Afgrænsninger i byrummet

Humanistisk Teknologisk Bachelor 1. semester Afgrænsninger i Byrummet Gruppe 11 Grp. 11 Laura Andrea Friis-Rasmussen, Katrine Kimmie Fogde Kjærulf, Katrine Secher, Sine Cecilie Peerstrup Kowalczyk Line Keiser Jacobsen Vejleder John Pløger Afgrænsninger i byrummet -Territoriedesign til alkoholikerne på det fremtidige Enghave Plads Humanistisk-Teknologisk Bachelor 1. semester Efteråret 2012

Humanistisk Teknologisk Bachelor 1. semester Afgrænsninger i Byrummet Gruppe 11 2 / 45 Humanistisk-Teknologisk Bachelor Roskilde Universitet Universitetsvej 1, Postboks 260 4000 Roskilde 1. semester Efteråret 2012 Antal anslag inkl. mellemrum 106.600 Forsidebillede Er taget d. 30.10.2012 under besøg hos alkoholikerne, af Line Keiser Jacobsen.

Humanistisk Teknologisk Bachelor 1. semester Afgrænsninger i Byrummet Gruppe 11 3 / 45 Jens Jespersenestgdrggd 1 column can be used for illustrations that helps the reader understand your descriptions and discussions.

Humanistisk Teknologisk Bachelor 1. semester Afgrænsninger i Byrummet Gruppe 11 4 / 45 Resume Projektrapporten har til formål at undersøge muligheden for at lette sameksistensen imellem brugergrupper i et byrum. Her fokuseres på det fremtidige Enghave Plads, der grundet metrobyggeri vil tilknyttes en broget brugerprofil og ikke længere vil have den primære funktion at facilitere ophold. En gruppe alkoholikere holdt til på det tidligere Enghave Plads, hvor der i København Kommunes lokalplaner ikke er taget højde for genetableringen af denne udsatte gruppe. Dette repræsenterer en problematisk tendens, hvor problemet skubbes videre til andre byrum, hvorfor der i dette projekt forsøgsvis tages hånd om alkoholikernes behov for en plads i byrummet. På baggrund af redegørelse for teorier af Jan Gehl, Dag Østerberg og Zygmund Bauman belyses samspillet imellem menneske og materialitet i byrummet, som sammenfattet komplimenterer menneskets behov for et byrum af visuel, materiel samt tryghedsmæssig kvalitet. Disse teorier er der taget højde for i vores designløsning, der af teoretiske grunde er udformet som et territorium, et rum med privat tilhørsforhold. Også borgerinddragelse er en central og diskuteret del af vores metodiske tilgang, hvilket sætter sit præg på selve territoriedesignet og ikke mindst inventaret på dette. Abstract The present study discusses the possibility of facilitating coexistence between user groups in an urban space by implementing clear demarcations. This study reflects upon the future Enghave Plads and the alcoholics affiliated with the former Enghave Plads. Due to the construction of a new metro station on Enghave Plads the square will in the future perform the function of an urban space dominated by commuters; room for movement. This is the primary need that has been taken into consideration by Københavns Kommune and the alcoholics are because of this prioritisation being excluded from the square. To re-integrate the alcoholics on the future Enghave Plads it is of great importance to involve them in the design of a territory that will provide them with privacy, which they depend on in terms of being able to coexist with other user groups. Based on theories concerning the interaction between humans and the materials surrounding them in urban spaces, a greater insight is provided concerning how to ensure the territory being embedded by the alcoholics and the additional groups. To understand this interaction the theories of Jan Gehl, Dag Østerberg and Zygmund Baumann has been accounted for and included in the analysis of the study. The study demonstrates that coexistence can only happen if both the alcoholics and the additional groups tolerate the territorial design.

Humanistisk Teknologisk Bachelor 1. semester Afgrænsninger i Byrummet Gruppe 11 5 / 45 Indholdsfortegnelse 1.1 Indledning s. 6 1.2 Problemfelt s. 6 1.3 Motivation s. 6 1.4 Problemformulering s. 7 1.5 Begrebsforklaring s. 7 1.6 Afgrænsning s. 7 1.7 Semesterbinding s. 7 2.1 Metodiske og videnskabsteoretiske overvejelser s. 7 2.2 Argumentation for teorivalg s. 8 2.2.1 Ref leksion over teorivalg s. 8 2.3 Hermeneutik s. 9 2.4 Argumentation for den valgte empiri s. 9 2.5 Kvalitativ metode s. 9 2.5.1 Det semistrukturerede interview s. 10 2.5.2 Interview med Mike s. 10 2.5.3 Interview med Kenneth Balfelt s. 10 3.1 Teoretiske overvejelser s. 10 3.2 Byrummet som et sociomaterielt handlingsfelt s. 11 3.3 Humanistisk byplanlægning: arkitektur i menneskeskala s. 13 3.4 Delkonklusion s. 15 4.1 Analyse s. 15 4.2 Analyse af Enghave Plads lokalplaner s. 15 4.2.1 Enghave Plads, lokalplan 1995 s. 15 4.2.2 Enghave Plads, lokalplan 2018 s. 16 4.2.3 Delkonklusion s. 17 4.3 Borgerinddragelse s. 17 4.3.1 Planlægningstilgang s. 17 4.3.2 Kortlægning s. 18 4.3.3 Metode til at mobilisere målgruppen s. 18 4.3.3.1 ABCD-metoden s. 18 4.3.4Metode til at inkludere målgruppen s. 18 4.3.4.1 Visualisering s. 19 4.3.4.2 Konkret aktivitet s. 20 4.3.5 Delkonklusion s. 21 4.4 Arkitektoniske overvejelser s. 22 4.4.1 Jan Gehl s. 22 4.4.2 Anbefaliner fra Byen som dagligstue? s. 23 4.4.3 Delkonkusion s. 25 5.1 Opsamling og territoriedesign s. 25 6.1 Konklusion s. 27 7.1 Designevaluering s. 27 8.1Perspektivering s. 29 9.1 Litteraturliste s. 32 10.1 Bilag s. 34

Humanistisk Teknologisk Bachelor 1. semester Afgrænsninger i Byrummet Gruppe 11 6 / 45 1.1 Indledning Det tidligere Enghave Plads var kendt for at huse en broget brugergruppe, der favnede forskelligheder og muliggjorde sameksistens. Denne sameksistens var et udtryk for den såkaldte Vesterbroånd, der forudsætter plads til alle, hvilket var opnået ved under det seneste re-design i 1995, netop at tilgodese alle brugeres behov 1. I 2010 gik Københavns Kommune og Metroselskabet i gang med implementeringen af nye metrostationer i Københavnsområdet i forbindelse med det nye metronetværk, kaldet Cityringen. I denne forbindelse vil der blive placeret en metrostation på Enghave Plads, hvilken forventes færdig i 2018. Dette udmunder i endnu et re-design af pladsen. 1.2 Problemfelt Cityringen har til formål at binde Københavnsområdet bedre sammen. Det skal være nemmere og hurtigere at komme gennem byen. Der vil blive etableret 17 nye metrostationer, hvoraf den ene bliver placeret på Enghave Plads. Stationerne skal være brugervenlige, falde naturligt ind i omgivelserne og tydeligt signalere, hvor metroop- og nedgange befinder sig 2. Etableringen af metrostation vil derfor tildele pladsen en ny funktion, og der vil herunder ske en stor ændring af muligheden for ophold på det fremtidige Enghave Plads. Den vil gå fra at være et samlingssted til at præges af stor gennemstrømning af mennesker det meste af dagen. Denne ændring vil undertiden ikke kun have effekt på sammensætningen af pladsens brugergrupper, men også have en særlig betydning for de alkoholikere, der færdedes på det tidligere Enghave Plads. Når metrostationen står færdig, vil der ikke være afsat et område til alkoholikerne 3. Denne åbenlyse ekskludering, mener vi, er i konflikt med Vesterbroånden, hvilken netop forudsætter at der er plads til alle. Skal denne ånd bibeholdes på det fremtidige Enghave Plads, må der designes en borgerinddragelsesproces, der sikrer at alle brugere inddrages og tilgodeses i designet af pladsen. Københavns Kommunes planlægningstilgang har dog ikke båret præg af denne proces, hvilket altså har resulteret i ekskludering af alkoholikerne. Det er i byrummet en selvfølge, at vi støder på andre mennesker. Den velfungerende sameksistens er afhængig af, at menneskets behov for frit at kunne til- eller fravælge social nærkontakt imødekommes 4. Vi ser derfor en problematik i, at alkoholikerne ikke længere har et rum tilegnet dem. Vi mener, at Vesterbroånden kun kan bibeholdes ved at 1 Balfelt, Kenneth, Stender, Marie, Vind, Simon Mertner, Haux ner, Katinka, Nielsen, Joan Raun og Willems, Sofie, 2010: Byen som dagligstue? Byfornyelse med plads til socialt udsatte, Socialministeriet, København K: s. 47 2 WEBSIDE B 3 WEBSIDE D 4 Gehl, Jan, 2010: Byer for mennesker, Bogværket: s. 58-59 inkludere dem på den fremtidige plads, og at tildele dem et rum, der vil tillade dem privatliv og samtidigt sørge for ikke at skade sameksistensen ved implementeringen af dette rum. Med andre ord er det i byplanlægningen vigtigt, at der tages højde for den menneskelige dimension for at skabe et favnende byrum. Byrummet skal formes til mennesket og ikke omvendt. Teorier af sociologen Dag Østerberg samt kunstneren Kenneth Balfelt bekræfter netop vigtigheden af, at forskellige brugergrupper behøver territorier i det offentlige rum, for at sameksistens kan ske vellykket. Yderligere kan arkitekt Jan Gehl her inddrages, idet han ud fra flere års empirisk arbejde har vist, at en blandet funktions- og brugerprofil i et byrum styrker graden af omsorg og tryghed, hvorfor vigtigheden af at indbyde forskellige grupper til ophold må ses som værende væsentlig. 1.3 Motivation Enghave Plads er et sted, hvor mange mennesker, grundet den fremtidige metrostation, kommer til at færdes. Vi ser en problematik i, at re-designet af Enghave Plads eventuelt vil udvikle sig i en retning, der vil betyde at tidligere brugere vil blive ekskluderet fra pladsen, da pladsens nye funktion tilgodeser den nye brugergruppe bestående af pendlere og rejsende. Når det fremtidige Enghave Plads står færdig, vil der ikke være mulighed for længerevarende ophold, hvilket især ekskluderer alkoholikerne, og tvinger disse til at finde et nyt opholdssted. Alkoholikerne er dermed skubbet videre til et andet byrum, og vi forestiller os, at denne proces vil fortsætte, hvis ikke der tages hånd om problemet. Vi ser derfor en interessant udfordring i at genhuse alkoholikerne på det fremtidige Enghave Plads og dermed samtidig imødekomme Vesterbroånden ved at bevare sameksistensen. Dette, mener vi, kan opnås, hvis alkoholikernes tilstedeværelse accepteres af pladsens øvrige brugere, hvilket var tilfældet på det tidligere Enghave Plads. Herunder ser vi derfor endnu en interessant udfordring i at designe et territoriedesign, der vil bidrage til denne accept og dermed sameksistens på det fremtidige Enghave Plads. De materialer, der indgår i byrummet, forestiller vi os, vil påvirke mennesket, og vi må derfor også tage dette med i overvejelserne omkring det fysiske territoriedesign. Problematikken har derfor både karakter af social og materiel kompleksitet, da dette territoriedesign må tage højde for samspillet mellem mennesket og det materielle i byrummet for at kunne forankres i miljøet. Hvis alle skal føle sig tilgodeset på det fremtidige Enghave Plads, er det vigtigt at tage højde for, hvordan der kan udformes et territorium til alkoholikerne, som vil accepteres af omgivelserne. Vi mener, at det kunne være en spændende udfordring delvist at inddrage alkoholikerne i designprocessen. Denne interesse er inspireret af

Humanistisk Teknologisk Bachelor 1. semester Afgrænsninger i Byrummet Gruppe 11 7 / 45 kunstneren Kenneth Balfelt, som har haft succes med et sådant brugerinddragelsesprojekt. 1.4 Problemformulering Hvordan kan man designe et territorium til alkoholikerne på Enghave Plads, der vil lette sameksistensen imellem dem og de øvrige brugere? 1.5 Begrebsforklaring Territorium et afgrænset område i det offentlige rum, hvor der er plads til en bestemt brugergruppes privatsfære. Alkoholikerne den gruppe der færdes på Enghave Plads, som midlertidigt er placeret i Miniparken. Sameksistens opfattes i denne sammenhæng som når flere forskellige brugergrupper befinder sig på samme sted, uden nødvendigvis at interagere. Vesterbroånden Vesterbroånden definerer en stemning af sammenhold på Vesterbro, der er plads til alle. Et udtryk man brugte under 2. verdenskrig beskriver dette sammenhold; Rom og Paris kan de ta, men Stalingrad og Istedgade overgiver sig aldrig. 5 1.5 Afgrænsning For at afgrænse projektet har vi fra start valgt nogle fokuspunkter. Vi ønsker at skabe et territoriedesign til alkoholikerne på det fremtidige Enghave Plads. Fokus ligger på alkoholikerne, da vi mener, at genhusning af disse på det fremtidige Enghave Plads vil kunne bevare Vesterbroånden. Ved at skabe et privat rum til alkoholikerne, og samtidig tage højde for de øvrige brugeres behov, vil sameksistensen mellem disse fremmes. Vi har i højere grad valgt, at fokusere på funktionalitet samt sociologiske krav til udformning af et rum i byen end på specifikke materialevalgs betydning, da vi har anset dette for værende mest centralt med vores projektvinkling. Ydermere har vi efter teorier af Dag Østerberg samt Zygmund Bauman arbejdet med territoriebegrebet frem for tanken om værested eller opholdssted, idet vi anser det for væsentligt, at alkoholikerne, ligesom andre udsatte grupper, har et rum, et territorium, der til dels kan anvendes som privat, da disse mennesker i mange tilfælde faktisk bor i det offentlige rum og har behov for et rum, der accepterer deres privatsfære og herved vil have lettere ved at sameksistere med andre brugergrupper de resterende timer i døgnet. 5 Tved, Jørgen, medstifter af Vesterbro Lokalråd, tale(se litteraturliste) 1.6 Arbejdsspørgsmål a. Hvilke fysiske problemstillinger er der forbundet med udformningen af den fremtidige Enghave Plads, 2018? b. Hvordan er det muligt at inddrage brugerne i designprocessen, så territoriedesignet bliver forankret på den fremtidige Enghave Plads? Hvilken planlægningstilgang og hvilke arbejdsteknikker er mest optimale at benytte? c. Hvilke arkitektoniske overvejelser skal vi gøre os for at skabe en vellykket sameksistens mellem alkoholikerne og de øvrige brugere på Enghave Plads? Hvilke fysiske elementer skal indgå i territoriet? 1.7 Semesterbinding Vores projekt rummer to faglige dimensioner: Design og Konstruktion samt Subjektivitet, Teknologi og Samfund. Dimensionen Design og Konstruktion vil i vores projekt indgå, idet vi ved at skabe en designløsning, der tilgodeser en specifik brugergruppe, alkoholikerne af Enghave Plads, arbejder med behovsanalyse, prototypemodellering og evalueringen. Vi vil organisere, tilrettelægge og evaluere vores designproces. Her vil vi vurdere, hvilke ressourcer vi har til rådighed, og hvad vi tidsmæssigt kan nå. Vi vil benytte teorier og begreber indenfor arkitektur og sociologi, der har relevans for netop vores projekt. Vi vil undersøge, hvilke metoder, der vil understøtte vores designproces. Idet vi også ønsker at forstå relationen mellem menneske, samfund og design/ teknologi, inddrager vi hermed også dimensionen fra Subjektivitet, Teknologi og Samfund. Vi vil se på de subjektive og sociale dimensioner, der vil indgå i vores designproces. Vi vil benytte teorier og metoder, der har til formål at undersøge forholdet mellem mennesker og teknologier. 2.1 Metodiske og videnskabsteoretiske overvejelser Følgende indeholder en gennemgang af projektets afsnit, hvilket har til formål at overskueligøre projektets struktur. I afsnittet argumenteres for valg af teori, som følges op af refleksioner herom. Teorien i vores projekt fungerer som grundlag for vores videre undersøgelser. Endvidere vil vi beskrive hermeneutik og dobbelt hermeneutik, og hvordan disse er brugt i projektet. Vi vil redegøre og argumentere for den valgte empiri, udgjort af de interviews, som vi selv har foretaget og det empiriske arbejde, som andre har indsamlet med relevans for vores projekt. Indledningsvis har vi lavet en analyse, der er bygget op omkring vores arbejdsspørgsmål. I analysen beskrives de forskellige teoretiske og praktiske vinkler, der inddrages i projektet. Videre er der foretaget en diskussion, der forholder sig til

Humanistisk Teknologisk Bachelor 1. semester Afgrænsninger i Byrummet Gruppe 11 8 / 45 analysens resultater. Hvert afsnit afrundes med en kort delkonklusion, som til dels skal afslutte afsnittet samt lede videre til det næste afsnit. Endeligt skrives en samlet konklusion, hvilken sammenslutter de foregående delkonklusioner. Problemformuleringen fungerer som fokus og afgræsning i projektet. Denne er udformet ved, at vi har orienteret os om teori, begreber og eksisterende praktisk viden, der behandler emnet. Problemformulering lyder som følgende: Hvordan kan man designe et territorium til alkoholikerne på Enghave Plads, der vil lette sameksistensen imellem dem og de øvrige brugere?«. Hovedsageligt fokuseres på én brugergruppe; alkoholikerne. Dette har v i gjort for at afgrænse projektet. For at skabe en rød tråd i projektet og sikre besvarelse af vores problem, er der udformet arbejdsspørgsmål. Det er ud fra problemformuleringen og arbejdsspørgsmålene, at der er foretaget teorivalg og indsamling af empiri. Arbejdsspørgsmålene vil være gennemgående i projektets afsnit og belyse de forskellige aspekter, der er forbundet med problemstillingen. For at indsamle den nødvendige information, der skal sikre besvarelse af projektets problemformulering, er der gjort brug af forskellige arbejdsteknikker. Vi har indsamlet informationer om vores emne, der endeligt skal analyseres, diskuteres og vurderes i forhold til problemformuleringen. Herunder er der foretaget interviews, litteratursøgning og læsning af afhandlinger, rapporter og udgivelser, der giver en forståelse af, hvordan sociologier og byplanlæggere behandler emnet. Det giver et overblik over, hvilke konflikter, udfordringer og muligheder, der er i forbindelse med et territoriedesign, der skal kunne lette sameksistensen. Ved at benytte flere forskellige arbejdsteknikker gives et nuanceret billede af emnet, hvilket er nødvendigt, da vores problemformulering tager udgangspunkt i en kompleks problemstilling. Det giver først og fremmest mulighed for at få en indsigt i, hvordan virkeligheden forholder sig. Derudover dannes grundlag for forståelse for de udfordringer og muligheder, der er forbundet med emnet. Det giver altså et kendskab til det miljø, vi ønsker at lave en designløsning til. 2.2 Argumentation for teorivalg Vores problemformulering bunder i et planlægningsproblem af samfundsmæssig og teknisk karakter, hvortil der ikke findes en kendt specifik løsningsmodel. For at kunne finde en løsning må vi først forstå den virkelighed, som vores problem udspiller sig i. Formålet med dette projekt er at skabe et afgrænset territorium til alkoholikerne på det nye Enghave Plads, der kan forankres i miljøet. Vi må derfor først analysere og forstå samspillet imellem det sociale og det materielle i byrummet. Ved at benytte denne forståelse under analyserne må udledes en syntese i forlængelse af teorier vedrørende et optimalt territoriedesign. Herefter vurderes disse udledte teoriers anvendelighed i forhold til projektets afgrænsning, hvorefter et territorium kan designes. Vores teori skal derfor kunne bidrage til diskussion af de konklusioner, der udledes af analyserne af det sociale og materielle samspil i byrummet (afsnittene borgerinddragelse og arkitektoniske overvejsler ), samt hjælpe os til at forstå dette samspil. En redegørelse for sociologen Dag Østerbergs teori om det sociomaterielle handlingsfelt, og herunder en inddragelse af sociologen Zygmund Baumans teorier om menneskets sociale vilkår i det senmoderne samfund, vil derfor bidrage til en bedre forståelse af menneskets reaktion på de materielle omgivelser. Det er derudover også centralt at forstå, hvordan territoriet skal designes for at sikre forankring i miljøet. Dette sker blandt andet ved at alkoholikerne udvikler et tilhørsforhold til territoriet, og at der opnås en almen accept af deres tilstedeværelse. I denne forbindelse redegøres for arkitekten Jan Gehls teorier om humanistisk byplanlægning. 2.2.1 Refleksion over teorivalg Dette afsnit vil yderligere redegøre for baggrunden for vores teorivalg, men ikke gå konkret i dybden med, hvad vi vælger at hive ud af enkelt teori, da dette gøres i selve teoriafsnittet. Vores teori skal lade os forstå det puslespil, som problemets virkelighed udgøres af. Problemets virkelighed er i vores tilfælde Enghave Plads og de sociale strukturer på og omkring pladsen. Vi ønsker at genetablere alkoholikerne på den fremtidige Enghave Plads ved at give dem en følelse af stedstilhørighed, og samtidigt sikre at der ikke opstår konflikter imellem dem og pladsens øvrige brugere. Vi må derfor designe et territorium, der tilgodeser alkoholikerne og de øvrige brugers behov, for dermed at lette sameksistensen, hvilket understøttes i borgerinddragelsesafsnittet. Når et materielt objekt etableres i byrummet, vil det naturligvis påvirke omgivelserne. I vores tilfælde udgøres det af den fremtidige plads øvrige brugere og de omkringliggende caféers og butikkers ejere og gæster. Territoriet, alkoholikerne og de øvrige brugere vil dermed indgå i et sociomaterielt handlingsfelt, da de vil påvirkes indbyrdes af hinanden. Dette er grundlaget for at inddrage Dag Østerberg, da han netop belyser dette komplekse samspil. Territoriet skal forankres i miljøet, hvilket kræver at alkoholikerne udvikler et tilhørsforhold til det, og at det derudover bliver accepteret af alle. Det er derfor centralt at reflektere over, hvordan territoriet kan udformes med både alkoholikerne og de øvrige omgivelser i mente. Det er derfor vigtigt at have den menneskelige dimension med. Dette kræver et kendskab til den effekt,

Humanistisk Teknologisk Bachelor 1. semester Afgrænsninger i Byrummet Gruppe 11 9 / 45 som den materielle planlægning har på mennesket, og her drages nytte af arkitekten Jan Gehls erfaring indenfor netop dette felt. Alkoholikerne og de øvrige brugere indgår, i et sociomaterielt handlingsfelt og dermed også et i socialt fællesskab. Vi må derfor også tage højde for hvordan mennesket reagerer på de sociale omgivelser. Zygmund Bauman redegør for, hvordan mennesket påvirkes af mødet med den fremmede (; andre mennesker) i samfundet, og hvordan dette bør håndteres. Gehl er dermed relevant at inddrage, da målet netop er at lette sameksistensen mellem alkoholikerne og pladsens øvrige brugere. Vi vil i dette projekt belyse, hvordan et sådant territoriedesign kan se ud, og må således først forstå virkeligheden. Vores udvalgte teorier skal udgøre det for validerende dokumentation for sagligheden af de konklusioner, som vi udleder af vores analyser med henblik på at forstå denne virkelighed. 2.3 Hermeneutik Hermeneutik er en humanistisk videnskab, som betyder fortolkningslære. Denne videnskab arbejder med at forstå menneskets følelser, oplevelser og handlinger. Mennesket har selvindsigt, hvilket gør os empatiske og indfølende. Altså er vi i stand til at sætte os ind i andre menneskers følelsesliv og handlingsmønstre. Mennesket samler erfaringer igennem hele livet og bruger disse til at forstå og fortolke verden omkring sig. Disse erfaringer skaber en forforståelse, som kan revideres i en uendelighed. Der sker således en vekselvirkning mellem del og helhed, hvilket kaldes en hermeneutisk spiral. Spiralen illustrerer, hvorledes menneskets erkendelsesniveau konstant udvides, i kredsgangen mellem erfaring og forforståelse. Jo længere mennesket bevæger sig op i spiralen, desto mere nuanceret bliver virkeligheden 6. Ses der nærmere på menneskets forskellige fortolkninger af virkeligheden, vil der aldrig være et entydigt svar. Som iagttager vil en given situation altid tolkes ud fra egne følelser og oplevelser. Der ligger derfor en usikkerhed i den hermeneutiske metode, da det aldrig kan vides med sikkerhed, at tolkningerne er repræsentative. Blev der sat to forskellige iagttagere på samme case, ville de højest sandsynligt komme frem til hver deres fortolkning heraf. Forskellige indfaldsvinkler, perspektiver og tolkningsmodeller vil dog ikke udelukke hinanden, nærmere supplere 7. Mennesker bidrager altså med forskellige forståelsesrammer og horisonter, som bevæger sig mellem hinanden, smelter sammen, og i andre tilfælde er kontrastfyldte. I et videnskabsteoretisk felt vil forskeren som udgangspunkt have en forforståelse baseret på teoretiske og praktiske erfaringer. På baggrund 6 Thurén, Torsten, 2004: Videnskabsteori for begyndere, Rosi nante, Gylling: s. 57 7 Thurén, Torsten, 2004, s. 43-57 af dette er forskeren i stand til at konstruere et problemfelt i en social praksis. Dette problemfelt vil kredse om mennesker i et afgrænset miljø, som selv tolker på deres egen virkelighed. Problemfeltet bliver således fortolket både af forskeren, men også af aktørerne selv, hvilket sociologen Antony Giddens kalder for dobbelt hermeneutik 8. I vores opgaveopsætning og analyseafsnit vil den hermeneutiske metode skinne igennem, hvilket vi følgende vil uddybe; Vi har konstrueret et samfundsmæssigt og teknisk problemfelt, som vi ønsker at fortolke. Alkoholikerne på Enghave Plads må opsøges af flere omgange, for at revidere vores forforståelse. Vores forståelsesramme vil derfor bevæge sig højere og højere op af den hermeneutiske spiral. Den dobbelte hermeneutiske proces finder sted, da der fortolkes på alkoholikernes virkelighed, som allerede er tolket af alkoholikerne selv. Alkoholikernes forståelse af deres territorium på Enghave Plads vil altså ikke starte fra et nulpunkt, men være stykket sammen af deres egen subjektive holdning til stedet og de udefrakommendes tolkninger heraf. Dermed vil del og helhed i teorien og praksis være mere eller mindre sammenfiltret. 2.4 Argumentation for den valgte empiri I projektet gøres brug af selvindsamlet empiri og empirisk arbejde udført af andre. Der foretages tre semistrukturerede interviews, samt indsamling af information med relevans for opgavens problemfelt. Vi analyserer lokalplanerne af Enghave Plads, før og efter metrobyggeriet, for at belyse det fysiske problem, altså at alkoholikerne ikke har fået tildelt et territorium på den fremtidige plads. Da vi især ønsker at inddrage alkoholikerne, gøres brug af metodiske tilgange til borgerinddragelse fra rapporten Borgerne på banen 9 udgivet af Velfærdsministeriet. Dette suppleres med praktisk viden om metoder til samarbejde med udsatte fra rapporten Byen som dagligstue? byfornyelse med plads til socialt udsatte 10 udgivet af Socialministeriet. Territoriedesignet skal kunne forankres i miljøet, hvorfor dette undersøges og tidligere cases med relevans for projektets problemfelt inddrages. Herunder studeres anbefalinger til design af væresteder for udsatte i Socialministeriets rapport samt Jan Gehls teorier omkring byplanlægning i menneskeskala. 2.5 Kvalitativ metode 8 Mazanti, Birgitte, 2002: Fortællinger fra et sted, By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut, Hørsholm: s. 17-18 9 Agger, Annika, Hoffmann, Birgitte, 2008: Borgerne på banen Hånd bog til borgerdeltagelse i lokal byudvikling, Velfærds ministeriet, København K 10 Balfelt, Kenneth, Stender, Marie, Vind, Simon Mertner, Hauxner, Katinka, Nielsen, Joan Raun og Willems, Sofie, 2010: Byen som dagligstue? Byfornyelse med plads til socialt udsatte, Socialministe riet, København K

Humanistisk Teknologisk Bachelor 1. semester Afgrænsninger i Byrummet Gruppe 11 10 / 45 Ved benyttelse af den kvalitative metode bliver data, der ikke kan måles og vejes, indsamlet. Vi må i projektet først og fremmest analysere og forstå samspillet imellem det sociale og det materielle i byrummet. Sammenhængen kan belyses ved hjælp af interviews med relevante aktører, bestemt af projektets afgræsning. Ved at interviewe flere sider af samme sag skaffes en bredere viden og muligheden for at udlede en mere repræsentativ teori, der kan belyse det førnævnte samspil. Den viden der tilegnes vil dog være farvet af den interviewedes virkelighed og dermed kun være repræsentativ for den interviewede. Denne faldgrube kan dog imødekommes ved indsamling af kvantitative data, der tillader en generalisering af de udledte teorier. Som nævnt i afgrænsningen ligger fokus hovedsageligt på alkoholikerne, hvorfor vi mener, at den indsamlede kvalitative data er repræsentativ for dette projekt. Vi er derfor opmærksomme på, at vores selvindsamlede empiri kun er repræsentativ for dette projekts fokusramme. 2.5.1 Det semistrukturerede interview Vores interviews følger rammerne for det semistrukturerede interview, der ifølge Anvendt Kommunal Forskning ( ) gennemføres på baggrund af en ramme af spørgsmål, hvor der er plads til at følge op med enkelte spørgsmål for at få svarende uddybet. 11 Ved brug af denne teknik bestemmer vi informationskategorien, og den interviewede bestemmer data. Data skal især belyse det sociale og materielle samspil, hvorefter informationskategorien defineres. Data er kun repræsentativ, hvis den interviewede får udtrykt sin subjektive holdning, hvorfor udfordringen ligger i udformningen af ikke-ledende spørgsmål. Vi interviewer caféejeren Mike, alkoholikerne i Miniparken og kunstneren Kenneth Balfelt, da disse ligger inde med viden omkring det miljø (; det sociomaterielle handlingsfelt), som vi ønskede indsigt i. 2.5.2 Interview med Mike, ejer af Den Navnløse Café / Boutique Lize og alkoholikerne i Miniparken Vi interviewer flere sider af sagen for at belyse, hvordan samspillet mellem det sociale og det materielle i byrummet opfattes forskelligt, og dermed hvordan dette imødekommes i territoriedesignet. Vi skal tilgodese de, for projektets, relevante brugeres behov og må derfor uddrage, hvad der for disse vil udgøre et velfungerende territorium. Vi uddyber udvælgelsen af Mike og alkoholikerne yderligere i borgerinddragelsesafsnittet og vil derfor her kun kort opsummere deres relevans for dette projekt. Både Mike og alkoholikerne har haft deres daglige gang på det tidligere Enghave Plads, før metrobyggeriet lukkede den ned. Mike 11 WEBSIDE C og alkoholikerne besidder derfor en relevant viden omkring miljøet. Vi forklarer i borgerinddragelsesafsnittet, hvordan Mike repræsenterer den almene borger, der har en mere neutral holdning til Enghave Plads, og hvordan alkoholikerne derimod er mere afhængige af pladsen, idet den i mange af døgnets timer fungerer som deres hjem. Mike og alkoholikerne har det til fælles at de begge er afhængige af at besidde et territorium, altså en klar afgræsning af deres private sfære. De oplever dermed det førnævnte samspil forskelligt, men er dog begge afhængige af, at dette samspil fungerer (; skaber plads til alle). Da vi i borgerinddragelsesafsnittet forklarer, hvordan vi konkret har udformet og udført vores interviews, vælger vi at undlade at uddybe det yderligere i dette afsnit. Vi vil i stedet henvise til hermeneutik, hvor vi belyser, hvordan denne videnskabsteoretiske tilgang skinner igennem i udformningen og udførelses af vores interviews. 2.5.3 Interview med Kenneth Balfelt Kenneth Balfelt er uddannet billedkunstner og beskæftiger sig i sine kunstprojekter i særdeleshed med udsatte, herunder alkoholikere, i byrummet. Vi ønsker hovedsageligt at inddrage og tilgodese henholdsvis alkoholikerne og Mike i vores territoriedesign. Da Balfelt er fortaler for at inddrage borgerne i byrummets designprocesser, mener vi, at han er relevant at interviewe. Balfelt har erfaring med at designe væresteder i byrummet til udsatte og har blandt andet, i samarbejde med Spektrum Arkitekter og Hausenberg, skrevet afhandlingen Byen som Dagligstue? byfornyelse med plads til socialt udsatte. Afhandlingen udlægger nogle anbefalinger til selve indretningen af værestedet og hele designprocessen bag. Ved at interviewe Balfelt tilegnes dermed repræsentativ viden på området og en bekræftelse af, hvor centralt det er at tildele alkoholikerne et territorium på den fremtidige Enghave Plads. Vi er dog opmærksomme på, at Balfelt ikke har et kritisk syn på alkoholikernes tilstedeværelse i byrummet, og at der derfor ikke åbnes op for en diskussion omkring problematikkerne ved deres færden på pladsen. Men idet Vesterbroånden skal imødekommes ved at skabe plads til alle, vælger vi alligevel at gøre brug af Balfelts viden, da han netop mener at alkoholikerne ( ) har ret til at blive anerkendt som ligeværdige borgere, med ret til at opholde sig i byens rum. 12 3.1 Teoretiske overvejelser Juul/Frost Arkitekter udarbejdede i 2009 Byens Rum 2, der behandler de komplekse forhold imellem mennesket og det senmoderne byrum. Det forklares, at byen er organisk. Desuden følges udviklingen af blandt andet de sociale forhold og sociologen Zygmund Bauman citeres senere i bogen; Byen og sociale forandringer er næsten syno- 12 Balfelt m.fl., 2010: s.6

Humanistisk Teknologisk Bachelor 1. semester Afgrænsninger i Byrummet Gruppe 11 11 / 45 nyme med hinanden. 13 Vi kan heraf udlede, at forandring er bylivets karaktertræk. Byrummet skal altså leve op til kravet om at give plads til mennesket, der igen er afhængig af et fælles rum;»hvis indbyggere forskanser sig, som følge af at det fælles rum trænges væk af private inte resser og egennyttige hensyn - forsvinder sam fundets sammenhængskraft og dermed dets mulighed for at udvikle sig.«14 Byen skal samtidigt give rum til menneskets diversitet, da det er dette møde imellem menneskene (; modsætningerne), der udvikler og skaber byen. Byen skal dermed være åben for menneskets refleksion og handling, og byplanlægningen skal understøtte kravet om modtagelighed for forandringer 15. Set ud fra disse betragtninger er det tydeligt, at mennesket reagerer på de materielle omgivelser, og at der derfor skal tages højde for dette, når nye byrum skabes. Vi vil derfor lægge vægt på at tænke mennesket og dets behov ind i vores projekt, og må derfor først og fremmest redegøre for samspillet imellem mennesket og de materielle omgivelser i byens rum. Vi har med dette formål først og fremmest valgt at redegøre for den norske Sociolog Dag Østerbergs mening om, hvordan mennesker reagerer på rummet. Herunder inddrages Zygmund Bauman, der især beskæftiger sig med menneskets Herefter redegøres for Jan Gehls holdning til, hvordan byplanlægningen skal være humanistisk, at byen skal indrettes til mennesket og dets behov. 3.2 Byrummet som et sociomaterielt handlingsfelt Den norske sociolog Dag Østerberg udgav i 1998 en bog 16 omhandlende, hvordan arkitekturen og sociologien spiller sammen i byrummet. Altså at samfundslivet og de gældende materielle omgivelser er forbundne. Følgende redegørelse for Østerbergs betragtninger bygger på et afskrift 17 af et foredrag han afholdte i august 1998, omhandlende den førnævnte bog og pointerne i den. Dag Østerberg forklarer, som nævnt, at livet i byrummet og de materielle strukturer påvirker hinanden. Jævnfør dette skal menneskets handlinger og de materielle omgivelser tænkes sammen, altså skal de betragtes som et sociomaterielt handlingsfelt. Den anden grundantagelse er, at mennesket ønsker at være frit, både i forhold til hinanden (dette læser vi som frivillig sameksistens ), men også i forhold til de materielle omgivelser 18. Zygmund Bauman beskriver, at det frie individ ikke ønsker at bygge en solid identitet op omkring et fællesskab, da disse fællesskaber er flydende og opløselige 19. Fællesskabet skal derimod stilles frit. I et velfungerende byrum må de fysiske rammer derfor heller ikke begrænse menneskets virksomhed, men Kastanjebænken, foto Laura Andrea Friis Rasmussen, d.30.10.12 sociale vilkår i det senmoderne samfund. 13 Juul/Frost, 2009: Byens Rum 2 Det kendte i det fremmede Fonden til udgivelse af Arkitekturtidsskrift, Holbæk: s. 44 14 Juul/Frost, 2009: s. 7 15 Juul/Frost, 2009: s. 7-8 16 Østerberg, Dag, 1998: Arkitektur og sosiologi i Oslo -en sosiomateriell fortolkning, Pax, Oslo 17 BILAG1: Østerberg, Dag, 1998: De materielle strukturer og det sociale liv, udleveret af vejleder John Pløger, Kilde ikke angivet 18 BILAG1: s. 1 19 Frello, Birgitta, 2012: Kollektiv identitet, Samfundslitteratur, Frederiksberg C: s. 157

Humanistisk Teknologisk Bachelor 1. semester Afgrænsninger i Byrummet Gruppe 11 12 / 45 derimod indbyde til brug og bidrage til en lykket virksomhed. Menneskets frihed består dermed i mulighed for, frivilligt, at deltage i de sociale og materielle omgivelser, der samtidig bidrager til lykket virksomhed 20. Ifølge Bauman er der i det senmoderne samfund sket en accept af den manglende orden og klarhed i verden. Der vil altid være en usikkerhed og uorden i samfundet, som mennesket er nødsaget til at leve med. Altså har ordensprojektet mistet sin relevans, og mennesket lever konstant med kontingens og ambivalens som et vilkår, der ikke bidrager til at skabe forståelse og indsigt i det fremmede. Snarere tværtimod. Hverdagslivet bliver mere og mere uforudsigeligt, hvilket resulterer i et behov for at skabe gennemsigtighed. Mennesket har brug for at kunne gennemskue den sociale organisation i omgivelserne. De materielle omgivelser kan være med til at skabe denne gennemskuelighed, for eksempel i indretningen på arbejdspladsen, hvilket eksemplificeres senere. Dag Østerberg forklarer at i forsøget på at skabe gennemskuelighed ved hjælp af de materielle omgivelser, samtidig kan påvirke menneskets frihedsfornemmelse; De materielle omgivelser er en side ved vår situasjon; vi er ikke frie ved å tenke dem bort, fantasere eller se bort fra dem, men ved å bruke dem, la dem danne grunnlaget for lykket virksomhet, uttrykke os gjennom dem og så videre 21 Således kan de materielle omgivelser bidrage til menneskets frihed, men det kan samtidigt skade friheden på mere eller mindre åbenlyse måder. Følgende redegøres for dette; De materielle strukturer har en social betydning, idet man kan aflæse det pågældende miljøs sociale organisation ud fra disse, og dette kan bidrage til en åbenlys krænkelse af menneskets frihed. Som eksempel vil man i et kontorlandskab hurtigt kunne aflæse en hierarkisk struktur, da de mere magtfulde besidder større kontorer end ansatte med lavere status, og vi kan udlede, at mennesket dermed er underlagt en tildelt rang af en organisationskultur, der ikke umiddelbart lader sig påvirke. Samfundets materielle strukturer kan altså skabe afmagt, idet de materielle strukturer oftest er et resultat af en overordnet magts beslutning, og mindretallet må affinde sig med disse beslutninger 22. Ønsket om frihed til selv at vælge er centralt for mennesket, hvorfor der skal formes et sociomaterielt handlingsfelt, der;»(...) befordrer og kaller på gjensidig kommunikasjon i stedet for envejskommunikasjon (...)«23 20 BILAG1: s. 1 21 BILAG1: s. 1 22 BILAG1: s. 3 23 BILAG1: s. 2-3 I det optimale samfund skal mennesket anses som et frit handlende væsen i en situation (; det sociomaterielle handlingsfelt). Vi vil konstant stå fysisk over for en materialitet, som ved konfrontation både kan krænke og forstærke menneskets frihedsfornemmelse ved henholdsvis at komplicere og hjælpe til en lykket virksomhed 24. Hvis mennesket for eksempel ønsker at føre en samtale i et lokale, vil en god akustik resultere i en lykket virksomhed, da samtalen ikke tynges ned, hvilket vil være resultatet af en dårlig akustik. Der skal altså opleves en kropslig frihed, som ikke tynges ned af omgivelserne. Denne frihed skabes ved, at de materielle omgivelser aflaster mennesket, hvorfor de materielle omgivelser skal være funktionelle. Hvis materialiteten i det sociomaterielle handlingsfelt tynger mennesket, kan det skade frihedsfornemmelsen, hvorfor arkitekturens materialevalg har en effekt på mennesket; idet mange materialer har mere magt end menneskekroppen, kan den virke tyngende, hvis ikke den har til formål at gøre mennesket mere massivt end det er fra naturens hånd 25. Vi kan udlede at denne tyngsel derudover kan komme til udtryk igennem, hvad vi ser, som materialets iboende egenskab, da Østerberg forklarer at»omgivelserne vrimler av, tekster, ikoner og symboler som henvender seg til oss, uten at vi kan svare tilbake (...) og det er kanskje en grunn til at det iblant øves hærverk på dem (...)» 26 Med andre ord; menneskets frihed krænkes, idet vi underlægges en højere magts idéer om, hvordan byrummet skal bruges. Intentionen med den fysiske udformning af de materielle omgivelser må dermed, som tidligere nævnt, være en opfordring til gensidig kommunikation imellem materiale og menneske i det sociomaterielle handlingsfelt, og altså indbyde og ikke tvinge til brug. Vi kan udlede, at det materielle altså ikke må stille krav til os, men derimod være funktionelt i form af at lette vores virksomhed. Det forklares dog, at omgivelserne ikke kun skal være funktionelle, men skal også være æstetiske og stimulere sanserne 27, og her kommer kunstnerisk udsmykning ind i billedet (dette uddybes senere i teksten). Menneskets sociale aktiviteter skal også stimuleres, da disse også har en aflastende betydning, mennesket skal tage fri fra»ensomhet og eneansvar for siuasjonen«28. Ifølge Bauman vil byrum med symbolsk eller historisk betydning kunne skabe bedre menneskelig interaktion eller kommunikation. Åbenhed overfor ambivalens, uforudsigelighed og spontanitet skaber et bedre samfund, hvor man ignorerer forskelle og individualitet og har interesse for det fælles bedste. For at komme det senmoderne 24 BILAG1: s. 3 25 BILAG1: s. 3-4 26 BILAG1: s. 4 27 BILAG1: s. 5 28 BILAG1: s. 5

Humanistisk Teknologisk Bachelor 1. semester Afgrænsninger i Byrummet Gruppe 11 13 / 45 samfunds sensibilitet til livs, skal den manglende sammenhængskraft i byen genfindes netop ved hjælp af det store fællesskab 29. Uden dette fællesskab vil ulighed mellem mennesker ifølge Bauman fortsætte med at vokse, hvorfor det er vigtigt at være tolerant og åben overfor det fremmede. Dag Østerberg kommer med endnu et perspektiv på fællesskabsbegrebet, idet han påpeger at mennesket forholder sig forskelligt til de sociale omgivelser, og ikke alle ønsker at deltage i samme grad. Hvis de materielle strukturer tvinger mennesket til at deltage i et fællesskab, vil det dermed krænke frihedsfornemmelsen, og der skal derfor faciliteteres et»fellesskap uten tvang.«30 Byrummet skal altså indbyde mennesket til bare at være til stede og ikke kræve en bestemt social handling af individet. Ovenstående betragtninger omhandler det sociomaterielle handlingsfelt, som vi åbenlyst ser det. Vi kan se, at den materielle virkelighed følger årsagsloven i form af at udsætte mennesket for en fysisk tyngsel (; modstand) eller aflastning, enten i form af den væg vi møder, eller menneskene omkring os. Vi ved, at disse ikke lader sig styre af os, hvorfor vi må forholde os til situationen, som den er, og forsøge at få noget ud af den. Østerberg forklarer, at mennesket til tider vil have behov for at sætte samfundets konventioner ud af kraft for styrke frihedsfornemmelsen. Altså ønsker vi at få en følelse af uvirkelighed, og her centraliseres de materialiserede fantasier, der typisk tager form af kunstnerisk udsmykning 31. Som vi tidligere har konkluderet, har alle materialer en iboende egenskab og det forklares, at de også har en iboende betydning for mennesket i form af materialets fortid. Dette faktum har både en positiv og negativ indvirkning på frihedsfornemmelsen, da fortidens aftryk både tager form af minder og påmindelser. Vi forestiller os, at vi naturligvis gerne vil mindes om de gode tider, men påmindelsen om de dårligere tider, som eventuelt har skabt en vis mistiltro til fremtiden, ønsker vi os ikke underlagt af. Ud fra dette kan det udledes, at mennesket genkender materialer, og at dette både kan skabe tryghed og utryghed ved samtiden (; situationen). Opsummeret kan menneskets frihedsfornemmelse i det sociomaterielle handlingsfelt dermed styrkes ved, at der mindes om gode tider og gives mulighed for at holde fri (; fantasere) fra samfundets etablerede konventioner, og generelt ikke udsættes for fysisk tvang; Når det sociale liv skal uttrykke seg gjennom det materielle felt, kan de materielle gjenstandene selv være lette for å gjøre tilværelsen lett. Men de kan også selv være tunge og massive for å menneskene skal slippe for å være det. I begge tilfeller 29 Juul/Frost, 2009: s. 51 30 BILAG1: s. 6 31 BILAG1: s. 7 foritsetter de at omfanget av fysisk tvang er så lite så mulig -at det for eksempel nesten ikke finnes fengselslignende innretninger. 32 3.3 Humanistisk byplanlægning: arkitektur i menneskeskala Der skal være en sammenhæng mellem byens fysiske form og menneskelig adfærd. Det er gennem den fysiske planlægning af byens rum, at det er muligt at skabe byrum, hvor mennesker har lyst til og mulighed for at være. Der skal vises hensyn til både byens liv og menneskene i byens rum. I byplanlægning er det afgørende at have en menneskelig dimension. Formålet med byplanlægning bør være at skabe byer for mennesker. Ved etableringen af nye bydele eller bygninger er der ofte to skalaer, der tager fokusset: byskala og bebyggelsesskala 33. Ved byskala og bebyggelsesskala findes der mange informationer og metoder til, hvordan man gør. Den menneskelige skala bliver ofte nedprioriteret, og byens liv bliver tilfældigt. Som resultat af dette bliver menneskene ikke inviteret til at benytte byens rum. Nedprioriteringen sker, da menneskeskalaen er væsentlig mere kompleks, end bebyggelsesskalaen. Der findes ikke den samme information ved menneskeskala, som der er ved byskala og bebyggelsesskalaen, da der først er kommet fokus på vigtigheden af dem de senere år. Bedre byrum skaber mere byliv, da der er en sammenhæng mellem byrummets kvalitet og bylivets omfang. Det offentlige rum skal kunne stimulere den æstetiske sans. Før alle andre overvejelser er det væsentligt at sikre rimelig beskyttelse mod risici, fysisk overlast, utryghed samt ubehagelige sansepåvirkninger, især negative aspekter ved klimaet. Hvis blot et enkelt større problem vedrørende beskyttelse er uløst, kan det vise sig meningsløst at sikre kvaliteter i øvrigt. 34 For at et byrum kan fungere som en helhed, skal der tages hensyn til både æstetiske og funktionelle aspekter. Det er ikke tilstrækkeligt at fokusere på en af dem. Man skal kunne koordinere fysiske og praktiske forhold med visuelle udtryk, æstetik, design og arkitektur 35. Skal byerne fungere og invitere, må de fysiske, praktiske og psykologiske aspekter under alle omstændigheder bearbejdes, og herudover tilføres så værdifulde lag gennem arbejdet med de visuelle kvaliteter. 36 32 BILAG1: s. 6 33 Gehl, Jan, 2010: Byer for mennesker, Bogværket, s. 65-69 34 Gehl, Jan, 2010, s. 248 35 Gehl, Jan, 2010: s. 186 36 Gehl, Jan, 2010: s. 191

Humanistisk Teknologisk Bachelor 1. semester Afgrænsninger i Byrummet Gruppe 11 14 / 45 I byens rum foregår mange forskellige aktiviteter. Aktiviteterne afhænger af, hvad byrummet inviterer til. Om det er at invitere til bevægelsesaktiviteter eller stationært ophold. Det er vigtigt at skabe plads til, at mennesker kan færdes i byens rum, og det er særligt vigtigt, at byrummet giver plads til frivillige aktiviteter ( )de økonomisk mere udviklede dele af verden er bylivet, og her især opholdsaktiviteterne, i langt højere grad præget af valgfrie aktiviteter. 37 For at bevægelsesaktiviteterne ikke bliver hurtige og fragmenterede skal byrummet invitere til fodgængere og cyklister, ikke bilister. Når hastigheden sænkes er det muligt at opfange alle de detaljer og kvaliteter, som byen tilbyder. At gå handler om mere end at transportere sig fra et sted til et andet. Det handler om mødet mellem mennesker, om den kontakt der skabes mellem den enkle og de omgivende grupperinger. Det offentlige rum danner ramme og forudsætning for, at byens rum fungerer som et mødested for byens borgere. Jan Gehl påpeger, at tryghed er en helt afgørende faktor for, at mennesker vil færdes i byrummet. At man kan færdes trygt i byerne, er en afgørende forudsætning for at skabe imødekommende og velfungerende byer for mennesker. Både den oplevede og den reelle tryghed er afgørende faktorer for brugen af byens rum. 38 Tryghed i et byrum kan ikke kun løses rent praktisk, det handler i lige så høj grad om at byrummet opleves som trygt. Er et byrum ikke trygt, er byrummet ikke i stand til at skabe et imødekommende og velfungerende fællesrum 39. Byrummet skal kunne rumme alle borgere. Gehl mener, at et helt afgørende punkt for om et byrum opleves trygt er, at der færdes og opholder sig andre mennesker. Liv i gaden og ved gaden, blandede funktioner langs gaden og venlige kantzoner er centrale kvaliteter for gode byer også med henblik på tryghed og beskyttelse. 40 Mennesket fungerer som et ikke-røre individ 41. Det enkle individ har en intim zone, hvor andre skal inviteres, før de passerer zonens grænse. Selvom tryghedsfølelsen styrkes af andre menneskers nærvær, skal der stadig være en vis afstand. Mennesket søger automatisk en distance til andre for at opfylde et eget behov, for at sikre sig selv og opleve en følelse af tryghed. Kommunikation mellem mennesker er pladskrævende. Der skal være mulighed for at mødes, komme nærmere og bakke ud af en situation. Dette stiller helt særlige krav til byens rum. Gehl mener, at modernismen, som planlægningsideologi, har nedprioriteret (...)byens fællesrum, færdslen til fods og byrummets rolle som mødested for byens borgere. 42 Altså definerer han kernen i det gode byrum. Modernismens planlægningsideologis opståen skyldes at markedskræfter har skabt et øget fokus på de enkle bygninger, som han ser som (...)mere isolerede, introverte og afvisende. 43 Han rejser en stærk kritik af dette, som han Enghave Plads, Lokalplan 1995 med vores områdeinddeling. (Balfelt, Kenneth, m.fl., 2010: s. 50) 37 Gehl, Jan, 2010: s. 144 38 Gehl, Jan, 2010: s. 107 39 Gehl, Jan, 2010: s. 107 40 Gehl, Jan, 2010: s. 111 41 Gehl, Jan, 2010: s. 59 42 Gehl, Jan, 2010: s. 13 43 Gehl, Jan, 2010: s. 13

Humanistisk Teknologisk Bachelor 1. semester Afgrænsninger i Byrummet Gruppe 11 15 / 45 mener har ført til et markant dårligere byliv for de mennesker, der færdes i byen. Konsekvenserne af dette bliver, at byrummets tidligere kvaliteter trues. 3.4 Delkonklusion Ifølge Jan Gehl, er muligheden for interaktion og kommunikation, ophold og færden, krav til et godt og trygt byrum. Han understreger dog, at der vil være en udfordring i at tilgodese alles tryghedsbehov. Folk er forskellige, men kan være Enghave Plads, Lokalplan nr. 467, 2018 med vores områdeinddeling. (Balfelt, Kenneth, m.fl., 2010: s. 48) nødsaget til at leve side om side. Dette behandler Zygmunt Bauman, som mener, at mennesket skal vise tolerance overfor det fremmede og tage et fælles ansvar. Set i forhold til byrum bør de fremmede tænkes ind i processen som ligeværdige samfundsborgere. Bauman nævner også at følelsesmæssige værdimonumenter med symbolsk eller historisk betydning er vigtige at inddrage i byrummet. Dag Østerberg er enig med Bauman i dette og forklarer, at det giver mennesket tryghed med genkendelige elementer i omgivelserne. Med andre ord påvirker omgivelserne mennesket. Omgivelserne skal, ud over at skabe tryghed og facilitere mulighed for fællesskab, også aflaste mennesket. De skal være funktionelle og indbyde til brug, men først og fremmest formes specifikt til mennesket. Disse krav skal imødekommes for at skabe et byrum, der vil kunne fungere optimalt i menneskelig skala. 4.1 Analyse 4.2 Analyse af Enghave Plads Lokalplaner I løbet af sommeren 2010 blev Enghave Plads gravet op som resultat af en kommende etablering af Cityringen. Pladsen står i dag som byggeplads, men forventes færdig i 2018. Den mest bemærkelsesværdige forskel på den tidligere og kommende plads ligger i planlægningstilgangen. En gennemgang og analyse af lokalplanerne vil belyse og konkretisere den fysiske problemstilling, der er forbundet med udformningen af det kommende Enghave Plads, 2018. Indledningsvis gennemgås den tidligere Enghave Plads, etableret i 1995. Dernæst gennemgås den fremtidige Enghave Plads, der forventes færdig i 2018. Der tages udgangspunkt i de offentliggjorte lokalplaner for pladsen. For at anskueliggøre, hvordan pladsen er delt op i zoner, inddeles pladsen i områderne: a, b, c, d og e, for at skabe et bedre overblik i følgende analyse. Da vi slutteligt ønsker at udarbejde en designløsning, et territorium, vil vi endvidere diskutere, hvor en sådan i bedste fald kunne placeres. 4.2.1 Enghave Plads, lokalplan 1995 Lokalplanen over Enghave Plads fra 1995 blev som tidligere nævnt planlagt med stor respekt og i samarbejde med lokalbeboere 44. Dette resulterede i en designløsning, som i mange sammenhænge er blevet omtalt som velfungerende, da det lykkedes at udforme et byrum med plads til mangfoldighed og derved en bevarelse af Vesterbroånden 45. Af den oprindelige plan fra 1995 fremgår det tydeligt, at det er forsøgt at opdele pladsen i territorier, som tilgodeser anvendelse af flere forskellige brugerkategorier, eksempelvis alkoholikere, cafégæster og legende børn. 44 Balfelt, Kenneth, m.fl., 2010: s. 48 45 WEBSIDE E

Humanistisk Teknologisk Bachelor 1. semester Afgrænsninger i Byrummet Gruppe 11 16 / 45 Man har villet skabe mulighed for et territorium for alkoholikere omkring fontainen, a, og kastanjetræet, b, da pladsens midte oprindeligt var deres tilhørsområde. Der er dog indenfor disse to zoner yderligere sket en hierarkisk fordeling, da de mere ressourcestærke alkoholikere og hashrygere ikke har været tilfredse med at dele indercirklen, fontainen, a, med de udsatte grønlændere, fordi de ikke har overholdt en brugerdefineret standart i støj og fuldskab. Disse er derfor blevet skubbet ud til kastanjetræet, b. I forbindelse med rengøring og støjniveau har en indgriben fra kommunal side ikke været nødvendig, da disse udsatte grupper har fået en ansvarsfølelse for området som resultat af, at det omkringliggende byrumssamfund har givet udtryk for en accept af deres forskellighed. Hertil kan nævnes, at den nærliggende café, Darling Café, havde indgået en aftale med de kvindelige alkoholikere om, at de frit kunne benytte toiletterne, fordi der ikke fandtes sådanne på den offentlige plads. At der er installeret bænke i en cirkelform med dertil omkredsende buske, kan byplanlægningsmæssigt også ses som et tilbud om ophold for udsatte grupper. Buskene tilgodeser nemlig både, at alkoholikerne ønsker at sidde uforstyrret, men samtidig har mulighed for at følge med i den omkringlæggende aktivitet. Der skabes altså en territorieadskillelse, som skaber tryghed for alle parter, fordi ingen af brugerne føler, at der opstår en fremprovokation af gruppeblanding. 4.2.2 Enghave Plads, lokalplan 2018 Ser man nærmere på den lokalplan, som Københavns kommune har lagt for Enghave Plads i 2018, er der tydelige ændringer, som er bekymrende for den fremtidige mangfoldighed. Hele pladsens midte er optaget af metroop- og nedgang samt ovenlysvinduer. Dertil er fire større områder reserveret til cykelparkering. Selv om knap halvdelen af pladsen tilsyneladende er markeret som opholdszone, synes der ikke at være taget hensyn til de ellers udsatte grupper. Opholdszonerne foran bygningerne, b, c, vil primært blive benyttet til udendørsservering fra caféerne. Også opholdszonen på den centrale del af pladsen, a, vil være stærkt domineret af de diagonale bevægelseslinjer, som vil fyldes med målrettede gæster til og fra metroen og derved ikke indbyde til stationært ophold. Zonen omkring det store træ i højre hjørne, som ellers kunne tyde på en erstatning af det gamle kastanjetræ på den tidligere plads, vil altså næppe kunne indfri de udsatte gruppers behov for et tryghedspræget territorium, da dette også befinder sig i en bevægelseslinje. Det fremgår ikke af lokalplanen for 2018, om der vil ske et re-design af området e, eller det De to planlægningstilgange (Agger, Hoffmann, 2008: s. 86)

Humanistisk Teknologisk Bachelor 1. semester Afgrænsninger i Byrummet Gruppe 11 17 / 45 vil komme til at stå som nu, hvor skateareal og boldbane flittigt bliver anvendt af legende børn og unge. Under alle omstændigheder er alkoholikerne som midlertidig løsning blevet presset ud i den tidligere hundepark, som ligger direkte op ad den trafikerede Enghavevej. Umiddelbart synes der kun at være to opholdsmuligheder for alkoholikerne. Til dels i område a, ude langs træerne og mellem cykelparkering samt i den del af zone d, hvor der ikke bliver cykelparkering. Det er dog også problematikker forbundet med disse områder. Et ophold langs træerne vil lukke alkoholikerne inde og kræve, at de skal krydse andre territorier ved kommen og gåen. Desuden er område d fra kommunens side ikke markeret som opholdszone, hvorfor bænke derfor næppe vil blive installeret. Både mangel på bænke og et stressende, utrygt territorium vil næppe kunne opfylde alkoholikernes behov, hvorfor der derfor i byrumsplanlægningen vil være tale om en ekskludering af denne gruppe. Det må dog siges at være område d, som tilbyder den bedste mulighed for at placere en designløsning, der tilgodeser alkoholikernes efterspørgsel, da her er pladsmulighed for at skabe et trygt territorium med installerede siddepladser. Vi vil fremefter arbejde løsnings- og produktorienteret med dette område. 4.2.3 Delkonklusion Der er en klar udfordring i at have socialt udsatte i det offentlige rum, da disse brugergrupper, som alle brugergrupper, har specifikke krav til indretningen af byrum. Med få og enkle virkemidler vil det kunne lykkes at skabe et rum for denne brugergruppe. Etablerer man ikke de socialt udsatte på pladsen, vil udfordringen skubbes videre til andre dele af byen uden at løse problematikkerne. Derfor er det særligt hensigtsmæssigt at håndtere udfordringen lokalt, især set i lyset af den tidligere plads, hvor de forskellige brugergrupper kunne færdes ubesværet. Den tidligere plads var præget af brugerblanding og tolerance. Ekskluderes alkoholikerne vil Enghave Plads miste sin velkendte og værdsatte Vesterbroånd. Ud fra det foregående kan det konkluderes, at Københavns Kommune og metroselskabet ikke har valgt at tage hensyn til lokale udsatte gruppe, heriblandt alkoholikerne, hvorfor et stærkt fokus på en designløsning, som kan kombineres med den nye udformning af pladsen, må ses som centralt og nødvendigt. 4.3. Borgerinddragelse Følgende afsnit vil indledningsvis begrunde valget af metoder til projektets borgerinddragelsesproces, og hvordan vi har gjort brug af dem. Herunder redegøres også for den empiri vi har kunnet indsamle ved hjælp af processen. Herefter diskuteres den indsamlede empiri med det formål at udlede, hvilke af borgernes pointer vi må tage højde for i vores territoriedesign for at sikre dets forankring på det fremtidige Enghave Plads. Mindmap over aktører på Enghave Plads. 4.3.1 Planlægningstilgang Velfærdsministeriet definerer to planlægningstilgange i Borgerne på banen; En henholdsvis Ressourcebaseret planlægningstilgang og en traditionel planlægningstilgang. Den førstnævnte beskrives således»(...) der er fokus på at få ressourcerne i området frem og bidrage til processen.«46 Herunder spiller borgerne en betydelig rolle i hele processen, fra start til slut. Ved at de inddrages skabes en ansvarsfølelse og tilhørsforhold. Dette kendetegnede den tidligere Enghave Plads, hvor der var plads til alle.»enghave Plads har altid dannet kulisse for et broget folkeliv, med plads til alle, hvilket bestemt ikke er aftaget de seneste år. (...) I dag er der stadig gang i pladsen, med alle fra gadens frie fugle der nyder en øl, tyngdekraft-foragtende skatere, legende børn og til københavnere der nyder solen foran nogle af byens mest populære barer og caféer.«47 Den traditionelle planlægningstilgang lægger mindre vægt på at inddrage borgernes ideer og visioner under hele processen. Her bruges deres udtalelser kun som inspiration til løsning af de fysiske problemer. Vi ønsker at løse et fysisk problem i form af et manglende territorium til alkoholikerne på Enghave Plads, og et mere kulturelt problem i form af den generelle utryghed som alkoholikernes tilstedeværelse skaber i byrummet 48. I byrummet færdes mange forskellige mennesker og derfor må vores designløsning på et territorium til alkoholikerne tage højde for, at byen er 46 Agger, Hoffmann, 2008: s. 86 47 Webside E 48 Balfelt m.fl., 2010: s. 6

Humanistisk Teknologisk Bachelor 1. semester Afgrænsninger i Byrummet Gruppe 11 18 / 45 sammensat af forskelligheder, hvis behov vores løsning skal anerkende. Set i lyset af projektets tidsbegrænsning, har vi valgt kun indledningsvis at inddrage brugerne, da en ren ressourcebaseret planlægningstilgang er tidskrævende, idet borgerne netop skal inddrages i alle faser. Brugerne (; alkoholikerne og caféejeren) inddrages tidligt i processen, da vi herved hurtigt kan identificere hvilke specifikke behov, der skal tages højde for i designløsningen. 4.3.2 Kortlægning De metodiske tilgange, vi vælger, skal som nævnt tilpasses til den målgruppe, der er relevant at inddrage i vores projekt. Derfor defineres (:kortlægge) denne målgruppe indledningsvist. Kortlægning tager form af en aktør-analyse 49, en enkel liste, som belyser og definerer hvilke aktører, der findes på Enghave Plads. Aktøranalyse1; Mindmap Den ressourcebaserede kortlægning tager indledningsvist form af en brainstorming ud fra vores forudindtagede indtryk af pladsen, med det formål at lave en liste over de forskellige aktører, som vi finder relevante at inddrage i processen. På fremtidens Enghave Plads vil der ifølge kommunalplanen være en skaterbane, basketbane og en metrostation. Dette medfører en broget brugerprofil, hvoraf de fleste vil være forbipasserende i form af metroens brugere og områdets beboere. Alkoholikerne er reelt afhængige af et opholdssted på pladsen, men de er ikke blevet tildelt et sådant. De omkringliggende cafeer vil fortsat være en del af området og vil derfor berøres af alkoholikernes færden. Det er altså centralt at fokusere på især alkoholikerne, idet»(...) man bedre kan opføre sig urbant overfor samme cafégæster hvis man har et sted at sove i fred.«50 Vi vælger at fortolke denne udtalelse som en legimitation for, at hvis alkoholikerne får et territorium, der faciliteter privatliv, vil det kunne lette sameksistensen imellem dem og pladsens øvrige brugere (; børnefamilier, forbipasserende og metrobrugerne, cafégæster). Aktøranalyse2; Udvidet kortlægning I vores mindmap kommer vi frem til at det fremtidige Enghave Plads vil have mange forskellige brugere. For at få et større indblik i hvilke aktører og behov der skal tages højde for, bestemt af projektets afgrænsning, anbefaler Velfærdsstyrelsen at»man er til stede i området«51. Ved at bruge en dag på pladsen skabtes et indblik i den daglige aktivitet, hvorfor vi herefter gik ud fra, at alkoholikerne og caféejerne er de mest repræsentative aktører, idet de har deres 49 Aktør; betegnes af Velfærdsministeriet for en social enhed i et byrum, Balfelt m.fl., 2010: s. 95 50 Balfelt m.fl., 2010: s. 97 51 Agger, Hoffmann, 2008: s. 97 daglige gang i området og begge har brug for et fast afgrænset territorium. Det skal dog nævnes at en anden repræsentativ aktør vil være brugere af Enghave Plads metrostation, som vi vælger ikke at tage højde for set i lyset af, at metrostationen først tages i brug i 2018. Aktøranalyse3; Udvælgelse af aktører Alkoholikerne og caféejerne anses i dette projekt som repræsentative for det fremtidlige Enghave Plads aktører. Alkoholikerne gør det ud for pladsens superbrugere, hvilke defineres således;»øldrikkerne er superbrugere af denne form for offentlige rum. De sidder dér meget af dagen, hele året rundt. Ingen byplanlæggere, antropologer, arkitekter eller kommunefolk har så meget erfaring med det off. rum.«52 Designløsningen skal derfor især tilgodese deres ønsker og behov. Vi har erfaret, at der findes en fast gruppe, som blandt andet består af Steven på 35 år, og Henning, en mand i 40 erne. Caféejerne anskues som en anden relevant aktør, der groft kan anses som repræsentant for den almene borger ; de har deres daglige gang i miljøet, men har en mere neutral tilgang modsat alkoholikerne, der er afhængige af et opholdssted på pladsen 53. Mike, ejeren af den navnløse cafe og tilhørende bar Boutique Lize, som ligger op ad Enghave Plads, der henholdsvis har eksisteret siden 2003 og 2010. Han har derfor et godt indblik i området og kender både til den daglige gang og nattelivet på pladsen. Caféejeren kan ifølge Borgerne på banen defineres som repræsentant for de lokale, da han har sin vante gang i området og et generalt kendskab til områdets aktiviteter og behov 54. Ved at involvere disse to aktører får vi et nuanceret billede af behovet og dermed forankre projektet bedst muligt 55. 4.3.3 Metode til at mobilisere målgruppen Ud fra foregående aktøranalyse er områdets aktører med relevans for vores projekt kortlagt. Til indsamling af empiri må der tages forskellige metoder i brug for at nå ud til de forskellige aktører. Velfærdsministeriet understreger vigtigheden i, hvilke metodiske tilgange man tager i brug, når man møder dem 56. 4.3.3.1 ABCD metoden ABCD metoden, Asset Based Community Development, arbejder med at se ressourcerne i det gældende område. Når vi taler med aktørerne, fokuseres der på områdets muligheder frem for 52 Webside F 53 Balfelt m.fl., 2010: s. 11 54 Agger, Hoffmann, 2008: s. 18 55 Agger, Hoffmann, 2008: s. 12 56 Agger, Hoffmann, 2008: s. 17-20

Humanistisk Teknologisk Bachelor 1. semester Afgrænsninger i Byrummet Gruppe 11 19 / 45 hvilke nuværende problemer, der måtte være. Ved ABCD metoden anerkender man aktørens idéer og drømme, realistiske eller ej, hvilket resulterer i større motivation og lyst til at engagere sig i projektet 57. Aktørerne repræsenterer to helt forskellige samfundsgrupper i form af henholdsvis den udsatte 58 (alkoholikeren), og hvad vi har valgt at anskue som den almene borger (caféejerne). Designløsningen skal tage udgangspunkt i disse gruppers behov, hvorfor disses behov må forsøges forenet i en fælles vision, og derved skabe gode muligheder for sameksistens 59. ABCD metoden er derfor yderst velegnet, da Vesterbroånden ønskers bevaret. 4.3.4 Metode til at inkludere Som nævnt repræsenterer de to aktører forskellige samfundsgrupper. Alkoholikerne har brug for deres eget rum, hvor de kan opholde sig det meste af døgnet. Mike er mindre afhængig af pladsen som et værested, men er ligesom alkoholikerne afhængig af en territoriel afgrænsning og bevarelse af Vesterbroånden. For at få konkretiseret hvilke specifikke behov aktørerne har, tages metoderne visualisering og konkret aktivitet i brug. 4.3.4.1 Visualisering Alkoholikerne på Enghave Plads er ofte omtågede grundet alkoholindtag det meste af dagen, og derfor vælger vi at tage alternative interviewmetoder i brug. Vi forventer, at en struktureret interviewundersøgelse ikke vil medføre noget konkret, da alkoholikerne sandsynligvis ikke vil have lyst og overskud til at deltage i en så krævende samtale. Det anbefales af Kenneth Balfelt, at man har en mere løs tilgang og bare kigger forbi og snakker lidt 60. Vi vælger derfor at bruge visualisering som en samarbejdsmetode. Som det første kiggede vi forbi til en snak 61, for at mærke stedet og lade dem vænne sig til os. Næste gang vi kiggede forbi, kunne vi med det samme mærke, at de var mere imødekommende overfor os. Vi mente hermed, at der nu var grundlag for at stille nogle mere konkrete krav til dem, og bad dem derfor om at udpege de ting, som de holdt af i området. Heraf vil vi kunne fortolke, hvilke behov alkoholikerne har for deres territorium, og dermed hvilke behov vi skal tage højde for i vores designløsning. Da metrobyggeriet påbegyndtes i 2010 blev Enghave Plads lukket ned, og alkoholikerne blev genplaceret bag ved basketbanen ud mod Enghavevej i et samarbejdsprojekt imellem dem, lokaludvalget, Spektrum Arkitekter og kunstne- 57 Agger, Hoffmann, 2008: s. 101 58 Balfelt m.fl., 2010: s. 6 59 Balfelt m.fl., 2010: s. 98 60 Balfelt m.fl., 2010: s. 17 61 Se bilag 2 ren Kenneth Balfelt. Under processen inddragedes alkoholikerne i høj grad, og de var med til at træffe beslutninger og føre idéerne ud i livet. De har siden udviklet et stærkt tilhørsforhold til, hvad de kalder, Minipark, og det er blandt andet dette tilhørsforhold, vi ønsker at genskabe i designløsningen. Derfor tages udgangspunkt i de kvaliteter som alkoholikerne mener Minipark besidder, og vi bad dem om at udpege det inventar i Miniparken, som de især satte pris på, altså hvad der for dem skaber et godt og trygt rum, som de har lyst til at engagere sig i. Det var tydeligt, at alkoholikerne følte sig overset i forbindelse med indretningen af den nye plads, og at de generelt var blevet udelukket fra beslutningsprocessen. De gav udtryk for at det lå i kortene, at Miniparken ville blive nedlagt, når metroen åbnede. Dette understreger kun relevansen i at udarbejde et nyt territorium til dem. Da vi først begyndte at snakke om de positive sider ved Miniparken fornemmede vi meget tydeligt det kærlige forhold, som de har til dette midlertidige territorium. De fortæller, at de selv har bygget det hele, og de er meget stolte af stedet. Der blev lagt stor vægt på, hvor betydningsfuldt det var for dem at have et privat rum med en smule afskærmning for eksempel i form af baren 62. Det betyder altså meget for alkoholikerne at have et sted, der er deres. Her kan de være sig selv og er ikke tvunget til at tage stilling til og inkluderes i aktiviteterne omkring parken. De fortæller, at det er et rart sted at være, og vi kan tydeligt mærke, at stedet giver dem overskud til at rumme forbipasserende fremmede (:i denne sammenhæng os). De er stolte af Miniparken og beskytter dette, hvis de kan mærke, at de fremmede ikke har gode intentioner. De fortalte blandt andet om en indvandrergruppe, som de engang imellem bliver nødt til at jage ud grundet chikanering. De er dog åbne overfor fremmede med gode intentioner, hvilket vi var vidne til under andet besøg. Her kom et ældre ægtepar forbi på deres faste besøg, med kaffe og sandwich, og de blev som altid budt velkomne. Ved at få tildelt et territorium føler de sig anerkendt og får dermed lyst til at tage et medansvar for vedligeholdelse af stedet. Under et af vores besøg viste Steven os den 47 meter lange kastanjebænk, og han fortalte passioneret, hvordan de for et par dage siden havde olieret den. Derudover skinner ansvarsbevidstheden igennem ved indgangen, hvor træernes nedfaldne blade samles i en stor bunke. En anden alkoholiker, Henning, bryder ind i samtalen og deler ud af sin viden om Miniparkens planter. Han fortæller, at de alle sammen er glade for det grønne inventar og fremlægger sine tanker om, hvilke planter, der ellers vil kunne overleves i det hårde miljø (og 62 Se bilag 3

Humanistisk Teknologisk Bachelor 1. semester Afgrænsninger i Byrummet Gruppe 11 20 / 45 har her kastet sin kærlighed på en plantesort kaldet arkitektens trøst ). Det er tydeligt, at alkoholikerne gør sig tanker om stedet, og hvordan det eventuelt vil kunne forbedres, hvis de bare får tildelt ressourcer. Herunder snakker de en del om baren, som de alle gerne vil arbejde videre på, da der ikke var råd til at færdiggøre overdækningen i første omgang. Miniparken er deres hjem, hvor de opholder sig det meste af døgnet, griller, hygger og hører musik. Opsummeret kan vi altså uddrage af vores tilstedeværelse i Miniparken, at alkoholikerne ønsker et afgrænset territorium, hvor der er taget højde for deres behov. Både Henning og Steven forklarer, at de alle sætter pris på grønne elementer, måske fordi det gør området mindre sterilt og mere indbydende både for dem og den forbipasserende. Vi kan uddrage vigtigheden i tydelig territoriel afgrænsning og at andre brugere af pladsen anerkender denne. Hvis alkoholikerne og deres territorium behandles med respekt og anerkendelse, vil pladsens øvrige brugere sandsynligvis blive budt velkommen til et eventuelt besøg. Imødekommes behovet for et privat rum ikke, hvilket var tilfældet med indvandrergruppen, kan der ikke forventes civil opførsel fra alkoholikernes side. Det vil derfor bidrage til bedre sameksistens på pladsen, hvis alkoholikerne får tildelt deres eget territorium. 4.3.4.2 Konkret aktivitet Mike bor ikke i området, og vi må derfor henvende os til ham i hans arbejdstid, hvor han selvfølgelig har travlt. Derfor foretages et semistruktureret interview, da det har en løs tilgang og kan være kortvarigt. Følgende analyse er baseret på dette interview 63. Mike frygter netop, at der ikke skabes rum til alkoholikerne på Enghave Plads, men at pladsen fyldes med»(...) et eller andet marmortempel som ser helt forkert ud.«64 Da metrobyggeriet blev igangsat, blev alkoholikerne langsomt skubbet ud mod Mikes café og forstyrrede kunderne»hold kæft, de rendte jo over ved os hele tiden. Når det regnede, skulle de ind og stå i ly og generede kunderne (...)«65. Mike har derfor erfaret den negative effekt det har på hele området, når alkoholikerne ikke har et sted at være.»specifikt i forhold til alkoholkerne, så håber jeg at de får lov at være et sted. Det er der ingen tvivl om. De er jo også en del af Vesterbro. Og det vil være ærgerligt hvis Vesterbro bliver det nye Frederiksberg. Det synes jeg ville være en skam.«66 Han bifalder altså, at alkoholikerne accepteres og inddrages i udformningen af et territorium tilpasset deres behov, hvor Miniparken er et eksempel her på. Mike udtrykker et ønske om grønt inventar på den fremtidige Enghave Plads, grønt inventar kan være til glæde for alle parter, da det er noget alle kan relatere til. Han ønsker, at pladsens inventar skal have en funktion og derudover gøre det til et rart sted at opholde sig; 63 Se bilag 4 64 Se bilag 4 65 Se bilag 4 66 Se bilag 4 Baren, foto Laura Andrea Friis Rasmussen, d.30.10.12