Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj
Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle, min far er gået på pension, og min mor er syg, så hun arbejder heller ikke. Så jeg bliver nødt til at arbejde for at vi kan betale, og jeg skal lave mad. Jeg sad bare nede bagved i folkeskolen og fulgte ikke med. Jeg er ekstremt skoletræt, hver dag er det en kamp for mig at komme op i skole. Jeg har allermest lyst til at lægge mig til at sove igen når vækkeuret ringer. Jeg vil så gerne det der med eksamen, men for en uge siden sagde jeg til min lærer at jeg ikke kunne.
Elevgruppen 43 % af eleverne har forældre hvis højeste uddannelse er grundskolen 43 % af eleverne har min. 1 forælder som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse 35 % af eleverne bor sammen med kun 1 forælder ---------------------------------------------------------------- Faglige og sociale nederlag Lavt selvværd Manglende motivation for skolegang Tidligere fravær fra skolen
Undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse
Overvejelser der præger undervisningens tilrettelæggelse Målet med heltidsundervisningen: At eleverne udvikler sig personligt og socialt. ( 70 % af tiden handler om det sociale, 30 % handler om det faglige ) Som udgangspunkt handler det om at motivere eleverne Et andet deltagerkrav end i folkeskolen et fleksibelt læringsmiljø er nødvendigt
De boglige fag Fagudbuddet Dansk og matematik tilbydes af alle skoler 89 % tilbyder engelsk 26 % tilbyder samfundsfag 10 13 % tilbyder biologi, fysik/kemi og geografi Overvejelse: kan der tilbydes flere fag? Begrundelser Eleverne kan ikke håndtere flere fag Faciliteterne begrænser Der er ikke tradition
Hvorfor aktivitetsbaseret undervisning og værkstedsorienteret undervisning? Styrke elevernes faglige kompetencer og motivation for videre uddannelse Skabe sammenhold og fællesskab Styrke elevernes selvværd Dannelse og socialisering
Hvordan sikrer man at det faglige fokus fastholdes? undervisningen opleves som inspirerende og udviklende? det er de rigtige aktiviteter der igangsættes? eleverne når de mål I sammen har opstillet?
En styrket målbaseret undervisning Er der behov for en større grad af diskussion af hvad formålet med aktiviteterne er? Kan det være nyttigt at italesætte formålene med aktiviteterne over for eleverne? Kan man anvende/udvikle handleplaner der giver mulighed for synliggøre mål for eleverne, og vise de kompetencer de har opnået?
Den gode relation
Gode relationer Der er en god relation mellem elever og lærere Den gode relation giver tillid, respekt og motivation for læring ifølge elever og lærere Det er en ny og anderledes oplevelse for eleverne og har en afgørende og positiv betydning for dem
Eleverne siger: Det jeg synes er anderledes ved den her skole, det er at lærerne er engagerede i deres elever. Jeg var vildt overrasket over hvor meget lærerne vidste om eleverne, at klasselæreren vidste hvad den piges kæreste hed, og at hende der havde været op at skændes med sin mor det er jo fordi lærerne går op i deres elever [i folkeskolen] der lytter lærerne lige i fem minutter og så er de væk igen.
Veje til den gode relation Omfattende engagement og interesse vigtigt med oprigtighed Fokus på fælles interesser i samtaler kan give eleverne en chance for at blive en ligeværdig samtalepartner Fælles aktiviteter og samvær opbygges et forhold som kan bygges videre på Brug af humor giver en følelse af samvær og en uhøjtidelig stemning
Interesse der strækker sig udover skoletiden: 67 % af lederne vurderer at eleverne i høj grad eller nogen grad kontakter lærerne uden for den almindelige undervisningstid. Skoleleder: Vi blander os i fritiden, vi blander os i misbrug, vi blander os i mange ting fordi det alt sammen har indflydelse.. Begrundelser: Tillid, anerkendelse og rum til læring.
Balancegange. Balance mellem at lærerne også kan holde fri og blive aflastet Opmærksomhed på at der kan skabes et frirum fra elevernes problemer i fagene
Lærerne i heltidsundervisningen
Lærernes kompetencer (63 ledere på vegne af 405 lærere) Læreruddannede 68% Erhvervsuddannelse 19% Pædagoger 11% Kandidatgrader Ufaglærte Socialrådgivere Sundhedsuddannede 7% 4% 1% 1% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80%
Hvilke lærerkompetencer lægger lærere og ledere vægt på? Et særligt flair: Engagement i elevgruppen og forståelse for dem Fleksible og tålmodige Psykisk robust Kunne noget særligt (sport, bevægelse, mekanik ) En stærk faglighed er ikke nok Lærer: Det handler meget om personen. Enten så kan man, eller også så kan man ikke, og man finder hurtigt ud af om man ikke kan. Så søger man et andet sted hen, typisk til en almindelig folkeskole
Opmærksomhed på didaktiske handlemuligheder Kan forøgede didaktisk handlemuligheder hos lærerne være med til at skabe en endnu mere motiverende faglig undervisning for eleverne? Bør lærerne i heltidsundervisning faktisk være de største specialister?
Efter heltidsundervisningen
Efter heltidsundervisningen.. 65% begynder på en ungdomsuddannelse inden for 2 år Ca. halvdelen falder fra igen inden for et år
2 år efter skolen (periode 2000 05) Folkeskolen (n=200.465) Heltidsundervisning (n=2067) Under uddannelse 32% 76% Beskæftiget (ikke under uddannelse) 14% 30% På overførselsindkomst 10% 38% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80%
2 år efter heltidsundervisningen (2000 05) Drenge Piger Under uddannelse 26% 34% Beskæftiget 28% 31% På overførselsindkomst 35% 45% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50%
Diskussion og spørgsmål