PROJEKT SUDAN EVALUERING (Projektet i Rejaf) TIDSSKEMA Marts 1979 Oktober 1979 December 1979 Januar 1980 December 1980 Oktober 1982 November 1982 Januar 1983 Marts 1983 Første undersøgelser i Juba og Rejaf Lars Anderskouv ansættes som konsulent både i Umm Domm og Rejaf 1. ekspedition (samtidig med ekspedition 3 til Umm Domm) Første aftaler om farmen underskrives i Juba. 2. ekspedition (lastbilturen). 3. ekspedition (første gang med undervisning som hovedaktivitet.) Otto Clemensen og Bent Ageskov til Rejaf som kortidskonsulenter i metalværkstedet. Jan Bessmann ansættes som konsulent 4. ekspedition December 1983 5. ekspedition. 2 September 1984 Februar 1985 April 1986 August 1986 Torben og Vibeke Spange ansættes som korttids konsulenter med henblik på at styrke spejderarbejdet. Leif Westh ansættes som konsulent. Sjette og sidste ekspedition. Leif rejser hjem i utide på grund af urolighederne i omrâdet. JORDBRUG Det primære mål med jordbruget var at skaffe mad i munden på folk, men det var også et vigtigt mål at indføre nye og sundere afgrøder. Her må vi sige at forundersøgelsen har været for dårlig; specielt hvad angår målet med at indføre nye afgrøder, idet det viste sig at de mennesker. vi gerne ville nå med vores produkter, ikke havde råd til at købe dem til en pris, der gjorde det rentabelt at dyrke dem. Endvidere viste det sig at de fleste af de afgrøder, som vi ville indføre ikke kunne gro særligt godt i Rejaf, men meget bedre i f.eks. Yei. Vi var imidlertid for langsomme til at erkende. at det ikke gik med de alternative afgrøder og derpå sadle om til lokale ting til, at jordbruget kunne nå at blive rigtigt indarbejdet inden vi måtte give op. I den sidste tid gav jordbruget dog et overskud til farmen.
Den første konsulent havde endvidere så travlt med alle mulige andre aktiviteter i forbindelse med farmens start, at det ikke var muligt at ofre jordbruget den nødvendige opmærksomhed. Derfor startede jordbruget først effektivt i 1983. Det ville have været mere hensigtsmæssigt, hvis man havde startet med lokale afgrøder, og derefter langsomt havde forsøgt sig med nye ting efterhånden som man havde fastere grund under fødderne. Det vil formodentlig også gøre det lettere at opnå et fortroligt forhold til lokalbefolkningen, hvis man ikke er anderledes bade i hudfarve og valg af afgrøder. TRÆ- OG METALVÆRKSTED Målet var at farmen skulle være en base for tilpasset teknologi i området og tillige et produktionssted med salg for øje. Endvidere skulle værkstederne kunne levere den nødvendige reparation og vedligehold af farmens materiel. Der er oplagt at vores satsning på farmen som produktionssted var alt for optimistisk idet det hurtigt viste sig. at de ting vi kunne producere var dyrere end de tilsvarende varer produceret på markedet i Juba. bl. a. fordi materialerne på markedet ofte var skaffet til hugpris. Selv ovnene, som vi forærede væk. var der vanskeligheder med at få folk til at benytte selvom alle prøver viste, at de var bedre på alle måder end det traditionelle bål. Det kræver en indsats af helt andre dimensioner end vores konsulenter kunne yde at ændre så fundamentale vaner. Endelig var metalværkstedet fra starten for højteknologisk med både boremaskiner, vinkelsliber og svejseværker etc. Træværkstedet var i det teknologiske niveau bedre tilpasset. Men heller ikke her kunne man producere varer til priser, der kunne konkurrere. Både metal- og træværkstedet har dog været betingelser for lærlingeuddannelserne i metal og træ og i kraft af dette haft en vigtig mission. KONTAKT TIL LANDSBYEN Der har været et udmærket forhold til landsbyen Rejaf idet beboerne har udnyttet vores overskudsvand, vores svejsekapacitet og i et vist omfang benyttet farmen som sundhedscenter. Det sidste specielt når der i forbindelse med ekspeditioner har været en læge til stede, men i det daglige er der også blevet udleveret medicin, trukket tænder ud, forbundet sår etc. Der har været afholdt undervisning i engelsk for nogle af farmens ansatte og andre fra landsbyen. Endelig vil landsbyen på nuværende tidspunkt kunne udnytte de træer der er plantet både som brænde og til mad for frugttræernes vedkommende. Vi kunne have prøvet at etablere at indkøbscenter på farmen, således at vi købte frø og redskaber i større målestok og solgte videre til landsbyens beboere. det ville måske skabe et tættere forhold LÆRLINGEUDDANNELSEN Der har været gennemført 1-årige lærlingeuddannelser indenfor træ, metal og jordbrug og ca. 25 elever er blevet færdige. Heraf har landbrugsuddannelsen været den største succes også antalsmæssigt. Uddannelsen indenfor træ har været af lidt svingende succes, mens de udlærte
metallærlinge kun er blevet beskæftiget på farmen og i andre bistandsorganisationer. Fordi man i det pulveriserende liv i Sudan ikke kan råde over de hjælpemidler, som fandtes på farmen, og som indgik uddannelsen. Men generelt må det siges, at det betyder meget, at man står med et papir fra farmen i hånden. Den uddannelse, som en række unge mennesker af begge køn har fået på farmen er en af de ting, som uvægerligt står tilbage når vi er væk. SKOVBRUG Vi har, desværre, endnu ikke kunnet se resultaterne af agro-forestry; det tager længere tid. men resultaterne af skovbruget kan alligevel ses og måles: ca. 2000 træer udover eucalyptus og frugttræer. Prisen for aktiviteten har udover arbejdskraften været 0 kr. og resultatet står der endnu og bliver et kærkomment tilskud til Rejaf's brændeforsyning. FRUGTAVL Udbyttet fra denne aktivitet har hidtil været ret beskedent. Men i den sidste til var udbyttet stigende på grund af træernes stigende alder. Det må forventes at frugttræernes fremover kan blive til gavn for Rejafs befolkning idet de både selv kan spise frugterne og plukke dem med salg for øje. PUMPEPROJEKT Et meget vigtigt element i projektet var pumpen uden hvilken vi formodentlig ikke ville have været i stand til at etablere farmen overhovedet. Samtidig må vi sige, at produktionen af pumperne og det salgsarbejde, der blev forsøgt optog uforholdsmæssigt meget af konsulenternes tid, idet især problemerne med at skaffe materialer lokalt var store, og til sidst var det oven i købet nødvendigt at importere visse materialer. Arbejdet med produktion og salg af pumperne kunne have båret et projekt i sig selv. men nok ikke et DDS projekt, fordi det ikke ville kunne give nok aktivitet til tilstrækkeligt mange af korpsets medlemmer. Der er udarbejdet en selvstændig rapport om pumpen, der gør det muligt for interesserede at bygge en pumpe. FLYGTNINGEPROJEKT Flygtningeprojektet blev startet som et sideskud til det oprindelige projekt, og der er afholdt to kurser i flygtningelejre. Det ene på østbredden og det andet i Yei. Derudover har der været opfølgnings arrangementer for begge kurser. Kurset i Yei var en rimelig succes således at forstå at aktiviteterne (specielt træbearbejdning) blev ført videre af spejderne, mens kurset på østbredden ikke formåede at skabe en blivende effekt. Der er dog selvfølgelig altid et generelt udbytte for deltagerne i et sådant arrangement og der blev startet mange troppe i flygtningelejrene, men på grund af mangel på redskaber holdt de ikke ved.
SPEJDERAKTIVITETER Farmen er aldrig blevet et center for spejderaktiviteter som vi oprindeligt havde regnet med. Det kan måske delvist skyldes det forhold, at vi selv prioriterede de egentlige farmaktiviteter højest, da vi valgte konsulent nr. 2, der ikke havde nogen spejdererfaring hjemmefra. Det er nu klart. at vi i forundersøgelsen ikke gav os tilstrækkeligt tid til at finde ud af, hvad der var spejdernes behov og til at forklare dem vores intensioner. Den første konsulent holdt 1 høj grad spejderne i hånden. mens de ved de to sidste i højere grad skulle klare sig selv, og den omstilling har de ikke magtet. Vi forsøgte at råde bod på nogle af spejdernes problemer ved at udsende Torben og Vibeke Spange som korttidskonsulenter, men det må konstateres at udbyttet var magert. En del spejdere har fået meget personligt ud af projektet: Deltaget i CD-kurser. Spejderkurser, internationale kontakter og faciliteter til spejderaktiviteter. LEJRENE Der har været forskel på lejrene, men generelt har deltagerne, både danske og sudanesiske, haft et godt udbytte. Det er fantastisk. at 100 mennesker har været i Sudan, og det har ført til at kendskabet til projektet er blevet meget udbredt i forhold til projektets størrelse. De sidste lejre havde undervisning som hovedformål. Det skyldtes at de praktiske opgaver efterhånden var blevet så små, at de kunne klares af de ansatte (og sådan skulle det jo være når vi forlod farmen), men vi må erkende at det var en nødløsning og det viste sig efterhånden også i deltagerantallet. Det er det fysiske arbejde, som alle kan være med til, der har interesse. Forholdet har hele tiden været yderst problematisk. idet vi har haft meget svært ved at få øje på DYS' egentlige vilje til at få farmen til at fungere selvstændigt med en selvstændig Farm Committee. Det har snarere virket som om de skiftende direktører opfattede projektet som deres egen private malkekøer, som de kunne tappe værdier fra. Endvidere var farmen stort set det eneste projekt. der kørte under DYS med blot nogenlunde succes. og bidrog derfor til DYS prestige. Derfor ville man nødig slippe det. Der har hele tiden været for mange parter i farmen nemlig 3 (os, DYS og spejderne, hvoraf mange havde det handicap, at de var ansat i DYS). PROJEKTLEDELSE FU burde have mere ulandserfaring, samt erfaring i arbejdsgiver rollen, som vi af og til ikke har været så gode til at spille. Formændene burde have en tættere kontakt til stedet ved gentagne besøg. Konsulenterne havde i perioder behov for en større styring hjemmefra idet vi nok har trukket for store veksler på dem og deres opfattelse af forholdene. Endelig har der til tider været ret så meget arbejde af manuel art, så vi vil anbefale at et fremtidigt FU udstyres med mulighed for at trække på sekretær hjælp fra korpskontoret.
GENERELT Trods alle de nævnte reservationer synes vi selv at det er godt projekt. Mange mennesker kender har hørt om det, og det er blevet brugt som eksempel mange steder. Ifølge konsulenterne er eksperter. der besøger os i Rejaf, imponeret over det, vi har nået. Vi har skabt 35-40 arbejdspladser i en årrække. 25 lærlinge er blevet uddannet, der er plantet mange almindelige træer og frugttræer. Vi kan godt være projektet bekendt. Det er de stadig værre ydre forhold, der til sidst gjorde det umuligt at få en ordentlig afslutning. KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Den vigtigste konklusion er at forundersøgelserne for et projekt bør være betydeligt mere uddybende end de var i dette tilfælde. Det store arbejde og de mange problemer med DYS gør at man må, prøve i så høj grad som muligt at arbejde udenom lokale myndigheder. Eventuelt kan man lægge sig i baghjulet på en stor organisation. Det er vigtigt som et led i projekteringen at få særdeles præcise og omfattende aftaler med projektpartnerne om, hvad betingelserne er og hvad der skal laves af hver især. Herunder må der også stilles krav fra vores side, og sidenhen må vi passe på at kravene bliver opfyldt. Farmen kunne have fungeret om indkøbscenter for landsbyen så vi f.eks. indkøbte større mængder af frø og redskaber og solgte dem videre på non profit basis. Det ville også have øget kontakten til landsbyen. Der bør i budgettet afsættes muligheder for at formændene oftere kan besøge projektet for at sikre et mere kvalificeret hjemligt samarbejde med konsulenterne. SUDAN FU 2. april. 1987