CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING

Transkript

1 CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING ÅRSBERETNING

2 Udgiver: Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet Tryk: J & R Frydenberg a/s, København CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING, AARHUS UNIVERSITET Nobelparken, bygning 1453 Jens Chr. Skous Vej Århus C Tlf.: crf@crf.au.dk

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Året der gik...5 Igangværende og afsluttede forskningsprojekter...7 Ph.d.-projekter STOF tidsskrift for stofmisbrugsområdet Undervisning og formidling...37 Nationalt og internationalt udvalgsarbejde...43 Redaktionsarbejde Konferencer...48 Papers præsenteret ved symposier m.v Publikationer...59 Centrets medarbejdere

4

5 Å R E T D E R G I K 2007 blev atter engang et år, hvor centret ekspanderede på en række områder. Vi nåede op på 34 ansatte, hvoraf fire var lektorer og fem adjunkter. På et tidspunkt var der 12 ph.d.-projekter i gang. Én af disse modtog sin ph.d.- grad i 2007, én i februar 2008, mens to har afleveret deres ph.d. afhandling i starten af Også produktionsmæssigt blev der sat rekorder. Centret har de seneste par år bevidst gået efter en mere international profil indebærende mere internationalt samarbejde og flere publikationer i internationale tidsskrifter med peer review. I 2007 blev det således til 18 artikler i engelsksprogede tidsskrifter med peer review, hvilket er det foreløbigt højeste antal i centrets historie (10 artikler i 2005 og 10 i 2006). Dertil kommer dansksprogede videnskabelige artikler/bidrag (14), hvoraf en del er peer reviewed; 33 artikler af mere formidlende karakter og endelig 4 videnskabelige rapporter. Af andre internationale aktiviteter kan nævnes, at CRF i 2007 i samarbejde med universiteterne i Middlesex og Ljubljana samt Amadeo Avogadro universitetet i Piemonte, Italien, er påbegyndt et EUfinansieret arbejde med at udvikle en europæisk master i rusmidler til 120 ECTS point (kandidatuddannelse). Derudover har vi i 2007 afholdt to seminarer med udenlandske forskere, og vi har vedligeholdt vores gode samarbejde med universitetet i Lund, Ghent University, Nordiskt Center för alkohol- och drogforskning (NAD) og EWODOR (the European Working Group on Drugs Oriented Research). Nationalt har vi i 2007 igen haft et godt samarbejde med Sociologisk Institut, Institut for Psykologi og Institut for Antropologi, alle Københavns Universitet. Samarbejdet med Statens Institut for Folkesundhed/SIF (nu Syddansk Universitet) er blevet udvidet til udover at inkludere en fælles formidlingsdag nu også tæller en fælles ph.d.-studerende. Også i 2007 blev der gennemført to forløb med tværfaget Rusmidler og det moderne samfund. Godt 30 studerende gennemførte forløbene, og dette fortsætter i I det hele taget er der intet, der tyder på, at aktiviteterne bliver færre i 2008, og vi forsøger derfor også at finde større og mere egnede lokaler i København. Intet ser således endnu ud til at have nået sin øvre grænse, og vi håber da også på at kunne byde to-tre nye ph.d.-studerende velkommen på centret i 2008 og forhåbentligt også igangsættelse af en række nye spændende forskningsprojekter. Mads Uffe Pedersen Centerleder 5

6

7 Igangværende og afsluttede forskningsprojekter Kvinder, stofmisbrug og behandling Helle Vibeke Dahl De overordnede formål med dette projekt er for det første at producere et samlet overblik over den viden, de perspektiver og erfaringer, der foreligger om stofmisbrugende kvinders særlige vilkår, specifikke problemer og behandlingsbehov. For det andet og med udgangspunkt i en analyse af livshistorieinterview med kvindelige stofmisbrugere at sætte fokus på deres erfaringer og oplevede hjælpe- og behandlingsbehov. Der er foretaget løbende litteraturstudie af den tilgængelige internationale og nationale og overvejende kvantitativt producerede forskningslitteratur, herunder hvilke indsatsområder og tilbud der fra en evidensbaseret forskningstilgang menes at være relevant at satse på i forhold til behandling af kvinder. Denne forskningstilgang tager imidlertid kun sjældent forbehold for de konkrete nationale narkotikapolitiske og socialpolitisk kontekster, som undersøgelserne er foretaget i. Formålet med den følgende del af studiet er derfor at sætte fokus på kvinders stofbrug/ misbrug og behandlingssystemets udvikling i Danmark specifikt med vægt på perioden 1960 erne og frem til i dag. Udover en beskrivelse og analyse af de strukturelle, samfundsmæssige og politiske faktorer, der har gjort sig gældende vedrørende såvel rusmiddelbrug generelt som misbrug af illegale stoffer samt på udviklingen på behandlingsområdet, vil det med grundlag i interview med professionelle og livshistorieinterview med kvinder, som har benyttet behandlingssystemets tilbud gennem denne periode, blive diskuteret, hvorvidt samfundsinterventionernes karakter forholder sig til køn og kønsspecifikke problematikker og om det anses for at have særlig relevans. Undersøgelsens bagvedliggende forskningsspørgsmål retter sig således ikke alene mod kvinderne selv, deres sociale baggrund, misbrug, fysiske og psykiske helbred, men også mod de samfundsstrukturer og relationer de indgår i det være sig som kvinder og stofmisbrugere; som klienter og aktører i behandlingssystemet og som aktører i samspillet med andre individer og grupper af individer, herunder mandlige partnere, familie og ikke mindst børn. Spørgsmålene er således i ligeså høj grad rettet mod den omverden, som kvinderne er del af, samt mod de til forskellige tider fremherskende forestillinger om kvinder, stofbrug og behandling. 7

8 Graviditet, misbrug og behandling Helle Vibeke Dahl & Dorte Hecksher Den i 2006 iværksatte undersøgelse afsluttedes sommeren 2007 med rapporten Gravide og misbrug - belyst ud fra kvindernes perspektiv: Analyse af 26 livs- og behandlingshistorieinterview. Rapporten baserer sig på et kvalitativt studie med udgangspunkt i interview med kvinder, hvis misbrug af alkohol og stoffer i forbindelse med eller forud for deres graviditet udløste en indsats af mere og mindre intensiv karakter, overvejende i form af særlige støtte- og sociale tiltag og deciderede behandlingstilbud. Formålet var at besvare følgende overordnede spørgsmål: Hvordan går det kvinder, der har et misbrug i forbindelse med graviditet? Hvilke behandlingstilbud modtager de, og hvordan oplever de tilbud, ydelser og indsats? Hvad kendetegner de enkelte kvinders behandlingsforløb, og hvilke generelle forløbstyper kan udledes? Hensigten var derudover at belyse, hvad der kendetegner centrale problemstillinger og dilemmaer set fra kvindernes perspektiv. Undersøgelsesgruppens generelle profil vedrørende perioden omkring graviditeten svarer i store træk til den viden, vi har fra danske og internationale undersøgelser om kvinder med problematisk eller afhængighedsbaseret misbrug. Således var der en overvægt af kvinder, hvis fysiske helbred, herunder deres ernæringstilstand, var ringe, da de blev gravide, og en del, hvis psykiske tilstand var belastet af problemer så som depression, angst og selvmordstanker. Socialt kan gruppen kendetegnes ved lav uddannelsesgrad, overførelsesindkomst som økonomisk grundlag og svagt socialt netværk. Ligeledes har manges opvækst i betydeligt omfang været præget af forældres fysiske og psykiske sygdomme og/eller misbrug, og selv har de påbegyndt misbrugsbanen i en ung alder. De fleste var i ustabile parforhold, nogle i et voldeligt forhold, da de blev gravide. Størsteparten af de biologiske fædre var misbrugere og har ingen eller kun ustabil kontakt til barnet efter fødslen. Fra myndigheder og professionelt hold anses tidlig kontakt og hermed tidlig intervention i forhold til gravide med misbrugsproblemer for at være afgørende først og fremmest af hensyn til fosterets sundhed og tilstand. De fleste graviditeter blandt denne gruppe kvinder var uplanlagte, og en del blev først opdaget hen imod tredje måned eller senere. På trods af den socialt og misbrugsmæssigt belastede situation, som mange af kvinderne befandt sig i, var beslutningen om at fuldføre graviditeten desuden truffet før første kontakt med læge eller jordemoder. Graviditeten/at få barn/blive mor er i udstrakt grad blevet betragtet som en reel og velkommen anledning til 8

9 at ændre livsstil, inklusive ændringer i rusmiddelforbruget, og hermed skabe sig en stabil tilværelse. Med denne motivation som udgangspunkt samt forskellige former for behandling samt lang- og kortvarige støtteforanstaltninger har de fleste deltagere i undersøgelsen helt eller delvist fået fod på en ikke-misbrugende tilværelse. På baggrund af kvindernes beretninger og erfaringer med de tilbud, de har modtaget under graviditeten, udledtes tre overordnede typer: 1) ambulante tilbud baseret på kontrol af kvindens stof- og alkoholforbrug, 2) ambulante tilbud iværksat med henblik på at støtte og forberede kvinden på forældrerollen og 3) døgnbehandling Selvom kvinderne i dette studie generelt har været interesserede at modtage hjælp og støtte, er det ikke ualmindeligt, at de er indgået i tilbuddene med en vis ambivalens. Dette bunder blandt andet i frygten for, at barnet og/eller eventuelle andre hjemmeboende børn vil blive fjernet; frygten for og/eller tidligere oplevelser med at blive mødt med negative holdninger fra professionelt hold samt frygten for/eller tidligere erfaringer med ikke at blive inddraget i behandlingsplaner og beslutninger, herunder i planer om fremtidige interventioner. Youth, Drugs and Alcohol (YODA) Jakob Demant Projektet Youth, Drugs and Alcohol (YODA), er et forskningsprojekt under ledelse af professor Margaretha Järvinen, Sociologisk Institut, Københavns Universitet og SFI. Projektgruppen består af professor Margaretha Järvinen, adjunkt Jakob Demant, Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet, forsker Jeanette Østergaard, SFI og videnskabelig assistent Signe Ravn, Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet. Desuden er flere praktikanter og studenter tilknyttet projektet. Projektet finansieres af Rockwoolfonden og løber fra 1. marts 2008 til december Projektet har til hensigt at undersøge unge danskeres stofbrug, bl.a. i forhold til udbredelse, holdninger og kendskab til stoffer. Projektet kombinerer kvantitative og kvalitative metoder, idet der dels gennemføres to repræsentative spørgeskemaundersøgelser, en selvstændig fokusgruppeundersøgelse samt en klubundersøgelse. Projektet er i sin opstart. I øjeblikket gennemføres første del af den selvstændige fokusgruppeundersøgelse samt forberedende arbejde til de to spørgeskemaundersøgelser. 9

10 Alkohol og fodbold Karen Elmeland Alkohol (her tænkes primært på øl) har traditionelt haft en central plads i fodboldkulturen, siden fodbold blev en folkesport i begyndelsen af tallet. Forskningen i alkohols betydning i relation til fodbold har primært været centreret omkring supporterkulturen og har således mest interesseret sig for dens forhold til vold og hooliganisme, hvor alkoholforbrug og beruselse er et væsentligt delelement. I dette projekt ses især på følgende: 1) Hvilken betydning har alkoholforbrug for forskellige tilskuergruppers deltagelse og oplevelse af en fodboldkamp? 2) Forskellige aktørers syn på alkohols rolle i fodboldverdenen, herunder klubledelser, fanklubber, politi mm. 3) Skiller de mere rabiate supporters sig ud fra den almindelige fankultur og i så fald hvorledes? Projektet er baseret på kvalitative metoder: Observationsstudier, interview mv., og forventes afrapporteret efteråret Udskænkningssteder i Danmark kultur og praksis Karen Elmeland I 2002 blev det i regi af Nordiska Nämnden för Alkohol- och Drogforskning (NAD) besluttet at iværksætte et fællesnordisk komparativt forskningsprojekt vedr. offentlig og foreningsbaseret udskænkningspraksis og kultur i de enkelte nordiske lande. På trods af at antallet af offentlige udskænkningssteder er steget markant gennem de sidste år i alle de nordiske lande, er der kun meget begrænset samfundsvidenskabelig forskning her, der belyser såvel den lovgivningsmæssige regulering af bevillings- og udskænkningspraksis generelt, som drikkekultur, adfærdsnormer og den sociale funktion mere specifikt i relation til de forskellige typer af udskænkningssteder. Det tilstræbes, at forskningsprojekterne i de enkelte nordiske lande som udgangspunkt centreres omkring tre del-basiselementer: 1) Udskænkningsstedets historiske udvikling. 10

11 2) Den lovgivningsmæssige regulering af bevillings- og udskænkningspraksis. 3) En kvalitativ beskrivelse af forskellige nutidige typer af udskænkningssteder såvel offentlige som foreningsbaserede. Projekterne i Island, Finland og Sverige startede i 2003, mens projekterne i Norge og Danmark først blev iværksat i slutningen af I Danmark har fokus været centreret omkring unge og deres festforbrug herunder forældre-arrangerede fester for unge år samt det universitære og gymnasiale fænomen: Fredagsbarer. Projektet afrapporteres i en NAD-Publication Narkotikapolitik i Danmark med fokus på policy i praksis Vibeke Asmussen Frank Projektet følger udviklingen af den danske narkotikapolitik og lovgivning med særligt fokus på cannabis. Projektet har flere forskellige vinkler: 1) følge udviklingen i dansk narkotikalovgivning, 2) hvilke konsekvenser denne udvikling får i praksis for forskellige grupper, fx cannabisbrugere og cannabisdealere, 3) identificere de dominerende forståelser af cannabis, der ligger til grund for udviklingen i dansk cannabispolitik, og hvilke konsekvenser det kan få for fx stofbrugere. Projektet har bl.a. fulgt lukningen af Pusher Street i Christiania. Følgende publikationer er udkommet som en del af dette projekt: Asmussen, V. (2007): Danish cannabis policy in practice: the closing of 'Pusher Street' and the cannabis market in Copenhagen. In: Fountain, J. & D. J. Korf (eds.): Current issues in drugs and society in Europe. Radcliffe Publishing. Asmussen, V., Jepsen, J. (2007): Dansk narkotika-kontrolpolitik aktuelt og historisk in Pedersen, J. S. (ed): Ret og samfund København: Frydenlund. 11

12 Behandlingsgaranti for indsatte stofmisbrugere en undersøgelse af metadonunderstøttet psykosocial behandling og hashbehandling til stofmisbrugere i danske fængsler Vibeke Asmussen Frank, Helle Vibeke Dahl & Torsten Kolind Center for Rusmiddelforskning har i de senere år gennemført evalueringer af særlige indsatser og behandlingstilbud til stofmisbrugere i danske fængsler, heriblandt kontraktafdelinger og kvindebehandlingsprogrammer i Vestre Fængsel og Horserød Statsfængsel samt udviklet et selvevalueringsredskab til motivationsprogrammer i arresthuse og behandlingsafsnit i fængsler. Nærværende projekt udspringer af de erfaringer, CRF har opsamlet og beskrevet i forbindelse med disse tre projekter. Projektets fokus er implementeringen og udviklingen af tilbud om hashbehandling og metadonbehandling i danske fængsler, som er omfattet af behandlingsgarantien, der trådte i kraft i 1. januar Behandlingstiltagene vil blive belyst ud fra tre perspektiver. Formålet er for det første at undersøge, hvordan behandlingsprogrammerne er organiserede og strukturerede, herunder hvordan rekrutteringen af deltagere til programmerne foregår. For det andet er det hensigten at indhente viden om de relevante aktørers (behandlere, fængselspersonale og indsatte) syn på og erfaringer med behandling i fængselsregi, specifikt den psykosociale indsats i forhold til indsatte i substitutionsbehandling samt hashbehandling. For det tredje vil der være fokus på, hvordan politiske udmeldinger og tiltag på området influerer på hhv. organiserings- og erfaringsniveauet. Projektet startede i maj 2007 og vil forløbe over to år. Data indhentes ved brug af både kvantitative og kvalitative metoder Den kvalitative del af undersøgelsen foregår i to åbne og to lukkede fængsler og består i kvalitative interviews med behandlingsledere, fængselsansatte, behandlere, fængselslæger eller lægekonsulenter, sygeplejersker samt indsatte, der deltager/har deltaget i de pågældende behandlingsprogrammer. Første interviewrunde med ansatte er gennemført og vil blive gentaget i 2008, hvor også indsatte vil blive interviewet. Den kvantitative del af undersøgelsen vil basere sig på udsendelse af spørgeskemaer til samtlige landets fængsler. 12

13 Kvinder i alkohol-døgnbehandling. Hvordan går det dem og hvori adskiller de sig fra mændene, hvad angår vejen ind og vejen ud af alkoholafhængigheden Dorte Hecksher Som en del af dette projekt blev der gennemført en kvalitativ undersøgelse af en mindre gruppe mænd og kvinder, der havde været i alkoholdøgnbehandling. Der blev i foretaget 39 kvalitative interview. I analysen af interviewdata blev der ud fra interviewpersonernes aktuelle situation ved interview (misbrugsstatus, syn på alkohol og afholdenhed/kontrolleret) etableret et antal grupper. På baggrund af denne opdeling fandtes der tydelige forskelle mellem mænd og kvinder med hensyn til karakteren af perioden op til indskrivning i døgnbehandling, både hvad angår udvikling af misbrug og begrundelser for forandring. For tiden efter døgnbehandling fandtes der ligeledes nogle forskelle mellem kvinder og mænd, om de ikke var så tydelige. Langtidsopfølgning af behandlede stofmisbrugere i Sverige Morten Hesse Langtidsopfølgningen omfatter 1052 alkohol- og stofmisbrugere, som modtog behandling i årene fra 1977 til Gruppen følges primært gennem registersammenkørsler, mens et mindre sample på 125 patienter er fulgt op igennem interviews 5 og 15 år efter afsluttet behandling. Undersøgelsen gennemføres i et samarbejde med lektor Mats Fridell, Lund Universitet. Fra 5 og 15 års opfølgningerne er tidligere udkommet en række artikler. I 2007 er udkommet en artikel, som undersøger, hvorvidt stofmisbrugere med antisocial personlighedsforstyrrelse fortsat er mere kriminelle end stofmisbrugere uden antisocial personlighedsforstyrrelse 5-13 år efter den oprindelige behandling. I forbindelse med undersøgelsen er det blandt andet et fokus at se på forskellige psykiske vanskeligheder og typer af stoffers indflydelse på kriminalitet, brug af hospitalsindlæggelser, og indflydelse på risikoen for en tidlig død. Det er i 2007 lykkedes at skaffe dødsårsager på alle, der er døde fra kohorten, samt registerdata for alle hospitalsindlæggelser i Sverige for kohorten i perioden 1970 til Fridell, M., Hesse, M. og Billsten, J. (2007): Criminal behavior in antisocial substance abusers between five and fifteen years follow-up. American Journal on Addictions; 16(1):

14 Litteraturgennemgang af sagsbehandling af alkohol- og stofmisbrugere Morten Hesse Undersøgelsen udgøres af en systematisk litteraturgennemgang af sagsbehandling ("case management") af alkohol- og stofmisbrugere. Den støttes økonomisk af Nordisk Campbell Center, og gennemgangen er antaget til publikation af Cochrane Library. Gennemgangen viste, at sagsbehandling er signifikant bedre end alternativer til at bringe stof- og alkoholmisbrugere i forbindelse med forskellige behandlingssystemer, men ikke havde signifikant bedre effekter på stofmisbruget. Andre effekter var kun undersøgt i et mindre antal undersøgelser. Opfølgning af tvangsbehandlede kvinder i Sverige Morten Hesse Undersøgelsen omfatter 132 kvinder med misbrugsproblemer, som har gennemgået tvangsbehandling for stof- og alkoholmisbrug omkring Kvinderne er fulgt op gennem interview og registre. Kvinderne blev under deres behandling nøje udredt for psykiske vanskeligheder, og i opfølgningen er de interviewet med en række forskellige instrumenter. Fokus er på faktorer, som påvirker kvindernes livskvalitet og sociale funktionsniveau efter behandlingen. Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med Irene Jansson, Lunden behandlingshjem og Mats Fridell, Lund Universitet. Testning af hjemløse for alkoholproblemer Morten Hesse Hjemløse har hyppigt et stort alkoholforbrug, og dette alkoholforbrug er med til at fastholde den hjemløse i sin situation, samtidig med at det belaster helbredet. Samtidig skal den meste kontakt med hjemløse foregå på den hjemløses præmisser og indenfor en rimelig kort tid. Det sætter det krav, at udredningen kan foregå indenfor kort tid, samtidig med at den skal være præcis og relevant. I samarbejde med Sundhedsteamet i Københavns Kommune gennemføres en undersøgelse, som sigter mod at afprøve metoder til at afklare, om en hjemløs har et uhensigtsmæssigt forbrug af alkohol. En artikel baseret på et ældre materiale viste en stærk sammenhæng mellem selvrapporterede alkoholproblemer og leverpåvirkning (Hesse og Thiesen, 2007). Den nye un- 14

15 dersøgelse sigter mod at sammenligne flere forskellige instrumenter til udredning af alkoholproblemer og anvende endnu mere præcise indikatorer for leverpåvirkning. Hesse, M. og Thiesen, H: The CAGE as a Measure of Hazardous Drinking in the Homeless: The American Journal on Addictions; 16(6): Udredning af personlighedsforstyrrelser som støtte til misbrugsbehandling Morten Hesse Undersøgelsen sigter imod at klarlægge om udredning af personlighedsforstyrrelser som en del af indtagsproceduren har en positiv effekt på behandlingsforløbet hos denne gruppe af misbrugere. Voksne, der søger behandling for stofmisbrug ved Rådgivningscenter Indres modtageenhed i Købmagergade, tilbydes en ekstra udredning af psykiske vanskeligheder. Alle gennemgår en screening for psykiske vanskeligheder af den type, der typisk behandles med medicin (eksempelvis ADHD ("attention deficit/hyperactivity disorder", angst, depression), og de fordeles så ved lodtrækning til to typer af interview: et åbent og mere kvalitativt interview med fokus på livstemaer eller et mere struktureret interview med fokus på vanskeligheder og relationer. Alle undersøgelsesdeltagerne følges op tre og seks måneder efter indtag i behandlingen. Interviewerne ved opfølgningen vil være uafhængige af den, der har gennemført interviewet ved baseline. Undersøgelsen er pågående. De første 13 patienter er foreløbig fordelt tilfældigt, og af disse er to nået frem til 3-måneders opfølgningen. Undersøgelsen er registreret i et register over kliniske afprøvninger (controlledtrials.com, ISRCTN ). Opfølgning af stofmisbrugere efter overførsel fra mindre klinik til behandlingsenhed Morten Hesse En gruppe stofmisbrugere i substitutionsbehandling med metadon eller buprenorfin blev i 2006/2007 overført fra en mindre klinik til større centra- 15

16 liserede behandlingsenheder. Den mindre klinik, X-felt, havde tidligere fungeret som eksperimentalklinik i forbindelse med undersøgelsen af udvidet psykosocial støtte til klienter i metadonbehandling. Gruppen af stofmisbrugere er i 2007 blevet fulgt op med kvalitative og kvantitative interview. Kun en mindre del af klienterne var fortsat i behandling. Undersøgelsen ser dels på klienternes aktuelle stofsituation og behandlingsmæssige situation ved opfølgningen, dels på deres oplevelse af selve det at være gået fra en eksperimentalklinik over en fase som klinik i behandlingssystemet, og endelig til lukning og overflytning til behandling et andet sted. Undersøgelsen støttes økonomisk af Københavns Kommune. EMDAS European Master in Drug and Alcohol Studies Torsten Kolind Center for Rusmiddelforskning har sammen med tre andre universiteter i Europa fået en bevilling til over tre år at udvikle en Erasmus Mundus Master uddannelse. Bevillingen, der startede 1. januar 2008, sker i regi af EU s Lifelong Learning Programme Uddannelsens navn er European Master in Drug and Alcohol Studies. De andre universiteter, som er med i projektet, er: Middlesex University (UK), University of Ljubljana (SL), og Avogadro University (I). I Danmark vil uddannelsen udgøre 120 ECTS point, hvilket gør den til en kandidatuddannelse. Uddannelsen vil bl.a. undervise i afhængighedsforståelse, stofpolitik, sociale og kulturelle aspekter ved alkohol og stofbrug, brugerperspektiver, behandlingsformer, og vi vil hele tiden søge at have et komparativt og europæisk perspektiv. Endvidere vil der være mulighed for en kort praktik. Dele af uddannelsen vil kunne foregå som distant learning, andre kurser vil CRF udbyde (ca. to stk.), og endelig vil uddannelsen fordre en vis studenter- samt undervisermobilitet. Desuden vil den give ansatte på CRF mulighed for et fagligt samarbejde med forskere på andre universiteter. Uddannelsen vil i Danmark bl.a. henvende sig til folk med en professionsbachelor, sygeplejersker, sundhedspersonale, socialarbejdere, læger, og folk med ledende behandlingsansvar. Det er endnu uklart, hvordan finansieringen af uddannelsen for danske studerende vil foregå grundet uklare regler i Danmark omkring eventuel brugerbetaling. Vi håber på en løsning snarest på dette område. 16

17 Unge, alkohol og social klasse Torsten Kolind Et kvalitativt forskningsprojekt om ungdom, alkohol og fester. Fokus er på: a) alkoholbrug set i lyset af de unges værdisætninger på andre områder af deres liv: fritid, arbejdsliv, familie, og ikke mindst skoleliv; b) i hvilken grad unge gennem forskellige drikke- og festpraksisser konstituerer og bliver opmærksom på forskel i social klasse; og c) alkohol og festlivets betydning for de unges transition fra børn til unge. Dataindsamlingen er færdig og er ved at blive behandlet. Alle interview og feltnoter er udskrevet og i færd med at blive kodet i det kvalitative databehandlingsprogram Nvivo. På baggrund af undersøgelsen er der holdt en del papers ved internationale seminarer, og pt. planlægges to forskningsartikler, en dansk og en engelsk. Endvidere er noget af data brugt i et andet af CRF s forskningsprojekter med fokus på forældres holdninger til unges alkoholbrug og herunder forældrearrangerede fester. Afhængighed og relationer Helle Lindgaard & Stine Grotkjær Ifølge omfattende international forskning er behandling, der involverer en social komponent blandt det mest effektive. Således ser det ud til, at inddragelse af familiemedlemmer og/eller andre i det sociale netværk kan medvirke til at få den afhængige i behandling og vedligeholde deltagelse i behandling, forbedre såvel misbrugsrelateret out-come som familiefunktion, samt føre til reduktion af indvirkning og skade på familiemedlemmer og andre implicerede parter, herunder ikke mindst børn. I Danmark er det imidlertid snarere undtagelsen end reglen, når familiemedlemmer inddrages i misbrugers behandling og/eller tilbydes egen behandling. Projektets formål er derfor følgende: Først og fremmest en belysning af betydningen af alkoholmisbrug i familien. Ikke kun hvordan misbruget påvirker den afhængige, men også dennes nærmeste pårørende, især ægtefælle og eventuelle børn. Dernæst en belysning af betydningen af inddragelsen af familien eller andre pårørende i behandlingen. Dels for den afhængiges drikkeophør og tilbagefaldsprognose samt dennes psykiske tilstand. Men også for ægtefællens, børnenes og familiens velbefindende og ikke mindst livskvalitet som en helhed. Og endelig en belysning af den relationsorienterede alkoholbehandling i Danmark. I hvilket omfang tilbydes en relationsorienteret alkoholbe- 17

18 handling, især familiebehandling. I hvilken grad og på hvilke områder inddrages familiemedlemmer eller andre nære pårørende i behandlingen af alkoholmisbrug (f.eks. familieuger, parsamtaler, børnegrupper etc.). Og hvilke tilbud gives separat til familiemedlemmer (især ægtefælle og børn), dvs. med den pårørendes velbefindende som fokus og ikke blot som et led i behandlingen af den afhængige. Undersøgelsens resultater uddrages af data fra projektets spørgeskemaundersøgelse og suppleres med viden fra eksisterende forskning og litteratur (projekt Familiebehandling ved alkoholmisbrug familiebehandlingens effekter på de pårørende til alkoholmisbrugere, se nedenfor). Der indsamles data blandt afhængige og pårørende på henholdsvis Majorgården og MinnesotaGruppen Tjele-Taarup / Familiecenteret. Data suppleres så vidt det er muligt med data fra DanRIS. Spørgeskema udfyldes ved behandlingens start samt afslutning, ligesom der laves opfølgning 12 måneder efter endt behandling. De områder, der søges afdækket, er misbrugsprofil for såvel den afhængige som pårørende, den psykiske belastningsgrad, herunder bl.a. depression, angst og selvmordsadfærd, selvværdsfølelse, mestringsstrategier, oplevelser af meningsfuldhed og hjælpeløshed og ikke mindst afdækning af den afhængiges og de pårørendes relationelle tilstand, herunder familieinteraktion og funktion, nære relationer i det hele taget, oplevelse af social støtte, følelsesmæssige udtryk og kommunikation samt konfliktniveau. Den pårørende får endvidere mulighed for at vurdere sit udbytte og sin tilfredshed med de/det enkelte behandlingstilbud. Herunder også hvilke forandringer den pårørende har oplevet. Status for projektet: Dataindsamlingen er færdig og databehandlingen er påbegyndt. Projektet afsluttes i Status over behandlingsgarantien på stofmisbrugsområdet Marie Konge Nielsen, Mads Uffe Pedersen & Stine Grotkjær Projektets formål er at gøre status over behandlingsgarantien for stofmisbrugere i de nu nedlagte amter. Sigtet er at undersøge, hvordan behandlingsgarantien er blevet forvaltet i amterne med henblik på at skabe et nationalt overblik. Et andet sigte er at afklare, hvilke tilbud stofmisbrugerne tilbydes i de pågældende amter. 18

19 Mere konkret handler den ene del af undersøgelsen om, hvordan man har valgt at tilrettelægge følgende: a) forløbet fra man henvender sig til misbrugsbehandling, til man visiteres til behandlingstilbud b) selve visitationen c) tilbudsviften. Den anden del af undersøgelsen er en gennemgang og bearbejdelse af et antal klientsager eller journaler. Formålet med denne del af undersøgelsen er at se nærmere på forløbet fra første anmodning til og med igangsættelse af tilbud. Undersøgelsen, som Socialministeriet har finansieret, begyndte den 1.december 2006, blev afsluttet maj 2007 og er publiceret i rapporten: Pedersen M.U. & Nielsen, M.K. (2007): Behandlingsgaranti og ydelser i dansk stofmisbrugsbehandling. Århus: Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet. Evaluering af kontraktafdelinger i Danmark Mads Uffe Pedersen Primo maj 2004 påbegyndte CRF en evaluering af indsatsen overfor stofmisbrugere, der afsoner straffe på henholdsvis kontraktafdelingerne ved Ringe og Nyborg Statsfængsel, den stoffri afdeling ved Horsens Statsfængsel, importafdelingen på Statsfængslet ved Sdr. Omme og Kontraktpensionen på Fyn (udslusning). Evalueringen omfatter: 130 semistrukturerede interview med indsatte (30 fra Sdr. Omme 25 fra hver af de andre afdelinger), struktureret spørgeskema til personale, 20 kvalitative interview med ansatte (to fængselsfunktionærer, en socialrådgiver og en supervisor/behandler/konsulent fra hver afdeling), kvalitative og semistrukturerede interview med lederne, journallæsning på indsatte samt geninterview med op til 130 indsatte et halvt år efter, de har forladt afdelingen. Dertil kommer registerforskning på de deltagende indsatte. Evalueringen er publiceret sommeren 2007: Lodahl, L. & Pedersen, M.U.: Evaluering af indsatsen på fem kontraktafdelinger. Århus, Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet. 19

20 Effektevaluering af alkohol-døgnbehandling Mads Uffe Pedersen I februar 2004 påbegyndtes en kvantitativ effektevaluering/opfølgningsundersøgelse af behandlingen på seks alkohol-døgninstitutioner i Danmark. Institutionerne er Helios, Minnesotacenter Damgård, Ringgården, Sydgården, Taarup Behandlingscenter og Majorgården. I alt 573 har deltaget i undersøgelsen som indeholder detaljerede data om månederne siden udskrivelsen mht. behandling, beskæftigelse, uddannelse, alkohol- og stofforbrug, graden af afhængighed mm. Dertil kommer en analyse af personens kontakt indenfor de sidste 30 dage til såvel enkeltpersoner som grupper (herunder arbejde, sagsbehandlere, familie mm.). Endelig indgår kortlægning af personlighed, opvækstforhold samt skolegang. Data er indsamlet, og resultaterne forventes publiceret medio Hvordan kan kvinders ikke-planlagte afslutning af stoffri døgnhandling reduceres? Mads Uffe Pedersen I dette projekt er formålet at forbedre den stoffri døgnbehandling for kvinder. Projektet bygger på data fra DanRIS-døgnbehandling af stofafhængige. Center for Rusmiddelforskning har fra projektets start gennemført følgende aktiviteter på projektet. 1) Udvikling af fem skalaer tilpasset fem forskellige institutioner, som kan forudsige om klienterne gennemfører døgnbehandlingsforløbet på netop deres institution. Skalaen bygger på data, som alle er en del af DanRIS og derfor ikke kræver yderligere dataindsamling. 2) Udvikling af et nyt DanRIS computerprogram, som muliggør, at forskellige forudsigelses-skalaer kan indbygges i programmet tilpasset de enkelte institutioner. De fem døgninstitutioner (eksperimentgruppen) har fået installeret det nye DanRIS computerprogram med deres egen forudsigelsesskala. 3) De resterende døgninstitutioner har herefter fået det nye DanRIS computerprogram uden forudsigelses-skalaen, og der er etableret en kontrolgruppe på fem døgninstitutioner, som matcher de fem døgninstitutioner fra eksperimentgruppen. 4) Næste fase bliver at oplære eksperimentinstitutionerne i at anvende skalaen, og herefter følges klienterne på de 10 døgninstitutioner. Det er hypotesen, at de fem eksperimentinstitutioner efterhånden bliver bedre til at identificere risikogrupper og dermed forhindre for tidlig afbrydelse af behandlingen. 20

21 15-17-årige piger i behandling for et problematisk forbrug af rusmidler Mads Uffe Pedersen Hvorfor begynder unge piger på år at bruge rusmidler? Hvilke problemer er forbundet med dette forbrug? Hvem kommer ud af forbruget, og hvilke kvaliteter kan knyttes sammen med, at de holder op med at tage stoffer? Det er nogle af de hovedspørgsmål, der vil blive undersøgt i dette projekt. Center for Rusmiddelforskning har fra projektets start gennemført følgende aktiviteter: 1) Udvikling af et struktureret spørgeskema, som skal udgøre baseline for undersøgelsen. Behandlerne anvender dette skema som skabelon for deres indskrivningsinterview af unge under 18 år med et problematisk forbrug af rusmidler. Der er særligt fokus på de unges sociale netværk (skole, familie, venner, fritid, sociale netværk med mere), psykiske problemer (selvskadende adfærd, selvmordstanker, voldelig adfærd med mere) og forbrug af rusmidler (forskellige rusmidler af den unge selv og dennes netværk). 2) Udvikling af et computerbaseret indtastningsprogram, som udleveres gratis til de deltagende behandlingscentre). 3) Invitere behandlingscentre med i projektet. Foreløbig har 12 centre accepteret at deltage (Århus, Randers, Svendborg, Odense, Aalborg, Esbjerg, Silkeborg, Slagelse, Stofrådgivningen Kbh. Kommune og region Hovedstaden, Nordjylland og Midtjylland). 4) Indsamling af data. Foreløbig er tre centre kommet i gang med dataindsamlingen. Godt 100 unge under 18 år er foreløbig interviewet, heraf er 20 % piger, hvilket er færre end forventet. 5) Næste fase er fortsat opbygning af baseline og derefter at opsøge pigerne, seks måneder efter de har forladt behandlingen. Implementering af behandlingsplaner i Alkoholrådgivningen i Århus Kommune Mads Uffe Pedersen & Dorte Hecksher I sommeren 2006 besluttede ledelsen i Alkoholrådgivningen i Århus at udvikle og indføre fælles skabeloner for behandlingsplaner. Det blev besluttet, at CRF ville følge denne proces både i form af en kvantitativ opfølgning, men også i form af en kvalitativ undersøgelse af processen omkring implementering af behandlingsplaner. Den kvalitative del af projektet består først og fremmest i at følge implementeringen af et nyt redskab i behandlingsarbejdet. Dette omfatter både 21

22 planlægningen, udviklingen og siden implementeringen af behandlingsplaner i Alkoholrådgivningen i Århus Kommune. Der er foretaget interview med behandlere og ledelse vedrørende deres aktuelle praksis, ligesom DH har deltaget i en række interne planlægnings og udviklingsmøder. Behandlerne har løbende besvaret spørgeskema vedrørende implementering af behandlingsplaner. Selve implementeringen af behandlingsplaner som et led i alle klientsager afsluttes primo Der afrapporteres på den kvalitative del i efteråret Evaluering af 34 projekter, som har fået bevilling fra puljen til forbedring af den sociale indsats over for stofmisbrugere Narkopuljen. Mads Uffe Pedersen, Marie Konge Nielsen & Michael Fehsenfeld Projektet startede i maj 2007 og den 13. september blev der afholdt et orienterende møde på Center for Rusmiddelforskning, hvor de 34 projektansvarlige var blevet indbudt. Formålet med mødet var at fremlægge, hvordan evalueringen vil blive tilrettelagt. Først blev der fremlagt en tidsplan for evalueringen samt en kategorisering af projekterne på baggrund af emner, tidsramme og beløbsramme. Dernæst fulgte et oplæg, som redegjorde for, hvilke spørgsmål projekterne kunne forvente at blive stillet i forbindelse med evalueringen. Nærværende evalueringsarbejde er inspireret af en akkrediteringsmodel, der er blevet anvendt i Sverige og England indenfor behandling på kriminalforsorgsområdet, og som nu også er taget i anvendelse indenfor kriminalforsorgsområdet i Danmark. Med denne inspirationskilde evalueres, om de enkelte projekter gennemføres som planlagt. Dette sker gennem en kortlægning af projekternes delmål og endemål, samt gennem en undersøgelse af en række metodiske og organisatoriske kendetegn. Projektets good practice evalueres via følgende punkter: 1. Forandringsmodel: Hvilke forandringer man ønsker at opnå hos den enkelte programdeltager 2. Etik/projektets værdigrundlag 3. Målgruppe for projektet 4. Metode 5. Varighed, intensitet og struktur 6. Individuel planlægning og koordinering 7. Medarbejdere, ledelse, samarbejde og arbejdsmiljø. I perioden oktober 2007 til december 2007 er der foretaget en pilotundersøgelse blandt fem af projekterne. Der er her blevet lavet 10 interviews - to 22

23 fra hvert af de fem projekter. To personer har lavet disse interviews og dernæst, uafhængigt af hinanden, scoret interviewene. Hensigten med dette arbejde har været at finde frem til, hvorvidt man kan opnå den samme scoring af et interview. Parallelt med evalueringen af projekterne arbejdes der nemlig på at udvikle en såkaldt Rapid Evaluation Model. Målet er her at nå frem til en model, der kan bruges og gentages af andre. Ved pilotprojektets afslutning blev konklusionen, at kriterierne for tildeling af score fortsat skal præciseres. Derfor er såvel spørgeguide som scoringskriterier blevet justeret. DanRIS Dansk Registrerings- og Informations-System Susanne Villumsen, Mads Uffe Pedersen, Carl Verner Skou & Michael M. Pedersen I 2007 var 43 døgnbehandlingsinstitutioner for stofafhængige tilmeldt DanRIS. Heraf indrapporterede 37 institutioner data fuldt ud i 2007, fire institutioner indrapporterede delvist data i 2007, hvoraf tre institutioner var nytilmeldte og en enkelt institution blev nedlagt. To institutioner indleverede af forskellige årsager ikke data i Disse døgninstitutioner dækker langt de fleste institutioner, der behandler stofafhængige i Danmark (skønnet mere end 90 % af de stofafhængige indskrevet i døgnbehandling). Tilbage er der enkelte meget små institutioner, som ikke modtager klienter fra det offentlige behandlingssystem har været præget af udarbejdelsen af et nyt DanRIS-registreringsprogram, hvor det har været nødvendigt, sidst på året, at sætte institutionernes indrapportering af data på stand-by. Efter Strukturreformens nye kommunale landkort indeholder årsrapporten DanRIS 2007 STOF en opgørelse over klienterne fordelt på hjemkommune. Derudover indeholder årsrapporten en statistik for hver institution (ind- og udskrivning, køns- og aldersfordeling samt angivelse af belastning- og risikogruppe med mere ). Undersøgelse af implementeringen af værktøjet Udredning & Plan i 94-boformerne i Århus Amt Leif Vind Driftsområdet Voksne Handicappede, Århus Amt, har i perioden , indenfor 94-boformerne, indført værktøjerne Udredningsskema og 23

24 Opholdsplan, under ét kaldet Udredning & Plan. Implementeringen af Udredning & Plan bidrager med viden på to afgørende områder: Implementeringsprocessen bidrager med væsentlig viden om, hvordan mindre, offentlige organisationer kan etablere en situationsbestemt, høj indførings- og implementeringskapacitet, som man ellers overvejende ser i forholdsvis store organisationer. Implementeringen af Udredning & Plan bidrager med væsentlig viden om, hvordan indføringen af systematisk udredning og (be)handlingsplanlægning påvirker arbejdet med de hjemløse. Projektet er afsluttet med afrapportering i Vind, L.(2007): Indføring af klientudredning og indsatsplanlægning i boformer for hjemløse. Århus: Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet. Organisatoriske konsekvenser af specialisering i ambulant alkoholbehandling Leif Vind Alkoholrådgivningen i Århus og Randers har påbegyndt indføringen af et værktøj, MCMI, der er udviklet til udredning af personlighedsforstyrrelser. Tre psykologer i behandlergruppen er uddannet i anvendelsen af MCMI, og planen er, at hvis en behandler bliver opmærksom på en mulig personlighedsforstyrrelse i forbindelse med det ordinære behandlingsarbejde, skal man kunne bede MCMI-psykologen om en udredning i forhold til personlighedsforstyrrelser. Udover selve udredningen kan MCMI-psykologen efterfølgende yde løbende intern konsultation til de øvrige behandlere i afdelingen. Forskningsprojektet drejede sig i sin oprindelige formulering om at undersøge, på hvilken måde indføringen af MCMI påvirkede de eksisterende behandlingssystemer. Dette undersøgtes i forhold til tre delområder: Hvordan påvirker det behandlingsorganisationen, behandlerne og selve behandlingen, at man nu indfører blød teknologi og arbejdsprocesser, der er målrettet til en problematik, som man hidtil har manglet viden og teknologi til at arbejde med? Hvordan påvirker indføringen af teknologien MCMI fagligheden i behandlingsorganisationen udover de tre psykologer, der har uddannet sig i brugen af værktøjet? I nogle af afdelingerne har man hidtil opretholdt en forholdsvis fagligt flad struktur, hvor socialpædagoger, socialrådgivere og psykolo- 24

25 ger stort set har varetaget de samme opgavetyper. Indføringen af MCMI bidrager til en forskydning i retning af specialisering for psykologernes vedkommende, og det undersøges derfor, hvordan denne specialisering påvirker behandlingsorganisationen. I 2007 var den oprindelige dataindsamling færdiggjort, og data indledende behandlet. Overvejelser baseret på den indledende databearbejdning medførte, at forskningsprojektet blev delt i to forskningsprojekter. Det ene projekt: Organisatoriske konsekvenser af specialisering i ambulant alkoholbehandling er en videreførelse og uddybning af det oprindelige forskningsprojekt, hvor der forskes i, hvordan indføringen af MCMI påvirker selve behandlingsorganisationen. Dataindsamlingen til dette projekt er afsluttet, og der forventes en afrapportering i foråret Det andet projekt: Udvikling af en behandlingsfaciliterende intervention i ambulant alkoholbehandling drejer sig om at undersøge den behandlingsmæssige effekt af, at både klient og behandler i forbindelse med MCMI-processen modtager en konsultation hos MCMI-psykologen. Dataindsamlingen i dette projekt vil forventeligt forløbe frem til begyndelsen af 2009 og afsluttes med en afrapportering i foråret

26

27 Ph.d.-projekter Forvaltningspraksis indenfor rusmiddelområdet i en brydningstid Bagga Bjerge I ph.d.-projektet stilles skarpt på implementeringen af strukturreformen på rusmiddelområdet. Indtil den 1. januar 2007 var amterne hovedansvarlige for behandlingen af stof- og alkoholmisbrugere. Med indførelsen af strukturreformen overgik ansvaret til kommunerne ud fra et argument om, at offentlig service generelt skal rykke tættere på den enkelte borger, og at der kun skal være én adgang til systemet (Aftale om strukturreformen 2004). I praksis synes denne proces dog at indeholde en række ideologiske såvel som organisatoriske dilemmaer og brydninger, som er centrale for forståelsen af forvaltningspraksis indenfor rusmiddelområdet. I projektet undersøges to analytiske niveauer, som er tæt sammenvævede i praksis: For det første et ideologisk niveau, hvor rationalet bag at ville reformere den offentlige sektor og dermed rusmiddelområdet. For det andet et organisatorisk, forvaltningsmæssigt niveau, hvor sociale processer og måder at tilskrive betydning analyseres i praksis i forhold til den overordnede reformproces. Konkret har projektet udgangspunkt i analyser af nøgledokumenter i relation til strukturreformen, interview med relevante personer i det politiske landskab, og endelig er undersøgelsen forankret i to amtslige misbrugsafdelinger, der er blevet omorganiseret. Her er der foretaget interview og observationer, og processen frem til implementeringen af den nye reform er fulgt. Projektet blev påbegyndt 1. juni Dataindsamlingsprocessen er afsluttet og skriveprocessen begyndt. Metadon og hverdagsliv en etnografisk undersøgelse af danske stofmisbrugeres erfaringer med længerevarende metadonbehandling Helle Vibeke Dahl Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd har med sin bevilling gjort det muligt at udføre et kvalitativt studie af metadonbehandling med henblik på at undersøge, hvordan behandlingen påvirker klienternes dagligdag og tilværelse. 27

28 Projektet er en udløber af og et kvalitativt supplement til en kvantitativt baseret forløbsundersøgelse af metadonbehandlingens funktioner og effekter udført på CRF. Formålet med undersøgelsen har været at belyse og forstå behandlingen og hverdagslivet ud fra metadonklienternes egne betingelser samt deres oplevelse af de betingelser og muligheder, som behandlingssystemet og det omgivende samfund opstiller. Den primære del af dataindsamlingen er foregået i forbindelse med observation og deltagelse i de miljøer, som metadonbrugerne færdes i og suppleret med kvalitative interviews, herunder livshistorieinterviews. Også ansatte i behandlingssystemet er blevet interviewet med henblik på at inddrage og sætte deres holdninger og syn behandlingspraksis i spil med klienternes. Det empiriske materiale vil i den endelige afhandling blive brugt som fundament for en mere generel teoretisk og kritisk udforskning og diskussion af relationerne mellem stofmisbruger og samfund, klient og behandlingssystem og klient og behandler. Evidens og etik i sundhedsfremme. En antropologisk undersøgelse af sundhedsfremme og forebyggelse rettet mod danske teenageres brug af alkohol Morten Hulvej Jørgensen Dette ph.d.-projekt tager udgangspunkt i en etnografisk undersøgelse af sundhedsfremme og forebyggelse rettet mod unges brug af alkohol. Formålet er at undersøge, hvilken betydning det har for de sundhedsfremmende interventioner, der finder sted, at en særlig form for viden bliver tillagt status af evidens. Ved hjælp af deltagerobservation og interviews vil projektet følge planlægningen og implementeringen af konkrete tiltag, og det vil blandt andet blive afdækket, hvordan disse opleves og modtages af de unge i målgruppen. Projektet vil belyse følgende spørgsmål: Hvilke former for interveneren i teenageres alkoholbrug oplever forskellige aktører som betydningsfulde? Hvad betragtes som formålet og som legitime, virkningsfulde midler til opnåelse af dette? Hvilke videns- og værdimæssige rationaler knytter sig til forskellige former for sundhedsfremme og forebyggelse rettet mod teenageres alkoholbrug? Hvordan bliver en særlig form for viden til evidens i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse, og hvilken betydning har denne proces for interventionernes indhold og karakter? 28

29 Ph.d.-projektet gennemføres i et samarbejde mellem Center for Rusmiddelforskning, Institut for Antropologi, Københavns Universitet, og Statens Institut for Folkesundhed. Terapi dagbogsprojektet: et kvalitativt forskningsprojekt, der undersøger samspillet mellem effekt og proces i psykoterapi med voksne børn af alkoholmisbrugere Thomas Mackrill Afhandling forsvaret ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet, 11. april Projektet analyserer psykoterapi med voksne børn af alkoholmisbrugere ved brug af dagbøger skrevet af terapeuter og klienter og fokuserer på psykoterapi som et tværkontekstuelt fænomen, der både foregår i sessioner, men også i klienters hverdag. Ph.d.-afhandlingen er afleveret sidst på året. Metoden var inspireret af Dreiers tværkontekstuelle tilgang til terapiforskning. Metoden til dagbogsanalyse blev udgivet i Counselling and Psychotherapy Research (Mackrill, 2007). En review af kvalitativ dagbogsmetoder i terapiforskning udkommer i foråret 2008 i European Journal of Psychotherapy, Counselling and Health (Mackrill, in press). Fire andre artikler fra projektet er sendt til review. Den første analyserer, hvordan terapiforskningen ser på klienten som aktiv eller "agent" i terapi. De første tre artikler vedrører således metoden i undersøgelsen. De følgende tre artikler beskriver resultater fra projektet. En artikel beskriver, hvordan klienterne allerede er begyndt at ændre sig flere år, inden de starter i terapi. Artiklen ser på betydningen af at flytte hjemmefra, når man er vokset op med forældre, der drikker. Den næste artikel viser, hvordan klienter kan have gennemgribende strategier for forandring, inden de kommer i terapi, som de forfølger og udvikler i terapien. Den sidste artikel beskriver, hvordan klienter bruger og kombinerer mange informationskilder (ikke kun det, der sker i terapien) i deres forandringsprocesser. Resultatartiklerne udfordrer den gængse antagelse i terapiforskningen, at forandring hovedsageligt skal tilskrives interventionen. Mackrill, T. (2008). Solicited diary studies of psychotherapeutic practice - pros and cons. European Journal of Psychotherapy & Counselling.10(1),

30 Mackrill, T. (2007). Using a cross-contextual qualitative diary design to explore client experiences of psychotherapy. Counselling & Psychotherapy Research 7 (4), Mackrill, T. (in press). Constructing client agency in psychotherapy research. Journal of Humanistic Psychology. Mackrill, T (2008) Pre-treatment Change in Psychotherapy with Adult Children of Problem Drinkers - the Significance of Leaving Home. Counselling & Psychotherapy Research 8(3). Mackrill, T. (in press).exploring psychotherapy clients independent strategies for change while in therapy. British Journal of Guidance and Counselling. Mackrill, T. (in press). A cross-contextual construction of clients therapeutic practice. Journal of Constructivist Psychology. (Coming next year some time) Cannabiskontrol i København siden 2000 Kim Møller Der har været meget politisk fokus på hashmarkedet siden I 2001 blev den såkaldte Hashklublov vedtaget, i 2003 en lov rettet mod organiseret kriminalitet, i 2004 en lovpakke med en lang række ændringer i narkotikakontrollen og i 2007 en yderligere skærpelse af bødesatserne. Lovændringerne blev fulgt af omfattende politiaktioner rettet mod synlige hashmarkeder. Ph.d.-projektet skal belyse virkningerne af disse ændringer i dansk hashpolitik. Danmark har traditionelt skilt sig ud fra majoriteten af de lande vi sammenligner os med ved at føre en nedkriminaliseret hashpolitik. Denne politik var defineret af en række cirkulærer udstedt af Rigsadvokaten i slutningen af 60 erne og starten af 70 erne. I alt væsentlighed gik politikken ud på, at politiet ikke skulle bruge ressourcer på at uddele bøder til folk der kun havde hash til eget forbrug på sig, det vil sige mindre end ti gram. Denne politiske linje har ikke været uproblematisk. Brugerne køber jo deres hash et sted, og hvor der er en efterspørgsel vil der også være nogen til at imødekomme den. Her opstår problemet. Hvor meget hash kan man sælge førend det bliver mere end tilfældig småsalg og antager karakter af organiseret kriminalitet? Det er et dilemma ved den traditionelle danske hashpolitik, som der aldrig er blevet taget entydigt stilling til. 30