Children and young people in risk of developing criminal behavior - Early prevention

Children and young people in risk of developing criminal behavior - Early prevention Kriminalitetstruede børn og unge - Tidlig indsats Elisa Højlund Olesen - 140745 Rikke Offersgaard Duedahl - 163471 Socialrådgiveruddannelsen - RH11B December 2014 Vejleder: Rita Jensen Denne projektrapport er udarbejdet af studerende på socialrådgiveruddannelsen ved VIA University College som et led i et uddannelsesforløb. Den forelægger urettet og ukommenteret fra VIA University College side, og forfatterens synspunkter er ikke nødvendigvis sammenfaldende med VIA University College i øvrigt. Projektrapporten eller uddrag heraf må kun offentliggøres med forfatteres tilladelse.

Indholdsfortegnelse Resumé... 3 Indledning... 5 Forforståelser... 7 Begrebsafklaring... 8 Risiko- og beskyttelsesfaktorer samt resiliens... 8 Kriminalitetstruede... 9 Tidlig indsats og forebyggelse... 9 Metode- og materiale afsnit... 10 Videnskabsteoretisk tilgang... 10 Kritisk teori... 10 Undersøgelsesmetode... 10 Søgehistorie... 12 Indledende søgning... 12 Systematisk søgning... 13 Materiale... 14 Tidlig Identifikation af Kriminalitetstruede børn og unge... 14 Kortlægning af indsatser mod ungdomskriminalitet... 16 Leksand model - Familie med Hjerte... 17 Kritik af metode... 21 Interview med Jon Jørgensen SSP koordinator i Holstebro kommune... 22 Teori... 24 Afgrænsning... 24 Social arv som begreb... 24 Barnets reform... 26 Tidlig indsats og tværfagligt samarbejde... 28 Om opsporing og tidlig indsats... 31 Integrated Children's System... 33 Anvendelse af ICS... 34 Juridisk baggrund for børnefaglig undersøgelse... 34 1

Teoretisk fundament for ICS... 35 ICS-Trekanten... 36 Resiliens... 44 Sårbarhed, hårdførhed og stress... 45 Salutogenese... 45 Attributions mønstre... 45 Analyse... 46 Analyse af kriminalitetstruende risikofaktorer... 46 Kriminalitetstruede børn og unge i højrisiko... 47 Kriminalitetstruede børn og unge i middelrisiko... 51 Sammenligning af risikofaktorer for høj- og middelrisikogruppen... 54 Analyse af Familie med Hjerte... 55 Tema 1 - Graviditet, forældreskab og fødsel... 56 Tema 2 - Fra individer til familie... 57 Tema 3 - Barnets udvikling og trivsel... 58 Tema 4 - Netværk og relationer... 58 Familie med Hjerte som kriminalitetsforebyggende indsats... 59 Diskussion... 60 Konklusion... 64 Perspektivering... 65 Referenceliste... 66 Lovbekendtgørelser... 66 Bilagsliste Bilag 1... 67 Interviewguide... 67 Bilag 2... 68 Transskription af interview med Jon Anders Jørgensen... 68 2

Resumé Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) har udarbejdet en rapport kaldet Tidlig Identifikation af Kriminalitetstruede børn og unge, hvis resultat blandt andet konkluderede at kriminalitetstruede børn og unge i højrisiko begår mindre kriminalitet end børn og unge i middelrisiko. Dette projekt vil forsøge at undersøge, hvad der kan være årsag. Formålet med projektet er, at få viden der eventuelt kan medvirke til en mere effektiv indsats for kriminalitetstruede børn og unge generelt. Vores forforståelse samt et interview med Skole, Socialforvaltning og Politi koordinater i Holstebro Kommune, Jon Jørgensen, gav anledning til at undersøge følgende hypotese: Tidlig indsats er årsag til, at kriminalitetstruede børn og unge i højrisiko begår mindre kriminalitet end børn og unge i middelrisiko. For at undersøge hypotesen, analyserer vi på hvorvidt SFI s risikofaktorer i henholdsvis høj- og middelrisikogruppen kan give anledning til en tidlig indsats i en anden forbindelse end kriminalitet ved hjælp af den socialfaglige metode Integrated Children System (ICS). Resultatet heraf viser, at højrisikogruppen, oftere får tildelt en tidlig indsats end middelrisikogruppen. Forskning som også er beskrevet i dette projekt samt interview data viser, at indsatser rettet mod én bestemt gruppe, ofte har en negativ effekt i forhold til kriminalitetsforebyggelse. Derudover viser forskning, at den største kriminalitetsforebyggende effekt findes i de indsatser der er rettet mod familien. Derfor har vi valgt at undersøge hvorvidt en ikke stigmatiserende tidlig indsats der udvikler forældrekompetencer kan være kriminalitetsforebyggende. Et eksempel på en sådan indsats er Familie med Hjerte. Analysen af dette sker ved hjælp af ICS. Resultatet af denne analyse viser at Familie med Hjerte, er en helhedsorienteret indsats, der kan betegnes som kriminalitetsforebyggende, som ulig mange andre kriminalitetsforebyggende indsatser rammer både højog middelrisikogruppen. 3

Konklusionen er, at højrisikogruppen oftere får tildelt en indsats der kan betegnes som tidlig i forhold til kriminalitetsforebyggelse, samt at kriminalitetsforebyggende indsatser vil være mere effektive hvis de er universelle og henvender sig til familien. 4

Indledning Vores fælles interesse, i starten af dette projekt, var kriminelle unge, dog uden at nogen af os havde viden indenfor emnet. Vi lavede derfor en orienterende søgning på Google, for at opnå generel viden om emnet og at finde et interessant og uudforsket problem. Vi fandt i den forbindelse en forskningsrapport lavet af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd også kaldet SFI 1 fra 2011 kaldet "Tidlig Identifikation af Kriminalitetstruede børn og unge". Rapportens formål var, at "identificere relevante risikofaktorer, der oftere er til stede blandt børn og unge, der bliver involveret i kriminalitet, [samt] identificere, hvilke beskyttelsesfaktorer der mindsker risikoen for, at børn og unge bliver involveret i kriminalitet" (Christoffersen, et al., 2011, s. 149). Rapporten konkluderer blandt andet,..at en stor andel af dem, der bliver identificeret som kriminalitetstruede, alligevel ikke bliver observeret som kriminelle det efterfølgende år" (Christoffersen, et al., 2011, s. 12). Det der især fangede vores interesse var, at kriminalitetstruede børn og unge i højrisiko ikke ender med at begå kriminalitet lige så ofte som børn og unge i middelrisiko. Rapporten giver ikke svar på hvorfor højrisikogruppen oftest ikke begår kriminalitet, hvilket vi finder relevant at undersøge. Med afsæt i SFI s rapport, samt ovenstående bliver vores problemformulering: Hvorfor begår kriminalitetstruede børn og unge i højrisiko mindre kriminalitet end kriminalitetstruede børn og unge i middelrisiko? Formålet med, at undersøge denne problemstilling er, at få viden der eventuelt kan medvirke til en mere effektiv indsats for kriminalitetstruede børn og unge generelt. Efter udarbejdelse af vores problemformulering, besluttede vi os for at lave et pilotinterview. Dette interview skulle hjælpe os til at finde ud af hvilken retning vi skulle tage, for bedst muligt at besvare vores problemstilling. Vi fik kontakt til 1 Herefter kaldet SFI 5

Jon Jørgensen som er Skole, Socialforvaltning og Politi 2 koordinator i Holstebro kommune, og som også har en diplomuddannelse i kriminologi. Dette pilotinterview førte til opstilling af følgende hypotese: Tidlig indsats er årsag til, at kriminalitetstruede børn og unge i højrisiko begår mindre kriminalitet end kriminalitetstruede børn og unge i middelrisiko. Begrundelsen for opstillingen af hypotesen er for det første vores egen forforståelse af dette. Vores umiddelbare tanke, som beskrevet i afsnittet om vores forforståelser var, at det er en tidlig og forebyggende indsats der er årsag til at børn og unge i højrisiko begår mindre kriminalitet end børn og unge i middelrisiko. En anden begrundelse for valg af denne hypotese skyldes at Jon i interviewet giver udtryk for, at hans erfaring er, at en forebyggende og tidlig indsats er årsagen til denne problemstilling. Jon siger blandt andet:...hvorfor de unge kriminalitetstruede i højrisiko ikke begår kriminalitet det er, det er der nogen der siger det er stigmatiserende, men vi har utrolig meget fokus på dem meget tidligt (Jørgensen, 2014 Bilag 2 s.71, 26). Projektet udarbejdes med udgangspunkt i humanvidenskaben. Vi vil benytte en kvalitativ metode til besvarelse af hypotesen, fordi denne giver anledning til fortolkning og indblik i andre menneskers liv. Vi vil derudover anvende kritisk teori som videnskabsteoretisk tilgang. Dette gøres fordi vi vil fortolke emnets virkelighed, samt de samfundsforhold der gør sig gældende i forhold til dette. Dette vil blive uddybet i et selvstændigt metodeafsnit. Vi benytter os mest af SFI s rapport: Tidlig Identifikation af Kriminalitetstruede børn og unge, Integrated Children System 3 og Familie med Hjerte til at undersøge vores hypotese. Derudover benytter vi Barnets Reform til at give læseren viden om tidlig indsats, og til at få indblik i hvilke indsatser der virker bedst ifølge nuværende forskning. Vi benytter Kvello s teori om resiliens, som er 2 Herefter kaldet SSP 3 Herefter kaldet ICS 6

et begreb man ikke kan komme udenom, når man snakker om risiko - og beskyttelsesfaktorer. Når man ser på projektets opbygning, vil vi først og fremmest definere de begreber vi arbejder med og præcisere vores brug og forståelse af disse. Dernæst laves selvstændige metode-, materiale-, og teoriafsnit, som er baggrund for analysen og undersøgelse af hypotese og problemformulering. I analysens første del undersøger vi hvorvidt kriminalitetstruede børn og unge i højrisiko, får en tidlig indsats, i en anden forbindelse end kriminalitet, som middelrisikogruppen ikke får. På denne måde undersøger vi om baggrunden for vores hypotese er sandsynlig. I analysens anden del undersøger vi om den tidlige indsats i Familie med Hjerte kan bruges som kriminalitetsforebyggende indsats. Dernæst vil vi diskutere om vores resultater i analysen er troværdige samt diskutere fordele og ulemper ved Familie med Hjerte i forhold til vores problemformulering og hypotese. Afslutningsvis laves en samlet konklusion på resultaterne af vores projekt. Forforståelser Da vi i rapporten fik oplyst at børn og unge i højrisikogruppen ikke begår lige så meget kriminalitet som børn og unge i middelrisikogruppen, var vores umiddelbare tanke at det kunne skyldes en forebyggende og tidlig indsats til denne gruppe. Indsatser som ikke nødvendigvis er ment som forebyggende til kriminel adfærd, men som for eksempel er tiltænkt familien, den unges trivsel eller skolegang. I SFI s rapport i tabel 6.1 kan man se en liste over højrisiko faktorer (Christoffersen, et al., 2011, s. 156). Disse faktorer er ofte nogen myndighederne vil reagere tidligt på, hvis disse bliver opdaget. Hvorimod risikofaktorerne for de unge i middelrisikogruppen, kan være sværere for myndighederne at opdage tidligt og der bliver derfor ikke tidligt sat ind overfor unge i denne gruppe. En anden forforståelse for os, er at børn og unge i højrisikogruppen ofte er mere bevidste om de problemer der er i hjemmet. De er mere bevidste om, at 7

deres familier ikke er som alle andres. Dette kan medføre, at de børn og unge i højrisikogruppen, der har ressourcer til det, gør mere for at ændre den måde de lever på. En tredje forforståelse hos os er, at den omgangskreds, man har i teenagealderen har stor betydning for om man ender med at begå kriminalitet. Har man f.eks. hovedsageligt venner der begår kriminalitet eller er på vej i retning af en kriminel adfærd, er risikoen for at man ender i kriminalitet højere, end hvis man hovedsageligt har venner der tager afstand fra kriminel adfærd. Begrebsafklaring Risiko- og beskyttelsesfaktorer samt resiliens Risikofaktorer er fællesbetegnelsen for de forhold, som øger risikoen for, at personer udvikler problemer. (Kvello, 2013, s. 223) Nogle risikofaktorer er forbundet med udviklingen af bestemte problemer, mens andre påvirker forskellige grupper af problemer. Det er disse risikofaktorer der er de vedvarende risikofaktorer som børn og unge påvirkes mest af og det er i vores opgave disse risikofaktorer der vil være gennemgående. Beskyttelses faktorer er de faktorer der kan nedsætte risikoen for udvikling af problemer. En beskyttelsesfaktor kan påvirke flere risikofaktorer, og de påvirker forskelligt fra person til person, akkurat som risikofaktorerne. Beskyttelsesfaktorer kan som risikofaktorer også påvirke hinanden, så hvis der er flere bliver de stærkere. Udviklingen af problemer kan således ses som en kamp mellem risiko - og beskyttelsesfaktorer og dem der er stærkest vil vinde. I forlængelse af dette er et andet vigtigt begreb resiliens. Når vi snakker resiliens henviser vi til børn der, på trods af mange risikofaktorer og få beskyttelsesfaktorer, klarer sig godt. Disse børn er tidligere blevet kaldt modstandsdygtige, usårlige og mælkebøttebørn. Der er mange forskellige faktorer der kan bidrage til resiliens, blandt andet er genetisk betingede forhold som medfødt robusthed en vigtig faktor. Men også miljømæssige forhold, som 8

f.eks. forældres omsorg og støtte fra det sociale netværk er vigtige forhold, når man snakker resiliens (Kvello, 2013). Kriminalitetstruede Vi er i litteratur og forskning stødt på flere forståelser af begrebet kriminalitetstruede, derfor skal det præciseres hvorledes vi bruger begrebet i projektet. Når vi snakker om kriminalitetstruede børn og unge, handler det om de børn og unge, der er i risiko for senere at begå kriminalitet. Det er således ikke børn og unge, der allerede har begået kriminalitet. Vi er i projektet opmærksomme på hvilke ord vi vælger at bruge i forhold til målgruppen. Vi bruger således ikke ordet kriminel om gruppen, da det for os generelt har en anden og mere negativ betydning. Kriminel forbindes med fængselsstraf og hård kriminalitet. Men de børn og unge vi snakker om, er i risiko for, eller har begået mindre kriminalitet og det er således dette ordvalg vi bruger i opgaven. Tidlig indsats og forebyggelse Socialstyrelsen skriver om tidlig indsats: Tidlig indsats handler om de initiativer og indsatser, der tages for at forebygge, at problemer skader børns og unges udvikling (Vidensportal om udsatte børn og unge, 2013). Når vi i opgaven skriver tidlig indsats der virker positivt til forebyggelse af kriminalitet, er det ikke fordi indsatsen nødvendigvis er tilrettelagt med dette formål. En tidlig indsats for barnet på en helt anden baggrund kunne sagtens være årsag til en positiv påvirkning i forhold til senere at begå kriminalitet. Forebyggelse bruger vi som det der kan forhindre at et barn eller ung udvikler kriminel adfærd. Der bliver i dag ikke, skelnet skarpt mellem forebyggelse og behandling. Begrebet tidlig indsat bliver oftere brugt i dag, end begrebet forebyggelse. Tidligere blev Caplan s inddeling i primær, sekundær og tertiær forebyggelse brugt. Disse er nu ændret til 3 forskellige former eller niveauer af indsatser: Universelle indsatser, selekterede indsatser eller indikerede indsatser. Universelle indsatser rammer hele befolkningen, som det for eksempel er 9

tilfældet med Familie med Hjerte indsatsen i Holstebro kommune. Selekterede indsatser bliver rettet mod nogle udvalgte risikogrupper mens indikerede indsatser retter sig mod dem der allerede har udviklet betydelige problemer (Kvello, 2013). Indikerede indsatser er derfor ikke i vores begrebs forstand en kriminalitets forebyggende indsats. Det er således kun universelle og selekterede indsatser vi i vores opgave vælger at kategoriserer som en tidlig indsats med en kriminalitetsforebyggende virkning. Metode- og materiale afsnit Videnskabsteoretisk tilgang Dette projekt tager udgangspunkt i samfundsvidenskaben, mere præcist humanvidenskaben, som beskæftiger sig med mennesker, der opfattes som subjektive individer med særegne tanker og følelser. Fortolkning af udvalgt materiale, som beskrives nærmere senere, skal bidrage til en forståelse af hvorfor kriminalitetstruede børn og unge i højrisiko begår mindre kriminalitet end gruppen af børn og unge som betegnes i middelrisiko. Blandt andet derfor har vi valgt kritisk teori som videnskabsteoretisk retning. Kritisk teori Også i kritisk teori har fortolkning en fremtrædende plads, og sætter handlinger ind i en mere omfattende sammenhæng. Den kritiske teori rummer ifølge Alvsson og Skoldberg både forskerens fortolkning af forskningsemnets virkelighed, samt en tolkning af de samfundsforhold der spiller ind på informanten og forskeren. Dertil kan det tilføjes at dette projekt, vil være af konstruktiv art, da vi vil undersøge hvordan de sociale forhold kan forbedres i forbindelse med forebyggelse af kriminalitet (Thagaard, 2004, s. 42ff). Undersøgelsesmetode Den kvalitative metode hænger uløseligt sammen med humanvidenskab og den kritiske teori, hvorfor vi også arbejder med denne metode i dette projekt. Den kvalitative metode forsøger at opnå forståelse af sociale fænomener, og giver altså en forståelse af og indsigt i andre menneskers livssituation og deres 10

forståelse af denne. En af de store udfordringer i arbejdet med den kvalitative metode er, at indlevelse er nødvendigt for at kunne forstå de sociale fænomener. Dermed er det svært at være fuldstændig objektiv, og arbejdet kan i mere eller mindre grad bære præg af forskerens forforståelse. Man arbejder derfor også sjældent med endegyldige sandheder i den kvalitative metode, men nærmere med sandsynligheder, og det er op til læseren at vurdere om de finder resultaterne sandsynlige. Derfor er forudsætningen for, at et kvalitativt projekt er troværdigt og overførbar en præcisering og tydeliggørelse af processerne, der fører frem til forskningens resultater. Hvilket også er grunden til at vi tidligere i opgaven har beskrevet vores forforståelser, og vi vil gennem hele projektet forsøge at begrunde vores valg (Thagaard, 2004, s. 13ff). I forlængelse af ovenstående benytter vi både den forklarende- og forstående forskningstype (Andersen, 2013, s. 21). Først og fremmest fordi vi i analysen vil forsøge, at forklare hvorvidt tidlig indsats oftere tildeles de kriminalitetstruede børn og unge i højrisiko end dem i middelrisiko, og dernæst prøve, at fortolke og forstå om en tidlig indsats, der ikke er målrettet kriminalitetsforebyggelse, kan være kriminalitetsforebyggende og hvorfor. Et af vores første metodiske valg var, at vi i første omgang ville være induktive i vores tilgang til emnet, og dernæst være deduktive og udvælge teori på baggrund af et interview. Vi ville lave et interview med en person, som havde stor viden indenfor emnet, og som kunne få lov at bidrage med sine egne meninger om emnet, uden at vi prægede interviewet i en bestemt retning. Med den induktive tilgang for øje, havde vi derfor kun en generel viden om emnet, og ikke undersøgt hvilke teorier der kunne bidrage til projektet inden interviewet. Med vores eget kendskab til det offentlige system og Holstebro kommune, kontaktede vi SSP-koordinatoren for Holstebro kommune Jon Jørgensen. Vi introducerede ham for vores projekt ved at sende vores problemstilling, og han indvilgede i at deltage. Vi lavede en semistruktureret interviewguide (bilag 1), som han fik tilsendt to dage inden interviewet. Spørgsmålene var udformet meget åbne, så de lagde op til et narrativt interview, som hører ind under den kvalitative metode. Et narrativt interview indeholder interviewpersonens 11

livshistorie, i dette tilfælde hovedsageligt arbejdslivshistorier og erfaringer med emnet (Voxted, 2006, s. 225). Forudsætningen for at lave dette interview var, at interviewpersonen havde en hvis faglig viden indenfor emnet, således at svarene ikke udelukkende blev erfaringsnære, men derimod at svarene især blev erfaringsfjerne svar, der benytter faglige begreber der er knyttet til den samfundsvidenskabelige teori (Thagaard, 2004, s. 41). Inden interviewet havde vi en forventning om, at vi på baggrund af interviewet skulle udvælge teori og efterfølgende interviewe mindst to af Jons SSPmedarbejdere; men da vi introducerede dette for ham under interviewet, mente han ikke at hans medarbejdere ville kunne svare på vores spørgsmål på grund af et for højt fagligt niveau, og at vi derfor ikke ville få noget ud af disse interviews (bilag 2, s. 89, 24). Derfor besluttede vi at ændre kurs og lave et udelukkende teoretisk projekt i stedet. Søgehistorie Indledende søgning I starten af processen, efter at have udvalgt vores overordnede emne for projektet, lavede vi en bevidst tilfældig søgning for at orientere os og opnå generel viden om emnet og finde et uudforsket problem. Søgningen skete blandt andet via google og flere databaser, med mange kombinationer af forskellige søgeord. Det resulterede i en undren over en konklusion i en rapport fra SFI kaldet Tidlig Identifikation af Kriminalitetstruede børn og unge. Resultaterne af undersøgelsen viser, at kriminalitetstruede børn og unge der vurderes til at være i højrisiko begår betydelig mindre kriminalitet end dem der kategoriseres i middelrisiko. Efter denne indledende søgning afholdte vi interviewet med SSP koordinator Jon Jørgensen, hvor han refererede og udleverede materiale han fandt relevant, og som nogle af hans udsagn i interviewet tager udgangspunkt i. Vi har dog ikke anvendt det materiale vi fik udleveret, da det ikke direkte kunne 12

besvare vores problemformulering. Efter interviewet med Jon foretog vi en systematisk søgning. Systematisk søgning Databaser I søgeprocessen er databaserne bibliotek.dk, SFI, SFI Campbell, Idunn og SocINDEX anvendt med henblik på at finde litteratur til at belyse vores problemformulering. En oversigt over danske udgivelser, og materiale der findes på danske offentlige biblioteker findes på bibliotek.dk. Søgningen på bibliotek.dk gav mange resultater der både var fagligt relevante og havde det fornødne niveau til at kunne bruges i projektet. SFI Campbell der arbejder med at skabe viden om effekten af indsatser på det sociale område, gav sammen med SFI også anvendelige resultater. Idunn gav ikke relevante resultater og SocIndex gav uoverskueligt mange resultater på trods af mange søgeord, og ved gennemgang af mange af resultaterne findes disse heller ikke relevante. Under interviewet med Jon Andersen henviste han os til Social Styrelsen og Justitsministeriets hjemmesider. Vi søgte selvfølgelig på disse hjemmesider, men de gav ingen brugbare resultater. In- og eksklusionskriterier Det ønskes i henhold til problemformuleringen at belyse om tidlig indsats kan være årsag til, at kriminalitetstruede børn og unge i højrisiko begår mindre kriminalitet end dem i middelrisiko. Derfor består inklusionskriterierne af: Kriminalitet, børn og unge, materiale fra lande der er sammenlignelige med Danmark, såsom europæiske lande og USA, hvor der er stor kulturel og samfundsmæssig lighed, samt materiale på dansk, svensk, norsk og engelsk. Eksklusionskriterierne består af materiale der: ikke er udgivet indenfor de sidste 10 år, omhandler børn og unge der har begået kriminalitet, omhandler grupperinger af kriminalitetstruede børn og unge, såsom børn og unge af anden etnisk baggrund end dansk. 13

Søgestrategi Med henblik på at besvare problemformuleringen er der søgt på forskellige kombinationer af emneord i forbindelse med emnet. Derudover henviste Jon Jørgensen under interviewet til et projekt kaldet Familie med Hjerte i Holstebro kommune, der tager udgangspunkt i et projekt fra Leksand kommune i Sverige. Søgeordene er: Kriminalitet, kriminalprævention, kriminalitetstruet, ungdomskriminalitet, børn, unge, mistrivsel, forebyggelse, tidlig indsats, Leksand og Familie med Hjerte. Den indledende søgning resulterede i en undren fra rapporten Tidlig Identifikation af Kriminalitetstruede børn og unge af SFI, som vi mener, er en utrolig anerkendt kilde. Vi vil især benytte os af de risikofaktorer de betegner høj og middelrisikogrupperne, og i analysen tage udgangspunkt i disse. Den systematiske søgning resulterede i udvælgelsen af følgende materiale. Kortlægning af indsatser mod ungdomskriminalitet som er en pjece, der også er lavet af SFI, gav os viden omkring hvilken effekt forskellige former for indsatser har mod ungdomskriminalitet. Denne pjece, samt informationer fra interviewet med Jon Jørgensen, gjorde at vi i den systematiske søgning fandt frem til Forebyggelse af Kriminalitet blandt børn og unge som indeholder beskrivelse af Familie med Hjerte samt Samfundsøkonomisk potentiale ved indførelse af Leksand-modellen i Danmark som omhandler den potentielle økonomiske gevinst af Familie med Hjerte. Materiale Tidlig Identifikation af Kriminalitetstruede børn og unge Der er i de senere år kommet mere fokus på en tidligere og større indsats mod ungdomskriminalitet. Dette ses blandt andet ved at justitsministeriet i 2007 nedsatte en kommission, der fik til opgave at lave en gennemgang af indsatsen mod ungdomskriminalitet og derefter komme med forslag til hvordan indsatsen kan styrkes. Der er herefter blevet afsat penge fra satspuljepartierne til Forebyggelse af ungdomskriminalitet og helhedsorienteret gadeplansindsats i perioden 2010-2013. Det sker efter betænkningen fra Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet samt regeringens udspil om Mere 14

konsekvens, opfølgning og omsorg en markant styrket indsats mod ungdomskriminalitet fra 2009. På baggrund af dette har Servicestyrelsen igangsat et udviklingsprojekt, der har til formål at finde et redskab til identifikation af kriminalitetstruede børn og unge. Denne rapport er første led i udviklingsprojektet. Formålet med rapporten er, at: 1. identificere relevante risikofaktorer, der ifølge nationale og internationale studier oftere er til stede blandt børn og unge, der bliver involveret i kriminalitet 2. identificere, hvilke beskyttelsesfaktorer der mindsker risikoen for, at børn og unge bliver involveret i kriminalitet 3. foretage en indbyrdes vægtning af de enkelte risikofaktorers sammenhæng med kriminel adfærd ud fra forskning og afprøvning på danske data 4. afdække, hvorvidt der allerede eksisterer overskuelige og let anvendelige instrumenter til at identificere børn og unge i forhold til de identificerede risikofaktorer (Christoffersen, et al., 2011, s. 10). Der bliver i rapporten lavet en opdeling af risiko og beskyttelsesfaktorer, der kan være med til at lave en tidlig identifikation af børn og unge der er kriminalitetstruede. Der er dog mange etiske overvejelser i forbindelse med dette, fordi der er meget forskel på børn og unge. Det vil sige, at det ikke er givet på forhånd at alle børn og unge med de samme risiko- og beskyttelsesfaktorer reagerer ens på dem. Nogle af de børn og unge, med mange risikofaktorer vil ikke udvise kriminel adfærd, mens det ligeledes ikke er alle børn og unge med få risikofaktorer, der ikke udviser kriminel adfærd. De etiske overvejelser i forbindelse med dette vil blandt andet være, at man stigmatiserer en stor gruppe børn og unge, der ikke senere vil udvise kriminel adfærd. I nedenstående tabel ses en oversigt over risikofaktorer for henholdsvis høj-, middel-, og lavrisikogrupper. 15

Kilde: (Christoffersen, et al., 2011, s. 156) Kortlægning af indsatser mod ungdomskriminalitet En kort præsentation af resultater af SFI s rapport Systematic Review of Youth Crime Prevention. Størstedelen af den viden vi har om effekter kommer fra andre lande, primært fra USA. Af de 56 evalueringer der er i analysen havde 16

næsten halvdelen ingen effekt. Enkelte havde en direkte negativ effekt eller blandede både positive og negative effekter. Der er dog nogle indsatser der viser en positiv effekt, blandt andet inddragelse af familien. Ligeledes kan det ses, at indsatser der fokuserer på flere forskellige områder af den unges liv, har større chance for at virke positivt og forebyggende på den unge. Også ressource opbyggende indsatser til den unge og familien viser sig at have en positiv effekt. De indsatser der er længerevarende minimum 4-6 måneder har større positiv effekt end kortere indsatser. Leksand model - Familie med Hjerte Familie med hjerte er en forebyggende foranstaltning der er blevet implementeret i Holstebro kommune. Kommunen har sammen med region midt og Center for Social Ansvar fundet inspiration i den svenske kommune Leksand. Man har dog foretaget nogle ændringer så modellen passer bedre på de danske forhold. Det første hold førstegangsfødende forældre startede i Holstebro kommune i april 2012 og man havde i december 2013 startet 47 hold. 92% af alle kommende førstegangsfødende forældre siger ja til tilbuddet. Grundtanken bag Familie med Hjerte er, at hjælpe de socialt udsatte familier. Metoden adskiller sig, ved at henvende sig til alle førstegangsfødende i kommunen og ikke kun de der er socialt udsatte. Tanken med dette er for det første, at man på denne måde også er sikker på at ramme dem der har et mindre behov for støtte, og ikke kun dem der har mange risikofaktorer. Derudover er tanken at de velfungerende familier kan være til hjælp i forhold til de familier der har det svært. Nedenfor er en oversigt over hvordan et forløb i Familie med Hjerte overordnet set foregår. Familie med hjerte er et forældrekursus, der starter i 26. graviditetsuge og fortsætter til barnet er 15 måneder. Det er bygget op med 16 mødegange med 4 forskellige temaer. 17

Tema 1: Graviditet, forældreskab og fødsel Dette tema strækker sig fra 26. graviditetsuge og indtil 4-6 uger før fødslen i alt 6 mødegange med forskellige overskrifter: 1. Velkommen, udstyr og økonomi: Denne mødegang handler om, at man præsenteres for hinanden. Der bliver gennemgået, hvad man skal bruge når man er vordende forældre og der bliver et økonomisk element, som er lidt bestemt af gruppen selv. 2. Juridisk sikring i familien og orlov: Der bliver denne gang gennemgået forskellige juridiske måder man kan sikre sin familie på og reglerne for orlov vil også blive gennemgået. Denne mødegang bliver således meget juridisk præget. 3. Barn og forældre på vej: Hvad skal man forberede sig på som kommende forældre? 4. Fødslen: Her bliver gruppen introduceret til hvordan en fødsels kan foregå, hvad der kan ske undervejs osv. 5. Det nyfødte barn: Hvordan håndteres så lille et barn, hvad har det behov for. 6. At blive en familie: Hvordan går man fra at være et par til at være en familie? Tema 2: Fra individer til familie Dette tema ligger mens barnet er 1-2 måneder, der er 2 mødegange i dette tema: 7. Fødselsoplevelser og hverdagen med barnet: Her er det i høj grad forældrene selv, der skal komme med input. Hvad er deres egne oplevelser omkring fødslen og hvilke udfordringer er de hver især stødt på i hverdagen. Det kan også være positive oplevelser med barnet i hverdagen, der her kan bydes ind med. Alt det forældrene mener de vil dele eller de andre kunne lære noget af. 8. Familiedynamik og samspil med barnet: Her handler det om hvilket samspil der skal være mellem forældre og barn og samtidig om hvordan det påvirker børn, om forældrene har det godt. 18

Tema 3: Barnets udvikling og trivsel Dette tema foregår når barnet er 3-6 måneder, der er 4 mødegange i dette tema: 9. Barnets naturlige udvikling, søge hjælp og støtte: Undervisning i barnets udvikling, undervisning i forskellige muligheder for hjælp og støtte. 10.Barnets trivsel og mælk og mad til barnet: Undervisning i børns trivsel samt hvad børn skal have af næring i maden. 11. Syge børn og tandsundhed: Undervisning i at se på børn om de er syge, de mest almindelige børnesygdomme samt det at børste tænder/gummer på børn og holde en god tandsundhed hos dit barn. 12. Barnets sproglige og motoriske udvikling: Undervisning i generel motorisk og sproglig udvikling hos børn. Tema 4: Netværk og relationer Dette tema foregår mens barnet er 7-15 måneder, der er 4 mødegange i dette tema: 13. Pasning udenfor hjemmet, søvn og døgnrytme: Om daginstitutioner, hvornår og hvor meget børn bør sove, hvilken døgnrytme er bedst for dit barn og hvordan kan dette i praksis overholdes i en travl hverdag. 14. Selvstændighed og grænsesætning, forebyggelse af ulykker: Dit barn skal lære at være selvstændigt og dermed afprøve ting, men det er også vigtigt at sætte grænser. Undervisning i hvordan ulykker kan forebygges. 15. Hverdagslivet i familien: Hvad er oplevelserne i de forskellige familier? Spørgsmål og historier fra forældrene, gode som dårlige. 16. Nye udfordringer, aktiviteter med barnet og evaluering: Hvilke nye udfordringer er forældrene stødt på? Hvad kan man finde på for at aktivere sit barn, gode råd fra de andre forældre. Evaluering af kurset. Målgruppen for indsatsen er alle førstegangsforældre, det gælder også hos par hvor den ene forældre i forvejen har en eller flere børn. Det forventes at begge forældre deltager i det samlede forløb. Formålet med projektet er at understøtte godt forældreskab. Derudover er formålet også at skabe et godt sammenhold forældrene imellem, samt nedbryde indbyrdes fordomme. 19

Kommunen har fremsat nogle kortsigtede og nogle langsigtede resultater af forløbet. Kortsigtede resultater (barnet 1-2 år): En øget forældrekompetence i forhold til omsorg, kapacitet og handling. En større lydhørhed forældrene imellem, samt en sundere og tryggere tilknytning mellem barnet og forældrene. Langsigtede resultater (Barnet 2-18 år): Færre brudte parforhold og en øget social inklusion i forældregruppen. Et godt voksenliv for flere børn. Social normalitet og inklusion, som blandt andet medfører fravær af kriminalitet hos børn og unge. Det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde med tilrettelæggelsen af Familie med Hjerte antages at have stor betydning for, at målene for forløbet indfries. Tankerne bag Familie med Hjerte er at et støttende og vejledende tilbud til alle kommende og nybagte forældre har et massivt forebyggende potentiale, både på kort og på lang sigt. Metoden virker gennem styrket sundhed og social tilknytning både hos børn og forældre (Greve, 2014). Der er i september 2012 udarbejdet en rapport omkring den samfundsøkonomiske potentiale ved indførelse af Leksand modellen i Danmark som er udarbejdet af Rasmus Højbjerg Jacobsen. Rapporten konkluderer at en implementering af Familie med Hjerte, højst sandsynligt vil føre til samfundsøkonomiske gevinster. Det bliver estimeret at man kan opnå en gevinst på 36.000 kroner per førstegangsmor i den undersøgte periode. Hvis man antager at dette tal holder og indsatsen bliver indført over hele landet vil det give en estimeret besparelse på 1,1 milliard kroner. For Holstebro kommune vil dette betyde en besparelse på cirka 12,6 millioner kroner per år (Jacobsen & Kovsted, 2012). 20

Kritik af metode Det skal her ridses op, hvad vores til- og fravalg i forhold til brug af metode og fremgangsmåde har været og derudover skal fordele og ulemper ved dette klargøres. Vi havde i starten af dette projekt en diskussion om, hvordan det skulle gribes an, hvem kunne vi interviewe for at få resultater. Vi diskuterede hvorvidt vi kunne interviewe kriminalitetstruede børn og unge. Men kom frem til at dette ikke ville kunne lade sig gøre, da vores problemformulering handler om dem der ikke begår kriminalitet. Det ville således kræve at man kunne finde de børn og unge, der er kriminalitetstruede og ikke har begået kriminalitet, hvilket i sig selv ville være en svær opgave, derudover mente vi ikke at, denne gruppe ville være i stand til at svare på hvorfor de ikke er blevet begår kriminalitet. Vi snakkede derefter om at interviewe flere SSP medarbejdere i Holstebro kommune i håb om, at de kunne komme med de erfaringer, de har med de børn og unge, der er i højrisiko. Vi fik aftalt et pilotinterview med SSP koordinatoren i Holstebro kommune, Jon Jørgensen. Fordi vi mener, at han kan hjælpe os, med at finde den bedst mulige måde at gribe dette projekt an på. Det mener vi fordi han udover at være SSP koordinator i Holstebro kommune også har en diplomuddannelse i kriminologi. Jon fortæller os i interviewet at han ikke mener at SSP medarbejderne kan svare på vores spørgsmål, fordi niveauet i opgaven er højere end deres kompetence indenfor området (bilag 2, s. 89, 24). Vi vælger, at følge Jons råd om ikke at interviewe SSP medarbejdere. Det gør vi fordi vi mener at hans vurdering af SSP medarbejdernes viden er bedre end vores egen. Jon foreslår os at vi kan interviewe deres integrationskonsulent i stedet, da han mener at hun vil kunne give mere fyldestgørende svar. Vi vælger ikke at tage imod tilbuddet om et interview med hende, da vi ikke vil dreje opgaven så den kommer til at handle om børn og unge med en anden etnisk baggrund end dansk, men at vi vil have projektet til at omhandle hele gruppen af kriminalitetstruede børn og unge. 21

Interview med Jon Jørgensen SSP koordinator i Holstebro kommune Nedenstående behandling af data fra interviewet med Jon Jørgensen, er en udførlig beskrivelse af interviewet, i henhold til vores metodiske og videnskabsteoretiske ståsted. Baggrunden for at interviewe Jon var, at vi ville lave et pilotinterview i forhold til hvordan vores problemformulering skulle gribes an. Vi mente at Jon var en god kandidat, fordi han har mange års erfaring indenfor det sociale arbejde, samt en diplomuddannelse i kriminologi, som kunne bidrage til en anskuelse af vores problem ud fra et mere teoretisk perspektiv. Interviewet startede med at vi hørte lidt om Jons baggrund og uddannelse. Jon er uddannet fritidspædagog i 1982, har arbejdet i 4 år på Jættehøj børne- og ungdomscenter i Holstebro som sportsmedarbejder og har været på Struer skole- og behandlingshjem i 6 år. Derefter har han været leder af børne- og ungdomscentret krudthuset i Aulum i over 11 år, indtil SSP i 2003 blev opgraderet og han har siden 2003 været SSP koordinator i Holstebro kommune. Han blev i 2013 færdig med en diplomuddannelse i kriminologi. Jon giver os en udskrift af planen for den sammenhængende indsats overfor kriminalitet i Holstebro kommune. Han fortæller i forhold til vores problemformulering at den eneste forklaring han kan finde er, at der er fokus på højrisikogruppen meget tidligt. Han siger i samme forbindelse, at det måske kan virke stigmatiserende. Vi spørger ind til om de rammer højrisiko målgruppen mere end middelgruppen, hvortil Jon svarer at det gør de, fordi de bliver spottet i systemet tidligere end middelgruppen. Ikke med kriminalitet, men med andre risikofaktorer. Han fortæller også at det selvfølgelig ikke er dem alle der bliver opdaget, nogle bliver misset. I forlængelse af det, fortæller han, at de i Holstebro kommune har startet en forebyggende indsats, der hedder Familie med Hjerte, som er inspireret af Leksand kommune i Sverige. Han forklarer kort at det er et tilbud til alle 22

førstegangsfødende par i kommunen. En slags træning i forældreskab. Han fortæller at cirka 90 % af alle par tager imod tilbuddet og de sidste cirka 10 % der siger nej, er der fra sundhedsplejens og jordemødrenes side ekstra stor fokus på. Vi snakker derefter om trekantsområdet i Holstebro, som er et boligområde med lejligheder, og hvad det betyder for kriminel adfærd at man bor i et stigmatiseret område, med en højere koncentration af kriminalitet. Jon mener at det har meget at sige, mens SFI s rapport Tidlig Identifikation af Kriminalitetstruede børn og unge ikke nævner bolig som en af risikofaktorerne. Jon påpeger problematikken i de høje krav der i dag bliver stillet til de unge mennesker. Man har kun 3 forsøg til at tage en ungdomsuddannelse, de kan være brugt når man er 19 år, og så skal man vente til man er 25 år før man kan påbegynde en ungdomsuddannelse igen. Så er spørgsmålet, hvad de unge mennesker i skal mellemtiden. Der er ikke mange muligheder for job uden uddannelse. Han viser os herefter noget materiale, hvor man kan se at i hele den vestlige verden, samt USA er kriminaliteten faldende, men ikke i Finland. De scorer rigtig højt i PISA undersøgelse og har haft heldagsskole i mange år, men undersøgelsen viser også at de finske unge mistrives. Jon sætter dermed spørgsmålstegn til indførelse af heldagsskole, som vi også i Danmark har indført. Vi spørger Jon om det kunne være en idé at interviewe SSP medarbejdere der arbejder som gademedarbejdere i Holstebro. Men han mente ikke, at de kunne svare på vores spørgsmål, da han mente at niveauet var for højt i forhold til deres kompetencer. Han tilbød, at vi kunne få et interview med integrationskonsulenten i Holstebro kommune. Dermed ville vores målgruppe indsnævres til kun at handle om børn og unge med anden etnisk baggrund, og vi vil derfor ikke kunne besvare vores problemformulering. 23

Vi kommer på et tidspunkt i interviewet til at snakke om at der er nogle ingeniører der er ved at lave en plan for trekantsområdet i Holstebro, som er det mest stigmatiserede område i Holstebro kommune. Disse ingeniører skal forsøge om de kan åbne området lidt op, så det bliver knap så lukket og mere lyst, da det efter sigende også kan have en forebyggende effekt på kriminalitet. Dette har vi dog valgt ikke at fokusere på i vores projekt, da det ikke henvender sig til vores problemformulering. Teori Følgende teorier har vi fået kendskab til gennem vores studie. Vi har først og fremmest valgt at afgrænse vores opgave ud fra Morten Ejrnæs bog Social opdrift - Social arv fra 2004. Barnets reform, skal først og fremmest give læseren indblik i de vigtigste elementer af en tidlig indsats i det danske system, samt inddrage den i dele af analysen. Dernæst vil vi analysere det materiale vi har udvalgt gennem søgningen, ved hjælp af ICS og de teorier der anvendes heri. Afslutningsvist anvender vi Øyvind Kvellos teori om resiliens i både analyse og diskussion. Afgrænsning Social arv som begreb Social arv er et begreb der blev introduceret i social forskning og socialt arbejde allerede i 1960 erne. Det var Gustav Jonsson, der brugte social arv som begreb i sin doktordisputats. Begrebet social arv bruges som en forklaring på uddannelsesmæssige-, velfærdsmæssige-, sundhedsmæssige-, sociale- og psykiske problemer. Det anvendes som en universalforklaring på udsatte gruppers vidt forskellige sociale problemer. Begrebet er siden blevet meget udbredt hos fagfolk. På grund af sin popularitet er det også blevet et emne på den politiske dagsorden. Ejrnæs taler om begrebet social arv som et begreb med problemer. Blandt andet påpeger han, at det i mange forskningsundersøgelser er uklart hvilke arve mekanismer der er gældende. Dette skyldes at sammenhængen mellem 24

forældres og børns sociale problemer ofte bliver opgjort som en statistisk sammenhæng og det er derfor umuligt at fastslå om det er forældrenes problemer, der rent faktisk er årsag til børnenes problemer. Et andet problem i forhold til de undersøgelser der er lavet omkring social arv er at man i mange af dem bruger odds-ratio-værdier, som egentlig kun siger noget om hvor meget højere risikoen er hos børn af forældre med sociale problemer i forhold til normalpopulationen, men den siger ikke noget om hvor høj risikoen i virkeligheden er. Det siger heller ikke noget om, hvorvidt de sociale problemer børnene har, er de samme som dem forældrene har. Spørgsmålet bliver derfor, om forklaringen på børnenes sociale problemer ligger hos forældrene eller den ligger i familiens klassemæssige udgangspunkt, altså deres sociale status i samfundet. Det er samtidig også uklart hvem børnene arver fra. Der tales oftest om arv fra forældre til børn, men i nogle undersøgelser taler man også om arv, fra miljø og samfund. Ejrnæs påpeger også, at det næsten udelukkende er i Skandinavien, man forklarer sociale problemer med brugen af begrebet social arv. Forældrenes problemer bliver således tillagt meget stor forklaringsværdi når der tales om børns sociale problemer. Men andre belastninger betyder normalt mere når man snakker om børns sociale problemer. Det kan for eksempel handle om boligkvarteret, daginstitutionen, skolen, kammerater eller andet. Ejrnæs mener at begrebet social arv helt burde slettes fra vores begrebsdatabaser. Det mener han fordi at forklaringen på børns sociale problemer er at finde i risikofaktorer. Hvilke risikofaktorer bliver børnene udsat for i barndommen, ikke kun fra forældrene, men også miljømæssigt, individuelt og strukturelt. Disse risikofaktorer skal sammenholdes med de beskyttelsesfaktorer der er omkring barnet. Det er selvfølgelig vigtigt at se på forældrenes situation og på familien som helhed, men man skal ikke bruge begrebet social arv, da det faktum at forældrene har haft det svært i barndommen ikke nødvendigvis betyder at deres børn også får en svær barndom. Det er en risikofaktor hvis forældrene for eksempel mangler 25

forældrekompetencer eller omsorgs evner (Ejrnæs, Gabrielsen, & Nørrung, 2004). I vores opgave tager vi udgangspunkt i Ejrnæs teori om at beskyttelsesfaktorer og risikofaktorer er mere dækkende som begreb, end begrebet social arv. Vi er opmærksomme på at vi ikke kan komme helt udenom begrebet social arv, da det er blevet en stor del af det danske samfund, og en stor del af det sociale arbejde, når vi snakker børn og unges udvikling og livsvilkår. Vi mener dog at begrebet er blevet en hurtig og nem forklaring på alle unges problemer, samtidig er social arv ikke et begreb der er nemt at rette indsatser mod. Der er i forskningen omkring risiko- og beskyttelsesfaktorer til gengæld mere håndgribelige faktorer. Mange af de begreber der bruges i forskningen om social arv, de der forstås som en del af den sociale arv, er i forskningen om risiko- og beskyttelsesfaktorer præciseret til faktorer der er mere klare og bedre anvendelige. Vi vil derfor i vores projekt afgrænse os til risiko- og beskyttelsesfaktorer og vil ikke komme yderligere ind på begrebet social arv. Barnets reform Barnets reform trådte i kraft den 1. januar 2011. Målsætningen for barnets reform er at styrke børnene og de unges forberedelser til voksenlivet gennem støtte og trivsel. Der er en række konkrete ændringer i lovgivningen i forhold til at fremme Tryghed i opvæksten Børn og unges rettigheder Tidlig indsats Kvalitet i indsatsen Barnets reform er i tæt sammenhæng, med Anbringelsesreformen fra 2006. Barnets reform har fokus på den tidlige indsats, på rettigheder og på kvaliteten af indsatsen. Reformen sætter også fokus på forældrenes og netværkets betydning. 26

Formålsbestemmelsen kan findes i 46 i Lov om Social Service LBK nr. 1023 af 23.09.2014 4. Der bliver i stk. 1 præciseret fem opmærksomhedspunkter som indsatsen skal relateres til: Kontinuitet Personlig udfoldelse Skolegang Sundhed Forberedelse til voksenlivet Disse fem punkter skal være i fokus, når indsatsen til det enkelte barn/den enkelte unge tilrettelægges. Barnets reform handler om barnets bedste, det vil sige at hvis der er konflikt mellem forældrenes ønsker og barnets behov, vil det altid være barnets tarv der er i centrum og som vejer tungest. Der skal således lægges vægt på, at barnets får en stabil og god voksenkontakt i opvæksten. De fem opmærksomhedspunkter vil blive præciseret nedenfor. Kontinuitet: (Servicelovens 46, stk. 1 nr. 1) Der skal sikres kontinuitet og et trygt omsorgsmiljø med stabile samt nære relationer til voksne. Barnets familiemæssige og øvrige relationer til netværket skal styrkes. Det er vigtigt at børn og unge har en stabil og nær relation til en voksen. Dette punkt indebærer at der skal værre færre brudte anbringelsesforløb, og at man ikke skal se barnets som en adskilt del af familien. Personlig udfoldelse (Servicelovens 46 stk. 1 nr. 2) Et andet formål med støtten skal være at sikre barnets muligheder for personlig udvikling og kompetenceopbygning i forhold til at indgå i sociale relationer samt opbyggelse af netværk. Støtten skal derfor hjælpe barnet med at oprette venskaber samt indgå i forskellige sociale netværk, for eksempel fritidsaktiviteter. Undersøgelser viser, at børn der er socialt udsatte, tit er ensomme og ikke har nogen stabile relationer til voksne gennem opvæksten, hvilket kan føre til mistrivsel. 4 Herefter kaldet Serviceloven 27

Skolegang (Servicelovens 46 stk. 1 nr. 3) Muligheden for at gennemføre en uddannelse skal understøttes. Dette indebærer at de sociale og faglige kompetencer styrkes, så muligheden for gennemførelse bliver større. Undersøgelser viser at børn og unge der er anbragt har en markant sværere skolestart. Derudover ved man fra forskning at hvis den unge gennemfører en uddannelse vil betydningen af deres sociale baggrund blive mindre. Sundhed (Serviceloven 46 stk. 1 nr. 4) Barnets trivsel og sundhed skal fremmes. SFI rapporter viser, at anbragte børn har en oversygelighed i forhold til andre børn på deres alder. Det er derfor nødvendigt at have fokus på dette område. Der kan være særlige behov for at fremme børns fysiske og psykologiske helbred. Det kan for ekempel være i form af sundhedstjek, motion og så videre. Forberedelse til voksenlivet (Servicelovens 46 stk. 1 nr. 5) Barnet eller den unge skal forberedes til et selvstændigt voksenliv. Det fremhæves at der skal anlægges et helhedsperspektiv i forhold til udvikling. Efterværn og konkrete mål til indsatsen fremhæves i denne forbindelse. Disse punkter skal være omdrejningspunkt for den indsats der sættes ind med i forhold til børn og unge. Tidlig indsats og tværfagligt samarbejde Da vores projekt først og fremmest handler om effekten af tidlig indsats skal det her præciseres hvad Barnets reform siger i denne forbindelse. Med Barnets reform bliver der skabt nye muligheder for at forstærke den tidlige indsats samt det tværfaglige samarbejde, der i forbindelse med tidlig indsats spiller en meget stor rolle. Det er vigtigt, at relevante fagpersoner arbejder sammen, så indsatsen bliver så præcis og god som muligt. Det har været nødvendigt i forbindelse med Barnets reform at præcisere, hvornår en fagperson s underretningspligt træder i kraft og fastsætte klarere regler om fagpersoner s tavshedspligt og hvornår denne kan tilsidesættes. 28

Følgende paragraffer kan i denne forbindelse fremhæves: Mulighed for udveksling af oplysninger om private forhold (SSDsamarbejdet), jf. Servicelovens 49 a. Præcisering af reglerne om underretningspligt for fagpersoner, jf. servicelovens 153. Mulighed for at den, der har underrettet, orienteres om, hvorvidt underretningen har givet anledning til en undersøgelse eller en foranstaltning, jf. servicelovens 153. Ændring i ankestyrelsens mulighed for at tage sager op af egen drift, jf. servicelovens 65. Lettere adgang til, at lave en børnefaglig undersøgelse jf. servicelovens 50. Ophævelse af krav til kommunen om etablering af en tværfaglig gruppe (tidligere 49) Det er forsøgt at klargøre reglerne så der kan handles hurtigt og korrekt, når der opstår bekymring for trivslen hos et barn eller en ung. Kommunen er jf. 19 i Serviceloven forpligtet til at udarbejde en børnepolitik. Dette har til formål at sikre at der hurtigt kan tages de nødvendige skridt i forhold til at hjælpe børn der har behov for særlig støtte. Det er målet at det med en tidlig, tværfaglig og helhedsorienteret indsats, kan undgås at børn og unges problemer vokser sig så store at disse ikke kan afhjælpes i hjemmet. Det vil sige at man håber på færre anbringelser udenfor hjemmet med barnets reform. Servicelovens 146 fortæller, at kommunen er forpligtet til at føre tilsyn med de forhold kommunens børn og unge under 18 år og vordende forældre lever under. Denne opgave løftes ved at alle offentlige myndigheder arbejder sammen, om en tidlig og forebyggende indsats. Kommunen er derudover forpligtet til konkret at være opmærksom på om der er nogle børn i kommunen der har særligt behov for støtte. Tilsynet i kommunen er med til at sikre, at de børn og unge der har behov herfor, får den hjælp de har behov for, så tidligt som muligt. 29