tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

Relaterede dokumenter
Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

identifikation & Fa Ellesskab O M

Klassens egen grundlov O M

Barnets Bedste R D O MK A E T I

horer du? / R D O MK A E T I

Skibet er ladet med rettigheder O M

FA llesskab og inklusion E R D O MK A E T I

kommunikation interpersonal Interpersonel kommunikation Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 4a - Drejebog - Interpersonel kommunikation - s1

Samarbejde og inklusion

i fælles Færdigheder i fællesskab Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 3a - Drejebog - Færdigheder i fællesskab - s1 Indhold Fælles Mål Formål

Fællesskab. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 0 - Synopsis - Fællesskab - Vide - s1. 1 Fællesskabsdiagrammer

Min kulturelle rygsæk

Det er MIT bibliotek!

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Læringsmål. Materialer

Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fremstilling Fortolkning Kommunikation

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

ROd alarm / R D O MK A E T I

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012

Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab

Rusmiddelforebyggende. undervisning MODUL 3. Sociale overdrivelser

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm

Fortæl derudover eleverne, at de også skal overveje, hvordan deres liv ville se ud, hvis de ikke havde disse rettigheder.

UNDERVISNINGSFORLØB MED DRØMME I BILLEDKUNST

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/

Lærervejledning til tema om ensomhed

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Inklusionsradet o R D O MK A E T I

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE /2014 -KENNETH HOLM

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Uddrag af artikel 1-3 fra Verdenserklæringen om Menneskerettighederne

Lærervejledning til 7. klasses forløb.

FNs Verdensmål. Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer?

UGE SEX. Et trygt rum FORLØB 10. KLASSE

Børn, køn & identitet

SKOLEMATERIALE ABC KNUD ROMERS - ET MUSIKALSK DANSEALFABET

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

ret og pligt i skolen O M

Eleverne arbejder med centrale begreber/problemstillinger inden for temaet medier.

Læringsmål. Materialer

Elevark. Line Line udtrykker, at der aldrig er nogen, der har talt med hende om hendes overvægt. Hvad tror du er grunden til det?

Eleverne kan fortælle om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker klassetrin.

Workshop for unge sejlere

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse

At aktivere elevernes forhåndsviden Åben diskussion minutter

forventningsko og oplevelseskort

Homo, bi og trans i medierne

Det handler bl.a. om:

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Sa gor / dog noget O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Den hemmelige identitet

Twitter i danskundervisningen med særlig henblik på novellelæsning konkretiseret ved noveller af Kim Fupz Aakeson ca. 10 lektioner, 8.

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

7.1 Flugten. Check-in. Introduktion til denne Temaaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Formål

Vi læser og fortæller gode historier - Gennemførelse

Husk alle bevægelserne

forventningsko og oplevelseskort

IDÉKATALOG TO I UNDERVISNINGEN KLASSETRIN.

Digitale Sexkrænkelser

Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Nivemaskinen. af Anita Krumbach & Cato Thau-Jensen. Pædagogisk vejledning. Høst & Søn 2017

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Krageungen af Bodil Bredsdorff

Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus).

Undervisningsvejledning klasse

IDÉKATALOG 4 EVER I UNDERVISNINGEN KLASSETRIN.

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

KulturmØde. Kulturmøde Rollespil. Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 6a - Drejebog - Kulturmøde - s1. Indhold. Fælles Mål. Formål.

Eleverne bliver bevidste om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.

Har du brug for flere så skriv til Helle på

Venner 4ever, afsnit 1 Mille

Gak til myren Gang på jord

5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation

Lærervejledning. Dansk, samfundsfag. Hjemkundskab. Filmfremvisning, individuelle opgaver, gruppearbejde, debat, klasseøvelser og fremlæggelse.

TAKEAWAY TEACHING TEMA: GRUPPEDANNELSE. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier. Udviklet af Rose Alba Broberg, CUDiM

GODE RÅD TIL MØDELEDER

Procesværktøj om trivsel

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

DEN DIDAKTISKE SAMTALE

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året

Ansvar. Arbejdet med ansvar betyder, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: Efter 2. klassetrin

Dagsorden. 15:00 Præsentation af Iman og Jamil. 15:10 Check-ind. 15:20 Den personlige fortælling. 15:40 Ice breaker.

Det professionelle kulturmøde: Hvordan sikrer man ligeværdige faglige samtaler med borgere, som ikke har dansk som modersmål?

HippHopp. Uge 2: Her bor jeg. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Her bor jeg side 1

Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Transkript:

tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I

Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige, og at alle er ligeværdige, samt at eleverne reflekterer over farerne ved stereotyper og fordomme og ikke mindst hvordan de opstår. Fag Billedkunst, dansk og kristendomskundskab I relation til trinmål for faget billedkunst efter 4. klassetrin arbejdes der med at udtrykke sig i billeder. I relation til slutmål for faget efter 5. klassetrin arbejdes der med at kommunikere idéer og betydninger i visuelle udtryk. I relation til trinmål for faget dansk efter 4. klassetrin arbejdes der med at lytte aktivt til andre og med en begyndende analytisk forståelse. I relation til trinmål efter 6. klassetrin arbejdes der med at finde og forholde sig til udtryk for værdier i andres udsagn og i tekster. I relation til trinmål for faget kristendomskundskab efter 6. klassetrin arbejdes der med at udtrykke en begyndende bevidsthed om, at mennesker lever og opfatter verden forskelligt afhængigt af deres kultur og religion. I relation til trinmål efter 6. klassetrin arbejdes der endvidere med at udtrykke sig om, hvad det vil sige at være menneske. Tidsforbrug 1 lektion Materialer Bilag 1: Forslag til ord Tavle/flip-over papir Tape Blyanter og/eller farver

Beskrivelse 0. Forbered aktiviteten Find på de ord, du vil bruge, og skriv dem på små papirsedler. Reglerne og idéerne til hvad holdene skal tegne, skal tilpasses den enkelte klasse og deres kulturelle sammensætning. Derfor er ordene på bilag 1 blot forslag. Del nu klassen op i mindre hold a 3 til 4 personer og giv hvert hold et nummer. Bed hvert hold om at tage et ark med ord (det ark du har tilpasset din klasse med udgangspunkt i bilag 1) og en blyant eller nogle farver og sætte sig et sted, hvor de er lidt væk fra de andre grupper. Hvis det er en klasse med få elever, kan øvelsen laves i én gruppe. Bed en person tegne i første runde, og den, der gætter ordet, kan så være den næste til at trække et ord og tegne. Nogle elever trækker sig måske tilbage, fordi de synes, de er dårlige til at tegne. Understreg derfor, at det ikke skal være den store kunst, så alle har mod på at prøve. 1. Første runde Bed en elev fra hvert hold om at komme op til dig og få et lille papir med et ord på. Hver gruppe får det samme ord. De skal nu gå tilbage til deres gruppe og forsøge at tegne ordet, så de andre i gruppen kan gætte det. De må kun tegne billeder, ikke bruge ord eller tal. Den, der tegner, må heller ikke sige noget, kun bekræfte når holdet gætter rigtigt. Holdet må kun gætte, ikke stille spørgsmål. Tag tid, gerne med et stopur. Når der er gået f.eks. 2 min., skal holdet fortælle, om de har gættet ordet eller ej. Lav et pointskema på tavlen og skriv 1 point, hvis holdet har gættet rigtigt, og nul hvis de ikke har nået det. Bed tegneren om at skrive sit ord på papiret og gemme tegningen. 2. De næste runder En ny person fra holdet kommer op og får et nyt ord. Husk at sørge for, at alle prøver at tegne mindst en gang. Gentag forløbet fra første runde. 3. Vis jeres tegninger Når I har været igennem alle ordene, kan I hænge alle tegningerne op og se, hvordan de samme ord er blevet tegnet forskelligt. I er nu klar til at sammenligne og diskutere, hvorfor I har tegnet ordene, som I har.

Opsummering og refleksion Denne aktivitet vil formentlig frembringe de mest umiddelbare og generaliserende stereotyper, vi har om andre mennesker, bl.a. udlændinge og minoriteter. Det kan være en kreativ og sjov øvelse, men det er meget vigtigt, at aktiviteten ikke stopper med tegningerne eleverne SKAL også nå at reflektere over farerne ved stereotyper og fordomme og ikke mindst hvor vi har dem fra. Lad eleverne blive siddende i de små hold og tale om øvelsen, bed dem reflektere over følgende og saml op på det i plenum: - Var øvelsen svær eller let og hvorfor? - Bed eleverne se på tegningerne på væggen og sammenlign de forskellige billeder og de forskellige måder folk fortolker de samme ord på. - Tag fat på enkelte tegninger. Hvorfor har tegnerne valgt at illustrere ordet, som de gjorde? - Spørg videre til, hvor vi har vores billeder og forestillinger fra. Om de er negative eller positive, og hvilken effekt de mon har på vores forhold til andre mennesker? Afrunding af øvelsen: Alle har brug for at skabe stereotyper for at kunne overskue en mangesidig virkelighed, selvom de billeder, vi skaber, ikke nødvendigvis svarer til virkeligheden. Vi bærer alle sammen rundt på stereotyper, det er ikke bare uundgåeligt, men også nødvendigt. Undgå derfor at dømme deltagerne på de stereotyper, de måtte bære på. Opsummeringen og refleksionen skal fremme forståelsen af, at stereotyper er netop det: billeder og forestillinger, som altid er en forenkling og derfor ikke dækkende for virkeligheden. At være bevidst om stereotyper og farerne ved at tro på dem er den bedste måde at undgå fordomme, der kan føre til diskrimination. Det er interessant at bemærke, at vi sjældent har stereotype billeder af mennesker, som vi har meget lidt kontakt med. Overvej fx dine egne stereotype billeder af en person fra Slovenien, Moldova, San Marino eller Bhutan? Hvis vi overhovedet har et, er det måske simpelthen bare, at de er flinke folk. Det anbefales derfor, at du, blandt de ord der skal tegnes, inkluderer mindst et eksempel på en nationalitet, som er en minoritet i Danmark, og som klassen sandsynligvis vil have haft meget lidt eller ingen kontakt med. Bed på den baggrund eleverne overveje forskelle på de stereotyper de har tegnet og årsagerne dertil? Et andet spørgsmål, der bør indgå i opsamlingen, er: Hvor kommer stereotyper fra? Mediernes rolle, det man lærer i skolen, familie og kammerater kan analyseres.

Endelig skal du som lærer være opmærksom på, at der ligger en vis indre modsætning i denne øvelse, idet man kun kan gætte en tegning på baggrund af fælles stereotyper. Dvs. du lokker stereotyper frem i øvelsen. Dette skal ske, uden at det bliver fordømmende overfor eleverne, som er blevet bedt om at tegne og gætte på stereotypen. Det er derfor din opgave som lærer at give eksempler, der kan udvide eller nuancere de stereotype forestillinger. Supplerende litteratur Mattias Andersson, Anette Faye Jacobsen & Christiane Mossin (2008): Det er enhvers ansvar. Medborgerskab i skolen; Alinea, Lindhardt og Ringhof Denne bog giver en mere teoretisk introduktion til feltet og har til hensigt at skabe et øget fokus på og bevidsthed om det demokratiske læringspotentiale i skolens traditionelle fag og i den enkelte lærers daglige undervisningspraksis. Birgitte Bækgaard (2008): Gak til myren. 4.-6. klassetrin. Undervisningshæfte til kristendomskundskab. Alinea, Lindhardt og Ringhof Undervisningshæfte om medborgerskab i skolen, der omhandler lærerinput og opgaver, der handler om, hvad mennesker og fællesskab egentlig er. Se endvidere EMUens tema om køn, etnicitet og ligestilling, hvis du vil arbejde videre med stereotyper. Se fx dokumentaren Menneskedyret om folks forventninger til børn afhængigt af deres køn: http://www.emu.dk/gsk/paa_tvaers_af_fag/samfund/etnicitet/ Øvelsen fungerer fint alene eller i forlængelse af øvelsen Første indtryk

Bilag 1 Tegn og gæt KOPIER OG KLIP UD Forslag til ord: Racisme Forskel Skole Diskrimination Flygtning Krig Blondine Europa En dansker En bonde Fattigdom En muslim En homoseksuel person En europa e r Ligestilling En person med aids En roma (en omrejsende sigojner) / En japaner En russer En afrikaner Menneskerettigheder Medier En turist En udla e nding Venskab En blind person Ka erlighed En araber En moldovianer Hja elpsomhed En amerikaner Uvenskab