Workshop Faresti med so i boks



Relaterede dokumenter
Farestien til 15 og 20 grise

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø

Høj produktivitet med løse søer i farestalden

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013

SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

SWAP vers.2 forskningsresultater, MMF-projekt og erfaringer

LØSGÅENDE DIEGIVENDE SØER ER DET NOGET FOR MIG.?

Viden, værdi og samspil

Farestier til løse søer

FYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER. Kursus i dyrevelfærd 2017

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt?

Farestalden og soen omkring faring. Ved dyrlægerne Mia Qvist Pawlowski og Ann Kirstine Ballebye Lind

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

Løse søer i farestalden

Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer

VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW

Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du?

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

HVAD ER FÆLLES FOR DE BEDSTE?

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Viden, værdi og samspil

KULDUDJÆVNING OG HÅNDTERING AF DE SMÅ PATTEGRISE

Valg af stald til drægtige søer

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder

FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST

MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017

Løse søer i farestalden Erfaringer og anbefalinger

FARESTIER TIL LØSE SØER

Bedre overlevelse blandt pattegrisene

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

MÆLKEKOPPER I FARESTALDEN

Skuldersår. Marianne Kaiser Gunner Sørensen Lisbeth Brogaard Petersen

LØSE SØER I FARESTALDEN

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

LandboNord Hæv overliggeren i farestalden - Erfaringer fra PattegriseLIV

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F

Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene

FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER

Skuldersår En gave i en grim indpakning?

DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING

Hvornår og hvorfor skal jeg

MÆLKEERSTATNING TIL STORE KULD FORELØBIGE RESULTATER

Du passer soen og soen passer grisene

FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME

UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING

Mælkens vej til pattegrisene. Ved lektor Christian Fink Hansen, KU/LIFE og projektleder Marie Louise Pedersen, VSP Kongres 2011

Årsmøde 2017 Michael Agerley og Luc Willekens

Spædgrisediarré. Årsag & håndtering. v/ Seniorprojektleder Thomas Ladegaard Jensen og Dyrlæge Hanne Kongsted

Få det bedste ud af faremarken. v. Merete Studnitz, VFL & Helle Pelant Lahrmann, VSP

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent

Erdedanskesøerblevetforstore?

Ny foderplan for alle smågrise. Du kan beholde flere

Bedre overlevelse blandt pattegrisene

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?

FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE

Reduktion af dødelighed

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger

VÆKSTPOTENTIALE I FIF-STIER DRIFT OG INDRETNING

Optimering af farestalden

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

PROGRAM Erfaringer og resultater fra projektet Sæt turbo på splitmalkningen

Viden, værdi og samspil

SEGES P/S seges.dk MÅLSÆTNINGEN ER KLAR HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE? HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE?

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst

Løse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet?

VURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE

MANAGEMENT I FARESTALDEN

Farestaldskursus for PattegriseLIV Model I

Mælkeerstatninger og mælkeanlæg. Louise Oxholm SRDK

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald

CulinaCup & CulinaFlexpro

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

Udnyt dine data og boost soholdet

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl på Menstrup Kro

NATTEVAGTEN I FARESTALDEN

Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

DM I SVINEPRODUKTION. - en dyst mellem landets landbrugsskoler Svinekongres 2017

PRODUKTION AF EN KVALITETSVARE I KLIMASTALDEN

Handlingsplan. Prioritet Indsatsområde Beskrivelse af tiltag Faglig begrundelse

HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN

FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE. SEGES Svineproduktion Foder 2018

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

Veterinært orienteringsmøde 2013

Viden, der virker og rådgivning der rykker Møde for rådgivere, dyrlæger og landbrugsskolelærere. 29. maj og 30. maj 2012 på Comwell i Kolding.

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING

DER ER OFTE ÉN PATTEGRIS, SOM IKKE DIER DE FØRSTE DAGE AF DIEGIVNINGEN

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG

INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER

Transkript:

En standard faresti i dag Workshop Faresti med so i boks Lisbeth Brogaard Petersen, Chefforsker 29. juni 2011 Side 2 Faglighed og lovkrav skal mødes i design Faglighed God stihygiejne Høj foderoptagelse Let adgang til yver Optimalt nærmiljø for so og grise Undgå skuldersår Soen må ikke vende sig Kort faringsforløb Nemt at gøre tingene rigtigt Let adgang til grisene Nem flytning af dyr Undgå smitte ml. stier Godt arbejdsmiljø Lovkrav Alle grise skal ligge på fast gulv Soen skal ubesværet kunne rejse og lægge sig Permanent rode- og beskæft. materiale Grisene skal uhindret kunne die Redebygningsmateriale Plads til fødselshjælp Gulvet må ikke være ujævnt Gulvet skal være tilstrækkeligt drænet.. Design og styring Boks Gulv Hule Krybbe Vandforsyning Sti-sider Klima-teknik ventilationsprincip Gødningshåndtering Automatisk tildeling af halm eller andet. Side 3 Anbefalinger Standard kassesti - 2011 A: bokslængde mindst 210 cm lovkrav : mindst soens længde. Dertil kommer 40 cm, som kan udgøres af plads over krybbe B: 40 cm krybbe, fra ædekant til bagkant C: Mere end 125 cm fra fingre/nederste rør til stivæg lovkrav = mindst 56 cm fra yver til stivæg D: Alle pattegrise skal kunne ligge på fast gulv lovkrav = mindst 1 kvm Stilængde mindst 270 cm. Boks-baglåge til sti-baglåge mindst 15 cm Lovkrav: plads til faring og faringshjælp D C A B Side 4 1

Hensyn, der SKAL tages Målet med dagen Udpege indsatsområder i og omkring farestien med so i boks, hvor forbedring af indretning/design/teknisk løsning er ønsket Hvad skal ændres Hvorfor skal det ændres Hvilken forbedring skal måles for, at det er en succes Hvordan kan man forestille sig, at ændringen bliver lavet Prioritering af forslag Vi skal ikke lave raketvidenskab..vi skal lave en version 7.0 af farestien med so i boks Men derfor kan man jo godt tænke stort og skrive det op ved siden af det andet. Fx om soen skal passe et delt kuld i fx 2 x 12 grise, som dier på skift så stien er to-delt? Side 5 Side 6 Dagens forløb 9.30-9.40 Velkomst og kort præsentationsrunde 9.40-10.00 Målet med dagen, v. Lisbeth B. Petersen, VSP Hvad er vigtigt at huske på ved design af farestien i relation til grisens termiske nærmiljø, v. Thomas Ladegaard Jensen, VSP 10.00-10.40 gruppearbejde del-elementer 10.40 10.50 gruppeledere giver kort opremsning af del-elementer, der har været diskuteret indtil nu i gruppen 10.50-11.00 pause 11.00 11.40 gruppearbejde - fortsat 11.40 12.00 fælles diskussion 12.00 12.45 frokost 12.45 14.45 gruppearbejde del-elementer + koncept (sammenkædning af del-elementer i sti) 14.45-15.00 kaffe 15.00-15.20 fælles diskussion 15.20-15.30 afslutning Side 7 Hvad sker der efter workshoppen? Arbejdsgruppen beslutter hvad der skal arbejdes videre med med det samme og hvad der skal vente og hvad der er ønskeligt, men pt. ikke realistisk De to firmaer går hjem på værkstedet. Farestalds-rådgivere giver input Udvikler og tester prototyper på del-elementer i 1-2 besætninger Sammenhæng til sti-koncept 2012 Videreudvikler Tester i ca. 20 stier x 2-3 besætninger Side 8 2

07-06-2015 Inspirations-fotos Retvendte stier? Side 9 Eller sidevendte?... Side 10 Plads ved yver? Side 11 Side 12 3

Faringssituationen? Adgang til mælk? Op til 25 levendefødte kuldudjævning til 15? Side 13 Side 14 Tilgængelige patter Skal der være 2 huler? Soen kan placeres midt i stien Kan gulvprofil ændres, så soens patter nemmere blottes Uden, at øverste patterække så kommer utilgængeligt højt op Side 15 Side 16 4

Skal hulen og gangen foran soen? Soen kan placeres midt i stien Hule i ene stiside? Grisene kommer tættere på yveret Hulen har form som et U Side 17 Side 18 Splitmalkning? Hvilke tekniske hjælpemidler er der brug for Skal 1 so håndtere 2 kuld? Mange levendefødte Derfor mange ammesøer Skal vi have 1 so til at håndtere en deling af eget kuld i fx 2 x 12 grise? Side 19 Side 20 5

Soen ud af front? Boks integreret i stibaglåge Vandforsyning uden for krybbe? Side 21 Side 22 Redebygningsmateriale? Så det er tilgængeligt Vand og foder til grise? Frisk vand, let tilgængeligt, hyppig fodertildeling Side 23 Side 24 6

Rode-/beskæftigelse? Arbejdsmiljø Ergonomi sidde/stå/håndtering af grise Side 25 Side 26 Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Adgang til sti og flytning af dyr Justering af foderkasser Justering af boks Placering og antal af gange Side 27 Side 28 7

Projekt: 35 fravænnede grise pr. so Journalnr. 3663-D-09-00367 Journalnr. 3663-U-11-00183 Side 29 8