Gravid, spæd- og småbørnsfamiliehuset Trekanten 34 i Grenaa

Transkript

1 Gravid, spæd- og småbørnsfamiliehuset Trekanten 34 i Grenaa Forslag til omlægning af familiehusets døgnafsnit Maj

2 Indledning I det følgende præsenteres et forslag til omlægning af familiehusets døgnafsnit til et intensivt dagbehandlingstilbud, der er målrettet unge, sårbare gravide og spæd- og småbørnsfamilier med børn i alderen 0-1½ års alderen, hvor der af psykiske og sociale årsager er bekymring for den tidlige tilknytning, barnets sundhed og udvikling, og hvor der kan være alvorlig bekymring i forhold til forældrekompetence. Tilbuddet, der her omtales som Gravid-spæd- og småbørnsfamiliehuset (navn er endnu ikke fundet), er et samlet, integreret tilbud om tværfaglig rådgivning, vejledning, støtte, behandling og evt. udredning og er baseret på en fusion af Familiehusets og Sundhedsplejens tilbud/ydelser til denne udsatte målgruppe. Støtte i eget hjem af praktisk pædagogisk og evt. kompenserende karakter er en del af tilbuddet. Gravid-spæd- og småbørnsfamiliehuset skal udgøre et alternativ til anbringelse på familiedøgninstitution og skal forebygge/nedbringe behovet for at anbringe barnet udenfor eget hjem. Centralt for tilbuddet bliver arbejdet med tilknytningen mellem forælder og barn ved at hjælpe, støtte og vejlede forældre til at varetage rollen som forælder med udgangspunkt i egne ressourcer at stimulere og styrke forældrenes relation og sunde følelsesmæssige tilknytning til barnet at understøtte forældrenes evne til at forstå og reagere på barnets signaler om behov for nærvær, kontakt og omsorg Målgruppebeskrivelse Gravide/forældre, der er unge og umodne Gravide/forældre med kognitive funktionsnedsættelser Gravide/forældre med psykiske lidelser Gravide/forældre, der har haft et misbrug af piller, alkohol eller stoffer Gravide/forældre med psykosocialt belastet baggrund i form af misbrug, vold, incest, omsorgssvigt mm. Det vil ofte være kendetegnende for disse familier, at de har meget lidt rytme og struktur i dagligdagen og børnene vil ofte vise tydelige tegn på mistrivsel. Det vil også ofte være tale om enlige mødre, hvor fædrene har en ustabil position i familien. 2

3 Indsats Det intensive dagbehandlingstilbud består af følgende indsatstyper: råd og vejledning, familiebehandling/psykologsamtaler, støtte i eget hjem, gruppeforløb, fællesaktiviteter, udredning i form af samspilsanalyser og/eller forældrekompetenceundersøgelser. Dagbehandlingstilbuddet er modulopdelt ( se eks. på ugeskema på s. 4 ) og indbefatter daglig kontakt enten i familiens eget hjem eller i Gravid-spæd- og småbørnsfamiliehuset på Trekanten 34. Der er tilknyttet sundhedsplejersker til tilbuddet. Disse samarbejder med familiens hjemmesundhedsplejerske. Indsatsen vil være rettet mod graviditetsperioden, de første 3-4 måneder efter fødslen og perioden fra 3-4 mdr. til ca. 1½ år. Hver af disse perioder/faser har sine temaer. ( se bilag 1 ) Derudover gives der individuel støtte og behandling til den voksne og barnet fra det team af familiebehandlere, familiekonsulenter, psykologer og sundhedsplejersker, der er tilknyttet den enkelte familie. Med henblik på at skabe sammenhæng i tilbuddet bliver den del af det intensive dagbehandlingstilbud, der finder sted på Trekanten 34, understøttet af indsatsen i eget hjem. Her skal hjemmeopgaver bl.a. hjælpe familien med at holde fokus på de forandrings- og udviklingsområder, som er nødvendige at opnå under forløbet. Indsatsen vil være mest intensiv i begyndelsen af forløbet og udfases gradvist, mens der arbejdes henimod at omsorgen for barnet kan sikres ved familiens egne ressourcer og almene tilbud. Dagbehandlingstilbuddet vil derudover have fokus på: Netværksskabelse og netværksskabende aktiviteter ( inddragelse og opbygning af netværk, herunder reservebedsteordning ) Samarbejdet med og inddragelse af pårørende ( eks. unge mødre, der bor hjemme ) Hygiejne, kost/indkøb og madlavning, motion Sundhedsfremme i tilbuddet, eks. alkohol, rygning, seksualvejledning mv. Økonomi, - hvordan lægges budget? Jura ( fælles forældremyndighed, fædres rettigheder, samvær ) Hvordan fastholdes en erhvervsplan under graviditeten Besøg på og samarbejde med fødeafd. Randers Besøg og samarbejde med dagplejer/vuggestue Job og uddannelse efter endt barsel Støtte til etablering af samarbejde med UU-vejledningen og jobcentret 3

4 Evt. etablere studiemødregrupper efter udskrivning. De fysiske rammer inde og ude et sted at føle sig hjemme De fysiske rammer, der pt. indeholder Familiehusets Døgnafsnit vil også fremadrettet danne rammen om det nye omlagte tilbud. Bygningens centrum det store køkken/alrum - danner rammen om et åbent voksen-barn miljø, der indgyder til kontakt, samvær og leg. Her kan der foregå almindelige hverdagsaktiviteter som madlavning, fællesspisning, børnepasning og leg foruden voksnes samtaler med hinanden i og fra køkkenet, over bordet og i sofahjørnet med særlig god udsigt til børnene. Samtidig viser møblerne i børnestørrelse og trip-trap-stole ikke alene er objekter for de voksnes samtale. De er også tiltænkt en rolle som aktører i leg og som observatører af voksenlivet. Der er mulighed for pauser og et hvil i den tidlige barselsperiode eller i andre situationer, hvor det vurderes tiltrængt. Overalt i bygningen er der udsyn til terrasser og den store have. Disse faciliteter gør det meget nemt, sikkert og trygt at holde et vågent øje med børnene i barnevognene, ligesom området appellerer til små gåture og udendørs aktiviteter. Brugen af disse rammer vil til en vis grad også kunne erstatte behovet for tilbud om såkaldte behandlingsture. Behandlingsture, hvor man eks. vis tager i sommerhus eller på koloni, bruges almindeligvis, hvis det skønnes, at der er brug for en særlig intensiv periode, hvor der kan arbejdes en 3-4 dage med børn og forældre i alle de situationer, der opleves i en almindelig døgnrytme. Behandlingture kan også bryde hverdagen og give nye spændende oplevelser sammen som familie, hvor børn og forældre kommer til at opleve hinanden i nye situationer, som kan være lærerigt og et forfriskende pust til familielivet. Om forløbet For den enkelte indskrevne vil forløbet veksle mellem gruppe- og individuelle tilbud, der gives på stedet kombineret med en understøttende indsats i eget hjem. Eksempel på ugeskema Ugeskema Kl. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 9-14 Besøg i hjem- Fælles morgenmad, Fælles morgenmad - Fælles morgen- Besøg i hjem- met/administra- gruppeterapi. individuelt familiear- mad, gruppete- met/administra- tive opgaver + Fælles frokost bejde. rapi. tive opgaver + diverse møde- Mødeaktiviteter Fælles frokost diverse møde- aktiviteter aktiviteter Motion Motion 4

5 Dette skema er et foreløbigt eksempel på hvordan dagligdagen på graviditetsspæd- og småbørnsfamiliehuset kan se ud for de indskrevne familier. Herudover tilrettelægges indsatsen efter den enkelte families behov på øvrige tidspunkter af døgnet. Gruppetilbud Formålet med at være i en gruppe er bl.a. at få kontakt til de andre familier som er tilknyttet stedet. I grupperne vil den enkelte opdage at de ikke er alene med sine vanskeligheder. Man vil få mulighed for at give egne erfaringer videre, samt få råd og vejledning fra gruppens medlemmer. På denne måde kan man bidrage til ændringer i sin og andres livssituation. Gennem arbejdet i grupperne vil man opdage muligheden for at skabe et tæt socialt netværk omkring sig. Ligeledes vil man få støtte til at have fokus på sit barns udvikling gennem de temaer som kommer op i gruppen samt de fokuspunkter man i øvrigt arbejder med. Derudover kan man få fokus på og ændre de mønstre der måtte være i ens familie. I grupper kan oplevelsen af at være alene om at have vanskeligheder med sit barn ændres til en oplevelse af, at der er andre forældre, som kan have det svært på andre områder, hvilket kan gøre det lettere at bære sine egne problemer. Derudover kan man i grupperne danne relationer og netværk. Det overordnende formål med grupperne er at fremme den sociale læring, samt bryde isolationen og styrke forældre/barn relationen. Formålet er endvidere at få synliggjort de mønstre hvert enkelt individ har, når de er i en social sammenhæng med andre mennesker. Familierne kan få styrket deres selvagtelse ved at give hinanden inspiration ved at få forbedret deres kompetencer. Formålet er også at familierne kan se på forandringer i deres liv, og sammen hjælpe hinanden med at yde hjælp til selvhjælp. For behandlerne giver gruppearbejdet mulighed for at se, hvordan både børn og voksne fungerer i samspil med andre. Mange af de forældre, som vil komme på stedet har et spinkelt eller intet netværk, i gruppesammenhæng kan vi desuden se, om der er nogle sociale spilleregler, som forældrene ikke har kendskab til. For samtlige gruppetilbud gælder det at der vil bliver trukket på Familiehusets og Sundhedsplejens viden og kompetencer indenfor særligt udvalgte temaer i fht. spæd- og småbørnsrelateret undervisning, lige som eksterne oplægsholdere vil blive inddraget efter behov, eks. vis i fht jura. Grupperne vil kunne variere over tid i forhold til, hvilke familier der er indskrevet. 5

6 Nedenfor følger forskellige eksempler på gruppetilbud af både socialpædagogisk og terapeutisk karakter. Familiegruppen I Familiegruppen kan familierne kan dele deres erfaringer med hinanden i forhold til at være i en vanskelig livssituation. Formålet er endvidere at bryde den enkelte families isolation, samt at italesætte og arbejde med de relevante fokuspunkter som den enkelte familie har. Der arbejdes både med familien i gruppen og individuelt At spise sammen en familiegruppeaktivitet En gennemgående aktivitet er aktiv deltagelse i fælles morgenmad og fælles frokost. Er der eksterne samarbejdspartnere inviteres disse til at spise med. At starte med fælles morgenmad og spise fælles frokost vurderes væsentligt at følgende grunde: Det er vigtigt at alle oplever fysisk velvære så de er parate til at deltage aktivt i dagens aktiviteter og samtaleforløb. Måltiderne giver anledning til at formidle viden om at sund mad også kan være let at tilberede Mødrene/familierne bliver nysgerrige efter at prøve nye sunde fødeemner Mødrenes/familiens bevidsthed om det sunde valg øges. Dette for at forebygge livsstilssygdomme og medvirke til at børnene vil få en sund kost At forberede og spise maden sammen giver en god stemning og mange emner drøftes under måltiderne Det giver lyst til at komme Det er rart at sidde sammen ved bordet med børnene Mødrene/familien oplever omsorg. Mens børnene er spæde vil personalet i fornødent omfang være behjælpelige med at tage sig af dem så enlige mødre kan få ro til at sidde ved bordet og spise. Efterhånden som børnene bliver parate til tilskudskost, sidder de med ved bordet. Først på mors skød og siden i høj stol. Af øvrige temaer i familiegruppen kan nævnes: gruppesamtaler familieøvelser konkret fokuspunkter fælles eftermiddags- og sammenkomster familietraditioner fejring af fødselsdage/ højtider fælles oprydningsdage madlavning og motion 6

7 gåture/små udflugter i lokalområdet andre ture ud af huset Under graviditeten Under graviditeten arbejdes der med at udvikle og styrke tilknytningen ved at have specielt fokus på bl.a. ( se i øvrigt bilag 1 ) Forestillingen af sig selv som mor Relationen til barnet og forestillingen om det kommende barn Relationen til partneren At få egen lejlighed og bygge rede Hvis der ikke er et tilstrækkeligt antal indskrevne gravide til at der kan dannes en gruppe, følger der gravide forløbet i Mor/barn gruppen. Mor/barn gruppen Denne gruppe er for mødre med deres barn, som højst må være et år gammel. Formålet med gruppen er at arbejde målrettet på relationen mellem mor og barn at gå på opdagelse i børnene og tale om, hvordan moren kan reagere hensigtsmæssigt på barnets signaler, således at barnet støttes i sin udvikling. Formålet er ligeledes at styrke mødrenes selvopfattelse som mor. Der er derudover ad - hoc spæd/småbørnsrelateret undervisning, når det viser sig hensigtsmæssigt. I gruppen tages der udgangspunkt i de emner, som gruppen tager op hvilket ofte er det der rører si i deres liv lige nu. Derudover bliver der taget udgangspunkt i hvad børnene i gruppen viser os i situationen. Børnene er omdrejningspunkt både praktisk, fysisk og i emnerne i gruppen. Der arbejdes målrettet på at bringe alle mødrenes erfaringer på banen. Eksempler på temaer, der arbejdes med. børns udvikling på alle områder hvad fortæller mit barn mig når hun gør og siger sådan? problematikker vedr. amning børns ernæring, både hvad man giver af mad (kost) og hvordan man giver det søvn og rytme familiens reaktion og meninger om barnet Øvrige aktiviteter: relevante film om eks. vis. amning, kost og motorik, babymassage, kreative aktiviteter, ture ud af huset, mv. Deltagelse i mor/barn gruppen erstatter deltagelse i almindelig mødregruppe. 7

8 Fædregruppen Det intensive dagbehandlingstilbud skal indbefatte tiltag, der skal understøtte fædrene i tilbuddet, herunder fædre/mandegrupper, med fokus på deres rolle, - i familiestrukturen og i samværet med børnene. Formålet med fædregruppen er en fokusering på og nuancering af betydningen af faderkompetencer, og en base for støtte, vejledning, erfaringsudveksling og netværksdannelse. Der ønskes skabt en platform, hvorfra der kan tages afsæt til bl.a.: Hvad er det der gør at jeg som mand og far er værdifuld og unik for mit barn Hvad kan baggrunden være for at mænd og kvinder kan have forskellige tilgange til forældrerollen Er den dominerende opfattelse af maskulinitet og faderroller tidssvarende Udfoldelse af den positive historie af mig som far Hvad er mine rettigheder som far Gruppeforløbet kan indbefatte ture ud af huset og aktiviteter, ligesom fædregruppen kan blive rammen om praktiske værkstedsaktiviteter. Indsatsen i eget hjem Indsatsen i eget hjem ydes i et tæt samarbejde mellem teamets medlemmer, der har forskellig faglig baggrund, og skal understøtte behandlingsarbejdet, dvs. der skal være fokus på de konkrete arbejdspunkter, som der arbejdes med i det individuelle familiebehandlingsarbejde og i gruppetilbuddene. Den understøttende indsats kan for eksempel bestå i at: Give råd og vejledning om hvordan forældre kan skabe struktur og stabil rytme dagligdagen. Udvikle og understøtte mere hensigtsmæssige samspilsmønstre i familien. Ledsager- og bisidderfunktion, for eksempel hjælpe til at børnene kommer i dagpleje/daginstitution og yde forældrene støtte til deres samarbejde med daginstitution. Bistå ved løsninger af forskellige praktiske opgaver og aktiviteter, så som eks. vis. oprydning, rengøring, indkøb, madlavning, spisning, leg, badeputte situationer og lignende. Støtte ifht. økonomiske forhold, bolig og uddannelse. 8

9 Indsatsen vil hyppigst være størst i den indledende fase. Kontakterne varierer fra hele dage, til flere gange om dagen og til flere gange om ugen, men reduceres efterhånden som familien tilegner sig de nødvendige færdigheder. Forældrekompetenceundersøgelser Ved det nye tilbuds start vil Familiehusets psykologer, i samarbejde med erfarne familiebehandlere, kunne levere forældrekompetenceundersøgelser. En forældrekompetenceundersøgelse vil almindeligvis indeholde: Gennemlæsning af analyse af sagsakter. Samtale med forældrene Psykologisk undersøgelse og testning af forældrene med kognitive tests og personlighedstests. Observation af samspil mellem forældre og børn. Eventuel supplerende psykologisk undersøgelse af børn Udarbejdelse af erklæring med en beskrivelse af forældrenes kognitive og personlige ressourcer og svagheder og en vurdering af deres kompetence til at varetage omsorgen overfor børnene. Tilbagemelding til forældrene Tilbagemelding til henviser Omfanget af en forældrekompetenceundersøgelse er almindeligvis timer. Afsluttende bemærkninger I forbindelse med etablering af det nye dagbehandlingstilbud overvejes det at udvide Familiehusets og Sundhedsplejens samlede tilbudsvifte med yderligere to metoder, Spædbarnsterapi og det evidensbaserede familieprogram, kaldet De Utrolige År Baby 0-1 år( forkortet DUÅ ) og spædbarnsterapi, som er beskrevet i bilag 2 og 3. 9

10 Bilag 1 Temaundervisning Under graviditeten: Tanker om det ufødte barn Tanker om det at skulle være mor og far. Ung og det at være forældre jeg-identitet/social-identitet. Egne tilknytningserfaringer. Netværket hvem er der til at støtte, og hvordan stiller familien og vennerne sig til den nye situation. Indretning af hjemmet til det lille barn. Udstyr til barnet. Bearbejdelse af traumer. Er der noget som måske kan forstyrre i forhold til det at binde sig til barnet? Parforholdet, når to bliver til tre. Kæresteforhold, sex og samliv under graviditeten. Kost til mor. Forberedelse til amning. Fødselsforberedelse. Besøg på og samarbejde med fødegangen. Samarbejde med fødeafdelingen/barselsafdelingen på Randers Sygehus. Børns generelle udvikling sundhed, sikkerhed og behov. Egenomsorg hvordan passer jeg på mig selv under graviditeten fysisk og psykisk? Økonomi hvordan lægges et budget? Arbejdsmarkedet eller uddannelsen hvordan fastholdes en erhvervsplan under graviditeten. Efter fødslen og de første tre måneder af barnets liv Samspil med barnet. Min rolle som mor/far. Bearbejdelse af fødslen. Støtte til amning. Det spæde barns behov og udvikling. Fysisk pleje af barnet: Hygiejne, kost, rytmer. Stimulering af det spæde barn. Tilknytning bindingen til barnet. Stresshåndtering. Prævention. Kost til mor, omsorg, heling af kroppen, goddag til min gamle krop, kom i form. Det praktiske i hjemmet. Samlivet: parforholdet, sex, forældreskabet og rollefordelingen. At bliver forældre: ansvar, bundethed, sorg over mistet ungdom. 10

11 Opdragelse. Generations-samarbejdet om barnet. Netværk mellem familierne. Livet som forsørger. Barnets udvikling. Når barnet er tre måneder og derefter Barnets psykiske og sociale udvikling. Nye krav viden om børns udvikling Besøge og samarbejde med vuggestue/dagplejer. Organisering af livet. Netværk mellem familierne. Livet som forsørger Vuggestue/dagpleje hvor skal barnet passes? Arbejdsmarkedet i gang igen med erhvervsplan. Ud på arbejdsmarkedet eller uddannelsesplan. 11

12 Bilag 2 De Utrolige År - DUÅ BABYGRUPPE 0-1 år Formål: Formålet er at styrke forældrene til at fremme den sociale, følelsesmæssige, fysiske og sproglige udvikling hos barnet. De Utrolige År Babygruppe henvender sig til forældre med spædbørn. Programmet har særligt fokus på at styrke relationen og tilknytningen. Gruppeforløb: En gruppe af forældre til 6 børn mødes 2 timer en gang om ugen i 8-10 uger. Barnet er med ved møderne. Hvis man er enlig kan det være en fordel at have en nær person med i forløbet. Møderne ledes af to gruppeledere. Ved hvert møde gennemgås et hovedtema. Der vises filmklip. Disse danner grundlag for diskussion af vigtige principper for samvær med barnet. Forløbet er handlingsorienteret med hjemmeopgaver og øvelser. Indhold: I gruppen arbejdes der med flere temaer, som f.eks: barnets signaler kommunikation med barnet milepæle i barnets udvikling rytme og rutiner stimulation i forhold til barnets udvikling leg, motorik, sprog sikkerhed at knytte bånd mellem barn og forældre støtte til sig selv som forælder De Utrolige År er et veldokumenteret program, som er udviklet i USA af Carolyn Webster-Stratton. Programmet for de 0-1 årige er nyt i Danmark i Yderligere oplysninger om De Utrolige År på

13 Bilag 3 Spædbarnsterapi Spædbarnsterapien er inspireret af den franske børnepsykoanalytiker Francoise Dolto. Den er baseret på en overbevisning om, at ord har en terapeutisk virkning på spædbørn, selvom de ikke selv kan tale. Det er afgørende for spædbarnets trivsel, at der sættes ord på følelser, tanker og fortid for alt usagt binder energi. Terapi er for det meste båret af ord, men spædbørn har ikke selv et verbalt sprog. Alligevel forstår de, hvad der bliver sagt, og vi ser, at det gør dem godt. De bliver rolige og begynder en ny adfærd. Traumer i løbet af de første tre leveår har ofte store konsekvenser for barnets personlighedsdannelse. Mange spædbørn mister fodfæste i livet, med livslang fejludvikling til følge. Via spædbarnsterapi bliver det muligt at fortælle et barn dets historie og sætte ord på de kontaktbrud og savn, det har oplevet samt fortælle om, hvorfor det skete. Spædbarnet har behov for en forklaring og jo tidligere man sætter ind, des bedre kan man minimere de skader, som barnet er blevet påført. Traumatiserede spædbørn udviser en række symptomer. Traumatiske oplevelser kan fx forårsage en total tilbagetrækning fra verden, vægttab og søvnløshed. Under alle omstændigheder skades den basale tillid til forældrene og omverdenen. Symptomer på traumer i de første leveår: Barnet undgår alt, som er nyt og ukendt. Ofte leger det ikke, er ikke interesseret i omverdenen. Traumer kan forårsage en total tilbagetrækning fra verden. Barnet kan ikke flygte fysisk, men gør det psykisk, eller barnet bliver overdreven aktivt og uden tilknytning. Det har svært ved at finde ro, sover kun kortvarigt. Basal tillid til forældrene og omverdenen er skadet. Barnet hensættes i en permanent, indre spænding og forhøjet agtpågivenhed. Barnet regredierer i forhold til forældrene. Barnet er konstant uroligt og agtpågivende. Søvn- og spiseforstyrrelser. Følsomhed over for sanseindtryk. Besvær med at opnå psykisk balance. Spise-, søvn- og afføringsproblemer. Svækket immunforsvar. 13

14 I spædbarnsterapien fortæller terapeuten det lille barn dets historie, hvem det er og indgyder det håb for fremtiden. Forældrene er med som tilhørere. Spædbarnsterapi består af 2-10 sessioner á 10 minutters varighed. Barnet oplever, at terapeuten ser det og kan hjælpe det til at forstå, at det ikke er alene, men at forældrene og terapeuten ser det, deler og rummer dets smerte. Ved et traume opstår der en splittelse i symboliseringsprocessen, men når der bliver sat ord på traumet, formodes det, at splittelsen i symboliseringsprocessen samler sig. Denne formodning giver god mening i forhold til vores erfaring med spædbørneterapi, hvor vi ser, hvordan det lille barn kommer ud af sin fastlåsthed i løbet af få samtaler. Det er svært for voksne at forstå, at spædbørn udsættes for belastende hændelser og udsættes for psykisk lidelse. Der er en tendens til at tro, at spædbørn er så små, at de ikke rigtig opfatter, hvad der sker og derfor heller ikke bliver så såret eller ligefrem traumatiseret af begivenheder; men det gør de. De rammes af smerter på samme måde som voksne, og når de ikke længere tåler smerten, sker spaltningen, hvorved de traumatiseres, og verden hænger ikke længere sammen for dem. Erfaringen med brugen af behandlingsmetoden er, at børnene kommer i trivsel efter terapien. Tidlig fejludvikling med store personlige og økonomiske omkostninger undgås, og forældrene oplever, at de har mulighed for at hjælpe deres børn i trivsel igen. Skyld og skam bliver vendt til handling og tro på egne evner som forældre. /AK 14