Narrativer ved Finn Steenfatt Thomsen og Kirsten Steenfatt Aabenraa Danmark `Problemer har der været nok af i mit liv, men de fleste af dem blev ikke til noget`. Mark Twain
Livshistorie kan skabe forståelse for sig selv og sin rolle. Oplevelse og erfaring fra opvækst danner baggrund for nutid, vores væren. Disse oplevelser kan gå tabt hvis vi ikke fastholdes i vor historie. Hvad kommer jeg af? hvem er jeg? At erindre er ikke identisk med at huske. Man kan godt huske en begivenhed til punkt og prikke uden at erindre den Erindringen vil hævde mennesket den evige kontinuitet i livet (Søren Kirkegaard )
Livshistorier Gyldighed er der nogen der lytter? Tid (kronologi) At sætte ord på billeder tegn. Give mening Positive oplevelser, give plads til følelser i forhold til oplevelser Resurser
Fra udtryk til historie Det handler først og fremmest om at sprogliggøre og dermed begrebsliggøre livshistorien. Det er en forudsætning for, at barnet kan kommunikere omkring sin baggrund og dermed almengøre sin historie i en social sammenhæng. Der arbejdes med at legalisere eget udtryk, at almengøre begreber og snakke om følelser ved at strukturere, skabe system i biografi og sætte ord på tid, sted, oplevelser (Ida Schwartz 1994;152)
Erindring Kirkegaard: at erindre er en kunst, der kræver bevidsthed og arbejde og som er langt dybere end det at huske. I erindringen trækker mennesket på det evige. Det evige er humant nok til at honorere enhver forandring og anse os for at være vederhæftig. Men det evige kan ikke gøre for, at et menneske gør sig selv til nar og husker i stedet for at erindre, thi hvad der huskes det glemmes også.
Erindring er nødvendig for at fastslå hvem jeg selv er Steen Folke Larsen(1983): At erindre er et mønstereksempel på, hvad mennesket kan bruge sin hukommelses-evne til. Når jeg erindrer, husker jeg ting og begivenheder, jeg har oplevet i fortiden. Derved bekræfter jeg, at denne ganske bestemte fortid er min, dvs. at jeg har eksistens over tid og at jeg har en ganske bestemt eksistens, en identitet.
Erindring er personlig, subjektiv og selekteret Erkendelse af egen historie er nødvendig for at vide hvem man er Erindring er personens subjektive oplevelse af det der engang fandt sted Når disse genfortælles foretager mennesket et valg i forhold til alle andre historier. Erindring er situationel, udspringer af begivenhed som af andre kan opleves anderledes Skal ses i lyset af den tid, der er gået og at fortælleren har foretaget valg undervejs.
fortællerejerskab Det centrale er ikke fortællingen men oplevelsen
Pædagogens opgave At tykke historien med spørgsmål Hvad skete da i flyttede? Hvordan så jeres stue ud Hvorfor holdt du meget af farmor? Støtte identitetsdannelse ved struktur og tryghed, bekræftelse, udvikling af autonomi og positiv ledelse Både den symbolske identitet (tilpasning ) og den handling/ metstrings-rettede reelle identitet ( Claus Jensen 1991;53)
Identitet og parallelstruktur Indre kerne, jeg er ikke i kontakt med mig selv Indre kerne jeg er i kontakt med mig selv Parallelidentitet Passiv /aktiv Brug for afgrænsing tilbagehold ende Snakkende, rodløs mm Komplementaritet balance identitet Jordforbind else selvfølelse Refshauge 1996
Joharis vindue Jo mere man er i stand at bruge et redskab uden at tænke, at man bruger det, desto mere skjuler forståelsen sig. Vi glemmer os selv, når det foregår gnidningsløst. I det øjeblik det ikke er håndterligt, bliver det objektivt. Der sker et brud i forståelsen, der ellers er præget at selvfølgelighed, som kræver, at vi skal reflektere.
At finde hjem til sig selv Fortælleren skal opleve, at hans eller hendes historie er unik og enestående samtidig med at den er almenmenneskelig. Fortællingen skal ikke blot være et tilbagesyn, men skal medvirke til at barnet/den unge bliver centrum i den historie, der fremover skal leves. At fortælle sit liv kan være at finde hjem til sig selv som et handlende og ansvarligt jeg. Man bliver klar over værdier, hvad er godt og ondt, sandt, falsk og får retning for hvor man vil hen ( Pecseli 1996;249)
Vi er med til at konstruere den virkelighed vi lever i, gennem den måde vi tænker og taler om os selv, hinanden og vores arbejdsplads. `Sproget beskriver ikke virkeligheden. Sproget skaber den `: (Ludwig Wittgenstein) livshistorie Når vi taler om, at det er vigtigt at rette op på vores svage sider, løse vores problemer og forhindre fejl i at opstå, konstruerer vi en virkelighed, hvor det der halter fylder mest. (Allan Holmgren) AI: Fokusering på muligheder frem for problemer Fokusering på det der virker frem for det der ikke virker