Nye relationer mellem borgere og politikere og betydningen for organiseringen af forvaltningen Eva Sørensen Roskilde Universitetscenter
Disposition 1. Fra suveræn styring til metastyring 2. To metastyringsstrategier 3. Den nye rollefordeling mellem politikere, borgere og forvaltning 4. På jagt efter nye roller og organiseringsformer
Fra suveræn styring til metastyring Kommunalreformen: endnu et led i afviklingen af de suveræne styringsformer Et led i oprustning til metastyring: regulering af selvregulering Statens metastyring af kommunerne Kommunernes metastyring af deres institutioner Metastyringsteknikker: Mål- og rammestyring, designstyring, historiefortælling, understøttelse og deltagelse i selvstyring
To metastyringsstrategier New Public management: (drift) Mål- og rammestyring Design af konkurrencerelationer (evaluerings-bølgen) Historien om kommunen som virksomhed Netværksstyring: (udvikling) Mål- og rammestyring Design af samarbejdsrelationer (partnerskaber) Historien om eksistensen af offentlig-private skæbnefællesskaber Understøttelse af og deltagelse i netværk Børne- og kulturområdet
Nye roller: De marginaliserede politikere Den mål- og rammestyrende politiker Den største fare er, at vi laver detaillovgivning, som gør, at vi forbyder andre alternative løsninger. Det er den største fare for demokratiet. Den vigtigste opgave for politikerne, det tror jeg er, at vi i højere grad skal vænne os til at lave nogle rammer. Vi lægger jo meget op til, at den enkelte enhed skal have lov til at bestemme selv frihed under ansvar. Og det er lige vand på min mølle. Vi skal udstikke nogle overordnede rammer og så sige: Indenfor det område vil vi gerne have, at servicen er på det niveau. Men hvordan de udfører det, der det ikke vores opgave at pille i. Vi har et stort ønske om at være dem, der fostrer ideerne. Jeg synes at det er svært, når så store dele af den kommunale virksomhed ligger i de selvforvaltede områder. Vi bliver langt hen ad vejen bare informeret om den politik, der bliver ført på de enkelte skoler eller børnehaver eller ældrecentre.
Nye roller: Mellem kunder og hverdagsmagere Kunden: Jeg vil have ordentlig service for mine skattekroner. Ellers går jeg et andet sted hen Hverdagsmageren: Jeg har vel nærmest ikke noget forhold til partipolitik ( ) Jeg tror, at det er vigtigt, at man er aktiv, der hvor man befinder sig, og det er meget politisk. Jeg er ikke så meget for de store linier. Det tror jeg i virkeligheden ikke betyder så meget. ( ) De ting der egentlig bedre sætter mig i gang, det er sådan noget relevant, noget lokalt. Jeg synes at det er vigtigt, at man ligesom holder fast i, hvad der sker i institutionen. Ikke for at holde styr på det, men for at føle sig involveret også i ens børns liv. Det er vigtigt for mig. Jeg betragter min bestyrelsespost som en opbakning til personalegruppen.
Nye roller: forvaltningen Forvaltningen i klemme mellem borgere og politikere En ofte anvendt strategi: Fungere som gatekeeper mellem politikere og brugere Vi har en regel om, at politikerne altid skal gå gennem mig hvis de vil i kontakt med institutionerne. De skal ikke løbe rundt ude i institutionerne Holde politikerne på afstand af det institutioner og netværk
På jagt efter nye roller og nye organiseringsformer Problemet: Kommunerne er ved at miste deres profil som politisk enhed Kun borgere, der vil tage medansvar for helheden og politikere der er klædt ordentligt på, kan tage kampen op Vejen går gennem en modernisering af kommunernes politiske organisering Samtidig centralisering og decentralisering Tæt samspil mellem politisk og administrativ styring Fokus på selvstyringens politiske karakter Øget ad hoc organisering af den politiske struktur Byrådet som mødeplads for den strategiske og den konkrete politiske styring Forvaltningen som spilfordeler