Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Termin Forår 2014 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Historie A Karen Marie Nielsen, Sabine Gaarn Skov og Jens Toftgaard 3d Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Tital 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Titel 7 Titel 8 Titel 9 Folkedrabsforløb 14,5 blokke á 95 minutter Danmark for danskere - National identitet i Danmark fra 1776 til nutiden. ca. 8 lektioner á 95 min. Danmark i krig og oversigtsforløb dansk-historie 10 lektioner à 95 min. Antikken i Grækenland og Romerriget Kulturmøder og afkolonisering 10 lektioner á 95 min Statsmagtens udvikling i 1600tallet. 6 lektioner a 95 min. Amerika fra Koloni til supermagt 10 lektioner á 95 min. Det nye menneske - renæssancen og reformationen 6 lektioner á 95 min Velfærdstaten og Europæisk integration 12 lektioner á 95 min. Side 1 af 20

2 Titel 1 Uge Indhold Folkedrab Forløb om folkedrab med udgangspunkt i det diakrone: 1) Introduktion til forløbet og arbejde med Holocaustkronologi. (Supplerende stof) Politiken. Mandag 27. januar 2003: Folkedrab og international ansvarlighed ( Folkedrabsavisen ): forsidebilledet. Faktalink/Holocaust: Holocaustkronologi 2) Bearbejde begreberne Endlösung og Holocaust (Supplerende stof) Folkedrabsavisen : Den lige vej til Auschwitz, s 4. Had gav ikke stemmer, s 4, Fra lærebogen, s 8, Hofer: Nationalsocialismen: Wannsee-protokollen. Øjenvidneberetninger om massegasninger Fra Gerstein-rapporten. 3) Definition på folkedrab med henblik på at sammenligne folkedrabene i Armenien, Rwanda og Cambodia (Kernestof) FN s konvention om folkedrab og Kritik af definitionen. Case: Armenioen Cambodja Rwanda 1994: Artiklerne: Før folkemordet. Folkemordet. Efter folkemordet. 4) Konsekvens af Holocaust 1: Verdenserklæringen af 1948 og analyse af folkedrab og international ansvarlighed efter (Kernestof) Gade: Menneskerettighederne. Munksgaard: FN s Verdenserklæring om menneskerettigheder. Faktalink/Etnisk udrensning: Etnisk udrensning, Dayton-aftalen og krigsforbryderdomstolen. Folkedrabet i Bosnien (fakta) Kluge: Et kort ophold. Danske tropper i Bosnien Folkedrabsavisen side 14: Massakren i Srebrenica, 5) Danmarks historie: Hvorfor har vi ikke haft folkedrab i Danmark? Undersøgelse af elevernes egen etniske baggrund og historie. Uddrag af Orla Borg: Multi-Danmark (JP ) Lovgivningen af 1736 i Bejder m.fl., Fra huegenotter til afghanere, 2003 Uddrag af A Enevig, Sigøjnere i Danmark, 1968 og Tatere og Rejsende, 1964 F Pedersen, Skyd sigøjnerne 1990, s (Øjenvidneberetning, Bjerres rapport og Heimdal) 6) Mindekultur den fælles historie: Traditionelle mindesmærker: Traditionelle mindesmærker: Stine Thuge Efter folkedrab til gymnasiale uddannelser: Historie. Afdeling for Holocaust- og folkedrabsstudier, DIIS Undervisningsbog ( historieafsnittet s Desuden analyse af Frihedsstøtten og Landssoldaten 7) Modmindesmærket: Mindesmærket for de myrdede jøder i Berlin. Sune Bechmann Pedersen, Denkmal für die ermordeten Juden Europas, Kbh Universitet 2005, s Mahnmal i Berlin: ) Evaluering af forløbet. Omfang Særlige fokuspunkter 14,5 blokke á 95 min Kompetencer: at kunne redegøre for problemfelterne, at kunne stille nye spørgsmål til emnet, notatteknik, hensigtsmæssig forberedelse til timerne. Simpel infosøgning på internettet og navigering på Fronter Generel introduktion til faget Side 2 af 20

3 Viden om centrale begivenheder i Europas historie og verdenshistorien i det 20.årh. Analysere mentalitet i tid og rum Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende Indsamle og systematisere informationer om elevernes egen fortid Introduktion til metodisk-kritisk bearbejdelse af historisk materiale Fokus på tekstlæsning og behandling af forskellige kildetyper Væsentligste arbejdsformer Introduktion til forskellige arbejdsformer: Klasseundervisning, par arbejde, gruppearbejde af kortere varighed, herunder matrixgrupper. Titel 2. Første del: Oversigtsforløb dansk-historie Anden del: Danmark for danskere - National identitet i Danmark fra 1776 til Indhold I. Enevælden og national identitet. (lektion Indfødsretten 1776: Loven om indfødsretten 1776 Larsen, Henrik Bonne og Smitt, Thorkil (2005): Danmarkshistorisk oversigt, Systime: Side 53-54: Indfødsretten Katastrofeårene : Larsen, Henrik Bonne og Smitt, Thorkil (2005): Danmarkshistorisk oversigt, Systime: Side 54-56: Udenrigspolitik Slaget på Reden (fokus på heltebegrebet) 3.National opdragelse (skole og national identitet): Tanker om nationalopdragelsen Horstbøll, Henrik m.fl (1989): Danmarks historie 2. Fra 1750 til 1945, Gjellerup & Gad. Side II. Nationalisme og nationalstat 1800-tallets nationalfølelse. Side 3 af 20

4 (lektion 4-5) Brug af Skelettet fra blok 4-5: Danmark som en nation (danskhistorieforløbet) Lerberg, Lorna og Thiedecke, Johnny (1998): Danmark i guldalderen, Pantheon: Side 70: Nationalismens gennembrud. Elevoplæg om nationalfølelsens udtryk på forskellige områder III. Danmark for folket og tysk påvirkning (lektion 6-7) Bitsch, Aase Haubroe (2001): Et yndigt land? Gads Forlag: side Kûhle, Ebbe (1990): Danmark. Historie. Samfund, Gyldendal. Side Gruppeoplæg om modstandsbevægelsen. Film: Drengene fra Sankt Petri ( min.) Instruktør: Søren Kragh Jakobsen IV. Nutiden (lektion 8) 1. Hvordan erhverves dansk indfødsret: Læs denne artikel: 2. Hvad er familiesammenføring/hvordan er reglerne herfor: Læs denne artikel: Kernestof: National identitet. Ideologiernes kamp. Velfærdstat. Omfang Særlige fokuspunkter Ca. 8 lektioner á 95 min. Faglige Mål: Fokus på tekstlæsning og metodisk-kritisk behandling af forskellige kildetyper Analysere mentalitet i tid og rum Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning. Pararbejde. Gruppearbejde. Elevoplæg Side 4 af 20

5 Titel 3: Danmark i krig. Uge Indhold Første del 1. Blok Hvordan inddeles historien: Periodisering: Verdenshistorie danmarkshistorie Materiale: Verdenshistorie som tegneserie. Tidslinjer 2-6 blok: Fire historiske perioder: Dansk arbejder med de samme perioder. 2. Blok: Middelalderen: Materiale: 1) Fremstillingsstof: Larsen, Henrik Bonne & Smit, Thorkild (2005): Danmarkshistorisk oversigt, Systime. Kap 2: 1241 Jyske Lov (side 16-25) 2) Kildemateriale: Alt materialet er fra: Carstensen, Mogens & Olsen, Jørgen (1987): Middelalderliv, Gyldendal. Stormænd og fæstebønder: Glimmingehus (side 96-97). Billede af hjulplov (side 51) Kongemagt og retshåndhævelse: Tekst 36: Kong Knuds forordning om manddrab. Tekst 37: Fortalen til Jyske lov Kirke og kristendom: Kristusfigurer (side 10). Lykkens hjul (side 24) eller fil med kalkmaleri fra Udby Kirke 3. Blok: Enevælde og oplysningstid: Historie-fokus: Enevælden og den oplyste enevælde (landboreformerne). Borgerskabets vækst(købstæder og handel). Kritikken af enevælden. Materiale: 1) Fremstillingsstof: Larsen, Henrik Bonne & Smit, Thorkild (2005): Danmarkshistorisk oversigt, Systime. Side 45n 52 2) Sagen om DR. Dampe: Bek,J: (2000): Magtens Billeder, Gyldendal. Side 39-40: Dommen over Dr. Dampe. Lerberg, Lorna og Thiedecke, Johnny (1998): Danmark i Guldalderen, Pantheon. Side21-22: Samfundets Fjende nr. 1 Den tragiske historie om Dr. Dampe. 4-5 Blok: Danmark som en nation: Historie-fokus: Krig og demokrati: Grundloven årskrigen og tabet af Sønderjylland Materiale: 1) Fremstillingsstof: Larsen, Henrik Bonne & Smit, Thorkild (2005): Danmarkshistorisk oversigt, Systime. Side ) Krig: Hvem var landsoldaten? Materiale: Lerberg, Lorna og Thiedecke, Johnny (1998): Danmark i Guldalderen. Pantheon: Side 124 og 126; To danske soldaters skildring af og holdning til Treårskrigen. Side 125: Relief af N.V. Bissen. Buk-Swienty, Tom (2008): Slagtebænk Dybbøl. Gyldendal: Side Side 5 af 20

6 99(fotogtafi af danske soldater) og side øv i uddrag: Soldaten Niels Chr. Larsen. Buk-Swienty, Tom (2010): Dommedag Als, Gyldendal. Side (fotografi af danske soldater) 3) Demokrati: Bek, J (2000): Magtens Billeder, Gyldendal. Side (Uddrag af Danmarks Riges Grundlov, 5. juni 1849) 6. Blok: Historie-fokus: Urbanisering og industrialisering; Andelsbevægelse og systemskifte Materiale: 1) Fremstillingsstof: Larsen, Henrik Bonne & Smit, Thorkild (2005): Danmarkshistorisk oversigt, Systime: Side ) ) Skejbyulykken 1898 landarbejdernes forhold Materiale: Demokraten Aarhus Stiftstidende Fotos af de døde børn, forældrene og familiegravstedet. Kernestof: Dansk middelalder, oplysningstid, dansk demokrati, national identitet, industrialisering. Anden del Danmark i krig. Fra nationale konflikter til international aktivisme I. Nationale konflikter: Treårskrigen og krigen i ) Repetition af grundbogsstof: Larsen, Henrik Bonne og Smitt, Thorkil (2005): Danmarkshistorisk oversigt. Systime side 59-60: Tabet af Sønderjylland. 2) Kilder: - Lerberg, Lorna og Thiedecke, Johnny (1998): Danmark i guldalderen. Pantheon side 74: Danmark til Ejderen (Orla Lehmann 1842) - Søndberg, Oluf (2012): Danmark i krig. Systime tekst nr. 6: Rømningen af Dannevirke. (Fædrelandet 6. og 9. januar 1864) II. Besættelsestiden ) Repetition af grundbogsstof: Kühle, Ebbe (1990): Danmark. Historie. Samfund. Gyldendal side : Den tyske besættelse. 2) Kilder: - Søndberg, Oluf (2012): Danmark i krig. Systime tekst nr. 18: Statsminister Buhl om den danske sabotage. III.Aktiv internationalisme efter ) Grundbogsstof: Søndberg, Oluf (2012): Danmark i krig. Systime side ) Kilder: Side 6 af 20

7 - Andersen, Torben Peter (2006): Historiens Kernestof. Columbus side 15-16: Anders Fogh Rasmussen: Samarbejdspolitikken sikrede ikke demokratiet. - Andersen, Lars m.fl. (2007): Fra verdenskrig til velfærd. Fokus. Kernestof i historie side : Mogens Lykketoft: Fogh dyrker falsk aktivisme (2003) - Grundbogsstof: Søndberg, Oluf (2012): Danmark i krig. Systime: Omslagsfoto og foto side 6: Danske soldater i Afghanistan. Omfang Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer 10 lektioner à 95 min. Emnet danner udgangspunkt for 1g-opgaven i uge 19. Introduktion til de taksonomiske niveauer, især redegørelse og analyse. Fokus på metodisk-kritisk behandling af forskellige historiske kildetyper. Klasseundervisning. Gruppe og pararbejde. Side 7 af 20

8 Titel 4 Indhold Antikken i Romerriget og Grækenland Lektion1 Overblik over Grækenlands historie. Lektier: Overblik Verdenshistorie i Korte Træk Ulrik Grubb, Knud Helles, Bente Thomsen Gyldendal Uddannelse, 2005.s Lektion 2 Det Athenske samfund Lektier: Kilde: Den gamle oligark. Uddrag fra Pseudo-Xenofon: Athenernes statsforfatning. Materialer brugt i undervisningen: Perikles gravtale 431 f. kr Lektion 3 Det spartanske samfund og dets styreform Lektier: Overblik Verdenshistorie i Korte Træk Ulrik Grubb, Knud Helles, Bente Thomsen Gyldendal Uddannelse, 2005 s. 28 Materialer brugt i undervisningen: Det spartanske samfund, forfatning og kvinder og kilde: Herodot om spartanernes tapperhed Lektion 4 Perserkrigene Lektier: Verden før 1914, Bryld, Carl-Johan Bryld Afsnittet om Perserkrigene Lektion Materialer brugt i undervisningen: 300 film af Zack Snyder Lektion 6 Hellenismen og Alexander den store Lektier: Overblik Verdenshistorie i Korte Træk Ulrik Grubb, Knud Helles, Bente Thomsen Gyldendal Uddannelse, 2005.s og Alexanders verden Af Camilla Sondrup fra Lektion 7 Afrunding: at lære af fortiden Lektier: Frihed lighed og direkte demokrati af Ursula Gudmundsen. Fra Magisterbladet 8/94 Blok 8) Introduktion til Romerriget. Lektier: Historiens kernestof Andersen, Torben Peter Materialer brugt i undersivningen: film: Engineering an Empire: Rome Blok 9) Overblik over Romerrigets historie Lektier: Overblik. Verdenshistorien i korte træk. Grubb, Ulrik 2005, Blok 10) Roms politiske og sociale opbygning før Kejserriget. Lektier: Romerriget Blok 11) Roms politiske system og kildekritik. Lektier: Historie metode i gymnasiet. Materialer brugt i undervisningen: Kortfattet vejledning i Valgkamp af Side 8 af 20

9 Quintus Cicero Blok 12 Det romerske slavesystem. Lektier: Fokus 1 Danielsen, Kim Beck Gyldendal Uddannelse, 2007 s Materialer brugt i undervisningen: Kilder Varro, Seneca, Paulus og Columella. Alle fra Romerne. Dagligliv i det romerske imperium Ørsted, Peter. 1991, Gyldendal Blok 13) Overgangen til kejserdømmet. Lektier Den tidlige Kejsertid Omfang Særlige fokuspunkter 13 blokke á 95 minutter Kernestof: - antikkens samfund Faglige mål: dokumentere viden om forskellige samfundsformer -Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i verdenshistorien, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale. bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodiskkritisk til eksempler på brug af historien Væsentligste arbejdsformer I forbindelse med tilegnelse af grundviden til forståelse af Romerrigets historie, udarbejdede eleverne et screencast i grupper som skulle bruges til af formidle viden til resten af klassen. Derudover skulle projektet træne eleverne i at strukturere formidlingen af fagligt stof. Generelt var de grundlæggende arbejdsformer: Gruppearbejde, pararbejde og klassedialog. Side 9 af 20

10 Titel 5 Indhold Kulturmøder: Da europæernes verden blev større. Blok 1. Middelalderens Europa. Materialer brugt i undervisningen: Fokus 1 Danielsen, Kim Beck Gyldendal Uddannelse, 2007 s Blok 2. Tolkninger af middelalderen. Lektier: Lover Gud, I kristne fromme af N. F. S. Grundtvig og uddrag fra den dynamiske middelalder af Michael Nordberg. Begge findes i Fokus 1 Danielsen, Kim Beck Gyldendal Uddannelse, 2007 s Materialer brugt i undervisningen. Overblik. Verdenshistorien i korte træk. Grubb, Ulrik 2005 s , Fokus 1 Danielsen, Kim Beck Gyldendal Uddannelse, Kilder: Pave Urbans tale 2. s tale i Clermont, Al-Qazvini om frankernes hjemlande, Håndbog for en markedsinspektør. Alle kilder er fra fokus 1 s Blok 3: Korstogene. Lektier: Fokus 1 Danielsen, Kim Beck Gyldendal Uddannelse, 2007 s Materialer brugt i undervisningen: Gesta Francorum om Jerusalems erobring (1101) og Ibn al Athir om erobringen af Ma arat-nu man og Jerusalem (1230). Begge kilder findes i Korstogene af Lars Peter Visti Hansen 2004 systime Blok 4. Afslutning på kulturmødet mellem den arabiske verden og den europæiske verden. Lektier: Civilisationernes sammenstød, Huntington, Samuel P, fra fokus 1. Korstogene som araberne ser dem, Maalouf, Amin 1983, fra Verden før 1914, Bryld, Carl-Johan Bryld 2010 s Materialer brugt i undervisningen: Uddrag fra Mandevilles rejsebeskrivelser. Blok 5. De tidligste opdagelser. Materialer brugt i undervisningen: De store opdagelser, Ohrt Thomas Blok 6. Columbus kommer til Amerika Lektier: Christopher Columbus' brev af 15 februar af 1493 hentet fra De store opdagelser, Ohrt Thomas Materialer brugt i undervisningen: De store opdagelser, Ohrt Thomas Blok 7 Udviklingen i Europæernes fremmedbilleder. Lektier: om fremmedbilleder i Danmark som kolonimagt Materialer brugt i undervisningen: Pave Urbans tale i 1095 i forbindelse med korstogene, Mandevilles rejsebeskrivelser fra 1400tallet, Christo- Side 10 af 20

11 pher Columbus` brev af 15 februar 1493, Hernan Cortes brev til Kejser Karl den store og Bartholomæus de las Casas beretning om indianermassakren fra 1541 Blok 8 Afslutningen af forløbet og koloniseringen af Amerika. Lektier: fokus 2 om opdagelsen og koloniseringen af Nordamerika Materialer brugt i undervisningen: Indianerne år efter de opdagede Columbus af Kristian Morville i Berlingske tidende Blok 9 afkolonisering efter 1945 Lektier: Fokus 3 Lars Andersen mfl. Gyldendal Uddrag fra Immanuel Wallersteins Det moderne verdenssystem Blok 10 Afkolonisering Indien som Case Lektier: Verden efter 1914 af Carl-Johan Bryld 2015 Systime e-bog. Afsnittet om Indiens uafhængighed, Benedict Anderson om dannelsen af national identitet fra Verden efter 1914 af Carl-Johan Bryld 2015 Systime e-bog Materialer brugt i undervisningen: Kilder: M.K Gandhi Hind Swaraj 1909, Nehru om sin sammensatte identitet, 1941 og Fiona MacDonald Debatindlæg vedrørende Ilbert Bill, in the Englishman (Calcutta(. 13 marts Omfang 8 blokke a 95 Særlige fokuspunkter Kernestof gennemgået i forløbet: - europæisk middelalder - verden uden for Europa - kolonisering. Faglige mål der har været i spil i forløbet: analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodiskkritisk til eksempler på brug af historien Væsentligste arbejdsformer Gruppearbejde var kernen i elevernes selvstændige arbejde. Gruppesammensætningen var gennemgående den samme. Som noget nyt var der ofte et produktkrav til gruppearbejdet. Således skulle eleverne bl.a. løbende udforme en tidslinje over opdagelsernes historie. Der ud over Side 11 af 20

12 blev pararbejde brugt til at starte klasse diskussioner. Klassedialog var også gennemgående. Side 12 af 20

13 Titel 6 Indhold Statsdannelser og udvikling af politiske rettigheder. Blok 1: Europa i tallet. Udviklingen af den moderne stat tager sin begyndelse. Lektier: Verdenshistorie 1 Fra Oldtid Til 1750 Af Bekker-Nielsen, Tønnes m.fl Materialer brugt i undervisningen: Fra fortid til historie. Anders Hassing og Christian Vollmund 2013, Columbus Blok 2: Udviklingen af det europæiske enevælde Lektier: Verdenshistorie 1 Fra Oldtid Til 1750 Af Bekker-Nielsen, Tønnes m.fl Materialer brugt i undervisningen: Kilder: Thomas Hobbes, Leviathan, (1651) og Jacques Bénigne Bossuet (1709). Begge er fra Verden før 1914 i dansk perspektiv af Carl Johan Bryld. Blok 3 Fra enevælde til oplyst enevælde. To typer af europæiske statsmagter: England og Frankrig. Lektier: Fra fortid til historie. Anders Hassing og Christian Vollmund 2013, Columbus Materialer brugt i undervisningen: uddrag fra verden før 1914 af Carl- Johan Bryld. Ebogsudgaven. Blok 4: John Locke og oplysningstidens udvikling af politiske rettigheder. Lektier: Verden før 1914 af Carl Johan Bryld. Ebog kapitlet hedder Oplysningstænkningen. Materialer brugt i undervisningen: John Locke Two treatises of Government (1690) og den franske menneskerettighedserklæring Menneskerettighedserklæringen af 1789 Blok 5: Montesquieu og den franske revolution. Lektier: Magt og mennesker, Thorsten Borring Olesen, Ulrik Grubb, Materialer brugt i undervisningen: Montesquieu om lovens ånd (1748) Blok 6: Rousseau og afslutningen på forløbet. Materialer brugt i undervisningen: Rousseau s Samfundspagt (1762) Omfang Særlige fokus- 6. blokke 95 á minutter. Kernestof gennemgået i forløbet: Side 13 af 20

14 punkter reformationen - oplysningstiden revolutioner Faglige mål som har været i spil i forløbet: formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper dokumentere viden om forskellige samfundsformer Væsentligste arbejdsformer En central del af forløbet var at give eleverne fornemmelses for udvikling. Dette blev gjort ved bl.a. at lade eleverne udfylde skemaer over statsmagtens udvikling i slutning af forløbet blokke. Derudover blev udviklingen i synet på politiske rettigheder illustreret ved at lade eleverne læse tre oplysningsfilosoffer og derefter sammenligne hver oplysningsfilosofs tanker med den franske menneskerettighedserklæring af Side 14 af 20

15 Titel 7 Indhold Amerika: Fra koloni til supermagt (Empire by invitation) Lektion 1 Ideen om USA. Overgang fra koloni til selvstændig stat. Materialer brugt i undervisningen: Alexis de Tocqueville om den amerikanske nationalkarakter fra Niels Bjerre-Poulsen USA - historie og identiet systime Lektion 2 Borgerkrig og tidlig industrialisering Lektier: Uddrag fra Niels Bjerre-Poulsen USA - historie og identiet 26-27, USA - industrialisering. Uddrag fra Verden før 1914 af Carl Johan Bryld. ibog Lektion 3 Amerikansk imperialisme Lektier: Overblik Verdenshistorie i Korte Træk Ulrik Grubb, Knud Helles, Bente Thomsen Gyldendal Uddannelse, Lektion 4 immigration til USA Lektier: Materialer brugt i undervisningen: Niels Bjerre-Poulsen USA - historie og identiet systime 2013 s , Lektion 5: afslutning af tema om immigration og USA fra Materialer brugt i undervisningen: Kilder: - et polsk-amerikansk synspunkt (1910), Theodore Roosevelt om amerikanisering af indvandrere (1915), Et forsvar for kinesiske immigranter (1876) fra Niels Bjerre- Poulsen USA - historie og identiet systime Derudover: Niels Bjerre- Poulsen USA - historie og identiet systime Lektion 6 Amerikansk udenrigspolitik efter anden verdenskrig Materialer brugt i undervisningen: Kilder Præsident Roosevelts tale til kongressen 6. januar 1945, George Kennan om Sovjetunionens politik Begge fra Verden efter 1914 af Carl-Johan Bryld 2015 Systime. Statistik: Amerikanske forsvarsudgifter Niels Bjerre-Poulsen USA - historie og identiet systime Lektion 7 første halvdel af den kolde krig Lektier uddrag fra Verden efter 1914 af Carl-Johan Bryld 2015 Systime i- bog. (Fra samarbejde til konfrontation , Europas deling , Trumandoktrinen og Marshallplanen, De to alliancesystemer) Kilde: $torebror $am af Dan Turéll (1975), Uddrag fra verdenshistorie 3 fra 1945 til i dag Niels Kayser Nielsen mfl Gads forlag 37, 40. Lektion 8 Kold krig og USA s syn på Sovjet. Lektier: Kilder: Ronald Reagan om kampen mod kommunisme og totali- Side 15 af 20

16 tarisme fra Niels Bjerre-Poulsen USA - historie og identiet systime 2013 og Amerikansk kongreshøring om kommunister i Hollywood fra Fokus 3 Lars Andersen mfl. Gyldendal Lektion 9 USA fra 70ernes krise til den kolde krigs afslutning. Lektier: Albrectsen, Bent Historiens afslutning? Artikel i Weekendavisen 21/ om Francis Fukuyama, Niels Bjerre-Poulsen USA - historie og identiet systime Omfang Særlige fokuspunkter Lektion 10: USA i 21 århundrede Lektier: Kilder: Robert Kagan Amerikanere er fra Mars og Europæere er fra Venus (2002), Præsident George W. Bush lancerer ideen om forebyggende angreb i kampen mod terror 2002 fra Niels Bjerre-Poulsen USA - historie og identiet systime á 95 minutter Kernefokuspunkter: Industrialisering + imperialisme + ideologiernes kamp + Murens fald Faglige mål: demonstrere viden om fagets identitet og metoder. formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid. Væsentligste arbejdsformer Gruppearbejde og pararbejde Titel 8 Indhold Nye attituder: renæssancen og reformation Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof 1. blok: Renæssancen: Periodeopsummering Lektier: Grubb, Ulrik Overblik verdenshistorie i korte træk 2005 Gyldendal 2. blok Kildeblok (sydeuropæisk humanisme) Lektier: Kilder: Brev fra Alessandra Strozzi til Sønnen Filippo1447, Giovanni Pico Della Mirandole: om menneskets værdighed, 1486, Niccoló Side 16 af 20

17 Machiavelli Fyrsten 1513, Giovanni Rucellai: Den guddommelige nåde 1464, Skolen i Athen fra Danielsen, Kim Beck Fokus 1 Fra antikken til reformation, Gyldendal 5. oplag Blok Reformationen Lektier: Fokus 1 Danielsen, Kim Beck Gyldendal Uddannelse, 2007 s blok Kildekritik (Galileiaffæren) Lektier: Artikel fra Jyllands-Posten af Bonnie Lundgaard Boye, Kilder: Brev fra Galilei til storheruginde Christina, 1615, Robert Bellarmine fra 1615, og Inkvisitionens Domsafsigelse mod Galileo Galilei juni 1632, 5. blok: Afslutning Ingen lektier. Omfang Særlige fokuspunkter Anvendt uddannelsestid Kompetencer, læreplanens mål, progression Kernestof: Reformation og renæssancen Faglige mål: Analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden, bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodiskkritisk til eksempler på brug af historien, demonstrere viden om fagets identitet og metoder, reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende. Væsentligste arbejdsformer Der har været særligt fokus på at arbejde med kildesæt og stille gode spørgsmål til kildesættet. Det har foregået både individuelt og i gruppearbejde. Side 17 af 20

18 Titel 9 Indhold Velfærdstaten og europæisk integration Blok 1) Ideologier og T.H Marchalls teorier om medborgerskab Kilder brugt i undervisningen: Kilde 1) Anders Fogh 2005 Kilde 2) Poul Møller 1956 Kilde 3) 1915 kk Steinke Kilde 4) Jytte Hilden 1996 Kilde 5) Jacob Knudsen Alle fra : Fokus 3 Lars Andersen mfl. Gyldendal Blok 2) 1800tallets syn på borgerskab og rettighed Lektier: Frederiksen, Peter mfl. Grundbog til Danmarkshistorien Systime A/S e-bog Materialer brugt i undervisningen: fattigreglement for Danmarks købstæder 1803, Lov om Alderdomsunderstøttelse Begge kilder er hentet fra danmarkshistorien.dk Blok 3) Slutning 1800tallet og starten1900tallets politiske aktører Lektier: Et bidrag til belysning af købstadarbejderens vilkaar. Materialer brugt i undervisningen: Uddrag fra DET RADIKALE VEN- STRES PARTIPROGRAM 1905, Uddrag fra DET SOCIALDEMOKRA- TISKE ARBEJDERPARTIS 1888-PROGRAM, Uddrag fra HØJRES PROGRAM 1905 og Uddrag fra VENSTRES PROGRAM AF 23DE MARTS Alle kilder er fra danmarkshistorien.dk Blok 4) Udviklingen hen i mod kanslergadeforliget Materialer brugt i undervisningen: Frederiksen, Peter mfl. Grundbog til Danmarkshistorien Systime A/S e-bog. De brugte afsnit var: Industrialisering og arbejderbevægelse, Første Verdenskrig, Påskekrisen i 1920 og Krisen i 30erne Blok 5) Kanslergadeforliget Lektier: Kriselovgivning (1933) fra Frederiksen, Peter mfl. Grundbog til Danmarkshistorien Systime A/S e-bog Materialer brugt i undervisningen: 41. Kanslergadeforliget (1933) Blok 6) Velfærdsstatens gyldne periode Lektier: Fokus 3 Lars Andersen mfl. Gyldendal Materialer brugt i undervisningen: tabel over udvikling i bnp fra 50-års oversigten Udgivet af Danmarks Statistik december 2001, oversigt over Side 18 af 20

19 regeringer siden Regeringer siden 1953 fra danmarkshistorien.dk, Uddrag fra fremtidens Danmark socialdemokratisk principprogram i 1945 fra danmarkshistorien.dk, tabel over antal kvinder i arbejdsstyrken fra kvinfo.dk Blok 7) Velfærdsstaten i krise Lektier: Overblik Verdenshistorie i Korte Træk Ulrik Grubb, Knud Helles, Bente Thomsen Gyldendal Uddannelse, 2005 s Materialer brugt i undervisningen: tabel over udviklingen i Sociale udgifter i % af bruttonationalproduktet fra statistisk tiårsoversigt, tabel over udviklingen i Arbejdsløshed i % af arbejdsstyrken fra 50-årsoversigten Danmarks Statistisk 2001, tabel over udviklingen i af statsgælden. Blok 8) Velfærdstaten bliver borgerlig Lektier: Fokus 3 Lars Andersen mfl. Gyldendal Materialer brugt i undervisningen: Fortælling om Ebbe Kløvedal Reich - ungdomsoprører og forfatter og Fortællingen om Helga Gade Nielsen begge fra Danmark - tider og temaer af Carl-Johan Bryld 2013 og Systime A/S Blok 9) Kildeblok: Lektier: 1. Fremtidens Danmark, Socialdemokratisk valgprogram fra 1945 fra Danmarkshistorien.dk 2. Det offentlige fattigvæsen præmierer æreløsheden, Jakob Knudsen, 1908 fra Fokus 3 Lars Andersen mfl. Gyldendal En demokratisk forsørgelseslovgivning, K.K. Steincke, 1915 fra Fokus 3 Lars Andersen mfl. Gyldendal Velfærdsstaten sløver modstandskraften, Poul Møller, 1956 fra Fokus 3 Lars Andersen mfl. Gyldendal Den aktive velfærdsstat, Bent Rold Andersen fra Fokus 3 Lars Andersen mfl. Gyldendal Velfærdsydelser kan også produceres af private, Jytte Hilden, 1956 fra Fokus 3 Lars Andersen mfl. Gyldendal Et Samfund med tryghed, Dynamik og fleksibilitet, Anders Fogh Rasmussen, 2005 fra Fokus 3 Lars Andersen mfl. Gyldendal Tabel over antallet af offentlige ansatte og offentlige udgifter fra Danmarks statistik Blok 10) Europæisk integration Lektier: Fokus 3 Lars Andersen mfl. Gyldendal Materialer brugt i undervisningen: Tale af Europa-Kommissionens formand, José Manuel Durão Barroso i forbindelse med modtagelsen af Nobels fredspris. Blok 11) Europæisk integration Lektier: Fokus 3 Lars Andersen mfl. Gyldendal 2006 s Side 19 af 20

20 Materialer brugt i undervisningen: Konrad Adenauer om Europas enhed 1956 og Rom-traktaten 1957 Blok 12) Europæisk identiet contra dansk identiet Lektier: Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine Published in: Politologisk Årbog Omfang Særlige fokuspunkter 12 blokke á 95 minutter Kernestof: ideologiernes kamp, velfærdsstaten, europæisk integration Faglige mål: indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden, bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien, demonstrere viden om fagets identitet og metoder, formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid. Væsentligste arbejdsformer Der har været særligt fokus på at arbejde med kildesæt og formulering af problemstillinger. Side 20 af 20