Fagbøger for børn Anna Karlskov Skyggebjerg, Lektor, Aarhus Universitet
Udgangspunkt Fagbøgerne findes og udgør en stor del af børnelitteraturen (1/5-1/4 1/4 del af titlerne), men de opfattes ikke altid af professionelle og forældre som rigtige bøger. Det dokumenteres fx i pilotundersøgelser, og det viser studier af bøger, artikler og anmeldelser, der handler om børnelitteratur. t Samtidig ved vi, at en stor gruppe drenge læser for at søge viden og information (og ikke identifikatorisk). t i k) Disse drenge er identificerbare som nogle af dem, der taber læselysten. Kunne der være en pointe i at udvide litteraturopfattelsen t l og gøre fagbøgerne til genstand for interesse hos både professionelle i bibliotekssystemerne og for undervisere i både grundskole og videreuddannelse? Kan man udvikle en kritisk formidlingsmæssig praksis inspireret af arbejdet med den skønlitterære billedbog?
2013 2010 2013 2009
Aspekter Fagbøger i relation til læsevaner Fagbøger i relation til bogmarkedets ændringer Fagbøger i relation til billedbøger Fagbøger i relation til skønlitteratur Konkrete fagbøgers udtryk og indhold mellem populærkultur, æstetik og didaktik
Fagbøger og læsevaner Stine Reinholdt Hansen (2012/2014) viser, at: Ca. 1/3 drengene foretrækker at læse om sport og krig (mod 1/8 del af pigerne) Ca. 1/3 del af pigerne foretrækker at læse om dyr (mod 1/4 del af drengene). Der skelnes ikke mellem faglitteratur og skønlitteratur, t men undersøgelsen viser, at børn ikke mindst drenge bruger læsning til at søge viden og konkrete informationer.
Børn på 9-12 år siger, at de ville læse mere, hvis (udpluk af svar fra Reinholdt Hansen 2012/2014): de havde mere tid de bedre kunne lide at læse der var flere bøger om emner, de interesserede sig for bøgerne havde flere billeder historierne var kortere de voksne hjalp (sammenskrivning af flere svar) biblioteket var bedre og lå tættere på
Dagbladet Information 23.9.2014»Nogle gange får børnene udleveret letlæsningsbøger, som ikke er interessante eller relevante og måske ikke lever op til deres opfattelse af, hvad de skal bruge læsningen til. Det kunne være en idé også selvom teksterne så er mere udfordrende at tilbyde dem bøger, der appellerer til dem,«siger hun. Når børnene generelt efterspørger bøger om emner, der interesserer dem, og de tosprogede i særlig grad gerne vil læse bøger, som de føler, de lærer noget af, så har en del af læsekampagnerne måske alligevel l slået fejl.»vi kalder dem altid læselystkampagner. Som om det ville være farligt at sige, at man også kan lære noget af at læse. Det ligger i vores kultur, at det der med at lære noget hører skolen til, og hvis man taler om at lære noget i fritiden, så kan det hurtigt blive opfattet som noget negativt. Men når jeg ser på disse resultater, så tænker jeg, at det kunne være forfriskende, hvis man lavede kampagner, hvor det i højere grad blev legitimt at læse nytteorienteret. Der er ikke nogen grund til at skelne mellem lyst til at læse og lyst til at lære,«siger Stine Reinholdt Hansen.
Stine Reinholdt Hansen: Når børn læser bøger Stine Reinholdt Hansen: Når børn læser bøger en undersøgelse af børns læsevaner. S. 6-20.
Fagbøger på bogmarkedet Antallet af udgivne børnebøger ligger på ca. 1700 om året, heraf ca. 700 i kategorien billedbøger og knap 400 i kategorien fagbøger Ændringer: Det offentlige marked viger, og det private marked vokser. Det betyder fremgang til populære emner og titler, fx bøger om sport Fagbøger for børn følger også denne udvikling: Man ser fx en del bøger skrevet af studieværter og andre kendte (og også bøger om kendisser)
Fagbøger i billedbogsdiskursen I billedbogsteorien i omtales billedbøger ofte som værende lig fortællende skønlitteratur t Men hvad så med: Billedfagbøger Sangbøger Poesi Orbis Pictus-bøger Pegebøger
Den æstetiske fagbog Bent Jørgensen/Birde Poulsen: Om natten
Billedfagbogen Den faglitterære billedbog eller billedfagbogen kan defineres som en bog i stort eller lille billedbogsformat, hvor illustrationer i (det være sig fotografier, tegninger og/eller figurer) spiller en afgørende rolle i formidlingen af en sag eller et emne. Billedfagbogen har overordnet set en vidensformidlende (didaktisk) intention, men den indbyder også til kontemplation, refleksion og nydelse.
Johann Amos Comenius: Orbis Sensualium Pictus (1658) Her illustrationer af fisk, insekter, havets dyr og fiskeri
Fagbøger ligner skønlitteratur! Den gængse modsætning mellem faglitteratur og skønlitteratur som henholdsvis sandfærdig og opdigtet er kun gældende på overfladen. Fagbøger beror på valg og fravalg af stof og er derfor principielt aldrig neutrale. Fagbøger indeholder ofte narrative strukturer, fiktive karakterer, poetisk sprog osv. Zoologisk haves billedbog, 1906
Den menneskelige forplantning formidlet gennem fortælling K lt i i t i t Kulturministeriets børnebogspris 1972
Forplantning før og nu Lene Kaaberbøl og Susanne Majse Njor og Nikoline Dyhre Poulsen: Den nat Werdelin: Er det her der Kristian blev til (1993) bliver bollet? (2009)
Annette Herzog og Jesper Tom-Petersen, 2011
Illustreret af Claus Bigum, 2012
Nedslag i zoologiske fagbøger: Isbjørnen som eksempel Ekspertformidling med ideal om saglighed, til fordybelse Høj formidlingsgrad med ideal om læsbarhed, til selvlæsning Narrativ formidling med ideal om underholdning, til højtlæsning
Isbjørn mod hvalros (2009)
Fagbøgerne udfordrer: begreberne børnelitteratur og billedbøger. grænserne mellem skønlitteratur og faglitteratur. modsætningen mellem æstetik og didaktik. modsætningen mellem videnskabsformidling og underholdning.
Hvordan analyserer og vurderer man fagbøger for børn? Hvad er emnet og hvordan er det fremstillet? Hvordan er barnet adresseret? Hvem er fortælleren? Hvordan er sproget? Hvilke metaforer er anvendt? Hvordan er illustrationerne? Hvilke intertekstuelle referencer har bogen? Er det en konventionel eller en ukonventionel fagbog? Hvor og hvordan kan bogen bringes i anvendelse?
Litteratur Christensen, Nina (2003): Den danske billedbog 1950-1999. Roskilde Universitetsforlag Christensen, Nina og Anna Karlskov Skyggebjerg (2009): Verden i tekst og billeder. Anskuelsestavlen i børnelitteraturhistorisk perspektiv i Autopsi. Den Frie Udstillingsbygning og DPU, Aarhus Universitet Hansen, Stine Reinholdt (2012): Når børn læser bøger en undersøgelse af børns læsevaner i Anna Karlskov Skyggebjerg, red.: Børnelitteratur i skolebiblioteket. Dansklærerforeningens forlag Hansen, Stine Reinholdt (2014): Når børn vælger litteratur. Ph.d.-afhandling. Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik. Hendrickson, Linnea: Non-fiction i Jack Zipes, red.: The Oxford Encyclopedia of Children s Literature. Oxford University Press 2006, Vol. 3 Kress, Gunther og Theo van Leeuwen (2006): Reading images : the grammar of visual design. Routledge Nikolajeva, Maria (2004): Billedbogens puslespil. Høst og Søn Rasmussen, Line Beck (2007): Tal om børnebogen i Danmark. Roskilde Universitetsforlag Skyggebjerg, Anna Karlskov (2012): Fagbøger en usynlig del af børnelitteraturen? i Karin Esmann Knudsen, red.: Hvad gør vi med børnelitteraturen? Syddansk Universitetsforlag Steitz-Kallenbach, Jörg (2003): Bildersachbücher und Sachgeschicten i Jens Thiele / Jörg Steitz-Kallenbach: Handbuch Kinderliteratur. Herder Tønnesson, Johan (2012): Hva er sakprosa? Oslo: Universitetsforlaget