RESUMÉ for Grønnebakkens kostpolitik



Relaterede dokumenter
Kostpolitik i Dagmargården

Kost- og sukkerpolitik 2017

Kostpolitik Børnehuset Petra

Kostpolitik - En sund start på livet

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene

Kostpolitik ved egenproduktion

Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Kostpolitik. Se fødevarestyrelsens anbefalinger på:

Kost og sundhedspolitik

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I ANTVORSKOV BØRNEGÅRD

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.

Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

Hvorfor en kostpolitik? Vores målsætning: Råd til en god start på dagen: Børnegårdens Kostpolitik

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:

KOSTPOLITIK FOR BØRNEINSTITUTIONEN TJØRNEPARKEN

Kostpolitik for Korsholm/Søften

Kostpolitik. Fjelsted Harndrup Børneunivers

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Kostpolitik for Beder Øst

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik

Vejledning til skolemad

Sunde Børn i en Sund By

BØRNEHUSET TUBORGVEJ Tuborgvej Hellerup Telefon: KOSTPOLITIK

Kostpolitik Børnehuset Solgå rden.

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

God mad til Bornholmske børn

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget?

Busters Verdens kostpolitik Orientering til forældre

Forslag til dagens måltider for en pige på år med normal vægt og fysisk aktivitet

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ SLOTTET

Mad, måltider og bevægelse i Dalby Børnehuse

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

KOSTPOLITIK I UGLEBO.

Skansevej Fredericia Tlf.: S i d e 1 6. Skansevejens Børnehave

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Louisegårdens kostpolitik

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Mål for vores kostpolitik

Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene

MAD MED MUSKLER KOSTPOLITIK BØRNEHAVEN KLATRETRÆET

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by

Madkassen. Inspiration til sunde madpakker for børn i dagpleje eller daginstitution

Indledning: Mål: Personalets holdning:

Mad, måltider og bevægelse i Dalby Børnehuse

Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven

Kost og sundheds politik

Hasselvej 40A 8751 Gedved Tlf Hassel-husets mad og måltidspolitik:

Madpakker & Madglæde. -En kærlig hilsen hjemmefra sprængfyldt med -Mæthed og Vitaminer;-)

De nye Kostråd set fra Axelborg

Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution

MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018

Kost- og ernæringspolitik for. Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016.

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Børnehusene Team Høngs. kost- og bevægelsespolitik. Sunde børn er glade børn

Mad- og måltidspolitik

KOSTPOLITIK FOR NIM BØRNEHUS

Tovværkets Børnegårds

Kostpolitik for Hørning BørneUnivers

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården

Kostpolitik for Villa Villakulla

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

Januar 2016 Båring Børnehus Kost og motionspolitik Båring Børnehus Kost og motionspolitik Kost- og motionspolitik i Båring Børnehus

Kost- og sukkerpolitik. Børnehuset Mirabellen

Kostpolitik

tm

Kostpolitik i Valhalla.

Kostpolitik for Daginstitution Ådalsparken:

KOSTPOLITIK FOR BØRNEHUSET TJØRNEPARKEN

KOSTPOLITIK. Børneoasen Lind. Vuggestuen Børnehaver Fritidshjem 1 og 2 (Fritidsklubben)

De officielle kostråd

Kostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

Dagplejens kostpolitik i Middelfart Kommune

DIGTERHUSETS KOSTPOLITIK

Mad- og måltidsprincipper for dagtilbud i Høje-Taastrup Kommune

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

Kostpolitik i Børnehuset Egetræet.

Kost, Sundhed og Trivsel

Ernæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune

Ernæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune

Kostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune

Transkript:

Sunde og glade børn INDHOLD RESUMÉ BAGGRUND FOR KOSTPOLITIKKEN...3 KÆRE FORÆLDRE OG MEDARBEJDERE...3 VUGGESTUEBØRN...4 Frokost...4 Eftermiddagsmad...4 Fødselsdage og fejringer i vuggestuen...4 Inspirationsliste...4 BØRNEHAVEBØRN...5 Madpakker...5 Eftermiddagsmad...5 Fødselsdage i Grønnebakken...6 Fødselsdage udenfor Grønnebakken...6 Andre forældrefejringer Grønnebakkens fejringer KONKLUSION...7 BILAG: Sundhedsstyrelsens 8 officielle kostråd til børn > 3 år Side 1 af 8

RESUMÉ for Grønnebakkens kostpolitik Grønnebakken ønsker at følge Sundhedsstyrelsens 8 kostråd til børn: 1. Frugt og grønt grøntsager introduceres til eftermiddagsmåltid for at sikre kostfibre, vitaminer og at børnene forbliver mætte længere. 2. Fisk serveres minimum én gang ugentligt til frokost til vuggestuebørn (og børnehavebørn fra 2010). 3. Fuldkornsbrød til eftermiddagsmåltidet sikrer kostfibre og at børnene forbliver mætte længere. 4. Nedsat mængde af kage, slik og is (tomme kalorier) ingen kage, flødeis eller slik til fødselsdagsarrangementer, der afholdes i børnehaven i Grønnebakken, og ingen kage, is eller slik til fødselsdagsarrangementer i vuggestuen. Ingen slikposer efter fødselsdagsarrangementer. Dette er baseret på anbefalinger om, at børnehavebørn maksimalt bør indtage 300 kj tomme kalorier dagligt for at levne tilstrækkelig plads til sund kost med vitaminer, mineraler og kostfibre, som er nødvendig for barnets hastige vækst. Dette svarer ca. til 1 glas saftevand, 1 flødebolle eller 1 lille sodavandsis; kage og flødeis i almindelige portioner svarer til minimum 4-5 dages indtag af tomme kalorier for et børnehavebarn. Der er ikke plads til kage, slik og is for vuggestuebørn. 5. Fedtstoffer sunde (planteolier) og minimeret mængde til børnehavebørn a. mini- eller skummetmælk til børnehavebørn til eftermiddagsmåltid; letmælk til vuggestuebørn b. plantemargarine og planteolier bør anvendes til dagligt, mens smør og blandingsprodukter (f.eks. Kærgården) frarådes. 6. Varieret kost til frokost. 7. Tørsten slukkes i vand, udover til eftermiddagsmåltid i børnehaven og til forkost og eftermiddagsmåltid i vuggestuen, hvor der serveres mælk. 8. Alle børn i Grønnebakken opmuntres til fysisk aktivitet. Dette sker dels gennem de pædagogiske aktiviteter og dels ved at personalet er positive rollemodeller for børnene. Det tilstræbes at børnene har mulighed for at opholde sig ude hver dag. Økologiske varer forsøges anvendt så vidt muligt (i forhold til økonomi). BAGGRUND FOR GRØNNEBAKKENS KOSTPOLITIK Grønnebakkens bestyrelse nedsatte i efteråret 2008 et kostudvalg med repræsentation fra bestyrelsen, personalet og forældre. Kostudvalget besluttede initialt, at en kostpolitik for knap 100 børn ikke kan baseres på tro, egne erfaringer, mavefornemmelser eller traditioner. Grønnebakkens kostpolitik er derfor baseret på Fødevarestyrelsens anbefalinger om sund kost til børn, Retningslinier for sund kost i skoler og institutioner, en rapport fra 2005 udarbejdet af Danmarks Fødevareforskning, som er baseret på de Nordiske næringsstofanbefalinger og officielle kostråd. Rapporten kan downloades på www.dfvf.dk (ernæring, fremme af sunde kostvaner, kostanbefalinger)). Alle udsagn og anbefalinger i Grønnebakkens kostpolitik stammer fra denne rapport. Side 2 af 8

Side 3 af 8 GRØNNEBAKKENS KOSTPOLITIK SUNDE OG GLADE BØRN KÆRE FORÆLDRE OG MEDARBEJDERE Grønnebakken har fået en kostpolitik. Hvorfor? Fordi vi ønsker sunde og glade børn. Fordi alt for mange børn spiser alt for usundt. Fordi det ikke bør være i institutionen, at børnene får de usunde, søde, fedende og fristende ting som kager, slik og sodavand. Hvis de overhovedet skal have dem, bør det være derhjemme. Og fordi alle børneinstitutioner fra 2010 er forpligtede til at servere et sundt frokostmåltid, der lever op til de officielle anbefalinger, kan vi lige så godt komme i gang. Ved at følge kostpolitikken forventer vi, at den mad, som vores børn får, mens de er i Grønnebakken, lever op til de danske retningslinier for sund kost. Ikke kun fordi vores børn skal være sunde, men også fordi det vil gøre vores børn gladere og mere energiske. Følger man de officielle anbefalinger, er der kun begrænset plads til kage, slik, is og søde drikkevarer i den daglige føde. Sukker indeholder ikke i sig selv nogen næringsstoffer, og der er sjældent fibre, vitaminer eller mineraler i slik, kager og sodavand. Derfor kaldes sukker for tomme kalorier. Sukker og fedt giver energi men intet andet og hvis man spiser for sødt eller for fedt, så stjæler sukker og fedt pladsen fra den mad, som vores børn har brug for til at vokse, trives og udvikles. Ernæringseksperter vurderer, at op til 10% af madens samlede energi kan komme fra sukker, uden at kosten af den grund kan kaldes usund. Denne mængde svarer til 30-40 gram sukker om dagen for et børnehavebarn. Til sammenligning er der ca. 15 gram sukker på en spiseske med top. Det er vigtigt at være opmærksom på, at alt det skjulte sukker også tæller med i regnskabet. For eksempel indeholder mange morgenmadsprodukter, frugt-yoghurt, drikkeyoghurt og kakaomælk en hel del sukker, og i en flaske sodavand (½ liter) kan der være op mod 50 gram sukker, og så er dagsrationen jo let overskredet. Hverdagen i en institution betyder, at børnene hurtigt får meget mere sukker og fedt, end hvad godt er for vækst og udvikling. Fordi der er mange børn sammen, er der ofte fødselsdage, ligesom der ofte er andet at fejre jul, påske, sommerferie, lysfest og fejring når et barn holder op, får en søskende eller andet. Hvis man lægger det hele sammen bliver det hurtigt for meget. Ét stykke kage svarer eksempelvis til ca. 4 dages anbefalet maksimalt forbrug af tomme kalorier. Ifølge Fødevarestyrelsen spiser 3 ud af 5 danske børn for meget sukker. Hovedkilderne er sodavand og saftevand (35%) samt slik, chokolade og kage (46%). Hvis du er i tvivl om, hvorvidt dit eget barn spiser for mange tomme kalorier, så prøv at tælle sammen den næste uge! Kostpolitikken er bygget omkring de måltider og begivenheder, som der er knyttet mad, slik eller kage til i Grønnebakken. I det følgende vil vi skelne mellem vuggestuebørn og børnehavebørn, fordi der er forskel på hvad der anbefales fra myndighedernes side, og fordi det er forskellige måltider, de får. Hvert afsnit indeholder en række anbefalinger, ligesom der er ting, der direkte frarådes. Derudover har vi indsat en række henvisninger til hjemmesider, hvor du kan læse mere og få yderligere inspiration.

Forhåbentlig kan alle forældre og medarbejdere bakke op om anbefalingerne. Og forhåbentlig kan vi virke som inspiration for hinanden, for målet er ikke alene, at børnenes kost skal være sund den skal også være lækker, indbydende og velsmagende. Ellers er der nemlig ingen børn, der gider spise den! VUGGESTUEBØRN Frokost Hvad enten frokosten er varm eller kold er det vigtigt, at den indeholder: Masser af grønt og frugt (2/5 af en tallerken) Ligeså meget brød, kartofler, ris eller pasta og helst fuldkornsprodukter (2/5 af en tallerken) Kød, fisk eller fjerkræ i mindre mængder (1/5 af en tallerken), fisk minimum én gang ugentligt. Spar på fedt og sukker Vand og letmælk Eftermiddagsmad Groft & grønt - se under børnehavebørn Fødselsdage og fejringer i vuggestuen Vuggestuebørn er så små, at der ifølge Fødevarestyrelsens anbefalinger slet ikke er plads til kage, is, saftevand, kiks, og slik ( tomme kalorier ) i kosten. Ja, du læste rigtigt de officielle anbefalinger er, at vuggestuebørn slet ikke får tomme kalorier, da de stjæler pladsen for sund mad med bl.a. vitaminer, mineraler og kostfibre, som er vigtige for børnenes vækst og udvikling i vuggestuealderen. Kostpolitikken foreskriver derfor, at der ikke serveres kage, is eller slik til fødselsdage i vuggestuen. Men hvad skal så træde i stedet for slik og kager? Nedenfor har vi sammensat en liste til inspiration og der er meget mere at finde på nettet: Inspirationsliste Frugt skåret ud, for eksempel vandmelon, vindruer eller lignende med flag Æbler eller andet i små poser med en fin sløjfe Rosinpakke Frugtstang Pølsehorn Små frikadeller Små boller Side 4 af 8

BØRNEHAVEBØRN Madpakker Børnehavebørnene i Grønnebakken spiser medbragte madpakker til frokost. Det er naturligvis familiens egen beslutning, hvad madpakken skal indeholde. Når afsnittet om madpakker alligevel inddrages i kostpolitikken er det med håbet om, at vi som forældre og medarbejdere kan inspirere hinanden til at lave madpakker, der er sunde, inspirerende, indbydende og lækre! Sagen er, at når børnene spiser deres madpakker sammen med andre børn, er rammerne anderledes end i familien. Det betyder meget for børnene at høre til i gruppen, og de fleste af os har sikkert oplevet, at vores børn vil have det samme med i madpakken som kammeraterne, ligesom det skifter, hvad de kan lide afhængig af, hvad gruppen eller bedstevennen lige nu synes er i orden. Den ene uge er leverpostej et hit den næste uge yt, ligesom forholdet til tomater kan skifte som vinden blæser. Og så videre! Madpakken er vigtig for vores børn, da det er den, som skal give energi til eftermiddagen. Og madpakken er en oplagt chance til at spise rugbrød, som er en af de mest fiberrige fødevarer i danskernes kost. En smule overset, men faktisk en af hverdagens virkelige helte! Hvorfor er rugbrød sundt? Undersøgelser viser, at fuldkornsprodukter som rugbrød og havregryn kan være med til at forebygge udviklingen af hjerte-karsygdomme og type-2 diabetes og er med til at opretholde en sund tarmfunktion. Brød bagt med fuldkornsmel indeholder mange kostfibre, mætter godt og længe og holder maven i orden. Fuldkorn og fuldkornsmel indeholder mange vitaminer, mineraler, kostfiber og andre plantestoffer (fenoler, lignan, fytinsyre), som til dels er fjernet i hvidt mel. Forskellige typer brød har et meget varieret indhold af kostfibre: Rugbrød, som er en af de mest fiberrige fødevarer indeholder ca. 9 g kostfiber pr.100 g, mens franskbrød og grovbrød kun indeholder henholdsvis 3 og 4,5 g kostfiber pr.100 g. Derfor har det væsentlig betydning, om der vælges rugbrød eller hvedebrød til madpakken. Praksis viser, at børn generelt er glade for rugbrødsmadder, og det er en god vane, der er værd at holde fast i. Få inspiration til madpakken på hjemmesider nævnt sidst i dokumentet. Eftermiddagsmad Både vuggestuebørn og børnehavebørn får et eftermiddagsmåltid i Grønnebakken. Det er vigtigt, at det er et sundt og mættende måltid, så børnene er mætte resten af eftermiddagen. Fødevarestyrelsen anbefaler blandt andet 1. grove brødtyper (minimum ½-delen af mel bør være grove typer) forlænger mæthedsfornemmelse 2. plantemargarine bløde plantemargariner (uden mættede fedtsyrer) anbefales til børn; smør inkl. Kærgården frarådes 3. lige dele frugt og grøntsager halvdelen af grøntsagerne bør være grove grøntsager (ærter i bælg, gulerødder, blomkål, hvidkål, broccolli mv), som indeholder sukkerarter, der giver energi i en længere periode og ikke brændes af indenfor en time (som mange frugter). Kostpolitikken foreskriver derfor, at der serveres grove brødtyper og både frugt og grøntsager, så mellemmåltidet lever op til Fødevarestyrelsens anbefalinger samt forlænger børnenes mæthedsfornemmelse. Side 5 af 8

Fødselsdage i Grønnebakken Børnehavebørn er stadig så små, at der kun er begrænset plads til tomme kalorier, bl.a. kage, is, slik, saftevand og kiks, da det stjæler pladsen fra den sunde mad med vitaminer, mineraler og kostfibre, der er så vigtige for børns hastige vækst og udvikling. Ifølge Fødevarestyrelsen bør et børnehavebarn indtage så få tomme kalorier som muligt og maksimalt 300 kj pr. dag. Dette svarer til et dagligt indtag af f.eks. 1 glas saftevand eller 1 filuris eller 1 Digestive kiks eller 1 Mini-Haribopose (til 1 kr) eller 2 stykker pålægschokolade eller 1 flødebolle eller 1½ Danon-yogurt 1/4 stykke kage. Derimod svarer et almindeligt stykke kage, 2 skiver flødeis eller en slikpose til mellem 4 og 6 dages indtag af tomme kalorier. Hvad enten børnene fejrer deres fødselsdag i Grønnebakken eller derhjemme er det almindeligt, at de får noget at spise. Og det skal selvfølgelig være lækkert og festligt. Men med 22 børn på hver stue og alle de andre begivenheder, der er at fejre i løbet af året i Grønnebakken, har børnene indtil nu i løbet af et år fået flere tomme kalorier (slik, kager og guf) end anbefalet blot i Grønnebakken, dvs. inden de er kommet hjem til deres familier. Indtagelse af kage i Grønnebakken i forbindelse med fødselsdage har i vid udstrækning været årsag til, at børnene har fået flere tomme kalorier end de officielle anbefalinger på årsbasis. Kostpolitikken foreskriver derfor, at der ikke deles kage, slik eller flødeis ud i Grønnebakken. Hvis alle bakker op om dette princip, vænner børnene sig lynhurtigt til det og accepterer det den største udfordring består i at forældrene skal vænnes til tankegangen. I stedet foreslår vi at tage frugt eller noget lækkert med til frokost. Hvis man alligevel gerne vil uddele noget sødt, må det begrænses til for eksempel en lille sodavandsis. Inspirationsliste til fødselsdagsarrangementer i Grønnebakken: Boller Pølsehorn Små frikadeller Frugt skåret ud, f.eks. melon, vindruer mv. med flag i, frugtspyd, æbleskiver i små poser, mango Æblechips æblebåde bagt i ovnen Grøntsagsfad Lille sodavandsis, f.eks. mini-kæmpelæske, filur, astronout, pindeis, sorbetis Én flødebolle Fødselsdage udenfor Grønnebakken Alle vil gerne holde en god fødselsdag for sit barn, og de fleste synes vel, at der hører noget lækkert til at spise. Men husk på at en fødselsdag hurtig kan blive fyldt med alt for meget sukker. Og tænk Side 6 af 8

på, at det ikke bare er jeres eget barns fødselsdag men også alle de andres fødselsdage, der tæller med i regnskabet. Når børnene besøger hinanden i forbindelse med fødselsdage, er det personalets erfaring, at børnene meget gerne vil bruge tiden til at boltre sig i de nye omgivelser og lege med fødselsdagsbarnets legetøj. Det er det vigtigste for børnene, og det skal de have god tid til. Det betyder tilgengæld også, at der maksimalt er tid til to madarrangementer, typisk en lille frokost og for eksempel et frugtfad, en sodavandsis, boller eller skattejagt. Det er en god idé at begrænse mængden af sødt, så det er muligt for alle børn at deltage i alle fødselsdage uden at blive totalt sukkerjunkede. Derfor foreslår vi, at hvis I serverer kage, så giv kun et lille stykke. Og hvis I serverer slik, så begræns mængden til f.eks. en lille Haribopose til 1 kr. Alternativt kan man lave en pose med et enkelt stykke slik. Grønnebakken har allerede indført, at børnene af pædagogiske hensyn ikke skal have slikposer eller små gaver med hjem fra en fødselsdag. Dette skaber problemer på hjemturen (f.eks. tab af ballon i trafikken) samt blandt de andre børn, når fødselsdagsholdet kommer tilbage til Grønnebakken. Andre forældre fejringer Nogle forældre fejrer andre begivenheder end fødselsdage, bl.a. de store børns sidste børnehavedag inden skole, fraflytninger og familieforøgelser. Det skal vi naturligvis holde fast i, men hvis fejringerne indebærer slik eller kage bidrager de væsentligt til børnenes samlede indtag af tomme kalorier. Til disse arrangementer fik børnene før i tiden spist, hvad der svarer til en uges maksimale sukkerindtag. Til disse fejringer anbefaler vi det samme som for fødselsdage, der holdes i børnehaven. Grønnebakkens fejringer Grønnebakken fejrer forskellige begivenheder i løbet af året, bl.a. sommer-, jule- og lysfest. Til disse arrangementer foreskriver kostpolitikken, at vi fremover udelader kage til fællesfesterne og nøjes med buffeten, der til gengæld kan suppleres med frugt, nødder mv. KONKLUSION Vi vil alle det bedste for vores børn. Et af midlerne til at sikre dem et godt, langt og sundt liv er at give dem noget ordentligt at spise og begrænse mængden af alt det andet. Vi kan sammen beslutte os for at børnene får en god kost, mens de er i institutionen, og at de ikke fyldes op med alt for meget fedt, sukker og andet stads. Det kræver, at vi sammen forpligter os til følgende: 1. Frokost og mellemmåltider i Grønnebakken skal være grønne, grove og følge de officielle kostråd 2. I vuggestuen ingen kage, is eller slik 3. I børnehaven ingen kage, flødeis eller slik til fødselsdagsarrangementer, der afholdes i Grønnebakken 4. Ingen slikposer efter fødselsdagsarrangementer 5. Ingen kage eller slik til fællesarrangementer, der afholdes i Grønnebakken 6. Spis løs af frugt & grønt Velbekomme Side 7 af 8

INTERNETREFERENCER find mere inspiration på www.altomkost.dk (gi madpakken en hånd, grøntsagsguf og frugtfiduser) www.frugtfest.dk www.sjovide.dk www.abc.dk www.tjeksundheden.dk eventyrfest.dk www.madpakkeservice.dk www.dfvf.dk BILAG: SUNDHEDSSTYRELSENS 8 OFFICIELLE KOSTRÅD TIL BØRN > 3 ÅR Fra 3-års alderen skal der ikke tages specielle hensyn til barnets kost, som bør være den samme som resten af familiens. Følgende er Sundhedsstyrelsens 8 kostråd til børn > 3 år (og voksne): 1. Spis frugt og grønt 6 om dagen; lige meget frugt og grønt, og halvdelen af grøntsager bør være grove (gulerødder og andre rodfrugter, kål, bælgfrugter, f.eks. ærter og bønner) 2. Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen 3. Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød hver dag 4. Spar på sukkeret især fra sodavand, slik og kager; en sund kost for et børnehavebarn bør maksimalt indeholde 300 kj tomme kalorier dagligt for at levne tilstrækkelig plads til sund kost med vitaminer, mineraler og kostfibre, som er nødvendig for barnets hastige vækst; dette svarer ca. til 1 glas saftevand, 1 flødebolle eller 1 lille sodavandsis; kage og flødeis i almindelige portioner svarer til minimum 4-5 dages indtag af tomme kalorier for et børnehavebarn; der bør ikke indtages tomme kalorier hver dag 5. Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød a. mini- eller skummetmælk (maksimalt ½ liter dagligt) b. plantemargarine og planteolier bør anvendes til dagligt, mens smør og blandingsprodukter (f.eks. Kærgården) bør begrænses; fedtstof på brød bør skrabes eller undlades c. pålægsprodukter bør være magre med maksimalt 10 g fedt/100 g 6. Spis varieret og bevar normalvægten 7. Sluk tørsten i vand 8. Vær fysisk aktiv i mindst 30 minutter om dagen Side 8 af 8