Historiedidaktiske udfordringer, der trænger sig på



Relaterede dokumenter
History Makers elever skaber historiske monumenter

Nutidens unge fremtidens sygeplejesker

Frivillig ledelse. Baggrund Rotary lørdag d. 28 april Mads Lindholm, cand. psych.

Temperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference Noemi Katznelson, Camilla Hutters & Tilde Mette Juul

Historiebevidstheder elever i 1990 ernes folkeskole og gymnasium

Hvis uddannelse er eneste vej frem?

Uddrag fra HE rapport

Kontrafaktisk historie - med inddragelse af innovation og science fiction

Historie Kompetenceområder Modul 1: Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie

Temperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference Noemi Katznelson, Camilla Hutters & Niels Ulrik Sørensen

Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters

DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Unges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

Forvaltning af kulturarv - en faglig og demokratisk udfordring

GENERATION MÅLRETTET?

Et postmoderne historiefag - baggrund og kendetegn Bernard Eric Jensen, DPU v. AU Bernard Eric Jensen, DPU v. AU

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Karrierelæring i gymnasiet. Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH

UNGES MEDIEKULTUR - Pædagogisk problem eller mulighed? KONFERENCE D. 29. MAJ 2013, KL

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven

Studievejlederkonference

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

EMPOWERMENT AF FREMTIDENS BORGERE I ET DIGITALISERET SAMFUND

Efteruddannelsestilbud

Det uløste læringsbehov

WINNIE FÆRK ESPERGÆRDE GYMNASIUM OG HF

Evalueringsrapport klasselæseprøver 8. klasse november 2008

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk

Ungdomsliv og uddannelse

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen.

Der har været fokus på følgende områder:

Fortid kontra Historie

PROJEKTANSØGNINGSSKEMA

Unges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Historiebrug hvad, hvorfor og hvordan? FIP forår 2017

Hvordan kan vi forstå unges mo3va3on og arbejde med at skabe den? v. Me9e Pless og Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, AAU

Workshop om forenklede fælles mål fra teori til praksis.

Dispensationsansøgning vedr. holddeling, aldersintegration og differentiering på

Faglig identitet. Thomas Binderup

Jelling som historiebevidsthed

INDHOLD. Udvikling af talenter...7 Inklusion Undervisningens forudsætninger...12

Samfundsfag på Århus Friskole

5 veje til at understøtte fagligt udbytte af digital teknologi i undervisningen

En skole i særklasse

Fag Formål Indhold Undervisningsmetoder Slutmål. Link til undervisningsministeriet Fælles mål trinmål for historie

TOP OG BUND I UNGDOMSLIVET

Jeg kommer heller ikke i morgen

Ledelse i processer LU kursusdag d

færdigheds- og vidensområder

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge

Innovation i historieundervisningen. Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

TOUR DE FORCE I UNGDOMSFORSKNINGEN 2017

Elevnøgler. - inspiration til elevindragelse

Projekttitel Mindfulness /yoga som redskab og metode til inklusion og klasseledelse. Projektleder og projektdeltagere Pia Demsitz: indskolingen

Unge, motivation og uddannelse

HI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie

Virkningsfulde tiltag. E-læringsmetodik. Viiirksomme tiltag. Til overvejelse: Planlægning i omvendt rækkefølge:

Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE

Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Trivselsmåling - Elever - november 2015

Undervisningsbeskrivelse for: 1e hi

Motivation og unges lyst til læring

Ny skriftlighed. Gymnasiedage 30. september Ellen Krogh Syddansk Universitet

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov

bernard eric jensen Historie livsverden og fag gyldendal

TITELSIDE TIL BACHELORPROJEKTET

Ordblinde elever i klasse

Fokus på elevernes læring og motivation

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

Unges motivation - fra de store udfordringer til de konkrete tiltag

EN SKOLE I FORANDRING

Lærervejledning til 1000 meter Odense

Professionelle læringsfællesskaber

Henrik Skovgaard Nielsen pragmatiker og banebryder af Bernard Eric Jensen, DPU v. AU. Henrik Skovgaard Nielsen pragmatiker og banebryder

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik

Måler vi det, der læres, eller lærer vi det, der kan måles?

Innovation og motivation i AT som mind-set i stx praksis for lærere, ledelse og elever

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

Frafaldsundersøgelsen en undersøgelse af frafaldet på de gymnasiale uddannelser

Mindful Self- Compassion

Unge med lave folkeskolekarakterer vælger erhvervsuddannelserne

vision og strategi en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI

Transkript:

Historiedidaktiske udfordringer, der trænger sig på Historiestudiet, Aarhus Universitet d. 27. sept. 2013 Bernard Eric Jensen

Indledning Jeg har erfaringer med at undervise i historie i gymnasiet, men sidste gang var tilbage i 1972 altså for længe siden. Mit oplæg er et bud på de historiedidaktiske udfordringer, I vil blive konfronteret med som gymnasielærere. Først : en model af jeres arbejdssituation Dernæst: jeres fremtidige udfordringer på flere niveauer: Lærer Elever Fag Samfund Endelig: en afrunding.

Rammen for jeres fremtidige arbejde

Rammen for jeres fremtidige arbejde De bagvedliggende antagelser: 1. Alle (socialt fungerende) mennesker er aktive fortidsbrugere 2. Mennesker kan ikke leve og virke uden at gøre brug af deres historiebevidstheder 3. Modellen vil tage sig forskelligt ud til forskellige tider og i forskellige kulturer (og dermed for forskellige personer) 4. Historieundervisning er kun et blandt mange steder, hvor historiebevidsthed bliver produceret og taget i brug 5. Opleves et brugssted (fx gymnasiets historieundervisning) som kedsommeligt og ligegyldigt, vil folk kunne gå et andetsteds hen for at finde en brugbar historiebevidsthed.

Udfordring på lærerniveau (1) May-Brith Ohman Nielsen, Universitet i Agder har forsket i uddannelsen af historielærere. En af hendes hovedkonklusioner er: En lærer kan kun hjælpe eleverne med at udvikle deres historiebevidstheder, hvis vedkommende selv har et bevidst, reflekteret og nedfældet forhold til sin egen historiebevidsthed og til historiebevidsthedens funktion i elevers tænke- og handlemåder. Historiebevissthed og erindringsspor, 2004 D et er et udsagn, som I bør skrive jer bag øret og reflektere over dets konsekvenser for jeres fremtidige virke.

Udfordring på lærerniveau (2) 1. Den historiebevidsthed, som vi mennesker bruger, er i første omgang en form for tavs kundskab => en viden hvordan (knowing how), ikke en viden hvorfor (know ing that). 2. Det er derfor en påtrængende opgave at få italesat denne vidensform. 3. Det fordrer, at I selv får oparbejdet indsigt jeres egen historiebevidsthed, dens kendetegn og funktioner. 4. Derfor må I også lære at kunne arbejde i et såkaldt førstepersonsperspektiv. 5. Hvad vil I opdage, når I begynder at udforske jeres egen historiebevidsthed?

Udfordring på lærerniveau (3)

Udfordring på elevniveau (1) 1. Når det gælder uddannelsen af historielærere (både til folkeskole og gymnasiet), har de hidtil lært ganske meget om videnskabsfaget historie. 2. Men de har så godt som intet lært om elevernes dvs. om lægfolks historieforståelser og fortidsbrug. 3. Dette står i skærende kontrast til Ohman Nielsens påpegning, at historielærere har et manifest behov for at få oparbejdet detaljeret indsigt i historievissthedens funktion i elevers tænke- og handlemåder.

Udfordring på elevniveau (2) Der var i Politiken lørdag d. 21. sept. 2013 et interview med uddannelsesforsker Noemi Katznelson om den motivationskrise, der i dag præger ungdomsuddannelserne Den krise manifesterer sig bl.a. som: Mange unge har svært ved at koncentrere sig Mange unge vil ikke bruge tid på at forbedre sig, hvis det ikke er direkte eksamensrelevant Mange unge har vanskeligt ved at få oparbejdet en selvdisciplin og selvmotivering.

Udfordring på elevniveau (3) Noemi Katznelson siger bl.a.: Læreren [har] ikke længere patent på viden som i industrisamfundet. Digitale medier har lært nutidens unge at være aktive deltagere i stedet for passive modtagere. Vi er altså nødt til at udvikle en undervisning, der vægter deltagerperspektivet. Elever skal have medindflydelse på det, der i skolen. ( ) Det at give eleverne indflydelse på, hvad der foregår i undervisningen, er med til at fremme motivationen. Der er læringspotentiale i at fremme, at eleverne kan gøre en forskel.

Udfordring på elevniveau (4)

Udfordring på elevniveau (5) I Manifestos for History (2007) har Wulf Kansteiner et bidrag med titlen: Alternate worlds and invented communities: history and historical consciousness in the age of interactive media. Heri peger Kansteiner ikke kun på, at brug af computerspil er ved at blive en af de fremherskende former for historiebrug i Nordamerika. Men han peger tillige på, at [interactive media] will change how people acquire a sense of history => elevvirkeligheden. Det vil antagelig levere dødsstødet til enhver form for reproducerende historieundervisning.

Udfordring på fagniveau (1) Videnskabsfaget historie har aldrig været en homogen og enstrenget størrelse. Tidligere konflikt- og brudflader i faget : Nationalkonservative versus kulturradikale tilgange Borgerlige versus marxistiske tilgange. I dag er den centrale konflikt- og brudflade anderledes: moderne versus postmoderne historieforståelser det udgør en særdeles kompleks og vanskelig håndterbar faglig konflikt, som I skal tage stilling til. Et enkelt eksempel på, hvordan den konflikt i dag manifester sig i en dansk sammenhæng.

Udfordring på fagniveau (2)

Udfordring på fagniveau (3)

Udfordring på fagniveau (4) Bent Egaa Kristensen Bernard Eric Jensen Historisk metode (2007) Historie livsverden og fag (2003) Historie = faghistorie Både læg- og faghistorie Fokus på At indtænke faget i en videnskabsfaget bred livshistorisk ramme Ét historiebegreb Flerhed af historiebegreber Fortidsfikseret Handlingsteoretisk historiebegreb (=>observatørhistorie) (=> aktørhistorie) Historie = noget, Også noget, mennesker er mennesker studerer og frembringer Historicitet = fraværende Fokus på historicitet

Udfordring på fagniveau (5)

Udfordring på samfundsniveau (1) Det at undervise i historie i dagens Danmark kompliceres af endnu en central og vanskelig konflikt. Vi befinder os i dag i et speget overgangsfelt mellem: et udpræget monokulturelt samfund og en fremvoksende flerkulturel virkelighed. Det udgør kilden til de allerfleste identitetspolitiske konflikter, der i dag sætter deres præg på historieundervisningen. Nøglespørgsmålet er, om det skal være en ekskluderende (=> assimilerende) eller inkluderende historieundervisning En enkelt illustration af, hvad der udgør eftervirkningerne af et monokulturelt uddannelsessystem.

Udfordring på samfundsniveau (2) Størrelsen af den flerkulturelle udforing i dagens Danmark

Afrundning At kunne levere en engagerende og perspektiverende historieundervisning udgør en betydelig udfordring i dagens Danmark. En foreliggende undersøgelse viser dog, at elever tager godt imod en aktualiserende og brugbar historieundervisning. Besøgene viser, at elever generelt opfatter historie som et vigtigt fag. Eleverne finder i høj grad, at faget kan bruges i gymnasiets andre fag, og i forhold dagligdagens medier giver faget vigtige redskaber til at forholde sig til nyhedshistorierne ( )Faget ses som vigtigt for at forstå nutiden. Det er vigtigt at lære at kende sine rødder, men også vigtigt at forstå andres. Historie med samfundsfag, 2004