Introduktion til økologien principper og værdier Økologisk fødevareproduktion handler om at skabe en bæredygtig landbrugs- og fødevareproduktion, hvor man tager særlige hensyn til miljø, natur og dyrevelfærd. Den økologiske tankegang Ordet økologi stammer oprindelig fra græsk og betyder frit oversat læren om naturens husholdning. Det er en grundlæggende målsætning i den økologiske produktion at holde hus med næringsstoffer og i størst mulig omfang undgå tab af næringsstoffer. Det sker ved at sikre en god og sund balance mellem det, der tilføres og det, der føres fra produktionen. Målet er at skabe et samlet system for en bæredygtig, helhedsorienteret landbrugs- og fødevareproduktion, hvor man tager særlige hensyn til miljø, natur og dyrevelfærd. Det betyder, at man i den økologiske produktion tænker over den effekt, ens landbrug og dyrkningspraksis har på bedriftens jord, på afgrøderne og dyrene, men også på påvirkningen af både lokalsamfund og det lokale og globale miljø. I husdyrholdet lægger man i det økologiske landbrug stor vægt på, at husdyr skal leve under forhold, der er i overensstemmelse med deres naturlige adfærd og behov. Fx skal økologiske køer have mulighed for at komme på græs, økologiske svin skal kunne rode i jorden og bade i mudder, og økologiske høns skal have adgang til udearealer, hvor de kan søge efter føde. en forsigtighedsbetragtning på de ting, man foretager sig. Det gør man ud fra en tanke om, at naturen er kompleks, og det kan være svært at overskue konsekvenserne af de måder, vi mennesker påvirker miljøet på. Derfor er det for eksempel ikke tilladt at bruge genmodificerede planter og organismer (GMO) i det økologiske jordbrug. I forarbejdningen af økologiske produkter er der fokus på at lave en så skånsom forarbejdning som muligt med brug af færrest mulige tilsætningsstoffer. Økologisk produktion er kendetegnet ved: Fokus på at bevare og forbedre jordens frugtbarhed Kunstgødning og pesticider bruges ikke Husdyrene skal have mulighed for at udøve deres naturlige adfærd Husdyrene har god plads i staldene Husdyr skal kunne komme ud i det fri på græsmarker, i hønsegårde mv. Centralt i den økologiske tankegang er, at man anlægger Materialet er støttet af Undervisningsministeriets udlodningsmidler
En række indgreb på husdyr er ikke tilladt, fx klipning af haler hos grise og trimning af næb hos høns Meget restriktive regler for brug af medicin til husdyr Genmodificerede planter og mikroorganismer (GMO) anvendes ikke Brug af færrest mulige tilsætningsstoffer ved forarbejdning af økologiske fødevarer Økologisk planteavl Planteproduktionen er jordbrugets base. Her produceres de vegetabilske fødevarer og alt det foder, der skal bruges i husdyrproduktionen. For at sikre en god og sund planteproduktion, er det helt afgørende, at planterne kan få adgang til de næringsstoffer, de behøver, og at de ikke presses af ukrudt, skadedyr og plantesygdomme. I økologien må man ikke bruge kunstgødning, og mængden af næringsstoffer, man må tilføre, er begrænset i forhold til det øvrige landbrug. Ukrudt, sygdomme og skadedyr må ikke bekæmpes med traditionelle kemiske sprøjtemidler. Derfor må økologer tænke anderledes. De økologiske principper Økologisk jordbrug er bygget op omkring en række principper, der på verdensplan skal inspirere til at få udviklet den bedste produktionspraksis. Retfærdighedsprincippet Økologisk jordbrug bygger på forhold, der sikrer retfærdighed med hensyn til det fælles miljø og livsmuligheder for både mennesker og dyr - både nu og i fremtiden. Det betyder bl.a. at dyr skal tilbydes forhold og livsmuligheder, der er i overensstemmelse med deres fysiologi, naturlige adfærd, og som sikrer dem god trivsel. Sundhedsprincippet Økologisk jordbrug arbejder for at opretholde og forbedre jordens, planternes, dyrenes, menneskenes og planetens sundhed. For at sikre den bedste sundhed, vil man i økologien undlade at bruge pesticider og begrænse brugen af medicin og tilsætningsstoffer mest muligt. Økologiprincippet Økologisk jordbrug bygger på de levende økologiske systemer og naturlige kredsløb. Genbrug og recirkulering er højt prioriteret, og sparsomme ressourcer, der tilføres udefra, begrænses mest muligt. Derfor bruger økologerne f.eks. ikke kunstgødning. Forsigtighedsprincippet Økologisk jordbrug bør drives på en forsigtig og ansvarlig måde for at tage vare på miljøet og beskytte nuværende og fremtidige generationers sundhed og trivsel. Derfor undgår man at anvende risikofyldte input i produktionen, eller teknologier der kan have uforudsigelige konsekvenser som f.eks. genteknologi. De økologiske principper og de regler, der knyttes hertil, har stor betydning for landmandens handlemuligheder. Hensynene til dyr og miljø gør, at produktionen ikke kan være så intensiv, og at landmandens udbytter bliver mindre. Derfor bliver økologiske produkter ofte dyrere end konventionelle produkter. Du kan læse mere om de økologiske principper her.
Mange af økologens udfordringer kan løses ved hjælp af et varieret sædskifte. Det betyder, at der dyrkes mange forskellige afgrøder, og at der ofte varieres mellem afgrøderne på de enkelte marker. Gødningsforsyning Selve jorden er den vigtigste ressource på det økologiske landbrug, og økologen arbejder hele tiden på at bevare jordens frugtbarhed og sikre biologisk aktivitet, der giver en rig og levende jord. Insekter og mikroorganismer som f.eks. regnorme, svampe og bakterier er helt afgørende for at kunne nedbryde organisk materiale i jorden og dermed frigive næringsstofferne til planterne. For at fodre jordens mikroliv og for at opbygge kulstof og humus i jorden, er det afgørende, at planterester og organisk gødning nedmuldes i jorden. Figur 1. I det økologiske landbrug skal dyrkningen af jorden virke i samspil med det omgivende miljø, så det påvirker omgivelserne mindst muligt og beskytter levesteder for vilde planter og dyr bedst muligt. Balance, mangfoldighed og alsidighed er vigtige begreber i det økologiske jordbrug. Økologernes gødning er oftest husdyrgødning, men det kan også være grøngødning eller f.eks. restprodukter fra fødevareproduktionen eller kildesorteret husholdningsaffald, der på sigt gerne skulle give et større gødningsbidrag til landbrugsproduktionen. Gennem sædskiftet tilføres også næringsstoffer og kulstof til jorden. Kvælstof, der er et helt afgørende næringsstof for planterne, kan tilføres jorden ved hjælp af kvælstoffikserende bælgplanter, der gennem bakterier kan omdanne luftens kvælstof til plantenæring. Det er f.eks. ærter, hestebønner og kløvergræs. Figur 2. Kløver er motoren i det økologiske sædskifte. Den kvælstoffikserende plante omdanner luftens kvælstof til andre former, som planterne kan optage. Ukrudt og skadedyr Udbyttet i en mark kan blive alvorligt reduceret, hvis ikke ukrudt og skadegørere som bakterier og svampe kan kontrolleres. I det konventionelle landbrug kan landmanden håndtere udfordringerne ved at anvende Figur 3. Husdyrgødning er økologernes primære gødningskilde.
kemiske sprøjtemidler. Det er forbudt i økologien. Mængden af ukrudt kan til dels holdes nede ved hjælp af et velgennemtænkt sædskifte. Dvs. at landmanden varierer mellem afgrøder, der på den ene eller anden måde kan udkonkurrere specifikke ukrudtsplanter. Ellers bekæmpes ukrudt mekanisk med ukrudtsharver og strigler, eller med GPS-styrede lugerobotter, der vinder større og større indpas i især grønsagsproduktionen. Skadedyr bekæmpes som udgangspunkt forebyggende gennem sædskiftet. De enkelte plantearter har særlige udfordringer, når det kommer til sygdomme og skadedyr, og derfor er marker, så et års skadedyr ikke får mulighed for at styrke sig i den efterfølgende dyrkningssæson. Biologisk bekæmpelse er også meget anvendt i økologien. Enten ved at sikre gode vilkår for fugle og andre af skadedyrenes naturlige fjender, eller ved, som i væksthuse, at indsætte hjælpe-insekter der lever af de skadedyr, der ellers kunne reducere udbytterne. Økologer kan i særlige kritiske tilfælde få lov til at anvende enkelte naturlige midler til at bekæmpe skadedyr med. Det kan f.eks. være særlige planteudtræk, planteolier eller sæbe. det væsentligt at skifte rundt mellem afgrøder og Figur 4. GPS-styrede lugerobotter benyttes i stigende omfang i den økologiske grøntsagsproduktion.
Udbytter De begrænsede input i planteproduktionen vil, næsten uanset hvor dygtig landmanden er, resultere i et lavere udbytte end i den intensive konventionelle produktion. Således viser internationale undersøgelser at udbyttet i økologiske marker i gennemsnit ligger 25-30 pct. lavere end udbyttet i konventionelt dyrkede afgrøder. For havre, rug og grovfoder ligger de økologiske udbytter tæt på konventionelle udbytter, mens de økologiske udbytter for raps, hvede og byg ligger markant under udbytter for konventionelle marker. Derfor forskes der i erhvervet intensivt i, hvordan man kan øge de økologiske udbytter uden at gå på kompromis med de økologiske principper og værdier. Som det fremgår af Figur 5, har mange faktorer indflydelse på udbyttet - både hvad angår kvalitet og kvantitet. Læs mere her. De økologiske produkter ender altså med at blive dyrere, fordi øko-landmanden høster mindre pr. hektar som følge af, at der ikke kan bruges de samme hjælpemidler som f.eks. kunstgødning og pesticider, som de økologiske landmænd kan. Figur 5. Der er mange faktorer, der har en indflydelse på økologens udbytte. Økologisk husdyrhold Generelt er der færre produktionsdyr per hektar tilknyttet landbrugsjord på de økologiske bedrifter. Det er fordi, man ønsker at sikre bedst mulig harmoni mellem den gødning, som dyrene producerer, og de arealer gødningen skal udbringes på. Af hensyn til dyrenes velfærd skal de økologiske dyr også tilbydes mere plads i staldene end konventionelle dyr. De økologiske dyr skal kunne udøve deres naturlige adfærd. Derfor skal dyrene have permanent adgang til udearealer og fortrinsvis til græsningsarealer.
Foder Foderet skal være økologisk og skal hovedsagelig komme fra den bedrift, hvor dyrene holdes, eller andre økologiske bedrifter i samme område. Det kan være med til at påvirke økologiudviklingen i lokalsamfundet. Dyrene må ikke få GMO-foder, og så skal de altid have adgang til grovfoder. Grovfoder er afgrøder, der anvendes som foder uden at være særligt bearbejdede, og som oftest dyrkes på egen bedrift. Det er typisk frisk eller ensileret græs og majs, hø eller hele planter af f.eks. byg eller hvede. Grovfoder er sundt, og samtidig holder det dyrene beskæftiget i lang tid, så de ikke bliver rastløse og kommer op at slås. Avl og medicinering Økologisk husdyravl skal være baseret på naturlige metoder. Det betyder, at f.eks. brug af kloning eller genmodificerede dyrearter eller avlsmateriale ikke er tilladt. De fleste økologiske landmænd får insemineret deres dyr i forbindelse med avlen for at sikre en forudsigelig og effektiv produktion. Der må ikke bruges hormoner og lignende stoffer til synkronisering af brunstperioder. Ved valg af racer skal der tages hensyn til dyrenes evne til at tilpasse sig stedets betingelser, deres levedygtighed og deres modstandsdygtighed over for sygdomme. Økologiske dyr må ikke behandles forebyggende med medicin, men de må gerne vaccineres efter aftale med dyrlæge. Hvis dyrene bliver syge, skal de tilses af en dyrlæge og behandles medicinsk, når det er nødvendigt. Når et økologisk dyr er blevet behandlet med medicin, er tilbageholdelsestiden den dobbelte af den tid, der gælder for konventionelle dyr. Bruger dyrlægen eksempelvis et præparat med en normal tilbageholdelsestid for mælk på 6 dage, er den økologiske tilbageholdelsestid for mælk 12 dage. Figur 6. I det økologiske husdyrhold er det vigtigt, at dyrene har mulighed for at udøve deres naturlige adfærd.
Forarbejdede økologiske fødevarer I forarbejdningen af økologiske produkter er der fokus på at lave en så skånsom forarbejdning som muligt, med brug af færrest mulige tilsætningsstoffer. Når produkterne forlader stalddøren, sker den videre forarbejdning også efter særlige økologiske regler. I reglerne for forarbejdning af økologiske fødevarer videreføres de økologiske tanker om naturlighed og forsigtighed. Man lægger vægt på en skånsom forarbejdning med brug af færrest mulige tilsætningsstoffer. Reglerne er beskrevet i Fødevarestyrelsens vejledning om økologiske fødevarer. Figur 7. I forarbejdningen af økologiske råvarer lægger man vægt på en skånsom forarbejdning med brug af færrest mulige tilsætningsstoffer. Forarbejdning af økologiske fødevarer er kendetegnet ved: Økologiske fødevarer indeholder kun få tilsætningsstoffer. Kun cirka 50 ud af de knap 400 tilladte tilsætningsstoffer (Enumre) i EU er tilladte i økologiske produkter. Der må for eksempel ikke bruges kunstige farvestoffer eller sødemidler i økologiske fødevarer. Der bruges ikke nitrit i forarbejdningen i økologiske kødprodukter i Danmark. Nitrit virker konserverende og er med til at fastholde kødpålægs røde farve. Ifølge i EU er det tilladt at bruge nitrit i den økologiske fødevareproduktion, men danske producenter er enige om ikke at anvende nitrit. Bakteriedræbende bestråling af økologiske fødevarer er ikke tilladt. Økologiske fødevarer må ikke indeholde gensplejsede ingredienser eller ingredienser, der er fremstillet ved hjælp af gensplejsning. Økologiske fødevarer skal behandles så skånsomt som muligt. Derfor er økologisk mælk typisk ikke homogeniseret selvom det er tilladt, og man tilstræber at behandle fødevarerne så forsigtigt som muligt med henblik på at få de mest naturlige produkter. I virksomheder, der forarbejder både økologiske og ikke-økologiske varer, skal tilberedningen holdes adskilt i enten tid eller rum. På større virksomheder har man typisk særskilte rum til forarbejdning af økologiske produkter. I mindre virksomheder, som for eksempel hos bageren, håndterer man kravet ved først at bage det økologiske brød, for derefter at gøre udstyret rent og bage det konventionelle brød. Som udgangspunkt skal alle ingredienser i økologiske produkter være af økologisk oprindelse. Det kan dog stadig være svært at få alle tænkelige råvarer økologisk produceret. Det gælder for eksempel krydderier. Derfor må økologiske produkter indeholde op til fem pct. ikke-økologiske ingredienser. Af varedeklarationen skal det tydeligt fremgå, hvilke råvarer der er økologiske og ikke-økologiske. Kilder: www.lf.dk/oekologi Landbrug & Fødvarer, Økologiens ØBC, 2014 Fødevarestyrelsen, Vejledning om økologiske fødevarer, 2015 NaturErhvervsstyrelsen, Vejledning om økologisk jordbrug, 2015 Landbrugsinfo.dk ; Er du tilfreds med dine udbytter? 2012
Regler og kontrol i økologisk produktion Regler og vejledninger De økologiske regler, der gælder i Danmark, er de samme regler, som gælder i andre EU-lande. EU s økologiforordninger om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter indeholder økologiske regler for både husdyrproduktionen og for driften af marken samt krav til, hvordan man må markedsføre de økologiske produkter. Dertil kommer en særlig dansk økologilov. Lovgivningen udmønter sig i en række bekendtgørelser og vejledninger, der nærmere beskriver regler og retningslinjer for økologisk jordbrugsproduktion og forarbejdning af økologiske fødevarer. Danske landmænd, virksomheder og brancheorganisationer har inden for kvæghold og svineproduktion frivilligt indført nogle regler, der er strammere end EU-reglerne. Et eksempel fra brancheaftalen for svin er, at smågrise i Danmark skal have modermælk i mindst 49 dage, mens EU-reglen siger mindst 40 dage. Og i kvægbranchen er man for eksempel blevet enige om, at det ikke er tilladt at eksportere kalve, der er under tre måneder gamle, selv om EU-reglerne tillader det. Vejledninger Som økologisk landmand skal man følge reglerne for økologisk produktion, som står beskrevet i Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion. Vejledningen beskriver de regler, der gælder for økologisk produktion på jordbrugsbedrifter. Betegnelsen "jordbrug" dækker primærbedrifter, hvor der fx drives landbrug, gartneri eller juletræsproduktion. Du kan finde den nyeste vejledning her. Økologikonsulenter hjælper og rådgiver den økologiske landmand om, hvordan reglerne skal omsættes til praksis. Hvis man forarbejder og sælger økologiske fødevarer, skal man følge reglerne i Vejledning om økologiske fødevarer. Vejledningen fortæller om reglerne for fremstilling og markedsføring af økologiske fødevarer - og den tilhørende kontrol. Se vejledningen her. Udover den særlige økologilovgivning er alle, der producerer, forarbejder og forhandler økologiske fødevarer, først og fremmest underlagt den almindelige landbrugs- og fødevarelovgivning. Kontrol forbrugertillid For at sikre forbrugernes tillid til økologiske produkter foregår der en gennemgribende kontrol i alle led af produktionen af økologiske fødevarer fra jord til bord. 98 pct. af befolkningen kender det røde Ø-mærke, og der er stor troværdighed forbundet med mærket. Statskontrol Statslige kontrollører fra Fødevareministeriet kontroller, at den økologiske produktion i Danmark foregår efter reglerne. Mindst én gang om året kommer de på kontrolbesøg på alle Materialet er støttet af Undervisningsministeriets udlodningsmidler
økologiske landbrug og på alle økologiske fødevarevirksomheder. Her tjekker kontrollørerne, at alle regler bliver overholdt. Ud over det faste årlige kontrolbesøg udtages der hvert år gårde og virksomheder til at få ekstra, uanmeldte kontroller. Det kan dels være tilfældige stikprøvekontroller og dels risikobaserede kontroller, hvor stederne udvælges ud fra nogle bestemte parametre. Kontrol i andre lande I de fleste andre EU-lande er det ikke staten, som står for selve økologikontrollen, men private kontrolorganer, der udfører kontrollen. Det er dog altid staten, der har ansvaret for, at der udføres en tilfredsstillende kontrol. Økologimærker Siden 1987 har staten stået for økologikontrollen i Danmark. Men det var først i 1990, at Fødevareministeriet lancerede det røde Ø-mærke. Ø-mærket mødte i begyndelsen modstand fra bl.a. Coop, som hellere ville bruge deres eget økologimærke. Men i løbet af nogle år slog Ø-mærket rødder og vandt danskernes tillid. Ø-mærket indikerer, at den danske stat har kontrolleret produktionen eller det færdige produkt. I 2010 krævede EU, at alle økologiske fødevarer, der er lavet i EU, skal være mærket med EU s grønne økologilogo. Til gengæld er det frivilligt, om man vil sætte et nationalt mærke som det danske Ø-mærke på sine varer.
Portræt: Sådan foregår et kontrolbesøg Mindst én gang om året får økologiske landmænd besøg af en økologikontrollør. Johanne Strømberg er én dem. Hun ser de økologiske landbrug efter i sømmene og tjekker, at alle økologiregler bliver overholdt ude på gårdene. Siden 2009 har Johanne Strømberg været med til at sikre, at Ø-mærket holder, hvad det lover. Det sker, når hun besøger landmænd på det årlige kontrolbesøg, eller når hun kommer ud for at lave uanmeldte stikprøvekontroller. - Det er et interessant arbejde at komme ud til landmændene hver eneste dag. Landmænd er enormt begejstrede for deres arbejde, og de er stolte af det, de laver, siger Johanne Strømberg, der er uddannet jordbrugsteknolog og selv er vokset op på et økologisk hobbylandbrug. Et årligt besøg Alle økologer får besøg af kontrollen mindst én gang om året. Forud for et kontrolbesøg sender Johanne et brev ud, hvor hun fortæller, hvornår hun vil komme forbi. I brevet står der også, hvilke papirer landmanden skal have fundet frem, og hvad de sammen skal gennemgå. - Det foregår stille og roligt. Økologerne er vant til det, og de ved, at når de vælger økologien, så er kontrollen en del af gamet. Det er noget, som er med til at værne om økologiens troværdighed, siger Johanne. Landmanden adviseres normalt om kontrolbesøget for at gøre kontrollen mere effektiv. Kontrollen er noget, som er med til at værne om økologiens troværdighed - Det ville simpelthen være enormt tidskrævende, hvis vi altid skulle komme uanmeldt og så forlange at se alle bilag. Desuden ville vi ofte også køre forgæves, siger Johanne. Men ikke alle besøg er aftalte på forhånd. En gang i mellem foregår der også uanmeldte besøg på de økologiske gårde.
Rundt om spisebordet Kontrolbesøget starter som regel rundt om spisebordet over en kop kaffe, hvor landmand og kontrollør sammen gennemgår relevante bilag for markdriften og dyreholdet og ser på markkort. - Landmanden skal kunne fremvise regninger og bilag, der dokumenterer, at alt, der købes ind og sælges, overholder de økologiske regler. En tur i marken Efter en snak indenfor og en gennemgang af bilagene går turen udenfor til mark og stald. - Jeg ser bl.a. efter, at markerne ikke er behandlet med kemi, og at der er dyrkningsfrie bræmmer i skellene. Jeg kan også godt finde på at tage en kerne op fra en ny sået mark og tjekke, at såsæden ikke er bejdset. Det er nemlig forbudt i økologien, siger Johanne. Johanne tjekker også landmandens forbrug af husdyrgødning. Landmanden skal kunne Kontrol er et øjebliksbillede. Jeg holder hele tiden øje med, at det, landmanden fortæller mig, og det, jeg ser i mark og stald, stemmer overens.
dokumentere, hvad han har brugt af organisk gødning fra sin egen bedrift, og hvad han evt. har købt af naboer, ligesom Johanne tjekker i bilagene, at der ikke er brugt mere gødning, end økologi-reglerne tillader, og at de generelle gødningsregler overholdes. Dyrenes velfærd I stalden kontrollerer Johanne, at alle økologiens velfærdsregler er overholdt, og at dyrenes adfærdsmæssige og fysiologiske behov tilgodeses. - Jeg ser fx efter, at de har nok strøelse, at de alle har en plads at ligge på, at kalvene har mulighed for at opfylde deres naturlige suttebehov ved fx at gå sammen med ammetanter, og at dyrene er ved godt huld. Jeg tjekker naturligvis også, om det foder, dyrene får, er økologisk. Om sommeren har jeg min opmærksomhed rettet mod forholdene for dyrene ude på marken. - Men kontrol er et øjebliksbillede. Så jeg holder hele tiden øje med, at det, landmanden fortæller mig, og det, jeg ser i mark og stald, stemmer overens. Her bruger jeg min sunde dømmekraft. Overtrædelser I 2013 gennemførte NaturErhvervstyrelsen 2707 kontrolbesøg. I 12 procent af besøgene fandt Johanne og hendes kollegaer overtrædelser. Langt de mest almindelige overtrædelser handler om bilagsovertrædelser. Det kan fx være mangelfulde logbøger for mark og husdyr, eller at landmanden mangler bilag, der kan dokumentere det, som er sket på gården. - Når det gælder overtrædelser, er landmanden næsten altid i god tro og ikke ude på at overtræde reglerne bevidst, siger Johanne Positiv respons på fejl Men der er også andre overtrædelser end manglende bilag. Også i forhold til dyrene er der engang imellem ting, som smutter for landmanden. Det kan fx være, at køer ikke har nok strøelse i deres liggebåse eller tilstrækkelig adgang til frisk drikkevand. - Landmænd reagerer typisk meget alvorligt, hvis de har gjort noget forkert i forhold til dyrene. Det gør ondt på dem, siger Johanne, der altid med det samme fortæller landmanden, hvis hun ser noget, som ikke er i orden. Og langt de fleste gange tager landmanden positivt imod at blive gjort opmærksom på sine fejl. Svært helt at undgå fejl Johanne mener, at man ikke kan undgå, at der opstår fejl engang i mellem. - Der er rigtig mange regler og derfor stor risiko for at komme til at overtræde nogle af dem. Landmænd har deres hovedfokus på at være dygtige i mark og stald, og derfor kan administrative opgaver nemt komme i anden række, siger Johanne. Sanktioner Hvis Johanne på sit kontrolbesøg oplever noget, hun undrer sig over, registrerer hun det og indstiller gården til en uanmeldt kontrol. Her vil en af hendes kollegaer så undersøge, om der er problemer, eller om det blot var falsk alarm. Mindre overtrædelser af økologireglerne medfører en indskærpelse til landmanden om, at økologi-reglerne skal overholdes. Større eller gentagne fejl vil medføre en bøde, og i særlige tilfælde kan en politianmeldelse komme på tale. Kilder: www.naturerhverv.dk www.fødevarestyrelsen.dk www.lf.dk Stemplet med Ø, annonceavis udgivet af Landbrug & Fødevarer maj 2015 Læs mere på: www.landbrugsinfo.dk /økologi/regler for økologisk jordbrugsproduktion
Konservering og opbevaring Økologiske afgrøder til frø, foder eller konsum dyrkning, høst og behandling efter høst Forslag til emner til målepinden: Eleven kan redegøre for forhold vedr. kvalitet, produktion, konservering og opbevaring af økologiske afgrøder. Generelt gælder at der er meget begrænsede muligheder for at konservere økologiske afgrøder uanset om det er til fr, foder eller konsum og derfor er det vigtigt at man er meget omhyggelig med dyrkning, høst, hurtig tørring og god opbevaring efter høst. Dårlige eksempler er høstet korn, som ligger på marken så længe efter høst at det spirer i stakken, eller kornlagre som ikke bliver gjort ordentlig rene. Artikler på LandbrugsInfo til inspiration. Kiselgur mod skadedyr i økologiske kornlagre Kiselgur (Silico-Sec) må bruges i økologiske kornlagre, når der konstateres skadedyr. Det er ikke nødvendigt at søge tilladelse hos NaturErhvervstyrelsen forud for brugen, og det er tilstrækkeligt, at indkøb af kiselgur optræder i driftsregnskabet. Det er ikke nødvendigt med yderligere registrering. Der er pt. usikkerhed om kiselgur fortsat forhandles i DK. Kiselgur kaldes også silikat, kvartssand eller diatomejord. Forebyg skadedyr i kornlageret (gode billeder og beskrivelse af skadedyr) Rengør kornlageret grundigt nu, hvor beholdningerne er små, og før den nye høst tages ind. Kornsnudebiller og andre skadedyr kan gøre skade på det lagrede korn i kornsiloer og andre lagerrum. For at forebygge angreb skal kornlageret derfor rengøres grundigt nu, hvor beholdningerne er små, og før den nye høst tages ind. Alt gammelt korn og melstøv fjernes fra både silo og lagerrum og fra de tilhørende transport- og indtagningsfaciliteter. Det er vigtigt at foretage en god rengøring med kost og støvsuger før en eventuel kemisk bekæmpelse. Læs mere: https://www.landbrugsinfo.dk/planteavl/plantevaern /Skadedyr/Kemisk-bekaempelse/Sider/Forebygskadedyr-i-konlageret_pl_pn_13_846.aspx Dynamiske dyrkningsvejledninger for økologiske afgrøder https://dyrkplant.dlbr.dk/web/(s(fkqsnkk2smnjjjqr1s3qzzec))/for ms/afgroeder.aspx?kategori=2 Materialet er støttet af Undervisningsministeriets udlodningsmidler
Regler for konservering og ensilering af økologisk foder Tilladte fodertilsætningsstoffer i økologisk produktion se bilag 6 i vejledning om økologisk jordbrugsproduktion. Læs mere i artikel på LandbrugsInfo Brug af ensilerings- og konserveringsmidler til økofoder https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/kvaeg/fod er-ogfodring/sider/ny_ensilerings_og_konserveringsmidl er.aspx Konserveringsmidler: Myre-, eddike-, mælke-, propion-, citron- og sorbinsyre samt natriumformiat må bruges til konservering af økologisk foder. Kræver en HACCP-registrering. (med min-dre maskinstation udfører konserveringen, leverer syren og er HACCP-registreret) Ensileringsmidler og tilsætningsstoffer til ensilage: Enzymer, gær og bakterier kan bruges. Kræver ikke en HACCP-registrering Konserveringsmidlerne nævnt ovenfor kan bruges til ensilering og crimpning, men kræver en HACCP-registrering. Svampetoxiner og økologisk foder De næsten usynlige skadevoldere (svinefoder) Brug tiden indtil høst på at indrette gode rensnings- tørrings- og lagerfaciliteter, som bl.a. kan imødegå dannelse af ochratoksin Foderkvalitet er andet end et afstemt indhold af næringsstoffer det handler også om sundhedsmæssig kvalitet. Her vil jeg give en kort omtale af svampetoksiner og de skader, som de kan forvolde i svineproduktion. Også økologiske afgrøder bør ofres stor opmærksomhed, når det gælder korrekt rensning, tørring og lagring, der sikrer foderets sundhedsmæssige kvalitet. En risiko er, at afgrøder er inficeret med svampe og dermed med svampetoksiner, som har en negativ effekt på produktionsresultaterne. Læs mere: https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/svin/sundh ed/sider/skadevoldere.aspx
Økologisk kvalitet hvad er det? Sunde, sikre fødevarer, der smager godt men det er ikke en særlig regulering for økologiske fødevarer. Smag, sundhed, sikkerhed? Særlige indholdsstoffer i økologiske fødevarer som adskiller dem fra konventionelle. Skal/kan man måle forskel? Forslag til emner til målepinden: Eleven kan redegøre for forhold vedr. kvalitet, produktion, konservering og opbevaring af økologiske afgrøder. På sporet af Det økologiske fingeraftryk I projektet OrgTrace arbejder vi intensivt med at identificere Det økologiske fingeraftryk i adskillige planteprodukter. Oplæg fra Plantekongres 2010 https://www.landbrugsinfo.dk/planteavl/plante kongres/sider/pl_plk_2010_resume_94-2_kristian_holst_laursen.pdf?list=%7b872da 5b4-2926-40fc-902f- 96416f83b885%7d&download=true Økologisk mælk har en bedre mælkekvalitet Et forskningsprojekt lavet af DJF, Aarhus Universitet, har påvist, at indholdet af frie fedtsyrer (FFA) i økologisk mælk er markant lavere end i konventionel mælk. https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/kvaeg/ Sider/cam_kfj_101201_Okologisk_malk_har_en _bedre_malkekvalitet.aspx Kvaliteten af økologisk brødhvede kan forbedres ved dyrkning på øget rækkeafstand Dyrkning af økologisk korn på større rækkeafstand end 12 cm som er normalen, blev oprindeligt begrundet med muligheden for at radrense kornet og derved bekæmpe evt. ukrudt. Igennem de senere år har rækkedyrkning af økologisk vår- og vinterhvede også været undersøgt med henblik på at forbedre hvedens egenskaber som brødkorn. https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/plantea vl/afgroeder/korn/vaarhvede/sider/kvaliteten_ af_oekologisk_broedhvede_kan_.aspx FØJO III projekter: Økologisk kost og sundhed (OrgTrace)... Økologisk mælk af høj kvalitet (ORMILKQUAL)... Integritet og kvalitet af økologisk kød og æg (QEMP)... Materialet er støttet af Undervisningsministeriets udlodningsmidler
Økologisk forbrug Materialet er støttet af Undervisningsministeriets udlodningsmidler
Forbrug: Se efter det røde Ø eller EU s logo Ø-mærket er et kontrolmærke, der viser, at varen er kontrolleret i Danmark EU-mærket er obligatorisk på alle økologiske varer i EU
Eksempler på økologilogoer i Europa
Mia. US Dollars Det globale salg af økologiske varer 80 70 60 50 40 30 20 10 I 2013 var den globale omsætning af økologiske varer på ca. 72,0 mia. US Dollars. 0 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Kilde: Organic Monitor
Udviklingen i det økologiske detailsalg 8.000 Millioner 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 Tyskland Frankrig Storbritannien Italien Schweiz Danmark 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Kilde: FiBL-AMI Surveys
Top 10 i Europa for salg af økologiske fødevarer i detailhandel, 2013 Tyskland 7.550 Frankrig 4.380 Storbritannien Italien Schweiz Østrig (2011) Sverige Spanien (2012) Danmark Holland 2.065 2.020 1.668 1.065 1.018 998 917 840 0 1.000 2.000 3.000 4.000 5.000 6.000 7.000 8.000 Millioner Euro Kilde: FiBL
Markedsandel for økologiske fødevarer i detailhandel i 2013 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Markedsandel, % I 2013 havde Danmark en markedsandel på 7,2% for økologiske fødevarer i detailhandlen. Det var den højeste økologiske markedsandel i verden. * Estimat Kilde: FiBL
8 7 6 5 4 3 2 1 0 Udvikling i økologisk markedsandel i detailhandlen i Danmark Markedsandel, % 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Kilde: Danmarks Statistik
Økologisk omsætning i den danske detailhandel Mio. Kr. 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 +1% +18% +12% +33% +29% +6% +4% +7% +0,5% +6% +6% 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 I 2014 var det totale salg af økologiske varer på omkring 8,0 mia. DKK, inkl. salg via foodservice, abonnementsordninger, gårdbutikker, markeder, tankstationer, osv. Det gennemsnitlige forbrug lå på ca. 1.450 kr. pr. indbygger. Fra 2013 til 2014 steg omsætningen i detailhandlen med 6,1%. Kilde: Danmarks Statistik
Detailomsætning af økologiske fødevarer 2.200 2.000 1.800 1.600 1.400 1.200 1.000 800 600 400 200 0 Mio. kr. Mælk, ost, æg Frugt & grønt Ris, brød, mel, gryn m.m. Kød Fedtstoffer 2012 2013 2014 Kilde: Danmarks Statistik
Detailomsætning af økologiske fødevarer 2.000 1.800 1.600 1.400 1.200 1.000 800 600 400 200 0 Mio. kr. Mælk, ost, smør m.m. Frugt & grønt Ris, brød, mel, gryn m.m. Kød Æg 2012 2013 2014 Kilde: Danmarks Statistik
Detailsalg i 2014 Værdi på varegrupper 8 % 18 % 23 % Kød 7 % Frugt & grønt Mejeriprodukter Ris, brød, mel, etc. 12 % Æg Øvrige 31 % Kilde: Danmarks Statistik
Økologi markedsandele i 2014 Produkt Andel Produkt Andel Havregryn 35,7 % Smør/bl. prod. 14,2 % Mælk 29,3 % Grøntsager 11,4 % Gulerødder 29,3 % Frugt 10,1 % Æg 28,9 % Kaffe 7,2 % Mel 22,8 % Oksekød 5,7 % Yoghurt 18,2 % Ost 4,8 % Bananer 15,0 % Svinekød 2,7 % Kilde: GfK ConsumerScan. Markedsandele på baggrund af værdi.
Kilde: Coop, 2015 Vi starter med basisvarer
Økologisk salg fordelt på detailkæder Detailkædernes andel af økologiomsætningen i 2014 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 % Netto: 19,0 % SuperBrugsen: 13,5 % Kvickly: 10,2 % Fakta: 10,2 % Hos Irma betyder øko-salget mest, idet Irmas økologiske salg udgør 31,9 % af det samlede salg. Hos Kvickly, SuperBrugsen og Netto udgør øko-salget omkring 10 % af det samlede salg. Kilde: GfK Consumer Scan
Salg til storkøkkener 500 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 Mio. kr. 1 H 2010 2 H 2010 1 H 2011 2 H 2011 1 H 2012 2 H 2012 1 H 2013 2 H 2013 Grafen viser udviklingen i den økologiske omsætning til storkøkkener pr halvår (H) Udvikling fra 247 mio. kr. i 1 halvår 2010 til 484 mio. kr. i 2. halvår 2013. Det samlede salg til storkøkkener i 2013 var på 948 mio. kr. Økologisk omsætning Kilde: Økologisk Landsforening
Forbrug - hver gang en fynbo bruger 100 kr. på økologi Tal for 2012 Kilde: FDB Analyse
Motiver til økologisk forbrug Familiens sundhed Miljø Bedre smag Dyrevelfærd Andre grunde 0 5 10 15 20 25 30 35 Kilde: Nielsen, 2009
Vigtigste årsager til at købe økologiske fødevarer fordelt på køn Undgå sprøjterester i frugt & grønt Øget dyrevelfærd Skåner miljø og drikkevand Økologi er sundere Undgå farve og tilsætningsstoffer Bedre kvalitet Bedre smag Bedre for klima Undgå GMO Øget biodiversitet Kvinde Mand Procent 0 10 20 30 40 50 60 Kilde: Interviewsanalyse foretaget af L&F, februar 2013
Vigtigste årsager til at købe økologiske fødevarer fordelt på alder Undgå sprøjterester i frugt & grønt Øget dyrevelfærd Skåner miljø og drikkevand Økologi er sundere Undgå farve og tilsætningsstoffer Bedre kvalitet Bedre smag Bedre for klima Undgå GMO Øget biodiversitet Under 35 år 35-49 år 50 år og ældre Procent 0 10 20 30 40 50 60 Kilde: Interviewsanalyse foretaget af L&F, februar 2013
Hvor ofte købes økologiske fødevarer fordelt på køn Altid Ofte Nogle gange Sjældent Aldrig Ved ikke 0 10 20 30 40 Procent Kvinde Mand Kilde: Interviewsanalyse foretaget af L&F, februar 2013
Hvor ofte købes økologiske fødevarer fordelt på uddannelsesniveau Lang videregående Mellemlang videregående Kort videregående Erhvervsuddannelse Almen/erhvervs gymnasium Ofte el. altid Nogle gange Sjældent el. aldrig Grundskole 0% 20% 40% 60% 80% 100% Kilde: Interviewsanalyse foretaget af L&F, februar 2013
Hvad har størst betydning, når du køber mejeriprodukter? Økologi Pris Friskhed At det er dansk produceret Sundt produkt (f.eks. lav fedtprocent) Smag Dyrevelfærd Sikre fødevarer (høj fødevaresikkerhed) Miljøhensyn i forbindelse med produktionen Emballagen Jeg køber ikke mejeriprodukter Andet Ved ikke % 0 5 10 15 20 25 Kilde: Undersøgelse foretaget af L&F, februar 2014
Vigtigste motiver for valg af mejeri-produkter* 30 25 Pct. Kvinder Mænd 20 15 10 5 0 Økologi Pris Sundt produkt (f.eks. lav fedtprocent) Smag *Kun medtaget motiver, hvor der er signifikante forskelle Kilde: Undersøgelse foretaget af L&F, februar 2014
Hvad har størst betydning ved valg af mejeriprodukter? 35 30 25 20 15 10 5 Pct. Økologi Pris At det er dansk produceret 0 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Kilde: Undersøgelse foretaget af L&F, februar 2014. Bemærk: udvalgte svar
Status for forbrug i 2014 Stigende økologisalg (6%) i et vigende marked Vækst i discount (Netto, Fakta og Rema 1000) Vækst i dyreste detailbutikker (Irma, Føtex Food m.v.) Mindre tilbagegang i mellemste detailbutikker (Dagli Brugsen, Kvickly, Spar m.v.) Forbrugerne vælger enten det billigste eller det bedste L&F s forventninger til 2015 (i værdi) Foodservice: øget salg på ca. 15-20 % Detailhandel: øget salg på 7-10 % Kilde: Undersøgelse foretaget af L&F, februar 2014. Bemærk: udvalgte svar
Økologisk produktion - areal/bedrifter - afgrøder - mælk - svin - æg Materialet er støttet af Undervisningsministeriets udlodningsmidler
Udviklingen i det økologiske areal i verden 50 45 40 35 30 25 Milioner Ha. 25,7 29,8 29,0 30,1 31,5 34,4 36,3 36,2 37,2 37,5 43,1 Årsagen til den markante stigning fra 2012 til 2013 skyldes, at der er kommet 4 mio. ha mere med fra Australien. 20 15 10 11,0 14,9 17,2 19,8 5 0 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Kilde: FiBL, IFOAM & SOEL Surveys 1999-2013
Udviklingen i det økologiske areal i Europa 14 Milioner Ha. 12 10 8 6 5,4 5,8 6,2 6,4 6,8 7,3 7,8 8,3 9,2 10,0 10,6 11,2 11,5 4,5 4 2 0 0,1 0,1 0,1 0,2 0,2 0,3 0,5 0,6 0,8 1,0 1,4 1,8 2,3 2,9 3,7 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Kilde: Lampkin, Nic, FiBL & IFOAM - baseret på nationale kilder og Eurostat
Økologisk areal og bedrifter 200 180 160 140 120 100 80 Økologisk dyrket areal, ha Økologiske bedrifter, antal 3.100 3.000 2.900 2.800 2.700 2.600 I 2014 udgjorde det økologiske areal omkring 6,9% af det samlede landbrugsareal. Mål: Fordobling af det økologiske areal fra 150.000 ha i 2007 til 300.000 ha i 2020. 60 40 20 2.500 2.400 I 2013 udgjorde det økologiske areal 181.717 ha fordelt på 2.627 bedrifter. 0 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014* 2.300 * Foreløbigt tal
Økologisk areal, fordelt på afgrøder 180.000 160.000 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 Andre afgrøder Braklægning Gartneri Frø Rodfrugter Bælgsæd Græs/grøntfoder Korn Fordelingen af afgrøder i 2013: korn 47.704 ha græs/grøntfoder 100.442 ha frø 4.431 ha gartneri 2.994 ha 20.000 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Bemærk: Færdig omlagt økologisk areal Kilde: Danmarks Statistik
Indvejning af økologisk mælk Mio. Kg 500 400 300 200 100 På mejerierne blev der i alt indvejet 482 mio. kg økologisk mælk i 2014. Det svarer til knap 10 % af den samlede indvejning af mælk. I april 2015 var der 348 økologiske mælkeproducenter i Danmark. 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Kilde: Danmarks Statistik
Økologisk mælkeproduktion, EU-lande i 2013 Tyskland Danmark Frankrig Østrig Storbritannien Sverige Schweiz Holland Finland 482 mio. kg i 2013 0 100 200 300 400 500 600 700 Mio. kg øko mælk Kilde: Danmarks Statistik, Nationale statistikker og organisationer *Foreløbige tal
Friland: økologiske slagtesvin Antal slagtede svin 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 Friland slagter omkring 90-95% af alle økologiske svin i Danmark. Økologiske svin udgjorde ca. 0,5% af alle svineslagtninger i 2014. I 2014 slagtede Friland godt 110.000 økologiske svin. 0 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Kilde: Friland
Økologiske slagtesvin, EU-lande i 2013 Tyskland Frankrig Danmark Østrig Holland Sverige (2012) Storbritannien Italien Belgien Polen (2012) Ca. 103.000 i 2013 I 2013 blev der slagtet 165.000 øko-svin i Tyskland, ca. 103.000 i Danmark, 115.000 i Frankrig, og omkring 72.000 i Østrig. Der var ca. 60 økologiske svinebedrifter i Danmark i 2013. 0 20 40 60 80 100 120 140 160 180 Antal slagtesvin i 1.000 stk. Kilde: Foreløbige tal fra Eurostat og nationale statistikker
Mio. Kg Indvejning af økologiske æg 12 10 8 6 4 På æg-pakkerierne blev der i alt indvejet 11,4 mio. kg økologiske æg i 2014 (foreløbigt tal). Økologiske æg udgjorde 19% af den samlede indvejning af æg i 2014. 2 0 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Kilde: Danmarks Statistik
Økologiske slagtekyllinger, EU-lande i 2012 Frankrig Storbritannien Italien Belgien Danmark Østrig Sverige Spanien 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Antal slagtekyllinger i mio. stk. Iflg. Rose Poultry blev der slagtet omkring 525.000 økologiske slagtekyllinger i Danmark i 2013. Samme år blev der slagtet ca. 125.000 økologiske ænder. Kilde: Eurostat og nationale statistikker. Bemærk, at der ikke er tal for Tyskland.
Vegetabilsk markedsstatus Korn og foderstoffer På niveau med 2012, dvs. omkring 51.000 ha med korn i 2013 underbalance mellem udbud og efterspørgsel til kvæg, svin og kyllinger Mangel på proteinafgrøder og stivelse Mangel på korn af god kvalitet til brødmel Frø Olieholdige frø - stor mangel på rapsfrø til olieudvinding Frø til udsæd - selvforsynende i frø til græs, kløvergræs og lucerne m.v. Mindre eksport, men plads til mere i kommende år Grøntsager og frugt Stor produktion af grøntsager, især gulerødder, tomat, agurk og salater - selvforsynende i vækstperioden Mangel på kartofler Lille produktion af æbler, pærer og bær. Langt fra selvforsynende
Oversigt produktion i 2013 Mælk Stabil produktion på samme niveau som året før, dvs. 482 mio. kg og forventes at blive 480-500 mio. kg i 2014 Fortsat øko-venteliste hos Arla, men ikke hos Thise og Naturmælk Svin Frilands svineslagtninger steg fra 88.000 i 2012 til omkring 110.000 i 2013 Venteliste er åbnet op der ventes en stigning på 15-20% i grise i 2014 Æg Tendens fra senere år fortsatte, og indvejningen af øko-æg steg fra 10,7 mio. kg i 2012 til 11 mio. kg i 2013. Mangel på øko-æg producenter Fjerkræ Rose Poultry øgede antallet af øko slagtekyllinger til ca. 525.000. Mangel på kyllingeproducenter forventes øget til ca. 600.000 i 2014 Omkring 125.000 økologiske slagteænder i Dansk And Planteavl Det økologiske areal udgjorde 181.717 ha i 2013 Små ændringer i afgrøde-arealer Korn ca. 50.000 ha, græs/grøntfoder ca. 100.000 ha.
Forbrug og eksport forventninger Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening forventer: Omsætningsvækst i 2014 Detailhandel ca. 5-10 pct. Foodservice ca. 20 pct. Eksport ca. 10 pct.
Produktion og offentligt forbrug Regeringens mål: Minimum 60 pct. økologi i de offentlige køkkener inden 2020. Hvordan vil det påvirke den primære produktion?
Overblik over produktionsøkonomien inden for økologisk landbrug Planteproduktion Mælkeproduktion Svineproduktion Materialet er støttet af Undervisningsministeriets udlodningsmidler
Produktionsøkonomi Økologi - Planteproduktion Materialet er støttet af Undervisningsministeriets udlodningsmidler
DRIFTSRESULTATET FOR DELTID OG HELTID PLANTEPRODUCENTER I PERIODEN 2008-2014 300.000 250.000 200.000 150.000 100.000 50.000 0-50.000-100.000-150.000 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 250.274 89.299 Driftsresultat konventionel Driftsresultat Økologisk Kilde: Regnskabsanalyse, Økonomidatabasen, SEGES. Data fra ca. 90 økologiske og ca. 1.550 konventionelle regnskaber i perioden 2008 til 2014 Note: 2014-tal er foreløbig regnskabstal samt ikke vægtede data, da endelig regnskabstal ikke forelægger endnu. Data fra 2009 til 2013 er vægtede data.
DRIFTSRESULTAT FOR PLANTEPRODUCENTER I PERIODEN 2008-2014, HELTID OG DELTID 800.000 700.000 600.000 500.000 400.000 300.000 200.000 100.000 0-100.000-200.000 406.633 Konventionel heltid Økologisk heltid Konventionel deltid 189.425 Økologisk 50.816 deltid -98.727kr. 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014-47.911 Data fra ca. 90 økologiske og ca. 1.550 konventionelle regnskaber i perioden 2008 til 2014 Note: 2014-tal er foreløbig regnskabstal samt ikke vægtede data, da endelig regnskabstal ikke forelægger endnu. Data fra 2009 til 2013 er vægtede data. -
Konventionel 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Antal regnskaber 1.748 1.928 1.784 1.866 1.080 1.354 Antal hektar dyrket 109 84 93 96 105 148 Antal hektar ejet 85 67 74 78 77 105 Bruttoudbytte 1.246.412 1.104.938 1.342.850 1.525.502 1.406.035 2.197.809 Dækningsbidrag 734.203 743.015 959.142 1.064.570 959.625 1.537.370 Resultat af primær drift konventionel -40.970 115.692 259.378 334.661 263.855 400.768 Driftsresultat konventionel -66.291 3.933 157.886 237.554 208.066 250.274 Gældsprocent 39 42 43 45 46 48 Driftsresultat for deltid og heltid planteproducenter i perioden 2009 2014 Økologisk 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Antal regnskaber 101 125 88 87 51 64 Antal hektar dyrket 102 83 102 98 90 163 Antal hektar ejet 76 62 70 73 66 89 Bruttoudbytte 1.207.447 967.091 1.198.861 1.316.723 1.761.615 2.095.082 Dækningsbidrag 874.725 708.942 958.185 925.895 1.062.956 1.569.337 Resultat af primær drift Økologi 64.724 32.029 231.799 179.004 231.661 243.497 Driftsresultat Økologisk - 67.825-65.228 142.757 94.367 124.022 89.299 Gældsprocent 38 42 43 50 47 52 Kilde: Regnskabsanalyse, Økonomidatabasen, SEGES. Data fra ca. 90 økologiske og ca. 1.630 konventionelle regnskaber i perioden 2008 til 2014 Note: 2014-tal er foreløbig regnskabstal samt ikke vægtede data, da endelig regnskabstal ikke forelægger endnu. Data fra 2009 til 2013 er vægtede data. Forskel mellem økologi og konventionel Middel 6 år (-79.005 kr.) 2014 (-160.975 kr.)
Driftsresultat for heltid planteproducenter i perioden 2009-2014 Forskel mellem økologi og konventionel Middel 6 år (-194.822 kr.) 2014 (-217.208 kr.) Kilde: Regnskabsanalyse, Økonomidatabasen, SEGES. Data fra ca. 50 økologiske og ca. 820 konventionelle regnskaber i perioden 2008 til 2014. Note: 2014-tal er foreløbig regnskabstal samt ikke vægtede data, da endelig regnskabstal ikke forelægger endnu. Data fra 2009 til 2013 er vægtede data.
Driftsresultat for deltid planteproducenter i perioden 2009 2014 Forskel mellem økologi og konventionel Middel 6 år (-31.782kr.) 2014 (-98.727kr.) Kilde: Regnskabsanalyse, Økonomidatabasen, SEGES. Data fra ca. 40 økologiske og ca. 810 konventionelle regnskaber i perioden 2008 til 2014. Note: 2014-tal er foreløbige regnskabstal samt ikke vægtede data, da endelig regnskabstal ikke forelægger endnu. Data fra 2009 til 2013 er vægtede data. Materialet er støttet af Undervisningsministeriets udlodningsmidler
Produktionsøkonomi Økologi - Mælkeproduktion Materialet er støttet af Undervisningsministeriets udlodningsmidler
DRIFTSRESULTAT FOR HELTIDS MÆLKEPRODUCENTER I PERIODEN 2007-2014 1.000.000 800.000 600.000 400.000 200.000 0-200.000-400.000-600.000-800.000-1.000.000-1.200.000 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Kilde: Regnskabsanalyse, Økonomidatabasen, SEGES. Data fra ca. 250 økologiske og ca. 1.860 konventionelle regnskaber i perioden 2008 til 2014 Note: 2014-tal er foreløbig regnskabstal samt ikke vægtede data, da endelig regnskabstal ikke forelægger endnu. Data fra 2009 til 2013 er vægtede data. 807.879 701.280 - Økologisk Konvention el Materialet er støttet af Undervisningsministeriets udlodningsmidler
Driftsresultat for heltids mælkeproducenter i perioden 2009-2014 Forskel mellem økologi og konventionel Middel 6 år (161.824 kr.) 2014 (106.599 kr.) Kilde: Regnskabsanalyse, Økonomidatabasen, SEGES. Data fra ca. 250 økologiske og ca. 1.860 konventionelle regnskaber i perioden 2008 til 2014. Note: 2014-tal er foreløbig regnskabstal samt ikke vægtede data, da endelig regnskabstal ikke forelægger endnu. Data fra 2009 til 2013 er vægtede data. Materialet er støttet af Undervisningsministeriets udlodningsmidler
Muligheder og udfordringer i den økologiske mælkeproduktion - generelt Driftsresultatet for heltidsmælkeproducenter har i en årrække ligget lidt højere for de økologiske producenter i forhold til de konventionelle. Over de seneste fem år har økologernes indtjening i gennemsnit været ca. 170.000 kr. højere en de konventionelle mælkeproducenter, og det er kun i 2013 at driftsresultatet for økologer har været lavere end de konventionelles med ca. -14.000 kr. Risiko: Den økonomiske risiko er ikke større ved den økologiske mælkeproduktion. Det viser en fordeling af alle økologernes resultater. Der er altså ikke en større spredning i økologernes driftsresultater end i spredningen hos konventionelle mælkeproducenter. Samtidig er økologernes resultater gennemsnitligt set bedre end hos de konventionelle. Materialet er støttet af Undervisningsministeriets udlodningsmidler
Prognose for mælkeproducenter. Bedriftsstørrelse: 80-160 årskøer. Opgjort på driftsresultat 800.000 600.000 400.000 200.000 - -200.000-400.000-600.000 419.492 385.365-34.127 Økologi Konventionel 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014* 2015* 2016* Økologer har en merindtjening - 2006 til 2010 + 265.000-2011 til 2013 + 158.000-800.000-1.000.000 *Prognosetal Sep. 2014 Materialet er støttet af Undervisningsministeriets udlodningsmidler
Produktionsøkonomi Økologi - svineproduktion Materialet er støttet af Undervisningsministeriets udlodningsmidler
180 160 140 120 100 80 78 80 70 Slatget Prognose 88 77 98 108 124 143 164 180 160 140 120 100 80 Antal økologiske slagtninger 2005 til 2015 + prognose 2015-17 60 40 38 54 60 40 - De sidste fire år har der været 11 % vækst i antal slagtninger pr år. 20-20 0 - Forventer vækst på 15 % de næste 3 år Materialet er støttet af Undervisningsministeriets udlodningsmidler
Omsætning af danske økologiske grise fordelt på markeder i 2013/2014 Australien 2% England 1% Italien 1% Holland 3% Øvrige 4 % Danmark Frankrig Tyskland Tyskland 16% Danmark 34% England Italien Australien Holland Øvrige Frankrig 39% I 2006-2007: England stod for næsten halvdelen af omsætningen af det økologiske svinekød fra Danmark Kilde: Friland Materialet er støttet af Undervisningsministeriets udlodningsmidler
Økonomien i økologiske søer og slagtesvin Kilde: VFL, Produktionsøkonomipjecen, Svin juni 2012 Materialet er støttet af Undervisningsministeriets udlodningsmidler
Hvordan beregnes den økologiske afregningspris for svinekød Materialet er støttet af Undervisningsministeriets udlodningsmidler
Overordnet nøgletal for økologisk og konventionel svineproduktion i 2013 Materialet er støttet af Undervisningsministeriets udlodningsmidler