Hjemmeopgave i PRR, Forår 2005 Søren Arvé, Martin Schultz Gruppe 32

Transkript

1 2.1. Diskutér på baggrund af kursuslitteraturen, de forandringer i de samfundsmæssige, rumlige relationer som fremvæksten af territorialstaten og storbyen har betydet. Fremkomsten af territorialstaten er en udvikling præget af stadige konflikter, udfordringer og omfattende forandringer for dels det sociale menneske, dets interaktion og for naturen og samfundet som sådan. En territorialstat eller et territorialt regime forudsætter eksistensen af en eller anden form for central magt, administration eller lignende(wilson; 217). Selve tilvejebringelsen af en sådan er i sig selv interessant, men da vi her skal kigge på forandringer i de samfundsmæssige, rumlige relationer med fremvæksten af territorialstaten, vil vi ikke behandle dette. Den central magt (territorialstaten) forudsættes at have en naturlig interesse i dels at beskytte sit territorium og ressourcer, og dels at sikre en optimal udnyttelse af sine ressourcer. Til opnåelse heraf kræves en hvis form for mobilitet indenfor territoriet, hvorfor der i denne forbindelse indenfor territorialstaten eksisterer en naturlig interesse i at fostre fremskridt indenfor infrastruktur- områderne. Her tænkes i første omgang på et vej- og transportnet, hvor mennesker og varer kan bevæge sig på kryds og tværs af territoriet. Territorialstatens vejprojekt tjener desuden til at konsolidere territoriet og sikre kontrol selv i grænseområder.(wilson; 244) Med fremvæksten af territorialstaten ændres de samfundsmæssige rumlige relationer for territoriets indbyggere i takt med at de infrastrukturelle netværk udbygges og konsolideres. Dette sker ved at det rumlige verdensbillede vokser i takt med at man kommer i kontakt med stadig fjernere dele af verden; enten ved at borgerne selv rejser ud og oplever andre dele af verden eller at verden kommer til dem; i form af turister, fremmede varer mv. Den stadige udvikling indenfor transportområdet; transitionen fra hestekærre til lastbiler, lyntog og jetfly, har givet mulighed for langt større og integrerede territorier, som har betydet meget for samfundets og menneskets muligheder for at indgå i rumlige relationer. Det er nu muligt for mennesker og varer at bevæge sig over større afstande på kortere tid. Samhandel mellem regioner og byer bliver muliggjort, hvilket naturligt er i statens interesse, da det øger muligheden for en stigende produktion og øget forbrug i hele territoriet. Storbyen, den moderne metropol, kan i sig selv siges at være udtryk for en betydelig og stadig forandring af de samfundsmæssige, rumlige relationer, hvilket giver sig til udtryk dels igennem Side 1 af 5

2 selve dens eksistens og dels igennem dens brug af rummet og hvorledes den ændrer herpå. Fra dens spæde fødsel som markeds- og handelscentrum beskyttet af volde eller bymure til den højmoderne metropol med dens højhuse, forstæder og effektive infrastruktur med komplekse forbundne netværk har storbyens historie været én om stadig forandring, forbedring og effektivisering af rummets brug. Men den moderne metropolis historie er også en om visioner, central planlægning og fremsynethed; hvor især perioden fra 1850 til 1960 er central for forståelsen af den moderne storby (Vesten især, red.) Her gjorde det sig gældende, at man gentænkte hele by-projektet og gjorde sig nye tanker om byens funktion. Man ønskede at bedre de hygiejniske forhold og forbedre transportmulighederne ved central planlægning for herigennem at sikre dels en bedre, sundere og mere standardiseret arbejdskraft til byens industri og samtidig øge mulighederne for bevægelse i byen. Her er Haussmanns s regulering af Paris gader og kloakeringssystem det historiske fixpunkt, der tjente til forbillede for andre storbyer(graham & Marvin; 236) Forandringen af de samfundsmæssige, rumlige relationer er i storbyens som i territorialstatens tilfælde tæt knyttet til de store menneskelige opfindelser, der kendetegnede det 19. århundrede, og disse er i reglen blevet opfuldt af socio-tekniske processer, der har forbedret det moderne bymenneskes muligheder for virke. Her kan som det mest tydelige eksempel nævnes; det elektriske lys indvirkning på dels rummet i sig selv og dels på menneskelig kunnen og formåen Diskuter i denne forbindelse, hvilke centrale konflikter, der karaktiserer hhv. nationalstatens og storbyens rum. I forbindelse med nationalstaten er en af de største konflikter selve herredømmet over territoriet og de dertilhørende ressourcer. Samtidigt forsøger staten at indkapsle befolkningen i regioner og grænser så deres muligheder for fri bevægelse i rummet bliver begrænset (Wilson; 217). En af de største konflikter er netop dannelsen af disse territorier der kræver at folks rum bliver afgrænset og klassificeret da der er behov for klare grænser og regioner til at inddele landet. Befolkningens rumlige relationer bliver også indskrænket af disse grænser og regioner da deres muligheder for at interagere med andre mennesker måske ikke længere er muligt da de kan risikere at blive adskilt af grænser der ikke kan eller kun med besvær kan krydses. Som et meget klart eksempel kan nævnes Berlin muren der var en meget klar markering af territorial statens begrænsning af dens borgeres mulighed for at indgå i rumlige relationer. Side 2 af 5

3 Selve definitionen (Wilson; 217) af terriorial staten er netop at den benytter: Strategies of force as well as persuation and seduction comes into play when the powerful try to impose/demarate boundaries, classify regions and populations, and guide, deploy and fix people in space. I nationalstatens rum er der først og fremmest en konkurrence om at styre nationalstaten og rummet. Dette sker blandt andet ved hjælp af officielle historier, myter og helte. Der er i disse et normativt billede af hvordan man bliver en god borger og hvilke rettigheder staten har over rummet. Disse officielle historier står i modsætning til uofficielle historier og myter, der bliver videre fortalt igennem befolkningen. Det er en af nationalstatens største konflikter der kommer til udtryk i dette da selve kontrollen med informationen ofte har stor indflydelse på hvilke grupper der får mulighed for at lede staten. (Jelin 195 ff.) Staten forsøger også ofte at bestemme hvor befolkningen bor og hvordan de kan bevæge sig i rummet. Dette sker både ved at bestemme hvordan vejene og andre former for infrastruktur til bevægelse bliver placeret. Hvordan disse bliver placeret er årsag til mange konflikter, både af miljømæssige årsager som fx om hvornår det er acceptabelt at miljøskønne områder bliver beplantet med motorvej eller hvilke dele af statens rum der skal bygges infrastruktur til således at industrien for gode muligheder. I storbyens rum er der også mange konflikter, ikke mindst i forbindelse med at mange mennesker skal deles om lidt plads. Der er konflikter mellem naboer hvor den ene spiller for høj musik til kampe om ejerskabet af byens rum. Her kan graffiti nævnes som et eksempel hvor nogen mener at de har ret til at benytte byens rum til udfoldelse af deres kunst mens andre mener at det er hærværk når de maler på pladser i det offentlige rum. Reklamer i det offentlige rum og utilfredsheder med at skulle udsættes for konstant påvirkning og suggestion kunne være en anden konflikt. Der opstår også konflikter når selve byen eller dens forsyningssystemer skal opbygges. Som nævnt i kompendiet side 239 blev der i mange byer oprettet konkurrerende forsyningssystemer hvilket blot endte i anarkilignende tilstande hvor bystyret eller staten måtte gå ind og skabe et fælles standardiseret system. Et andet eksempel fra samme tekst var gadenavnene i Stockholm, hvor der på Side 3 af 5

4 grund af forskellige interesser mellem de forskellige grupper i byens rum var blevet skabt et meget forvirrende system, der gjorde det meget svært at navigere i byens rum. Her måtte bystyret igen gå ind og ændre alle gadenavnene så der kunne blive skabt et fungerende system. Mange af disse forbedringer er netop gennemført for at mindske konflikterne i byens rum og systematisere det (Graham & Marvin; 237). Der var i victoriatidens London et stort netværk af private gader med adgangskontrol som skabte konflikter om netop anvendelsen af byens rum som disse gader jo var en del af. Eliten ønskede at kunne have kontrol over hvem der benyttede deres egen del af rummet mens den brede del af byens befolkning også ønskede mulighed for at benytte byens rum (Graham & Marvin; 238). Denne dannelse af forsynings monopoler er sket både for private og offentlige midler for at sikre højst mulig effektivitet. 2.3 Diskuter i denne forbindelse mulige forskelle mellem Vesteuropa og andre steder, samt hvilke forskellige rumlige skalaer, der er involveret heri. I Vesteuropa er verdensbilledet rent tidsligt blevet mindre, da transporttiden er mindsket betydeligt i forhold til tidligere tider og store afstande kan krydses på kortere tid. Omvendt kan det rummelige siges at være blevet større, da den enkelte med forbedrede transportmuligheder - sammenlignet med tidligere - kan bevæge sig i et langt større rum. I de fleste 3. verdenslande har de fleste borgere et meget begrænset rum at bevæge sig i. De kommer ikke ret langt væk fra den landsby de bor i hvorimod de fleste danskere har hele verden som deres rum. De kan tage på dykkerferie i Australien eller vildmarks tur i Canada hvis det er det de ønsker. I den 3. verden er rummet stadig meget mindre, da de ikke har samme transport- og kommunikationsmuligheder. Det kan tage dem 3. timer om dagen blot at skaffe sig rent vand mens vi blot skal bruge et par sekunder på at finde et glas frem og åbne for hanen. Hvis man kigger på de tidligere kolonier har deres udvikling været præget af at de skulle levere råmaterialer til deres koloniherrer. Infrastrukturen er blevet bygget for at kunne fragte materialer ud til udskibningshavne og ikke for at etablere territorier eller tjene befolkningens behov. I storbyerne er det de vestlige former for infrastruktur, der er blevet udbygget således at de vestlige beboere kunne få adgang til rent vand, elektricitet osv. Det har ikke været udbygget i nogen særlig grad for Side 4 af 5

5 at give de oprindelige indbyggere adgang til moderne fornødenheder. Dette har skabt mange konflikter omkring adgang til de rumlige ressourcer - især efter at flere kolonier har fået selvstyre. Her har staterne tit videreført mange af koloniherrenes ideer omkring fordeling af ressourcer og har dermed også videreført de rumlige konflikter som der blev skabt tidligere. Da deres produktion i høj grad stadig baserer sig på eksport af råmaterialer har der heller ikke været samme bydende behov for opbyggelse af fornuftige infrastrukturer, der kan være med til at dæmpe de konflikter der er om nationens rum. (Cook 63 ff.) Der er ofte heller ikke taget højde for at de former for infrastruktur som er blevet overført til kolonilandende er blevet udviklet til Vesteuropa og dermed ikke altid er fornuftige løsninger på kolonilandenes problemer. De fleste vestlige lande er også meget mere homogene og dækker over mindre rum end 3. verdens lande. Som eksempel kan nævnes Peru som det bliver præsenteret i kompendiet. Der er i Andesbjergene mange små og relativt isolerede samfund hvor der nemt opstår konflikter omkring brug af rummet. De kan føle sig isolerede fra resten af samfundet, hvor de føler, at der er alt for store rumlige afstande i mellem dem og centralmagten. Det kan også føre til at centralmagten føler, at de skal tage meget stor interesse i lokalpolitikken for at beskytte deres territorium, således at lokale områder ikke bliver for autonome. Set i forhold til USA og Canada er der også store udviklingsmæssige forskelle og rumlige skalaer. De har ikke haft en eksisterende infrastruktur inden industrialiseringen og dermed har de haft andre muligheder for at opbygge nye former og disse har også skullet række over langt større rumlige skalaer. Noterne henviser til siderne i kompendiet for grundkurset i Planlægning, Rum og Ressourcer, Forår Side 5 af 5