaliteter der giver mening i Hjallerup bymidte. Jo højere byggeri jo mindre fodaftryk på bygningerne og jo mere plads til byrummet omkring bygningen (omsat til rammesprog er det bebyggelsesprocenten i forhold til friarealer). Kommuneplan 2009- for Brønderslev Kommune (20)

BYENS LIV HJALLERUP EN BY FOR (HELE) LIVET Ældre udgør en uvurderlig ressource ifht. frivillighed og fællesskaber i lokalsamfundene. [ Leder Byplan nyt 5. årgang December 20] De 4 målgrupper De unge seniorer, der er selvhjulpne og aktive borgere. De erfarne seniorer, der har fundet sig til rette i nye aktiviteter efter at arbejdslivet er ophørt. De servicemodtagende seniorer, der fortrinsvis bor i oprindelig bolig. De har behov for hjælp til dagligdagens praktiske opgaver, såsom rengøring og pleje. De plejeafhængige seniorer, der bor i ældre eller plejebolig og har behov for døgnpleje. Den seneste befolkningsprognose peger på at over % af indbyggerne i Hjallerup vil være over 64 om blot år, det stiller krav til byen og åbner for nye måder at tænke på. Baseret på andres erfaringer, blandt andet fra Aalborg kommune, giver befolkningsprognosen nogle nye muligheder, såfremt de ældre ikke ses som en homogen gruppe men en nuanceret gruppe. Selvom det kan forventes at en øget andel seniorer vil stille nye krav til deres nærmiljø og boliger er det også en gruppe hvoraf nogle har særlige ressourcer: Ældre er en heterogen gruppe og kan differentieres aldersmæssigt. Nutidens ældre bliver ældre på mange forskellige måder og har forskellige ønsker, behov og ressourcer. [ De unge flytter - men de ældre bliver Byplan nyt 5. årgang December 20] Seniorerne har stort potentiale for bidrage aktivt til foreningslivet og det fantastiske og unikke fællesskab der er i Hjallerup, men det er en forudsætning at Hjallerup kan tilbyde de rette boliger og boligmiljøer for at kunne tiltrække og fastholde denne gruppe. For byens fremtidige rammer gælder det derfor om at have fokus på hvilke kvaliteter og krav denne gruppe har til lokalmiljøet og ikke mindst hvilke forventninger denne gruppe har til deres fremtidens boliger. Boligen er vores hjem. Her udtrykker vi, hvem vi er, og hvad vi holder af. Det er også et sted, hvor mennesker kan mødes. I hjemmet kan vi føle os trygge og slappe af. Hjemmet skal understøtte muligheden for at være selvhjulpen så længe som muligt. Samtidig skal der være plads nok, når behovet for hjælp øges. Uden for hjemmet er seniorernes nærmiljø i form af naboer, familie og venner. En god sammenhæng mellem bolig og nærmiljø er en vigtig forudsætning for, at seniorerne kan forblive aktive og udvikle deres netværk. Der skal blandt andet være let adgang til transport, så seniorerne kan komme rundt i nærmiljøet. Vi vil leve i det nærmiljø, vi altid har gjort Borgermødet i Storvorde Et trygt seniorliv i bolig og nærmiljø Teknologi, der giver personlig frihed er godt, men man skal være klar i hovedet for at bruge det Borgermødet i Gandrup Det betyder meget, at have familien tæt på. Det har stor betydning at kunne få besøg af familien Beboer på Plejehjemmet Skipper Clement

FREMTIDENS ATTRAKTIVE BOLIG I HJALLERUP At der er fokus på ældre i byudviklingen vil ikke være på bekostning af byens øvrige borgergrupper. Der er således ikke tale om et enten eller, men et supplement der sikrer en bymidte med et differentieret udbud.? Hvis Hjallerup fremadrettet vil være attraktiv som bosætningsby er det væsentligt at fokusere på et bredt udbud. I dag opleves stor efterspørgsel på parcelhuse (de nye udstykninger) samt små overkommelige boliger med lille have. (Syrenparken mv). Begge typer har forskellige målgrupper og forskellige muligheder men er begge væsentlige og nødvendige hvis Hjallerup fremadrettet vil være en attraktiv bosætningsby. Det er dog vigtigt at have for øje at selvom en byudvikling er kickstartet på baggrund af overvejelser om det gode senior liv vil den også tilgodese byens øvrige borgere. Eksempelvis behøver boligtypen ikke være begrænset til én målgruppe og et generelt løft af byens rum kommer alle til gode.

RAMMER FOR FREMTIDENS ATTRAKTIVE BOLIG I BYMIDTEN Den 1. bolig Familieboligen 1. Den 2. bolig Ungdomsboligen 2. Den 3. bolig Familieboligen 3. Den 4. bolig par u.børn/enlig/ Senior Boligen 4. Den 5. bolig Plejeboligen 5. Boligens livscyklus Bolig 1 og 3 samt 2 og 4 har fælles karakteristika. I Hjallerup bymidte ligger hverdagsdestinationerne (idræt, kultur og dagligvarer) indenfor en radius af 1 km. Det gør det oplagt at fokusere på hvilken type boliger der med fordel kan placeres i bymidten, samt hvordan der sørges for gode forbindelser mellem bymidtens funktioner. Transportvaneundersøgelser peger på, at for en by på 2000-5000 indbyggere er gangafstanden knap 1km (lidt mindre for ældre). Det er de unge mellem og år, der går mest, mens de ældste mellem 70 og 85 år går mindst. I forhold til den samlede transport for hver gruppe er billedet dog anderledes, idet transporten til fods udgør en forholdsmæssigt større del af de 70-85 åriges transport. Især for personer i mellemgruppen mellem 36 og 59 år er andelen af transport til fods lav, både relativt og i antal kilometer. Gennemsnittet for alle aldersgrupper ligger til sammenligning på 0,80 km/person/dag fordelt på 0,88 ture. På landsplan udgør ærinde som formål % af kilometerne, og er dermed den næststørste kategori. Hvis transportarbejdet for fritids- og ærindeture opdeles på underkategorier, viser det sig at turen i sig selv (motion o.l.) for hele 43 % af de tilbagelagte kilometer er formålet. Transportvaneundersøgelse 20, DTU Flere undersøgelser peger på at en daglig gåtur er godt for sundheden og påvirker levevilkårene og forlænger levetiden for de ældre markant. Hvilket understreger vigtigheden af gode nærmiliøer omkring seniorboligerne. 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,85 1, 0,95 0,68 0,75 0,62 0,0 - år - år -35 år 36-59 år 60-69 år 70-85 år Gennemsnitlig daglig transportarbejde (km/person/ dag) til fods fordelt på alder 20. 1 4 3 2 2+4 5 6 1+3 typisk fordeling af Boligtyper 5 findes både i bycentre og byens yderområder

FREMTIDENS ÆLDREVENLIGE BY En god sammenhæng mellem bolig og nærmiljø er en forudsætning for at seniorer kan forblive aktive og udvikle deres netværk 5. Den 5. bolig Plejeboligen plejeafhængige seniorer Hjemmeplejen mødested fællesspisning seniorliv aktive seniorer Byens plejehjem var oprindeligt et samlingssted for seniorerne. Her boede flere typer af seniorer og de samledes i foreningsliv og fællesskaber, så som kreative kurser, fællesspisning mv. I dag er det kun de svært plejekrævende der findes på plejehjemmet. Det betyder at plejehjemmet i større grad lukker sig om sig selv og der er ikke særlig stor udveksling mellem dem der bor på hjemmet og byen. Tidligere kunne ressourcestærke seniorer fungere som lokale besøgsvenner og gode naboer. Det kunne være ved at slå følgeskab ned til dagligvarebutikken eller ved at tilbyde at tage noget med tilbage. I dag findes denne naturlige udveksling ikke, - det er et tab for både de plejekrævende men også for de ressourcestærke seniorer, der risikerer på sigt at blive isolerede i egen bolig og for hvem plejehjemmet bliver et ukendt og utrygt sted. Kunne man forestille sig at byen og byens rum i stedet skabte rammerne om et fællesskab og en nytænkning af at ældre hjælper ældre? De 4 målgrupper De unge seniorer, der er selvhjulpne og aktive borgere. De erfarne seniorer, der har fundet sig til rette i nye aktiviteter efter at arbejdslivet er ophørt. De servicemodtagende seniorer, der fortrinsvis bor i oprindelig bolig. De har behov for hjælp til dagligdagens praktiske opgaver, såsom rengøring og pleje. De plejeafhængige seniorer, der bor i ældre eller plejebolig og har behov for døgnpleje. Der var engang... mødested Hjemmeplejen (på besøg) Plejeafhængige seniorer Der er... servicemodtagende seniorer Hjemmeplejen seniorer i egen bolig aktive seniorer svært plejeafhængige seniorer seniorliv Der kunne blive...

KOMMUNEPLANEN I PRAKSIS Hjallerup Kro har historisk betydning som midtpunkt i byen. I dag fremstår byen mere bipolar med skole og idrætscenter (foreningsliv) placeret længere mod sydøst, hvor de danner deres eget center. Bycenteret i dag findes omkring centerbebyggelsen, men dog med en afstand på under 500m til det alternative center (skole og fritidsliv) og væsentlige byfunktioner (bibliotek, bio og busstation) I Hjallerup er der er nogle oplagte forudsætninger og miljøer, der overordnet er ret logisk styrende for de nye udviklingsrammer for bymidten. Det drejer sig om Østergade, der fortsat bærer præg af at være oprindeligt handelsstrøg med en fin blanding af bolig og erhverv. Gaden har en harmonisk profil med ensartede huse i 1½-2½ og en ret facadelinje. OR GV EJ HJA LLE RUP VEJ AA LB HJA LLE RUP VEJ EJ RGA STE ØSTE RGA SKO LEGA J DE VE ST MAR KEDS ALLE DE NGA VE IDR ÆTS ALL ER GA DE DE STE DS DE KE GA.M AR ER GL ND DE SØ GA ALGADE ER AA NGA DE GA ER ST ND VE SØ Søndergade derimod har nogle andre præmisser og fremstår mere funktionelt betonet som hovedgade/ trafikåre og tilknyttede funktioner så som rutebilstation, tankstationer mm. Forskellen i den høje bebyggelse på vest siden og den lave spredte bebyggelse på østsiden lægger logisk op til nogle rammer der rummer byggeri op til 3 etager ( m). LB DE OR GV DE GL.M AR KE E DS VE ALGADE ØSTE J Hjallerup funktioner/anvendelser Blandet bolig/erhverv/detail SKO Institutioner Bolig Kultur/fritid Hjallerup skala Markering af 0 meters afstande mellem hver ring LEGA MAR DE KEDS ALLE IDR ÆTS ALL E

ANALYSE : KANT OG KERNE 20

HOVEDGREB - PLANEN SKAL UNDERSTØTTE BYENS LIV I BYENS RUM Byen er ikke statisk og dens udvikling afhænger af private initiativer, idéer og investorer. Derfor skal fokus være på at fastlægge de overordnede rammer, så de private initiativer udvikler sig i forhold til en helhed fremfor at udpege detaljerede rammer og begrænse mulighederne. BYENS RUM Hjallerup er en fin by med overskuelig størrelse og god centerdannelse. Byens rum udgøres af byens fysiske udformning. Dvs. bygningernes højder, gadens profil, område-mæssige tætheder, og overordnet fordeling af funktioner samt forbindelser gennem byen. Det er kvaliteter og karakteristika, der fremadrettet kan være styrende for de nye rammer: BYMIDTENS HOVEDGREB Hjallerup bymidte kan beskrives som bestående af en kant og en kerne. Kanten, der udgøres af Østergade og Søndergade, lægger sig nordvest om byens kerne, der ikke har en klar afgrænsning mod øst. Mod øst kunne Algade og Skolegade udgøre en sekundær kant som afgrænsning på kernen. De indgår også naturligt som forbindelsesstrøg mod byens andet center med skole- og idrætsfunktioner. Kernen skal være både handelscentrum og have høj boligtæthed. Bymidtens forbindelser skal tydeliggøres og de store parkeringsarealer i bymidten skal opgraderes, og nogle steder omformes til decidere byrum. En bymidte skal have et naturligt mødested - et center - så som en plads et torv eller en park. Bymidten skal desuden have gode forbindelser til resten af byens boligområder, og øvrige funktioner (Kulturcenteret mod nordvest og skole/fritidscenter mod sydøst).

22 BYEN I PRAKSIS Hjallerup er i realiteten en lav by, med få undtagelser, (vist med rødt på kortet). Datasættet er baseret på oplysninger i BBR registret. Størstedelen af bygningerne er 1-2 etager, ikke desto mindre tillader rammerne for centerområderne som helhed byggeri i op til 3 etager, varierende fra 8,5 til meters højde. Hjallerup er også en åben by med lav tæthed. Centerområdets bygninger er primært 1 etage omgivet af store parkeringsarealer. Kommunens parkeringsanalyse for 20 fastslår desuden at centerområdet har en markant overkapacitet. (maks belægning på 46%) For rammeområde 03-C-01 er bebyggelsesprocenten i praksis helt nede omkring, hvilket svarer mere til et tæt-lavt boligområde. Sammenholdt med fordelingen af funktioner, der understreger de særlige miljøer i byen, giver det nogle gode muligheder både for fortætning og for at skabe gode byrum og forbindelser gennem bymidten. 3B 3 2 1 5 9 2A 40 48 42 36 38 50 44 6 46 52 2B 8 A F E N B D H G M C J L K 7 2 6 4 1 6 2 3 4 6 2 3 2 Etager_stor af d_dat 5 1-1½ (42) 2 (7) 1 2½-3 (5) 3 Nørre Nørre Nørre Nørre Nørre Nørre Nørre Nørre Alle Alle Søndergade Søndergade Søndergade Søndergade Søndergade Søndergade Søndergade Søndergade Søndergade Nørre Alle 3A 5 1 3A 7 8 1 2 2B 1 1A 20B 9 6 3 22 20C BC C E D 20A A 1 Antal etgaer markeret 40 39 med farver 38 37 Brønderslev Kommune, KMS & COWI 3 Målforhold: 6 1:00 (A3) 5 1 6 3 7 8 9 B A 69A 2 43 44 45 53 54 66 55 65 64 52 42 63 51 41 62 50 40 61 49 38 56 60 48 57 67 58 59 68 47 69 46 1A 1 3 A Stengade 20 9 68 28 7 6 5 4 3 2 23 1 22 4 5 4 4 2 1 Udskrevet den: 23.09.20 / CHH 2 3 9 A 8 7 7 5 3 5 9

23 KOMMUNEPLANEN I PRAKSIS I praksis ligger bebyggelsesprocenten i bymidten omkring men kommuneplanen muliggør indenfor de enkelte rammeområder en bebyggelsesprocent på op til 80. I DEN TÆTTE BY, en publikation fra 2009 udarbejdet for By- og Landskabsstyrelsen (Miljøministeriet) anbefales en tæthed på mellem 65 og 85 for en bymæssig sammenhæng som skal understøtte et fuldt hverdagsliv. I forhold til Hjallerup er det nødvendigt at nuancere hvorledes fortætningen kan etableres under hensyntagen til de eksisterende miljøer og de omkringliggende byrum. AALBORGVEJ VESTERGADE SØNDERGADE ØSTERGADE STENGADE HJALLERUPVEJ Kommuneplanrammer 3 etager m 03-C-01 3 etager 8,5 m 03-C-02 1½ etager maks 8,5 m 03-B-03 2 etager maks 8,5 m 03-B- GL. MARKEDSVEJ ALGADE SKOLEGADE MARKEDS ALLE IDRÆTS ALL

KANTEN: GADEPROFILER søndergade østergade algade Søndergade Søndergade er i praksis Hjallerups hovedgade, men fremstår diffus. Syd for bymidten fremstår Søndergade som boliggade, med parcelhuse. Omkring bycentret opleves gaden som egent-lig hovedgade, med kantstensparkering, buszoner og bymæssige funktioner, men gaderummet fremstår ustruktureret og en anelse uoverskueligt (bredt). asymmetrisk (3 forskellige rum) - bycenter, vejrum, bolig bredt vejprofil (hovedgade) med flere vejbaner og mange funktioner (bus, parkering, cykelsti, fortov, mv) arkitektoniske kontraster - øst 1 etage - fladt tag med udhæng og glasfacader samt grønne elemeter - vest 3 etager, teglsten, saddeltag blandet bolig/erhverv forskellig afstand fra vejprofil Østergade Østergade fremstår som en typisk bygade, og lever i skala og udformning op til forventningerne til en hovedgade i en by af Hjallerups størrelse. symetrisk omkring midterakse smallere vejprofil - (bygade) harmonisk vejforløb, bygningerne ligger på linie ud mod vejen etageskel og detaljer skaber ubrudte linier bygningstypologien er ensartet med saddeltag, karnapper ensartet funktionsopdeling, spredt findes erhverv i stueetage, bolig ovenpå arkitektonisk helhedsoplevelse på tværs af gaden (med få undtagelser) Boliggade (algade/skolegade mv) symetrisk omkring midterakse smallere vejprofil - men afstand til huse, der ligger tilbagetrukket fra vejen (boliggade) Bygningstypologien overordnet ensartet med saddeltag, karnapper og 1½ plan ensartet beplantning ud mod fortov arkitektonisk helhedsoplevelse på tværs af gaden søndergade østergade Skolegade I dag opleves at byen flyder det ud. Gaden kunne med fordel tilføres højere byggeri mod øst, for at styrke oplevelsen af by og fortætning omkring det brede vejareal - Østergade har en stram profil med facadelinier og etageskel der ligger på linie. Algade/Skolegade er en typisk boligvej hvor bygningerne ligger tilbagetrukket og vejen overordnet har en grøn profil.

KERNEN: BYMILJØER OG - PLADSER? Hjallerup er meget åben og på trods af grønne elementer er der ikke nogle deciderede pladsdannelser. I stedet domineres det af traditionel funktionalitet uden hensyn til byrummets kvaliteter og muligheder.

MULIGHEDER: BYMILJØER - PLADSER Funktionalitet behøver ikke være på bekostning af bymæssighed. Selv parkeringspladser kan udformes så de skaber og understøtter byrum. Her ses et eksempel på et MALL i USA, hvor der mellem parkeringspladsen og butikkerne er udformet et byrum, der fungerer som mødested.

KANTEN OG KERNEN KANTEN: SØNDERGADE Søndergade er byens hovedgade og gaderummet har mange funktioner. Bygningsfacaderne langs gaden strammes op, så der ikke er så mange åbne arealer ud til hovedgaden. Bygningerne på østsiden fortættes og bygges i højden KANTEN: ØSTERGADE Østergade er bygade med blandede funktioner. Ind mod kernen kan bygges højere men aldrig mere end 2 etager. SKOLEGADE OG ALGADE (SEKUNDÆR KANT?) Skolegade og Algade fungerer i praksis som sekundær kant og udformes således at de ind mod kernen forholder sig til bymidten (funktioner og fortætning) Park? Plads? KERNEN Hovedgrebet Kanten og Kernen er et mønster der gentager sig i flere skalaer og går igen inde i kernen. I kernen udlægges flere byggefelter. Parkeringspladser og grønne arealer tænkes i en helhed. I kernen gentager kanten sig i mindre skala, med kant som primært forbindelsesstrøg med mulige kerner (byrum) på strategiske placeringer. Langs kanten lægges flere byggefelter ind. For at undgå at kanten bliver en barriere skal kernen visse steder vokse ud over og gribe fat på tværs af kanten (kan være i form af trafikdæmpning inventar og materialevalg). Parkering Stiforbindelser - bymæssig tæthed og byrum Hovedgreb - kanten og kernen

UDVIKLINGSRAMMER 28

ET BUD PÅ NYE RAMMER: Et bud på nogle rammer for bymidten, der understøtter de lokale miljøer og karakteristika kunne fremadrettet være: RAMME A centerområde RAMME B bolig og erhverv højt RAMME C bolig og erhverv tæt Delområderne er afgrænset i forhold til de bymæssige kvaliteter så som Østergades profil med ensartede huse og samme højde i etageskel, samt stringent facadelinje på en lige linje ud mod fortovet. DELOMRÅDE A1 Centerområde i 2 etager med en bebyggelsesprocent på 85%. Der må ikke etableres boliger i stueetagen. 35% af delområdets areal skal være friareal i gadeplan. DELOMRÅDE A2 A2 udgår af centerområdet, men får nye rammer som boligområde, der tillader 2 etager med en bebyggelsesprocent på 85%, da det er bynært. DELOMRÅDE A3 Centerområde i 2 etager med en bebyggelsesprocent på 85%. VESTERGADE A3 AALBORGVEJ kultur B1 SØNDERGADE GL. MARKEDSVEJ SKOLEGADE ØSTERGADE STENGADE GADE HJALLERUPVEJ B2 A1 A2 C ALGADE MARKEDS ALLE bolig IDRÆTS ALLE På borgermødet d.. februar fremlagdes et bud på hvilke kvaliteter der skulle være styrende for bymidtens rammer og et forslag til rammernes fysiske afgrænsning. Præsentationen kan ses i rapportens bilag. Bymidten blev diskuteret ud fra nogle overordne betragtninger om områdernes forskellige kvaliteter og det byliv der skal kunne udfoldes. Det betyder at de hér foreslåede rammer er baseret på de kvaliteter og sammenhænge der kom frem på borgermødet. På baggrund af borgermødet foreslår Hjallerup Samvirke følgende nye rammer til kommunen. DELOMRÅDE B1 Bebyggelse med facade ud mod Søndergade må bygges i op til 3 etager. Der er tilladt erhverv. Det er tilladt at bygge i skel i B1 (karrebebyggelse). Af hensyn til det eksisterende lavt byggeri ved Jernbanegade udvides centerområdet ikke mod vest. Grænsen vest for Søndergade gøres lige. Øst for Søndergade skal facadelinjen ligge min. 8 m fra vejmidte (ca. 5 meter fortov) for at bevare plads på solsiden og mulighed for byrum. DELOMRÅDE B2 Bebyggelse i op til 3 etager. Området udvides så den omfatter enden af Hjallerupcenteret (Arkaden og Alanya) samt udvides mod vest til B1. Opholdsarealer skal udgøre min. %. Dramhusgrunden (den tidligere markedsplads) skal friholdes som bypark/plads. Markeret med prikker på illustrationen. Der kan ikke bygges i skel (da der ikke ønskes for store enheder og massive klodser inde i bycenteret). OMRÅDE C: Helhedsbilledet er vigtigt for at bevare og forstærke bymiljøet med bedre byggeskik huse, saddeltage og vinduer og gesimser i afpasset højde langs med gaden og symmetri omkring vejmidte, hen til møllevangen. Der kan ikke bygges i skel (karakteristika for gaden er at husene ligger frit). Bebyggelse i op til 2 etager. Erhverv/butikker tilladt mellem Møllegade og Søndergade. B1 opholdsarealer skal udgøre %.

IDRÆTS ALLE HJALLERUPVEJ kultur AALBORGVEJ ØSTERGADE GADE B1 STENGADE A1 % friareal A3 A2 C bolig SØNDERGADE 2 etager 85%. 3 etager % B2 friareal 3 etager centerområde 2 etager 2 etager videreførelse af byggeskik ALGADE 85%. 35% friareal boligområde 2 etager 85% GL. MARK MARKEDSVEJ MARKEDS ALLE SKOLEGADE ESTERGADE

BILAG: BORGERMØDE PRÆSENTATION OG REFERAT 31

BORGERMØDE - FORMÅL at definere rammernes indhold dialog ud fra helheder og sammenhænge prioritering af hvad der er vigtigt for jer og jeres by BYENS LIV BORGERNES RÆKKEVIDDE 1 2 3 4 3 4 BYENS RUM BYENS AFSTANDE OPLEVELSER, STIMULI BYENS RUM 1 Aktive oplevelser Bygninger (opsøgende, skabende) 2 Deltagende oplevelser Tilpassede oplevelser (vandgymnasitk) Oplevelses indtryk (udsigt) KRAV TIL BYEN Hverdagsliv Sundhed Tilgængelighed Fællesskab Bymiljøer BORGERMØDE Gader Gågade Parkering Parker og fælles haver Pladser Stier BYENS FUNKTIONER By (indkøb) Foreningsliv Idræt Kultur Natur...

DAGSORDEN Velkomst Præsentation (ca. min) Dialog om udviklingsplan for Hjallerup. Februar 20 Delområde A centerområdet (20min) Pause Delområde B Søndergade mv. (20 min) Delområde C Østergade (20 min) Opsamling Tak for I aften ca. : Samlet præsentation fra borgermødet i Hjallerup d..02.20

BAGGRUND Masterplan 2008 Eksisterende rammer Kommuneplanrevision Befolkningsprognose Samlet præsentation fra borgermødet i Hjallerup d..02.20

FORMÅL BYENS LIV BORGERNES RÆKKEVIDDE BYENS RUM BYENS AFSTANDE Planen skal understøtte byens liv i byens rum 1 2 3 4 OPLEVELSER, STIMULI BYENS RUM 1 Aktive oplevelser Bygninger (opsøgende, skabende) 2 Deltagende oplevelser 3 4 Tilpassede oplevelser (vandgymnastik) oplevelses indtryk (udsigt) Gader Gågade Parkering Parker og fælles haver Pladser Stier KRAV TIL BYEN Hverdagsliv Sundhed Tilgængelighed Fællesskab Bymiljøer BYENS FUNKTIONER Bolig By (indkøb) Foreningsliv Idræt Kultur Natur... Samlet præsentation fra borgermødet i Hjallerup d..02.20

BYMIDTENS KVALITETER Et godt afsæt for hverdagslivet. Funktionerne er placeret tæt, hvilket giver kortere afstande Hjallerup er en overkommelig størrelse. Det meste ligger indenfor en radius af 500m. 0 0 500 200 400 Parkeringspladserne er fornuftigt placeret 0 m afstand mellem cirklerne Samlet præsentation fra borgermødet i Hjallerup d..02.20

BYMIDTEN I FOKUS Gældende rammer er for brede. Bymidtens miljøer og kvaliteter er ikke definerede Bymidten kan noget andet end de nyudstykkede parcelhusgrunde Kommuneplan 2009- for Brønderslev Kommune (20) Samlet præsentation fra borgermødet i Hjallerup d..02.20

BEFOLKNINGSPROGNOSE Ældre er en heterogen gruppe og kan differentieres aldersmæssigt. Nutidens ældre bliver ældre på mange forskellige måder og har forskellige ønsker, behov og ressourcer. [ De unge flytter - men de ældre bliver Byplan nyt 5. årgang December 20] 00 2000 00 00 0 64 65+ 500 0 20 20 2020 20 2028 Befolkningsprognose for Brønderslev Kommune (20) Samlet præsentation fra borgermødet i Hjallerup d..02.20

NYE TENDENSER Ældre med højere funktionsniveau, men Flere seniorer og de udgør større andel af befolkningen Flere med demens Flere med kroniske sygdomme og livsstilssygdomme Stigende krav om inddragelse Bedre og dyrere hjælpemidler Samlet præsentation fra borgermødet i Hjallerup d..02.20

EN BY FOR LIVET Seniorerne som ressource Nye muligheder Nye krav De 4 målgrupper De unge seniorer, der er selvhjulpne og aktive borgere. De erfarne seniorer, der har fundet sig til rette i nye aktiviteter efter at arbejdslivet er ophørt. De servicemodtagende seniorer, der fortrinsvis bor i oprindelig bolig. De har behov for hjælp til dagligdagens praktiske opgaver, såsom rengøring og pleje. De plejeafhængige seniorer, der bor i ældre eller plejebolig og har behov for døgnpleje. Ældre udgør en uvurderlig ressource ifht. frivillighed og fællesskaber i lokalsamfundene. * *Leder Byplan nyt 5.. årgang December 20 Samlet præsentation fra borgermødet i Hjallerup d..02.20

ATTRAKTIVE BOLIGER Boligens livscyklus Boligernes fælles karakteristika Planens fokus på ældre er et supplement 1 3 2 2+4 4 5 6 1+3 typisk fordeling af Boligtyper Hvad ville du selv bo i? Hvor ville du selv bo? findes både i 5bycentre og byens yderområder Den 1. bolig Familieboligen 1. Den 2. bolig Ungdomsboligen 2. Den 3. bolig Familieboligen 3. Den 4. bolig Par u. børn/enlig/ SeniorBoligen 4. Den 5. bolig Plejeboligen 5. Samlet præsentation fra borgermødet i Hjallerup d..02.20

Samlet præsentation fra borgermødet i Hjallerup d..02.20 Stengade 69A 69A 69A 69A 69A 69A 69A 69A 69A Østergade Østergade Østergade Østergade Østergade Østergade Østergade Østergade Østergade Søndergade Søndergade Søndergade Søndergade Søndergade Søndergade Søndergade Søndergade Søndergade Nørre Alle Nørre Alle Nørre Alle Nørre Alle Nørre Alle Nørre Alle Nørre Alle Nørre Alle Nørre Alle Algade Algade Algade Algade Algade Algade Algade Algade Algade 6 7 8A 8A 8A 8A 8A 8A 8A 8A 8A 8B 8B 8B 8B 8B 8B 8B 8B 8B 8C 8C 8C 8C 8C 8C 8C 8C 8C 8D 8D 8D 8D 8D 8D 8D 8D 8D 9 A A A A A A A A A 1 2 3 3B 3B 3B 3B 3B 3B 3B 3B 3B 4 5 6 7 1 2 3 9 1 2 3 4 5 7 8 9 1 2 3 4 5 6 1 2 3 5 6 7 8 9 A A A A A A A A A B B B B B B B B BC C C C C C C C C D D D D D D D D E D E E E E E E E E 20A 20A 20A 20A 20A 20A 20A 20A 20A 20B 20B 20B 20B 20B 20B 20B 20B 20B 20C 20C 20C 20C 20C 20C 20C 20C 20C 22 22 22 22 22 22 22 22 22 1 2 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2B 2B 2B 2B 2B 2B 2B 2B 2B 6 36 36 36 36 36 36 36 36 36 38 38 38 38 38 38 38 38 38 40 40 40 40 40 40 40 40 40 42 42 42 42 42 42 42 42 42 44 44 44 44 44 44 44 44 44 46 46 46 46 46 46 46 46 46 48 48 48 48 48 48 48 48 48 50 50 50 50 50 50 50 50 50 52 52 52 52 52 52 52 52 52 5 20 20 20 20 20 20 20 20 20 23 23 23 23 23 23 23 23 23 28 28 28 28 28 28 28 28 28 31 31 31 31 31 31 31 31 31 33 33 33 33 33 33 33 33 33 35 35 35 35 35 35 35 35 3536 36 36 36 36 36 36 36 36 3 4 42 42 42 42 42 42 42 42 42 44 44 44 44 44 44 44 44 44 52 52 52 52 52 52 52 52 52 54 54 54 54 54 54 54 54 54 62 62 62 6 64 64 64 64 64 64 64 64 64 3 4 5 7 9 1 2 2B 2B 2B 2B 2B 2B 2B 2B 2B 3A 3A 3A 3A 3A 3A 3A 3A 3A 3 5 7 2 6 1 2 3 4 5 6 7 8 9 20 20 20 20 20 20 20 20 20 22 22 22 22 22 22 22 22 22 23 23 23 23 23 23 23 23 23 28 28 28 28 28 28 28 28 28 38 38 38 38 38 38 38 38 38 40 40 40 40 40 40 40 40 40 41 41 41 41 41 41 41 41 41 42 42 42 42 42 42 42 42 42 43 43 43 43 43 43 43 43 43 44 44 44 44 44 44 44 44 44 45 45 45 45 45 45 45 45 45 46 46 46 46 46 46 46 46 46 47 47 47 47 47 47 47 47 47 48 48 48 48 48 48 48 48 48 49 49 49 49 49 49 49 49 49 50 50 50 50 50 50 50 50 50 51 51 51 51 51 51 51 51 51 52 52 52 52 52 52 52 52 52 53 53 53 53 53 53 53 53 53 54 54 54 54 54 54 54 54 54 55 55 55 55 55 55 55 55 55 56 56 56 56 56 56 56 56 56 57 57 57 57 57 57 57 57 57 58 58 58 58 58 58 58 58 58 59 59 59 59 59 59 59 59 59 60 60 60 60 60 60 60 60 60 61 61 61 61 61 61 61 61 61 62 62 62 62 62 62 62 62 62 63 63 63 63 63 63 63 63 63 64 64 64 64 64 64 64 64 64 65 65 65 65 65 65 65 65 65 66 66 66 66 66 66 66 66 66 67 67 67 67 67 67 67 67 67 68 68 68 68 68 68 68 68 6869 69 69 69 69 69 69 69 69 1 3 1 2 3 3A 3A 3A 3A 3A 3A 3A 3A 3A 4 6 8 A A A A A A A A A B B B B B B B B B C C C C C C C C C D D D D D D D D D E E E E E E E E E F F F F F F F F F G G G G G G G G G H H H H H H H H H J J J J J J J J J K K K K K K K K K L L L L L L L L L M M M M M M M M M N N N N N N N N N 1 1A 1A 1A 1A 1A 1A 1A 1A 1A 3 5 6 7 8 9 A A A A A A A A A B B B B B B B B B A A A A A A A A A A A A A A A A A A B B B B B B B B B 31 31 31 31 31 31 31 31 31 33 33 33 33 33 33 33 33 33 33A 33A 33A 33A 33A 33A 33A 33A 33A 1 1A 1A 1A 1A 1A 1A 1A 1A 1A 2 4 BRØNDERSLEV KOMMUNE TEKNIK & MILJØ NY RÅDHUSPLADS 1-9700 BRØNDERSLEV TLF. 99 45 45 4 BYEN I PRAKSIS 1 2 Etager_stor af d_dat 1-1½ (42) 2 (7) 2½-3 (5) A A A A A A A A A B B B B B B B B B 9 20 20 20 20 20 20 20 20 20 23 23 23 23 23 23 23 23 23 31 31 31 31 31 31 31 31 31 33 33 33 33 33 33 33 33 33 35 35 35 35 35 35 35 35 3536 36 36 36 36 36 36 36 36 BRØNDERSLEV KOMMUNE TEKNIK & MILJØ NY RÅDHUSPLADS 1-9700 BRØNDERSLEV TLF. 99 45 45 45 Eksisterende rammer Hjallerup er en lav by. Hjallerup er en åben by Hjallerup har gode muligheder for at skabe gode byrum udtræk fra BBR

HOVEDGREB Byens udvikling er dynamisk Overordnede træk - Kant - Kerne Særlige karakteristika Rammerne for bymidten skal understøtte byens liv i byens rum Samlet præsentation fra borgermødet i Hjallerup d..02.20

KANTEN: GADEPROFILER søndergade østergade Skolegade Søndergade Assymmetrisk (3 deling) Bredt vejprofil (hovedgade) Arkitektoniske kontraster Forskellig afstand fra vejprofil Østergade Symmetri omkring midterakse Smallere vejprofil (bygade) Arkitektonisk helhed Harmonisk vejforløb Boliggade (Algade/Skolegade mv) Symmetri omkring midterakse Smallere vejprofil (boliggade) Arkitektonisk helhed Ensartet begrønning Samlet præsentation fra borgermødet i Hjallerup d..02.20

KERNEN: BYMILJØER OG PLADSER Diffus bymidte og åben centerdannelse Samlet præsentation fra borgermødet i Hjallerup d..02.20

EKSEMPEL: BYMILJØER - PLADSER Funktionalitet behøver ikke være på bekostning af bymæssighed. Samlet præsentation fra borgermødet i Hjallerup d..02.20

KANTEN OG KERNEN -VÆRDISÆT Søndergade (Hovedgade): Bevar mange funktioner, opstramning og fortætning af gadeforløb Østergade (Bygade): Bevar blandede funktioner og arkitektonisk helhedsfornemmelse Park? Plads? Bymidte: Fortætning, parkeringspladser og grønne arealer tænkes i en helhed. Parkering Stiforbindelser - bymæssig tæthed og byrum Hovedgreb - kanten og kernen Samlet præsentation fra borgermødet i Hjallerup d..02.20

Fremtidens rammer skal kunne understøtte og styrke det byliv og den by, I gerne vil have. ET BUD PÅ NYE RAMMER Samlet præsentation fra borgermødet i Hjallerup d..02.20

ET BUD PÅ NYE RAMMER HJALLERUPVEJ Et bud på nye rammer for bymidten, der understøtter lokale miljøer og karakteristika kunne være: AALBORGVEJ Delområde A centerområde ØSTERGADE Delområde B bolig og erhverv, højt STENGADE SØNDERGADE Delområde C bolig og erhverv, tæt B1 A1 B2 C bolig VESTERGADE RGADE DE GL A3 kultur A2 ALGADE GL. MAR MARKEDSVEJ MARKEDSVEJ E MARKEDS ALLE IDRÆTS ALLE SKOLEGADE Samlet præsentation fra borgermødet i Hjallerup d..02.20

IDR JALLERUPVEJ AALBORGVEJ ØSTERGADE STENGADE SØNDERGADE VESTERGADE RGADE DE GL ALGADE DE GL. MAR MARKEDSVEJ MARKEDSVEJ E MARKEDS ALLE SKOLEGADE DELOMRÅDE A Bymidtekvalitet Bevar bycenter Styrk bymidte gennem fortætning Mulighed for bedre byrum ved at tænke parkeringspladser og grønne arealer i en helhed. Ramme Bycenter med blandet anvendelse. Bebyggelse op til 2 etager (8,5 m) og en bebyggelsesprocent på 85 for A1 og A3, 0 for A2. 35 % af arealet A1 friholdes som fællesarealer i form af bytorv eller park. I A1 må der ikke indrettes nye boliger i bebyggelsens stueetage. A3 kultur B1 B2 A1 C A2 Samlet præsentation fra borgermødet i Hjallerup d..02.20 bolig

IDR DELOMRÅDE A Bymidtekvalitet Bevar bycenter Styrk bymidte gennem fortætning Mulighed for bedre byrum ved at tænke parkeringspladser og grønne arealer i en helhed. Ramme Bycenter med blandet anvendelse. Bebyggelse op til 2 etager (8,5 m) og en bebyggelsesprocent på 85 for A1 og A3, 0 for A2. 35 % af arealet A1 friholdes som fællesarealer i form af bytorv eller park. I A1 må der ikke indrettes nye boliger i bebyggelsens stueetage. Er i enige i værdisættet? Er i enige i rammerne? JALLERUPVEJ kultur u AALBORGVEJ ØSTERGADE RGADE STENGA NGADE B1 E SØNDERGADE A1 B2 VESTERGA STERGAD RGADE RGADE A3 A2 ALGADE DE GL. MAR MARKEDSVEJ MARKEDSVEJ MARKEDSVEJ MARKEDS ALLE LE SKOLEGADE EGADE Samlet præsentation fra borgermødet i Hjallerup d..02.20 bolig l

INDEN VI GÅR VIDERE TID TIL PAUSE Samlet præsentation fra borgermødet i Hjallerup d..02.20

IDR DELOMRÅDE B Fortætningskvaliteter: Bevar de mange funktioner Opstramning og fortætning af Søndergade Strukturering af højt byggeri i Stengade, så det indgår i en helhed. Ramme B: Blandet anvendelse Bebyggelse op til 3 etager ( m) og en bebyggelsesprocent på 0 Tilladt karrebebyggelse i B1 (sammenbygning af huse) søndergade JALLERUPVEJ AALBORGVEJ ØSTERGADE STENGADE B1 B2 A1 C SØNDERGADE VESTERGADE RGADE DE GL ALGADE GL. MAR MARKEDSVEJ MARKEDSVEJ E MARKEDS ALLE SKOLEGADE A3 kultur A2 Samlet præsentation fra borgermødet i Hjallerup d..02.20 bolig

ID DELOMRÅDE B Fortætningskvaliteter: Bevar de mange funktioner Opstramning og fortætning af Søndergade Strukturering af højt byggeri i Stengade, så det indgår i en helhed. Ramme B: Blandet anvendelse Bebyggelse op til 3 etager ( m) og en bebyggelsesprocent på 0 Tilladt karrebebyggelse i B1 (sammenbygning af huse) Er i enige i værdisættet? Er i enige i rammerne? JALLERUPVEJ kultur AALBORGVEJ ØSTERGADE RGADE STENGA ADE B1 E SØNDERGADE D A1 B2 VESTERGA STERGAD RGADE RGADE A3 A2 ALGADE ADE GL. MAR MAR MARKEDSVEJ MARKEDSVEJ MARKEDS ALLE LE SKOLEGADE EGADE Samlet præsentation fra borgermødet i Hjallerup d..02.20 boli l

IDR JALLERUPVEJ AALBORGVEJ ØSTERGADE STENGADE SØNDERGADE VESTERGADE RGADE DE GL ALGADE DE GL. MAR MARKEDSVEJ MARKEDSVEJ E MARKEDS ALLE SKOLEGADE C: ØSTERGADE Værdi som bygade: Bevar mulighed for blandede funktioner Styrk og bevar arkitektonisk helhedsfornemmelse Højde på vinduer og arkitektoniske detaljer (gesimser) tilpasses gaden. Ramme C Boligområde med mulighed for erhverv i stueetage. Bebyggelse op til 2 etager (8,5 m) og en bebyggelsesprocent på 80. A3 østergade kultur B1 B2 A1 C A2 Samlet præsentation fra borgermødet i Hjallerup d..02.20 bolig

IDR JALLERUPVEJ AALBORGVEJ ØSTERGADE RGADE STENGA NGADE SØNDERGADE D VESTERGA STERGAD RGAD RGADE ADE ALGADE DE GL. MAR MARKEDSVEJ MARKEDSVEJ MARKEDSVEJ MARKEDS ALLE LE SKOLEGADE EGADE C: ØSTERGADE Værdi som bygade: Bevar mulighed for blandede funktioner Styrk og bevar arkitektonisk helhedsfornemmelse Højde på vinduer og arkitektoniske detaljer (gesimser) tilpasses gaden. Ramme C Boligområde med mulighed for erhverv i stueetage. Bebyggelse op til 2 etager (8,5 m) og en bebyggelsesprocent på 80. Er i enige i værdisættet? Er i enige i rammerne? kultur A3 B1 E A1 B2 A2 Samlet præsentation fra borgermødet i Hjallerup d..02.20 bolig l

OPSUMMERING -VÆRDISÆT? Søndergade (Hovedgade): Bevar mange funktioner, opstramning og fortætning af gadeforløb Østergade (Bygade): Bevar blandede funktioner og arkitektonisk helhedsfornemmelse Park? Plads? Bymidte: Fortætning, parkeringspladser og grønne arealer tænkes i en helhed. Andet? Parkering Stiforbindelser - bymæssig tæthed og byrum Hovedgreb - kanten og kernen Samlet præsentation fra borgermødet i Hjallerup d..02.20

OPSUMMERING - RAMMER? HJALLERUPVEJ AALBORGVEJ ØSTERGADE STENGADE 2 etager centerområde 85% SØNDERGADE 2 etager centerområde 85% kultur 3 etager 0% blandet anvendelse A1 C VESTERGADE RGADE DE GL ALGADE 35 % friareal i gadeplan 2 etager bolig med mulighed for erhverv 3 etager 0% blandet anvendelse 80% A3 B1 B2 A2 2 etager bolig med mulighed for erhverv 0% bolig GL. MAR MARKEDSVEJ MARKEDSVEJ E MARKEDS ALLE IDRÆTS ALLE SKOLEGADE Samlet præsentation fra borgermødet i Hjallerup d..02.20

OPSAMLING Status og opsamling Løse ender (øvrige temaer) Den fremadrettede proces Tak for i aften Samlet præsentation fra borgermødet i Hjallerup d..02.20