BERETNING Ordinær generalforsamling. Torsdag den 18. 17. november 2010

BERETNING Ordinær generalforsamling Torsdag den 18. 17. november 2010

Forord... 5 Børne- og kulturchefen i brændpunktet... 5 Kommunal organisation og økonomi... 7 Økonomiaftalen for 2011... 7 Kommunale kvalitetsprojekter... 7 Børne- og familieområdet... 9 Barnets Reform... 9 Afbureaukratisering på børn og ungeområdet... 9 Rammeaftaler på det sociale børneområde... 10 Dialogforum... 10 Styring af det specialiserede område... 11 Arbejdet med en kommunal kvalitetsrapport... 11 VISO... 12 DUBU... 12 Ankestyrelsens praksisundersøgelse... 12 Ungeområdet... 14 Helhed og sammenhæng på ungeområdet... 14 Ungdomskommission og arbejdet med ungdomskriminalitet... 14 Uddannelsesparathed... 14 Uddannelsesparathed og UU... 15 Dialogforum for vejledning... 15 BKF synspunkter på vejledningsområdet. 16 Fokuseringen på de svageste grupper... 16 Ungdomsskolen... 16 Uddannelse for unge med særlige behov.. 16 Dagtilbudsområdet... 17 Madordninger... 17 Frit valg?... 17 Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud... 17 Værktøjer til udvikling og måling af faglig kvalitet... 17 Afbureaukratisering... 18 Evalueringer af det pædagogiske arbejde.19 Evaluering af sprogarbejdet... 19 Ledelse på dagtilbudsområdet... 19 Undervisningsområdet... 21 360 graders eftersyn... 21 Specialundervisningsanalyse... 22 Præcisering af ansvarsforhold... 22 Kvalitetsudvikling... 25 Skolestart 2010... 24 Evalueringer... 24 Evaluering og nationale test... 24 Skoleudvikling... 24 10. klasse... 25 Afbureaukratisering på skoleområdet... 25 Sprogcenter... 25 Kultur og fritid... 26 Kultur for alle Kultur i hele landet... 26 Museumsudredning... 26 Folkebibliotekerne i videnssamfundet... 27 Det nationale Folkeoplysningsudvalg... 28 Opfølgning på Breddeidrætsudvalgets rapport... 28 Børnekulturens Netværk fokus på udvikling af ungdomskulturen... 29 Levende Musik i Skolen... 29 Scenekunst i Danmark... 29 Ledelse og medarbejdere... 30 Dialogforum for Offentlig Ledelse... 30 Væksthus for Ledelse... 30 Center for Offentlig Kompetenceudvikling... 30 Revision af Socialrådgiveruddannelsen... 31 Læreruddannelsen... 31 Projekt Talent for ledelse... 31 Foreningen... 33 BKFs årsmøde... 33 Foreningens medlemmer... 33 Bestyrelsens arbejdsplan for 2010... 33 Netværk bestyrelsesmedlemmers deltagelse heri... 34 Dagtilbudsnetværk... 34 Børne- og Familienetværket... 34 Skolenetværk... 34 Kultur- og Fritidsnetværket... 34 Ledelsesnetværket... 34 Regionerne og temaerne for regionsformandsmøderne... 35 BKF-Nyt... 35 Hjemmesiden... 35 Arbejdsdeling/repræsentationer... 35 Samarbejde med andre... 37 Børnerådet... 37 Skolerådet... 37 Viden i spil... 38 ABT-fonden... 38 Primo... 39 Samarbejde med Kunstrådet og Dansk Kunstråd... 39 Samarbejdet mellem chefforeninger... 39 KL... 40 Faglige organisationer... 40 Samarbejde med ministerierne... 41 Undervisningsministeriet og skolestyrelsen... 41 Socialministeriet... 41 Kulturministeriet... 41 Integrationsministeriet... 42 BKF-udpegninger... 42 1) Relaterer til KL... 42 2) Andre bestyrelser, råd, institutioner og foreninger... 42 3) Møder med organisationer... 42 Udgivelser & Pressemeddelelser... 43 Regnskab 2009... 44 Bemærkninger til regnskab 2009... 45 Revisionspåtegning... 46 Budget 2011... 47 Grafisk tilrettelægning og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS Oplag: 650 2 Indhold

Dagsorden BKFs generalforsamling den 18. november 2010 kl. 14.30 17.00 på Radisson Blu H.C. Andersen Hotel i Odense 1. Valg af dirigent. 2. Valg af stemmetællere. 3. Formandens mundtlige beretning. 4. Regnskab. Der aflægges regnskab for perioden 1.1 31.12. 2009. 5. Indkomne forslag. Ingen indkomne forslag. 6. Budget 2011, herunder fastsættelse af kontingent. Bestyrelsen foreslår, at kontingentet stiger til kr. 2.100. 7. Valg af 4 bestyrelsesmedlemmer for 2 år På valg er Anna Marie Illum, Karl Erik Olesen, Hanne Dollerup og Lis Rom Andersen. Karl Erik Olesen og Hanne Dollerup modtager genvalg, medens Anna Marie Illum og Lis Rom Andersen ikke genopstiller. 8. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen for 1 år. På valg er Vibeke Kinch og Eik Møller. Eik Møller modtager genvalg, medens Vibeke Kinch ikke genopstiller. 9. Valg af 1 revisor for 2 år Peter Hjulmand ønsker ikke at fortsætte. 10. Valg af 1 revisorsuppleant for 1 år. På valg er John Bamberger. John Bamberger modtager genvalg. 11. Eventuelt. Venlig hilsen Klaus Majgaard Formand Dagdorden 3

Bestyrelsen Formand: Klaus Majgaard Næstormand: Flemming Olsen Kasserer: Anders-Peter Østergård Sekretær: Karl Erik Olesen Anna-Marie Illum Hanne Dollerup Lis Rom Andersen 4 Beretning 2010

Forord Børne- og kulturchefen i brændpunktet Der er pres på styringen i kommunerne. For de fleste har 2010 været et år, hvor vi har skullet finde effektiviseringer og besparelser for at få enderne til at mødes i den kommunale økonomi. Det har også været et år, hvor vi fortsat har knoklet for at skabe en god og langsigtet styring af de områder, som har kunnet slå bunden ud på budgetterne: specialundervisning og sociale foranstaltninger. Alt tyder på, at dette pres fortsætter. Jo større presset er, desto vigtigere er det, at vi ved, hvad vi vil. Skal vi skabe bæredygtige løsninger i sparetider, er vi nødt til at fokusere brugen af ressourcer på det allervigtigste, og vi har brug for langsigtede pejlemærker at styre efter. Ellers bliver kursen flakkende, og indholdet i tilbuddene bliver udhulet. Ikke mindst fra vores medarbejdere møder vi et klart ønske om mening og perspektiv i de tiltag, vi iværksætter. Derfor er der mere end nogen sinde brug for, at vi på tværs af stat, kommuner og professioner indgår partnerskaber om de lange linjer i udviklingen af vores kerneområder. I 2010 er der taget flere nyttige skridt i denne retning, som vi kan fortsætte ud fra i de kommende år: På dagtilbudsområdet arbejder vi os tættere på en forståelse af faglig kvalitet og en række forskellige måder at udtrykke den på. I forbindelse med 360 graders eftersynet af folkeskolen har der været en bred og perspektivrig skoledebat, som i høj grad har bragt skolens interessenter tættere på hinanden. På børne- og familieområdet er der stor tilslutning til Barnets Reform, og der arbejdes konstruktivt med udvikling af styring og indikatorer. Den nye kommuneaftale indebærer en række initiativer, der skal styrke styringen af de specialiserede områder. På kulturområdet er der startet et tværgående samarbejde om et fælles digitalt bibliotek, og i forbindelse med kulturaftaler og museumsudredning sættes fokus på en klarere kulturpolitisk arbejdsdeling mellem kommunerne. Nuvel, processen er også præget af konflikter og holdningssammenstød. Men der er også meget, der samler. Under den nye ressourceknaphed er der ikke råd til fastlåste positioner og kampe om magt og prestige. Vi har brug for en ny nøgternhed, hvor vi ser det offentlige under ét. Og vi har brug for en bevægelse mod en styring gennem partnerskaber. BKF er med på alle disse fronter. Vi forsøger at understøtte bæredygtige løsninger, der bygger på dialog og samarbejde. Og vi bekæmper hovsa-regulering og symbolpolitik. Alt dette kan du læse mere om på de følgende sider. Klaus Majgaard Formand Beretning 2010 5

Kommunal organisation og økonomi Økonomiaftalen for 2011 KL og Regeringen indgik i juni 2010 en historisk stram aftale om kommunernes økonomi i det kommende år. Fokus er på det store offentlige underskud, kommunernes overskridelse af servicerammen og behovet for økonomisk genopretning. Hovedpunkterne er: En skærpet ét-årig styring af kommunernes udgifter: Udgifterne underlægges et krav om nulvækst. Kommunerne skal aflægge regnskab hvert halve år. Og overskridelser straffes både kollektivt og individuelt. Skærpet styring af de specialiserede områder: Udgifterne til specialundervisning og sociale tilbud har udviklet sig voldsomt. Der er aftalt en række initiativer, som skal forbedre betingelserne for at styre disse områder. Ny afbureaukratiseringsrunde: Der vil komme en ny runde af initiativer til afbureaukratisering i forlængelse af de 105 forslag fra 2009. Ny organisering af objektiv sagsbehandling: Som en nyskabelse samles administrationen af en række ydelser, der tildeles efter objektive kriterier, i regionale centre under ATP I BKF ser vi aftalen som endnu et klart signal om, at ny knaphed er ved at melde sig, og at den vil kræve en ny styringskultur og et nyt samarbejde mellem stat og kommuner. Vi anerkender knapheden og de dilemmaer, den fører med sig. Der er et stort underskud i den offentlige økonomi, samtidig med at store nye velfærdsopgaver og et kommende rekrutteringsproblem tegner sig i horisonten. Vi kan kun navigere os gennem disse dilemmaer, hvis der er et troværdigt og tillidsfuldt samarbejde mellem stat og kommuner. BKF er dog bekymret for det meget kortsigtede perspektiv i de økonomiske mål. For at kontrollere overholdelsen af aftalen, er der sat ét-årige måltal og halvårlige opfølgninger. Den kan føre til en stærkt uhensigtsmæssig økonomistyring, som blot handler om at ramme de rigtige tal på de rigtige tidspunkter og ikke om at bruge pengene effektivt. BKF anbefaler flerårige mål, som omfatter både udgifter og effekter. For BKF er det afgørende, at det lykkes kommunerne at skabe en styring af de specialiserede områder, som bringer udgifterne under kontrol og bremser tendensen til udskillelse og stigmatisering. Aftalen er et skridt i den rigtige retning. Men den kan ikke stå alene. Det kræver en radikal nytænkning af, hvordan vi udvikler mere inkluderende miljøer for børn og unge. Den vil BKF bidrage til. En ny bølge af afbureaukratisering er velkommen. Det er rigtigt at flytte ressourcer fra støttefunktioner til kerneopgaverne. Problemet i den hidtidige proces har imidlertid været, at der ikke er klarhed om, hvad der er hvad. Tidligere forslag har også forringet områder, som næppe kan kaldes for bureaukrati eller støttefunktioner (f.eks. sprogvurderingerne i dagtilbud). BKF opfordrer til en mere grundig og åben debat om, hvad der er kerneopgaver. Den nye organisering af objektiv sagsbehandling er et nybrud for en anderledes arbejdsdeling mellem kommune og stat. BKF er positiv over for at samle opgaver, som meningsfuldt kan standardiseres for at opnå stordriftsfordele. Dog opfordrer BKF til, at der rettes en særlig opmærksomhed mod helheden i betjeningen af borgerne. De objektive ydelser spiller sammen med lokale indsatser, og den organisering må ikke indebære kunstige skillelinjer, som bliver et problem for borgeren. BKF har deltaget aktivt i debatten om de nye styringsvilkår. Både når debatten har været generel som på KL s direktionskonference i april 2010. Og når debatten har været specifik og konkret, som når vi i dialogen med de enkelte ministerier har kommenteret forslag til afbureaukratisering eller styringsinitiativer på de specialiserede områder. BKF vil fortsat bidrage til udviklingen af en ny styring og et nyt samspil mellem stat og kommuner, som kan føre os gennem de økonomiske dilemmaer ved hjælp af nytænkning og udvikling snarere end blot en udtynding af kerneydelserne. BKFs kontaktperson er Klaus Majgaard Kommunale kvalitetsprojekter Netop i lyset af den pressede økonomi er det helt afgørende at kunne udstikke langsigtede pejlemærker for indhold og kvalitet i kerneydelserne og for en kompetent varetagelse af styring og støttefunktioner. I 2008 iværksatte KL og 94 kommuner Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Det bestod af 18 delprojekter inden for ledelsesudvikling, attraktive arbejdspladser, dokumentation, styring, forenkling og kvalitet i kerneydel- Kommunal organisation og økonomi 7

sen. Målet var at give kommunernes offensive bud på kvalitets udvikling i velfærdssamfundet. I 2010 nåede projekterne i mål, og det har været tid at gøre status: Hvordan er resultaterne, og hvad kan vi bruge dem til? Spørgsmålene har været drøftet på en afsluttende kvalitetskonference samt KL s direktionskonference i 2010. Konklusionen var, at projekterne har givet os værdifulde redskaber, som skal videreudvikles og kvalificeres i praksis. Samtidig rejser spørgsmålet sig: Er der brug for at få samarbejdet mellem kommunerne op i et højere gear? F.eks. i form af mere forpligtende anbefalinger fra KL og mere forpligtende fællesskaber mellem kommunerne? BKF har gennem sin deltagelse i kvalitetsprojektets styregruppe og på konferencerne talt for en to-delt strategi: På de store kerneområder (dagtilbud, skole etc.) er lokal mangfoldighed og lokalt ejerskab med til at kvalificere ydelserne. Her har vi brug for en fælles ramme om mangfoldigheden i form af redskaber til at dele viden på en forpligtende måde og til at dokumentere resultaterne. BKF har anbefalet brug af kommunale kvalitetsrapporter på dagtilbudsog børne- og familieområdet. Og BKF har indgået i etableringen af et formidlingskonsortium på folkeskoleområdet. På sigt vil BKF arbejde for udviklingen af kommunale kvalitetsfællesskaber, hvor kommuner og stat på udvalgte områder samarbejder om at udvikle kvaliteten. På andre områder er mangfoldighed ikke en kvalitet, f.eks. når vi taler om ydelser, der skal være ensartede af hensyn til retssikkerhed eller administrative krav. Her anbefaler BKF brug af mere standardiserede metoder, f.eks. fælles sagsbehandlingssystemer (som f.eks. DUBU) Fælles for begge tilgange er, at kommunerne bør samarbejde om at udvikle og bruge IT-redskab og andre teknologier, som understøtter kvalitetsudviklingen i en tid, hvor der er stigende pres på ressourcerne. Det gælder både teknologier, som direkte befordrer kerneydelser, og teknologier, som letter dokumentations- og styringsopgaverne. BKF vil fortsat i tæt dialog med KL og de andre chefforeninger arbejde for udviklingen af en ramme for kommunale samarbejder om kvalitet med afsæt i de to ovennævnte grundsynspunkter. BKFs kontaktperson er Klaus Majgaard 8 Kommunal organisation og økonomi

Børne- og familieområdet Barnets Reform I 2010 blev lovmaterialet i forbindelse med Barnets Reform vedtaget, og BKF har i den forbindelse været på banen med et høringssvar, som følger op på de pointer, som foreningen har fremført i arbejdet op til selve reformen. Barnets Reform har fokus på fire hovedpunkter: Nærhed og omsorg Børn og unges klagerettigheder Tidlig indsats Kvalitet i indsatsen BKF bakker overordnet op om intentionerne i Barnets Reform. Foreningen finder bl.a., at signalerne omkring styrkelse af barnets retssikkerhed og tydeliggørelsen af barnets tarv er væsentlige også de centrale principper om, at alle børn skal have mulighed for nære og omsorgsfulde relationer og, at barnets bedste altid skal være i centrum for indsatsen og målrettes barnets trivsel og udvikling. Loven peger på afbureaukratiseringer samtidig med, at loven også indeholder en del øgede krav til den kommunale sagsbehandling. BKF holder i sine synspunkter fast i, at mindre central styring af formen for dokumentation er væsentlig, og den bør føre til en anden form for opfølgning end den, der kendes fra f.eks. praksisundersøgelserne. Det er en udfordring at afbureaukratisere, når pligten til dokumentation stadig fremhæves som et led i at sikre kvaliteten i arbejdet. Det kalder på nye veje i forhold til dokumentation og kvalitet. Den anden side af dokumentation er et retssikkerhedshensyn, som betyder, at vi ikke i væsentlig omfang kan mindske dokumentationen. I udmøntningen af Barnets Reform vil BKF fremhæve flere positive elementer: barnets samvær med forældrene er barnets rettighed og ikke forældrenes krav om supervision og uddannelse til plejefamilier fokus på det tværfaglige samarbejde og tydeliggørelse af samarbejde med skole- og dagtilbudsområdet herunder en øget åbenhed i kommunikationen opgør med mindsteindgrebsprincippet til fordel for relevant indsats til tiden en forenkling og præcisering omkring handleplaner og øgede krav til opfølgning på handleplanerne et øget fokus på barnets netværk Foreningens høringssvar kan ses på www.bkchefer.dk, hvor de enkelte elementer i reformen er kommenteret nærmere. BKF er repræsenteret i det opfølgende arbejde via en følgegruppe om implementering af Barnets Reform forankret i ministerielt regi, hvor det overordnede fokus er en plan for information og implementering af Barnets Reform. Der arbejdes med introduktionsarrangementer for direktører og politikere, kursusforløb for sagsbehandlere, netværksgruppe for chefer indenfor børne- og familieområdet, kurser til plejefamilier, informationskampagner, web-baseret information og videndeling. Gruppen færdiggør sit arbejde inden udgangen af 2010. BKFs kontaktperson er Hanne Dollerup Afbureaukratisering på børn og ungeområdet I forbindelse med det omfattende arbejde med afbureaukratisering, som blev igangsat som et led i regeringens kvalitetsreform, ses de enkelte ideer nu efterhånden udmøntet i forskellige lovtiltag bl.a. i Barnets Reform. Hovedpointen med afbureaukratiseringen var, at der skulle bruges mere tid på omsorg og service og mindre tid på administration. Der er med det udgangspunkt også indført en udfordringsret i samarbejde mellem regering, KL og Danske Regioner, hvor det på forsøgsbasis er muligt at afprøve nye veje til erstatning for gældende regler. Afbureakratiseringsforslagene vedrørende udsatte børn og unge forventes at give effektiviseringer i sagsarbejdet i form af f.eks. færre 50 undersøgelser, færre krav til handleplaner samt målrettet brug af socialfaglige undersøgelser ved børn med handicap og dermed en besparelse. BKF er opmærksom på, at der modsatrettet i forhold til DUT-kompensationerne i forbindelse med Barnets Reform stilles krav omkring opfølgning, som kræver flere personaleressourcer. BKF er af den holdning, at det altid er en fornuftig øvelse at holde fokus på, om der kan ændres på formkravene med udgangspunkt i barnets tarv det er dog en balancegang at sikre tankesættet omkring det fagligt værdiskabende arbejde samtidig med, at der afbureaukratiseres. BKFs kontakt person er Hanne Dollerup Børne- og familieområdet 9

Rammeaftaler på det sociale børneområde I rammeaftalerne fastlægges regionsrådets leverandørforpligtelse i forhold til samtlige kommuner under ét i regionen for det kommende kalenderår. Derudover fastlægges den enkelte kommunes eventuelle forpligtelse til at stille tilbud til rådighed for andre kommuner. Det er BKFs opfattelse, at rammeaftalerne er brugbare i forhold til at sætte overordnede rammer for takster og planlægning af kapacitet på området. Der er på området behov for skærpet fokus på håndtering af både faldende og stigende behov på de specialiserede områder. Det er væsentligt at kommuner og regioner har en strategi for langsigtet udvikling af tilbudsviften med henblik på at imødekomme skiftende behov hos børn og unge. Fokus på politikformuleringer, kvalitetsstandarder, udviklingsstrategier samt udgiftsniveau er nødvendigt fremadrettet, så det sikres, at der er relevante tilbud nu og på sigt. Her er det samtidig væsentligt at de sociale tilbud og specialundervisningstilbuddene spiller naturligt sammen. BKF ønsker på den baggrund et tæt samarbejde med KKR med henblik på at bidrage til overblikket på området. Foreningen vil derudover gerne drøfte planlægningskonceptet på hele området og arbejde for en mindre bureaukratisk form, hvor der samtidig er et fundament for både de kommunale og de regionale drøftelser af udviklingen på området både på det administrative og det politiske niveau. BKF vil med det udgangspunkt følge arbejdet med udarbejdelse af lovforslag på området, som nævnt i aftalen omkring kommunernes økonomi for 2011, tæt. BKF anbefaler, at der fremadrettet fokuseres på mellemkommunale løsninger på de områder, hvor de enkelte kommuner ikke er store nok til at etablere egne tilbud. BKFs kontaktperson er Hanne Dollerup Dialogforum BKF valgte i forbindelse med den offentlige og politiske debat om kommunernes rettidige indgriben i familier, hvor børn og unge lever under uacceptable forhold, at sætte fokus på børns retssikkerhed. En pressemeddelelse med en invitation til dialog og et bredt samarbejde 10 Børne- og familieområdet

mellem de relevante aktører på området har resulteret i oprettelsen af et dialogforum med fast deltagelse af Socialministeriet med tilhørende relevante styrelser, KL og kommunale chefforeninger, de socialfaglige professioner, de frivillige børneorganisationer samt brugerorganisationer. Derudover inviteres deltagere ad hoc afhængigt af emne. Der er følgende formål for dialogforum: at skabe et forum, hvor børns vilkår og retssikkerhed drøftes med fokus på samspil mellem lovgivning og udmøntning i daglig praksis med de repræsenterede vinkler at skabe et diskussionsforum for udvikling af arbejdet med sårbare børn at sikre et bredt forankret fokus på børns rettigheder og vilkår at sikre videndeling og erfaringsudveksling omkring relevante temaer på området Hovedindgangsvinklen til dialogforum er i første omgang følgende temaer: At bidrage med input i forhold til en sikring af indhold og kvalitet i den kommunale sagsbehandling og foranstaltninger. Herunder arbejdet med kvalitetsindikatorer/en kommunal kvalitetsrapport, som sætter spor i arbejdet med sårbare børn i forhold til ressourcer, proces og effekt. De frivillige børneorganisationer og brugerorganisationer som kritiske partnere for kommunerne herunder sparring og kritiske input om sikring af børneperspektivet, udformningen af politikker og arbejdsprocesser. At sikre fælles viden og arbejde med fælles vidensplatforme, som afsæt for fælles handling. BKF er af den opfattelse, at et dialogforum af denne karakter er med til både at understøtte samt sætte retning for arbejdet med dette område. Det handler om at udvikle arbejdsformer og dokumentation, der styrker retssikkerhed og praksis, hvilket kræver at forskellige vinkler og erfaringer inddrages. BKFs kontaktperson er Hanne Dollerup Styring af det specialiserede område Set i lyset af bl.a. aftalen om kommunernes økonomi sammenholdt med de sidste års fokus og debat omkring styring af det specialiserede område er det fortsat foreningens klare budskab, at det ud fra både en faglig og ledelsesmæssig vinkel er afgørende, at der er synlighed på dette område både i forhold til politisk fastlæggelse af serviceniveau, socialt købmandskab, hvor faglighed og økonomi går hånd i hånd, serviceeftersyn af egne tilbud, strategier i forhold til egne foranstaltninger og brug af forebyggende tilbud, udvikling af det fælles kommunale samarbejde og økonomistyringsredskaber til at skabe overblik og mulighed for løbende prioriteringer. Med den knaphed på ressourcer, der er italesat i hele den offentlige sektor, er det set med BKFs øjne væsentligt, at der styres på dette område med både service, effekt og økonomi for øje, så der fortsat undgås en kannibalisering af normalområdet for at finansiere forbruget på specialområdet. Der skal stilles skarpt på rammerne og betingelserne for foreningens målsætning på området: relevant indsats til tiden. Knapheden på ressourcerne forstærker drøftelsen af niveauer for opgaveløsning, behovet for benchmaking og fornyet vurdering af formål med og effekten af de enkelte tilbud. BKFs kontaktperson er Hanne Dollerup Arbejdet med en kommunal kvalitetsrapport BKF har tidligere barslet med tanker om en kvalitetsrapport på børne- og familieområdet med et afsæt i det lokale arbejde. Med den økonomiske knaphed skal arbejdet med en kommunal kvalitetsrapport afspejle de forskellige vinkler af arbejdet på det specialiserede område knapheden nødvendiggør, at der stilles skarpt på både ressourceudnyttelse, facts og faglig kvalitet. Foreningen har med notatet Opfølgning på Ankestyrelsens praksisundersøgelse herunder oplæg til dialog om fremtidige undersøgelser samt tanker om arbejdet med kvalitetsrapporter lagt op til en debat omkring kvalitet, dokumentation og styringsmæssige rammer. Notatet kan findes på hjemmesiden www.bkchefer.dk Indgangsbønnen til arbejdet er en grundig dialog om kvalitet, hvordan den fastholdes/udvikles, og hvordan den efterspores. Ikke mindst er det væsentligt, at kommunerne bevarer friheden til at vælge organisering, metode og foranstaltningstyper. En kvalitetsrapport på dette område har flere formål: at der vil være et samlet landsdækkende materiale, som bl.a. bidrager med et grundlag for perspektivering af arbejdet på dette område at behovet for dokumentation for arbejdet på området opfyldes at der vil være grobund for en lokalpolitisk drøftelse og fastholdelse af politisk ansvar i forhold til kvalitet og fastsættelse af serviceniveau i arbejdet herunder rammebetingelser at der sker et serviceeftersyn i forhold forebyggende tilbud, metoder og mængden af egne tilbud at det vil give en systematik og en synlighed i arbejdet at det vil give et fundament for læring og kvalitetsudvikling En kvalitetsrapport skulle gerne favne rammer, processer, ressourcer og resultater. En kvalitetsrapport skal favne det landspolitiske og administrative niveau (dokumentation, retning), have samspil med de forskningsbaserede miljøer og institutioner (viden om ef- Børne- og familieområdet 11

fekter), det lokalpolitiske niveau (serviceniveau, kvalitet), familieområdet samt brugere og samarbejdspartnere. Samspillet skal stille skarpt på kvalitet og effekt i arbejdet, resultere i læring og udvikling og pege på behov for dokumenteret viden og undersøgelser. Set i lyset af Barnets Reform og afbureaukratiseringsstrategien er en kvalitetsrapport en mulighed for at erstatte og eller forenkle procesregler og indberetningskrav med fokus på resultaterne af den kommunale indsats dokumenteret i en form for kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal samtidig understøtte udvikling af sammenhæng mellem faglig sagsbehandling, resultatvurdering og økonomi. Indholdet i en sådan kvalitetsrapport skal være genstand for dialog mellem forskellige parter på området både kommuner, ministerium, styrelser samt øvrige relevante aktører på området. Der vil være behov for en dialog om de enkelte parametre i en sådan rapport både i forhold til rammer, processer, ressourcer og resultater. Det er væsentligt at have fokus på, at der skal være en balance mellem indsats og effekt på det overordnede niveau med andre ord skal vi ikke skabe mere bureaukrati, men sikre at der er fokus på kvalitet. Vi skal finde farbare veje til at dokumentere og synliggøre arbejdet på området, så der også vises respekt for det daglige dilemma mellem socialt faglig kompetente beslutninger og dokumentationsomfang og formkrav samtidig med, at der er en synlig styring af området. BKFs kontaktperson er Hanne Dollerup VISO Antallet af henvendelser er steget i VI- SOs levetid, og der opleves fra kommunal side tilfredshed med omfanget og kvaliteten af rådgivningen med et fortsat fokus på opgavesnitflader mellem VISO og de kommunale forvaltninger herunder kommunernes brug af VISO. Børne- og ungeområdets henvendelser er koncentreret om problemstillinger vedrørende hjerneskader, autisme, ADHD, familieproblematikker, omsorgssvigtede børn og anbringelser. Repræsentanter fra BKFs familienetværk har deltaget i et første dialogmøde med VISO om VISOs muligheder og tilbud og kommunernes behov og efterspørgsel på børne- og ungeområdet. Dialogmødet var aftalt ud fra den vinkel, at der fortsat er behov for et tæt og kontinuerligt samarbejde og for dialog for at sikre, at VISO fortsætter som den faglige garant for, at der fortsat gives den nødvendige hjælp til kommuner og borgere i de svære sager om specialrådgivning omkring udsatte børn. Der blev på mødet lagt op til en årlig tilbagevendende drøftelse, idet dialogen skaber grundlag for at afstemme forventninger og samtidig sikres en opdatering og indblik i hinandens praksis og udviklingsforløb. BKF har i forhold til udviklingen af VISO opmærksomhed omkring, at VISO fortsat integreres i den kommunale sagsbehandling, at VISOs rolle og kompetencer bruges, når der i forbindelse med lovgivning, opfølgninger, vidensindsamling og -bearbejdning kaldes på VISO som rådgivende ekspertpanel eller tovholder på opgaven, og at VISO indgår i et systematiseret samarbejde med andre vidensmiljøer, så der sikres kontinuitet og forankret udvikling og viden på området. Senest har BKF peget på VISO som rådgivere og evaluatorer af den skærpede indsats mod ungdomskriminalitet og konsekvenserne af den sænkede kriminelle lavalder. BKFs kontaktperson er Hanne Dollerup DUBU DUBU Digitalisering Udsatte Børn og Unge er et samarbejde om et fælles it-system til at understøtte det behov, der er på området i forhold til styring, systematisering og dokumentation. Udviklingen af DUBU er et samarbejde mellem KL, Socialministeriet samt et antal kommuner. Efter en forholdsvis lang startperiode er materialet omkring DUBU sendt i udbud via det kommunalt ejede Kombit med henblik på at finde en leverandør til systemet. BKF vil gerne opfordre de enkelte kommuner til at tilslutte sig en systematisering og indsamling af data og styring af området. BKF er opmærksom på, at ingen værktøjer er neutrale, men har den holdning, at lokale interesser her må vige for det overordnede hensyn på området. Læs mere om DUBU på www.sm.dk BKFs kontaktperson er Hanne Dollerup Ankestyrelsens praksisundersøgelse Den fjerde praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen, der blev offentliggjort i december 2009 som en del af aftalen omkring anbringelsesreformen, sætter fokus på kommunernes overholdelse af lovgivningen i forhold til udarbejdelse af 50 undersøgelser, handleplaner samt den lovpligtige børnesamtale. Resultaterne af undersøgelsen viser, at kommunerne stadig har nogen vej igen, før lovgivningens krav til procedurer og retssikkerhed er opfyldt. BKF anerkender, at der er behov for et øget fokus i de kommunale administrationer for at sikre bl.a. arbejdet med handleplaner som fundament for arbejdet med barnet og den unge. BKF har i forbindelse med offentliggørelsen af praksisundersøgelsen udarbejdet et notat, som følger op på praksisundersøgelsen. Notatet giver udtryk for BKFs fremadrettede forventninger til fokus og indhold i praksisundersøgelserne. BKF er af den opfattelse, at det er nødvendigt i forhold til et kvalificeret arbejde, at der skelnes mellem overholdelse af formelle krav og kvaliteten og indholdet i beslutningerne herunder at sikre, at der også måles på handling 12 Børne- og familieområdet

og effekt samt resultat af sagsbehandlingen. BKF finder, at det er væsentligt, at praksisundersøgelsen indeholder andre målepunkter end de rent formelle krav. Det skulle gerne være et must, at der er læring, dialog og udvikling forbundet med undersøgelsens resultater og handlingen på baggrund af disse. BKF har på den baggrund inviteret til dialog omkring fremtidige kvalitetsindikatorer/målepunkter, så der indgår et lærings- og kvalitetssikringsperspektiv i forhold til sagsbehandlingsområdet samt fælles offentliggørelse af resultaterne herunder inddragelse af kommunernes kommentarer og vinkler på resultaterne. Der er dialog med Ankestyrelsen i forhold til fremtidige design på undersøgelser. BKFs kontaktperson er Hanne Dollerup Børne- og familieområdet 13

Ungeområdet Helhed og sammenhæng på ungeområdet BKF udgav i 2009 publikationen Nye unge ny ungepoltik. Med denne publikation har BKF peget på behovet for en sammenhængende og helhedsorienteret indsats over for unge. Med det stærke fokus på uddannelsesmålsætningen har kommunerne et stort ansvar for at unge ikke ekskluderes fra uddannelsessystemet og senere fra arbejdsmarkedet, ligesom et bredt og mangfoldigt kulturperspektiv er nødvendigt for en bred og mangfoldig tilgang i ungestrategien. Indsatsen bør efter BKFs opfattelse være præget af differentiering i forhold til meget forskellige behov og præferencer, krav til og involvering af unge, tydelige målsætninger og tæt samarbejde på tværs af de mange aktører på unge-området både i og udenfor kommunerne. I løbet af 2009 er der kommet mange lovinitiativer, bla. i de såkaldte unge-pakker, der understreger behovet for et stærkt politisk fokus og en rød tråd i indsatsen. Ungdomskommission og arbejdet med ungdomskriminalitet Ungdomskommissionen afgav en betænkning i september 2009: Indsatsen mod ungdomskriminalitet, som BKF vurderer, har bidraget med et relevant fundament for det videre arbejde på området. Det er væsentligt med en fokuseret og understøttende indsats for at sikre, at de unge kommer tilbage på sporet i forhold til uddannelse og arbejde. Som opfølgning på ungdomskommissionens betænkning har Regeringen barslet med et udspil omkring ungdomskriminalitet. I arbejdet med den lovgivningsmæssige rammesætning er der en række opstramninger, kontrolelementer og sanktioner. Det er BKFs klare holdning, at disse skal ses i sammenhæng med en fastholdelse af en pædagogisk tilgang med voksne, som vil de unge og som arbejder med dialog og tillidsskabende relationer. Lovopfølgningerne indeholder bl.a. mulighed for elektronisk overvågning, nedsættelse af den kriminelle lavalder, udvikling af en ny institutionstype i form af delvist lukkede døgninstitutioner, adgang til brev og telefonkontrol på private opholdssteder, undersøgelser af personer og opholdsrum på døgninstitutioner og private opholdssteder, screening af børn og unge for psykiatriske problemer på sikrede afdelinger, krav om udarbejdelse af en plan mod indsatsen imod ungdomskrimininalitet. BKF er bekymret for en del af elementerne i lovgivningen bl.a. kommunernes rolle som negativt sanktionerende, og signalerne i forhold til nedsættelse af den kriminelle lavalder. En række af sanktionerne indføres uden, at der er videns- og fagmæssigt belæg for konsekvenserne af tiltagene. Høringssvarerne vedrørende skærpelse af reaktionsmulighederne overfor kriminalitetstruede børn og unge samt styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge findes på www.bkchefer.dk BKF finder, at det er væsentligt, at der sættes fokus på forebyggelse af kriminalitet. Derudover er det også foreningens opfattelse, at der skal tænkes i en opfølgning på lovens effekter herunder en metodemæssig evaluering. BKFs kontaktperson er Hanne Dollerup Uddannelsesparathed Både i denne sammenhæng og i forbindelse med Rejseholdets arbejde har BKF slået til lyd for fokus på den unges uddannelsesparathed, og det er BKFs opfattelse, at det er nødvendigt at inddrage andre områder end de rent faglige i vurderingen af elevens forudsætninger ved afslutningen af folkeskolen. Folkeskolens afgangsprøve måler i bedste fald elevens faglige kvalifikationer, men ikke de sociale og personlige kompetencer, som spiller en væsentlig rolle for paratheden og evnen til at gennemføre en uddannelse. Uddannelsesparathed må være styrende for uddannelsesplanen og gå som en rød tråd gennem undervisningen i overbygningen. Konsekvensen af, at læring finder sted i fællesskaber, og at kompetencen til at indgå i og profitere af disse fællesskaber i høj grad er med til at bestemme uddannelsesparatheden er, at også vejledningens balance mellem individuel og gruppebaseret vejledning må gentænkes, ligesom det kalder på nye evalueringssystemer, der kan supplere folkeskolens afgangsprøve. BKF har i forbindelse med 360 graders eftersyn af folkeskolen peget på, at paratheden til at gennemføre en ungdomsuddannelse er et vigtigt mål for folkeskolens undervisning. BKF opfordrer til, at der etableres en systematisk strategi for opfølgning på uddannelses parat hed som indikator 14 Ungeområdet

og ledetråd for politik og styring på skoleområdet. Derudover peger BKF på vigtigheden af, at de mange ændringer følges op af egentlig forskning i forhold til effekten af de forskellige initiativer. Uddannelsesparathed og UU Kommunerne har ikke i tilstrækkelig grad været opmærksomme på at inddrage UU eren i det strategiske arbejde, og kommunerne er åbne over for forskellige måder at organisere UU erne på, der kan understøtte en mere strategisk rolle. BKF støtter, at kommunerne har fået øget ansvar for at vurdere de unges uddannelsesparathed, og at UU har en nøglerolle heri. Opgaven skal løses i et samarbejde mellem grundskole, ungdomsuddannelser, elever og forældre, og de unges uddannelsesparathed bygger i høj grad på deres udbytte af undervisningen i grundskolen i kombination med erfaringer med og refleksioner over vitale vejledningsinitiativer som introduktionskurser, brobygning, erhvervspraktik, virksomhedsbesøg, uddannelsesorientering, kontakt med gæstelærere, rolle- modeller m.v. BKFs kontaktperson er Lis Rom Andersen Dialogforum for vejledning Siden 2008 har Det Nationale Dialogforum på vejledningsområdet været konstrueret med et formandskab på tre personer. Med lovændringen var det blandt andet Regeringens ønske at styrke Det Nationale Dialogforum for Uddannelses- og Erhvervsvejlednings rolle som rådgiver i vejledningsspørgsmål over for alle ministre, der har vejledningsaktiviteter i deres ressort. Formandskabet er udpeget af undervisningsministeren og har til opgave at følge og vurdere samt rådgive ministeren om elevernes og de studerendes udbytte af vejledningen. Rådgivningen sker via udtalelser efter drøftelser i forummet. Både antallet af lovgivningsinitiativer og analyser er overvældende på dette område, og Det Nationale Dialogforum og formandskabet har i det forløbne år afgivet udtalelser i forhold til både analyserne og lovforslagene. Derudover afholder Det Nationale Dialogforum hvert efterår en konference med fokus på vejledningens rolle i et uddannelsesperspektiv. Temaet var i 2009 Vejledning kan ikke løse alt eller kan vejledning løse alt? Hvordan spiller vejledning ind i den politiske dagsorden? Konferencen satte fokus på, hvordan vejledningen kan bidrage til at bevare Danmark som velfærdssamfund i en globaliseret verden, og på hvilken måde vejledningen kan bidrage med at nå de uddannelsespolitiske målsætninger. Ungeområdet 15

BKF synspunkter på vejledningsområdet BKF har ligeledes afgivet en række høringssvar på vejledningsområdet. Foreningens hovedsynspunkt har været: en tidlig og målrettet indsats overfor unge 15-17 årige, der ikke er i uddannelse en øget differentiering af vejledningen styrkelse af det tværsektorielle samarbejde og samarbejdet mellem Folkeskolen, UU og Ungdomsuddannelserne og etablering af en national database over unges uddannelsesog beskæftigelsesstatus BKF ser initiativerne som nødvendige i forhold til at indfri målsætningen om, at 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse og 50% en videregående uddannelse. Fokuseringen på de svageste grupper BKF udtrykker en bekymring i forhold til differentieringen af vejledningsindsatsen og fokuseringen på at give vejledning til de svageste grupper af unge. Fokuseringen kan muligvis have den effekt, at de unge, der ikke hører til denne målgruppe, ikke i tilstrækkelig grad bliver udfordret og får professionel vejledning med den konsekvens, at gruppen af unge uden gennemført ungdomsuddannelse ikke bliver mindre, eller at målet om de 50% i de videregående uddannelser ikke nås. BKFs kontaktperson på området er Anna Marie Illum, som er medlem af formandskabet for Det nationale Dialogforum for Vejledning Ungdomsskolen I forbindelse med årsmødet i 2009 blev grundlaget for en del af de tanker, BKF har gjort sig omkring Ungdomsskolen, lagt frem både på det indholdsmæssige i lovgivningen og i den praktiske ageren ude i den enkelte kommune og i den enkelte ungdomsskole. BKFs tanker på ungdomsskoleområdet var baggrundsstof og en del af publikationen Nye unge ny ungepolitik Strategier for ungdomsindsatsen som udkom i 2009. Denne publikation er stadig en inspirationskilde til ungeområdet og i den forbindelse også til ungdomsskolearbejdet. Loven om ungdomsskolevirksomhed har så store frihedsgrader, at der dels er mulighed for at tilpasse indsatsen til kommunens behov, hermed bruge ungdomsskolen til at udvikle nye tilbud til unge, der ellers er i fare for at droppe ud af uddannelse. LU s udspil omkring de 4 søjler: uddannelse, klubvirksomhed, fritidsundervisning og andre opgaver kan dække bredt. Det stiller krav til den enkelte kommune og den enkelte ungdomsskole om at få afklaret, hvad kommunen vil på området og hvad kommunen kan gøre set i forhold til de aktuelle behov i den pågældende kommune. Ungdomsskolen skal være opsøgende, ungdomsskolen skal tilbyde sig i forhold til de unge og tilbyde sig til særlige situationer og det er væsentligt, at det hele tiden vurderes, om de unge får nok råderum til at være agerende. Der har ikke i det forløbne år været særlige lovinitiativer i forhold til ungdomsskolen bortset fra muligheden for at placere 10. klasse i ungdomsskolen. BKFs kontaktperson er Karl Erik Olesen Uddannelse for unge med særlige behov Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse STU en blev i de fleste kommuner startet op for ca. 3 år siden. Opgaven har været vanskelig dels har der været de økonomiske udfordringer pga. særlige formuleringer i lovene, og dels fordi det er en kompleks opgave. Der henvises til KLs Publikation om STU fra sommeren 2010. BKFs kontaktperson er Karl Erik Olesen 16 Ungeområdet

Dagtilbudsområdet Madordninger Madordninger har også i 2010 præget dagtilbudsområdet. BKF har afgivet høringssvar til forslag om ændring af dagtilbudsloven vedr. madordninger. Baggrunden for ændringsforslaget var, at en del forældre havde ønsket større valgmulighed i forhold til at tilslutte sig en generel kommunal madordning i daginstitutioner. Foreningen var forud for afgivelse af høringssvar i tæt dialog med KL, som ligesom BKF var kritisk overfor ændringen. Uanset dette blev loven vedtaget uden nævneværdige ændringer til ikrafttrædelse 1.1.2011 med overgangsordninger for 2010 for så vidt angår de kommuner, der allerede har påbegyndt implementering af loven i år. Frit valg? BKF er fortsat stærkt kritisk over for dele af loven, bl.a. at der i forslaget lægges op til, at det er forældrene i den enkelte enhed, der har valgfrihed. Med den enkelte enhed forstås enheder opdelt efter f.eks. alder. Det betyder, at der i rigtig mange institutioner med flere børnegrupper og/eller flere fysiske enheder skal træffes valg for hver enhed for sig. Foreningen vurderer, at det er meget tungt administrativt, at der vil blive brugt megen ledelsestid på at organisere valg af ordningerne, og at det kan blive uoverskueligt for forældrene og dermed i realiteten ikke tale om frie valg. Kommunerne har ikke kapacitet til, at forældre altid frit vil kunne vælge en institution med eller uden madordning, og det frie valg begrænses således til at kunne vælge hvert andet år. Forslaget er således ikke med til at afbureaukratisere tværtimod. Hermed finder foreningen, at man er gået så langt for at imødekomme forældrenes frie valg, at der udelukkende er tale om et servicetilbud. Forslaget lukker dermed for muligheden for ordninger med et generelt sundhedsperspektiv og muligheden for at integrere ordningen i et pædagogisk udviklingsperspektiv. BKF tilslutter sig principielt fortsat, at der indføres generelle madordninger i dagtilbud. Foreningen har taget generelt forbehold for økonomien. BKFs kontaktperson er Lis Rom Andersen Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud I forlængelse af KL-projektet God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud, som mange kommuner deltog i i 2009, har 11 kommuner i foråret 2010 afprøvet den skabelon for kvalitetsrapporter, som var en del af kvalitetsudviklingsprojektet. Rapporten er således klar til brug, og der lægges vægt på, at rapporten indeholder en sammenlignelig del med ensartede data, at den samtidig indeholder en lokal del med særlige oplysninger for den enkelte kommune, og at det bliver muligt at oplyse om den faglige kvalitet ud fra de dokumentationsredskaber, den enkelte kommune har anvendt. Foreningen har i arbejdet med dokumentation af kvalitet i dagtilbud været stærkt optaget af en eksperimentel tilgang til arbejdet og det er lykkedes at få skabt en fælles ramme for dokumentation af resultaterne samtidig med, at rapportens form ikke på forhånd er bundet til særlige kvantitative dokumentationsformer. Der var stor tilslutning fra landets kommuner til at anvende denne fælles ramme på forårets Direktionskonference fælles mål, fælles løsninger. Regeringen og KL er i økonomiaftalen for 2010 enige om, at faglig kvalitet i dagtilbud skal dokumenteres, og det betyder, at kommunerne fra 2011 hvert andet år skal offentliggøre faglige kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet. Der er dog ikke krav om at benytte kvalitetsrapporter efter en bestemt skabelon. Værktøjer til udvikling og måling af faglig kvalitet Til inspiration for kommunerne udvikles der en række redskaber i løbet af 2010. Udvikling og afprøvning af disse redskaber sker i samarbejde mellem Undervisningsministeriet, Finansministe riet, Socialministeriet, KL og 42 kommuner. Overskrifterne på disse redskaber er: Børnemiljøtermometer og relationsværktøjer Farvel til dagtilbud og goddag til skolen Læringshjul til dialog og vurdering af børns kompetencer Metafortællinger om børns sproglige udvikling Måling af børns social og læringsmæssige kompetencesprogvurdering af børn i treårsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen Temperaturmåling Foreningen anser skabelonen og de redskaber til dokumentation, som i øjeblikket er under udvikling, som meget værdifulde i arbejdet med at Dagtilbudsområdet 17

dokumentere resultaterne af det pædagogiske arbejde både af hensyn til den interne professionelle læring i dagtilbuddene og af hensyn til styringsdialogen mellem institutioner, kommuner og stat. Foreningen hilser derfor også aftalen mellem KL og Regeringen om offentliggørelse af faglige kvalitetsoplysninger velkommen, og opfordrer til, at vi benytter en form, hvor vi kan beskrive vores lokale mål, læringssyn, udfordringer osv., således at kvalitative og kvantitative oplysninger kan indgå i en sammenhæng og i et udviklingsperspektiv. Kommunerne er meget forskellige steder i udviklingen af dagtilbud, og det må derfor forudses, at den kommende dokumentation for faglige kvalitetsoplysninger vil afspejle både organisatorisk og indholdsmæssig diversitet. Det vil således næppe blive muligt at foretage en simpel opsummering af kommunernes kvalitetsoplysninger på nationalt niveau. Derimod vil det blive både muligt og relevant at foretage en kvalitativ opsamling på tendenser og udviklingsfelter på tværs af de kommunale kvalitetsrapporter. BKFs kontaktperson er Lis Rom Andersen Afbureaukratisering Som et led i den samlede kvalitetsreform er der også i 2010 sket lovændringer, der skal afbureaukratisere dagtilbudsområdet og frigøre ressourcer til det pædagogiske arbejde. Med hensyn til pædagogiske læreplaner er det nu op til kommunalbestyrelsen at finde en form, som både er meningsfuld for institutionerne og for den administrative og politiske ledelse. Loven er ligeledes ændret så børnemiljøvurderinger kan integreres i de pædagogiske læreplaner. Sprogvurderinger for 3-årige er ikke længere obligatorisk for alle børn. Personalet i daginstitutioner skal vurdere, hvilke børn der har særligt behov for vurderinger og efterfølgende sprogstimulering. Foreningen støtter alle skridt mod afbureaukratisering, men forventer at lovændringer sker på et fagligt kvalificeret grundlag. Det er efter foreningens opfattelse ikke sket, da loven æn- 18 Dagtilbudsområdet

dres før, den er implementeret og før resultaterne af børnemiljøvurderinger og sprogvurderinger er evalueret. Det er ikke tilfredsstillende og foreningen vil fortsat arbejde for at tilvejebringe ny viden om faglige metoder og systematisk vurdering af effekter gennem engagement i evalueringsinstitutter, bl.a. EVA, og i forsknings- og uddannelsesinstitutioner, som kan understøtte udviklingen af det pædagogiske arbejde. BKFs kontaktperson er Lis Rom Andersen Evalueringer af det pædagogiske arbejde Den form for evalueringer, som foreningen efterlyser i forbindelse med lovændringer som led i afbureaukratisering, er foretaget for pædagogiske læreplaner og efter lovændringen sprogvurderinger. EVA offentliggjorde i slutningen af 2009 en rapport, som slår fast, at de pædagogiske læreplaner i praksis ikke fungerer som en løftestang for udvikling af den pædagogiske kvalitet i dagtilbudssektoren, idet evalueringerne har mere fokus på at beskrive arbejdet med læreplaner og mindre på effekten af det for børnene. Næsten halvdelen af kommunerne indsamler ikke evalueringerne fra dagtilbuddene og dagplejen, og en tredjedel af dem, der indsamler evalueringer, behandler dem på politisk niveau og færre behandler dagplejen på politisk niveau. Det er naturligvis ikke tilfredsstillende, og på den baggrund er kravet om dokumentation af faglige kvalitetsoplysninger hvert andet år helt relevant. BKF anbefaler, at der i de kommende kvalitetsrapporter arbejdes med at sikre, at udviklingen af den pædagogiske praksis foregår i tæt dialog mellem dagtilbuddene, brugerne, politikerne og forvaltningen, og at denne dialog bliver meningsfuld for alle parter at kvalitetsudviklingen foregår vidensbaseret og på baggrund at tilgængelige data for alle parter at det har sammenhæng med den øvrige udvikling af tilbud, både på familieområdet og på skoleområdet Arbejdet med læreplaner og dokumentation heraf bør ses som en integreret del af en samlet indsats for at fastholde et politisk fokus på dagtilbudsområdet, herunder dagplejen, at give inspiration til de mange decentrale enheder på området samt stille krav ikke mindst til forvaltningerne om at fremme en målrettet, fokuseret, dokumenterbar og effektfuld udvikling. Evaluering af sprogarbejdet EVA har ligeledes analyseret sprogarbejdet med 3-årige i to kommuner, som er langt fremme på dette felt. Konklusionerne er: Det systematiske sprogarbejde giver gevinst det gavner det enkelte barns sprogudvikling og løfter det sproglige miljø i hele institutionen De obligatoriske sprogvurderinger løfter sprogarbejdet pædagogerne får en mere nuanceret viden om børnenes sprogudvikling Kvaliteten i sprogarbejdet smitter af på andre områder pædagogerne bliver generelt mere bevidste om teorier og metoder i det pædagogiske arbejde Overførelsen af viden fra de specialiserede sprogpædagoger til de andre pædagoger kan være et svagt punkt, hvor kæden hopper af Vi har brug for mere nuancerede redskaber i flere tilfælde bliver forskelligartede behov mødt med for ens tilgange og redskaber BKF anbefaler: At kommunerne opretholder en systematisk tilgang til sprogvurderinger, selv om tilbuddet om sprogvurderinger ikke længere er obligatorisk for alle børn At vi i kommunerne fortsat arbejder på at forankre sprogarbejdet og herunder sikrer at viden deles mellem faglige ressourcepersoner og andre medarbejdere At vi fortsat udvikler mere nuancerede redskaber til sprogvurderinger BKFs kontaktperson er Lis Rom Andersen Ledelse på dagtilbudsområdet De udfordringer, som dagtilbudsområdet står overfor, kræver stadig fokus på kerneydelsen og på at finde autentiske udtryk for indhold og kvalitet, som kan være med til at skabe tillid mellem deltagerne i en meningsfuld styringsdialog om udviklingen af dagtilbud. Det stiller krav til lederne om en åben og samarbejdende tilgang, og til at lederne opnår kompetence til både at se og håndtere en mangfoldighed af metoder og udtryk og optage ny viden i evalueringsfællesskaber viden, som skal anvendes systematisk i lærende processer. Mange kommuner har eller er i gang med at indføre områdeledelse eller andre former for ledelse, og det er foreningens vurdering, at en professionalisering af ledelsesarbejdet er med til at skabe økonomisk og fagligt bæredygtige institutioner. BKF deltager i væksthus 3 under Væksthus For Ledelse, og støtter i den sammenhæng et projekt om effekterne af ændringer i ledelsesformer på udvikling af den faglige kvalitet. BKFs kontaktperson er Lis Rom Andersen Dagtilbudsområdet 19

20

Undervisningsområdet 360 graders eftersyn Statsminister Lars Løkke Rasmussen bebudede i november 2009 et 360 graders eftersyn af folkeskolen, som løb af stabelen i slutningen af januar 2010. Initiativet var en del af 10 mål for det danske velfærdssamfund i de kommende årtier, hvor et af målene var, at danske skolebørn i 2020 skal være i top fem internationalt i læsning, matematik og naturfag. Dette mål blev fulgt op i statsministerens nytårstale, hvor navnligt læsning som indsatsområde blev sat i fokus. Udmøntningen af målene vedrørende folkeskolen tager sit afsæt i det eftersyn af folkeskolen, som er sat på dagsordenen, og hvor udgangspunktet bl.a. er, at regeringen ønsker inspiration til tiltag, som kan give bedre folkeskole for pengene. I forbindelse med Rejseholdets arbejde blev der holdt rundbordssamtaler på Marienborg både forud for Rejseholdets arbejde og som en afslutning på opgaven. Her var forskellige parter inden for folkeskolen inviteret til dialog med statsministeren og andre relevante ministre. BKFs formand deltog i disse møder og foreningen havde mulighed for også på skrift at komme med input til opgaven. Rejseholdets arbejde resulterede i en række anbefalinger som efterfølgende er blevet drøftet i regeringens vækstforum. BKF har i sine oplæg i særlig grad fokuseret på følgende områder: Kompetencekrav i det innovative samfund, hvor forudsætningen er en solid basis af faglige kundskaber og stærke relationelle og innovative kompetencer, som bygger på et grundlag af eksistentielle og etiske kompetencer Faren for social eksklusion og polarisering, hvorfor det er vigtigt med fokus på udvikling af stærke uddannelsesmæssige fællesskaber I kølvandet på en række betragtninger med dette udgangspunkt pegede BKF på, at formålet med et eftersyn af folke skolen må være at identificere muligheder for at understøtte skolerne i at udvikle læringsmiljøer, læ rerkompetencer og en ledelsespraksis, som kan løfte innovationssamfundets udfordring: at give alle mulighed for at nå deres ypperste ved at udvikle faglige, relationelle og innovative samt eksistentielle og etiske kompetencer. BKF anbefalede derfor, at eftersynet af folkeskolen: etablerer en systematisk strategi for opfølgning på uddannelses parathed som indika tor og ledetråd for politik og styring på skoleområdet skaber en rød tråd, øget sammenhæng, koordinering og synergi i regulering af statslige initiativer inden for dagtilbud, grundskole og ungdomsuddannelser (f.eks. gennem dannelsen af et Børne- og Ungeministerium) skaber en ny generation af kvalitetsfællesskaber mellem stat og kommuner, hvor par terne i fællesskab udvikler rammebetingelser og redskaber, der fremmer udviklingen af fremtidens læringsmiljøer, inklusion, lærerkompetencer, nærdemokrati, overgange og ledelses praksis. systematisk fremmer dannelsen af viden-trekanter i mellem forskningsinstitutioner, pro fessionshøjskoler og kommunerne Skolens rejsehold har på baggrund af arbejdet udgivet tre rapporter: Fremtidens folkeskole én af verdens bedste med anbefalinger Baggrundsrapport som indeholder udbygning, uddybning og dokumentation Casekatalog med eksempler til inspiration Hertil kommer et oplæg til en fremtidig resultatrapport. Overordnet peger Rejseholdet på, at det er vigtigt at give skolerne frihed til og ansvar for at udvikle deres undervisning, så alle elever lærer meget mere end i dag, hvilket kræver en ny styring af folkeskolen. Folketinget skal respektere, at ekspertisen befinder sig på skolerne og undlade at blande sig i detaljer, men til gengæld skal politikerne stille ét centralt krav til skolerne og til kommunerne: Dokumenter jeres resultater. Rejseholdets rapporter blev fremlagt for regeringens vækstforum fredag den 4. juni 2010. BKF har i kølvandet på Rejseholdets rapporter opfordret til, at forslagene bliver afsæt for en åben debat, der kan samle skolens interessenter i et nationalt partnerskab. Der er brug for langsigtede mål og fokus, hvis folkeskolen skal løftes op i verdensklasse. Der er brug for at lytte til rejseholdets obser- Undervisningsområdet 21

vationer og på tværs af politiske skel og stat og kommune at bane en fælles vej for fremtidens skole. BKFs kontaktperson er Klaus Majgaard og Anna Marie Illum Specialundervisningsanalyse Regeringen og KL aftalte allerede i forbindelse med økonomiaftalerne i 2009, at der skulle gennemføres en analyse af specialundervisningen i folkeskolen, og at analysens resultater skal indgå i kommuneaftalen for 2011. Analysens formål er en kortlægning med henblik på at kunne fremkomme med en række forslag til en mere effektiv ressourceudnyttelse på området fremover. Analysen omfatter: en effektundersøgelse afdækning af henvisningsmønstre, omkostninger og ressourcemodeller, herunder en analyse af spredningen i skolernes og kommunernes henvisningsmønstre og forslag til en mere effektiv ressourceudnyttelse Rapporten udkom i juni 2010, og uagtet at man i forbindelse med analysen løb ind i mange problemer i forhold til at afdække specialundervisningen på de enkelte skoler, har analysen skabt grundlag for en række konklusioner og anbefalinger. I rapporten peges der på, at den støtte, der ydes til elever med særlige behov, enten er lav (støtte på skolen) eller meget omfattende (specialklasser eller specialskoler), hvilket er uhensigtsmæssigt for de mange elever, der med fordel kunne integreres med lidt mere støtte, og at det er med til at lægge et unødvendigt pres på kommunens økonomi. Rapporten opstiller et katalog af konkrete forslag, som bygger dels på den afdækning analysen har foretaget dels på overvejelser på baggrund af analyserne. En del af forslagene fra rapporten har efterfølgende haft indflydelse på økonomiforhandlingerne mellem regeringen og KL, idet der lægges op til en ændring af specialundervisningsbegrebet og at det slås fast, at det er det undervisningsmæssige behov og ikke en eventuel diagnose, der danner grundlag for etablering af en evt. specialundervisning. Hertil kommer, at kommunerne er forpligtet til fremover at begrænse henvisningen til specialklasser og specialskoler ved at etablere inklusionsfremmende styringsformer. Anbefalingerne i rapporten harmonerer med det fokus, området også har fået i Rejseholdets anbefalinger. Specialundervisningsområdet var emne for en konference, som Undervisningsministeriet afholdt i efteråret med chefer og direktører på undervisningsområdet som målgruppe. BKF indgik i forarbejdet til konferencen. Allerede i 2008 fremkom BKF med 10 anbefalinger i forhold til at knække kurven på specialundervisningsområdet, og der er stort sammenfald mellem de anbefalinger BKF dengang fremkom med, og den udvikling, der for øjeblikket finder sted på området. BKF hilser derfor initiativerne velkommen, og opfordrer derudover til en øget forskningsmæssig indsats i forhold til, hvilke tiltag, metoder og organiseringer, som samlet set giver det bedste resultat for de børn, det handler om. En storstilet dataindsamling vil ikke give et sådant svar, da der er rigtig mange omstillings- og udviklingsprojekter i gang på området, men en mere dybtgående analyse af forskellige tiltag, metoder m.m. vil kunne give lidt mere fast grund under fødderne. Vi mangler bl.a. viden om, hvordan vi kan sætte ind allerede i dagtilbud og folkeskole, i forhold til at motivere og støtte de 20 %, der i dag ikke får en kompetencegivende uddannelse. Endelig vil BKF gøre opmærksom på den udgiftsdrivende rolle Klagenævnet meget nemt kommer til at spille. BKF anerkender fuldt ud Klagenævnets rolle som klageinstans, men fokus i Klagenævnets behandling af sager ligger, som vi ser det, i for høj grad på, hvor mange ressourcer der er afsat til støtte frem for på hvilken form for støtte, der er tale om, hvilken sammenhæng den indgår i, og hvad der er indholdet i støtten. BKF foreslår, at der følges op med en analyse i forhold til, hvordan Klagenævnets afgørelsespraksis virker ind på udgifterne i kommunerne. BKFs kontaktperson er Anna Marie Illum Præcisering af ansvarsforhold Loven vedrørende præciseringer og tydeliggøre ansvars- og kompetencefordelingen mellem de forskellige aktører i folkeskolen kommunalbestyrelsen, skolebestyrelsen, skolelederen og lærerne er nu vedtaget. Skolelederens ledelsesrum udvides, idet det nu fremgår af loven, at lederens konkrete beslutninger vedrørende skolens elever ikke kan behandles af kommunalbestyrelsen. Skolelederen vil eksempelvis fremover kunne beslutte, at en elev springer et klassetrin over eller undervises på samme klassetrin i to år, hvis det er til elevens bedste. Forældre og elev skal fortsat inddrages i beslutningen, men der er ikke længere krav om samtykke. I kølvandet på nogle af ændringerne på dette område og i bekendtgørelsen om fremme af god orden, har forvaltningen en opgave i forhold til opfølgning og orientering af kommunalbestyrelsen, og desuden kan der være behov for at indskærpe vigtigheden af, at man på de enkelte skoler følger de almindelige forvaltningsregler med begrundet afgørelse og mulighed for indsigelse forud for endelig afgørelse. Loven indebærer desuden, at en del af kommunalbestyrelsens beføjelser er ændret således, at en række væsentlige beslutninger om det kommunale 22 Undervisningsområdet

skolevæsen fremover skal træffes på et møde i kommunalbestyrelsen, dvs. bliver omfattet af delegationsforbud. Målet er, at folkeskolen i højere grad kan blive et tema i den lokale, offentlige kommunalpolitiske debat og ved valg til kommunalbestyrelsen. Alle skolebestyrelser skal fremover udarbejde et værdiregelsæt for skolen. Det skal indeholde retningslinjer for god adfærd på skolen samt pejlemærker for, hvordan man sikrer god trivsel og et godt undervisningsmiljø både psykisk og fysisk, herunder en overordnet antimobbestrategi. BKF er af den opfattelse, at der er tale om meget fornuftige præciseringer, men at det også er vigtigt, at der lokalt sker en opfølgning i forlængelse af skolelederens øgede kompetence. BKFs kontaktperson er Anna Marie Illum Kvalitetsudvikling Kvalitetsrapporterne er efterhånden indarbejdet i kommunernes forskellige styringskulturer og har fundet sin form, men der er stadig udfordringer i forhold til at sikre, at rapporterne kommer til at danne grundlag for dialog på forskellige niveauer. En overordnet politisk dialog om udvikling, mål, handleplaner og resultater for det samlede skolevæsen og for enkelte skoler og en professionel faglig dialog om mål, handleplaner, metoder, værktøjer, evalueringer og resultater. På begge niveauer er det stadig en udfordring at sikre et validt grundlag for diskussionen, hvilket opfyldelse af det lovbestemte krav til timetal er et eksempel på. Røde tal i opfølgningen fra UNI-C og skolestyrelsen kan betyde, at der ikke leves op til lovens krav eller at der er lavet fejlindberetninger. Som chefer på området har vi en stor opgave i forhold til at sikre feed back på indberetninger, så arbejdet opleves meningsfuldt, hvilket er en forudsætning for, at det prioriteres højt. I drøftelserne omkring offentliggørelse af de nationale test har BKF først og fremmest gjort opmærksom på, at testene ikke er udformet med det formål, at de ikke er dækkende for de fagområder, der indgår i testene og at de ikke vil være i stand til at synliggøre den indsats, der har fundet sted, fordi der ikke bliver taget højde for det udgangspunkt, den enkelte skole har. BKFs kontaktperson er Anna Marie Illum Undervisningsområdet 23

Skolestart 2010 Vanen tro har BKF indledt skoleåret 2010/2011 med en kronik. Kronikken satte fokus på den store fælles opgave et godt skoleforløb er for både personale, forældre og elever. Skolestarten er en stor udfordring for børnene, og det er den også ofte for deres forældre. Debatten om folkeskolen kan være med til at skabe usikkerhed i forhold til, hvad der skal og bør lægges vægt på, og om det valg, man nu har truffet for sit barn, er det rigtige. Samfundet er under forandring, og de krav, der stilles til uddannelsesniveauet i Danmark, er stigende, og det er i det lys, man skal se debatten. Folkeskolens opgave er på samfundets vegne at uddanne børn og unge til at blive aktive deltagere i skabelsen af fremtidens samfund. Skolen er værkstedet for fremtidens demokrati og fællesskaber. Det kræver mangfoldige fællesskaber og mange forskellige muligheder for at deltage, men først af alt kræver det samspil og samarbejde med forældrene! Kronikken kan i sin helhed læses på foreningens hjemmeside. BKFs kontaktperson er Anna Marie Illum Evalueringer Evalueringsinstituttet EVAs undersøgelse vedrørende ressourcepersoner i folkeskolen fra december 2009 viste, at 96 % af skolerne har en it-vejleder, 91 % har en læsevejleder, og 89 % har en AKT-vejleder. Nogle skoler har også ressourcepersoner på områder som dansk som andetsprog (46 %), matematik (28 %) og naturfag (13 %). Ressourcepersonerne varetager mange forskellige typer af opgaver, fx vejledning og rådgivning af kolleger, generel orientering om ny faglig viden, arbejde med enkeltelever, grupper af elever eller hele klasser, strategiske drøftelser og beslutninger på skoleniveau, skole-hjem-samarbejde og praktiske og koordinerende opgaver. Hvis denne investering skal bære frugt, viser evalueringen, at det er vigtigt: at ressourcepersonens rolle er klart beskrevet at skoleledelsen giver ressourcepersonen et klart mandat og fuld ledelsesopbakning at ressourcepersonen ud over konkret rådgivning bidrager med systematiske vejledningsforløb hvor den viden ressourcepersonen har, spiller sammen med lærernes praksis og dermed medvirker til at udvikle undervisningen at ressourcepersonen støtter den praktiske gennemførelse af de ideer og tiltag i undervisningen, som er kommet ud af et vejledningsforløb e.l. BKF støtter Rejseholdets anbefaling af, at man udbreder brugen af særlige ressourcepersoner, og er enig i, at der bør arbejdes med at sikre, at de nødvendige forudsætninger for en optimal udnyttelse af ressourcen er til stede. BKFs kontaktpverson er Anna Marie Illum Evaluering og nationale test Den 15. februar var de nationale test igen klar, men endnu engang oplevede man på skolerne, at der var problemer i forbindelse med afviklingen. Systemet blev lukket ned og derefter igen åbnet i begyndelsen af marts. På samme tid blev det af de forskellige politiske partier drøftet, om elevernes testresultater skal være offentligt tilgængelige eller ej. Projektet er efterhånden tre år forsinket og er også blevet dyrere end forventet. BKF har været overvejende positiv i forhold til de nationale test, men forløbet har været kritisabelt og en belastning for skolerne. BKF er imod offentliggørelse af testresultaterne af forskellige grunde. For det første vil det øge testenes betydning og dermed øge risikoen for, at der bliver tale om teaching for the test. For det andet tester de nationale test langt fra alle fag og heller ikke alle de centrale dele af et fag, hvilket kan betyde nedprioritering af fag eller fagområder. Endelig kan det føre til at skoler og lærere kategoriseres ud fra testresultaterne, hvilket igen kan føre til udvikling af A og B skoler. BKF er via skolenetværket repræsenteret i en referencegruppe vedrørende fremme af evalueringskultur, hvor bl.a. disse problemstillinger har været drøftet flere gange. BKFs kontaktperson er Gunnar Nordestgaard Skoleudvikling I forbindelse med Undervisningsministeriets projekt Skoleudvikling er der nedsat en følgegruppe. BKF er repræsenteret ved Karen Margrethe Eriksen fra skolenetværket. Projektet omfatter fem delprojekter: Undervisningsassistenter i folkeskolen Turbodansk Erhvervsklasser Pædagogisk anvendelse af IT i folkeskolen og Lokale taskforces for skoleudvikling De tre første projekter er en del af Globaliseringsaftalen, projekt 4 er en del af satspuljeforliget for 2009 og det sidste projekt er Undervisningsministeriets egne midler. Hvert af projekt Skoleudviklings fem indsatsområder evalueres med brug af følgeforskning, og alle forsøg inden for indsatsområdet indgår i evalueringen. Evalueringen skal favne bredt, da forsøgene inden for de enkelte indsatsområder er meget forskellige. Følgegruppen har foreslået, at der også laves en evaluering af puljemidler som redskab for skoleudvikling. BKFs kontaktperson er Karen Margrethe Eriksen 24 Undervisningsområdet

10. klasse Ved lovændringen i 2008/2009 blev 10. klasse målrettet de unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. BKF har støttet dette bl.a. i forbindelse med høringen om lovforslaget. Samtidig blev der ved denne lovændring obligatorisk brobygning og obligatorisk anvendelse af uddannelsesplaner til den enkelte elev. Den øgede fletning til vejledningsområdet har været helt i tråd med BKFs synspunkter. BKFs kontaktperson er Karl Erik Olesen Afbureaukratisering på skoleområdet En lang række af forskellige lovinitiativer er opfølgning på regeringens plan for mindre bureaukrati i kommuner og regioner. Det gælder f. eks. friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin udvidelse af loft for undervisningstid øget fleksibilitet i krav til uddannelseskvalifikationer i folkeskolens indskoling fristen for beslutning om skolenedlæggelse udskydes fra den 1. december til den 1. marts i det skoleår, der ligger forud for effektueringen af skolenedlæggelsen (folkeskolelovens 24, stk. 4). Alle forslagene har været drøftet i et afbureaukratiseringsudvalg, hvor BKF har været repræsenteret. BKFs kontaktperson er Anna Marie Illum Sprogcenter Sprogcentrene arbejder fortsat med et stort antal studerende. Der er hen over de sidste 5 år sket en ændring til, at langt flere kvinder kommer af sig selv for at lære dansk, og at langt flere af Sprogcentrenes studerende, er folk, der er i arbejde og oftest er selvforsørgende. Loven på området er blevet tilpasset den udvikling, der har været i vores del af verden det store behov for udenlandsk arbejdskraft, og det deraf opståede behov for en hurtig indsats målrettet arbejdsmarkedet gennem strax-dansk eller intro-dansk er af stor betydning. Den nye bekendtgørelse balancerer fint omkring den danske uddannelsestradition, hvor uddannelse er en væsentlig del af skridtet frem rent arbejdsmæssigt, og hvor uddannelse også er med til at styrke det personlige, og de behov som samfundet har. BKFs kontaktperson er Karl Erik Olesen Undervisningsområdet 25

Kultur og fritid Kultur for alle Kultur i hele landet Loven om kulturaftaler giver mulighed for at indgå frivillige kulturaftaler mellem kommunerne og kulturministeren. Kulturaftalerne indgås for at understøtte det lokale og regionale kulturpolitiske engagement. Aftalerne giver større lokal dispositionsfrihed og sætter samtidig fokus på regionale kulturpolitiske initiativer. Som led i kulturaftalerne overføres en række statslige tilskud til musik, teater og museumsforhold til kulturregionerne (de kommuner der har indgået en kulturaftale) som en rammebevilling. Den statslige rammebevilling modsvares af kommunal samt evt. regional medfinansiering. Alle kommuner, bortset fra de 29 kommuner i Hovedstadsregionen samt en enkelt jysk kommune, indgår i et samarbejde i en kulturregion om en kulturaftale. Kulturministeren udsendte i starten af december oplægget Kultur for alle Kultur i hele landet. Ministeren lægger i oplægget stor vægt på udviklingen af kulturaftalerne og formulerer følgende mål for udviklingen af de fremtidige kulturaftaler: De skal være endnu stærkere platforme for samarbejdet mellem kommunerne og Kulturministeriet Der skal være øget fokus på videndeling, bl.a. ved oprettelse af en videnbank med eksempler på gode projekter Væsentlige lokale kulturinstitutioner er sikret fortsat bevilling til deres aktiviteter, da de tidligere amtslige, kommunal fuldmagtstilskud over 200.000 kr. forbliver på kulturområdet som en del af kulturaftalerne Den løbende dialog mellem kommunerne og Kulturministeriet skal udvikles Der skal afholdes et årligt topmøde for kulturpolitikere og kulturminister Det skal sikres, at de statslige kulturinstitutioner bidrager til at fremme kultur for alle Igangsættelse af nye innovative forpligtende netværk på tværs af kommuner, kultur institutioner og erhvervsliv Udvikling af internationalt samarbejde på tværs af landegrænse, f.eks. i Sønderjylland eller i Øresundsregionen gennem kulturaftaler BKF støtter arbejdet med udvikling af kulturaftaler. Men for BKF er det helt centralt at sikre, at kulturaftalerne bliver et aktivt redskab i den regionale kulturudvikling med afsæt i et partnerskab mellem kommunerne og Kulturministeriet og dets styrelser og institutioner, og ikke en indirekte statslig styring. Kultur og fritidsnetværket arbejder derfor med at samle en række gode eksempler og anbefalinger, som kan være en støtte for kommunerne/kulturregionerne, når der skal indgås nye kulturaftaler. I forbindelse med dette arbejde lægger BKF vægt på, at vi udvikler kulturaftalerne ved at give dem mere kant, for kultur må gerne forny og provokere. Det er endvidere vigtigt, at aftalerne forholder sig til de strukturelle udfordringer på kulturområdet, sætter fokus på børnekulturen, de unge og deres kultur og helt grundlæggende styrker den kulturelle dannelse. BKFs kontaktperson er Flemming Olsen Museumsudredning Kulturministeren igangsatte i januar 2010 en museumsudredning, der skal komme med forslag og anbefalinger til fremtidssikring af museumslandskabet. Udredningens resultater skal komme med anbefalinger, der kan inspirere de mange aktører og samtidig kan danne grundlag for en eventuel revision af museumsloven. I forbindelse med udredningen er der i foråret afholdt tre temamøder, hvor alle museumsaktører, herunder kommunerne, har været inviteret. Her har været sat fokus på følgende temaer: Museernes funktion Drøftelserne har haft fokus på museumslovens 5 søjler: indsamling, bevaring, registrering, forskning og formidling Forankring og samarbejde Museumsvæsenets fremtidige organisering BKF har endvidere deltaget med oplæg på Kulturstyrelsens Museumsmøde 2010, hvor temaet har været Fremtidens museumslandskab. På baggrund af konferencen samt de tre temamøder udarbejdes en midtvejsrapport, som kommer til høring 1. oktober 2010. Den endelige museumsudredning og eventuelle forslag til ændringer af museumsloven forventes i første halvdel af 2011. Kommunerne yder store bidrag til museerne, og museerne er vigtige institutioner i forhold til den kulturelle dannelse og muligheder for at tilegne 26 Kultur og fritid

sig viden og få oplevelser. BKF har derfor opprioriteret foreningens indsats på området bl.a. gennem et samarbejde med Dansk Museumsforening. I forhold til udvikling af området og en evt. kommende lovændring anbefaler BKF, at der fokuseres på at skabe de bedste rammer for kvalitet i kerneydelsen forstået som museernes samlinger og formidling heraf, mens det overvejes, hvordan der kan skabes et hensigtsmæssigt administrativt og ledelsesmæssigt backup. BKFs kontaktperson er Flemming Olsen Folkebibliotekerne i videnssamfundet BKF har været repræsenteret i udvalget om folkebibliotekernes rolle i videnssamfundet, og rapporten fra udvalget blev offentliggjort i marts. Kulturchefforeningen ser rapporten som et væsentligt bidrag til at støtte udviklingen af folke bibliotekerne i forhold til videnssamfundets behov. I videnssamfundet er bibliotekernes opgave at støtte oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet vigtigere end nogen sinde før, fordi samfundets værdiskabelse i stigende grad bygger på borgernes evner til at omsætte information til viden, og kulturelle kompetencer til innovative tiltag og dermed skabe nye værdier. Derfor bliver adgangen til information vigtigere, men endnu vigtigere bliver det at kunne omsætte informationer til ny viden og til nye handlinger. Formålsparagraffen i Biblioteksloven, der beskriver opgaven med at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet, er således mere central end nogensinde. Kernen i bibliotekernes virksomhed er at støtte befolkningens dannelse til videnssamfundet, altså information, uddannelse og kulturel aktivitet på videnssamfundets præmisser. BKF ser to ligeværdige platforme, som folkebibliotekerne skal udvikle sig på: dels et sammenhængende digitalt bibliotek, Danskernes Digitale Bibliotek, som det foreslås i rapporten dels lokale fysiske biblioteker, der udvikles i overensstemmelse med bibliotekernes kerneopgave, men med plads til lokale prioriteringer BKF har haft drøftelser med en række centrale aktører på området om strategier for implementering af rapportens anbefalinger. Der har været holdt møder med Biblioteksforbundet, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Bibliotekslederforening og Styrelsen for Biblioteker og Medier. BKF har endvidere medvirket i Bibliotek Topmøde 2010, som har arbejdet med at udforme udviklingsstrategier for bibliotekerne. BKF har to hovedanbefalinger til dette arbejde: at de enkelte kommuner med afsæt i rapporten fastlægger målsætninger for bibliotekets udvikling, herunder indretning af det fysiske bibliotek, og dette sker med udgangspunkt i folkebibliotekernes kerneopgaver at støtte information, uddannelse og kulturel aktivitet Konkret må det vurderes, hvordan biblioteket kan støtte borgernes læring gennem mere uformelle læreprocesser end uddannelsesinstitutionerne; hvordan bibliotekets rum kan skabe grundlag for møder mellem befolkningsgrupper med afsæt i kulturelle aktiviteter m.m. at der snarest mellem staten og kommunerne etableres aftaler om en fælles organisering af Danskernes Digitale Bibliotek med udgangspunkt i et forpligtende samarbejde om fælles data, fælles IT-struktur og en koordineret formidling af de mange data BKFs kontaktperson er Flemming Olsen Kultur og fritid 27

Det nationale Folkeoplysningsudvalg Det Nationale Folkeoplysningsudvalg blev nedsat i februar 2009 af den daværende undervisnings minister Bertel Haarder, og det overordnede spørgsmål, som udvalget skulle besvare, var, hvordan folkeoplysningens samfundsmæssige betydning kan styrkes og synliggøres, så den tillige med foreningslivet i højere grad kan bidrage til sammenhængskraften og myndiggørelse af borgerne samt til uddannelse, integration, sundhed m.v. Udvalget blev med ca. en måneds forsinkelse færdig med sit arbejde i sommeren 2010, og rapporten er færdigskrevet samt godkendt af udvalget. Rapporten er nu sendt til Undervisnings ministeren og vil blive fremlagt i regeringens koordinationsudvalg. BKF har ikke været direkte repræsenteret i udvalget, men foreningen har deltaget i en gruppe, som har leveret input til udvalget. Her har BKF foreslået, at det fremover i loven alene fastslås, at kommunen skal yde tilskud med mindst 65% af driftsudgiften til egne og lejede lokaler og lejrpladser efter retningslinjer fastsat af kommunalbestyrelsen. BKF har endvidere foreslået forenklinger af reglerne vedrørende tilskud til fritidsundervisning. BKF har endvidere haft foretræde for det nationale folkeoplysningsudvalg, og forberedte mødet igennem drøftelser i kultur- og fritidsnetværket og bestyrelsen. På baggrund heraf udarbejdede BKF notatet: Revision af Folkeoplysningsloven en revision der fremmer medborgerskab og deltagelse i samfundet. Notatet kan ses på www. bkchefer.dk BKF anbefaler her, at: Der sikres plads til og mulighed for de selvorganiserede og ad hoc prægede idræts- og deltagelsesformer inden for fritids- og kulturlivet i kommunerne Der sikres en tættere samtænkning af kommunens sundhedsfremme og det frivillige foreningsliv, f.eks. gennem nye organisationsformer og private og selvorganiserede aktører Der etableres netværk mellem kommunale institutioner og de frivillige foreninger Folkeoplysningsloven nytænkes, således at kommunerne ud fra en ramme, der beskriver medborgerskab, kan yde tilskud til traditionelle foreningsaktiviteter, samt til løst koblede netværk og projekter m.v. efter kommunalbestyrelsens beslutning Folkeoplysningsloven udformes som en ramme, så den kan administreres ubureaukratisk og efter lokale forhold i de enkelte kommuner med henblik på bedst muligt at understøtte medborgerskab i lokalsamfundet BKF ser frem til offentliggørelsen af udvalgets rapport samt den efterfølgende debat. BKFs kontaktperson er Flemming Olsen Opfølgning på Breddeidrætsudvalgets rapport I 2009 fremlagde Breddeidrætsudvalgets sin rapport med i alt 42 forslag. BKF var repræsenteret i udvalget. BKF udtrykte tilfredshed med rapportens anbefalinger, herunder vigtigheden af at styrke børn og unges idrætsvaner. Der arbejdes nu med at udvikle breddeidrætten bl.a. på baggrund af rapportens anbefalinger. Kulturministeriet har nedsat et tværministerielt idrætsudvalg i samarbejde med Undervisnings-, Indenrigs- og Sundheds-, Beskæftigelses-, Miljø-, Integrationsog Socialministeriet, som skal koordinere og tematisere den statslige indsats på idræts området. Dette tværministerielle udvalg mødes med idrættens øvrige interessenter to gange om året med det formål at sikre udvikling og nytænkning i forhold til at inddrage socialt udsatte og idræts svage grupper i idrættens tilbud. BKF er repræsenteret i disse møder ved Kim Christoffersen Dawartz, Næstved og Jørgen Sprogøe Petersen, Helsingør. Der er i regi af disse møder nedsat to arbejdsgrupper, som dels skal komme med forslag til, hvordan målsætningen om en times daglig fysisk aktivitet til børn og unge kan realiseres, dels foretage en nærmere kortlægning af faciliteternes brug af internetbooking. 28 Kultur og fritid

BKF har endvidere deltaget i et møde med Lokale og Anlægsfonden, der har fået til opgave at være tovholder i implementeringen af det forslag, der fokuserer på udvikling af faciliteter og det fysiske rum til nye former for aktivitet og bevægelse. BKFs kontaktpersoner er Kim Christoffersen Dawartz og Jørgen Sprogøe Petersen Børnekulturens Netværk fokus på udvikling af ungdomskulturen BKF har i 2010 fortsat det gode samarbejde med Børnekulturens Netværk og kvitterer hermed for de tiltag, netværket i det forløbne år har taget med hensyn til ungekulturen. Det har gennem flere år været et BKF ønske, at netværket kunne igangsætte projekter på ungeområdet, på samme måde som det har været tilfældet på børneområdet i snart 10 år. Det har været BKFs synspunkt, at der er flere forskelle end ligheder mellem børne- og ungdomskulturen. Ungdomskulturen skal være anderledes, innovativ, inddragende og nyskabende. Det er en udfordring for de kommunale kulturforvaltere, og her vil inspiration, netværk og vidensopsamling være nyttig. I 2010 præsenterede Børnekulturens Netværk publikationen Ungekultur i nye rammer. Publikationen støtter gennem formidling af nyskabende ungekulturprojekter kommunernes arbejde med projektmodning omkring kunst og kultur for, med og af unge. I 2010 har Børnekulturens Netværk endvidere lanceret en ny børnekulturportal, som giver et godt overblik over børnekulturelle tiltag. Børnekulturens Netværk beskriver i strategi 2010 2012 tre strategiske temaer, der vil blive fokuseret på: Brobygning mellem stat og kommuner (dette arbejde skal ske med afsæt i kulturaftalerne) Kunst og kultur i børn og unges hverdag (i dagtilbud, i skolerne, i fritiden) Nye brugergrupper (unge, familien, inklusion af alle børn og unge) BKF ser frem til sammen med Børnekulturens Netværk at give strategiplanen liv. Navnlig to elementer i planen vil have BKFs særlige interesse. Det er forslaget om, at lave modelkommuneforsøg på ungekulturområdet, og så børne- og ungdomskulturens særlige betydning for sårbare børn og unge. BKFs kontaktpersoner er Joan Kamstrup og Flemming Olsen Levende Musik i Skolen BKF støtter op omkring arbejdet med Levende musik i skolen, og BKF har deltaget i en række konferencer omkring LMS, og BKF har været aktiv deltager i forbindelse med evalueringen af indsatsen, som målt bl.a. på deltagende kommuner har været en succes. Som en udbygning af Levende musik i Skolen er Kulturpakkeordningen startet op som forsøg. Kulturpakkeordningen består af 3 tilbud: Et arrangement, hvor alle elever i kommunen får et teatertilbud. Hertil kommer et arrangement med Levende musik i Skolen og et danseprojekt. Kulturpakkeordningen bliver næste år udvidet til 2 kommuner og støttes af Kunstrådet. BKFs kontaktperson er Karl Erik Olesen Scenekunst i Danmark Kulturministeren har haft nedsat et teaterudvalg med en meget snæver sammensætning: Lars Seeberg (formand), Monna Dithmer og Staffan Valdemar Holm. Teaterudvalget har haft til opgave at danne sig et overblik over dansk teater i bred forstand for at kunne identificere, hvilke udfordringer scenekunsten i Danmark står overfor, og for at kunne udpege udviklingsmuligheder. Udvalget har i forsommeren offentliggjort sin rapport, og det vil i løbet af efteråret blive afklaret, om der er politisk ønske/flertal for at ændre teaterloven. BKF finder det grundlæggende uhensigtsmæssigt, at kommuner, der driver egnsteatre og små storbyteatre, ikke har været repræsenteret i udvalgsarbejdet. BKF har i sit høringssvar til rapporten gjort rede for foreningens bekymring: BKF finder, at der i rapporten med et fint blik redegøres for en række væsentlige udfordringer i teaterområdet, såsom: at skabe et nyt publikum at støtte mangfoldighed og kvalitetstilbud at støtte projektteater og laboratorier at styrke geografisk spredning at koble dansk teater til det internationale teater i højere grad, end det er tilfældet i dag BKF er imidlertid stærkt bekymret for, at forslagene lægger op til en centralisering af administrative og styringsmæssige tiltag, som vil modarbejde de nævnte målsætninger. Det er helt afgørende, at kommuner og kommunerne i regionale samarbejder, kan fortsætte udviklingen af et blomstrende teaterliv med afsæt i egnsteatre og små storbyteatre. Disse teatre er allerede nu presset af det forhold, at man ved kontraktfornyelse ikke kender den eksakte refusionsprocent og dermed det endelige økonomiske grundlag. På denne baggrund kan BKF ikke anbefale, at der skabes en mere centraliseret styringsmodel med udvidelse af medlemstallet i scenekunstudvalget og flere ansatte i Kunststyrelsen. I stedet anbefales en øget dialog om kvalitetsudvikling på området baseret på en kommunal sikkerhed for den statslige medfinansiering af egnsteatre og små storbyteatre. BKFs kontaktperson er Flemming Olsen Kultur og fritid 29

Ledelse og medarbejdere Dialogforum for Offentlig Ledelse Regeringen, KL, Danske Regioner, LO og AC nedsatte som en del af trepartsaftalen et tværgående Dialogforum for Offentlig Ledelse. Formålet med Dialogforum er at bidrage til en fælles forståelse af god ledelse og derigennem bl.a. sikre en fælles retning for ledelsesreformens initiativer. Dialogforum er sammensat af topfolk fra kommuner, regioner, staten og de faglige organisationer. BKF er ligeledes repræsenteret. Dialogforum samles tre til fire gange årligt til halvdagsarrangementer. BKF støtter de temaer, der giver rammerne for drøftelserne i Dialogforum: Generelle vilkår for offentlig ledelse hvad er kerneudfordringerne? Hvordan definerer vi det gode ledelsesrum fx via regelforenkling og klar ansvars- og opgavefordeling? Engagement og energi i lederskab hvordan opdyrkes professionel virketrang? Lederkompetencer hvilke kompetencer ruster lederen i fremtiden? Rekruttering og fastholdelse af medarbejdere og lederens rolle Drøftelserne tager afsæt i oplæg fra praktikere eller forskere fra indog udland. Ud over temaerne drøfter og bibringer Dialogforum inspiration til udviklingen af ledelsesreformens forskellige initiativer fx DOL og den fleksible masteruddannelse. Yderligere oplysninger kan findes på Finansministeriets hjemmeside www.fm.dk BKFs kontakt og medlem af Dialogforum for Offentlig Ledelse er Klaus Nørskov Væksthus for Ledelse Væksthus for Ledelse har gennem det seneste år med BKF som aktiv deltager fortsat dyrket og udvidet den succesfulde dialog om ledelse mellem KL, Danske Regioner og KTO. Samtidig har Væksthus for Ledelse udarbejdet en række produkter til hjælp for de offentlige ledere i deres hverdag. Gennem det seneste år har lederne bl.a. fået konkret viden om og værktøjer til talentudvikling af nye ledere og at samarbejde i lederteams. At Væksthuse for Ledelse har udfyldt et behov er synligt på flere måder. Væksthus for Ledelse har alene det seneste år sendt omkring 100.000 publikationer ud. På den Personalepolitiske Messe i januar var Væksthusets oplæg om ledelse de mest besøgte. Væksthus for Ledelses hjemmeside, Lederweb. dk, fortsætter samtidig med at udvide sin succes. Der er over 25.000 besøg om måneden, og over 10.000 modtager nyhedsbrevet hver fredag. Sideløbende har Væksthuset sammen med landsdækkende medier været med til at sætte dagsordener omkring problemet med at rekruttere fremtidens offentlige ledere, effekten af kvalitetsreformen for lederne mv. Fremadrettet sætter Væksthuset bl.a. spot på fastholdelse af de erfarne ledere, ledelse af samarbejde på tværs af 0-18 års området samt, hvad der giver sammenhængskraft på tværs af ledelseslag. Igennem Væksthus for Ledelse er BKF med i et udviklingsforum, der inspirerer, udfordrer og hjælper offentlige ledere med praktisk anvendelig viden og værktøjer om ledelse. BKF lægger vægt på, at Væksthus for Ledelse initierer ledelsesprojekter, der er meget praksisorienteret. Per B. Christensen er personlig udpeget til bestyrelsen for Væksthus for ledelse og Jette Runchel til Væksthus 1 for topledere Center for Offentlig Kompetenceudvikling COKs bestyrelse har i 2010 gennemført en visionsdrøftelse. COK bidrager i høj grad til den praksis og professionsrettede kompetenceudvikling på det kommunale og regionale område og omstiller løbende sin virksomhed til det kommunale efter og videreuddannelsesmarked. Denne omstilling er fortsat i 2010, hvor COK arbejder målrettet på at skabe det tætte samarbejde med kommunerne om kompetenceudvikling, gennem opbygning af partnerskaber og salg af rekvirerede og skræddersyede ydelser. Endvidere har fokus været rettet mod opbygning af det nye Institut for kommunal ledelse, der bl.a. indeholder en række nye tilbud til bl.a. kommunale topchefer og Den Offentlige Lederuddannelse, ligesom nye former for kompetence via blended learning har været et væsentligt indsatsområde. BKF er medlem af COKs advisory board. Advisory board har fået ansvaret for et nyt initiativ som COK har taget: At udpege årets kommunale institutionsleder, chef og topleder i kommunerne. BKF har i 2010 intensiveret samarbejdet med COK gennem viden- og ideudvikling og udvikling af nye kompetenceudviklings- og konferencefor- 30 Ledelse og medarbejdere

mer, bl.a. gennem en innovationscamp for børne- og kulturchefer. BKF mener, at der løbende er behov for, at COK udvikler sin efteruddannelsesvirksomhed såvel på indholdssom metodesiden. Herudover skal COK søge ind i regionale og nationale partnerskaber med kommuner, chefforeninger og professionshøjskoler. Ledelsesnetværket forestår den generelle dialog med COK og Per B. Christensen er personlig udpeget medlem af COKs bestyrelse Revision af Socialrådgiveruddannelsen BKF har været repræsenteret i et intensivt arbejde med revision af socialrådgiveruddannelsen i en bredt sammensat arbejdsgruppe med Undervisningsministeriet på formandsposten. Med udgangspunkt i de mange reformer og fokuspunkter og ændrede tilgange til specielt arbejdsmarkedsog børne- og ungeområdet herunder anbringelsesreform, Barnets Reform, ungdomskommissionens arbejde m.v. har udgangspunktet været, om den nuværende indretning og fokus i uddannelsen matcher de fremadrettede kompetencekrav til socialrådgiverne. På den baggrund skal arbejdsgruppen komme med forslag til en eventuel revision af den nuværende socialrådgiveruddannelse med indtænkning af efter- og videreuddannelsesmulighederne. Det er BKFs s vurdering, at uddannelsen overordnet består af en række fornuftige elementer. BKF har i arbejdsgruppen haft fokus på de dele i uddannelsen, som øger bevidstheden og kompetencerne i forhold til det sociale købmandskab, organisations- og samspilsforståelse, metode- og analysekendskab, tovholderfunktionen i sager omkring børn og unge. Fokus fra BKF i arbejdsgruppen har derudover været arbejdsdeling og samspil mellem uddannelses- og praktiksteder, uddannelsesindholdet og den første læretid, og uddannelsesindholdet og videre- og efteruddannelsesmuligheder. BKF mener, at der med indarbejdelse af anbefalingerne i bekendtgørelsen om uddannelsen er lagt et godt fundament for de nyudklækkede socialrådgivere og dermed for arbejdet med de udsatte børn og unge. Anbefalingerne kan ses i sin fulde længde på undervisningsministeriets hjemmeside www.uvm.dk. BKFs kontaktperson er Hanne Dollerup Læreruddannelsen Undervisningsministeren og forligskredsen bag læreruddannelsesloven fra 2007 har udpeget en gruppe på 7, der skal følge implementeringen af og udviklingen af den nye læreruddannelse. Gruppen har fået til opgave at følge og vurdere effekten af reformen indtil 2012, hvor en hel årgang af studerende har gennemført den nye læreruddannelse. Evalueringen af læreruddannelsen og følgegruppens anbefalinger forventes at foreligge medio 2012. Følgegruppen arbejder bl.a. med: søgemønstret til læreruddannelsen faglig styrkelse af læreruddannelsen samspil mellem linjefag og pædagogiske fagområder de studerendes valg af linjefag sammenholdt med linjefagsforsyningen i dag praktikken, dens progression, samspil med de øvrige fag og ændrede bedømmelse kommunernes rekruttering, modtagelse af de nye lærere og de nye læreres møde med skolens virkelighed sammenhæng og samarbejde mellem læreruddannelsen, universiteter, andre uddannelser og forskningsmiljøer BKF mener, at der er behov for et fagligt løft af læreruddannelsen og at flere og ikke mindst flere kvalificerede studerende søger ind i læreruddannelsen. BKF finder det afgørende, at samarbejdet om læreruddannelsen udvikles i et samspil mellem praksis, professionshøjskoler og forskningsinstitutioner. Per B. Christensen er personlig udpeget som formand for følgegruppen om læreruddannelsen Projekt Talent for ledelse De næste fem år går mere end 1.000 ledere i folkeskolen på efterløn eller pension. Undervisningsministeriet, KL, Danmarks Lærerforening, Skolelederne og BKF er derfor gået sammen om projektet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole. Projektet tilbyder et sammenhængende udviklingsforløb for mere end 200 lærere med talent for ledelse. Det indeholder talentspotting, coaching, netværk, mentoring og et modul i pædagogisk ledelse fra diplomuddannelsen i ledelse. Mere end 1.000 skoleledere går de næste fem år på pension eller efterløn. At folkeskolen står over for et generationsskifte, er både en udfordring, og en mulighed. Man kan beklage de mange erfarne og dygtige medarbejderes afgang, og samtidig kan man se det som en oplagt mulighed for nye talenter, der har lyst til og ambitioner om at udvikle folkeskolen gennem god og fremsynet ledelse. Baggrunden for projektet skal også findes i OECD s rapport Improving School Leadership, hvori det blev anbefalet, at hvert land laver en klar strategi for at finde og udvikle fremtidens ledere. Undervisningsministeriet og KL søsatte i august 2010 en stor informationskampagne om projektet talent for ledelse i fremtidens folkeskole. BKFs repræsentant i projektet er Stieg Eriksen, Egedal Kommune Ledelse og medarbejdere 31

32

Foreningen BKFs årsmøde Unge: polarisering eller fællesskab var titlen på BKFs årsmøde 2009. Temaet udsprang af foreningens ønske om at skabe helhed i indsatsen i forhold til de unge, såvel i kommunerne som på nationalt plan. BKF ønskede med årsmødet at foreslå, at der på landsplan blev nedsat en ungdomskommission, som skulle kulegrave hele den mange facetterede indsats i forhold til de unge og stille forslag, som kunne skabe rammer for fællesskaber blandt unge i stedet for polarisering af unge. Årsmødets tema blev suppleret med foreningens publikation Nye Unge Ny ungepolitik, strategier for ungeindsatsen. Årsmødet var meget velbesøgt med ca. 320 børne- og kulturchefer, der var samlet på Hotel Munkebjerg i Vejle i dagene den 11.- 13. november. Den første del af konferencen rummede en række faglige oplæg om unge og ungdomskultur. Fredagen var tilegnet de unge. Forfatter Morten Bay fortalte om generation netværk, og herefter viste teatergruppen C:NTACT situationer, sådan som unge med vidt forskellige sociale og kulturelle baggrunde oplever, levende fortalt af dem selv. Årsmødet havde besøg af hele tre ministre, den daværende kulturminister Carina Christensen, den daværende indenrigs- og socialminister Karen Ellemann og den daværende undervisningsminister Bertel Haarder. Ved generalforsamlingen var der lejlighed til at sige farvel til foreningens formand gennem 8 år, Per B. Christensen. Der var på generalforsamlingen og på hele årsmødet rigtig mange, der takkede Per B. Christensen for sin store indsats som formand for BKF. Yderligere to bestyrelsesmedlemmer udtrådte efter mange års stor indsats i foreningen. På generalforsamlingen var der stor tak til Jette Runchel og Bruno Borella. Til bestyrelsen blev valgt Anders- Peter Østergaard, Hanne Dollerup og Lis Rom Andersen. BKFs kontaktperson er Flemming Olsen Foreningens medlemmer Antallet af medlemmer i foreningen er stabilt med en lille fremgang på 3 medlemmer fra 471 til 474. Alle landets kommuner bortset fra en enkelt kommune er repræsenteret i foreningen. BKFs kontaktperson er Anders Peter Østergaard Bestyrelsens arbejdsplan for 2010 Det var en ny bestyrelse, som gik ind i foreningsåret 2010. Næsten halvdelen af medlemmerne var nyvalgte, og de fleste indtrådte i nye poster. Derfor har det været af ekstra stor betydning at arbejde grundigt med arbejdsplanen, og bestyrelsen derudover at formulere værdigrundlag for sin måde at arbejde på. Arbejdsplanen, som kan læses på www.bkchefer.dk, tager afsæt i en analyse af de udfordringer, som præger børne- og kulturområdet i kommunerne: Et skærpet pres på ressourcerne. Et behov for at gentænke indholdet i vores tilbud i lyset af udviklingen i samfundet. Og endeligt nødvendigheden at alt dette sker i dialog, der kan involvere borgere, fagfolk, administratorer og politikere. Med afsæt heri har bestyrelsen udpeget 9 arbejdsområder: 1. Kvalitetsreform den videre udvikling 2. Barnets Reform implementering 3. 360 graders eftersynet af folkeskolen 4. Ungeudspil fra ord til handling 5. Folkeoplysning og biblioteker fornyelse og revitalisering 6. Kulturaftaler og tilskudsmodeller mere fokus, sammenhæng og synergi 7. Styring og udvikling af de specialiserede områder skærpet styring og mindre udskillelse 8. Digital udviklingsstrategi løftestang for fornyelse og effektivisering 9. Partnerskaber med foreningsliv og civilsamfund Inden for disse områder vil vi bidrage til at udvikle nye initiativer og præge debatten. Bestyrelsens værdigrundlag (kan også læses på www.bkchefer.dk) sætter en række pejlemærker for, hvordan vi arbejder med disse emner. Heri indgår bl.a. at vi vil kombinere diplomati og kant, arbejde for at fremme et stærkere partnerskab mellem stat, kommuner og professioner og turde være nytænkende og eksperimenterende. Bestyrelsens kontaktperson er Klaus Majgaard Foreningen 33

Netværk bestyrelsesmedlemmers deltagelse heri Skolenetværk: Formand: Anna Marie Illum, Karl Erik Olesen Dagtilbudsnetværk: Formand: Lis Rom Andersen Kultur- og fritidsnetværk: Formand: Flemming Olsen Børne- og familienetværk: Formand: Hanne Dollerup Ledelsesnetværk: Formand Anders Peter Østergaard Dagtilbudsnetværk Netværket har i 2010 arbejdet med følgende særlige indsatsområder: Kvalitetsudvikling Afbureaukratisering Børn med særlige behov, herunder hvordan adresseres inklusionsudfordringen på dagtilbudsområde og udfordringen med styring af de specialiserede områder Professionsudvikling/rekruttering og uddannelse Kommentering af nye lovtiltag, vejledninger og bekendtgørelser Netværket har været i dialog med Socialministeriet om udmøntningen af uddannelsesmidler til sprogpakken og formidling af kontakt til kommuner med interesse for at afprøve sprogvurderingsmateriale. Netværkets medlemmer har været: Lis Rom Andersen, Frederikshavn (formand), Anne Jørgensen, Kalundborg, Dorthe Bloch, Rudersdal, Peter Jørgensen, Ringkjøbing-Skjern, Harriet Meisner, Jammerbugt, Britta Conny Carl, Odense, Anja Svane Breum, Lejre og Susanne Stigaard, Faxe. Børne- og Familienetværket Netværket har i 2010 arbejdet med følgende særlige indsatsområder: Sammenhæng mellem social-, special- og normalområde Karrierevej og kvalifikationer It-væktøjer Frivillige organisationer Dokumentation og viden i forhold til opgaveløsningen på området Kvalitetsindikatorer Socialt købmandskab Udmøntning af Barnets Reform Kommentering af lovtiltag, bekendtgørelser, vejledninger m.v. Netværkets medlemmer har med det udgangspunkt bl.a. deltaget i forskellige arbejds- og følgegrupper med relevans for indsatsområderne. Netværket har bidraget med input til høringssvar, notater og oplæg på forskellige konferencer. Netværkets medlemmer har været: Hanne Dollerup, Kalundborg (formand), Jette Deltorp, Furesø, Ane Stallknecht, Høje Tåstrup, Hanne Korsgaard, Thisted, Lotte Christensen, Lolland, Alma Larsen, Guldborgsund, Anton Rasmussen, Ikast-Brande, Christian L. Hansen, Aabenraa, Svend Frøslev, Skive. Skolenetværk Skolenetværket har arbejdet med følgende særlige indsatsområder: eftersyn af folkeskolen ungeudspil styring af det specialiserede område professionsudvikling partnerskaber som grundlag for udvikling Netværkets medlemmer har deltaget i forskellige arbejdsgrupper og har bidraget til en lang række høringssvar på undervisningsområdet. Netværkets medlemmer har været: Anna Marie Illum, Horsens (formand), Karl Erik Olesen, Haderslev (medlem af bestyrelsen), Gunnar Nordestgaard, Lemvig, Karen Margrethe Eriksen, Viborg, Palle Mygenfordt, Kolding, Aase Schmidt, Næstved, Marianne Stentebjerg, Faxe, Holger Olesen, Høje-Taastrup, Jan Lange, København og Per Udesen, Gladsaxe. Kultur- og Fritidsnetværket Netværket har i 2010 arbejdet med følgende særlige indsatsområder: Udvikling af kulturaftaler Opfølgning på biblioteksudvalgets rapport om folkebibliotekerne i videnssamfundet Museumsudredningen Udspil til ny teaterlov Ungekultur Børnekultur Input til Folkeoplysningsudvalgets arbejde Opfølgning på breddeidrætsudvalgets arbejde Netværkets medlemmer har været: Flemming Olsen, Herlev (formand), Joan Kamstrup, Mariagerfjord, Jørgen Krogh, Herning, Hans Christian Jantzen, Kerteminde, Klaus Mikael Jensen, Vordingborg, Kim Christoffersen Dawartz, Næstved, Kai Raun, Allerød, Lars Keld Hansen, Randers, Jørgen Sprogøe Petersen, Helsingør. Ledelsesnetværket Netværket har i den forløbne periode arbejdet med: Gennemførsel og opfølgning på konferencen Det Store Chefgruppe møde. Konferencen blev udviklet og gennemført i samarbejde med COK. Konferencen er meget positivt evalueret af de deltagende kommuner. Efterspillet på konferencen er bl.a., at den har givet inspiration til én af de to notater som ledelsesnetværket udgiver i forbindelse med årsmødet 2010: Innovation kommer ikke af sig selv Hvad kan du gøre som BKF chef?. Desuden har den dannet grundlag for, at Region Sjælland vil afvikle deres årsmøde i maj 2011 ud fra konceptet Netværket har via tre grupper blandt medlemmerne sat fokus på Innovation. Ud af det er der kommet to notater: Et ideoplæg til ansøgninger til ABT-fonden på Børne- og kulturområdet samt det ovenfor omtalte notat om, Hvordan 34 Foreningen

man kommer i gang med innovation. Det tredje bidrag er en video, hvor BKF chefer fortæller om deres oplevelser med det at arbejde med innovation. Alle tre dele præsenteres på årsmødet 2010 Notaterne og videoen forventes ligeledes at blive et tema på et møde med regionsbestyrelsesrepræsentanter Netværket har via Stig Eriksen, Egedal Kommune medvirket til udviklingen af KLs initiativ med talentudvikling inden for skoleområdet Netværket har afviklet to møder i perioden, derudover har der været aktivitet i grupperne på mail og telefonen. Netværkets medlemmer er: Anders-Peter Østergaard, Lolland, (formand), Klaus Nørskov, Gladsaxe, Stig Eriksen, Egedal, Ulla Agerskov, Lyngby-Tårbæk, Vibeke Kinck, Fredericia, Lars Sloth, Thisted, Thea Hass, Lejre, Jens Vibe Michelsen, Favrskov. Regionerne og temaerne for regionsformandsmøderne Krumtappen i BKF som organisation er samspillet mellem arbejdet på det landsdækkende niveau (bestyrelsen og de nationale netværk) og det regionale arbejde (regionsbestyrelser og regionale netværk). Det er i kraft af en hurtig og velfungerende kommunikation mellem de to niveauer, at BKF hurtigt kan levere kvalificerede bidrag til udviklingen af politikker og rammer på børne- og kulturområdet. I 2010 er afholdt fire møder mellem bestyrelsen og repræsentanter fra regionsbestyrelserne. Følgende temaer har været særligt behandlet: Dialog med Statsministeriet om statsministerens 360 graders eftersyn af folkeskolen og udsigten til et nationalt partnerskab herom Dialog med KL og deres skoleudspil og om mulighederne for at præge det nationale partnerskab Dialog med Undervisningsministeriet om ungepakke II og det fortsatte arbejde for at sikre en større gennemførelse af ungdomsuddannelserne Dialog med Kulturministeriet om fremtidsudsigterne for programmet Kultur for alle samt den næste generation af regionale kulturaftaler Dialog med Finansministeriet om rapportering af faglige kvalitetsoplysninger, herunder projekterne på dagtilbudsområdet Dialog med Socialministeriet om styringen af det specialiserede socialområde Udvikling af foreningens nye publikation om lokalsamfundet som læringsrum Derudover har andre aktuelle temaer og opgaver i foreningen været drøftet. Der har været opsamling på og udveksling af erfaringer fra regionernes arbejde samt en generel orientering om tiltag på vej. BKFs kontaktperson er Klaus Majgaard BKF-Nyt BKF-Nyt er udkommet hver måned på nær en sommerpause (august). Nyhedsbrevet forsøger at dække vigtige begivenheder på foreningens forskellige arbejdsområder og rapporterer om BKFs initiativer. Notitserne er for det meste relativt korte. Nyhedsbrevet sendes til alle medlemmer pr. mail. Vi modtager gerne ideer og forslag til udvikling af konceptet. BKFs kontaktperson er Klaus Majgaard Hjemmesiden Den hurtigste og mest effektive vej til at danne sig et indtryk af, hvad der sker i BKF, er at gå ind på hjemmesiden, www.bkchefer.dk. I dagligdagen foregår den meste kommunikation med medlemmer og samarbejdspartnere her. På hjemmesiden kan du løbende se foreningens oplæg, notater, høringssvar. Du kan orientere dig om organisationen. Og selv om vægten er på de nationale aktiviteter, kan du også finde vej til regionerne og deres aktivitetsprogrammer. I 2010 har hjemmesiden været videreført i sin kendte form, og der har kun været udført moderat udvikling. Ideer til udvikling og forbedringer er imidlertid særdeles velkomne. BKFs kontaktpersoner er Klaus Majgaard og webmaster Finn Aniol Arbejdsdeling Opgavefordeling i bestyrelsen i foreningsåret 2010 Formand: Klaus Majgaard Næstformand: Flemming Olsen Kasserer: Anders-Peter Østergaard Sekretær: Karl Erik Olesen Forretningsudvalg: Klaus Majgaard, Flemming Olsen og Anders-Peter Østergaard Årsmødeudvalg: Flemming Olsen (tovholder), Anna Marie Illum og Lis Rom Andersen Foreningen 35

36

Samarbejde med andre Det er BKFs grundsynspunkt, at de store udfordringer på børne- og kulturområdet kun kan løftes gennem en tæt og oprigtig dialog mellem stat, kommuner, professionerne samt fortalerne børnenes og kulturens interesser. Derfor arbejder BKF gennem samarbejder for at bane vej for langsigtede partnerskaber, der kan udvikle området. Dette sker ad flere veje: Først og fremmest holder bestyrelsen regelmæssige møder med ministerier, KL og de faglige organisationer. Formålet er at drøfte og kvalificere ny regulering fra de spæde ideer til den detaljerede udmøntning. Blandt ministerierne har BKF i 2010 navnlig været i dialog med Socialministeriet, Undervisningsministeriet og Kulturministeriet. Men som en ny tendens er BKF også i dialog med Finansministeriet og Statsministeriet, som har spillet markante roller i forhold til kvalitetsreformen og folkeskoleeftersynet. Repræsentanter fra begge ministerier har i 2010 deltaget i møder med bestyrelse og regionsbestyrelser. Ud over den løbende kontakt forsøger BKF at etablere fora og netværk omkring særlige emner. BKF tog således i 2010 initiativ til dannelsen af et dialogforum om børn og unges retssikkerhed med deltagelse af Socialministeriet, KL, Socialrådgiverforeningen, HK Social, Socialcheffore ningen, Børnerådet og Børnesagens Fællesråd. I forbindelse med regeringens eftersyn af folkeskolen og dannelsen af et nationalt partnerskab om folkeskolen har BKF søgt en tæt dialog med både Rejseholdet, KL, DI, Skolelederforeningen, DLF, BUPL, Vejlederforeningen, professionshøjskolerne og andre interessenter. Konkret arbejder BKF sammen med Skolelederforeningen om etableringen af et delpartnerskab om den samlede skole ledelse fra forvaltning til frontmedarbejdere. BKF arbejder sammen med Vejlederforeningen og Uddannelsesforbundet om kvalificering af målet og kriterierne for skoleelevers uddannelses parathed, som er et centralt tema i skoleeftersynet. På kulturområdet arbejder BKF på at danne samarbejde med biblioteksområdets aktører om at sætte en vidererækkende dagsorden for udvikling af biblioteksområdet efter at kulturministerens biblioteksudvalg (hvor BKF også var med) har barslet med sine anbefalinger. Der er indledt en tættere dialog med museumområdets aktører bl.a. i lyset af, at staten iværksætter en gennemgang af museernes struktur. Børnerådet Børnerådet er nedsat af Regeringen og fungerer som et uvildigt organ, der varetager børnenes interesser i lovgivning m.v. og som rådgiver i forhold til centrale myndigheder, kommuner m.v. Børnerådet har i 2010 fået ny formand og ny sammensætning. Rådet, der består af 7 medlemmer, har bl.a. bestræbt sig på at få en stærkere profil i offentligheden. Blandt rådets aktiviteter i 2010 kan nævnes: Udgivelse af panelrapporten: Portræt af 4. klasse, hvor skolen og sport står helt centralt i børnenes beskrivelser af det, de er gode til, og det som er svært. Fritidsinteresser ud over sport er ifølge rapporten noget, der giver anledning til positive oplevelser for mange børn. Fritidsinteresserne nævnes som meget vigtigt, når de skal fortælle om sig selv til andre Børnenes fritidsinteresser og sociale identitet er afgørende for deres individuelle identitet og spiller en vigtigere rolle i børnenes egen fremstilling end både materielle statussymboler og skolelivet Rådets ønske om at styrke dialogen med børn og unge. Dels gennem etableringen af et mini-børnepanel bestående af 5-6 årige børnehavebørn, der skal besvare talende spørgeskemaer. Dels gennem etableringen af ekspertgrupper med børn og unge, der er eksperter på deres eget liv (anbragte børn og unge, unge der er droppet ud af uddannelsessystemet, børn der har oplevet skilsmisse m.v.) Rapporten fra Børnerådet til FN s Børnekomité for Barnets rettigheder. Her peger Børnerådet på de udfordringer, som danske børn og unge stadig oplever indenfor blandt andet det sociale område, uddannelse, fritid m.v. Børnerådet planlægger en konference den 25. november 2010, der har fokus på Uddannelse til alle BKF bakker i høj grad op om Børnerådets arbejde og samarbejder med Rådet på en række konkrete områder. Per B. Christensen er efter indstilling fra BKF udpeget af Socialministeren til at være medlem af Børnerådet Skolerådet Rådet for Evaluering og Kvalitetssikring af Folkeskolen i daglig tale Skolerådet blev nedsat af undervisningsministeren i 2005. Samarbejde med andre 37

Skolerådet har til opgave at følge, vurdere og rådgive undervisningsministeren om det faglige niveau, den pædagogiske udvikling og elevernes udbytte af undervisningen i folkeskolen og ungdomsskolen. Skolerådet ledes af et formandskab bestående af 3-5 personer med særlig indsigt i forhold vedrørende folkeskolen, og formandskabet har kompetencer til at beslutte, hvilke evalueringer EVA skal gennemføre på folkeskoleområdet. Formandskabet udpeges af undervisningsministeren for en treårig periode. Det nuværende formandskab blev beskikket den 1. september 2009 og består af: Formand Jørgen Søndergaard, Direktør for Socialforskningsinstituttet Lektor Simon Calmar Andersen fra Aarhus Universitet Niels Egelund, Professor ved Danmarks Pædagogiske Institut Grethe Andersen, Skoleleder ved Vester Mariendal Skole i Aalborg Kirsten Birkving, Skoleleder ved Egedalskolen i Kokkedal Formandskabet skal hvert år afgive en beretning til undervisningsministeren, og rådets fjerde beretning udkom februar 2010. Formandskabet har valgt at indlede dette års beretning med en samlet vurdering af, hvordan det går, og hvilke udfordringer der er for den danske folkeskole. Det er formandskabets vurdering, at det ikke er tilstrækkeligt at fokusere snævert på elevernes faglige færdigheder. De næste ti års udvikling af folkeskolen skal således skabe grundlaget for, at danske elever også er blandt verdens bedste, når det for eksempel gælder evnen til at samarbejde samt at tænke og arbejde selvstændigt, innovativt og problemløsende. Formandskabet har identificeret ti temaer, der er væsentlige i relation til en overordnet bedømmelse af folkeskolen og dermed også for en nærmere indkredsning af de udfordringer, folkeskolen står over for de kommende år. De ti temaer knytter sig til fire overskrifter: Mål, ressourcer, metoder og governance. Børne- og Kulturchefforeningen kan tilslutte sig formandskabets ambitiøse bud på pejlemærker for de kommende års udvikling, men advarer mod papirløsninger, hvor fagligheden styrkes ved at fremrykke trinmål. Skal der være substans i en styrkelse af folkeskolen, kræver det en fælles indsats i forhold til udvikling af metoder og pædagogiske arbejdsformer. BKFs kommentarer til beretningen kan læses på www.bkchefer.dk Udover mødet vedrørende beretningen afholder skolerådet mindst endnu et årligt møde. BKFs repræsentant i Skolerådet er Anna Marie Illum Viden i spil Der er brug for et paradigmeskifte i skolens praksis, der går fra at synes til at vide. Det handler om at udnytte anerkendt forskning mere systematisk i folkeskolen. Derfor har en lang række parter omkring folkeskolen dannet et nyt formidlingskonsortium. BKF er repræsenteret i dette arbejde. Formidlingskonsortiet Viden i spil vil følge folkeskolens aktuelle udfordringer og udviklings retning. Ud fra det vil konsortiet prioritere og formidle viden fra forskning og undersøgelser til politikere, forvaltninger og skoler. Konsortiet vil pege på behov for ny forskning, som hjælper til at løse udfordringerne. Konsortiet peger på nye veje i efteruddannelse af lærere og pædagoger i dialog og samarbejde mellem professionshøjskoler, forskningsinstitutioner og kommuner/skoler. Parterne i formidlingskonsortiet mener, at der skal en forstærket indsats til, hvis viden fra forskning skal anvendes i praksis. Det er nødvendigt, at: viden omsættes i praksis politikere og praktikere efterspørger viden praksis og forskning er i tættere samspil viden skal anvendes strategisk efteruddannelse sker i praksis og kombineres med viden fra forskning BKF har i 2010 deltaget i et udviklingsarbejde med afsæt i publikationen Fælles viden Fælles Handling, der i sommeren 2009 blev udsendt af de samme partnere. Udvalgsarbejdet har ført frem til, at parterne nu mere forpligtende vil arbejde på i fællesskab at sikre, at evident viden om læring bliver anvendt i folkeskolens undervisning. Foreningens formand understregede dette i pressemeddelelsen ved lancering af partnerskabet med følgende ord: Vi kan ikke fortsætte med den nuværende fragmenterede brug af viden, hvor vi hver især plukker efter forgodtbefindende. Skal vi løfte folkeskolens udfordringer, må vi samle alle gode kræfter om at skabe en mere fælles viden om, hvad der virker. Det er det, vi lægger grunden til med det ny formidlingskonsortium. BKFs kontaktpersoner er Anna Marie Illum og Flemming Olsen ABT-fonden Folketinget har afsat i alt 3 mia. kr. i perioden 2009-2015 til anvendt borgernær teknologi og nye organisationsformer i offentlige organisationer, herunder kommunerne og deres institutioner. Der gives støtte til projekter, som kan give målbare effektiviseringsgevinster ved at ny teknologi og/eller nye organisationsformer, som enten gør arbejdsopgaver overflødige eller lettere og hurtigere for medarbejderne at løse. Forslag og ideer bedømmes af et bedømmelsesudvalg. Udvalget består af 38 Samarbejde med andre

personer med stor erfaring med drift og udvikling af de store offentlige og private servicefunktioner. BKF er repræsenteret i Bedømmelsesudvalget. ABT-fonden har udsendt svar til alle, der i april 2010 ansøgte om at få prækvalificeret deres projektidé. Fonden modtog i alt 107 ansøgninger, hvoraf de 47 er blevet prækvalificeret og dermed har fået lov at indsende endelig ansøgning. Overordnet fordeler ansøgningerne sig bredt på sektorområderne, hvoraf sundhed, ældre og administrationsområdet er stærkt repræsenteret i forhold til antallet af ansøgninger i lighed med tidligere runder. Uddannelsesområdet og særlig folkeområdet er for alvor begyndt at søge fonden. Faktisk falder en syvendedel af de ansøgninger, ABTfonden modtog til nærværende runde, inden for netop uddannelsesområdet. BKFs bestyrelse og ABT efterlyser særligt nye projekter inden for børneog kulturområdet, og BKFs ledelsesnetværk har udarbejdet et idekatalog med ideer til ansøgninger inden for børne- og kulturområdet, som kan findes på BKFs hjemmeside. Se i øvrigt www.abt-fonden.dk BKFs kontaktperson og medlem af Bedømmelsesudvalget er Klaus Nørskov Primo PRIMO (Public Risk Management Organisation) er en forening af kommuner, regioner, statslige organisationer og private virksomheder, der arbejder for at gøre risikoledelse til en naturlig del af kommunernes og andre offentlige organisationers ledelsesgrundlag. Primo er stiftet af Kommunaldirektørforeningen og har til formål at ruste kommunale og offentlige ledere til bedre og mere systematisk at håndtere kritiske risici som en del af deres generelle ledelseskompetencer. For at møde denne udfordring udvikler Primo sammen med sit netværk af offentlige organisationer og private virksomheder ny viden og værktøjer. BKF har i Primos bestyrelse arbejdet for en tydeligere profilering af Primo. Vi har tilkendegivet, at vi ønsker, at Primo fokuserer på strategier for håndtering af risici relateret til vold, hærværk, tyveri m.m. I 2010 har bestyrelsen i Primo vedtaget en handleplan, der imødekommer disse ønsker. BKFs kontaktperson er Flemming Olsen Samarbejde med Kunstrådet og Dansk Kunstråd BKF har afholdt møder med Dansk Kunstnerråd om kunsten i kommunerne. I forlængelse af disse drøftelser arbejdes der på at arrangere en konference med overskriften Kunsten kalder en konference om kunst, kunstnere og kommuner. Formålet med konferencen er at etablere et konstruktivt og oplevelsesrigt møde mellem kunstnere og kommunale kulturforvaltere og kulturpolitikere. Der arbejdes på at arrangere og afvikle konferencen i et samarbejde mellem Kunstrådet, Dansk Kunstnerråd og BKF i løbet af foråret 2011. BKFs kontaktperson er Flemming Olsen Samarbejdet mellem chefforeninger Paraplyorganisationen består af de fire chefforeninger: Kommunaldirektørforeningen, Foreningen af Kommunale social- sundheds- og arbejdsmarkedschefer, Kommunalteknisk Chefforening samt Børne- og Kulturchefforeningen. Formålet med paraplyorganisationen er at koordinere den fælles interessevaretagelse og styrke det ledelsesmæssige, faglige og kollegiale samarbejde mellem foreningerne, både på landsplan og i regionerne. Samarbejde med andre 39

Paraplyen ledes af et formandskab (de fire formænd). I 2010 har fokus i samarbejdet især været på: Budgetsituationen den stramme økonomi Styringen af de specialiserede områder: specialundervisning og sociale foranstaltninger Strategien for, hvad der skal ske efter Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt er afsluttet Rekrutteringssituationen Strategier for løndannelse Organiseringen af objektiv sagsbehandling Samarbejdet med frivillige organisationer Det er BKFs opfattelse, at løsningerne på kommunernes udfordring i stigende grad ligger i et tættere samarbejde mellem sektorerne. Derfor vil samarbejdet med de andre chefforeninger have en stor og voksende rolle. KL Som organisation for kommunestyret i Danmark er KL naturligt en af BKFs væsentligste samarbejdspartnere. Samarbejdet foregår ved: Møder mellem formændene for de kommunale chefforeninger og KLs direktion om mere overordnede kommunale temaer Møder med KLs kontorer for børn og kultur samt uddannelse om temaer, der er mere specifikke for børne- og kulturområdet Deltagelse i KLs kontaktudvalg for børn og kultur Deltagelse i styregruppen for Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt, som nu er afsluttet Deltagelse i arbejdsgrupper om lederudvikling etc. Sammen med de andre chefforeninger var BKF aktivt involveret i forberedelserne og gennemførelsen af KLs direktionskonference i april 2010. Her var emnet udviklingen af et mere forpligtende kommunalt samarbejde om kvalitet i kerneydelserne og stordrift i støttefunktioner som et næste trin efter Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. I 2010 har navnlig regeringens eftersyn af folkeskolen været et centralt emne i dialogen med KL. Vi har drøftet hinandens udspil og mulighederne for at øve indflydelse. KL deltog på et møde med foreningens regionsbestyrelser i maj 2010, hvor dette netop var emnet. I tråd med dette samarbejdede KL og BKF i 2010 også om etableringen af et nyt formidlings konsortium for viden på skoleområdet. Møder i Paraplyen og med KLs direktion: KLs kontaktudvalg: Klaus Majgaard, Flemming Olsen og Anders-Peter Østergaard Møder med KLs sekretariat: Klaus Majgaard, Flemming Olsen og Anders- Peter Østergaard Fælles Viden Fælles Handling: Flemming Olsen Faglige organisationer De faglige organisationer repræsenterer de professioner, der bærer arbejdet på børne- og kulturområdet. Ingen holdbar og varig udvikling kan ske uden en tæt dialog med disse. I 2010 har BKF en tæt dialog med BUPL, DLF, Uddannelsesforbundet, Biblioteksforbundet og Socialrådgiverforeningen og på ledersiden: Skolelederforeningen, Bibliotekslederforeningen og UU-lederne. Temaerne har bl.a. været: Kommunernes økonomi Kvalitetsudvikling Rekrutteringssituationen og professionsudvikling Folkeskoleeftersyn Biblioteksudvikling Børns retssikkerhed Generelt prøver BKF at bakke op om de faglige organisationers initiativer til professionsudvikling. Børne- og kulturområdet profiterer af stærke, kompetente og selvbevidste professioner med gode langsigtede udviklingsstrategier. 40 Samarbejde med andre

Samarbejde med ministerierne Undervisningsministeriet og skolestyrelsen Foreningen har løbende samarbejdet med ministeriet og skolestyrelsen, og BKF har desuden deltaget i en række følgegrupper og arbejdsgrupper i Undervisningsministeriet og Skolestyrelsen. BKF har desuden afgivet en række udtalelser til diverse love, bekendtgørelser o. lign. BKFs repræsentanter i det generelle samarbejde med Undervisningsministeriet er: Klaus Majgaard, Flemming Olsen, Karl Erik Olesen og Anna Marie Illum. Hertil kommer særlige møder med skolenetværket. Møder med Undervisningsministeriet: Klaus Majgaard, Flemming Olsen og Anna Marie Illum Møder med Skolestyrelsen: Anna Marie Illum Følgegruppe: Fremme af evalueringskulturen i folkeskolen: Gunnar Nordestgaard Følgegruppe: Skoleudvikling: Karen Margrethe Eriksen Følgegruppe: Mindre specialundervisning, styrket faglighed og øget rummelighed: Gunnar Nordestgaard Udvalg om afbureaukratisering: Anna Marie Illum Arbejdsgruppe om udarbejdelse af diciplinkatalog: skolenetværket Følgegruppe skolestart: Anna Marie Illum Følgegruppe Tosprogs-Taskforce: Anna Marie Illum Socialministeriet I 2010 ændrede Indenrigs- og Socialministeriet navn til Socialministeriet. I det forløbne år har BKF været i samspil med ministeriet omkring følgende områder: opfølgning på Barnets Reform udvikling af dialogforum revision af socialrådgiveruddannelsen udmøntning af uddannelsesmidler til sprogvurdering på dagtilbudsområdet afprøvning af sprogvurderingsmateriale Der har i perioden været afholdt et møde med socialminister Benedikte Kiær, og der har været en løbende dialog med ministeriets medarbejdere. Det er BKFs oplevelse, at dialogen er præget af interesse for inddragelse og forskellige vinkler på området samt en saglig belysning. Møder med socialministeriet: Klaus Majgaard, Hanne Dollerup og Lis Rom Andersen Følgegruppe: Afbureaukratiseringsudvalg dagtilbud: dagtilbudsnetværket Følgegruppe vedrørende implementering af Barnets Reform (Socialministeriet): Anton Rasmussen. BKFs kontaktpersoner er Klaus Majgaard, Lis Rom Andersen og Hanne Dollerup Kulturministeriet Bestyrelsen har også i det forløbne år haft et konstruktivt samarbejde med Kulturministeriet. Vi bød i marts den nyudnævnte kulturminister Per Stig Møller velkommen med en hilsen, hvor vi beskrev de temaer, vi gerne vil drøfte med ministeren og hans ministerium. Vi foreslog følgende temaer: Den fortsatte udvikling i de regionale kulturaftaler Opfølgning på Biblioteksudvalgets anbefalinger Udredningsarbejdet om fremtidens museer Opfølgning på Breddeidrætsudvalgets anbefalinger Det lærende lokalsamfund BKF har endvidere i samarbejde med Kulturministeriet og COK afholdt en velbesøgt konference for kulturudvalgsmedlemmer og kulturforvaltere i Spinderihallerne i Vejle. Konferencens tema var Kultur for alle. Møder med Kulturministeriet: Flemming Olsen, Karl Erik Olesen, Klaus Majgaard BKFs kontaktpersoner er Klaus Majgaard, Flemming Olsen og Karl Erik Olesen Samarbejde med ministerierne 41

Integrationsministeriet Møder med Integrationsministeriet: Klaus Majgaard Sprogcenteraktivitet: Karl Erik Olesen BKF-udpegninger Relaterer til et ministerium Danmarks Evalueringsinstituts repræsentantskab: Bjarne Pedersen Danmarks Evalueringsinstituts bestyrelse: Klaus Majgaard Rådet for evaluering og kvalitet i folkeskolen (Skolerådet): Anna Marie Illum Dialogforum for vejledning: Anna Marie Illum er personlig udpeget medlem af formandskabet Formand for ministerens følgegruppe om læreruddannelsen: Per B. Christensen (udpeget af ministeren) Udvalg om teknologifremme i Finansministeriet: Klaus Nørskov Referencegruppen om længerevarende uddannelse af sagsbehandlere: Hanne Dollerup VISO-formidlingsformer: Hanne Korsgaard VISO-brugerbehov: Bruno Borella ADHD følgeprogram (Servicestyrelsen): Ane Stallknecht Vurdering af ansøgning om videnscenter om udsatte børn og unge: Jette Deltorp Relaterer til KL Styregruppen om det fælleskommunale kvalitetsprojekt: Per B. Christensen/Klaus Majgaard Paraplyens bestyrelse: Klaus Majgaard Forum for offentlig ledelse: Klaus Nørskov Væksthus for ledelse, bestyrelsen: Per B. Christensen Væksthus for ledelse, væksthus 1: Klaus Nørskov Væksthus for ledelse, væksthus 3: Lis Rom Andersen Væksthus for institutionsledelse: Jette Runchel Andre bestyrelser, råd, institutioner og foreninger COKs bestyrelse: Per B. Christensen (udpeget af KL) COK-advisory board om ledelse: Anders-Peter Østergaard Kontaktpersoner til COK: Jens Vibe Michelsen og Jette Runchel Styregruppen for Børns Vilkårs Trivselsprojekt: Jette Deltorp Kommunernes Skolebiblioteksforening: Karl Erik Olesen Børnekulturens Netværk: Stig V. S. Hansen (for en periode) og Flemming Olsen Bestyrelsen for Professionshøjskolen København: Klaus Nørskov Bestyrelsen for professionshøjskolen Sjælland: Per B. Christensen Nationalt videnscenter for ordblinde: Karl Erik Olesen Nationalt videnscenter for læsning: Anna Marie Illum DCUM: Karl Erik Olesen Det kriminalpræventive råd: Jette Runchel Levende Musik i Skolen: Kim Dawartz, Kultur- og Fritidsnetværket Møder med organisationer Møder med DLF: Klaus Majgaard, Anna Marie Illum og Flemming Olsen Møder med BUPL: Klaus Majgaard, Lis Rom Andersen og Anders-Peter Østergaard Møder med Skole og Samfund: Anna Marie Illum og Klaus Majgaard Møder med SL: Hanne Dollerup og Klaus Majgaard Møder med Dansk Socialrådgiverforening: Hanne Dollerup og Klaus Majgaard Samarbejde med kunstnernes samråd: Flemming Olsen 42 Samarbejde med ministerierne

Udgivelser & pressemeddelelser Artikler og notater Pressemeddelelser Oktober 2010 Efter Marienborg: Partnerskabet, der blev væk Uddannelsesparathed og vejen til de 95 pct. September 2010 De mange muligheders skole Uddannelse som livschance og som krav August 2010 Folkeskolen i fællesskab Juni 2010 Styringsvejledningens blinde øje Rejseholdets formel: Frihed med feedback! Maj 2010 Folkeskolen: Fra kiv til partnerskab Innovationsudfordringen i politisk styrede organisationer En kommunalpolitisk vinkel på formidlingskonsortiet Cirkulation og refleksion af viden Fremtidens museumslandskab: Fokus, fornyelse og modet til at være unik Hvordan får vi de sidste med? Helhed i indsatsen for udsatte børn og unge Jagten på autenticitet i styring og ledelse Uddannelsesparathed som kompetenceideal På vej mod de 95% April 2010 Konsekvens med intelligens Marts 2010 Udfordringer og visioner på børne- og kulturområdet Fremtidens folkeskole i et ledelsesperspektiv Notat vedrørende skolebestyrelsesvalget Lokale kulturstrategier i spændingen mellem mangfoldighed og fællesskab Hvad ser BKF som de vigtigste indsatsområder i den nærmeste fremtid på børneog ungekultur området? Februar 2010 Opfølgning på Ankestyrelsens praksisundersøgelse Beretning om evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen 2010 Ledelse af skoleledere Januar 2010 UUs strategiske rolle Børne- og Ungepolitik i Fredensborg Kommune Fremtidens folkeskole December 2009 Kultur for alle Kultur i hele landet November 2009 Notat om Evaluering af pædagogiske læreplaner i kommunalt perspektiv August 2010 Ny retspolitisk tænketank August 2010 Pressemeddelelse Viden i spil ny formidlingskonsortium på skoleområdet Maj 2010 Frels folkeskolen fra symbolpolitik skab et nationalt partnerskab Maj 2010 Ja til forslag om ungdomskommission! Marts 2010 Børne- og kulturchefer: Ja til danskernes digitale videnshus Marts 2010 Fem forslag, som forbedrer børns retssikkerhed Januar 2010 Nej til slagboremaskinens pædagogik Børne- og kulturchefer bekymrede over konservativt skoleudspil December 2009 Kommunale børnechefer: Vi skal gøre mere for børnenes retssikkerhed, og vi skal gøre det rigtige November 2009 Dagtilbud: Politikere går glip af guldgrube af viden November 2009 Opbakning bag BKF forslag om ny ungdomskommission November 2009 BKF bakker op om Junior SU Fra Straf til belønning November 2009 Skal kommunerne lave det hele November 2009 Kommuner Lømler får for meget fokus November 2009 Nyt ungeudspil fra de kommunale børne- og kulturdirektører Fri os fra snuptagsløsningerne November 2009 Ekstra halv milliard til uddannelser Oktober 2009 Ærgerligt for uddannelserne Oktober 2009 Kommuner ønsker bredt uddannelsesforlig Oktober 2009 Mange hundrede biblioteker er lukket over få årtier. Nu er tiden inde til en klar strategi for, hvor bibliotekerne skal hen, mener de kommunale kulturchefer Oktober 2009 Matcher biblioteket vidensamfundet? Udgivelser og pressemeddelelser 43

Regnskab 2009 Regnskabsåret 01.01.09 31.12.09 Regnskab 2009 Budget 2009 Indtægter Kontingent 808.200 804.000 Årsmøde 1.522.000 1.450.000 Publikationer 349 0 Renter mv. (giro + bank) 22.837 12.000 Diverse 0 0 Indtægter i alt 2.353.386 2.266.000 Udgifter Bestyrelsesmøder 121.438 190.000 Regionsformandsmøder 109.407 100.000 Årsmøde 1.580.988 1.350.000 Andre møder 101.857 150.000 Paraplyorganisation 883 25.000 Publikationer 67.725 40.000 Landsdækkende netværk 33.527 50.000 Administration (porto, kontorhold, honorar) 488.378 330.000 Diverse (gebyr, gaver) 13.276 20.000 Udgifter i alt 2.517.479 2.255.000 Resultatopgørelse Samlede indtægter 2.353.386 Samlede udgifter 2.517.479 Overskud/underskud 164.093 Formueopgørelse Beholdning pr. 31.12.09 746.788 Bank 557.316 Giro 189.472 Beholdning i alt pr. 31.12.09 746.788 Beholdning pr. 31.12.08 910.881 Årets formue (negativ) 164.093 44 Regnskab 2009

Bemærkninger til regnskab 2009 Generelle bemærkninger: Periodens resultat er negativt. Foreningen kom ud med et underskud på 164.093 kr. i 2009. Som følge heraf er BKF s formue blevet mindre og udgør 746.788 kr. pr. d. 31.12.09. BKF s økonomi er fortsat sund. Såvel indtægter som udgifter er højere end budgetteret. Den største divergens mellem budget og regnskab ses i fht. årsmødet, hvor både udgifter og indtægter er højere end budgetteret, hvilket bla. skal ses i sammenhæng med et større deltagerantal end forventet samt afskedsreception for afgående formand. Administrationskontoen og publikationskontoen udviser afvigelser, hvortil der er forklaringer, således at balancen mellem udgifter og indtægter er reel. (se specifikke bem.) Specifikke bemærkninger: Indtægter: Kontingent Merindtægt: 4.200 kr. Der er budgetteret med 447 medlemmer. Medlemstallet har været stabilt og stigende og foreningen har registreret 470 medlemmer pr. 01.02.10. Årsmødeindtægterne Merindtægt: 72.000 kr. Foreningen registrerede en stor deltagelse i årsmødet på 320 deltagere. Publikationer Merindtægt: 349 kr. Salg af Vi er ledere og linedansere Renteindtægter Renteindtægt 22.837 kr., heraf 21.914 kr. i fbm. indsættelse på aftalekonto. Der forventes en nedgang i renteindtægten i 2010 pga. bankernes generelle rentenedsættelse samt, at foreningen har fastbundet et mindre beløb på aftalekontoen. Der bør være kapital til rådighed til eventuelle merudgifter i fbm. årsmødet. Udgifter: Bestyrelsesmøder Mindreudgift: 68.562 kr. Bestyrelsen har valgt at holde aktivitetsniveauet nede, bla. på den årlige bestyrelsesweekend. Regionsformandsmøder Merudgift: 9.407 kr. Der har været stor deltagelse fra regionerne og større rejseudgifter. Årsmøde Merudgift: 230.988 Der blev registreret et meget stort deltagerantal. Merudgiften skal ses i sammenhæng med merindtægten på 72.000 kr., som dog ikke helt tilsvarer merudgiften, idet en del gæster deltager til fordelspris. Større udgifter til pressedækning, skriftlige opgaver, trykkeri samt flere oplægsholdere. Der var en del aktivitet på årsmødet, som var forbundet med afsked for den afgående formand (merudgift ca. 75.000 kr.) Andre møder Mindreudgift: 48.143 Paraply Mindreudgift: 24.117 kr. Mindreudgiften begrundes i, at der p.t. ikke opkræves kontingent til paraplyorganisationen, idet det her er besluttet at bruge dennes formue før der igen opkræves kontingent fra chefforeningerne. Publikationer Merudgift: 27.376 kr. Produktionen af en mere omfattende publikation Nye unge ny ungepolitik større end forventet. Administrationskonto Merudgift: 158.378 kr. Kvartalsregning fra Næstved Kommune på sekretærbistand, webmaster mv. for 4. kvt. 08 er blevet konteret på regnskab 09, ialt 69.775 kr. Nytegning af abonnement på Altinget, ialt 12.250 kr. Vedligehold og opgradering af hjemmesiden er budgetteret for lavt. Udgiften er stadig stigende og har anslået været 80.000 kr. i 2009. Landsdækkende netværk Mindreudgift: 16.473 kr. Diverse Ingen bevægelser Albertslund d. 25. februar 2010 Jette Runchel Kasserer (tidligere) Bemærkninger til regnskab 2009 45

Revisionspåtegning 46 Revisionspåtegning

Budgetforslag 2011 Bestyrelsen foreslår en kontingentstigning på kr. 300 således at kontingent udgør kr. 2.100 pr. år fra 2011. Budget 2010 Budget 2011 Indtægter Kontingent 810.000 945.000 1 Årsmøde 1.650.000 1.650.000 Publikationer 0 0 Renter mv. (giro + bank) 16.000 16.000 Diverse 0 0 Indtægter i alt 2.476.000 2..611.000 Udgifter Bestyrelsesmøder 190.000 190.000 Regionsformandsmøder 100.000 110.000 Årsmøde 1.750.000 1.600.000 2 Andre møder 100.000 100.000 Landsdækkende netværk 50.000 50.000 Paraplyorganisation 25.000 25.000 Publikationer 40.000 40.000 Administration (porto, kontorhold, honorar) 360.000 450.000 3 Diverse (gebyr, gaver) 22.000 22.000 Udgifter i alt 2.587.000 2.587.000 Indtægter 1 Kontingent: Budgetteret med gns. 450 medl a 2.100 kr. pr. år. Udgifter 2 Årsmøde: Budgetteret i forhold forventet udgiftniveau 2010 3 Administration: Stigende udgifter til vedligeholdelse og opgradering af hjemmeside. Ligeledes forventes stigende udgifter til fremtidige kontingentopkrævninger. Budgetforslag 2011 47