Copenhagen Business School Rektor Johan Roos Karin Tovborg Jensen Sendt pr. e-mail: cbs@cbs.dk rektor@cbs.dk ktj.edu@cbs.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende masteruddannelse i skat Masteruddannelsen i skat(herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne, herunder 4. Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 1 år. Rådet har på rådsmødet den 4. februar 2011 akkrediteret uddannelsen betinget positivt, jf. akkrediteringslovens 1 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 2 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser,1. udgave, 1. marts 2010. Rådet finder samlet set, at uddannelsen lever op til betingelserne for en betinget positiv akkreditering, men at uddannelsen ikke fuldt ud lever op til betingelserne for en positiv akkreditering. Rådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende: Overordnet finder Akkrediteringsrådet det kritisk, at uddannelsen ikke fuldt ud opfylder nogle af de 5 kriterier. Akkrediteringsrådet 3. marts 2011 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde 5 1455 København K Telefon 3392 6900 Telefax 3392 6901 E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted www.acedenmark.dk CVR-nr. 30603907 Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon 3392 6908 Telefax 3395 1300 E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr. 10-089490 Dok nr. 1732039 Side 1/3 I forlængelse heraf finder Akkrediteringsrådet, at Kriterium 1 om behov for uddannelsen, kriterium 2 om uddannelsens forskningsbasering, kriterium 3 om uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte samt kriterium 4 om uddannelsens struktur og tilrettelæggelse er delvist tilfredsstillende opfyldt: Kriterium 1: Akkrediteringsrådet bemærker, at der på uddannelsen endnu ikke finder en formaliseret løbende dialog sted med aftagere, idet første møde i uddannelsens Advisory Board endnu ikke har været afholdt. 1 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 2 Bekendtgørelse nr. 1402 af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).
Kriterium 2: Akkrediteringsrådet bemærker, at uddannelsen kun i begrænset omfang baserer sig på det tilknyttede forskningsmiljøs forskning. Derudover tilrettelægges uddannelsen kun i nogen grad af fastansatte forskere, VIP, der forsker inden for et forskningsområde af relevans for uddannelsen. Samtidig undervises de studerende kun i mindre grad af VIP er og det er uklart, om de studerende har mulighed for en tæt kontakt til disse. Med udgangspunkt i den lave VIP/DVIP ratio bemærker Akkrediteringsrådet, at uddannelsen kun i nogen grad udbydes i nær tilknytning til et aktivt forskningsmiljø. Kriterium 3: Akkrediteringsrådet bemærker, at uddannelsens kompetenceprofil kun i nogen grad vurderes at leve op til typebeskrivelsen for masteruddannelser jf. kvalifikationsrammen. Kriterium 4: Akkrediteringsrådet bemærker, at uddannelsens kompetenceprofil kun i nogen grad understøttes af fagelementernes læringsmål, og at det på den baggrund er uklart, hvorvidt de studerende vil kunne nå de kompetencer, der fremgår af kompetenceprofilen. Det er ligeledes uklart, hvorvidt de studerende vil kunne opnå det relevante refleksionsniveau for en masteruddannelse, som det fremgår af typebeskrivelsen for masteruddannelser i kvalifikationsrammen. Derudover finder Akkrediteringsrådet, at kriterium 5 om løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen er ikke tilfredsstillende opfyldt: ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/3 Kriterium 5: I kriterium 5 er der foretaget en vurdering af den løbende interne kvalitetssikring af uddannelsen. I denne vurdering er der både sket en vurdering af universitetets overordnede kvalitetssikringssystem samt af kvalitetssikringen af den konkrete uddannelse, herunder hvordan den indgår i universitetets overordnede kvalitetssikringssystem. Akkrediteringsrådet bemærker konkret: at CBS kvalitetssikring kun i nogen grad lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring. Det vurderes videre, at sammenhængen mellem den danske og engelske version af kvalitetssikringspolitikken er uklart beskrevet, og at ikke alle mål i den engelske version er understøttet af procedurer. at uddannelsen ikke i tilstrækkelig grad er integreret i institutionens kvalitetssikringssystem. Det vurderes således, at samarbejdsaftalen mellem PHM og CBS ikke i tilstrækkelig grad præciserer kravene til kvalitetssikring af uddannelsen. Videre vurderes det at være uklart, hvilke informationer der indsamles og anvendes af uddannelsesledelsen, og at uddannelsesledelsen alene på baggrund af undervisningsevalueringer og en mere uformel kontakt til de studerende tager hånd om eventuelle problemer på uddannelsen. Universitetet gives en frist på 1 år til at rette op på ovenstående forhold. Inden udløbet af denne frist skal universitetet indsende tilstrækkelig og relevant dokumentation for ændringer af ovenstående forhold, hvorefter der vil blive udarbejdet en supplerende akkrediteringsrapport. Herefter vil rådet træffe afgørelse om akkreditering på baggrund af den supplerende akkrediteringsrapport. Såfremt uddannelsen på dette tidspunkt fuldt ud lever op til betingelserne for en positiv akkreditering, vil den kunne blive godkendt for den resterende turnusperi-
ode. Turnusperioden for kandidatuddannelser er af Akkrediteringsrådet fastsat til seks år, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 9. februar 2011indsendt indstilling til Universitetsog Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse for maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 24. februar 2011 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Master i skat Master of Tax ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 60 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Masteruddannelsen indplaceres på deltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er 5876. Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: UDD 8844 AUDD 8844. Evt. fastsættelse af maksimumrammer Styrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. masterbekendtgørelsens 10. Styrelsen har noteret sig, at universitetet ikke har fastsat en maksimumramme for tilgangen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen tilknyttes censorkorpset for erhvervsøkonomi. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets betingede positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3 3, stk. 1. Universitetet gives en frist på 1 år til at rette op på ovenstående forhold. Den betingede akkreditering er gældende til og med den 1. juli 2012 jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Falder ansøgningsfristen på en lørdag eller søndag, skal ansøgningen indsendes fredagen inden. 3 Lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 (universitetsloven).
Adgangskrav Følgende bacheloruddannelse er direkte adgangsgivende til uddannelsen: Den erhvervsøkonomiske bacheloruddannelse (HA) Desuden stilles krav om minimum to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende eksamen. Udbudssted Uddannelsen udbydes i samarbejde mellem Copenhagen Business School og Professionshøjskolen Metropol. Undervisningen afvikles i Professionshøjskolens lokaler i henholdsvis København og Århus. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2009 om visse masteruddannelser ved universiteterne. Uddannelsen er dansksproget, og udbydes ikke på andre universiteter. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 4/4 Akkrediteringsrådets afgørelser kan, jf. akkrediteringslovens 14, stk. 1, ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse kan dog i henhold til akkrediteringslovens 14, stk. 2, indbringes for UBST. Det betyder, at der kan klages til UBST, hvis universitetet mener, at afgørelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med de regler, som gælder for akkreditering af universitetsuddannelser. Der kan ikke klages over de faglige vurderinger, der er indgået i afgørelsen, idet Akkrediteringsrådets faglige vurderinger er endelige. Fristen for at klage over afgørelsen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt universitetet. En eventuel klage skal indsendes til: Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade 43 1260 København K Eller på e-mail: ubst@ubst.dk
Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: andj@acedenmark.dk eller telefon: 25 18 66 08, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen Side 5/5
Masteruddannelsen i skat Copenhagen Business School Turnusakkreditering 2010-2
Turnusakkreditering, 2010-2 Publikationen er udgivet elektronisk på www.acedenmark.dk 2
Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Resumé af kriterievurderingerne... 9 Grundoplysninger... 10 Uddannelsens kompetenceprofil... 11 Uddannelsens struktur... 12 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet... 13 Kriterium 1: Behov for uddannelsen... 13 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse... 16 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet... 16 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring... 24 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau... 24 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse... 27 Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen... 33 Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen... 41 Tilskudsmæssig indplacering... 41 Titel... 41 Den normerede studietid... 41 Eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen... 41 Legalitet... 42 Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af?... 42 Hovedområde... 42 Censorkorps... 42 Sprog... 42 Adgang... 42 Adgangsbegrænsning for masteruddannelsen... 43 Særlige forhold... 43 Uddannelser som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv... 43 Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser... 43 Parallelforløb og fællesuddannelser... 43 Andre forhold... 43 3
Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr. 1402 af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4
Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for skat Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for skat Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for masteruddannelsen i skat består af: Kernefaglig ekspert Professor Peter Melz, Juridiska fakulteten, Stockholms universitet Aftagerrepræsentant Advokat Line Marie Pedersen, Lett Advokatfirma Studerende Læge Christine Dichmann, master i evaluering Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 1. juli 2010 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation Supplerende oplysninger af 21. september 2010 vedrørende: - Læringsmiljøvurdering og boglister for udvalgte fagelementer. Supplerende oplysninger af 28. september 2010 vedrørende: - Samarbejdsaftale mellem CBS og Produktionshøjskolen Metropol. Supplerende oplysninger af 7. oktober 2010 vedrørende: - Publikationer og VIP-årsværk. Supplerende oplysninger af 11. oktober 2010 vedrørende: - Kvalitetssikringspolitik, herunder bl.a. status og studielederberetninger. Supplerende oplysninger af 14. oktober 2010 vedrørende: - Løbende justering af kvalitetssikringspolitikken og sikring af de studerendes eksamener. Supplerende oplysninger af 15. oktober 2010 vedrørende: - Publikationer og VIP årsværk for 2007, 2008 og 2009. Supplerende oplysninger af 9. november 2010 vedrørende: - Nedlæggelse af CBS Learning Lab. Supplerende oplysninger af 30. november 2010 vedrørende: - Legalitetsforhold. Supplerende oplysninger af 1. december 2010 vedrørende: 5
- Kvalitetssikringspolitikken i forbindelse med medarbejderudviklingssamtaler og opfølgning på evalueringsresultater. Akkrediteringspanelets besøg på universitetet Den 7. oktober 2010 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 16. december 2010 Høringssvar modtaget 10. januar 2011 Sagsbehandling afsluttet 20. januar 2011 Bemærkninger - Bilag a: uddannelsens struktur som den fremgik af www.cbs.dk/content/view/full/33257 den 20. september 2010. - Akkrediteringsrapportens sidehenvisninger refererer hvor det er muligt til universitetets egne sidetal som de fremgår af dokumentationsrapporten. De steder, hvor det ikke er muligt at refererer til universitetets egne sidetal, refereres til det samlede sidetal for dokumentationsmaterialet, som det genereres af ACE Denmarks ansøgningsmodul, dette angives som samlet sidetal. 6
Indstilling ACE Denmark indstiller masteruddannelsen i skat til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Masteruddannelsen i skat på Copenhagen Business School indstilles til betinget positiv akkreditering. Det vurderes, at det inden for en periode på 1 år er muligt for universitetet at iværksætte tiltag, som kan rette op på problemerne, samt at dokumentere dette i form af nye handlingsplaner, strategier, supplerende redegørelser el. lign., sådan at uddannelsen ved periodens ophør vil opfylde kriterierne for kvalitet og relevans og derved opnå en positiv akkreditering. Det vurderes videre, at uddannelsen har en så tilstrækkelig kvalitet, at det er forsvarligt over for de studerende, at uddannelsen fortsætter i perioden. Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om: - Behov for uddannelsen (kriterium 1), fordi der endnu ikke finder en formaliseret løbende dialog sted med aftagere, idet første møde i uddannelsens Advisory Board endnu ikke har været afholdt. - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2), fordi der er en sammenhæng mellem de af universitetet angivne forskningsmiljøer bag uddannelsen og den faktiske undervisning på uddannelsens fagelementer, men det vurderes imidlertid, at uddannelsen kun i begrænset omfang baserer sig på denne forskning. Set i lyset af, at et vist metodemæssigt slægtskab mellem forskning i fagområdet og praktikeres arbejde på højt niveau inden for feltet anerkendes, er det dog vurderingen, at inddragelsen af kvalificerede praktikere i nogen grad kompenserer for denne mangel. Det vurderes, at uddannelsen kun i nogen grad tilrettelægges af fastansatte forskere, VIP, der forsker inden for et forskningsområde af relevans for uddannelsen. Det er videre vurderingen, at de studerende kun i mindre grad undervises af VIP er og det er uklart, om de studerende har mulighed for en tæt kontakt til disse. Det vurderes ligeledes med udgangspunkt i den lave VIP/DVIP ratio, at uddannelsen kun i nogen grad udbydes i nær tilknytning til et aktivt forskningsmiljø. - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3), fordi uddannelsens kompetenceprofil kun i nogen grad vurderes at leve op til typebeskrivelsen for masteruddannelser jf. kvalifikationsrammen. - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4), fordi kompetenceprofilen kun i nogen grad understøttes af fagelementernes læringsmål, og det vurderes på den baggrund at være uklart, hvorvidt de studerende vil kunne nå de kompetencer, der fremgår af kompetenceprofilen. Det vurderes ligeledes at være uklart, hvorvidt de studerende vil kunne opnå det relevante refleksionsniveau for en masteruddannelse, som det fremgår af typebeskrivelsen for masteruddannelser i kvalifikationsrammen. Uddannelsen vurderes ikke på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om: - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), fordi CBS system for kvalitetssikring kun i nogen grad lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring. Det vurderes videre, at sammenhængen mellem den danske og engelske version af kvalitetssikringspolitikken er uklart beskrevet, og at ikke alle mål i den engelske version er understøttet af procedurer. Yderligere vurderes det, at uddannelsen ikke i tilstrækkelig grad er integreret i institutionens kvalitetssikringssystem. Det vurderes således, at samarbejdsaftalen mellem PHM og CBS ikke i til- 7
strækkelig grad præciserer kravene til kvalitetssikring af uddannelsen. Videre vurderes det at være uklart, hvilke informationer der indsamles og anvendes af uddannelsesledelsen, og at uddannelsesledelsen alene på baggrund af undervisningsevalueringer og en mere uformel kontakt til de studerende tager hånd om eventuelle problemer på uddannelsen. 8
Resumé af kriterievurderingerne Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende 1 2 3 4 5 9
Grundoplysninger Udbudssted Uddannelsen udbydes i samarbejde mellem Copenhagen Business School og Professionshøjskolen Metropol. Undervisningen afvikles i Professionshøjskolen Metropols lokaler i henholdsvis København og Århus (Viby J). Sprog Uddannelsen udbydes på dansk Hovedområde Samfundsvidenskab Masteruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år År Optagne Indskrevne Fuldførte 2007 231 231 20 2008 220 220 39 2009 268 268 28 På mødet med ledelsen blev det oplyst, at antallet af optagne indeholder de der læser hele uddannelsen, samt de der læser et enkelt modul, idet optag sker pr. modul. 10
Uddannelsens kompetenceprofil (Bilag 3.1.1. A). 11
Uddannelsens struktur 1. semester 2. semester 1. år Obligatorisk fag 7½ ECTS Obligatorisk fag 7½ ECTS Obligatorisk fag 7½ ECTS Valgfrit fag 7½ ECTS 2. år Valgfrit fag 7½ ECTS Valgfrit fag 7½ ECTS Afhandling inkl. juridisk metodefag 15 ECTS Obligatoriske fag: Der vælges tre blandt følgende fag: Valgfri fag: Der vælges tre blandt følgende fag: Erhvervsbeskatning (omfang 7 ½ ECTS) Selskabsbeskatning (omfang 7 ½ ECTS) Kapitalgevinstbeskatning I (omfang 7 ½ ECTS) Kapitalgevinstbeskatning II (omfang 7 ½ ECTS) International skatteret I (omfang 7 ½ ECTS) International skatteret II (omfang 7 ½ ECTS) Skatteproces (omfang 7 ½ ECTS) Årsrapport og skatteregnskab (omfang 7 ½ ECTS) Dødsboskifte og dødsboskatteret (omfang 7 ½ ECTS) Transfer pricing (omfang 7 ½ ECTS) Moms (omfang 7 ½ ECTS) Insolvensret og- beskatning (omfang 7 ½ ECTS) Ikke valgte obligatoriske fag (omfang 7 ½ ECTS) De studerende kan, når de skal vælge 3 blandt de 7 valgfrie fag, ligeledes vælge de fag blandt de obligatoriske fag, de ikke allerede har gennemført. Udover at masterafhandlingen skal afslutte uddannelsen, er der jf. studieordningen, ingen bindinger på rækkefølgen af fagelementer. (Dokumentationsrapporten, s. 16; bilag 3.1.1. B og bilag a). 12
Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Det fremgår af dokumentationsrapporten, at der er en løbende dialog med dekanens Advisory Board, som er det overordnede Advisory Board på Copenhagen Business School (herefter CBS). Formålet med dekanens Advisory Board er at give råd om udvikling af nye og eksisterende uddannelser i relation til virksomhedernes og arbejdsmarkedets behov. Udover prodekan for uddannelse samt dekan består dekanens Advisory Board af 8 eksterne medlemmer, der repræsenterer forskellige interesseorganisationer og større virksomheder. Der afholdes møder ca. 4 gange årligt (Dokumentationsrapporten, s. 2). Dokumentationsrapporten er vedlagt to referater fra møder i dekanens Advisory Board. Et referat af møde den 29. maj 2009, hvoraf det fremgår, at der blandt andet er blevet orienteret om strategiske initiativer, herunder en nordisk master samt et referat af møde den 18. maj 2010, hvor det fremgår, at en række af de uddannelser der står overfor akkreditering er blevet drøftet. Det fremgår dog ikke, at masteruddannelsen i skat er blevet drøftet. Akkrediteringspanelet vurderer, at dekanens Advisory Board primært drøfter overordnede uddannelsesmæssige spørgsmål, og at det er uklart, hvordan drøftelserne her finder anvendelse i forhold til sikring af kvalitet og relevans for masteruddannelsen i skat. For masteruddannelsen i skat er der i løbet af efteråret 2009 og foråret 2010 etableret et Advisory Board bestående af 10 personer, der tilsammen repræsenterer 3 større relevante aftagergrupper for uddannelsen herunder SKAT, revisions- og advokatfirmaer for eksempel Deloitte og Bech-Bruun samt større danske virksomheder for eksempel Novo Nordisk og Danske Bank. Det fremgår videre, at studieleder, programkoordinator samt dr.jur. Niels Winter Sørensen forventes at deltage i møderne (Dokumentationsrapporten, s. 3). Der har endnu ikke været afholdt et møde i uddannelsens Advisory Board. Det fremgik på mødet med ledelsen, at det første møde skal afholdes sidst i november 2010, og det herefter planlægges at afholde et til to møder om året. Det fremgår af samarbejdsaftalen mellem CBS og Professionshøjskolen Metropol (herefter PHM), at: Uddannelsen til Master i Skat er en revideret version af 2 masterlignende uddannelser inden for skatteområdet (MTA og MTL), som DFH [nuværende PHM] tidligere har udbudt. Ved udbuddet af den nye Master i Skat ophører DFH s udbud af MTA- og MTL- uddannelserne. (Supplerende oplysninger af 28. september 2010). Af dokumentationsrapporten fremgår det, at der siden uddannelsens start i januar 2004 efter behov har været afholdt ad hoc møder med repræsentanter fra SKAT s uddannelsesafdeling, hvor blandt andet indholdet af eksisterende fag samt behov for nye har været drøftet (Dokumentationsrapporten, s. 3). Med etableringen af et Advisory Board er det hensigten af opnå: en mere nuanceret drøftelse af fagenes indhold og relevans, idet de øvrige aftagergrupper fremover også vil deltage i disse drøftelser (ibid.). 13
På mødet med ledelsen blev det oplyst, at flere aftagergrupper igennem uddannelsens udvikling har vist sig relevante, hvorfor finanssektoren for eksempel er repræsenteret i uddannelsens Advisory Board. Formålet med etableringen af et Advisory Board for uddannelsen er at indhente forslag og ideer til den videre udvikling af uddannelsen. Universitetet anfører endvidere i dokumentationsrapporten s. 4, at mange af uddannelsens undervisere kommer fra relevante aftagergrupper. På mødet med ledelsen blev disse undervisere fremhævet som en væsentlig kilde til sikring og udvikling af uddannelsens relevans ved blandt andet udvikling af uddannelsens fagudbud. Faget insolvensbeskatning blev nævnt som eksempel på et fagelement udviklet på baggrund af denne uformelle kontakt. Ligeledes anfører universitetet uddannelsens censorer som en vigtig kontakt til aftagergrupperne. Det fremgår, at der ved udvælgelsen af censorer lægges vægt på, at: disse (eller nogen af dem) er repræsentative for master i skats aftagergrupper. Det bliver eksemplificeret med censorer fra for eksempel revisionsfirmaet KPMG, Landsskatteretten og Skatteministeriet. Gennem den nære kontakt med disse censorer tilflyder der uddannelsen vigtig information om relevans og indhold (Dokumentationsrapporten, s. 4). Af universitetets høringssvar fremgår følgende: Som en generel tilbagemelding ønsker vi at henlede opmærksomheden på, at den løbende dialog med såvel den største aftager, SKAT, som øvrige aftagere har været meget velfungerende om end dette ikke kan dokumenteres via mødereferater. Dialogen har medført, at der på baggrund af tilbagemeldinger gennem de sidste 5 år er udviklet 5 nye fag og afviklet 1 fag. Desuden har uddannelsen de sidste 5 år fået 300 390 fagtilmeldinger pr. år, hvilket vi også anser for en vægtig indikator for aftagerinteresse. (Høringssvar af 10. januar 2011). Akkrediteringspanelet bemærker positivt justeringen i uddannelsens fagudbud, men vurderer ikke, at høringssvaret giver anledning til en ændret vurdering og fastholder således, at uddannelsen i nogen grad har etableret en løbende dialog med relevante aftagere, der har været anvendt til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Akkrediteringspanelet ser positivt på systematiseringen og udvidelsen af aftagerinddragelsen ved etableringen af et Advisory Board for uddannelsen men konstaterer, at første møde endnu ikke har været afholdt. Dialog med dimittender Universitetet oplyser, at dialogen med dimittender på CBS generelt i en årrække har haft en mere uformel karakter, men at den i den seneste tid er blevet mere formel og systematisk (Dokumentationsrapporten, s. 4). Således fremgår det, at der i foråret 2010 er gennemført en dimittendundersøgelse for alle kandidatuddannelser på CBS, hvis formål var at tilvejebringe et systematiseret kvantitativt og kvalitativt input fra CBS dimittender til anvendelse i det løbende kvalitetsarbejde på såvel uddannelsesniveau som på CBS samlet set. Det fremgår imidlertid videre, at der ikke er foretaget dimittendundersøgelser for CBS masteruddannelser. Universitetet planlægger at gennemføre dimittendundersøgelser for masteruddannelserne, herunder masteruddannelsen i skat, i løbet af efteråret 2010/foråret 2011 efter samme koncept som dimittendundersøgelserne for kandidatuddannelserne (Dokumentationsrapporten, s. 4). Om masteruddannelsen i skat anføres det, at: Gennem programkoordinator Ole Aagesens omfattende kursusvirksomhed holdes der efterfølgende kontakt til en del af vores dimittender, som deltager på nævnte kurser. Det giver gode muligheder for uformel feedback på uddannelsens relevans og indhold samt behov for eventuelle nye fag på uddannelsen (Dokumentationsrapporten, s. 5). Det fremgår videre, at der i et enkelt tilfælde er blevet ansat en tidligere dimittend, som underviser på uddannelsen, hvilket har givet en god dialog om det fag, vedkommende underviser i (ibid.). På besøget med ledelsen fremgik det, at de studerende i forbindelse med udøvelsen af deres erhverv løbende anvender det tillærte stof, hvilket medvirker til, at uddannelsen umiddelbart får tilbagemeldinger på fagenes relevans. 14
Det fremgår videre af dokumentationsrapporten, at det på baggrund af, at uddannelsen har produceret 150-200 dimittender, overvejes at etablere en dimittendforening (Dokumentationsrapporten, s. 5). Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående, at der ikke finder en systematiseret løbende dialog sted med dimittenderne, der kan anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens kvalitet og relevans. Det bemærkes dog, at en dimittendundersøgelse planlægges gennemført, og at en løbende uformel dialog med dimittenderne i et vist omfang finder sted, men det vurderes at være uklart, i hvilket omfang den anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt. Akkrediteringspanelet vurderer, at der endnu ikke finder en formaliseret løbende dialog sted med aftagere, idet første møde i uddannelsens Advisory Board endnu ikke har været afholdt. Det vurderes dog, at der løbende foregår en uformel dialog med relevante aftagere for uddannelsen samt dimittender, og at denne i nogen grad anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 2-5 Bilag 1.1.1. A: Referat fra CBS s Advisory Board s møde, maj 2010 Bilag 1.1.1. B: Referat fra CBS s Advisory Board s møde, maj 2010 Supplerende oplysninger af 28. september 2010 Høringssvar af 10. januar 2011 15
Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Som det fremgår af kriterium 1 udbydes masteruddannelsen i skat i samarbejde mellem CBS og PHM. Det fremgår af dokumentationsrapporten, at: Allerede fra start var det hensigten, at der skulle være et nært samarbejde mellem CBS/Forvaltningshøjskolen [Professionshøjskolen Metropol] på den ene side og andre forskningsinstitutioner i Danmark [associerede enheder], hvor der forskes og undervises i skat, på den anden side (Dokumentationsrapporten, s. 5). Universitetet anfører således at: Når uddannelsens forskningsmiljø skal beskrives inddrages, udover CBS og PHM, også den forskning, som udøves af fagkoordinatorer der kommer fra de associerede enheder. (Dokumentationsrapporten, s. 5). Universitetet inddrager således undervisere/fagkoordinatore fra CBS, PHM samt andre forskningsinstitutioner i Danmark, når sammenhængen mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer skal anskueliggøres. Universitetet har i tabel 1 nedenfor illustreret sammenhængen mellem uddannelsens enkelte fag, og den forskning som bedrives af særligt uddannelsens studieleder og fagkoordinatorer. (Dokumentationsrapporten, s. 6). 16
Universitetet anfører videre, at en stor del af uddannelsens undervisere har publiceret i faglige tidsskrifter. Det er ikke altid lykkedes, at finde undervisere, der også har publiceret, men det kan nævnes, at uddannelsen i 2009 i alt havde 51 undervisere (inkl. de i tabel 1 nævnte fagkoordinatorer, som alle også er undervisere), hvoraf 43 undervisere i større eller mindre omfang havde publiceret i bøger og faglige tidsskrifter. (Dokumentationsrapporten, s. 6). Ledelsen oplyste på mødet, at en af de centrale tilrettelæggere, efter 2 års orlov netop er fratrådt sin stilling som professor på CBS. Vedkommende, der tidligere var fagkoordinator på 2 fagelementer, fungerer fortsat som fagkoordinator på et enkelt fagelement og leverer fortsat undervisning til uddannelsen. På baggrund af tabel 1, undervisernes CV er i bilag 2.1.1. A-C samt mødet med uddannelsens ledelse, er det akkrediteringspanelets vurdering, at der er relevant forskning, der understøtter uddannelsen. Imidlertid konstaterer akkrediteringspanelet, at en række af uddannelsens centrale undervisere og fagkoordinatorer er DVIP er, nogle heraf med et begrænset antal publiceringer indenfor skatteområdet. Ledelsen tilkendegav på besøget, at der bliver lagt vægt på at have praktikere som undervisere på uddannelsen, da uddannelsens fagområde er meget teknisk og praktisk betonet. Akkrediteringspanelet anerkender i den forbindelse, at fagområdets karakter medfører et vist metodemæssigt slægtskab mellem forskning inden for fagområdet og praktikeres arbejde på højt niveau inden for fagområdet. Akkrediteringspanelet vurderer således, at der er en sammenhæng mellem de af universitetet angivne forskningsmiljøer bag uddannelsen og den faktiske undervisning på uddannelsen fagelementer, men det vurderes imidlertid, at uddannelsen kun i begrænset omfang baserer sig på denne forskning. Set i lyset af, at akkrediteringspanelet jf. ovenstående anerkender et vist metodemæssigt slægtskab mellem forskning inden for fagområdet og praktikeres arbejde på højt niveau inden for feltet, er det dog akkrediteringspanelets vurdering, at inddragelsen af kvalificerede praktikere i nogen grad kompenserer for denne mangel. Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at det af universitetets høringssvar fremgår: Vi vil i relation hertil gerne henlede opmærksomheden på, at praktikerne på uddannelsen leverer en betydelig forskningsproduktion. Og det faktum at de er aktive forskere bør veje tungere end deres ansættelsesmæssige tilknytning (se endvidere rapportens bilag 2.2.1 A og s. 80, bilag 2.2.1 C, s. 101-102). Akkrediteringspanelet vurderer imidlertid, at der er taget højde for det af universitetet anførte, og fastholder således sin vurdering. Forskningens samvirke med praksis Det anføres i dokumentationsrapporten, at universitetet har en tradition for et tæt samarbejde med erhvervslivet, og på institutionelt niveau for eksempel har 25 corporate partners, hvis formål er at bygge bro mellem uddannelses-/forskningsverdenen på den ene side og erhvervslivet på den anden (Dokumentationsrapporten, s. 7). For masteruddannelsen i skat anføres det, at det inden for forskning i skatteret er meget almindeligt, at forskeren interagerer med praksis. Det kan være en praktiker, der kontakter en forsker med en skattemæssig problemstilling, som forskeren efterfølgende finder, at der er et behov for at lave en større analyse af, hvilket kan resultere i en peer-reviewed artikel eller en videnskabelig bog (Dokumentationsrapporten, s. 7). Det anføres videre, at uddannelsen er kendetegnet ved, at: underviserne dels består af højt estimerede lektorer og professorer ansat ved forskningsinstitutionerne og dels består af praktikere, ansat i ledende stillinger i erhvervslivet og i offentlige institutioner, fortrinsvis SKAT. (Dokumentationsrapporten, s. 7). Således: opnås en hensigtsmæssig kombination mellem teori og praksis i undervisningen i de enkelte fag og dermed også i uddannelsen som helhed. Praksiselementet styrkes også af de studerendes som oftest meget store praktiske erfaring indenfor skatteområdet (ibid.). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at uddannelsen samvirker med praksis. 17
Uddannelsens tilrettelæggere På mødet med ledelsen blev det oplyst, at de oprindelige fagelementer på uddannelsen blandt andet er udviklet af uddannelsens programkoordinator, der dermed i udgangspunktet har været med til at fastlægge de faglige rammer for uddannelsen. Det blev videre oplyst, at det er fagkoordinatorernes opgave at sikre sammenhæng mellem undervisning, pensum og eksamen og at komme med oplæg til curriculum, der efterfølgende godkendes af uddannelsens ledelse. Af samarbejdsaftalen mellem CBS og PHM fremgår det, at den daglige drift af uddannelsen varetages af og på PHM, og at der i den forbindelse er etableret en funktion som programkoordinator, der overfor studieleder har ansvaret for den daglige drift. Studieleder udpeges efter indstilling fra studienævnet af rektor for CBS, der ligeledes har det overordnede og faglige ansvar for uddannelsen (Supplerende oplysninger af 28. september 2010). Det fremgår af dokumentationsrapporten, at tre lærerrepræsentanter sidder i studienævnet: - Lektor Ulrik Gorm Møller, Institut for Regnskab og Revision, CBS. - Dr. jur., Niels Winther-Sørensen, partner i revisionsfirmaet Ernst & Young, professor ved CBS indtil efteråret 2010. - Lektor Ole Aagesen, Professionshøjskolen Metropol samt ekstern lektor ved Juridisk Institut på CBS. Universitetet anfører, at disse repræsentanter forholdsvis bredt repræsenterer uddannelsens fagområder (Dokumentationsrapporten, s. 8). Akkrediteringspanelet bemærker, at det på mødet med underviserne blev bekræftet, at fagkoordinatorernes opgave er at sikre sammenhæng på det enkelte fagelement. Ligeledes bemærker panelet, at ledelsen på mødet tilkendegav, at det var hensigten at afholde et årligt koordinationsmøde med underviserne med henblik på tilrettelæggelse og fastlæggelse af curriculum, men at det kun i mindre grad kunne genkendes blandt underviserne, der til gengæld gav udtryk for, at koordineringen finder sted over mail. Det fremgår af dokumentationsrapporten, at: Af uddannelsens 13 fagområder (inkl. masterafhandling og metodefag) varetages de 6 fag (dvs. knap halvdelen af det samlede udbud) af fagkoordinatorer (fagansvarlige) af fastansatte aktive forskere ved CBS, PHM og de associerede enheder. (Dokumentationsrapporten, s. 8). Fagkoordinatorerne for de øvrige fagelementer: er ikke ansat ved forskningsinstitutioner, men nogle af dem har dog en vis forskningsproduktion bag sig. (Dokumentationsrapporten, s. 3). Akkrediteringspanelet bemærker, at 7 af uddannelsens 13 fagelementer har fagkoordinatorer, der ikke er VIP. Dertil kommer, at det er uklart, i hvilken grad 2 fagkoordinatorer på de øvrige fagelementer kan medregnes som VIP, idet den ene for nyligt er overgået fra at være fastansat på CBS til at være tilknyttet som ekstern lektor, og den anden har sin primære ansættelse på PHM. Akkrediteringspanelet har ved vurderingen inddraget fagområdets karakter med hensyn til et metodemæssigt slægtskab mellem forskning og praksis på højt niveau. Det er således akkrediteringspanelet vurdering, at uddannelsen kun i nogen grad tilrettelægges af fastansatte forskere, VIP, der forsker inden for et forskningsområde af relevans for uddannelsen. VIP/DVIP-ratio Universitetet har opgjort årsværk for VIP og DVIP samt VIP/DVIP ratio på følgende måde: 18
Universitetet anfører at: Andelen af VIP der underviser på master i skat, kan forekomme relativt beskedent. Man skal dog i denne sammenhæng huske på, hvad der tidligere er nævnt, nemlig at en stor del af DVIP også har en (i nogle tilfælde dog begrænset) skriftlig produktion som ballast for undervisningen. Tillige skal det erindres, at Master i Skat foruden at fokusere på den forskningsbaserede undervisning også har til formål samtidig at være meget praksisorienteret (Dokumentationsrapporten, s. 10). Ledelsen oplyste på mødet, at der anvendes VIP-undervisere på alle fagelementer. Antallet af undervisere afspejler, at det tilstræbes at anvende de mest relevante undervisere i forhold til det, der forelæses i. Ledelsen tilkendegav et ønske om at øge antallet af VIP tilknyttet uddannelsen, men anførte samtidig, at forskningen i skat i Danmark er begrænset og spredt ud på de forskellige institutioner i Danmark, og derfor bygger uddannelsen på et bredt samarbejde med disse institutioner. En øget tilknytning af VIP blev eksemplificeret med oprettelsen af et nyt fagelement på uddannelsen, insolvensret- og beskatning, hvor fagkoordinator samt undervisere er VIP er fra Aalborg Universitet. Akkrediteringspanelet bemærker, at undervisere/fagkoordinatorer tilknyttet associerede enheder jf. universitetet regnes som VIP ved beregningen af VIP/DVIP-ratioen, herunder PHM og andre som fremgår af tabel 1 side 16. Akkrediteringspanelet bemærker, at VIP/DVIP-ratioen på uddannelsen ligger væsentligt under hovedområdet på landsplan. Det er på baggrund af ovenstående akkrediteringspanelets vurdering, at de studerende kun i mindre grad undervises af VIP er. 19
Antal studerende pr. VIP Universitetet har redegjort for antal VIP i forhold til antal studerende på uddannelsen i nedenstående tabel: Akkrediteringspanelet noterer, at STUD/VIP-ratioen opgjort på baggrund af årsværk i 2009 opgøres til 44. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at det er uklart, om de studerende har mulighed for en tæt kontakt til VIP er, men bemærker dog, at de studerende på besøget gav udtryk for generelt at opleve, at underviserne var til rådighed over eksempelvis mail. Uddannelsens nære tilknytning til et aktivt forskermiljø Ifølge universitetet afvikles undervisningen på uddannelsens enkelte fagelementer henholdsvis i lokaler på PHM i København og PHM i Århus, Viby J. Universitetet anfører, at: Det forhold, at uddannelsen udbydes 2 steder, giver ingen kvalitetsmæssige problemer eller problemer for de studerende med at være i nær tilknytning til lærer-/forskningsmiljøet, da det er den samme lærer, der underviser både i København og i Århus. Det er også de samme lærere, der er vejledere de to steder. (Dokumentationsrapporten, s. 11). Det anføres yderligere, at: Den tætte kontakt til forskningsmiljøet styrkes yderligere, når den studerende når frem til masterafhandlingen, hvor ca. 2/3 af vejledningerne varetages af professorer og lektorer (2010: 62,1 %). (Dokumentationsrapporten, s. 11). Set i lyset af, at en række af uddannelsens fagelementer ikke koordineres af VIP, bemærker akkrediteringspanelet kritisk, at ca. en tredjedel af de studerende udarbejder masterprojekt, uden at der er tilknyttet en VIPvejleder med forskningsforpligtigelse. Med udgangspunkt i akkrediteringspanelets vurdering ovenfor vedrørende uddannelsens VIP/DVIP-ratio vurderes uddannelsen kun i nogen grad at blive udbudt i nær tilknytning til et forskningsmiljø. Forskningsmiljøets kvalitet Universitetet har i redegørelsen for forskningsmiljøets kvalitet opgjort publikationer for de involverede forskningsmiljøer. For CBS s vedkommende er de centrale institutter: Institut for Regnskab & Revision og Juridisk Institut. For PHM s vedkommende er det programkoordinator [O.A]. For SDU og KU er der foruden fagkoordinatorerne [ ] medtaget de ved institutionerne fastansatte undervisere, som underviser på Master i Skat (Dokumentationsrapporten, s. 11). Opgørelserne fremgår nedenfor: 20
21
I supplerende oplysninger af 15. oktober 2010 er publikationerne for Institut for Regnskab og Revision og Juridisk Institut adskilt, og VIP årsværk for de to Institutter i 2007, 2008 og 2009 er angivet. Således fremgår følgende: Publikationer \ Institutter JUR RR I alt 2009 Forskningpublikationer 72 26 98 Artikler i peer-reviewed videnskabelige tidsskrifter 14 16 30 Artikler i videnskabelige tidsskrifter, som ikke er peer-reviewed 32 4 36 Videnskabelige bøger, monografier 10 4 14 Bidrag til videnskabelige bøger antologier 16 2 18 Antal VIP årsværk Antal personer JUR RR JUR RR 17,3 19,6 20 21 2008 Forskningpublikationer 103 13 116 Artikler i peer-reviewed videnskabelige tidsskrifter 33 9 42 19,98 17,98 26 22 Artikler i videnskabelige tidsskrifter, som ikke er peer-reviewed 33 2 35 Videnskabelige bøger, monografier 10 1 11 Bidrag til videnskabelige bøger antologier 27 1 28 2007 Forskningpublikationer 57 12 69 Artikler i peer-reviewed videnskabelige tidsskrifter 15 6 21 18,5 16,37 28 21 Artikler i videnskabelige tidsskrifter, som ikke er peer-reviewed 27 4 31 Videnskabelige bøger, monografier 7 1 8 Bidrag til videnskabelige bøger antologier 8 1 9 Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående opgørelser samt de til dokumentationsrapporten vedlagte CV er, at forskningsmiljøet på CBS og bidragene fra de øvrige forskere er af tilstrækkelig høj kvali- 22
tet. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at forskningspublikationen for Institut for Regnskab og Revision, er fordoblet fra 2008-2009. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er en sammenhæng mellem de af universitetet angivne forskningsmiljøer bag uddannelsen og den faktiske undervisning på uddannelsens fagelementer, men det vurderes imidlertid, at uddannelsen kun i begrænset omfang baserer sig på denne forskning. Set i lyset af, at akkrediteringspanelet anerkender et vist metodemæssigt slægtskab mellem forskning i fagområdet og praktikeres arbejde på højt niveau inden for feltet, er det dog akkrediteringspanelets vurdering, at inddragelsen af kvalificerede praktikere i nogen grad kompenserer for denne mangel. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen kun i nogen grad tilrettelægges af fastansatte forskere, VIP, der forsker inden for et forskningsområde af relevans for uddannelsen. Det er videre akkrediteringspanelets vurdering, at de studerende kun i mindre grad undervises af VIP er, og det er uklart, om de studerende har mulighed for en tæt kontakt til disse. Det vurderes ligeledes med udgangspunkt i den lave VIP/DVIP ratio, at uddannelsen kun i nogen grad udbydes i nær tilknytning til et aktivt forskningsmiljø. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen samvirker med praksis, og at forskningsmiljøet bag uddannelsen er af tilstrækkelig høj kvalitet. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 5-13 Bilag 2.2.1. A: CV og publikationslister for studienævnets medlemmer Bilag 2.2.1. B: CV og publikationslister for fagkoordinatorer ansat ved associerede enheder Bilag 2.2.1. C: CV og publikationsliste for fagkoordinator Christen Amby Supplerende oplysninger af 28. september 2010 Supplerende oplysninger af 15. oktober 2010 Høringssvar af 10. januar 2011 23
Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Uddannelsens titel er: Master i skat Uddannelsen er godkendt i henhold til bekendtgørelse nr. 682 af 16. august 2002 om visse masteruddannelser ved universiteterne, og er nu reguleret ved bekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen), der ophævede den tidligere bekendtgørelse om visse masteruddannelser ved universiteterne. Det fremgår af studieordningen, at: Formålet med Master i Skat er at give de studerende specifik viden om og forståelse for anvendelse af teori og empiri ved analyse og korrekt løsning af skatteopgaven i Danmark, både hvad angår den subjektive og den objektive skattepligt, herunder den formelle og materielle skatteret. (Bilag 3.1.1.B). Universitetet anfører at: Af kompetenceprofilen fremgår bl.a., at dimittenden skal besidde viden, færdigheder og kompetencer, som kvalificerer til at kunne varetage højt kvalificerede funktioner inden for skatteområdet. En helt central funktion består i anvendelse af teori og empiri ved identifikation, analyse og korrekt løsning af skatteopgaven inden for udvalgte skatteområder. (Dokumentationsrapporten, s.13). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens navn, formål og indhold. Niveau Nedenfor er universitetets redegørelse for, hvordan uddannelsens kompetenceprofil lever op til kvalifikationsrammen gengivet i tabelform: Kvalifikationsrammens typebeskrivelse for masteruddannelser Fremgår af uddannelsens kompetenceprofil Universitetets kommentarer Viden og forståelse Vidensfeltet Skal inden for et specialiseret område eller i et bredere perspektiv på et fagligt/flerfagligt område have viden og forståelse, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning. Master i skat skal på et videnskabeligt grundlag give de studerende viden, færdigheder og kompetencer som kvalificerer til at kunne varetage højt kvalificerede funktioner indenfor skatteområdet. Forståelse og refleksionsniveauet Skal kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdets/ernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger Master i skat skal sikre, at den studerende er i stand til anvende fagområdets videnskabelige metoder og begreber i forbindelse med: anvendelse af teori og empiri ved analyse og korrekt løsning af skatteopgaven [.] inden for udvalgte skatteområder [.]. Universitetet anfører, at anvendelse af den tilegnede viden til løsning af skatteretlige problemstillinger: kun [kan] ske ved en kritisk og videnskabelig tilgang til den erhvervede viden. 24
Færdigheder Typen af færdigheder Vurdering og beslutning Skal kunne anvende fagområdets videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for det valgte område Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller Master i skat skal sikre, at den studerende er i stand til anvende fagområdets videnskabelige metoder og begreber i forbindelse med: anvendelse af teori og empiri ved identifikation, analyse og korrekt løsning af skatteopgaven [ ] indenfor udvalgte skatteområder, herunder [punkterne 1-4 som de fremgår nedenfor] Formidling Kompetencer Handlingsrummet Samarbejde og ansvar Skal kunne formidle og diskutere faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikke-specialister Skal kunne styre og udvikle arbejdssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar 1) formidling af faglige problemstillinger og løsningsforslag til fagfæller og ikke specialister 2) styring og udvikling af komplekse arbejdssituationer 3) selvstændig etablering af fagligt og tværfagligt samarbejde Disse færdigheder opnås i særdeleshed i forbindelse med arbejdet med masterafhandlingen samt det tilknyttede metodekursus Ifølge universitetet indebærer dette ofte: løsning af opgaver, der netop er komplekse, uforudsigelige og kræver nye løsningsmodeller opnås [ ] idet skatteretlige problemer også altid indebærer problemstillinger af økonomisk art og problemstillinger fra andre juridiske områder end skatteret Læring Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling 4) egen faglig udvikling En helt central del af uddannelsen er netop at sætte sig ind i regler og mestre fortolkningsprincipper for at kunne forudsige den korrekte løsning af en skatteopgave, herved opnås også kompetence til fremover at holde sig ajour i ny lovgivning og praksis [ ] på de indlærte, og for den sags skyld også nye, områder. (Tabel udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af dokumentationsrapporten, s. 14-15 og bilag 3.1.1.A.) Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at universitetet i forbindelse med vidensfeltet anfører: uddannelsen [skal] på et videnskabeligt grundlag give de studerende viden inden for udvalgte skatteområder. Herved lever uddannelsen op til mastergradens krav til, at viden og forståelse på udvalgte områder er baseret på højeste nationale forskning (vi har her tilladt os at udskifte ordet internationale med ordet nationale, da uddannelsen drejer som om dansk skatteret og derfor ikke kan baseres på international forskning). (Dokumentationsrapporten, s. 14). Akkrediteringspanelet konstaterer, at kompetenceprofilen ikke nævner viden og forståelse på højeste niveau. Det er dog akkrediteringspanelet vurdering, blandt andet på baggrund af litteraturlister for udvalgte fag, at der på uddannelsen er dækning for, at der anvendes litteratur på tilstrækkeligt højt niveau i forhold til kvalifikationsrammens bestemmelser. Akkrediteringspanelet vurderer videre, at kompetenceprofilen kun i nogen grad afspejler kvalifikationsrammens krav til refleksionsniveauet. Universitetet anfører, at anvendelse af den tilegnede viden til løsning af skatteretlige problemstillinger kun kan ske ved en kritisk og videnskabelig tilgang til den erhvervede viden (Dokumentationsrapporten, s.14). Akkrediteringspanelet vurderer imidlertid, at det er uklart i hvilken grad kravet om at de studerende skal kunne anvende viden også sikrer, at de studerende på et videnskabeligt grundlag vil kunne reflektere over fagområdets viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger. 25