Nærværende artikel er uddrag fra min ph.d.-afhandling, som er under udgivelse i

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nærværende artikel er uddrag fra min ph.d.-afhandling, som er under udgivelse i"

Transkript

1 Idræt som folkelig dannelse og idrætsfaglig uddannelse Sine Agergaard Center for Idræt, Aarhus Universitet Publicerad på Internet, (ISSN ) Copyright Sine Agergaard All rights reserved. Except for the quotation of short passages for the purposes of criticism and review, no part of this publication may be reproduced, stored in a retrieval system, or transmitted, in any form or by any means, electronic, mechanical, photocopying, recording or otherwise, without the prior permission of the author. Nærværende artikel er uddrag fra min ph.d.-afhandling, som er under udgivelse i skrivende stund (Agergaard 2004a). Læseren må derfor bære over med den skolede introduktion til projektet. Samtidig giver artiklen dog et indblik i, hvordan analyse af ikke alene diskurser, der er i fokus i denne artikel, men også analyse af rum og praksis, viser, hvordan forskellige traditioner for folkelig dannelse og idrætsfaglig uddannelse bliver videreført og forvaltet af institutioner og konkrete grupper af unge i det danske idrætsfelt. Danske idrætsuddannelser som undersøgelsesobjekt Der er mange grunde til, at danske idrætsuddannelser er interessante at gøre til genstand for etnografisk analyse. For det første trækker undersøgelsesobjektet perspektiver tilbage til udbredelsen af dansk idræt som gymnastik og sport, der som dele i de folkelige bevægelser og industrialiseringen har været grundlæggende for udviklingen af det moderne danske samfund. For det andet kan uddannelser i idræt være genvejen til en forståelse af, hvorledes de folkelige og industrielle traditioner bliver videreført i dag, idet potentielle folkelige ledere og elitetrænere bliver uddannet til at undervise andre børn, unge og voksne i idræt. For det tredje er der det særlige ved det danske idrætssystem set i forhold til andre lande, at der historisk og aktuelt er udviklet en organisationsstruktur med flere, men især to dominerende idrætsorganisationer (Hansen 1994, Ibsen 2002). I det danske idrætsfelt er Danske Gymnastik- og Idrætforbund, DGI, og Danmarks Idræts-Forbund, DIF, i dag de to centrale paraplyorganisationer for lokale idrætsforeninger i Danmark med hver ca. 1,3-1,5 millioner medlemmer, mens Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF) har medlemmer. DGI og DIF er symbolsk anerkendte som de to store landsdækkende idrætsorganisationer (for hhv. folkelig gymnastik og idræt og bredde- og elitesport) og økonomisk anerkendte af staten til at modtage en stor del af tipsmidlerne. 1 Udover at føre idrætspolitik, disponere over tipsmidlerne og organisere diverse idrætsakti- Agergaard Idræt som dannelse och uddannelse

2 viteter er DGI og DIF selv eller i samarbejde med andre institutioner også involveret i flere uddannelsesprojekter. Som udgangspunkt for et feltstudie i det danske idrætsfelt har jeg valgt et udsnit blandt de mange idrætsuddannelser i Danmark. Selv om de to udvalgte idrætsuddannelser er forholdsvis nyoprettede (fra 1951 og 1988), er de blandt de bedste mulige eksempler på institutioner, der i dag arbejder med at videreformidle de to strømme af traditioner i det danske idrætsfelt ved at uddanne hhv. ledere til den folkelige gymnastik og idræt og trænere til bredde- og elitesporten. 2 De to udvalgte institutioner kan ikke direkte kategoriseres som en DGI-skole og en DIF-skole, men er selvejende institutioner, der formelt ledes af et repræsentantskab, hvor repræsentanter fra hhv. DGI og DIF har flertallet. I betragtning af deres relationer til DGI og DIF kan man sige, at de to institutioner er knyttet til to forskellige positioner i det danske idrætsfelt. Blandt de 11 idrætshøjskoler i Danmark har jeg valgt at følge uddannelsen ved Gymnastik og Idrætshøjskolen ved Viborg (GIV). Med en lang forhistorie blev GIV oprettet i 1951 ikke mindst takket være en opbakning fra de jyske amtsforeninger (nu amtsforeninger i DGI). I lyset af efterkrigstiden blev GIV en af de højskoler som i høj grad prioriterer det at uddanne den danske ungdom som frivillige ledere. Som andre danske idrætshøjskoler har GIV fastholdt det folkelige lederbegreb som en fællesbetegnelse for uddannelsen af eleverne som ledere, trænere og instruktører i specifikke idrætsgrene og for dannelsen af ledere til et alment foreningsarbejde (Worm 1989:38). Som forstanderen for GIV sagde til mig forud for feltarbejdet, er GIV aktuelt en af de danske gymnastik- og idrætshøjskoler, der tydeligst bekender sig til den folkelige gymnastik og idræt. Selv om GIV gennem længere tid i større eller mindre grad har samarbejdet med DGI (og forudgående organisationer), er højskolens tilknytning ikke statisk, men konstant til diskussion bl.a. blandt lærerne ved GIV. 3 Gymnastikhøjskolen er således interessant som undersøgelsesobjekt, da her sker der på en gang en overlevering og fornyelse af den folkelige gymnastik- og idrætstradition. En anden institution i det danske idrætsfelt, der samarbejder med DIF og Team Danmark om at uddanne bredde- og eliteidrætstrænere, er Danmarks Trænerskole Aalborg (DTA). DTA startede i 1988 som den første deciderede uddannelsesinstitution indenfor den danske sportsbevægelse. DTA har som sit eksplicitte formål at tilbyde træneruddannelse på et højt idrætsfagligt niveau med DIF s specialforbund som målgruppe. DTA anvender således trænerbegrebet for uddannelsen af instruktører i en række specifikke idrætsgrene. Da DTA ikke har opnået statsanerkendelse for sin træneruddannelse, og specialforbundene nu prioriterer deres egne diplomtræner-uddannelser, har DIF ikke fundet grundlag for at fortsætte deres støtte til skolen. Da DTA heller ikke har kunnet rejse midler ad anden vej, har institutionen været nødsaget til at lukke i Dog ændrer lukningen ikke ved dette projekts problemstilling, men bekræfter derimod, at DTA kan betragtes som en uddannelse, der er tæt relateret til DIF som en blandt flere bredde- og elitesportsinstitutioner i det danske idrætsfelt. Agergaard Idræt som dannelse och uddannelse

3 Tidligere studier af idrætsuddannelser til den frivillige idræt Der er udført forholdsvis få empirisk funderede studier af danske idrætsuddannelser, og der er i disse tidligere studier ikke anvendt etnografiske metoder som deltagerobservationer blandt konkrete grupper af unge. Hvorledes socialiseringen foregår i praksis i konkrete kontekster indenfor foreningsidræt og skoleidræt, ved vi således ikke meget om. Her vil jeg kort gennemgå tidligere forskning om uddannelser indenfor den såkaldte frivillige idræt, som indbefatter uddannelser på højskoler og andre private institutioner, samt idrætsorganisationernes kortere og længerevarende kurser. De første studier af danske idrætsuddannelser er på sin vis den idrætshistoriske forskning om udbredelsen af gymnastikken og sporten i Danmark sidst i 1800-tallet. Her berøres nemlig de første formelle uddannelser indenfor den frivillige idræt i Danmark, som kan siges at være delingsførerkurser først i skydning og siden i gymnastik, der blev afholdt på landets højskoler fra 1878 (Korsgaard 1982/97:102f). En mindre eksplicit uddannelse eller snarere en uformel mesterlære lå der også i de første pionerers udbredelse af sporten i de danske provinsbyer (Trangbæk et al 1995 I:24f). Højskolerne havde i lang tid det, der ligner et monopol som institutioner for idrætsuddannelse af ledere og trænere til den frivillige foreningsidræt i Danmark (Worm 1989:44). En selvstændig position, der dog er blevet ændret med etableringen af kortere og længerevarende kurser i idrætsorganisationerne fra erne. I starten var organisationskurserne tænkt som en nødløsning for at afbøde manglen på ledere og trænere i idrætsforeningerne. Organisationskurserne blev dog hurtigt permanente løsninger med et systematisk opbygget udbud af kurser indenfor forskellige idrætsgrene (Ketelsen 1989:103, Berggren, Ibsen & Jespersen 1989:119). Der blev foretaget en større spørgeskemaundersøgelse og 34 interviews af unge, som i 1981 blev uddannet ved danske gymnastik- og idrætshøjskoler og ved gymnastikkurser i DDGU og DDSG& I (fra 1992 sammenlagt i DGI). Undersøgelsen er udgivet med titlen Idrættens Trækfugle (Berggren, Ibsen & Jespersen 1987b). Baggrunden for undersøgelsen er en tilbagevendende problemopfattelse indenfor den folkelige idræt; nemlig at der er mangel på ledere (Berggren, Ibsen & Jespersen 1987a:1f). Undersøgelsen viser, at selv om tilgangen til kurser og uddannelser indenfor den folkelige idræt har været voksende siden 1960 erne, sker der et stort frafald af potentielle folkelige ledere umiddelbart efter et højskoleophold eller et organisationskursus. I sammenfatningen af undersøgelsens resultater lyder de tre første pointer dog: 1. Instruktørfrafaldet og instruktørvedholdenheden er hverken værre eller bedre end det altid har været 2. Instruktørfrafaldet og instruktørmanglen skyldes ikke tyveri fra anden form for idrætsorganisering. 3. Instruktøruddannelse har ikke den betydning som organisationer og højskoler tillægger dem (Berggren, Ibsen & Jespersen 1987b:234f). Undersøgelsen af Idrættens Trækfugle forsøger altså at aflive myterne om, at der skulle være specielt meget ledermangel blandt unge i dag frem for i gamle dage, og at frafaldet Agergaard Idræt som dannelse och uddannelse

4 af ledere indenfor den folkelige idræt skyldes konkurrence fra andre idrætsorganisationer. Undersøgelsen antyder derimod, at der er en modsætning mellem de folkelige idrætsorganisationers og gymnastik- og idrætshøjskolers idealer på den ene side og eleverne, som ikke tillægger lederuddannelserne den samme betydning, på den anden side. Denne spænding mellem institutionernes idealer om at uddanne folkelige ledere og elevernes måder at forholde sig dertil gennem deres praksis er mit afsæt i denne analyse. Der er ikke tidligere udført en decideret undersøgelse af træneruddannelser indenfor sportsbevægelsen. DIF har dog iværksat en omfattende analyse af kulturelle værdier i en række projekter, opgaver og aktiviteter, der er organiseret under DIF. 4 Rapporten bærer titlen Kærlighed og konsensus (Molin 1996). Molin præsenterer et alternativt vokabularium for en række værdier ved organisationskulturen i DIF, der går på tværs af de enkeltes roller i og holdninger til organisationsfællesskabet. Baggrunden for DIF s iværksættelse af undersøgelsen forud for sit 100-års- jubilæum var ønsket om at diskutere den hundrede åriges fremtid i forlængelse af diskussioner om handikapspørgsmål, integration og ligestilling m.m. og arbejdet med udviklingen af et sammenhængende politikkatalog (ibid: forord). Undersøgelsen har dog også (med eller uden forsæt) peget på, at der ikke er en direkte sammenhæng mellem de overordnede politiske idealer i DIF og deltageres praksis i lokalforeningerne. Lokalt er man afvisende overfor missionærer og med mindre de centrale politiske fremstød tilfældigvis rammer ned i nogle aktuelle lokale problemstillinger så ignoreres de (ibid:18). Undersøgelsen Kærlighed og Konsensus (Molin 1996) udpeger ligesom Idrættens Trækfugle (Berggren, Ibsen & Jespersen 1987a, 1987b) en modsætning mellem de institutionaliserede idealer og deltagernes hverdagsliv i idrættens verden. Baggrunden for undersøgelserne er anderledes end min analyse, men ikke desto mindre peger de på relevansen af at afdække ikke alene modsætningen, men også den kulturelle overlevering fra institutioner til elevgrupper i det danske idrætsfelt. Projektets formål og operationaliseringen deraf Med manglen dels på komparativ analyse i dansk idrætshistorisk forskning, 5 dels på sammenstilling af institutions- og aktørniveauet i tidligere studier af danske idrætsuddannelser er dette projekts formål at bidrage med: 1. en komparativ analyse med empiriske beskrivelser af kulturhistoriske forskelle og ligheder mellem to danske idrætsuddannelser af folkelige ledere og elitetrænere, og 2. en teoretisk forståelse af, hvorledes de folkelige og industrielle traditioner bliver videreført af såvel institutioner som aktører i det danske idrætsfelt. Projektet har altså to sammenhængende formål. For det første er det empiriske formål ved hjælp af den etnografiske komparative metode at afdække forskelle såvel som ligheder ved de kulturhistoriske træk, der kommer til udtryk ved de to uddannelser. Ved hjælp af Agergaard Idræt som dannelse och uddannelse

5 etnografisk feltarbejde med deltagerobservationer er projektet desuden rettet mod ikke kun at beskrive specifikke institutioners uddannelsesidealer (her ved GIV og DTA), men også praksisperspektivet for konkrete aktører (her årige elever). For det andet er det projektets teoretiske formål at bidrage til forståelsen af, hvorledes traditioner, der har baggrund i de folkelige bevægelser og industrialiseringen, som udviklede sig sidst i 1800-tallet, bliver overleveret ved idrætsuddannelser i feltet. Hertil vil jeg anvende to centrale perspektiver i den nyere antropologiske teorihistorie; nemlig Pierre Bourdieus feltteori (bl.a. Bourdieu 1977, 1997) og Fredrik Barths analysebegreb strømme af kulturelle traditioner (bl.a. Barth 1989, 1993). Sammentænkningen af de to teoretikere gør det muligt at anlægge et dobbelt analytisk perspektiv. For det første analyseres, hvorledes traditionerne er institutionaliseret i feltet, og for det andet analyseres, hvorledes aktører forholder sig til traditionerne ud fra deres erfaringer, der er hentet fra flere kulturelle strømme i feltet. I operationaliseringen af formålet har jeg udviklet en række analytiske perspektiver. Foruden de fysiske rammer undersøges overleveringen af traditioner via andre centrale områder i socialiseringen af de to elevgrupper; nemlig de eksplicitte diskurser ved institutionerne og de mere eller mindre implicitte kulturelle koder for folkelige ledere og elitetrænere. De tre analysedele; rum, diskurser og koder i praksis, er desuden blevet udviklet i et samspil mellem empiri og teori, så analysen af traditioners videreførelse ved GIV og DTA også finder teoretisk understøttelse hos Barth. I det følgende vil fokus være på analysen af diskurser. Diskursanalyse En klassiker i det nu store udvalg af diskursanalytiske tilgange er den franske filosof og idehistoriker Michel Foucault ( ). Foucault har mere end nogen anden op gennem erne gjort diskursbegrebet kendt indenfor human- og socialvidenskaberne (Thomsen 2000). Foucault har gennem sit forfatterskab udviklet en vidensarkæologisk 6 og en genealogisk metode 7, der afdækker hhv. diskursive procedurer i den historiske udvikling af givne vidensfelter og fremkomsten af nutidige diskurser. Man kan imidlertid ikke finde en sammenhængende diskursteori i Foucaults arbejde, men derimod en række diskursive analysestrategier (Åkerstrøm Andersen 1999:29). I sin tiltrædelsesforelæsning som professor ved Collège de France spiller Foucault på dobbeltheden ved den franske titel L ordre du discours (Foucault 1971/2001), der foruden diskursens orden kan betyde diskursens ordning. En institutions diskursorden udstikker samtidig ordninger for socialiseringen af eleverne. Ingen får adgang til diskursordnen, hvis han eller hun ikke opfylder visse krav eller fra starten er kvalificeret dertil (ibid:26). De to elevgrupper bliver til en vis grad indordnet ved optagelsen; efter almene krav ved GIV eller efter specifikke kvalifikationer ved DTA. 8 Foucault sætter med sin strukturalistisk inspirerede tilgang fokus på, hvorledes institutioner har magt til at definere forskellige diskursordner for de involverede. Hermed går Foucault mere eller mindre ud fra, at diskursive idealer virker socialiserende på den enkel- Agergaard Idræt som dannelse och uddannelse

6 te. Med andre ord overser en diskursanalyse let den enkelte aktørs erfaringer og den kulturelle kompleksitet ved hverdagslivets praksis. Disse begrænsninger ved diskursanalyse giver metodiske udfordringer for etnografer: Problemet er at finde en måde, hvorpå man kan beskrive et dominerende mønster, mens man viser, i hvor høj grad folk ignorerer eller aktivt bestrider det (Whyte 1994:65). Her vil jeg forsøge at adressere problemet ved ikke alene at beskrive de forskellige institutionaliserede diskursordner, men også gradvist at inddrage eleverne som aktører, der enten taler hen over diskurserne eller modsiger de forskellige (ud)dannelsesidealer. Det nedskrevne og talte, det formelle og uformelle For at udfolde nuancerne i materialet vil jeg analysere en række niveauer i det, der mere eller mindre eksplicit bliver verbaliseret indenfor de to diskursordner ved GIV og DTA. Hertil er jeg inspireret af den amerikanske sociolog Robert Wuthnow. I Wuthnows studier af diskursive fællesskaber opfordrer han til en detaljeret analyse af, hvorledes ideologier (og traditioner) udspiller sig som diskurser i samfundet: Discourse subsumes the written as well as the verbal, the formal as well as the informal, the gestural or ritual as well as the conceptual. It occurs within communities in the broadest sense of the word (Wuthnow 1989:16). Diskursen rummer en række elementer (nedskrevne og verbale, formelle og uformelle, begrebsmæssige og rituelle). Wuthnow fremhæver desuden, at diskurser udspiller sig i en bred samfundsmæssig kontekst. I sine analyser kommer Wuthnow bl.a. ind på, hvorledes institutionelle kontekster som skoler udgør rammen for, at en given ideologi bliver reproduceret og produceret. På de to danske uddannelsesinstitutioner, hvor jeg har udført feltarbejde, sker der ligeledes en reproduktion af diskursive idealer, der kan forstås i et bredt samfundsperspektiv som udtryk for en videreførelse af to kulturelle strømme. I tråd med Wuthnow inddrages her ligeledes både formelle og uformelle, samt skriftlige og mundtlige bidrag i analysen af de to institutioners diskursordner. Den følgende analyse bevæger sig således fra det formelle til det uformelle, fra det nedskrevne til daglig tale, fra det ideelle til det praksisnære, hvilket bidrager til et stadig mere sammensat billede af de traditioner som videreføres ved GIV og DTA. Det formelt nedskrevne Institutionerne er underlagt egne vedtægter som formelt nedskrevne rammer, der er grundlæggende for diskursproduktionen. En sammenligning af Gymnastikhøjskolens første ved- Agergaard Idræt som dannelse och uddannelse

7 tægter og begge institutioners gældende vedtægter viser, at der er historisk konstitueret forskellige diskursordner, som ikke sådan lige ændrer sig. GIV: Dannelse af folkelige ledere Under den langvarige periode frem mod oprettelsen af GIV i 1951 blev der udviklet en stærk folkelig selvforståelse om, at GIV skulle uddanne folkelige ledere. Således lyder det i formålsparagraffen tilbage fra 1942: Gymnastikhøjskolens formål er gennem uddannelse af ledere i gymnastik og idræt på folkehøjskolens grund at arbejde for at opdrage unge til egnede ledere af det frivillige danske ungdomsarbejde (GIV s første vedtægter). Ifølge de første vedtægter vil GIV opdrage og uddanne ledere til det frivillige danske ungdomsarbejde, hvilket understøtter højskolens tilknytning til de folkelige gymnastik- og ungdomsforeninger, der gav afgørende støtte ved oprettelsen af GIV. Nu, mere end et halvt århundrede efter den første formålsparagraf blev nedskrevet, er ordene i Gymnastikhøjskolens vedtægter imidlertid ændret noget. Højskolens formål er at formidle folkelig oplysning og udvikle ledere til frivilligt foreningsarbejde og idrætskulturelt virke. Undervisning og samvær skal bidrage til at udvikle almene og personlige kvalifikationer samt folkelig og demokratisk dannelse. Ligeledes gives instruktør-, træner- og lederuddannelse samt faglig og personlig dygtiggørelse i bl.a. gymnastik, idræt og friluftsliv (GIV s gældende vedtægter). Højskolens formål handler nu ikke om at opdrage, men om at udvikle ledere til frivillige idrætsforeninger. Desuden er der i de nyeste vedtægter tilføjet, at GIV vil bidrage til at udvikle ikke kun almene, men også personlige kvalifikationer. Den sidste revidering af vedtægterne skete i 1998 i forlængelse af, at GIV sammen med andre folkehøjskoler havde deltaget i et Kompetenceprojekt, som resulterede i såvel en praksisrapport (Hansen & Thastum 1996) som en teoretisk publikation, Den foranderlige højskole. Kompetenceudvikling i en ny tid. (Ehlers 1997). GIV har altså på det seneste gjort ekstra meget for at definere de kompetencer, som eleverne kan erhverve sig ved en lederuddannelse. I den teoretiske publikation betoner forstander Hemmingsen demokrati som et nøgleord for folkehøjskolen (Hemmingsen 1997). Fra revideringen i 1998 optræder begrebet folkelig og demokratisk dannelse nu direkte i vedtægterne for GIV. Til den oprindelige formulering om uddannelse af ledere i gymnastik og idræt er der nu også tilføjet andre betegnelser som instruktører og trænere. Desuden er uddannelsen nu defineret således, at eleverne også kan erhverve sig faglig og personlig dygtiggørelse, foruden i gymnastik og idræt er friluftsliv nævnt eksplicit. I perioden mellem de første nedskrevne vedtægter fra 1942 og de reviderede fra 1998 kan man sige, at der er sket en uddannelseseksplosion i Danmark (Korsgaard 1999:85f). Specielt i erne var der en stor kvantitativ vækst i antallet af unge studerende, og der blev etableret en række nye uddannelsesinstitutioner. Denne udvikling har bevirket, at Agergaard Idræt som dannelse och uddannelse

8 folkehøjskoler som GIV (bl.a. for at adskille sig fra nye institutioner i idrætsfeltet) må genformulere deres definition af sig selv som en dannelsesinstitution. DTA: Idrætsfaglig uddannelse af elitetrænere I Trænerskolens oprettelseshistorie fremgår det, at det var først efter en række overvejelser om den pædagogiske tilrettelæggelse, at DTA startede i 1988 som en faglig uddannelsesinstitution. Et andet afgørende element ved starten af DTA var de tætte relationer til den danske sportsorganisation DIF; især til nogle af specialforbundene. At den faglige uddannelsestradition og sportstraditionen er centrale elementer ved DTA kommer også diskursivt til udtryk i de gældende vedtægter: Institutionens formål er: - at tilbyde træner og instruktøruddannelser på et højt idrætsfagligt niveau - at tilbyde kurser og efteruddannelse til idrætsledere, trænere og instruktører - at udføre forskning og udviklingsarbejde inden for idræt med Danmarks Idræts-Forbunds specialforbund som den primære målgruppe. Det førstnævnte formål, at være en idrætsfaglig træneruddannelse, virker meget vigtigt for DTA. De to næste formål om efteruddannelse og forskning berører ikke direkte det uddannelsesforløb, jeg har fulgt ved DTA. Ikke desto mindre illustrerer det, at DTA formulerer sig selv indenfor en faglig uddannelsesdiskurs på lige fod med universitetet. En anden vigtig formulering i vedtægterne er, at DIF s specialforbund danner en primær målgruppe for træneruddannelsen ved DTA. Andre eksplicitte tilkendegivelser bekræfter også den tætte tilknytning til bredde- og elitesportsorganisationen DIF: I det hele taget vil vi gerne lave en uddannelse som er meget, meget tæt knyttet op ad specialforbundene. Det er deres uddannelse, vi laver (Trænerskolens rektor i udsendelsen Træner på Bænken sendt på Dk ). Det formelt nedskrevne giver altså en diskursiv bekræftelse af, at GIV og DTA er tilknyttet forskellige positioner i det danske idrætsfelt. GIV danner ledere til frivillige gymnastik- og idrætsforeninger (qua højskolens bagland tænkes her især på de jyske amtsforeninger), og DTA uddanner trænere til DIF. Denne forskel er også formelt defineret via sammensætningen af de repræsentantskaber, som er institutionernes øverste myndighed, hvor det overvejende flertal af repræsentanter er fra hhv. DGI og DIF. Tabell 1 GIV Frivillige idrætsforeninger Undervisning og samvær Folkelig og demokratisk dannelse Leder, træner og instruktør-uddannelse DTA DIF s specialforbund Højt idrætsfagligt niveau Forskning og udviklingsarbejde Uddannelse af trænere, instruktører, idrætsledere Agergaard Idræt som dannelse och uddannelse

9 En sammenligning af de to institutioners nedskrevne vedtægter opridser en række diskursive forskelle (jf. Tabel 1). GIV vil gennem undervisning og samvær udvikle elevernes almene og personlige kvalifikationer, mens DTA arbejder på et højt idrætsfagligt niveau ved deres uddannelse af de studerende. I de gældende vedtægter anvender GIV formuleringer om at formidle og bidrage til den folkelige og demokratiske dannelse, mens DTA virker mere fagligt og markedsorienterede mod at tilbyde uddannelse, samt at udføre forskning og udviklingsarbejde. Nogle af de begreber, der blev tilføjet til de nyeste vedtægter for GIV tyder på, at det i de seneste årtier er blevet mere nødvendigt for uddannelsesinstitutionerne at markere deres forskellige idealer om dannelse og uddannelse, men også at nærme sig hinandens områder som uddannelser af ledere, trænere og instruktører indenfor dansk idræt. Institutionernes vedtægter viser dog stadig en gennemgående forskel mellem idealer om folkelig dannelse ved GIV og om idrætsfaglig uddannelse ved DTA. En forklaring på det er, at GIV og DTA som institutioner i det samme felt må udtrykke forskellige diskursive idealer for at bevare deres særlige positioner som dannelses- og uddannelsesinstitutioner. Samtidig er institutionernes verbalisering af forskellige diskurser ikke kun formelle konstruktioner. Næste afsnit vil uddybe, hvordan den folkelige dannelsestradition og faglige uddannelsestradition også uformelt kommer til udtryk i undervisningshverdagen ved de to idrætsuddannelser. Uformelle begreber om idrætsinteresser og køn Elevernes uformelle begreber er medtaget her for at tilføje kategorier, der indgår i de to diskursordner, men som ikke direkte følger de forskellige dannelses- og uddannelsesidealer. Det er vigtigt at understrege her, da der på institutionsniveau i idrætsfeltet kan være en forventning om, at de to elevgrupper skal være bevidste om de overordnede mål for (ud)dannelserne. I undervisningshverdagen er begge elevgrupper derimod først og fremmest optaget af at dygtiggøre sig indenfor specifikke idrætter. I det følgende vil jeg se nærmere på elevgruppernes uformelle begrebsbrug om idrætsog kønsmæssige relationer. Med til de to diskursordner hører nemlig på et uformelt niveau praksisnære kategorier og en forståelse af sig selv som gymnastikpiger og crossdrenge ved GIV og som aerobicpiger og fodbolddrenge ved DTA. Det kan måske forekomme banalt, at påpege afstanden mellem institutionernes formelle idealer og deltagernes uformelle begreber. At de to elevgrupper ikke er optaget af de overordnede diskursive forskelle i idrætsfeltet er ikke i sig selv opsigtsvækkende. Det interessante er imidlertid, at elevgrupperne også bidrager til de to diskursordner gennem deres uformelle begrebsbrug og praksis. Eksempelvis er gymnastikpigerne fortalere for folkelige dannelsesaktiviteter ved GIV til forskel fra aerobicpigerne ved DTA, som definerer og forstår sig selv i forhold til en maskulin sportsverden. Agergaard Idræt som dannelse och uddannelse

10 GIV: Gymnastikpiger og crossdrenge Nedenfor er elevernes valg af to linjefag ved GIV skitseret. Den største idrætslinje er rytmisk gymnastik, som ofte bliver kombineret med springgymnastik eller teater som andet linjefag. Der er udelukkende kvindelige elever på idrætslinjen rytmisk gymnastik og mange af samme køn på springgymnastik. De få mandlige elever på efterårsholdet 1999 var fordelt på linjerne bortset fra rytmisk gymnastik. Sammenlagt med de internationale elever var der et overtal af mandlige elever på en nystartet linje; 9 nemlig idrætscross, der med nye individuelle idrætter som skating, mountainbiking og orienteringsløb søger at henvende sig til unge mænd (ifølge notat om medieprofil for GIV 1999). Institutionens initiativ giver således ophav til et dagligt uformelt begreb som crossdrenge, der på en gang er formet af institutionens idealer for den nye idrætscrosslinje, men også af idrætsog kønsmæssige relationer i elevgruppen. Tabell 2 INSTITUTION LINJE A LINJE B ANTAL M K Gymnastikhøjskolen ved Viborg Rytmisk gymnastik og Springgymnastik 8 8 Teater Svømning 5 5 Internationalt 2 2 Friluftsliv og Springgymnastik 3 3 Teater Svømning Håndbold Volleyball og Springgymnastik 3 3 Teater Svømning 1 1 Internationalt 1 1 Idrætscross og Springgymnastik 1 1 Svømning 1 1 Håndbold I daglig omtale ved GIV anvender højskoleeleverne blandt hinanden ofte begrebet gymnastikpiger. Der er altså ikke tale om kvinder, men piger, som udgør en gruppe af ungdommeligt sammenknyttede veninder. Generelt er det pigerne (kvinder in spe) som indtager en central placering på GIV både i antal og i den daglige organisering. Det kom bl.a. til udtryk under mit feltarbejde ved, at hvert basishold udpegede en person til højskolens Kulturudvalg. De fire udvalgte var i efteråret 1999 alle piger fra gymnastiklinjen, som i løbet af året planlagde en række fællesarrangementer, der kan siges at understøtte institutionens folkelige dannelsestradition. At gymnastikpigerne bidrager til diskursordnen ved GIV og derved også har magt på et uformelt plan ved GIV, så det præger dagligdagen for højskoleeleverne, beskriver en af crossdrengene ved GIV: Vi har nogle, man kan sige, er Gøg og Gokke patruljen her på skolen, nogle rigtige krabber. De kvinder er satme nogle høns. Vi skal ikke sige for meget os mænd, der er Agergaard Idræt som dannelse och uddannelse

11 her på skolen, så får vi hak over tuden. Vi havde noget med rygepolitik, hvor vi kunne ryge henne. Det var lige meget, hvad vi kom med af forslag, så blev vi bare hakket på, det var lige før de bed hovederne af os. Der er nogle ting, hvis vi ikke lige gider nogle ting, kommer med nogle meninger og holdninger, så er der nogle af de der høns der, de maner det bare fuldstændigt til jorden. De tror simpelthen, at de er politifolk her på skolen. (Bo) Bo beskriver kvinderne som dominerende indenfor diskursordnen ved GIV, når der udveksles meninger og laves kollektive aftaler bl.a. om rygning. Bo identificerer sig med et mindretal af rygere og mænd ved GIV. Andre drenge ved GIV var venner med gymnastikpigerne og deltog i den daglige hygge og Kulturudvalgets fællesarrangementer bl.a. en cykeltur til Daugbjerg Kalkminer, teatertur, juleklip med gløgg og æbleskiver m.m. Hverdagen på GIV er således præget af, at nogle af de kvindelige højskoleelever kategoriserer og organiserer en række kulturelle aktiviteter, der understøtter højskolens diskursorden om almen dannelse. Beskrivelserne ovenfor illustrerer, at eleverne ved GIV bidrager med kategorier til institutionens diskursorden, men gør det i uformelle diskussioner og med aktiviteter, der afspejler fordelingen af idrætslinjer og køn i undervisningshverdagen ved GIV. De studerende på DTA anvender andre begreber som aerobicpiger og fodbolddrenge. Med Barths ord kan man sige, at de to elevgrupper udviser fælles concerns for, hvorledes de med deres specifikke idrætsinteresser og køn kan indgå i hverdagslige sociale relationer ved GIV og DTA. På et uformelt plan ved institutionerne viser der sig således variationer i de to elevgruppers måder at slutte sig til de forskellige diskurser og (ud)dannelsestraditioner. Eksempelvis resonerer gymnastikpigernes interesser for kollektive og kulturelle aktiviteter bedre end crossdrengenes interesser for individuelle idrætter med den folkelige dannelsesdiskurs ved GIV. DTA: Aerobicpiger og fodbolddrenge Der var flere hovedfag, som ikke blev oprettet ved DTA i skoleåret 1999/2000 på grund af for få tilmeldte bl.a. gymnastik (som konkurrenceorienteret sportsgymnastik). DTA startede til gengæld et nyt hovedfag, styrketræning, hvor de studerende var næsten lige mange af hvert køn, og et hold med ni kvindelige studerende i hovedfaget aerobic. De mandlige studerende på DTA findes primært indenfor de etablerede sportsdiscipliner. Hovedfagsholdet i fodbold bestod alene af mandlige studerende, badminton ligeså, mens håndbold og svømning var blandet med flest mænd (jf. Tabel 3). Dertil kommer hovedfaget i golf med en stor gruppe af unge fyre, som var optaget på en særlig 3-årig lærlingeuddannelse, hvori der indgår teoretiske studier gennem to semestre ved DTA. Kategorier som aerobicpiger, fodbolddrenge og golffyre afspejler fordelingen af køn og de hovedfag, der udbydes ved DTA, og viser samtidig, hvilke uformelle og praksisnære forhold eleverne er optaget af i undervisningshverdagen ved DTA. Agergaard Idræt som dannelse och uddannelse

12 Tabell 3 INSTITUTION HOVEDFAG ANTAL M K Danmarks Trænerskole, Aalborg Svømning Håndbold Volleyball Fodbold 6 6 Badminton 5 5 Aerobic 9 9 Styrketræning Mens begreber som hygge og kulturelle aktiviteter er centrale i dagligdagen ved GIV, er uddannelsen på DTA i højere grad præget af begreber om at bevise sit værd og om at opnå specifikke kvalifikationer. Ifølge en kvindelig studerende er magten indenfor diskursordnen ved DTA og særligt i den omgivende sportsverden mandsdomineret. Sportsverdenen i Danmark er ekstrem mandsdomineret i næsten alle idrætsgrene. Piger skal kunne dobbelt så meget hvis ikke mere for at bevise sit værd, uanset hvilket facet i idrætten det er, om det er det teoretiske eller hvad. Ikke overfor læreren, men ude i klubberne. Det gør mig ikke noget, men det er altid fyrene, der først får tilbud om job. Det er sådan set ligegyldig, hvad ens kvalifikationer er, man tør bare ikke binde an med en pige. Det viser sig jo også, at vi er to piger i år og 7 drenge, fodbold er kun drenge. Aerobic er en pigesport og en ny sport. (Anne) Ovenfor beskriver Anne den kønsmæssige fordeling på nogle af hovedfagene ved DTA, hvilket giver ophav til forskellige begreber som aerobicpiger og fodbolddrenge. Med begrebet pigesport antyder Anne en diskursiv forskel mellem konkurrencebetonede maskuline discipliner som fodbold og feminint betonede motionsformer som aerobic. I analysen ovenfor har jeg kort berørt, hvorledes de kønsmæssige forhold indenfor hhv. gymnastik- og sportskontekster præger den uformelle begrebsbrug ved GIV og DTA. Generelt set oplever pigerne ved DTA at være omgivet af en maskulin sportsverden. De mange gymnastikpiger sætter derimod en kvindelig dagsorden ved GIV også for crossdrenge, der fremstår som et mindretal i elevgruppen. Elevernes uformelle begreber illustrerer således, hvordan de to diskursordner også er kønnede. De to elevgrupper bidrager til de to diskursordner gennem deres begrebsbrug i undervisningshverdagen. Deres kategorier er dog forbundet til uformelle diskussioner og aktiviteter som bl.a. gymnastikpiger ved GIV og fodbolddrenge ved DTA frem for at være knyttet til formelle diskursive idealer om, at eleverne ved GIV som folkelige ledere skal være fortalere for almen dannelse, mens de studerende ved DTA skal rette deres ambitioner mod specialiseret træneruddannelse i en sportsgren. Eleverne viser gennem deres udsagn, at de har et kendskab til og understøtter de institutionaliserede diskursordner, samtidig med at de forholder sig pragmatisk dertil. Institutio- Agergaard Idræt som dannelse och uddannelse

13 nernes forskellige opfattelser af mennesket bliver tilsyneladende opretholdt, selv om eleverne delvist modsiger diskurserne. Foucault beskriver i The Archaeology of Knowledge (Foucault 1969/2002), hvorledes diskurser også indeholder modsigelser, både på det overfladiske og det fundamentale niveau. Modsigelserne supplerer med nye argumenter og reorganiserer argumenter uden at ændre på diskursordnen (ibid:172). Kompleksiteten ved, at der samtidig viser sig forskelle mellem institutionernes idealer for uddannelserne og variationer ved de to elevgruppers måder at forholde sig dertil er gennemgående i den komparative analyse. Perspektivering: Oplysningsdannelse og uddannelsesdannelse Afslutningsvis følger her et samlet perspektiv på den overlapning mellem de to (ud)dannelsestraditioner, som bliver antydet af de to elevgrupper ikke kun i dette uddrag af diskursanalysen, men også i de andre analysedele (Agergaard 2004a). Der indgår for mig at se et dannelseselement i begge kulturelle strømme. Dannelsen fremgår her ved, at begge uddannelsesforløb udgør en social proces, hvor de to elevgrupper tilegner sig mere eller mindre almene eller specifikke kundskaber som bidrager til deres personlige udvikling. Dannelseselementet kommer dog til udtryk på forskellige måder ved de to institutioner. Hvor elevernes tilegnelse af folkelig dannelse er knyttet til oplysningsidealer ved GIV, er tilegnelsen af faglige kundskaber forbundet til uddannelsesidealer ved DTA. Det fælles dannelseselement skal ses i et bredt kulturhistorisk perspektiv, da der udviklede sig to danske (ud)dannelsestraditioner op gennem 1800-tallet i opgøret med den klassiske dannelse i Latinskolen. Den ene var den moderne borgerlige dannelse, en uddannelsesdannelse, som i sidste del af 1800-tallet kom til udtryk i det borgerlige og reviderede latinskoleforløb. Dette dannelsesideal vandt efter 1903 kampen om skolen. Den anden var den folkelige dannelse, en oplysningsdannelse, det dannelsesideal, som højskolen stod for, og som fremmede en selvbevidsthed især i bondestanden (Mørch 1995:170). Sven Mørchs begreber pointerer overlapningen ved, at der indgår et dannelseselement i den oplysningstradition, der er blevet fremmet ved oprettelsen af højskoler i det danske land, og at der samtidig indgår et dannelseselement i den uddannelsestradition, der har udviklet sig i de danske folkeskoler og i det formelle uddannelsessystem. Oplysningsdannelsen og uddannelsesdannelsen har som udgangspunkt været knyttet til forskellige klasser og samfundstyper; nemlig hhv. bondestanden og landbosamfundet, eller borgerskabet og et fremvoksende industrisamfund. Begrebet oplysningsdannelse er for mig at se stadig relevant til at betegne, hvorledes elever ved GIV kan tilegne sig almene og pædagogiske kundskaber, mens begrebet uddannelsesdannelse kan karakterisere, hvordan de studerende ved DTA i højere grad kan tilegne sig specialiserede og faglige kundskaber. Korsgaard har pointeret, at tendensen i dag er, Agergaard Idræt som dannelse och uddannelse

14 at den personlige dannelsesform bliver fremtrædende (Korsgaard 1997). Den personlige dannelse sker dog på baggrund af forskellige traditioner, der i dette tilfælde kommer til udtryk ved, at hhv. almen oplysning eller faglige kundskaber indgår i den personlige udvikling af elever ved GIV og DTA. Set i et fremtidsperspektiv er spørgsmålet nu, hvad der vil ske med (ud)dannelsestraditionerne med udviklingen af det såkaldte videns- og kundskabssamfund (Korsgaard 1999). Vil dannelseselementet forsvinde til fordel for en fokusering på formel uddannelse, akademiske kvalifikationer og faglige kompetencer? En del højskolefolk frygter, at den folkelige dannelsestradition ikke kan klare konkurrencen med en række nye uddannelsestiltag. Jørgen Gleerup beskriver eksempelvis, hvorledes højskolebevægelsen og de folkelige dannelsesbegreber er truet i dag af nye uddannelses- og managementbegreber, der fulgte med et uddannelsespolitisk skift til New Public Management i erne (Gleerup 2000:6). Jeg har i en anden sammenhæng sat spørgsmålstegn ved denne diskussion (jf. Agergaard 2004b). Barth inviterer nemlig til en forståelse af, at traditioner ikke i sig selv er en essens, der opstår og dør ud (jf. Shils 1971). Traditioner er heller ikke alene konstruerede diskurser, der kommer til udtryk i festtaler (jf. Hobsbawn & Ranger 1983). Derimod bliver de to kulturelle strømme samtidig videreført og fornyet i flere forskellige former; for det første i materialiserede former i de forskellige rum til idrætsuddannelse ved en højskole og en trænerskole, for det andet i verbaliserede former som beskrevet i denne analyse af diskurser og for det tredje i praktiserede former af de to elevgrupper som kommende ledere og trænere. Noter 1 Efter lottospil blev indført som et supplement til tips i 1988, er tipsmidlernes samlede beløb vokset markant. Efter 1988-loven modtog DIF 45 % af de tipsmidler, der fordeles til idrætsformål, mens DDSG & I og DDGU (nu samlet i DGI) hver fik 21,5 % af andelen til idrætsformål (Ibsen 1995: 45). 2 Institutionsbegrebet anvendes her konkret om de to idrætsuddannelser, samtidig med at institutionerne i en mere abstrakt forstand er repræsentanter for forskellige kulturelle traditioner i det danske idrætsfelt. Skoler er interessante som institutioner, da de samtidig formidler og fornyr viden (Liedman 2000: 214f). 3 Under mit feltarbejde diskuterede højskolelærerne bl.a., hvordan de skulle forholde sig til DGI s daværende formand Leif Mikkelsens kritik af gymnastik- og idrætshøjskolerne (bl.a. ved DGI s årsmøde 1999), og om GIV skulle indgå sammen med andre idrætshøjskoler i det, man frygtede ville blive et DGI-styret lederuddannelsesprojekt. GIV har fra efteråret 2001 samarbejdet med DGI om lederuddannelse af op til 40 elever årligt og samtidig forsøgt at fastholde en selvbestemmelse over deres idrætsuddannelse. 4 Handelshøjskolens efteruddannelsescenter har udført undersøgelsen, der består af tre dele: 1. en deltageraktiv projektanalyse af enkelte udviklingsprojekter i DIF, 2. en dialogbaseret forbundsanalyse af den daglige opgavevaretagelse i enkelte specialforbund Agergaard Idræt som dannelse och uddannelse

15 og 3. en telefonbaseret medlemsanalyse ved interviews af DIF s medlemmer tilfældigt udvalgt fra en række idrætter og både fra land og by. 5 Else Trangbæk har dog indsamlet et stort komparativt materiale ved hjælp af spørgeguides og livshistorieinterviews med 16 kvinder om perioden Herunder indgår kvinder, som har været elever ved gymnastikhøjskoler (Ollerup og Snoghøj) og ved Paul Petersens Institut i København samt kvinder, som har været deltagere ved OL (Trangbæk 2002). Undersøgelsen viser betydningen af tre forskellige socialisationsarenaer, hvor det primære fokus var hhv. dannelse, uddannelse og træning. 6 Foucault præsenterer bl.a. i bogen Ordene og tingene sin forskningsmetode som vidensarkæologi (Foucault 1966/99). Vidensarkæologien er rettet mod at udforske forskellige procedurer for produktionen af diskurser, som konstituerer forskellige vidensfelter bl.a. historie, psykoanalyse og etnologi (ibid: 424f). 7 Genealogi er en historisk udforskningsmetode, der er inspireret af Nietzsches anvendelse af begreberne Ursprung; oprindelse, Herkunft; herkomst og Enstehung; fremkomst (Foucault 1971/2001: 57-82). 8 GIV stiller det almene krav, at alle elever skal være over 17? år for at kunne starte på et 4-10 måneders højskoleophold. Ved DTA bliver de studerende derimod optaget på en 10 måneders træneruddannelse i et udvalgt hovedfag, indenfor hvilke der er specifikke optagelseskrav. De studerende skal typisk have undervisningserfaringer og trænerkurser i det idrætsfag, de søger optagelse på. 9 Såvel ved GIV som DTA oplever underviserne, at eleverne først og fremmest er optaget af deres idrætslinjer og hovedfag. Det bliver tydeligst artikuleret ved GIV bl.a. i en praksisrapport skrevet af to højskolelærere (Hansen & Thastum 1996). Rapporten sammenstiller højskolelærernes og elevernes opfattelser af idrætsuddannelsen. Eleverne forbinder lederuddannelsen med en dygtiggørelse i deres udvalgte idrætslinjer, mens lærerne giver udtryk for almene dannelsesidealer om, at alle fag er vigtige for lederuddannelsen ved GIV (ibid: 12). Ved DTA fremhæver underviserne også, at de studerende (i højere grad end det er tilfældet) må koble fællesfagsundervisningen til deres hovedfag. 10 De 11 internationale elever ved GIV har på grund af sproget ikke besvaret spørgeskemaet ved skolestart og er derfor ikke medregnet i Tabel 2. Referencer Agergaard, Sine (2004a) At videreføre traditionerne. En etnografisk komparativ analyse af to danske idrætsuddannelser for folkelige ledere og elitetrænere. Frederiksberg: Multivers. Agergaard, Sine (2004b) Folkelighed; fra beskyttet diskurs til flydende betegner? I: Christensen, M. K. & Wickman, G. (eds): Krop, Kompetence og andre ørehængere. Aktuelle begreber inden for pædagogik og sundhed. København: FADL s forlag. p Agergaard Idræt som dannelse och uddannelse

16 Barth, Fredrik (1989) The Analysis of Culture in Complex Societies. Ethnos nr. 3-4: Barth, Fredrik (1993) Balinese Worlds. Chicago and London: The University of Chicago Press. Berggren, F., Ibsen, B & Jespersen, E. (1987a) Instruktøruddannelse og instruktørarbejde i folkelig idræt. Midtvejsrapport. Vejle: DDGU. Berggren, F., Ibsen, B & Jespersen, E. (1987b) Idrættens Trækfugle. Instruktøruddannelse og instruktørarbejde i folkelig idræt. København: DHL. Berggren, F., Ibsen, B & Jespersen, E. (1989) Fra folkeoplysning til foreningsforståelse. Om uddannelse i De Danske Gymnastik og Idrætsforeninger. Idrætshistorisk Årbog 5: Bourdieu, Pierre (1977) Outline of a Theory of Practice. Cambridge University Press. Bourdieu, Pierre (1997) Men hvem skabte skaberne? Interviews og forelæsninger. København: Akademisk Forlag. Ehlers, Søren (ed) (1997) Den foranderlige folkehøjskole. Kompetenceudvikling i en ny tid. København: Udgivet af Foreningen for Folkehøjskoler. Foucault, Michel (1966/99) Ordene og Tingene. En arkæologisk undersøgelse af videnskaberne om mennesket. København: Samlerens Bogklub. Foucault, Michel (1969/2002) The Archaeology of Knowledge. London/New York: Routledge. Foucault, Michel (1971/2001) Talens Forfatning. Forelæsningsrappport: Viljen til viden, Nietzsche genalogien, historien. København: Hans Reitzels Forlag. Gleerup, Jørgen (2000) Fra beskyttet diskurs til krydspres højskolen ved en korsvej? Arbejdspapir nr. 19. Forskningsprojektet: Voksenuddannelse, folkeoplysning og demokrati. København: Danmarks Lærerhøjskole. Hansen, Børge & Thastum, Morten (1996) De enkelte fags betydning for lederuddannelsen, Praksisrapport kompetenceprojekt. Gymnastik og Idrætshøjskolen ved Viborg. Hansen, Jørn (1994) Fusioner Danske Gymnastik og Idrætsforeninger Danmarks Idræts-Forbund. Et historisk essay. Idrætshistorisk Årbog 10: Hemmingsen, Mogens (1997) Personlig og samfundsmæssig kompetence. I: Ehlers, S. (ed): Den foranderlige folkehøjskole, kompetenceudvikling i en ny tid. København: Foreningen for Folkehøjskoler. p Hobsbawn, Eric & Ranger, Terence (eds) (1983) The Invention of Tradition. Cambridge: Cambridge University Press. Ibsen, Bjarne (1995) Tipsloven. I: Trangbæk, E. (et al): Dansk Idrætsliv. Bind II. Velfærd og Fritid. Brøndby: Danmarks Idræts-Forbund. p Ibsen, Bjarne (2002) En eller flere idrætsorganisationer hvorfor forskelle mellem de nordiske lande? I: Eichberg, H. & Vestergaard Madsen, B. (eds): Idrættens Enhed og Mangfoldighed. Århus: Forlaget Klim. p Ketelsen, Poul (1989) Udviklingen i instruktør- og lederuddannelsen indenfor DDSG & I. Idrætshistorisk Årbog 5: Agergaard Idræt som dannelse och uddannelse

17 Korsgaard, Ove (1982/97) Kampen om Kroppen. Dansk idræts historie gennem 200 år. København: Gyldendal. Korsgaard, Ove (1997) Kampen om Lyset. Dansk voksenoplysning gennem 500 år. København: Gyldendal. Korsgaard, Ove (1999) Kundskaps-kapløbet. Uddannelse i videnssamfundet. København: Gyldendal. Liedman, Sven-Eric (2000) I skyggen af fremtiden. Modernitetens idehistorie. København: Gads forlag. Molin, Jan (1996) Kærlighed og Konsensus. Handelshøjskolens Efteruddannelsescenter/DIF. Mørch, Sven (1995) Individualisering, dannelse og uddannelse. I: Jacobsen, J. C. (ed): Spor: en antologi om almendannelse. Vejle: Kroghs Forlag A/S. p Shils, Edward (1971) Tradition. Comparative Studies in Society and History 13: Thomsen, Jens Peter Frølund (2000) Diskursanalyse. I: Andersen, H. & Kaspersen, L. B. (eds): Moderne og Klassisk Samfundsteori. (2. udg.) København: Hans Reitzels Forlag. p Trangbæk, Else (2002) Livshistoriske fortællinger om dannelse, uddannelse og træning. I: Christensen, Mette K. (ed): Aldring og bevægelse i Idræt. Århus: Forlaget Klim. p Trangbæk, Else et al (1995) Dansk Idrætsliv. Bind 1: Den moderne idræts gennembrud , Bind 2: Velfærd og Fritid Brøndby: Danmarks Idræts-Forbund. Whyte, Susan R. (1994) Diskurser om defekte kroppe. Tidsskriftet Antropologi 29: Worm, Ole (1989) De danske Gymnastik og Idrætshøjskoler. Idrætshistorisk Årbog 5: Wuthnow, Robert (1989) Communities of Discourse, Ideology and Social Structure in the Reformation, the Enlightenment and European Socialism. Cambridge/Massachusetts/London: Harvard University Press. Åkerstrøm Andersen, Niels (1999) Diskursive analysestrategier. Nyt fra Samfundsvidenskaberne, København. Agergaard Idræt som dannelse och uddannelse

STRUKTUR OG AGENCY I DET DANSKE IDRÆTSFELT. Sine Agergaard

STRUKTUR OG AGENCY I DET DANSKE IDRÆTSFELT. Sine Agergaard STRUKTUR OG AGENCY I DET DANSKE IDRÆTSFELT Sine Agergaard Forord Ved seminarer og morgenmøder på Center for Kulturforskning går diskussionen om faglige og private forhold ofte livligt. For nylig drejede

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

Det hele menneske? En samtidsdiagnostisk analyse af uddannelsestænkning og praksis i danske fodboldakademier

Det hele menneske? En samtidsdiagnostisk analyse af uddannelsestænkning og praksis i danske fodboldakademier Det hele menneske? En samtidsdiagnostisk analyse af uddannelsestænkning og praksis i danske fodboldakademier Uddannelsesseminar 26.11.2015 Martin Treumer Gregersen, ekstern lektor Sektion for Idræt, Aarhus

Læs mere

Idrætspolitik kan den gøre en forskel?

Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Bjarne Ibsen Professor og centerleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker,

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

DIF OG TEAM DANMARKS ELITETRÆNER UDDANNELSE

DIF OG TEAM DANMARKS ELITETRÆNER UDDANNELSE Idrættens Træner Akademi DIF OG TEAM DANMARKS ELITETRÆNER UDDANNELSE Bliv en bedre og mere målrettet træner. Lær at optimere dine idrætsudøveres præstation og få viden om, hvordan du udvikler elite- og

Læs mere

Frivilliges behov og motivation for uddannelse

Frivilliges behov og motivation for uddannelse Frivilliges behov og motivation for uddannelse Henriette Bjerrum, Vejen 31. maj 2012 Foto: Colourbox Dagens program Brændende platform for uddannelseskulturen i idrætsforeninger? Stærk uddannelsestradition

Læs mere

Der sker udvikling og formidling af sportsvidenskab om talentrekruttering, talentidentifikation

Der sker udvikling og formidling af sportsvidenskab om talentrekruttering, talentidentifikation 1. juli 2013 Notat om rolle- og ansvarsfordeling mellem Danmarks Idrætsforbund, specialforbund og Team Danmark vedr. talentrekruttering, -identifikation og - udvikling. 1. Indledning og baggrund International

Læs mere

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015 2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016 Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com 19. maj 2016 Afhandlingens bærende forskningsspørgsmål Hvad anses for passende elevattituder på henholdsvis frisør-, mekaniker- og bygningsmaleruddannelserne,

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

DANNELSE DER VIRKER. efterskolens pædagogik

DANNELSE DER VIRKER. efterskolens pædagogik DANNELSE DER VIRKER efterskolens pædagogik Introduktion i Dannelse der virker efterskolens pædagogik Der findes mange efterskoler og også mange forskellige. Nogle har et alment sigte, og andre er mere

Læs mere

DIF OG TEAM DANMARKS ELITETRÆNER UDDANNELSE

DIF OG TEAM DANMARKS ELITETRÆNER UDDANNELSE Idrættens Træner Akademi DIF OG TEAM DANMARKS ELITETRÆNER UDDANNELSE Bliv en bedre og mere målrettet træner. Lær at optimere dine idrætsudøveres præstation og få viden om, hvordan du udvikler elite- og

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Midtvejsseminar d.7. juni 2012

Midtvejsseminar d.7. juni 2012 Midtvejsseminar d.7. juni 2012 UCC Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Program Kl.13.00-14.00: Introduktion og præsentation af projektet og de foreløbige resultater Kl.14.00-15.00: Drøftelse

Læs mere

.er der hul igennem!

.er der hul igennem! .er der hul igennem! Idræt mellem forening og forretning Torben Bundgaard Chefkonsulent Danmarks Idræts-Forbund Synspunkt: Fremtidens forbund og foreninger er ikke nogen, der kommer det er nogen vi skaber!

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler

Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler På frie kostskoler (højskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler) skal undervisningen have en bred almen karakter. I forbindelse

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden At satse på det enestående og samtidig sikre bredden Oplæg ved Kulturpolitikken efter kommunalreformen 10. 11. september 2007 Else Trangbæk, professor, institutleder Mit personlige udgangspunkt -gymnasten

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

DORTE KAPPELGAARD, TROELS B. CARLANDER, STEEN ESKILDSEN LEDELSE OG INVOLVERING AF FRIVILLIGE I FOLKEKIRKEN

DORTE KAPPELGAARD, TROELS B. CARLANDER, STEEN ESKILDSEN LEDELSE OG INVOLVERING AF FRIVILLIGE I FOLKEKIRKEN DORTE KAPPELGAARD, TROELS B. CARLANDER, STEEN ESKILDSEN LEDELSE OG INVOLVERING AF FRIVILLIGE I FOLKEKIRKEN Ledelse og involvering af frivillige i folkekirken Af Dorte Kappelgaard, Troels B. Carlander og

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Frivillighed i Dansk Svømmeunion

Frivillighed i Dansk Svømmeunion Frivillighed i Dansk Svømmeunion Baseret på den hidtil største undersøgelse af frivilligt arbejde i danske idrætsforeninger foretaget af Syddansk Universitet og Idrættens Analyseinstitut for Danmarks Idræts-Forbund

Læs mere

Ansøgningsskema. Brobygning styrkelse af indslusning til og fastholdelse af en erhvervsuddannelse. Idrætshøjskolen Århus

Ansøgningsskema. Brobygning styrkelse af indslusning til og fastholdelse af en erhvervsuddannelse. Idrætshøjskolen Århus Ansøgningsskema 1 Projektets titel Brobygning styrkelse af indslusning til og fastholdelse af en erhvervsuddannelse 2 Højskolen Navn: Idrætshøjskolen Århus 4 Baggrund fyldig beskrivelse påkrævet Idrætshøjskolen

Læs mere

Tema: Skolens og undervisnings Historie

Tema: Skolens og undervisnings Historie Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Skolen undervisningens historie Tema: Skolens og undervisnings Historie Indholdsfortegnelse s.2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

DIF, uddannelse og Elitekommuner

DIF, uddannelse og Elitekommuner DIF, uddannelse og Elitekommuner Østerbro stadion, 17/11 2011 Indledning Hvad kan trænere bruge uddannelse til? Hvad kan I opnå ved hjælp af uddannelse? DIF og uddannelse 1,7mill udøvere Ca. 12.000 klubber

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Uddannelse 2014 Ph.d. i idræt 2009 Cand.scient., idræt og samfundsfag (1. juni) 2000 Studentereksamen

Uddannelse 2014 Ph.d. i idræt 2009 Cand.scient., idræt og samfundsfag (1. juni) 2000 Studentereksamen Karsten Elmose-Østerlund Adjunkt Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) Institut for Idræt og Biomekanik Bevægelse, Kultur og Samfund Postaddresse: Campusvej 55 5230 Odense M Danmark

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det

Læs mere

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Stillings- og personprofil Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Kort om Danmarks Idrætsforbund Danmarks Idrætsforbund (DIF) er en organisation, der har eksisteret i mere end 100 år. DIF er en sammenslutning

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om Kolde kendsgerninger om unge og fodbold Her kan du finde hurtige genveje til den store mængde af dokumentation om unges bevæggrunde for at til og fravælge fodbold og idræt i det hele taget. Tekst: Mads

Læs mere

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Nye stier i den kommunale idrætspolitik Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger

Læs mere

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Nærvær, opmærksomhed, mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Kan mindfulness være med til at skabe nærvær og opmærksomhed i skolen? Kan det bruges

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan?

Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan? Den 17.1-2013 Notat om: Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan? Af lektor Albert Astrup Christensen Dette notat indeholder idéer til styrkelse af transfer i forbindelse med planlægning og gennemførelse

Læs mere

Som meddelt i indkaldelse af 13. august afholder Dansk Arbejder Idrætsforbund sin 41. kongres lørdag, den 15. november i Idrættens Hus i Brøndby.

Som meddelt i indkaldelse af 13. august afholder Dansk Arbejder Idrætsforbund sin 41. kongres lørdag, den 15. november i Idrættens Hus i Brøndby. Forbundsledelsen 9. oktober 2014 Til regioner og foreninger DAI's 41. kongres 15. november 2014 i Brøndby Som meddelt i indkaldelse af 13. august afholder Dansk Arbejder Idrætsforbund sin 41. kongres lørdag,

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Meritgivende undervisning på Idrætshøjskolen i Sønderborg Mål 1.b: Uddannelsessamarbejde

Meritgivende undervisning på Idrætshøjskolen i Sønderborg Mål 1.b: Uddannelsessamarbejde Meritgivende undervisning på Idrætshøjskolen i Sønderborg Mål 1.b: Uddannelsessamarbejde 1 Baggrund Ved årsskiftet 2006/2007 indgik Idrætshøjskolen i Sønderborg (IHS) et formelt samarbejde med Den frie

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne?

Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne? Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne? Forsvaret har i mange år brugt en taksonomi, som bygger på Blooms forståelse. I uddannelseslæren bruger vi begreber som videns-, færdigheds- og

Læs mere

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune » Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune Baggrund Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune godkendte den 19. december 2013 en revideret idrætspolitik. Idrætspolitikken præciserer hvilke fokusområder

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Idræt og sport i den danske pplevelsesøkonorai

Idræt og sport i den danske pplevelsesøkonorai Rasmus K. Storm og Henrik H. Brandt (red.) Idræt og sport i den danske pplevelsesøkonorai - mellem forening og forretning Imagine.. Indhold Redaktørernes forord 5 Forord 9 Sammenfatning 19 Perspektiver

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Artiklen viser med udgangspunkt

Læs mere

Grundtvig som samfundsbygger

Grundtvig som samfundsbygger 1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.

Læs mere

Referat af Generalforsamling i Pædagogisk Filosofisk Forening lørdag den 8. november 2014

Referat af Generalforsamling i Pædagogisk Filosofisk Forening lørdag den 8. november 2014 Referat af Generalforsamling i Pædagogisk Filosofisk Forening lørdag den 8. november 2014 Deltagere: 22 personer (inklusiv siddende bestyrelse) var mødt op til generalforsamlingen. Dagsorden: 1. Valg af

Læs mere

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan?

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? OKTOBER 2015 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Ryvangs Allé 1 2100 København Ø Kontakt: Dekanatet, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

2661.12 Sosialvísind. Undirvísingarætlan temavika 1

2661.12 Sosialvísind. Undirvísingarætlan temavika 1 2661.12 Sosialvísind Undirvísingarætlan temavika 1 Ábyrdarundirvísari: Gestur Hovgaard, lektari Undirvísing: Finn Laursen. Stig: (bachelor stig 3. ár) 10 ECTS Stað: Søgu og samfelagsdeildin, Jónas Broncks

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Partnerskaber i Slagelse Kommune

Partnerskaber i Slagelse Kommune Partnerskaber i Slagelse Kommune Samarbejde mellem skoler og foreninger nu også med DIF! Side 1 Dagsorden Baggrund Lidt om partnerskaber med idrætsforeninger i Slagelse Kommune Lidt om rollefordelingen

Læs mere

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Bjarne Ibsen og Jan Toftegaard Støckel Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Institutionen er oprettet ved Aalborg Byråds beslutning på mødet den 13. august 2001, og dens navn er Elitesport Aalborg.

Institutionen er oprettet ved Aalborg Byråds beslutning på mødet den 13. august 2001, og dens navn er Elitesport Aalborg. 1 Elitesport Aalborg 1 Institutionen er oprettet ved Aalborg Byråds beslutning på mødet den 13. august 2001, og dens navn er Elitesport Aalborg. 2 Institutionens formål er: at styrke og vedligeholde talentudvikling

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med to fremmedsprog som hhv. hovedfag og bifag Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Erhvervsprofil

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

1. at skabe en langsigtet aftale om Danmarks deltagelse i international idræt og idrætspolitik,

1. at skabe en langsigtet aftale om Danmarks deltagelse i international idræt og idrætspolitik, Kulturudvalget 2014-15 KUU Alm.del Bilag 143 Offentligt FULD TALE Arrangement: Åbent eller lukket: Samråd om spørgsmål S vedr. Idan/Play the Games internationale oplæg: Den globale idræts krise er Danmarks

Læs mere

Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder

Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder I det følgende er fokus rettet mod et udviklingsprojekt i Frederiksberg kommune, hvor der

Læs mere

Baunehøj Efterskole Strategi 2018

Baunehøj Efterskole Strategi 2018 Baunehøj Efterskole Strategi 2018 Strategi 2018 Baunehøj Efterskoles opgave er at bidrage til en bedre verden gennem en videbegærlig, kritisk, aktiv, modig og frimodig ungdom. Vi løser denne opgave ved

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

NOTAT VEDR. ESTIMAT PÅ VÆRDIEN AF DET FRIVILLIGE ARBEJDE I

NOTAT VEDR. ESTIMAT PÅ VÆRDIEN AF DET FRIVILLIGE ARBEJDE I DIF Den 22. januar 2013 NOTAT VEDR. ESTIMAT PÅ VÆRDIEN AF DET FRIVILLIGE ARBEJDE I DIF Til: DIF Udvikling og Sekretariatet CC: Hans Bay Fra: Team Analyse v. Michael Fester og Kasper Lund Kirkegaard Vedr.:

Læs mere

Foreningerne på Fyn. Hvilke organisationer? Undersøgelsen omfatter alle frivillige organisationer, dvs. organisationer der er

Foreningerne på Fyn. Hvilke organisationer? Undersøgelsen omfatter alle frivillige organisationer, dvs. organisationer der er Frivillighedsundersøgelsen Bjarne Ibsen, Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund oktober 2004 Foreningerne på Fyn Organisationsundersøgelsen I denne rapport kan du læse nogle af de første

Læs mere

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Materialiseringer. Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse. Redaktion. Tine Damsholt. Dorthe Gert Simonsen. Aarhus Universitetsforlag

Materialiseringer. Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse. Redaktion. Tine Damsholt. Dorthe Gert Simonsen. Aarhus Universitetsforlag Materialiseringer Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse Redaktion Tine Damsholt Dorthe Gert Simonsen Aarhus Universitetsforlag Camilla Mordhorst Materialiseringer Materialiseringer Nye perspektiver

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM BESTYRELSER OG ADMINISTRATIONER INDSTILLING FRA DIF S HR-GRUPPE

SAMARBEJDE MELLEM BESTYRELSER OG ADMINISTRATIONER INDSTILLING FRA DIF S HR-GRUPPE SAMARBEJDE MELLEM BESTYRELSER OG ADMINISTRATIONER INDSTILLING FRA DIF S HR-GRUPPE 2016 Titel Rekruttering af bestyrelsesmedlemmer Samarbejde mellem bestyrelser og administrationer Indstilling fra DIF s

Læs mere