Velkommen til 2015 Hjertet blodtryk og EKG Speciallæge i almen medicin Mads Strøyer Andersen og konsultationssygeplejerske Lisa Piontek
Hvem er vi?
Hjertet Anatomi og fysiologi Mads Strøyer Andersen, speciallæge i almen medicin.
Anatomi Forkamre, hjertekamre Højre, venstre hjertehalvdel Systole, diastole Mads Strøyer Andersen, speciallæge i almen medicin.
To kredsløb Lungekredsløbet, det lille Blodet iltes i lungerne Kropskredsløbet, det store Blodet med ilt fordeles i kroppen Mads Strøyer Andersen, speciallæge i almen medicin.
Mads Strøyer Andersen, speciallæge i almen medicin.
Blodårer Arterier Aorta (3 cm), arterioler, koronarkar Vener Vena cava inf/sup, venoler Kapillærer Mads Strøyer Andersen, speciallæge i almen medicin.
Blodforsyning Iltmangel, iskæmi: Hjerte: Angina pectoris, blodprop/ami. Hjerne: TCI,blodprop/apoplexia cerebri. Ben: Vindueskiggersyndrom/ claudicatio intermittens, gangræn. Mads Strøyer Andersen, speciallæge i almen medicin.
Symptomer på hjertesygdom Klassiske, alvorlige: Trykkende brystsmerter og åndenød. Besvimelse og livløshed. Mere uspecifikke, snigende: Hjertebanken, hævede ben, vægtøgning, svimmelhed, hovedpine, kvalme, opkast, ukarakteristiske smerter, med mere Mads Strøyer Andersen, speciallæge i almen medicin.
Hjertesygdomme Højt blodtryk/hypertension Åreforkalkning/aterosklerose (AMI, AP, apoplexi, claudicatio) Rytmeforstyrrelse/arrytmi (atrieflimren/-flagren, AV blok) Hjertemuskelsygdom/kardiomyopati (fx alkohol, stoffer, stråler) Hjertesvigt/morbus cordis incompensatus (fælles slutstadium) Hjerteklap sygdomme (aortastenose, mitrainsufficiens) Endocarditis (kunstige klapper, iv misbrug, intravaskulære indgreb) Hjertetumorer Mads Strøyer Andersen, speciallæge i almen medicin.
Undersøgelser på hjertet Stetoskopi: Rytme og klapforhold Blodtryk og puls: Status i kredsløbet EKG, rytme og iltmangel mm (arbejds EKG, Holter/R-test, PM) Røntgen af thorax: Hjertets størrelse Ekkokardiografi (ultralyd af hjertet): Pumpefunktion, ejection fraction Blodprøver: pro-bnp, risikoblodprøver KAG (PCI, akut): Koronar åreforkalkning, stenoser, AMI Myocardiescintigrafi, CT, MR: Åreforkalkning, iskæmi Mads Strøyer Andersen, speciallæge i almen medicin.
9.40-10.30 Blodtryk (Lisa) Konsultationssygeplejerske Lisa Piontek
Prævalens 20-25 % af den voksne befolkning har hypertension 95-99% essentiel hypertension 1-5% sekundær hypertension (oftest nyresygdom) Konsultationssygeplejerske Lisa Piontek
Disponerende faktorer: Arv Overvægt Stort alkoholindtag Tobak Inaktivitet Salt? Stress? Dyslipidæmi, type 2 DM, abdominal fedme Konsultationssygeplejerske Lisa Piontek
Prævalensen af hypertension med stigende alder i DK Kronborg CN, Hallas J, Jakobsen IA. Prevalence, awareness and control af art. hypertension in Denmark
Komplikationer Åreforkalkning Hjertesvigt Nyresvigt Apoplexi AMI Konsultationssygeplejerske Lisa Piontek
Hvad er et blodtryk? Konsultationssygeplejerske Lisa Piontek
Hvad er et normalt blodtryk DAHS.dk Konsultationssygeplejerske Lisa Piontek
Mål for blodtrykket DAHS.dk Konsultationssygeplejerske Lisa Piontek
Grænser ved DM DAHS.dk Konsultationssygeplejerske Lisa Piontek
Heartscore ved raske ptt Heartscore.org Konsultationssygeplejerske Lisa Piontek
DAHS.dk Konsultationssygeplejerske Lisa Piontek
Screening Konsultationsblodtrykket er et screeningsværktøj Ved mistanke om hypertension, da altid hjemme- eller døgnblodtryk Konsultationssygeplejerske Lisa Piontek
Ca 20 % har White Coat Syndrom Konsultationssygeplejerske Lisa Piontek
Maskeret hypertension Konsultationssygeplejerske Lisa Piontek
Forberedelse til blodtryksmåling Ingen rygning 30 min. før målingen Patienten skal sidde min. 5 minutter før målingen Benene parallelle, bekvem stilling Der måles 3 gange, gennemsnittet af de to sidste målinger Konsultationssygeplejerske Lisa Piontek
Hvordan måles et blodtryk? Manchetstørrelse Placering af manchet Placering af stetoskop Konsultationssygeplejerske Lisa Piontek
Blodtryksmåling Initialt måles der på begge arme og fremover på den arm med højst blodtryk Ved kontrol måles 3 gange, gennemsnittet af de to sidste målinger Konsultationssygeplejerske Lisa Piontek
Hjemmeblodtryksmåling Forklar formålet Giv god instruktion i apparat og skema Lad patienten prøve selv Konsultationssygeplejerske Lisa Piontek
DSAM.dk Konsultationssygeplejerske Lisa Piontek
Udregning af hjemmeblodtryk Gennemsnit af 12 værdier (dag 2+3) Grænseværdi: 135/85 Konsultationssygeplejerske Lisa Piontek
Døgnblodtryksmåling Forklar formålet Informer om apparatet og dets målinger Konsultationssygeplejerske Lisa Piontek
Dagværdi:135/85 Døgnblodtryk Natværdi:120/70 Døgnværdi:130/80 Konsultationssygeplejerske Lisa Piontek
Forhøjet blodtryk Blodprøver og EKG Konsultationssygeplejerske Lisa Piontek
Behandling ved hypertension Grad 1 hypertension (<160/100) Samlet kardiovaskulær risiko. Evt 6-12 måneder før medicin Grad 2 hypertension (<180/110) Medicinsk behandling Grad 3 hypertension (>180/110) Medicinsk behandling, indlæggelse ved symptomer Information om non-farmakologisk behandling (KRAM) Konsultationssygeplejerske Lisa Piontek
Kontrol Ved opstart af medicin: Hver 4. uge i 3-6 måneder. Herefter hver 3.-6. måned Blodprøver og EKG årligt Elektrolytter, kreatinin, urinundersøgelse for mikroalbuminuri - tegn på sekundær hypertension. Urinsyre - nyttig information ved medikamentvalg, lipidprofil, HbA1C Konsultationssygeplejerske Lisa Piontek
Medicin Thiazid: Bendroflumethiazid m. KCl ACE-hæmmer: Enalapril, Ramipril. Evt kombineret med hydrochlorthiazid Angiotensin-2-antagonist (AT2-A): Losartan. Evt. kombineret med hydrochlorthiazid Calciumantagonist: Amlodipin Betablokkere Ikke førstevalg ved hypertension. Loop-diuretika Furosemid. Konsultationssygeplejerske Lisa Piontek
Behandlingsresistens Udeluk konsultationshypertension. Evt. blodtryk i enrum, døgneller hjemmeblodtryk Grundig anamnese: salt, alkohol og lakrids Udeluk dårlig compliance. Evt. overvåget indtag eller indlæggelse. Tydeliggør formålet og nødvendigheden af behandlingen Gennemgå medicinlisten, saner evt i præparaterne. Så få tabletter som muligt Ved fortsatte problemer, da evt udredning for sekundær hypertension - overvej henvisning til hypertensionsklinik Konsultationssygeplejerske Lisa Piontek
10.30-11.00 Kaffepause
EKG Mads Strøyer Andersen, speciallæge i almen medicin.
Sinusrytme Sinusknude (SA knude) Atrioventrikulærknude (AV knude) His ske bundt, højre og venstre gren Hjertemuskulatur, elektrisk potentiale. Mere muskel, større udsving Strømmens vej gennem hjertet. Blok/ genvej. Systole/diastole. Hvilepuls, 60-80. Bradykardi/takykardi Mads Strøyer Andersen, speciallæge i almen medicin.
EKG elektroderne kameraer der kigger på hjertet Mads Strøyer Andersen, speciallæge i almen medicin.
EKG afledninger Ekstremitetsafledninger (bipolære) I, II, III, avr, avl, avf. Arme og ben. Præcordialafledninger (unipolære) V1, V2, V3, V4, V5, V6. Bryst. Mads Strøyer Andersen, speciallæge i almen medicin.
Ekstremitetsafledninger Mads Strøyer Andersen, speciallæge i almen medicin.
Præcordialafledninger Mads Strøyer Andersen, speciallæge i almen medicin.
Normalt EKG Mads Strøyer Andersen, speciallæge i almen medicin.
Tørre tal om EKG EKG papir, hastighed 25 mm/sek. Kalibrering, 10 mm/mv Lille tern 0,04 sek. Stor tern 0,2 sek. 12 afledninger, 3-4 komplekser, evt én lang. Mads Strøyer Andersen, speciallæge i almen medicin.
Takker og Intervaller Mads Strøyer Andersen, speciallæge i almen medicin.
Takker og Intervaller P-tak: Forkamre Q-tak: Hvis første tak er negativ i QRS R-tak: Positive tak i QRS S-tak: Negative tak efter R-tak T-tak: Hjertekamres repolarisering PQ-interval: Impuls gennem forkamre QRS-interval: Impuls gennem hjertekamre QT-interval: Varighed af systole og diastole Mads Strøyer Andersen, speciallæge i almen medicin.
Hvordan gør vi? Mads Strøyer Andersen, speciallæge i almen medicin.
Elektrodeplacering (Intercostalrum er nedenfor costae) Højre fod sort og lyssignal for resten! V1: 4. intercostalrum, højre for sternum V2: 4. intercostalrum, venstre for sternum V3: Midt mellem V2 og V4 V4: 5. intercostalrum, midtclavikulærlinie V5: Horisontalt for V4, forreste aksillælinie V6: Horisontalt for V4 og V5, midt aksillærlinie Mads Strøyer Andersen, speciallæge i almen medicin.
Procedure Patienten liggende, afslappet Korrekt elektrodeplacering (EKG sammenligning), ledningsopkobling Kalibrering, 10 mm/mv Registrering, 3-4 komplekser pr. afledning Mads Strøyer Andersen, speciallæge i almen medicin.
Fejlkilder Mads Strøyer Andersen, speciallæge i almen medicin.
Fejlkilder Muskelstøj (bevægelse, lejring, tremor) Statisk elektricitet (syntetisk tøj) Dårlig elektrodekontakt (hud, kabler) Netstøj (strømkabler, magnetfelt) Store udslag (ex pacemaker, kalibrering) Mads Strøyer Andersen, speciallæge i almen medicin.
Normalt EKG Mads Strøyer Andersen, speciallæge i almen medicin.
Analyse den korte version Sinusrytme? (Én positiv P i II) Regelmæssig? (Sinusarrytmi, fysiologisk) Normalt PQ interval? (3-6 små tern) Normalt QRS interval? (3-6 små tern) Normalt QT interval? (2 store og 2 små tern) Normalt ST segment? (elevation, depression) Mads Strøyer Andersen, speciallæge i almen medicin.
Atrieflimren Mads Strøyer Andersen, speciallæge i almen medicin.
Atrieflagren (atriefrekvens 300, 2:1, 3:1) Mads Strøyer Andersen, speciallæge i almen medicin.
AMI, STEMI (ST elevations myocardie infarkt) Mads Strøyer Andersen, speciallæge i almen medicin.
Links og litteratur DAHS.dk Cardio.dk Lægehåndbogen.dk Patienthåndbogen.dk DSAM.dk Heartscore.org "EKG - let at se", John R. Hampton. "Systematisk EKG analyse", Erik Sandøe og Bjarne Sigurd.
12.30-14.00 Frokost
14.00-15.15 Praktiske øvelser
15.15-15.45 Kaffepause
15.45-16.20 Praktiske øvelser
Opsamling 16.20-17.00 Spørgsmål Evaluering