Nærværende artikel er uddrag fra min ph.d.-afhandling, som er under udgivelse i

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nærværende artikel er uddrag fra min ph.d.-afhandling, som er under udgivelse i"

Transkript

1 Idræt som folkelig dannelse og idrætsfaglig uddannelse Sine Agergaard Center for Idræt, Aarhus Universitet Publicerad på Internet, (ISSN ) Copyright Sine Agergaard All rights reserved. Except for the quotation of short passages for the purposes of criticism and review, no part of this publication may be reproduced, stored in a retrieval system, or transmitted, in any form or by any means, electronic, mechanical, photocopying, recording or otherwise, without the prior permission of the author. Nærværende artikel er uddrag fra min ph.d.-afhandling, som er under udgivelse i skrivende stund (Agergaard 2004a). Læseren må derfor bære over med den skolede introduktion til projektet. Samtidig giver artiklen dog et indblik i, hvordan analyse af ikke alene diskurser, der er i fokus i denne artikel, men også analyse af rum og praksis, viser, hvordan forskellige traditioner for folkelig dannelse og idrætsfaglig uddannelse bliver videreført og forvaltet af institutioner og konkrete grupper af unge i det danske idrætsfelt. Danske idrætsuddannelser som undersøgelsesobjekt Der er mange grunde til, at danske idrætsuddannelser er interessante at gøre til genstand for etnografisk analyse. For det første trækker undersøgelsesobjektet perspektiver tilbage til udbredelsen af dansk idræt som gymnastik og sport, der som dele i de folkelige bevægelser og industrialiseringen har været grundlæggende for udviklingen af det moderne danske samfund. For det andet kan uddannelser i idræt være genvejen til en forståelse af, hvorledes de folkelige og industrielle traditioner bliver videreført i dag, idet potentielle folkelige ledere og elitetrænere bliver uddannet til at undervise andre børn, unge og voksne i idræt. For det tredje er der det særlige ved det danske idrætssystem set i forhold til andre lande, at der historisk og aktuelt er udviklet en organisationsstruktur med flere, men især to dominerende idrætsorganisationer (Hansen 1994, Ibsen 2002). I det danske idrætsfelt er Danske Gymnastik- og Idrætforbund, DGI, og Danmarks Idræts-Forbund, DIF, i dag de to centrale paraplyorganisationer for lokale idrætsforeninger i Danmark med hver ca. 1,3-1,5 millioner medlemmer, mens Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF) har medlemmer. DGI og DIF er symbolsk anerkendte som de to store landsdækkende idrætsorganisationer (for hhv. folkelig gymnastik og idræt og bredde- og elitesport) og økonomisk anerkendte af staten til at modtage en stor del af tipsmidlerne. 1 Udover at føre idrætspolitik, disponere over tipsmidlerne og organisere diverse idrætsakti- Agergaard Idræt som dannelse och uddannelse

2 viteter er DGI og DIF selv eller i samarbejde med andre institutioner også involveret i flere uddannelsesprojekter. Som udgangspunkt for et feltstudie i det danske idrætsfelt har jeg valgt et udsnit blandt de mange idrætsuddannelser i Danmark. Selv om de to udvalgte idrætsuddannelser er forholdsvis nyoprettede (fra 1951 og 1988), er de blandt de bedste mulige eksempler på institutioner, der i dag arbejder med at videreformidle de to strømme af traditioner i det danske idrætsfelt ved at uddanne hhv. ledere til den folkelige gymnastik og idræt og trænere til bredde- og elitesporten. 2 De to udvalgte institutioner kan ikke direkte kategoriseres som en DGI-skole og en DIF-skole, men er selvejende institutioner, der formelt ledes af et repræsentantskab, hvor repræsentanter fra hhv. DGI og DIF har flertallet. I betragtning af deres relationer til DGI og DIF kan man sige, at de to institutioner er knyttet til to forskellige positioner i det danske idrætsfelt. Blandt de 11 idrætshøjskoler i Danmark har jeg valgt at følge uddannelsen ved Gymnastik og Idrætshøjskolen ved Viborg (GIV). Med en lang forhistorie blev GIV oprettet i 1951 ikke mindst takket være en opbakning fra de jyske amtsforeninger (nu amtsforeninger i DGI). I lyset af efterkrigstiden blev GIV en af de højskoler som i høj grad prioriterer det at uddanne den danske ungdom som frivillige ledere. Som andre danske idrætshøjskoler har GIV fastholdt det folkelige lederbegreb som en fællesbetegnelse for uddannelsen af eleverne som ledere, trænere og instruktører i specifikke idrætsgrene og for dannelsen af ledere til et alment foreningsarbejde (Worm 1989:38). Som forstanderen for GIV sagde til mig forud for feltarbejdet, er GIV aktuelt en af de danske gymnastik- og idrætshøjskoler, der tydeligst bekender sig til den folkelige gymnastik og idræt. Selv om GIV gennem længere tid i større eller mindre grad har samarbejdet med DGI (og forudgående organisationer), er højskolens tilknytning ikke statisk, men konstant til diskussion bl.a. blandt lærerne ved GIV. 3 Gymnastikhøjskolen er således interessant som undersøgelsesobjekt, da her sker der på en gang en overlevering og fornyelse af den folkelige gymnastik- og idrætstradition. En anden institution i det danske idrætsfelt, der samarbejder med DIF og Team Danmark om at uddanne bredde- og eliteidrætstrænere, er Danmarks Trænerskole Aalborg (DTA). DTA startede i 1988 som den første deciderede uddannelsesinstitution indenfor den danske sportsbevægelse. DTA har som sit eksplicitte formål at tilbyde træneruddannelse på et højt idrætsfagligt niveau med DIF s specialforbund som målgruppe. DTA anvender således trænerbegrebet for uddannelsen af instruktører i en række specifikke idrætsgrene. Da DTA ikke har opnået statsanerkendelse for sin træneruddannelse, og specialforbundene nu prioriterer deres egne diplomtræner-uddannelser, har DIF ikke fundet grundlag for at fortsætte deres støtte til skolen. Da DTA heller ikke har kunnet rejse midler ad anden vej, har institutionen været nødsaget til at lukke i Dog ændrer lukningen ikke ved dette projekts problemstilling, men bekræfter derimod, at DTA kan betragtes som en uddannelse, der er tæt relateret til DIF som en blandt flere bredde- og elitesportsinstitutioner i det danske idrætsfelt. Agergaard Idræt som dannelse och uddannelse

3 Tidligere studier af idrætsuddannelser til den frivillige idræt Der er udført forholdsvis få empirisk funderede studier af danske idrætsuddannelser, og der er i disse tidligere studier ikke anvendt etnografiske metoder som deltagerobservationer blandt konkrete grupper af unge. Hvorledes socialiseringen foregår i praksis i konkrete kontekster indenfor foreningsidræt og skoleidræt, ved vi således ikke meget om. Her vil jeg kort gennemgå tidligere forskning om uddannelser indenfor den såkaldte frivillige idræt, som indbefatter uddannelser på højskoler og andre private institutioner, samt idrætsorganisationernes kortere og længerevarende kurser. De første studier af danske idrætsuddannelser er på sin vis den idrætshistoriske forskning om udbredelsen af gymnastikken og sporten i Danmark sidst i 1800-tallet. Her berøres nemlig de første formelle uddannelser indenfor den frivillige idræt i Danmark, som kan siges at være delingsførerkurser først i skydning og siden i gymnastik, der blev afholdt på landets højskoler fra 1878 (Korsgaard 1982/97:102f). En mindre eksplicit uddannelse eller snarere en uformel mesterlære lå der også i de første pionerers udbredelse af sporten i de danske provinsbyer (Trangbæk et al 1995 I:24f). Højskolerne havde i lang tid det, der ligner et monopol som institutioner for idrætsuddannelse af ledere og trænere til den frivillige foreningsidræt i Danmark (Worm 1989:44). En selvstændig position, der dog er blevet ændret med etableringen af kortere og længerevarende kurser i idrætsorganisationerne fra erne. I starten var organisationskurserne tænkt som en nødløsning for at afbøde manglen på ledere og trænere i idrætsforeningerne. Organisationskurserne blev dog hurtigt permanente løsninger med et systematisk opbygget udbud af kurser indenfor forskellige idrætsgrene (Ketelsen 1989:103, Berggren, Ibsen & Jespersen 1989:119). Der blev foretaget en større spørgeskemaundersøgelse og 34 interviews af unge, som i 1981 blev uddannet ved danske gymnastik- og idrætshøjskoler og ved gymnastikkurser i DDGU og DDSG& I (fra 1992 sammenlagt i DGI). Undersøgelsen er udgivet med titlen Idrættens Trækfugle (Berggren, Ibsen & Jespersen 1987b). Baggrunden for undersøgelsen er en tilbagevendende problemopfattelse indenfor den folkelige idræt; nemlig at der er mangel på ledere (Berggren, Ibsen & Jespersen 1987a:1f). Undersøgelsen viser, at selv om tilgangen til kurser og uddannelser indenfor den folkelige idræt har været voksende siden 1960 erne, sker der et stort frafald af potentielle folkelige ledere umiddelbart efter et højskoleophold eller et organisationskursus. I sammenfatningen af undersøgelsens resultater lyder de tre første pointer dog: 1. Instruktørfrafaldet og instruktørvedholdenheden er hverken værre eller bedre end det altid har været 2. Instruktørfrafaldet og instruktørmanglen skyldes ikke tyveri fra anden form for idrætsorganisering. 3. Instruktøruddannelse har ikke den betydning som organisationer og højskoler tillægger dem (Berggren, Ibsen & Jespersen 1987b:234f). Undersøgelsen af Idrættens Trækfugle forsøger altså at aflive myterne om, at der skulle være specielt meget ledermangel blandt unge i dag frem for i gamle dage, og at frafaldet Agergaard Idræt som dannelse och uddannelse

4 af ledere indenfor den folkelige idræt skyldes konkurrence fra andre idrætsorganisationer. Undersøgelsen antyder derimod, at der er en modsætning mellem de folkelige idrætsorganisationers og gymnastik- og idrætshøjskolers idealer på den ene side og eleverne, som ikke tillægger lederuddannelserne den samme betydning, på den anden side. Denne spænding mellem institutionernes idealer om at uddanne folkelige ledere og elevernes måder at forholde sig dertil gennem deres praksis er mit afsæt i denne analyse. Der er ikke tidligere udført en decideret undersøgelse af træneruddannelser indenfor sportsbevægelsen. DIF har dog iværksat en omfattende analyse af kulturelle værdier i en række projekter, opgaver og aktiviteter, der er organiseret under DIF. 4 Rapporten bærer titlen Kærlighed og konsensus (Molin 1996). Molin præsenterer et alternativt vokabularium for en række værdier ved organisationskulturen i DIF, der går på tværs af de enkeltes roller i og holdninger til organisationsfællesskabet. Baggrunden for DIF s iværksættelse af undersøgelsen forud for sit 100-års- jubilæum var ønsket om at diskutere den hundrede åriges fremtid i forlængelse af diskussioner om handikapspørgsmål, integration og ligestilling m.m. og arbejdet med udviklingen af et sammenhængende politikkatalog (ibid: forord). Undersøgelsen har dog også (med eller uden forsæt) peget på, at der ikke er en direkte sammenhæng mellem de overordnede politiske idealer i DIF og deltageres praksis i lokalforeningerne. Lokalt er man afvisende overfor missionærer og med mindre de centrale politiske fremstød tilfældigvis rammer ned i nogle aktuelle lokale problemstillinger så ignoreres de (ibid:18). Undersøgelsen Kærlighed og Konsensus (Molin 1996) udpeger ligesom Idrættens Trækfugle (Berggren, Ibsen & Jespersen 1987a, 1987b) en modsætning mellem de institutionaliserede idealer og deltagernes hverdagsliv i idrættens verden. Baggrunden for undersøgelserne er anderledes end min analyse, men ikke desto mindre peger de på relevansen af at afdække ikke alene modsætningen, men også den kulturelle overlevering fra institutioner til elevgrupper i det danske idrætsfelt. Projektets formål og operationaliseringen deraf Med manglen dels på komparativ analyse i dansk idrætshistorisk forskning, 5 dels på sammenstilling af institutions- og aktørniveauet i tidligere studier af danske idrætsuddannelser er dette projekts formål at bidrage med: 1. en komparativ analyse med empiriske beskrivelser af kulturhistoriske forskelle og ligheder mellem to danske idrætsuddannelser af folkelige ledere og elitetrænere, og 2. en teoretisk forståelse af, hvorledes de folkelige og industrielle traditioner bliver videreført af såvel institutioner som aktører i det danske idrætsfelt. Projektet har altså to sammenhængende formål. For det første er det empiriske formål ved hjælp af den etnografiske komparative metode at afdække forskelle såvel som ligheder ved de kulturhistoriske træk, der kommer til udtryk ved de to uddannelser. Ved hjælp af Agergaard Idræt som dannelse och uddannelse

5 etnografisk feltarbejde med deltagerobservationer er projektet desuden rettet mod ikke kun at beskrive specifikke institutioners uddannelsesidealer (her ved GIV og DTA), men også praksisperspektivet for konkrete aktører (her årige elever). For det andet er det projektets teoretiske formål at bidrage til forståelsen af, hvorledes traditioner, der har baggrund i de folkelige bevægelser og industrialiseringen, som udviklede sig sidst i 1800-tallet, bliver overleveret ved idrætsuddannelser i feltet. Hertil vil jeg anvende to centrale perspektiver i den nyere antropologiske teorihistorie; nemlig Pierre Bourdieus feltteori (bl.a. Bourdieu 1977, 1997) og Fredrik Barths analysebegreb strømme af kulturelle traditioner (bl.a. Barth 1989, 1993). Sammentænkningen af de to teoretikere gør det muligt at anlægge et dobbelt analytisk perspektiv. For det første analyseres, hvorledes traditionerne er institutionaliseret i feltet, og for det andet analyseres, hvorledes aktører forholder sig til traditionerne ud fra deres erfaringer, der er hentet fra flere kulturelle strømme i feltet. I operationaliseringen af formålet har jeg udviklet en række analytiske perspektiver. Foruden de fysiske rammer undersøges overleveringen af traditioner via andre centrale områder i socialiseringen af de to elevgrupper; nemlig de eksplicitte diskurser ved institutionerne og de mere eller mindre implicitte kulturelle koder for folkelige ledere og elitetrænere. De tre analysedele; rum, diskurser og koder i praksis, er desuden blevet udviklet i et samspil mellem empiri og teori, så analysen af traditioners videreførelse ved GIV og DTA også finder teoretisk understøttelse hos Barth. I det følgende vil fokus være på analysen af diskurser. Diskursanalyse En klassiker i det nu store udvalg af diskursanalytiske tilgange er den franske filosof og idehistoriker Michel Foucault ( ). Foucault har mere end nogen anden op gennem erne gjort diskursbegrebet kendt indenfor human- og socialvidenskaberne (Thomsen 2000). Foucault har gennem sit forfatterskab udviklet en vidensarkæologisk 6 og en genealogisk metode 7, der afdækker hhv. diskursive procedurer i den historiske udvikling af givne vidensfelter og fremkomsten af nutidige diskurser. Man kan imidlertid ikke finde en sammenhængende diskursteori i Foucaults arbejde, men derimod en række diskursive analysestrategier (Åkerstrøm Andersen 1999:29). I sin tiltrædelsesforelæsning som professor ved Collège de France spiller Foucault på dobbeltheden ved den franske titel L ordre du discours (Foucault 1971/2001), der foruden diskursens orden kan betyde diskursens ordning. En institutions diskursorden udstikker samtidig ordninger for socialiseringen af eleverne. Ingen får adgang til diskursordnen, hvis han eller hun ikke opfylder visse krav eller fra starten er kvalificeret dertil (ibid:26). De to elevgrupper bliver til en vis grad indordnet ved optagelsen; efter almene krav ved GIV eller efter specifikke kvalifikationer ved DTA. 8 Foucault sætter med sin strukturalistisk inspirerede tilgang fokus på, hvorledes institutioner har magt til at definere forskellige diskursordner for de involverede. Hermed går Foucault mere eller mindre ud fra, at diskursive idealer virker socialiserende på den enkel- Agergaard Idræt som dannelse och uddannelse

6 te. Med andre ord overser en diskursanalyse let den enkelte aktørs erfaringer og den kulturelle kompleksitet ved hverdagslivets praksis. Disse begrænsninger ved diskursanalyse giver metodiske udfordringer for etnografer: Problemet er at finde en måde, hvorpå man kan beskrive et dominerende mønster, mens man viser, i hvor høj grad folk ignorerer eller aktivt bestrider det (Whyte 1994:65). Her vil jeg forsøge at adressere problemet ved ikke alene at beskrive de forskellige institutionaliserede diskursordner, men også gradvist at inddrage eleverne som aktører, der enten taler hen over diskurserne eller modsiger de forskellige (ud)dannelsesidealer. Det nedskrevne og talte, det formelle og uformelle For at udfolde nuancerne i materialet vil jeg analysere en række niveauer i det, der mere eller mindre eksplicit bliver verbaliseret indenfor de to diskursordner ved GIV og DTA. Hertil er jeg inspireret af den amerikanske sociolog Robert Wuthnow. I Wuthnows studier af diskursive fællesskaber opfordrer han til en detaljeret analyse af, hvorledes ideologier (og traditioner) udspiller sig som diskurser i samfundet: Discourse subsumes the written as well as the verbal, the formal as well as the informal, the gestural or ritual as well as the conceptual. It occurs within communities in the broadest sense of the word (Wuthnow 1989:16). Diskursen rummer en række elementer (nedskrevne og verbale, formelle og uformelle, begrebsmæssige og rituelle). Wuthnow fremhæver desuden, at diskurser udspiller sig i en bred samfundsmæssig kontekst. I sine analyser kommer Wuthnow bl.a. ind på, hvorledes institutionelle kontekster som skoler udgør rammen for, at en given ideologi bliver reproduceret og produceret. På de to danske uddannelsesinstitutioner, hvor jeg har udført feltarbejde, sker der ligeledes en reproduktion af diskursive idealer, der kan forstås i et bredt samfundsperspektiv som udtryk for en videreførelse af to kulturelle strømme. I tråd med Wuthnow inddrages her ligeledes både formelle og uformelle, samt skriftlige og mundtlige bidrag i analysen af de to institutioners diskursordner. Den følgende analyse bevæger sig således fra det formelle til det uformelle, fra det nedskrevne til daglig tale, fra det ideelle til det praksisnære, hvilket bidrager til et stadig mere sammensat billede af de traditioner som videreføres ved GIV og DTA. Det formelt nedskrevne Institutionerne er underlagt egne vedtægter som formelt nedskrevne rammer, der er grundlæggende for diskursproduktionen. En sammenligning af Gymnastikhøjskolens første ved- Agergaard Idræt som dannelse och uddannelse

7 tægter og begge institutioners gældende vedtægter viser, at der er historisk konstitueret forskellige diskursordner, som ikke sådan lige ændrer sig. GIV: Dannelse af folkelige ledere Under den langvarige periode frem mod oprettelsen af GIV i 1951 blev der udviklet en stærk folkelig selvforståelse om, at GIV skulle uddanne folkelige ledere. Således lyder det i formålsparagraffen tilbage fra 1942: Gymnastikhøjskolens formål er gennem uddannelse af ledere i gymnastik og idræt på folkehøjskolens grund at arbejde for at opdrage unge til egnede ledere af det frivillige danske ungdomsarbejde (GIV s første vedtægter). Ifølge de første vedtægter vil GIV opdrage og uddanne ledere til det frivillige danske ungdomsarbejde, hvilket understøtter højskolens tilknytning til de folkelige gymnastik- og ungdomsforeninger, der gav afgørende støtte ved oprettelsen af GIV. Nu, mere end et halvt århundrede efter den første formålsparagraf blev nedskrevet, er ordene i Gymnastikhøjskolens vedtægter imidlertid ændret noget. Højskolens formål er at formidle folkelig oplysning og udvikle ledere til frivilligt foreningsarbejde og idrætskulturelt virke. Undervisning og samvær skal bidrage til at udvikle almene og personlige kvalifikationer samt folkelig og demokratisk dannelse. Ligeledes gives instruktør-, træner- og lederuddannelse samt faglig og personlig dygtiggørelse i bl.a. gymnastik, idræt og friluftsliv (GIV s gældende vedtægter). Højskolens formål handler nu ikke om at opdrage, men om at udvikle ledere til frivillige idrætsforeninger. Desuden er der i de nyeste vedtægter tilføjet, at GIV vil bidrage til at udvikle ikke kun almene, men også personlige kvalifikationer. Den sidste revidering af vedtægterne skete i 1998 i forlængelse af, at GIV sammen med andre folkehøjskoler havde deltaget i et Kompetenceprojekt, som resulterede i såvel en praksisrapport (Hansen & Thastum 1996) som en teoretisk publikation, Den foranderlige højskole. Kompetenceudvikling i en ny tid. (Ehlers 1997). GIV har altså på det seneste gjort ekstra meget for at definere de kompetencer, som eleverne kan erhverve sig ved en lederuddannelse. I den teoretiske publikation betoner forstander Hemmingsen demokrati som et nøgleord for folkehøjskolen (Hemmingsen 1997). Fra revideringen i 1998 optræder begrebet folkelig og demokratisk dannelse nu direkte i vedtægterne for GIV. Til den oprindelige formulering om uddannelse af ledere i gymnastik og idræt er der nu også tilføjet andre betegnelser som instruktører og trænere. Desuden er uddannelsen nu defineret således, at eleverne også kan erhverve sig faglig og personlig dygtiggørelse, foruden i gymnastik og idræt er friluftsliv nævnt eksplicit. I perioden mellem de første nedskrevne vedtægter fra 1942 og de reviderede fra 1998 kan man sige, at der er sket en uddannelseseksplosion i Danmark (Korsgaard 1999:85f). Specielt i erne var der en stor kvantitativ vækst i antallet af unge studerende, og der blev etableret en række nye uddannelsesinstitutioner. Denne udvikling har bevirket, at Agergaard Idræt som dannelse och uddannelse

8 folkehøjskoler som GIV (bl.a. for at adskille sig fra nye institutioner i idrætsfeltet) må genformulere deres definition af sig selv som en dannelsesinstitution. DTA: Idrætsfaglig uddannelse af elitetrænere I Trænerskolens oprettelseshistorie fremgår det, at det var først efter en række overvejelser om den pædagogiske tilrettelæggelse, at DTA startede i 1988 som en faglig uddannelsesinstitution. Et andet afgørende element ved starten af DTA var de tætte relationer til den danske sportsorganisation DIF; især til nogle af specialforbundene. At den faglige uddannelsestradition og sportstraditionen er centrale elementer ved DTA kommer også diskursivt til udtryk i de gældende vedtægter: Institutionens formål er: - at tilbyde træner og instruktøruddannelser på et højt idrætsfagligt niveau - at tilbyde kurser og efteruddannelse til idrætsledere, trænere og instruktører - at udføre forskning og udviklingsarbejde inden for idræt med Danmarks Idræts-Forbunds specialforbund som den primære målgruppe. Det førstnævnte formål, at være en idrætsfaglig træneruddannelse, virker meget vigtigt for DTA. De to næste formål om efteruddannelse og forskning berører ikke direkte det uddannelsesforløb, jeg har fulgt ved DTA. Ikke desto mindre illustrerer det, at DTA formulerer sig selv indenfor en faglig uddannelsesdiskurs på lige fod med universitetet. En anden vigtig formulering i vedtægterne er, at DIF s specialforbund danner en primær målgruppe for træneruddannelsen ved DTA. Andre eksplicitte tilkendegivelser bekræfter også den tætte tilknytning til bredde- og elitesportsorganisationen DIF: I det hele taget vil vi gerne lave en uddannelse som er meget, meget tæt knyttet op ad specialforbundene. Det er deres uddannelse, vi laver (Trænerskolens rektor i udsendelsen Træner på Bænken sendt på Dk ). Det formelt nedskrevne giver altså en diskursiv bekræftelse af, at GIV og DTA er tilknyttet forskellige positioner i det danske idrætsfelt. GIV danner ledere til frivillige gymnastik- og idrætsforeninger (qua højskolens bagland tænkes her især på de jyske amtsforeninger), og DTA uddanner trænere til DIF. Denne forskel er også formelt defineret via sammensætningen af de repræsentantskaber, som er institutionernes øverste myndighed, hvor det overvejende flertal af repræsentanter er fra hhv. DGI og DIF. Tabell 1 GIV Frivillige idrætsforeninger Undervisning og samvær Folkelig og demokratisk dannelse Leder, træner og instruktør-uddannelse DTA DIF s specialforbund Højt idrætsfagligt niveau Forskning og udviklingsarbejde Uddannelse af trænere, instruktører, idrætsledere Agergaard Idræt som dannelse och uddannelse

9 En sammenligning af de to institutioners nedskrevne vedtægter opridser en række diskursive forskelle (jf. Tabel 1). GIV vil gennem undervisning og samvær udvikle elevernes almene og personlige kvalifikationer, mens DTA arbejder på et højt idrætsfagligt niveau ved deres uddannelse af de studerende. I de gældende vedtægter anvender GIV formuleringer om at formidle og bidrage til den folkelige og demokratiske dannelse, mens DTA virker mere fagligt og markedsorienterede mod at tilbyde uddannelse, samt at udføre forskning og udviklingsarbejde. Nogle af de begreber, der blev tilføjet til de nyeste vedtægter for GIV tyder på, at det i de seneste årtier er blevet mere nødvendigt for uddannelsesinstitutionerne at markere deres forskellige idealer om dannelse og uddannelse, men også at nærme sig hinandens områder som uddannelser af ledere, trænere og instruktører indenfor dansk idræt. Institutionernes vedtægter viser dog stadig en gennemgående forskel mellem idealer om folkelig dannelse ved GIV og om idrætsfaglig uddannelse ved DTA. En forklaring på det er, at GIV og DTA som institutioner i det samme felt må udtrykke forskellige diskursive idealer for at bevare deres særlige positioner som dannelses- og uddannelsesinstitutioner. Samtidig er institutionernes verbalisering af forskellige diskurser ikke kun formelle konstruktioner. Næste afsnit vil uddybe, hvordan den folkelige dannelsestradition og faglige uddannelsestradition også uformelt kommer til udtryk i undervisningshverdagen ved de to idrætsuddannelser. Uformelle begreber om idrætsinteresser og køn Elevernes uformelle begreber er medtaget her for at tilføje kategorier, der indgår i de to diskursordner, men som ikke direkte følger de forskellige dannelses- og uddannelsesidealer. Det er vigtigt at understrege her, da der på institutionsniveau i idrætsfeltet kan være en forventning om, at de to elevgrupper skal være bevidste om de overordnede mål for (ud)dannelserne. I undervisningshverdagen er begge elevgrupper derimod først og fremmest optaget af at dygtiggøre sig indenfor specifikke idrætter. I det følgende vil jeg se nærmere på elevgruppernes uformelle begrebsbrug om idrætsog kønsmæssige relationer. Med til de to diskursordner hører nemlig på et uformelt niveau praksisnære kategorier og en forståelse af sig selv som gymnastikpiger og crossdrenge ved GIV og som aerobicpiger og fodbolddrenge ved DTA. Det kan måske forekomme banalt, at påpege afstanden mellem institutionernes formelle idealer og deltagernes uformelle begreber. At de to elevgrupper ikke er optaget af de overordnede diskursive forskelle i idrætsfeltet er ikke i sig selv opsigtsvækkende. Det interessante er imidlertid, at elevgrupperne også bidrager til de to diskursordner gennem deres uformelle begrebsbrug og praksis. Eksempelvis er gymnastikpigerne fortalere for folkelige dannelsesaktiviteter ved GIV til forskel fra aerobicpigerne ved DTA, som definerer og forstår sig selv i forhold til en maskulin sportsverden. Agergaard Idræt som dannelse och uddannelse

10 GIV: Gymnastikpiger og crossdrenge Nedenfor er elevernes valg af to linjefag ved GIV skitseret. Den største idrætslinje er rytmisk gymnastik, som ofte bliver kombineret med springgymnastik eller teater som andet linjefag. Der er udelukkende kvindelige elever på idrætslinjen rytmisk gymnastik og mange af samme køn på springgymnastik. De få mandlige elever på efterårsholdet 1999 var fordelt på linjerne bortset fra rytmisk gymnastik. Sammenlagt med de internationale elever var der et overtal af mandlige elever på en nystartet linje; 9 nemlig idrætscross, der med nye individuelle idrætter som skating, mountainbiking og orienteringsløb søger at henvende sig til unge mænd (ifølge notat om medieprofil for GIV 1999). Institutionens initiativ giver således ophav til et dagligt uformelt begreb som crossdrenge, der på en gang er formet af institutionens idealer for den nye idrætscrosslinje, men også af idrætsog kønsmæssige relationer i elevgruppen. Tabell 2 INSTITUTION LINJE A LINJE B ANTAL M K Gymnastikhøjskolen ved Viborg Rytmisk gymnastik og Springgymnastik 8 8 Teater Svømning 5 5 Internationalt 2 2 Friluftsliv og Springgymnastik 3 3 Teater Svømning Håndbold Volleyball og Springgymnastik 3 3 Teater Svømning 1 1 Internationalt 1 1 Idrætscross og Springgymnastik 1 1 Svømning 1 1 Håndbold I daglig omtale ved GIV anvender højskoleeleverne blandt hinanden ofte begrebet gymnastikpiger. Der er altså ikke tale om kvinder, men piger, som udgør en gruppe af ungdommeligt sammenknyttede veninder. Generelt er det pigerne (kvinder in spe) som indtager en central placering på GIV både i antal og i den daglige organisering. Det kom bl.a. til udtryk under mit feltarbejde ved, at hvert basishold udpegede en person til højskolens Kulturudvalg. De fire udvalgte var i efteråret 1999 alle piger fra gymnastiklinjen, som i løbet af året planlagde en række fællesarrangementer, der kan siges at understøtte institutionens folkelige dannelsestradition. At gymnastikpigerne bidrager til diskursordnen ved GIV og derved også har magt på et uformelt plan ved GIV, så det præger dagligdagen for højskoleeleverne, beskriver en af crossdrengene ved GIV: Vi har nogle, man kan sige, er Gøg og Gokke patruljen her på skolen, nogle rigtige krabber. De kvinder er satme nogle høns. Vi skal ikke sige for meget os mænd, der er Agergaard Idræt som dannelse och uddannelse

11 her på skolen, så får vi hak over tuden. Vi havde noget med rygepolitik, hvor vi kunne ryge henne. Det var lige meget, hvad vi kom med af forslag, så blev vi bare hakket på, det var lige før de bed hovederne af os. Der er nogle ting, hvis vi ikke lige gider nogle ting, kommer med nogle meninger og holdninger, så er der nogle af de der høns der, de maner det bare fuldstændigt til jorden. De tror simpelthen, at de er politifolk her på skolen. (Bo) Bo beskriver kvinderne som dominerende indenfor diskursordnen ved GIV, når der udveksles meninger og laves kollektive aftaler bl.a. om rygning. Bo identificerer sig med et mindretal af rygere og mænd ved GIV. Andre drenge ved GIV var venner med gymnastikpigerne og deltog i den daglige hygge og Kulturudvalgets fællesarrangementer bl.a. en cykeltur til Daugbjerg Kalkminer, teatertur, juleklip med gløgg og æbleskiver m.m. Hverdagen på GIV er således præget af, at nogle af de kvindelige højskoleelever kategoriserer og organiserer en række kulturelle aktiviteter, der understøtter højskolens diskursorden om almen dannelse. Beskrivelserne ovenfor illustrerer, at eleverne ved GIV bidrager med kategorier til institutionens diskursorden, men gør det i uformelle diskussioner og med aktiviteter, der afspejler fordelingen af idrætslinjer og køn i undervisningshverdagen ved GIV. De studerende på DTA anvender andre begreber som aerobicpiger og fodbolddrenge. Med Barths ord kan man sige, at de to elevgrupper udviser fælles concerns for, hvorledes de med deres specifikke idrætsinteresser og køn kan indgå i hverdagslige sociale relationer ved GIV og DTA. På et uformelt plan ved institutionerne viser der sig således variationer i de to elevgruppers måder at slutte sig til de forskellige diskurser og (ud)dannelsestraditioner. Eksempelvis resonerer gymnastikpigernes interesser for kollektive og kulturelle aktiviteter bedre end crossdrengenes interesser for individuelle idrætter med den folkelige dannelsesdiskurs ved GIV. DTA: Aerobicpiger og fodbolddrenge Der var flere hovedfag, som ikke blev oprettet ved DTA i skoleåret 1999/2000 på grund af for få tilmeldte bl.a. gymnastik (som konkurrenceorienteret sportsgymnastik). DTA startede til gengæld et nyt hovedfag, styrketræning, hvor de studerende var næsten lige mange af hvert køn, og et hold med ni kvindelige studerende i hovedfaget aerobic. De mandlige studerende på DTA findes primært indenfor de etablerede sportsdiscipliner. Hovedfagsholdet i fodbold bestod alene af mandlige studerende, badminton ligeså, mens håndbold og svømning var blandet med flest mænd (jf. Tabel 3). Dertil kommer hovedfaget i golf med en stor gruppe af unge fyre, som var optaget på en særlig 3-årig lærlingeuddannelse, hvori der indgår teoretiske studier gennem to semestre ved DTA. Kategorier som aerobicpiger, fodbolddrenge og golffyre afspejler fordelingen af køn og de hovedfag, der udbydes ved DTA, og viser samtidig, hvilke uformelle og praksisnære forhold eleverne er optaget af i undervisningshverdagen ved DTA. Agergaard Idræt som dannelse och uddannelse

12 Tabell 3 INSTITUTION HOVEDFAG ANTAL M K Danmarks Trænerskole, Aalborg Svømning Håndbold Volleyball Fodbold 6 6 Badminton 5 5 Aerobic 9 9 Styrketræning Mens begreber som hygge og kulturelle aktiviteter er centrale i dagligdagen ved GIV, er uddannelsen på DTA i højere grad præget af begreber om at bevise sit værd og om at opnå specifikke kvalifikationer. Ifølge en kvindelig studerende er magten indenfor diskursordnen ved DTA og særligt i den omgivende sportsverden mandsdomineret. Sportsverdenen i Danmark er ekstrem mandsdomineret i næsten alle idrætsgrene. Piger skal kunne dobbelt så meget hvis ikke mere for at bevise sit værd, uanset hvilket facet i idrætten det er, om det er det teoretiske eller hvad. Ikke overfor læreren, men ude i klubberne. Det gør mig ikke noget, men det er altid fyrene, der først får tilbud om job. Det er sådan set ligegyldig, hvad ens kvalifikationer er, man tør bare ikke binde an med en pige. Det viser sig jo også, at vi er to piger i år og 7 drenge, fodbold er kun drenge. Aerobic er en pigesport og en ny sport. (Anne) Ovenfor beskriver Anne den kønsmæssige fordeling på nogle af hovedfagene ved DTA, hvilket giver ophav til forskellige begreber som aerobicpiger og fodbolddrenge. Med begrebet pigesport antyder Anne en diskursiv forskel mellem konkurrencebetonede maskuline discipliner som fodbold og feminint betonede motionsformer som aerobic. I analysen ovenfor har jeg kort berørt, hvorledes de kønsmæssige forhold indenfor hhv. gymnastik- og sportskontekster præger den uformelle begrebsbrug ved GIV og DTA. Generelt set oplever pigerne ved DTA at være omgivet af en maskulin sportsverden. De mange gymnastikpiger sætter derimod en kvindelig dagsorden ved GIV også for crossdrenge, der fremstår som et mindretal i elevgruppen. Elevernes uformelle begreber illustrerer således, hvordan de to diskursordner også er kønnede. De to elevgrupper bidrager til de to diskursordner gennem deres begrebsbrug i undervisningshverdagen. Deres kategorier er dog forbundet til uformelle diskussioner og aktiviteter som bl.a. gymnastikpiger ved GIV og fodbolddrenge ved DTA frem for at være knyttet til formelle diskursive idealer om, at eleverne ved GIV som folkelige ledere skal være fortalere for almen dannelse, mens de studerende ved DTA skal rette deres ambitioner mod specialiseret træneruddannelse i en sportsgren. Eleverne viser gennem deres udsagn, at de har et kendskab til og understøtter de institutionaliserede diskursordner, samtidig med at de forholder sig pragmatisk dertil. Institutio- Agergaard Idræt som dannelse och uddannelse

13 nernes forskellige opfattelser af mennesket bliver tilsyneladende opretholdt, selv om eleverne delvist modsiger diskurserne. Foucault beskriver i The Archaeology of Knowledge (Foucault 1969/2002), hvorledes diskurser også indeholder modsigelser, både på det overfladiske og det fundamentale niveau. Modsigelserne supplerer med nye argumenter og reorganiserer argumenter uden at ændre på diskursordnen (ibid:172). Kompleksiteten ved, at der samtidig viser sig forskelle mellem institutionernes idealer for uddannelserne og variationer ved de to elevgruppers måder at forholde sig dertil er gennemgående i den komparative analyse. Perspektivering: Oplysningsdannelse og uddannelsesdannelse Afslutningsvis følger her et samlet perspektiv på den overlapning mellem de to (ud)dannelsestraditioner, som bliver antydet af de to elevgrupper ikke kun i dette uddrag af diskursanalysen, men også i de andre analysedele (Agergaard 2004a). Der indgår for mig at se et dannelseselement i begge kulturelle strømme. Dannelsen fremgår her ved, at begge uddannelsesforløb udgør en social proces, hvor de to elevgrupper tilegner sig mere eller mindre almene eller specifikke kundskaber som bidrager til deres personlige udvikling. Dannelseselementet kommer dog til udtryk på forskellige måder ved de to institutioner. Hvor elevernes tilegnelse af folkelig dannelse er knyttet til oplysningsidealer ved GIV, er tilegnelsen af faglige kundskaber forbundet til uddannelsesidealer ved DTA. Det fælles dannelseselement skal ses i et bredt kulturhistorisk perspektiv, da der udviklede sig to danske (ud)dannelsestraditioner op gennem 1800-tallet i opgøret med den klassiske dannelse i Latinskolen. Den ene var den moderne borgerlige dannelse, en uddannelsesdannelse, som i sidste del af 1800-tallet kom til udtryk i det borgerlige og reviderede latinskoleforløb. Dette dannelsesideal vandt efter 1903 kampen om skolen. Den anden var den folkelige dannelse, en oplysningsdannelse, det dannelsesideal, som højskolen stod for, og som fremmede en selvbevidsthed især i bondestanden (Mørch 1995:170). Sven Mørchs begreber pointerer overlapningen ved, at der indgår et dannelseselement i den oplysningstradition, der er blevet fremmet ved oprettelsen af højskoler i det danske land, og at der samtidig indgår et dannelseselement i den uddannelsestradition, der har udviklet sig i de danske folkeskoler og i det formelle uddannelsessystem. Oplysningsdannelsen og uddannelsesdannelsen har som udgangspunkt været knyttet til forskellige klasser og samfundstyper; nemlig hhv. bondestanden og landbosamfundet, eller borgerskabet og et fremvoksende industrisamfund. Begrebet oplysningsdannelse er for mig at se stadig relevant til at betegne, hvorledes elever ved GIV kan tilegne sig almene og pædagogiske kundskaber, mens begrebet uddannelsesdannelse kan karakterisere, hvordan de studerende ved DTA i højere grad kan tilegne sig specialiserede og faglige kundskaber. Korsgaard har pointeret, at tendensen i dag er, Agergaard Idræt som dannelse och uddannelse

14 at den personlige dannelsesform bliver fremtrædende (Korsgaard 1997). Den personlige dannelse sker dog på baggrund af forskellige traditioner, der i dette tilfælde kommer til udtryk ved, at hhv. almen oplysning eller faglige kundskaber indgår i den personlige udvikling af elever ved GIV og DTA. Set i et fremtidsperspektiv er spørgsmålet nu, hvad der vil ske med (ud)dannelsestraditionerne med udviklingen af det såkaldte videns- og kundskabssamfund (Korsgaard 1999). Vil dannelseselementet forsvinde til fordel for en fokusering på formel uddannelse, akademiske kvalifikationer og faglige kompetencer? En del højskolefolk frygter, at den folkelige dannelsestradition ikke kan klare konkurrencen med en række nye uddannelsestiltag. Jørgen Gleerup beskriver eksempelvis, hvorledes højskolebevægelsen og de folkelige dannelsesbegreber er truet i dag af nye uddannelses- og managementbegreber, der fulgte med et uddannelsespolitisk skift til New Public Management i erne (Gleerup 2000:6). Jeg har i en anden sammenhæng sat spørgsmålstegn ved denne diskussion (jf. Agergaard 2004b). Barth inviterer nemlig til en forståelse af, at traditioner ikke i sig selv er en essens, der opstår og dør ud (jf. Shils 1971). Traditioner er heller ikke alene konstruerede diskurser, der kommer til udtryk i festtaler (jf. Hobsbawn & Ranger 1983). Derimod bliver de to kulturelle strømme samtidig videreført og fornyet i flere forskellige former; for det første i materialiserede former i de forskellige rum til idrætsuddannelse ved en højskole og en trænerskole, for det andet i verbaliserede former som beskrevet i denne analyse af diskurser og for det tredje i praktiserede former af de to elevgrupper som kommende ledere og trænere. Noter 1 Efter lottospil blev indført som et supplement til tips i 1988, er tipsmidlernes samlede beløb vokset markant. Efter 1988-loven modtog DIF 45 % af de tipsmidler, der fordeles til idrætsformål, mens DDSG & I og DDGU (nu samlet i DGI) hver fik 21,5 % af andelen til idrætsformål (Ibsen 1995: 45). 2 Institutionsbegrebet anvendes her konkret om de to idrætsuddannelser, samtidig med at institutionerne i en mere abstrakt forstand er repræsentanter for forskellige kulturelle traditioner i det danske idrætsfelt. Skoler er interessante som institutioner, da de samtidig formidler og fornyr viden (Liedman 2000: 214f). 3 Under mit feltarbejde diskuterede højskolelærerne bl.a., hvordan de skulle forholde sig til DGI s daværende formand Leif Mikkelsens kritik af gymnastik- og idrætshøjskolerne (bl.a. ved DGI s årsmøde 1999), og om GIV skulle indgå sammen med andre idrætshøjskoler i det, man frygtede ville blive et DGI-styret lederuddannelsesprojekt. GIV har fra efteråret 2001 samarbejdet med DGI om lederuddannelse af op til 40 elever årligt og samtidig forsøgt at fastholde en selvbestemmelse over deres idrætsuddannelse. 4 Handelshøjskolens efteruddannelsescenter har udført undersøgelsen, der består af tre dele: 1. en deltageraktiv projektanalyse af enkelte udviklingsprojekter i DIF, 2. en dialogbaseret forbundsanalyse af den daglige opgavevaretagelse i enkelte specialforbund Agergaard Idræt som dannelse och uddannelse

15 og 3. en telefonbaseret medlemsanalyse ved interviews af DIF s medlemmer tilfældigt udvalgt fra en række idrætter og både fra land og by. 5 Else Trangbæk har dog indsamlet et stort komparativt materiale ved hjælp af spørgeguides og livshistorieinterviews med 16 kvinder om perioden Herunder indgår kvinder, som har været elever ved gymnastikhøjskoler (Ollerup og Snoghøj) og ved Paul Petersens Institut i København samt kvinder, som har været deltagere ved OL (Trangbæk 2002). Undersøgelsen viser betydningen af tre forskellige socialisationsarenaer, hvor det primære fokus var hhv. dannelse, uddannelse og træning. 6 Foucault præsenterer bl.a. i bogen Ordene og tingene sin forskningsmetode som vidensarkæologi (Foucault 1966/99). Vidensarkæologien er rettet mod at udforske forskellige procedurer for produktionen af diskurser, som konstituerer forskellige vidensfelter bl.a. historie, psykoanalyse og etnologi (ibid: 424f). 7 Genealogi er en historisk udforskningsmetode, der er inspireret af Nietzsches anvendelse af begreberne Ursprung; oprindelse, Herkunft; herkomst og Enstehung; fremkomst (Foucault 1971/2001: 57-82). 8 GIV stiller det almene krav, at alle elever skal være over 17? år for at kunne starte på et 4-10 måneders højskoleophold. Ved DTA bliver de studerende derimod optaget på en 10 måneders træneruddannelse i et udvalgt hovedfag, indenfor hvilke der er specifikke optagelseskrav. De studerende skal typisk have undervisningserfaringer og trænerkurser i det idrætsfag, de søger optagelse på. 9 Såvel ved GIV som DTA oplever underviserne, at eleverne først og fremmest er optaget af deres idrætslinjer og hovedfag. Det bliver tydeligst artikuleret ved GIV bl.a. i en praksisrapport skrevet af to højskolelærere (Hansen & Thastum 1996). Rapporten sammenstiller højskolelærernes og elevernes opfattelser af idrætsuddannelsen. Eleverne forbinder lederuddannelsen med en dygtiggørelse i deres udvalgte idrætslinjer, mens lærerne giver udtryk for almene dannelsesidealer om, at alle fag er vigtige for lederuddannelsen ved GIV (ibid: 12). Ved DTA fremhæver underviserne også, at de studerende (i højere grad end det er tilfældet) må koble fællesfagsundervisningen til deres hovedfag. 10 De 11 internationale elever ved GIV har på grund af sproget ikke besvaret spørgeskemaet ved skolestart og er derfor ikke medregnet i Tabel 2. Referencer Agergaard, Sine (2004a) At videreføre traditionerne. En etnografisk komparativ analyse af to danske idrætsuddannelser for folkelige ledere og elitetrænere. Frederiksberg: Multivers. Agergaard, Sine (2004b) Folkelighed; fra beskyttet diskurs til flydende betegner? I: Christensen, M. K. & Wickman, G. (eds): Krop, Kompetence og andre ørehængere. Aktuelle begreber inden for pædagogik og sundhed. København: FADL s forlag. p Agergaard Idræt som dannelse och uddannelse

16 Barth, Fredrik (1989) The Analysis of Culture in Complex Societies. Ethnos nr. 3-4: Barth, Fredrik (1993) Balinese Worlds. Chicago and London: The University of Chicago Press. Berggren, F., Ibsen, B & Jespersen, E. (1987a) Instruktøruddannelse og instruktørarbejde i folkelig idræt. Midtvejsrapport. Vejle: DDGU. Berggren, F., Ibsen, B & Jespersen, E. (1987b) Idrættens Trækfugle. Instruktøruddannelse og instruktørarbejde i folkelig idræt. København: DHL. Berggren, F., Ibsen, B & Jespersen, E. (1989) Fra folkeoplysning til foreningsforståelse. Om uddannelse i De Danske Gymnastik og Idrætsforeninger. Idrætshistorisk Årbog 5: Bourdieu, Pierre (1977) Outline of a Theory of Practice. Cambridge University Press. Bourdieu, Pierre (1997) Men hvem skabte skaberne? Interviews og forelæsninger. København: Akademisk Forlag. Ehlers, Søren (ed) (1997) Den foranderlige folkehøjskole. Kompetenceudvikling i en ny tid. København: Udgivet af Foreningen for Folkehøjskoler. Foucault, Michel (1966/99) Ordene og Tingene. En arkæologisk undersøgelse af videnskaberne om mennesket. København: Samlerens Bogklub. Foucault, Michel (1969/2002) The Archaeology of Knowledge. London/New York: Routledge. Foucault, Michel (1971/2001) Talens Forfatning. Forelæsningsrappport: Viljen til viden, Nietzsche genalogien, historien. København: Hans Reitzels Forlag. Gleerup, Jørgen (2000) Fra beskyttet diskurs til krydspres højskolen ved en korsvej? Arbejdspapir nr. 19. Forskningsprojektet: Voksenuddannelse, folkeoplysning og demokrati. København: Danmarks Lærerhøjskole. Hansen, Børge & Thastum, Morten (1996) De enkelte fags betydning for lederuddannelsen, Praksisrapport kompetenceprojekt. Gymnastik og Idrætshøjskolen ved Viborg. Hansen, Jørn (1994) Fusioner Danske Gymnastik og Idrætsforeninger Danmarks Idræts-Forbund. Et historisk essay. Idrætshistorisk Årbog 10: Hemmingsen, Mogens (1997) Personlig og samfundsmæssig kompetence. I: Ehlers, S. (ed): Den foranderlige folkehøjskole, kompetenceudvikling i en ny tid. København: Foreningen for Folkehøjskoler. p Hobsbawn, Eric & Ranger, Terence (eds) (1983) The Invention of Tradition. Cambridge: Cambridge University Press. Ibsen, Bjarne (1995) Tipsloven. I: Trangbæk, E. (et al): Dansk Idrætsliv. Bind II. Velfærd og Fritid. Brøndby: Danmarks Idræts-Forbund. p Ibsen, Bjarne (2002) En eller flere idrætsorganisationer hvorfor forskelle mellem de nordiske lande? I: Eichberg, H. & Vestergaard Madsen, B. (eds): Idrættens Enhed og Mangfoldighed. Århus: Forlaget Klim. p Ketelsen, Poul (1989) Udviklingen i instruktør- og lederuddannelsen indenfor DDSG & I. Idrætshistorisk Årbog 5: Agergaard Idræt som dannelse och uddannelse

17 Korsgaard, Ove (1982/97) Kampen om Kroppen. Dansk idræts historie gennem 200 år. København: Gyldendal. Korsgaard, Ove (1997) Kampen om Lyset. Dansk voksenoplysning gennem 500 år. København: Gyldendal. Korsgaard, Ove (1999) Kundskaps-kapløbet. Uddannelse i videnssamfundet. København: Gyldendal. Liedman, Sven-Eric (2000) I skyggen af fremtiden. Modernitetens idehistorie. København: Gads forlag. Molin, Jan (1996) Kærlighed og Konsensus. Handelshøjskolens Efteruddannelsescenter/DIF. Mørch, Sven (1995) Individualisering, dannelse og uddannelse. I: Jacobsen, J. C. (ed): Spor: en antologi om almendannelse. Vejle: Kroghs Forlag A/S. p Shils, Edward (1971) Tradition. Comparative Studies in Society and History 13: Thomsen, Jens Peter Frølund (2000) Diskursanalyse. I: Andersen, H. & Kaspersen, L. B. (eds): Moderne og Klassisk Samfundsteori. (2. udg.) København: Hans Reitzels Forlag. p Trangbæk, Else (2002) Livshistoriske fortællinger om dannelse, uddannelse og træning. I: Christensen, Mette K. (ed): Aldring og bevægelse i Idræt. Århus: Forlaget Klim. p Trangbæk, Else et al (1995) Dansk Idrætsliv. Bind 1: Den moderne idræts gennembrud , Bind 2: Velfærd og Fritid Brøndby: Danmarks Idræts-Forbund. Whyte, Susan R. (1994) Diskurser om defekte kroppe. Tidsskriftet Antropologi 29: Worm, Ole (1989) De danske Gymnastik og Idrætshøjskoler. Idrætshistorisk Årbog 5: Wuthnow, Robert (1989) Communities of Discourse, Ideology and Social Structure in the Reformation, the Enlightenment and European Socialism. Cambridge/Massachusetts/London: Harvard University Press. Åkerstrøm Andersen, Niels (1999) Diskursive analysestrategier. Nyt fra Samfundsvidenskaberne, København. Agergaard Idræt som dannelse och uddannelse

STRUKTUR OG AGENCY I DET DANSKE IDRÆTSFELT. Sine Agergaard

STRUKTUR OG AGENCY I DET DANSKE IDRÆTSFELT. Sine Agergaard STRUKTUR OG AGENCY I DET DANSKE IDRÆTSFELT Sine Agergaard Forord Ved seminarer og morgenmøder på Center for Kulturforskning går diskussionen om faglige og private forhold ofte livligt. For nylig drejede

Læs mere

Idrætspolitik kan den gøre en forskel?

Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Bjarne Ibsen Professor og centerleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker,

Læs mere

Frivilliges behov og motivation for uddannelse

Frivilliges behov og motivation for uddannelse Frivilliges behov og motivation for uddannelse Henriette Bjerrum, Vejen 31. maj 2012 Foto: Colourbox Dagens program Brændende platform for uddannelseskulturen i idrætsforeninger? Stærk uddannelsestradition

Læs mere

Der sker udvikling og formidling af sportsvidenskab om talentrekruttering, talentidentifikation

Der sker udvikling og formidling af sportsvidenskab om talentrekruttering, talentidentifikation 1. juli 2013 Notat om rolle- og ansvarsfordeling mellem Danmarks Idrætsforbund, specialforbund og Team Danmark vedr. talentrekruttering, -identifikation og - udvikling. 1. Indledning og baggrund International

Læs mere

DIF OG TEAM DANMARKS ELITETRÆNER UDDANNELSE

DIF OG TEAM DANMARKS ELITETRÆNER UDDANNELSE Idrættens Træner Akademi DIF OG TEAM DANMARKS ELITETRÆNER UDDANNELSE Bliv en bedre og mere målrettet træner. Lær at optimere dine idrætsudøveres præstation og få viden om, hvordan du udvikler elite- og

Læs mere

Frivillighed i Dansk Svømmeunion

Frivillighed i Dansk Svømmeunion Frivillighed i Dansk Svømmeunion Baseret på den hidtil største undersøgelse af frivilligt arbejde i danske idrætsforeninger foretaget af Syddansk Universitet og Idrættens Analyseinstitut for Danmarks Idræts-Forbund

Læs mere

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden At satse på det enestående og samtidig sikre bredden Oplæg ved Kulturpolitikken efter kommunalreformen 10. 11. september 2007 Else Trangbæk, professor, institutleder Mit personlige udgangspunkt -gymnasten

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Nye stier i den kommunale idrætspolitik Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger

Læs mere

Kvinder på toppen. om kvinder, idræt og ledelse. Sammenfatning af delrapport 1, 2 og 3

Kvinder på toppen. om kvinder, idræt og ledelse. Sammenfatning af delrapport 1, 2 og 3 Kvinder på toppen om kvinder, idræt og ledelse Sammenfatning af delrapport 1, 2 og 3 Gertrud Pfister i samarbejde med Laila Ottesen og Ulla Habermann Kvinder på toppen om kvinder, idræt og ledelse Sammenfatning

Læs mere

.er der hul igennem!

.er der hul igennem! .er der hul igennem! Idræt mellem forening og forretning Torben Bundgaard Chefkonsulent Danmarks Idræts-Forbund Synspunkt: Fremtidens forbund og foreninger er ikke nogen, der kommer det er nogen vi skaber!

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Stillings- og personprofil Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Kort om Danmarks Idrætsforbund Danmarks Idrætsforbund (DIF) er en organisation, der har eksisteret i mere end 100 år. DIF er en sammenslutning

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

DGI Leder- og Foreningsudvikling

DGI Leder- og Foreningsudvikling Undervisningsplatform for Fremtidens Idrætsleder 2014 2016 Formål for Fremtidens Idrætsleder Fremtidens Idrætsleder og det samlede højskoleophold har til hensigt: At skabe potentielle unge idræts-/foreningsledere

Læs mere

Institutionen er oprettet ved Aalborg Byråds beslutning på mødet den 13. august 2001, og dens navn er Elitesport Aalborg.

Institutionen er oprettet ved Aalborg Byråds beslutning på mødet den 13. august 2001, og dens navn er Elitesport Aalborg. 1 Elitesport Aalborg 1 Institutionen er oprettet ved Aalborg Byråds beslutning på mødet den 13. august 2001, og dens navn er Elitesport Aalborg. 2 Institutionens formål er: at styrke og vedligeholde talentudvikling

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt Idræt med børn - for børnenes skyld 10 bud på bedre børneidræt Vi vil være bedre; og vi har lagt en plan Idræt er danske børns vigtigste fritidsaktivitet. Ni ud af ti danske børn under 12 år er medlem

Læs mere

Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset

Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset Indledning og baggrund Dette værdisæt indeholder værdier for talentudviklingen i Danmark med en række tilknyttede handlingsanvisninger, samt definitioner

Læs mere

KFUMs Idrætsforbund: Ide og virksomhed. Peter Tofts Vej 21-6000 Kolding www.kfumid.dk kfumid@kfumid.dk

KFUMs Idrætsforbund: Ide og virksomhed. Peter Tofts Vej 21-6000 Kolding www.kfumid.dk kfumid@kfumid.dk KFUMs Idrætsforbund: Ide og virksomhed Peter Tofts Vej 21-6000 Kolding kfumid@kfumid.dk Det her står vi for: Alle dur alle kan være med! Den som bliver medlem i KFUMs Idrætsforbund skal kunne udvikles

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

I handlingsplanen for 2010-2012 lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning

I handlingsplanen for 2010-2012 lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning Titel Samværets betydning på højskolen Relation til s Handlingsplan (Mål og indsatsområde) I handlingsplanen for -2012 lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Vedtægter. for. Den selvejende institution GERLEV IDRÆTSHØJSKOLE

Vedtægter. for. Den selvejende institution GERLEV IDRÆTSHØJSKOLE Vedtægter for Den selvejende institution GERLEV IDRÆTSHØJSKOLE 2 1 - Hjemsted og formål Gerlev Idrætshøjskole er en uafhængig selvejende institution med hjemsted i Gerlev, Slagelse Kommune. Institutionen

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om Kolde kendsgerninger om unge og fodbold Her kan du finde hurtige genveje til den store mængde af dokumentation om unges bevæggrunde for at til og fravælge fodbold og idræt i det hele taget. Tekst: Mads

Læs mere

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Nærvær, opmærksomhed, mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Kan mindfulness være med til at skabe nærvær og opmærksomhed i skolen? Kan det bruges

Læs mere

Børns idrætsdeltagelse i København

Børns idrætsdeltagelse i København Børns idrætsdeltagelse i København Bjarne Ibsen Institut for Forskning i Idræt og Folkelig Oplysning (IFO) August 2003 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Hvilke idrætsaktiviteter går børnene til?... 13

Læs mere

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006 Projekttitel Dato:26-01-2007 Samarbejdsprojekt mellem Gerlev Idrætshøjskole og CVU Sjælland om udvikling af en model for uddannelsessamarbejde mellem højskoler og CVU er. Pulje 1 / pulje 2 Pulje 1 Ansøgende

Læs mere

Idræt & Jura. Nyt Juridisk Forlag

Idræt & Jura. Nyt Juridisk Forlag Idræt & Jura Nyt Juridisk Forlag Bogen»Idræt & Jura«er en samlet fremstilling af idrætsjuraen i Danmark. Bogen er udarbejdet til brug for undervisningen i faget idrætsjura ved idrætsuddannelsen på Aarhus

Læs mere

Coalitions and policy coordination

Coalitions and policy coordination Coalitions and policy coordination This page intentionally left blank Mikkel Mailand Coalitions and policy coordination Revision and impact of the European Employment Strategy DJØF Publishing Copenhagen

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Information om IDRÆTSklasserne på Brøndbyvester Skole

Information om IDRÆTSklasserne på Brøndbyvester Skole Information om IDRÆTSklasserne på Brøndbyvester Skole Principper for idrætsklasserne Idrætsklasserne på Brøndbyvester Skole er et tilbud om at kombinere uddannelse og talentidræt. Dette tiltag har til

Læs mere

Som meddelt i indkaldelse af 13. august afholder Dansk Arbejder Idrætsforbund sin 41. kongres lørdag, den 15. november i Idrættens Hus i Brøndby.

Som meddelt i indkaldelse af 13. august afholder Dansk Arbejder Idrætsforbund sin 41. kongres lørdag, den 15. november i Idrættens Hus i Brøndby. Forbundsledelsen 9. oktober 2014 Til regioner og foreninger DAI's 41. kongres 15. november 2014 i Brøndby Som meddelt i indkaldelse af 13. august afholder Dansk Arbejder Idrætsforbund sin 41. kongres lørdag,

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Faciliteter og frivillighed

Faciliteter og frivillighed Faciliteter og frivillighed Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Forsamles og forenes om idræt Foreningsfrihed og forsamlingsfrihed

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Information om IDRÆTSklasserne på Brøndbyvester Skole

Information om IDRÆTSklasserne på Brøndbyvester Skole Information om IDRÆTSklasserne på Brøndbyvester Skole Principper for idrætsklasserne Idrætsklasserne på Brøndbyvester Skole er et tilbud om at kombinere uddannelse og talentidræt. Dette tiltag har til

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

DHF trænerlinje foråret 2015 Et tilbud til trænere fra ca. 17 år. Idrætshøjskolen Aarhus 15. maj 17. maj 2015. Instruktører:

DHF trænerlinje foråret 2015 Et tilbud til trænere fra ca. 17 år. Idrætshøjskolen Aarhus 15. maj 17. maj 2015. Instruktører: TRÆNERKURSUS DHF trænerlinje foråret 2015 Et tilbud til trænere fra ca. 17 år Idrætshøjskolen Aarhus 15. maj 17. maj 2015 Instruktører: Nicolej Krickau, Casper Brunsgaard Jensen, Martin Hjortshøj, Peder

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Bilag 1. Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Projektbeskrivelse for et forsknings- og udviklingsprojekt. Bjarne Ibsen, Professor og centerleder. Center for forskning i Idræt, Sundhed

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Eliteidræt og uddannelse. For Team Danmark og øvrige eliteidrætselever. Virum Gymnasium. Vi rummer mere... VG - Elite Idræt

Eliteidræt og uddannelse. For Team Danmark og øvrige eliteidrætselever. Virum Gymnasium. Vi rummer mere... VG - Elite Idræt Malene Degn på vej mod VM sølv på MT B Eliteidræt og uddannelse For Team Danmark og øvrige eliteidrætselever Virum Gymnasium Vi rummer mere... 1 Forord til Elite og udannelse Team Danmark ordningen for

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Danmarks Rulleskøjte Union. Træneruddannelser Fitness & speedskating

Danmarks Rulleskøjte Union. Træneruddannelser Fitness & speedskating Danmarks Rulleskøjte Union Træneruddannelser Fitness & speedskating Niveau I Niveau II Kursusstart efterår 2010 Information Idrætsudøvere - uanset alder og niveau stiller krav om et højt fagligt niveau

Læs mere

Aftale om talentklasser i idræt

Aftale om talentklasser i idræt Den 20. november 2012 Aarhus Kommune i Aarhus Kommune Pædagogik og Integration Grøndalsvej 2 Postboks 4069 8260 Viby J 1. Aftalens parter og indhold Denne aftale om talentklasser i idræt er indgået mellem

Læs mere

Rammeaftale. mellem. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Team Danmark (TD) 1. Parterne

Rammeaftale. mellem. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Team Danmark (TD) 1. Parterne Rammeaftale mellem Danmarks Idræts-Forbund (DIF) og Team Danmark (TD) 1. Parterne Danmarks Idræts-Forbund er en sammenslutning af danske idrætsorganisationer og har til formål at virke for fremme af dansk

Læs mere

Velfærdssamfundet under afvikling?

Velfærdssamfundet under afvikling? Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution VUC Skive-Viborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Samfundsfag C Line Lee Horster vdh7sac Oversigt

Læs mere

Evidens i socialpædagogisk arbejde

Evidens i socialpædagogisk arbejde Evidens i socialpædagogisk arbejde Om virkningen af den pædagogiske indsats Om Evidens og socialpædagogik Evidens på feltets præmisser en dugfrisk illustration fra forskning i det socialpædagogiske felt

Læs mere

De blinde vinkler i fitnesscentre og foreninger tanker om breddeidrættens kommercialisering

De blinde vinkler i fitnesscentre og foreninger tanker om breddeidrættens kommercialisering tanker om breddeidrættens kommercialisering Oplæg på Idrættens største udfordringer II, 30. maj, 2012. tanker om breddeidrættens kommercialisering 1. Fitnesskulturens logik og historie - den individuelle

Læs mere

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen

Læs mere

Avisens rolle i idrætten? En del af festen? En kritisk iagttager?

Avisens rolle i idrætten? En del af festen? En kritisk iagttager? Avisens rolle i idrætten? En del af festen? En kritisk iagttager? Lige om lidt bryder Giro-feberen så for alvor ud og det hele er i fuld gang. Jeg håber i den forbindelse, at det sure mindretal af mennesker,

Læs mere

Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004

Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004 Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004 Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Se analyserne i Boje, T. og Ibsen, B. (2006): Frivillighed

Læs mere

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn?

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? v/, lektor, Ph.D. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Temaer

Læs mere

Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn!

Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn! Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn! Danmarks Idræts-Forbund Stil skarpt på klubbernes vigtigste råstof: Børnene. Kvalitet er nøgleordet Børnene Konkurrencen er hård Tilbud til børn er der

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Artiklen viser med udgangspunkt

Læs mere

Foto: Andreas Merrald

Foto: Andreas Merrald Foto: Andreas Merrald DIF Diplomtræner NÅR DU VIL VÆRE BLANDT DE BEDSTE DIF Diplomtræner er for dig, der ikke bare vil træne de bedste atleter, men som også selv har en ambition om at være med i eliten

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

15. maj 2015 FM2015/61 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

15. maj 2015 FM2015/61 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges til at undersøge muligheder for at etablere en idrætshøjskole

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

MANGFOLDIGHED I TRÆNERGERNINGEN

MANGFOLDIGHED I TRÆNERGERNINGEN MANGFOLDIGHED I TRÆNERGERNINGEN - EN UNDERSØGELSELSE AF FIRE SPECIALFORBUNDS TRÆNERUDDANNELSER I ET KØNSPERSPEKTIV Michael Fester 2014 Titel Mangfoldighed i trænergerningen En undersøgelse af fire specialforbunds

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

HHX ELITESPORT HHX - KOMBINER SPORT OG UDDANNELSE WWW.HHXAALBORG.DK FOR DIG, DER DYRKER SPORT PÅ ELITENIVEAU

HHX ELITESPORT HHX - KOMBINER SPORT OG UDDANNELSE WWW.HHXAALBORG.DK FOR DIG, DER DYRKER SPORT PÅ ELITENIVEAU HHX ELITESPORT HHX - KOMBINER SPORT OG UDDANNELSE FOR DIG, DER DYRKER SPORT PÅ ELITENIVEAU WWW.HHXAALBORG.DK KOMBINER SPORT OG UDDANNELSE ELITESPORT PÅ HANDELSGYMNASIET På Handelsgymnasiet Aalborg kan

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Nye udfordringer for ungdomsuddannelserne - ungdomsuddannelsernes tilbud til unge med særlige behov.

Nye udfordringer for ungdomsuddannelserne - ungdomsuddannelsernes tilbud til unge med særlige behov. Nye udfordringer for ungdomsuddannelserne - ungdomsuddannelsernes tilbud til unge med særlige behov. Pia Melchior Petersen Med implementeringen af den nye Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlig behov,

Læs mere

Tilbud til dig, som har talent og viljen til at blive en af de bedste. Afprøv dit talent og ambitioner på eliteniveau. www.holstebroelitesport.

Tilbud til dig, som har talent og viljen til at blive en af de bedste. Afprøv dit talent og ambitioner på eliteniveau. www.holstebroelitesport. Tilbud til dig, som har talent og viljen til at blive en af de bedste. Afprøv dit talent og ambitioner på eliteniveau. www.holstebroelitesport.dk Baggrund for elitesamarbejde www.holstebroelitesport.dk

Læs mere

SommerCamp 2011. Sommerhøjskole med støtte fra Integrationsministeriet

SommerCamp 2011. Sommerhøjskole med støtte fra Integrationsministeriet SommerCamp 2011 Sommerhøjskole med støtte fra Integrationsministeriet 1 SommerCamp 3 ugers højskole for 1.500 kr. Er du ung og har anden etnisk baggrund end dansk, giver Integrationsministeriet støtte

Læs mere

Referat af Generalforsamling i Pædagogisk Filosofisk Forening lørdag den 8. november 2014

Referat af Generalforsamling i Pædagogisk Filosofisk Forening lørdag den 8. november 2014 Referat af Generalforsamling i Pædagogisk Filosofisk Forening lørdag den 8. november 2014 Deltagere: 22 personer (inklusiv siddende bestyrelse) var mødt op til generalforsamlingen. Dagsorden: 1. Valg af

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

SommerCamp 2015. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler

SommerCamp 2015. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler SommerCamp 2015 Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler 1 2 SommerCamp 3 ugers højskole for 1.500 kr. 3 gode grunde til at tage på SommerCamp Studieforberedelse Vejledning Fællesskab 3 højskoler

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Offentlig støtte til idrætsaktiviteter

Offentlig støtte til idrætsaktiviteter Offentlig støtte til idrætsaktiviteter Danmarks Idræts-Forbund gør det nemmere for dig Danmarks Idræts-Forbund har udarbejdet denne vejledning for at gøre det nemmere for de lokale idrætsforeninger at

Læs mere

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion ÆLDREIDRÆT i foreningen livsglæde samvær motion Forord Uge 17 i foråret 2005 blev der gennemført en landsdækkende kampagne "Gang i ældre". Kampagnens formål var at få flere ældre over 60 år til at motionere

Læs mere

Vejledning - Centralt ForeningsRegister

Vejledning - Centralt ForeningsRegister Vejledning - Centralt ForeningsRegister A) FORENINGER For at være en del af CFR skal foreningerne opfylde alle nedenstående kriterier: Have formuleret et (idrætsligt) formål med foreningsdannelsen, som

Læs mere

SommerCamp 2014. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler

SommerCamp 2014. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler SommerCamp 2014 Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler 1 SommerCamp 3 ugers højskole for 1.500 kr. 3 gode grunde til at tage på SommerCamp Studieforberedelse Vejledning Fællesskab 3 højskoler afholder

Læs mere

Hvad gør ny vin ved gamle flasker? Foreningsudvikling og social kapital

Hvad gør ny vin ved gamle flasker? Foreningsudvikling og social kapital Hvad gør ny vin ved gamle flasker? Foreningsudvikling og social kapital Oplæg ved konferencen Ny vin på gamle flasker Torsdag den 2. maj 2013 på Syddansk Universitet (e-mail: kosterlund@health.sdu.dk)

Læs mere