Kvalitetssikring på Thy-Mors HF & VUC



Relaterede dokumenter
Evaluering og Kvalitetssikring på Rungsted Gymnasium

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING

Evalueringsstrategi Evaluering og kvalitetssikring Nykøbing Katedralskole

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING

GLAD, GLOBAL, GRØN OG GENIAL

Kvalitetssikring. Indledning

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

KVALITETSSYSTEM INSTITUTIONSNIVEAU KLASSENIVEAU ELEVNIVEAU. Opfølgningsplan. Selvevaluering. Evalueringer og dataindsamling.

Struer Statsgymnasium Aug 15

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Aabenraa Statsskoles Kvalitetssystem

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium

Evaluering og kvalitetsudvikling

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Kvalitetssystem og evalueringsplan for Gefion gymnasium.

Masterplan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Horsens Gymnasium

Evalueringsplan for Borupgaard Gymnasium - strategi, evaluering og kvalitetsudvikling

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår.

HVAD EVALUERES HVEM ER RESULTATER OG HVORNÅR ANSVARLIG

Evalueringsstrategi

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Kvalitetssystem på HTX Roskilde

Kvalitetssystem Marts 2019

System til Kvalitetsudvikling og Resultatvurdering

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.

Kvalitetsplan. EUC Syd

Kvalitetssystem. Struer Statsgymnasiums udmøntning af bekendtgørelsens krav tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag:

Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål

Indledning Hvad evalueres og hvordan evalueres der på Køge Gymnasium? 3

HVEM ER ANSVARLIG HVORNÅR. Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

TG S KVALITETSSYSTEM

Kvalitetsplan for Christianshavns Gymnasium, 2016

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Elevernes/kursisternes personlige dannelsesproces Elevernes/kursisternes udvikling fra elever til studerende Elevernes/kursisternes faglige niveau

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF

Kvalitetssystem 2019 TÅRNBY GYMNASIUM & HF. [Dokumentets undertitel]

Evaluering og kvalitetssikring på Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole

System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. Frem til 2020

Gefion Gymnasiums Selvevaluering 2018

HF og VUC Fredericia arbejder sammen med UU Lillebælt med det formål at få flere unge i gang med og igennem en uddannelse.

KVALITETSARBEJDE OG EVALUERING. På Tietgen Handelsgymnasium

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder Nøgleområde 1/11 12: Skriftlighed og skriftligt fravær

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej Roskilde Tlf

Skive Tekniske Skoles kvalitetskoncept

SELVEVALUERING GHG

Kvalitetssystematik pa Campus Bornholm

Beskrivelse af systemets principper

Kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Herningsholm Erhvervsgymnasium

System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. Frem til 2020

Kvalitetspolitik. For. Aalborg Katedralskole

Mål og Strategiske indsatsområder

Skolens mål og rammer

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

Kvalitetsplan. Nordsjællands Grundskole og Gymnasium samt HF (NGG) Juni 2008

Evalueringspraksis på Langkaer Gymnasium

PG Kvalitetsplan

+ Kvalitetsudviklingssystem, mål og handleplan for , med evaluering

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Resultat af holdevaluering 2012 på VUC Lyngby

Kvalitetsplan og. kvalitetssystem til selvevaluering. Vejen Business College

Selvevaluering 2018 VID Gymnasier

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Indsats Hvordan Hvem Hvornår Succes Undervisningens kvalitet Bedre kvalitet i undervisning. Alle undervisere Faggrupperne Superbrugere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Oversigtsskema. De 4 niveauer i evalueringssystemet.

Elevtrivselsundersøgelser og undervisningsevaluering (kvalitetsplan)

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Kvalitetsplan. Elevtrivselsundersøgelser. Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium

Evalueringsstrategi

Resultatlønskontrakt

System for kvalitetssikring og resultatvurdering N. Zahles Gymnasieskole

VUC Lyngby. holdevaluering Totalrapport. Antal besvarelser: 1918

Thisted Gymnasium og HF-Kursus

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Ingrid Jespersens Gymnasieskole Fokuspunkter skoleåret 2016/17

Kvalitets- og evalueringsplan for Herlev Gymnasium og HF

Resultatkontrakt for rektor Anne Vandsø Madsen Herning HF og VUC for perioden 1.august 2015 til 31. juli 2016

Situation Mål Handlingsplaner Evaluering

System til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling /Vestegnen HF & VUC 2019

Fastholdelsesstrategi for VUC Hvidovre-Amager

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

TH. LANGS HF & VUC - vi bringer dig videre. Kompetencestrategien på TH. LANGS HF & VUC

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Egaa Gymnasium) Feedback for læring I Kvalificerede medarbejderudviklingsforløb

System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering

EVALUERINGSSTRATEGI TIETGEN HANDELSGYMNASIUM

Kvalitet. Aabenraa Statsskole

Fastholdelsespolitik

Konkrete mål Målepunkter (milepæle) Evaluering Vægt. Udvikling af det sproglige studieområde/fremmedsprogene. særligt fokus på tysk):

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

HF & VUC Nordsjælland

Opfølgningsplan. Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit

Transkript:

Kvalitetssikring på Thy-Mors HF & VUC Grundlag Det formelle, lovmæssige grundlag for skolens kvalitetssikringssystem findes her: 1) Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de gymnasiale uddannelser https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=24689 BEK nr. 23 af 11/01/2005 2) Bekendtgørelse om almen voksenuddannelse: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=123914 BEK nr. 292 af 01/04/2009 3) Hf bekendtgørelsen: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=152579bek nr. 779 af 26/06/2013 4) Hf-enkeltfag bekendtgørelsen: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=152583bek nr. 780 af 26/06/2013 Organisering af Thy-Mors HF & VUC Skolens ledelse består af rektor, vicerektor/hf-uddannelseschef, avu-uddannelseschef, afdelingschef i Nykøbing, økonomi- og administrationschef, avu-pædagogisk leder og hfpædagogisk leder. Rektor varetager den overordnede ledelse og er ansvarlig over for bestyrelsen. Alle cheferne varetager den daglige ledelse og har pædagogisk ansvar. Vicerektor er ansvarlig for hf og har medarbejderansvar over for hf-lærerne i Thisted. Avu-uddannelseschefen er ansvarlig for avu og har medarbejderansvar over for avulærerne i Thisted. Afdelingschefen i Nykøbing er ansvarlig for avu og hf i den afdeling, samt både avu- og hf-medarbejderne i Nykøbing. De to pædagogiske ledere har pædagogisk ansvar. Undervisningsevaluering og Elevtrivselsundersøgelsens resultater behandles i Pædagogisk Udvalg (PU), hvor rektor, de to pædagogiske ledere og et antal medarbejdere fra både avu og hf sidder. ETU ens resultater danner som oftest baggrund for skolens pædagogiske indsatsområder, som formuleres og indstilles af PU til MIO. Fra august 2015 har skolen også 2 undervisningsmiljørepræsentanter (UMR) i skolens 2 kursistråd, som er med til at behandle resultaterne af skolens Undervisningsmiljøvurdering (ETU). Medarbejdertrivselsundersøgelse (MTU) inkl. Arbejdspladsvurdering (APV) drøftes og behandles i Medarbejderindflydelsesorganet (MIO), Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) og ledelsen.

Formål Thy-Mors HF & VUC s kvalitetssikringssystem bygger på skolens værdigrundlag om at skabe et forpligtende lærings- og arbejdsfællesskab for alle kursister og ansatte, der bygger på respekt og tolerance, engagement, ansvarlighed, empati, humor samt åbenhed og medindflydelse. I skolens værdigrundlag indgår desuden bevidsthed om og medansvar for bæredygtig grøn udvikling og social ansvarlighed. For at kunne indfri skolens visioner, mission og værdier, er det nødvendigt at der arbejdes systematisk med evaluering på mange niveauer i organisationen: kursist-, klasse-, team-, medarbejder-, ledelse- og organisationsniveau. Kvalitetssikringssystem Skolen har en overordnet kvalitetssikringsplan, som sikrer ansvarsfordelingen i forhold til arbejdet med de mange forskellige evalueringstyper og de forskellige aktører. En nærmere beskrivelse af nøgleområderne fremgår skematisk i nedenstående Kvalitetssikringsplan for 2015-17. Skolens Kvalitetssikringsplan laves af ledelsen for 2 år af gangen. Som det fremgår af nedenstående skema, består kvalitetssikringssystemet af følgende systematik: Lærerne gennemfører en formativ undervisningsevaluering i hver klasse 2 gange om året og drøfter resultatet med klassen. Lærerne gennemfører individuelle, faglige standpunktssamtaler i hver klasse 2 gange om året på baggrund af en selvevaluering. Lærerteamene på hf gennemfører tutorsamtaler med kursisterne 2 gange om året, dog 3 gange om året på hf1. Lærerteamene har Teamudviklingssamtaler med nærmeste leder (TUS) 3 gange om året. Nærmeste leder gennemfører klassesamtaler på hf2 med klassens lærere + studievejleder 2 gange om året også som led i vores fastholdelsespolitik. Elevtilfredshedsundersøgelsen er en selvevaluering og gennemføres hvert andet år. Elevtilfredshedsundersøgelsen er Undervisningsmiljøvurderingen. Pædagogiske indsatsområder fastsættes hvert forår, og vil fra skolestart i august 2015 gælde for 2 år ad gangen. Medarbejdertilfredsundersøgelse inkl. APV gennemføres hvert andet år. Medarbejderudviklingssamtaler gennemføres med nærmeste leder hvert andet år, enten individuelt eller som gruppe. Karaktergennemsnit for alle uddannelsestrin offentliggøres på skolens hjemmeside. 2

KVALITETSIKRINGSSPLAN FOR THY-MORS HF & VUC 2015-17 Opdat.6.2.2014 Forår 2015 Efterår 2015 Undervisningsevaluering Senest Standpunktssamtaler Senest og tutorsamtaler hf Forår 2016 Efterår 2016 Senest Senest Forår 2017 Ansvarlig Alle lærere Hf-lærerne Karaktergennemsnit Alle uddannelsestrin x x x EH, VIS, KTO Elevtilfredshedsundersøgelse (ETU) (efterår lige år) X PS, CL Pædagogiske indsatsområder fastsættes for det kommende skoleår x x PS, CL Medarbejdertilfredshed s-undersøgelse(mtu) og Arbejdspladsvurdering (APV) Medarbejderudviklings- Samtaler (MUS) x x Arbejdsmiljø - organisation (AMO) og Medarbejder indflydelseso rgan (MIO) MA, VIS, EH, KTO, KJE Teamudviklingssamtaler (TUS) 3 samtaler om året x x x x x VIS, KTO, EH, CL Klassesamtaler på hf2 x x x x x EH, KTO, CL Teamarbejde på hf Teamene har 2 overordnede opgaver: 1) Jf. skolens Fastholdelsesplan har teamene fokus på klassens trivsel, igangsættelse af trivselsunderstøttende initiativer samt hurtigt afhjælpe eventuelle problemer. 2) Jf. skolens Teammanual har teamene til opgave at organisere og gennemføre Introduktionskursus (og dermed sikre overgangen fra grundskole til gymnasialt niveau), studieplan, skriveforberedende kompetencer, elektronisk studiebog og tutorordning. 3

Teamene holder klassens øvrige lærere løbende orienteret om klassens faglige, personlige og sociale udvikling og andre teaminitiativer. Teamet består typisk af en teamkoordinator + 2 øvrige teamlærere. Desuden er hf2-teamene typisk sammensat af en dansk- eller engelsklærer (gennemgående), en nf-lærer og en nyere lærer. Teamene har dermed både skolens Fastholdelsesplan og Teammanual som styringsredskab. Hf-eteamene består typisk af lærere fra turboforløbene i dansk og engelsk, fra naturvidenskab og/eller samfundsvidenskab samt en studievejleder. Skolens ledelse sikrer dialogen om kvaliteten af teamets arbejde og understøtter, udfordrer og anerkender udviklingsprocesserne i teamet. Ledelsen er afhængig af, at teammedlemmerne håndterer det uddelegerede ansvar i forhold til fastholdelse og kvalitetssikring. Det er derfor vigtigt, at team og ledelse har et tæt samarbejde. Teamudviklingssamtalerne (TUS) er vigtige for skolen i forhold til en løbende evaluering og opfølgning af den samlede fastholdelsesstrategi. Der afholdes som udgangspunkt TUSsamtaler i oktober, januar og april/maj måned. Samtalen i april/maj indeholder en sammenfatning og evaluering af teamarbejdet i det forgangne år med henblik på forbedringer/ændringer i forhold til det kommende skoleår. Den sidste samtale evaluerer skoleårets teamarbejde og øvrige initiativer. Ledelse, kursistcoach og studievejledere deltager med jævne mellemrum ved teammøderne med henblik på at drøfte frafaldstruede kursister og deltage aktivt i fastholdelsessamarbejdet. På teammøder drøftes kursisternes faglige, sociale og personlige trivsel og behovet for iværksættelse af nye tiltag vurderes dermed løbende. Teamarbejde på avu Teamene har 2 overordnede opgaver: 1) Jf. skolens Fastholdelsesplan har teamene fokus på klassens trivsel, igangsættelse af trivselsunderstøttende initiativer samt hurtigt afhjælpe eventuelle problemer. 2) i teamet at samarbejde om hurtig kontakt og opfølgning på kursister der har fravær, og at kommunikere med studievejledningen og kursistcoachen om frafaldstruede kursister. Teamene holder klassens øvrige lærere løbende orienteret om klassens faglige, personlige og sociale udvikling gennem referater og bekymringsmapperne. Teamet består typisk af dansk og matematiklæreren hvoraf den ene er teamkoordinator, samt evt. engelsklæreren. Skolens ledelse sikrer dialogen om kvaliteten af teamets arbejde og understøtter, udfordrer og anerkender udviklingsprocesserne i teamet. Ledelsen er afhængig af, at teammedlemmerne håndterer det uddelegerede ansvar i forhold til fastholdelse og kvalitetssikring. Det er derfor vigtigt, at team og ledelse har et tæt samarbejde. Teamudviklingssamtalerne (TUS) er vigtige for skolen i forhold til en løbende evaluering og opfølgning af den samlede fastholdelsesstrategi. Der afholdes som udgangspunkt samtaler i september/oktober og februar/marts måned. I maj måned samles teamkoordinatorerne med ledelsen og evaluerer på teamarbejdet i det forgangne år med henblik på forbedringer/ændringer i forhold til det kommende skoleår. 4

Ledelse, kursistcoach og studievejledere deltager med jævne mellemrum ved teammøderne med henblik på at drøfte frafaldstruede kursister og deltage aktivt i fastholdelsessamarbejdet. På teammøder drøftes kursisternes faglige, sociale og personlige trivsel og behovet for iværksættelse af nye tiltag vurderes dermed løbende. Undervisningsevaluering Pædagogisk Udvalg udarbejder en Undervisningsmiljøplan [link], som gælder for 2 år. Lærerne evaluerer hyppigt og systematisk undervisningen for at sikre, at kvaliteten af undervisningen er høj. Udgangspunktet er, at undervisningsevaluering skal være meningsfuldt for både lærer og kursister og bruges formativt. Læreren er som minimum forpligtet på flg.: at evaluere samlet på alle hold mindst én gang pr. semester senest 1. november og før påske. at drøfte evalueringens resultater og konsekvenser med holdet. at handle på og følge op på evalueringens resultater/konsekvenser i klassen. at evalueringens vigtigste konklusioner, aftalte justeringer og næste skridt nedskrives og synliggøres (i holdets fronterrum). Ledelsen orienteres og inddrages om nødvendigt. Der evalueres på følgende områder: Overordnet område Kursistens oplevelse af synlig ledelse og ansvar Lærerens professionelle personlighed Klare mål i undervisningen Rammer for undervisningen Kursistdeltagelse Læring/udbytte Stikord/uddybning Rød tråd, struktur, overskuelighed, fælles spilleregler Gode relationer til kursisterne, engagement, fleksibilitet, tryghed, stemning, lytte, interaktion med kursisterne, kursisttrivsel, anerkendelse Faglighed, fleksibilitet, tag plan B hvis plan A ikke virker, sekvensering Ydre fysiske rammer/lokaler, læreplanerne, nye tidssvarende, kreative materialer, it-udstyr Variation, fordybelse, relevans, anvendelsesorientering, involvering, engagement, arbejdsglæde, studieaktivitet Kursisternes faglige udbytte, læreproces og læring De pædagogiske ledere (løbende) og nærmeste leder (MUS) giver lærerne feedback på evalueringsresultaterne. Pædagogiske indsatsområder Skolen har indtil nu fastsat ca. 2-3 pædagogiske indsatsområder pr. skoleår, men de pædagogiske indsatsområder har i praksis virket over 2 år. Fra skolestart i august 2015 vil de fastsættes for 2 år ad gangen. De pædagogiske indsatområder danner rammen for det pædagogisk-didaktiske arbejde med kursisterne i det efterfølgende skoleår samt for medarbejdernes kompetenceudvikling. Pædagogisk Udvalg indstiller til skolens MIO hvilke områder, hvor der er behov for pædagogisk udvikling. Siden 2009 har vi haft fastholdelse som indsatsområde. Nedenfor fremgår det hvordan skolen har udmøntet fastholdelsesarbejdet i de seneste års pædagogiske udviklingsarbejde: 5

2009-10: ungdomsliv og sårbare unge, fastholdelse og studieaktivitet, teamudvikling 2010-11: nye lærerroller, kursistaktiverende arbejdsformer (også i forhold til brug af smartboard) 2011-12: fastholdelse i undervisningen gennem kursistaktiverende undervisning, innovation, supervision, ny skriftlighed, den gode opstart for kursisten 2012-13: implementering af it-strategi i undervisningen, implementering af Fastholdelsespolitik, supervision 2013-14: undervisningsevaluering og den gode undervisning, klasserumskultur og i-bøger 2014-15: motivation og fastholdelse, unge med særlige behov og fastholdelse Vi har kontinuerligt sat fokus på at højne medarbejdernes kompetenceniveau på forskellige pædagogisk-didaktiske og eller teknologiske områder, der højner kvaliteten af undervisningen og dermed gennemførselsprocenten. MTU-, APV- og ETU-procedurer i forbindelse med skoleevalueringen Opfølgning finder sted løbende og præciseres ift. det enkelte fokusområde herunder i bestyrelsen og i medarbejderindflydelsesorganet (MIO). Her fremlægger ledelsen en sammenfatning af gennemførte MTU, APV og ETU er. Med denne sammenfatning som grundlag udarbejder ledelsen en opfølgningsplan for næste skoleår. Opfølgningsplanen formuleres således, at der indgår succeskriterier, mål og delmål, der kan evalueres eller følges kvantitativt, evt. statistisk. 12.03.2015 Catherine Lønholdt 6