Kvalitetsrapporten og Faaborg-Midtfyn Kommunes folkeskoler

Transkript

1 1 Kvalitetsrapporten og Faaborg-Midtfyn Kommunes folkeskoler

2 Indledning Denne rapport er Faaborg-Midtfyn Kommunes 4. udgave af kvalitetsrapporten på folkeskole-området. Rapporten dækker skoleåret og , og der er mulighed for at sammenholde udviklingen i dataene over en femårig periode for flere af områderne. Ifølge 40 a i Folkeskoleloven er formålet med den årlige kvalitetsrapport at styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar for folkeskolen gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen. Rapporten skal desuden bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen. Kravene til kvalitetsrapportens indhold er fastsat med det formål, at rapporten både skal være med til at synliggøre forholdene på skolerne og skolernes faglige niveau, og samtidig skal den danne baggrund for en videre dialog mellem skolens parter om den fremadrettede kvalitetsudvikling. Jf. lovgivningens krav offentliggøres den samlede rapport på kommunens hjemmeside efter politisk behandling. Metode Dette dokument er en kvalitetsrapport for både det samlede skolevæsen og for den enkelte skole. Fagsekretariat Undervisning har udarbejdet det meste af talmaterialet, som skolerne har skullet validere. På grund af skolestrukturændringer i skoleåret er der medtaget flere skoler, som ikke eksisterer mere, for eksempel Heden-Vantinge Skole, Søllinge Skole, Nord- og Sydskolerne. Der, hvor det har været muligt at fremskaffe dataene, er de medtaget, men tallene er ikke valideret af disse skoler, ej heller har kvalitetsrapporten været til høring hos dem. Derfor skal oplysningerne tages med forbehold. For Aastrup Heldagsskole gælder særlige forhold, så derfor er alle oplysninger heller ikke medtaget. I rapportens første kapitel er der en opsummering/sammenfatning af de vigtigste punkter fra kvalitetsrapporten. Der er også en beskrivelse af udvalgte kommunale indsatsområder, for eksempel skolestrukturændringerne. Det er også her, at anbefalinger for det samlede skolevæsen findes. Desuden er der en opfølgning på handlingsplanerne fra den foregående kvalitetsrapport. I kapitel 2 beskrives de i lov om kvalitetsrapport 7 -beskrevne områder vedrørende rammebetingelser. Skolerne er sammenholdt i standardiserede skemaer, således at overblikket bevares. Der er områder, hvor man ikke kan følge udviklingen over år, da der er sket en 2

3 ændring af opgørelsesmetoderne, og derfor er en sammenligning ikke mulig. De ændrede opgørelsesmetoder skal ses som et tegn på, at vi er blevet bedre til at validere tallene. Kapitel 3 omhandler de pædagogiske processer. Der er en kort beskrivelse af den enkelte skole samt en kort redegørelse for skole-hjemsamarbejdet, elevplaner og skolernes arbejde med den løbende evaluering af eleverne. Der er også en beskrivelse af, hvad skolerne har gjort i forhold til at nedbringe elevfraværet. Kapitel 4 beskriver resultater, som omhandler skolernes afgangsprøve efter 9. og 10. klasse. Heller ikke i år indgår de nationale test, da der ikke har været adgang til testene for kommunen på grund af tekniske vanskeligheder hos Undervisningsministeriet. Overgangsfrekvensen til ungdomsuddannelserne findes også her. 3

4 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfattende helhedsvurdering af skolernes faglige niveau Rammebetingelser Pædagogiske processer Resultater Udvalgte kommunale indsatsområder Samlet kvalitetsvurdering Opfølgning på handleplaner fra tidligere kvalitetsrapport Rammebetingelser for den enkelte skole og det samlede skolevæsen Klasse- og skolestørrelse samt antal elever pr. lærer Antal special- og heldagsklasser Skolefritidsordning Elevernes fravær Antal af elever pr. undervisningscomputer Oversigt og opgørelse over antal børn i specialundervisningstilbud Antal af elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog samt ressourceforbrug De gennemsnitlige udgifter pr. elev Ressourcer til efteruddannelse Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning Planlagte timer, jf. lovens Omfanget af gennemførte timer Lærernes kompetencer Pædagogiske processer Brahetrolleborg Skole Brobyskolerne Broskolen Bøgebjergskolen Carl Nielsen Skolen Espe Skole Faaborg Sundskole Horne Skole

5 Nordagerskolen Svanninge Skole Tingagerskolen Toftegårdskolen Tre Ege Skolen Resultater Folkeskolens afgangsprøver Overgang til ungdomsuddannelse

6 1. Sammenfattende helhedsvurdering af skolernes faglige niveau 1.1 Rammebetingelser På de 16 folkeskoler og 1 heldagsskole (Åstrup Skole)i Faaborg-Midtfyn Kommune var der den 5. september 2010 indskrevet 4527 elever inkl. special - og heldagsklasser. Når der ses på indskrevne elever over en femårig periode, er det samlede elevtallet faldet fra 5032 i til 4527 i , og der har været et fald hvert år i denne periode. Faldet skyldes først og fremmest lavere børnetal, men friskolerne får også flere elever. Antal elever pr. lærer Kommunegennemsnittet for elever pr. lærer er på 13,2, og antallet af elever pr. lærer ligger fra 8,9 til 14,5 skolerne imellem. Gennemsnitlig klassekvotient Den gennemsnitlige klassekvotient i Faaborg-Midtfyn Kommune er på 18,6 elever og landsgennemsnittet er 20,7 elever pr. klasse. Den gennemsnitlige klassestørrelse i kommunen varierer fra 10,1elever (Heden-Vantinge Skole) til 22,5 elever (Nordagerskolen) mellem skolerne. Gennemsnittet for Faaborg-Midtfyn Kommunes klassekvotient over en femårig periode er faldende fra 19,3 i skoleåret til 18,6 i skoleåret Der er en sammenhæng mellem klassekvotienten og skolestørrelsen. Jo større skolen er, jo højere er klassekvotienten. Skolefritidsordning (SFO) Den procentvise andel af elever i SFO er for kommunen i gennemsnit på 93,50 %. Nordagerskolen har den største procentvise andel af elever som går i SFO. Her går 100 % af eleverne. Over en femårig periode er andelen af elever i SFO steget fra 88,7 % i til 93,50 % i , trods en stigende forældrebetaling. Fravær På de enkelte folkeskoler ligger det gennemsnitlige fravær på grund af sygdom mellem 3,7 dage (Aastrup Skole) og 8,5 dage (Heden- Vantinge Skole) om året pr. elev, når alle elever medregnes. For alle skoler samlet ligger gennemsnittet på 6,5 dage pr. elev. Når det drejer sig om ulovlig forsømmelse ligger det gennemsnitlige fravær mellem 0 (Broskolen, Bøgebjergskolen) og 2,3 (Nordagerskolen 1 ) dage pr. elev, og gennemsnittet for alle skoler er på 0,8 dage. De lovlige forsømmelser ligger imellem 1,3 dag (Søllinge Skole) og 5,5 dage (Aastrup Skole) om året pr. elev i gennemsnit på den enkelte skole, og for alle skoler samlet er gennemsnittet på 2,4 dage. 1 Nordagerskolen fører fraværsstatistik på en anden måde end resten af skolerne, derfor skal tallet tages med forbehold. 6

7 Værdierne skal tages med forbehold, da enkelte elever kan påvirke statistikken meget. Derfor er der også lavet en ny opgørelse fra skoleåret , hvor elever, som har over 24 fraværsdage, er trukket ud af statistikken, da det må formodes, at skolerne følger disse elever tæt. Hvis der ses på fraværet, når elever med over 24 fraværsdage er fraregnet, ligger det gennemsnitlige fravær på grund af sygdom mellem 6,5 dage (Heden-Vantinge Skole) og 3,7 dage (Aastrup Skole) om året pr. elev for de enkelte skoler. For alle skoler samlet ligger gennemsnittet på 5,2 dage pr. elev. Når det drejer sig om ulovlig forsømmelse, ligger det gennemsnitlige fravær for de enkelte skoler mellem 0 (Broskolen, Bøgebjergskolen) og 1,4 dage (Nordagerskolen) pr. elev, og gennemsnittet for alle skoler samlet er på 0,4 dage. De lovlige forsømmelser ligger imellem 5,5 dage (Aastrup Skole) og 1,3 dage (Søllinge Skole) om året pr. elev i gennemsnit på de forskellige folkeskoler, og for alle skoler samlet er gennemsnittet på 2,1 dage. Når fraværet i skoleåret og sammenlignes, er der en lille tendens til, at fraværet falder. Skolerne har beskrevet deres arbejde med at nedbringe elevfraværet i denne rapport. Disse beskrivelser findes under den enkelte skole i kapitel 3. Undervisningscomputer Antallet af elever pr. undervisningscomputer ligger mellem 1,96 (Horne Skole) og 4,7 (Nordagerskolen) på skolerne i kommunen. Der er en tendens til, at der er færrest elever pr. computer på de mindre skoler. I denne statistik medregnes alle skolens undervisningscomputere. Hvis man ser på antallet af undervisningscomputere over en længere periode, er der færre elever pr. computer. De gennemsnitlige udgifter pr. elev opgjort i hele tusinde Spredningen på de gennemsnitlige udgifter pr. elev ligger imellem kr. (Nordagerskolen) og kr. (Heden-Vantinge Skole) for normal-undervisningen. De gennemsnitlige udgifter for hele kommunen er på kr. pr. elev. Der er en sammenhæng mellem skolestørrelse og udgiften pr. elev. Jo mindre skole, jo dyrere er en elev. Der er anvendt en ny opgørelsesmetode, så der kan ikke ske en sammenligning over en periode på 3 år. Undervisningstimetal I gennemsnit underviser en folkeskolelærer i Faaborg-Midtfyn Kommune ca. 39,4 % af sin nettoarbejdstid, og spredningen mellem skolerne er fra 38,3 % (Tingagerskolen 2 ) til 41,5 % (Espe Skole). De sidste tre år er lærernes undervisningsandel gået fra 40,4 % i til 39,1 % i til 39,4 % i I Faaborg-Midtfyn Kommune er der et politisk ønske om, at skolerne kan give det vejledende timetal. Derfor har tildelingen af ressourcer til undervisningen varieret efter kommunens økonomi. De sidste år har skolerne fået tildelt minimumstimetallet, men fra skoleåret vender kommunen igen tilbage til det vejledende timetal for indskolingseleverne og i skoleåret får eleverne i klasse 2 Specialklasserækkerne er medregnet. 7

8 formodentlig også det vejledende timetal. Nogle skoler har fundet ressourcer til at kunne fastholde det vejledende timetal hele tiden. Omfanget af gennemførte timer er på skolerne i Faaborg-Midtfyn Kommune på 99,8 % Antallet af elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog Der er 70 elever, som modtager undervisning i dansk som andetsprog. Ressourcer til efteruddannelse Der anvendes et sted mellem 10 timer (Tre Ege Skolen) og 42 timer (Tingagerskolen) på efteruddannelse. Tallene kan dog være noget højere, da lærerne i deres arbejdstidsaftale kan disponere over noget tid til kurser, som ikke fremgår i nogen statistik. Det pædagogiske personales uddannelsesniveau og kompetencer Faaborg-Midtfyn Kommune har fortsat ikke problemer med at tiltrække uddannet kvalificeret arbejdskraft. Der er mange uddannede ansøgere til de stillinger, som opslås. Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker fortsat, at lærernes faglige kvalifikationer er bedst mulige, og derfor er der igangsat et efteruddannelsesprogram for lærere og ledere, jf. kommunens udviklingsstrategi. I Faaborg-Midtfyn Kommunes efteruddannelsesstrategi er der særlig opmærksomhed på inklusion, herunder AKT. Der er et entydigt svar fra skolerne, som går på, at efteruddannelse inden for klasserumsledelse og inklusionsområdet er højt prioriteret. Desuden er kommunen på andet år i gang med at uddanne det pædagogiske personale i lp-modellen. 1.2 Pædagogiske processer Der bliver brugt mange forskellige evalueringsformer på skolerne. Flere af skolerne har arbejdet bevidst med området. Skolerne arbejder for eksempel med test, logbøger, portefølje og evalueringsværktøjer fra lærebøgerne. Flere af skolerne arbejder også systematisk med test og prøver på udvalgte klassetrin og i udvalgte fag. Skole-hjem-samtaler, klasseforældremøder to gange om året, kontaktbog, skriftlig information, nyhedsbreve, forældreintranet og elevsamtaler er stadig de mest almindelige måder, hvorpå forældre og elever holdes orienteret om det faglige udbytte af undervisningen og elevens trivsel i almindelighed. På flere skoler satses der også på at arrangere forskellige sociale arrangementer. Skolerne har udviklet egne elevplaner, som er tilpasset skolens kultur. Nogle skoler har for eksempel lavet elevplaner, der er tilpasset det enkelte klassetrin, så kun relevante fag fremtræder. Skolerne skal i denne rapport beskrive, hvad de gør for at nedbringe elevfraværet. Skolerne følger elevernes fravær tæt på forskellige måder. Nogle skoler kontakter forældrene hver gang deres barn er fraværende, hvis ikke forældrene har kontaktet skolen først. Andre har samtaler med forældrene, hvis deres barns fravær er bekymrende. Desuden har alle skoler tæt kontakt til forældrene ved længere tids sygefravær og eventuelt med læge og sociale myndigheder. 8

9 Mange skoler arbejder også forebyggende ved at arbejde med trivsel på skolen. Hvis elever har lyst til og glæde ved at komme i skole, er sandsynligheden for fravær mindre. Nogle skoler bruger forældremøder til at gør forældrene opmærksomme på vigtigheden af elevernes deltagelse i undervisningen. 1.3 Resultater Prøver og test Der kan registreres en spredning mellem skolerne. Det skal dog bemærkes, at prøveresultatet gælder ét skoleår, og at der kan være store variationer fra år til år, afhængig af de enkelte klassers niveau. En almindelig antagelse blandt forældre og andre interesserede er, at skoler med højt karakterniveau er de bedste skoler. Men et højt gennemsnitligt karakterniveau er ikke nødvendigvis udtryk for skolens kvalitet, men kan også være et resultat af elevernes sociale baggrund. Uddannelsesforskningen viser nemlig, at elevernes hjemmebaggrund er en meget vigtig faktor: Elever med veluddannede forældre klarer sig i gennemsnit betydeligt bedre i skolen end elever med ufaglærte forældre. Derfor er karakterniveauet på skoler med mange børn fra veluddannede hjem typisk højere end på skoler med mange børn fra uddannelsessvage miljøer. Det er dog ikke sikkert, at en skole, der har et højt karaktergennemsnit, faktisk levere den bedste undervisning. En nærmere undersøgelse har nemlig vist, at nogle skoler selv om de har et højt gennemsnit ikke udnytter elevernes forudsætninger så godt som andre skoler. Men det betyder ikke, at der ikke er fokus på, hvordan afgangskaraktererne kan hæves, og de skoler som scorer lavt, er i gang med at tage initiativer, som kan hæve karaktererne. Det skal bemærkes, at elever med dansk som andetsprog klarer sig samlet lige så godt som deres etnisk danske klassekammerater til afgangsprøverne. Overgangsfrekvens Fællestilmelding til ungdomsuddannelserne pr. 15. marts 2010 for elever på 9. og 10. klassetrin viser, at folkeskoleeleverne i Faaborg- Midtfyn Kommune på dette tidspunkt er tilmeldt en ungdomsuddannelse. Udfordringen er, at eleverne falder fra eller laver omvalg, når de er startet på en ungdomsuddannelse. Derfor har Faaborg-Midtfyn Kommune iværksat initiativer, som involverer overbygningensskolerne, gymnasierne i Faaborg-Midtfyn Kommune samt Svendborg Erhvervsskole, så der sker mindst mulig frafald og omvalg blandt eleverne. I dette arbejde er UU-Center Sydfyn også en part. Ifølge en opgørelse fra UU-Center Sydfyn er der 10 elever som forlod 9. klasse skoleåret , som november 2010 er i gang med anden aktivitet end ungdomsuddannelse. Resten af eleverne er i gang med 10. klasse eller en ungdomsuddannelse. Af de elever som forlod 10. klasse juli 2010, er der 4 elever, som november 2010 er i gang med anden aktivitet end ungdomsuddannelse. Resten af eleverne er i gang med en ungdomsuddannelse. Klager Der er indkommet 2 klager i forhold til kommunen. 9

10 1.4 Udvalgte kommunale indsatsområder Skolestrukturændring Efter en lang proces, der startede i foråret 2010 med Børne- og Undervisningsudvalgets formulering af visionen om fremtidens skole, blev der vedtaget en ny skolestruktur den 14. december Den nye skolestruktur har taget udgangspunkt i visionen om fremtidens skole, hvor Børne- og Undervisningsudvalget har redegjort for de kvaliteter, som udvalget ønsker i fremtidens skole med fokus på bedst muligt at understøtte elevernes læring. Visionen er formuleret med ønske om størst mulig faglig og økonomisk bæredygtighed. Prognoser om et fald i elevtal, stor forskel på udgifterne pr. elev på kommunens skoler samt tanker om bedst mulig udnyttelse af begrænsede midler til såvel drift som anlæg fik udvalget til i visionen om fremtidens skole at prioritere færre skoler med højere og mere tidssvarende standard frem for flest mulige skoler med lavere standard. I visionen om fremtidens skole har Børne- og Undervisningsudvalget vægtet faktorer som stærk ledelse, faglig bæredygtighed, veluddannede lærere med mulighed for faglig sparring, evne til at inkludere elever med særlige indlæringsvanskeligheder samt gode og tidssvarende fysiske rammer for undervisningen. Et væsentligt element i beslutningen om den fremtidige skolestruktur er at leve op til børnepolitikkens intention om så vidt muligt at hjælpe det enkelte barn i dets nærmiljø. Evnen til at inkludere børn og unge med særlige behov er derfor et væsentligt krav til fremtidens skole i Faaborg-Midtfyn Kommune. Det betyder, at alle skoler skal kunne opbygge dels de nødvendige specifikke kompetencer blandt det pædagogiske personale og dels nogle formelle strukturer, der muliggør et inkluderende miljø på skolerne. Disse krav forudsætter en vis skolestørrelse, hvilket har haft betydning for overvejelserne omkring en ny skolestruktur. Følgende ændringer er sket: Heldagsklassen i afdeling Rolfsted overflyttes til Nordagerskolen med en afdeling på Heden-Vantinge Skole. Åstrup Heldagsskole nedlægges, og eleverne overflyttes til et heldagsklassetilbud, som etableres under Toftegårdsskolen. Tre Ege Skolens afdeling i Gislev (0.-6. klasse) nedlægges og flyttes til Tre Eges afdeling i Ryslinge. Tre Ege Skolen kommer således fremover til at bestå af to afdelinger i Ryslinge og Kværndrup. Tre Ege Skolens overbygning overflyttes til Tingagerskolen. Nordskolerne og Sydskolerne nedlægges, idet der etableres en ny skole i Broby-området med ét skoledistrikt, bestående af Pontoppidan-afdelingen (0.-9.klasse) og Allested-Vejle-afdelingen (0.-6. klasse). 10. klasserne flyttes med virkning fra 1. august 2011 til henholdsvis Tingagerskolen og Toftegårdsskolen. Søllinge Skole nedlægges, og eleverne flyttes til Broskolen, afdeling Rolfsted. Heden-Vantinge Skole nedlægges, og eleverne flyttes til Espe Skole klasse i på Brahetrolleborg, Svanninge og Horne Skoler flyttes til byskolerne i Faaborg pr. 1. august Skolestrukturændringerne medfører en økonomisk gevinst, som medfører en forhøjelse af timetallet for klasse til vejledende timetal fra og forhåbentlig vejledende for klasse gældende fra

11 LP-modellen Udviklingsprojekt, som skaber et fælles sprog Alle skoler i Faaborg-Midtfyn Kommune gik i skoleåret i gang med det første store fælles udviklingsprojekt. Det er LPmodellen, hvor kodeordet er læringsmiljø og pædagogisk analyse. Det er et tre-årigt udviklingsprojekt, hvor lærerne bliver efteruddannede i analysemodellen. Grundlaget for arbejdet med LP-modellen er systemteorien. I stedet for at fokusere på det enkelte individ, kigger man på relationer mellem mennesker, hvilken sammenhæng tingene foregår i samt, hvilke handle- og forståelsesmuligheder, denne forståelse giver lærere og pædagoger, når de skal arbejde med læringsmiljøet i klasserne. Helt centralt i brugen af LP-modellen er, at lærere og pædagoger skal holde fokus på de faktorer, de har indflydelse på. Dermed skal de koncentrere deres kræfter om ting, som de har mulighed for at påvirke. Det kan være læringsmiljø, klasseledelse, differentiering, samarbejde i teamet, samarbejde med forældre osv. De skal lade være med at bruge deres energi på ting, de alligevel ikke kan gøre noget ved. Fokuset i indsatsområdet er: - Arbejdet med skolens klima eller kultur - Refleksioner over egen rolle og praksis - Iværksættelse af tiltag baseret på pædagogiske analyser - Relationer mellem lærer-elev, elev-elev, lærer-lærer - Klasse- og læringsledelse - Differentieret undervisning, holddannelse - Elevernes sociale kompetencer - Motiverende og anerkendende praksis. Naturfag viser vejen Naturfag er ikke kun for nørder! Rent faktisk kan naturfag bruges til at vise vejen til en ungdomsuddannelse. En række skoler har gennem de seneste år opbygget et enestående fagligt fællesskab omkring naturvidenskab, som er en stor gevinst for både lærere, elever og hele kommunen. Et ønske om at skabe et fagligt netværk blandt naturvidenskabelige lærere på skolerne i og omkring Faaborg har udviklet sig til en ren succeshistorie. Netværket har været med til at skabe grobund for et stort engagement blandt lærerne og stor faglighed og engagement blandt eleverne, hvilket har været medvirkende årsag til en øget søgning til byens gymnasium. En udvikling, som er utrolig vigtig i bestræbelserne på at få de unge til at tage en ungdomsuddannelse. Det naturvidenskabelige samarbejde handler om lærernetværk, undervisningsforløb og kursusvirksomhed, hvor folkeskolerne og Faaborg Gymnasium deltager. Der afholdes for eksempel en gang om året har Leg dig klogere. Her afprøves undervisningsforløb, hvor lærerne kan sparre med hinanden. Det betyder, at hver især kan gå hjem med mange input til at forbedre deres egen undervisning. Desuden afholdes den årlige Science Cup, der er en naturvidenskabsfestival på Faaborg Gymnasium for klasse. Ca. 250 elever deltager, og der er en række konkurrencer, hvor eleverne kommer med forskellige projekter. 11

12 Derudover er der projektet X-citers, som handler om at tre-fire elever fra de deltagende skolers 7. klasser får mulighed for at lære om naturvidenskab og samtidig udvikle deres evner til at kommunikere og levendegøre det naturvidenskabelige stof. En x-citer er en elev, der præsenterer naturvidenskab for andre elever på en spændende, underholdende og faglig kompetent måde. Lærerne står selv for projektet, som afholdes på Trente Mølle. Når eleverne er uddannede som x-citers, kan de understøtte lærerne i at formidle naturfaglig viden til resten af klassen. De er så med til at uddanne deres kammerater, og sammen laver de siden undervisningsforløb for de mindre klasser, hvor de viser forsøg og formidler deres viden videre. Lærernes engagement begrænser sig ikke til deres eget faglige fællesskab. I det årlige DM i naturvidenskab er Faaborg-Midtfyn Kommune altid flot repræsenteret. Der er 3-4 lærere med i finalen hvert år, og der er altid en lærer fra Faaborg-Midtfyn Kommune, der er med i top 3. Årlig filmfestival Siden 2009 har der været afholdt en årlig filmfestival for alle kommunens 8. klasser. I år har syv skoler deltaget med i alt 17 film. Eleverne får mulighed for gennem arbejdet med at producere egne film at blive endnu bedre til at forholde sig til ikke bare det at skabe, men også at forholde sig kritisk til det levende billede. Forløbet afsluttes med en filmfestival, hvor eleverne møder i gallatøj, bliver fotograferet på den røde løber, og filmene vises på en storskærm. Selve festivaldagen er kulminationen på et intensivt undervisningsforløb på de enkelte skoler. Vinderen af Faaborg-Midtfyn Kommunes filmfestival deltager i en landsdækkende skolefilmfestival. Engelsk fra børnehaveklassen Den nye børnehaveklasse på Espe Skole vil som den første i kommunen få undervisning i engelsk lige fra den første skoledag. Undervisningen i engelsk i de små klasser foregår gennem leg og bevægelse på engelsk, som vil styrke elevernes kendskab til og fortrolighed med det engelske sprog og den engelske kultur, og de vil på den måde få et meget bedre udgangspunkt, når den egentlige engelskundervisning begynder i 4. klasse. Transitmentorer hjælper unge med ungdomsuddannelse Siden august 2010 har Faaborg Sundskole haft en transitmentor, der støtter de unge i dagligdagen og i forhold til valg af uddannelse. Projektet skal understøtte målet om, at 95 % af alle unge i Faaborg-Midtfyn Kommune skal have en ungdomsuddannelse. Matematik i børnehøjde Matematik i Børnehøjde er et projekt, der gennem de seneste tre år er kørt i børnehaverne Hættegården, Trollegården, Bøgehaven og 1000Fryd. Gennem projektet er der skabt en viden om matematisk og naturfaglig læring i førskolealderen og om, hvordan der gennem denne læring kan opbygges referencerammer, som skolens undervisning og læring kan bygge videre på. I øjeblikket arbejdes der på at få erfaringerne gjort tilgængelige som et inspirations- og læringsredskab til både daginstitutioner og grundskole. 12

13 1.5 Samlet kvalitetsvurdering I Faaborg-Midtfyn Kommune er den gennemsnitlige klassestørrelse lavere end landsgennemsnittet. I forhold til elever pr. undervisningscomputer ligger Faaborg-Midtfyn Kommune godt. Desuden er der meget få aflyste undervisningstimer. Elevfraværet er svagt faldende. Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve varierer fra skole, men der kan ikke drages konklusioner på baggrund heraf, da elevernes sociale baggrund har stor betydning for folkeskolernes karaktergennemsnit. Personalet er veluddannet og kommunen har i sin udviklingsstrategi lagt vægt på efteruddannelse, herunder LP-modellen. I forhold til de pædagogiske processer arbejdes målrettet med evaluering, elevplaner og skole-hjem-samarbejde. Der foregår mange spændende udviklingsprojekter, som har til formål at understøtte kvaliteten og fagligheden i undervisningen, og der er vedtaget en skolestruktur, som ligeledes skal støtte dette formål. Sammenfattende kan det konkluderes, at kvaliteten af skolernes arbejde må anses for at være tilfredsstillende målt ud fra rammebetingelser, pædagogiske processer og resultater. Det er ligeledes meget tilfredsstillende, at der på såvel de enkelte skoler som for skolevæsenet som helhed er iværksat en række udviklingsinitiativer og indsatser med det formål at udvikle faglighed og kvalitet i undervisningen samt styrke overgangen til ungdomsuddannelserne. Rapporten giver anledning til følgende anbefalinger for det samlede skolevæsen: 1. Fokus på efteruddannelse inden for områderne: AKT, inklusion og klasserumsledelse. Kvalitetsrapporten viser, at skolerne efterspørger efteruddannelsesforløb inden for AKT, inklusion og klasserumsledelse. 2. Fokus på styrkelse af karaktererne ved folkeskolens afgangsprøve. 3. Fokus på de skoler, som har en stor nedgang i antallet af elever, som ikke kan forklares med det generelle børnefald. 13

14 1.6 Opfølgning på handleplaner fra tidligere kvalitetsrapport 1. Nedbringelse af elevfravær I den tidligere kvalitetsrapport var der fokus på, at fraværet var for højt. Et af initiativerne var, at skolerne skulle oplyse, hvad skolerne har gjort for at nedbringe elevfraværet i denne rapport. Beskrivelserne findes under den enkelte skole i kapitel 3. Der har også vist sig, at der har været et behov for at præcisere forståelse af fravær i forbindelse med indberetning af fravær. Denne præcisering har betydet, at tallene fra før ikke længere er medtaget, da de ikke kan bruges til sammenligning over flere år. Til gengæld betyder den nye opgørelsesmetode, at opgørelsen af fraværet vil vise et mere reelt billede. Der er tegn på, at elevfraværet er ved at falde. 2. Tættere opfølgning på de enkelte skolers resultater. Den tidligere kvalitetsrapport viste, at der er behov for en tættere opfølgning af den enkelte skoles resultater. Derfor har Fagsekretariat Undervisning udviklet et nyt dialogkoncept, hvor undervisningschefen sammen med en pædagogisk konsulent tager rundt på de enkelte skoler og afholder kvalitetsudviklingssamtaler, som i højere grad skal omsætte resultater, erfaringer og konklusioner fra kvalitetsrapporterne og de dialogbaserede aftaler til konkrete handlinger. De første erfaringer er positive, dog vil konceptet blive lettere revideret med færre punkter i , da der er for mange punkter med, og det er dermed svært at nå hele vejen rundt. 14

15 2. Rammebetingelser for den enkelte skole og det samlede skolevæsen Rammebetingelserne skal være med til at synliggøre forholdene på skolerne og det samlede skolevæsen. Rammebetingelserne er bygget op omkring nogle overordnede emner såsom skolestruktur, udgiftsniveau, nøgletal for den enkelte skole og forhold, som kan give anledning til ledelsesmæssige dispositioner. Oplysninger vedrørende skolestrukturen er: 1. Hvilke klassetrin, skolen udbyder; 2. Antal spor pr. klassetrin; 3. Antal elever; 4. Antal elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser; 5. Antal elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog; 6. Andelen af elever i SFO Oplysninger vedrørende udgiftsniveau er: 1. De gennemsnitlige udgifter pr. elev; 2. Udgifter i kommunen, der er afsat til specialpædagogisk bistand; 3. Udgifter i kommunen, der er afsat til undervisning i dansk som andetsprog. Oplysninger vedrørende nøgletal for den enkelte skole er: 1. Antal elever pr. klasse; 2. Antal elever pr. lærer; 3. Elevfravær på baggrund af skolernes fraværslister; 4. Antal af elever pr. nyere computer; 5. Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev; 6. Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning; 7. Planlagte timer, jf. lovens 16. Oplysninger vedrørende forhold, som kan give anledning til ledelsesmæssige dispositioner: 1. I hvilket omfang planlagte timer bliver gennemført, 2. Undervisningen varetages af lærere med linjefagsuddannelse i faget eller med lignende kompetencer 3. Undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte varetages af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller med lignende kompetencer; 4. Undervisningen i dansk som andetsprog varetages af lærere med linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog eller med lignende kompetencer. 15

16 2.1 Klasse- og skolestørrelse samt antal elever pr. lærer Når nedenstående skema læses, skal læseren være opmærksom på følgende: Skemaet viser ikke, om skolen har samlæste timer mellem flere klasser. Det vil sige, at klassestørrelsen kan være større eller mindre i undervisningstimerne. Der skal tages højde for, at Broskolen, Nordskolerne, Sydskolerne og Tre Ege Skolen har flere afdelinger, som ikke er beliggende samme sted. Det vil sige, at disse skoler kan have et stort elevantal på det ene spor, mens det andet spor kan have et mindre. Dette betyder, at der ikke kan opnås rationale gevinster eller en mere ligelig fordeling af eleverne ved at slå klasser sammen. Skoleåret kl. Klassekvotient Antal af elever pr. børnehaveklasseleder og lærer Antal af elever pr. lærer ekskl. børnehaveklasse og børnehaveklasseleder Skole \ Klassetrin 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. I alt Brahetrolleborg Skole Spor A I alt ,5 12,1 12,0 Broskolen Spor A afd. Bøgehøj Spor B afd. Bøgehøj Spor C afd. Rolfsted I alt ,6 14,6 13,7 Bøgebjergskolen Spor A I alt ,3 12,0 11,2 Carl Nielsen Spor A Spor B I alt ,7 13,4 12,7 Espe Skole Spor A I alt ,4 13,1 12,1

17 Faaborg Sundskole Spor A Spor B Spor C I alt ,9 14,1 13,8 Heden-Vantinge Skole Spor A I alt ,1 10,2 8,9 Horne Skole Spor A Spor B I alt ,9 13,3 13,1 Nordagerskolen Spor A Spor B Spor C I alt ,5 14,8 14,5 Nordskolerne Spor A afd. Allested-Vejle Spor C afd. Nr. Broby I alt ,6 14,3 13,3 Svanninge Skole Spor A Spor B I alt ,1 14,7 14,2 Sydskolerne Spor A afd. Vester Hæsing Spor B afd. Pontoppidan Spor C afd. Pontoppidan Spor D afd. Pontoppidan I alt ,9 13,9 13,5 17

18 Søllinge Skole Spor A I alt ,4 11,0 10,3 Tingagerskolen Spor A Spor B I alt ,4 14,5 14,1 Toftegårdskolen Spor A Spor B I alt ,2 13,9 13,3 Tre Ege Skolen Spor A afd. Ryslinge Spor B afd. Kværndrup Spor C afd. Gislev Spor D afd. Gislev I alt ,4 13,3 12,6 Faaborg-Midtfyn Kommune I alt ,6 13,8 13,2 Tallene stammer fra ressourcetildelingsmodellen, opgjort den Tabellen viser, at der gik 4393 elever i kommunens folkeskolers almenklasser den 5. september Klassekvotienten lå i gennemsnit på 18,6 elever pr. klasse. Den nu lukkede Heden-Vantinge Skole havde den lavest klassekvotient på 10,1 elever pr. klasse i snit og Nordagerskolen havde et snit på 22,5. Jo flere elever, der går på skolen, jo højere klassekvotient. Den største skole i Faaborg-Midtfyn Kommune var i skoleåret Broskolen med 555 elever fordelt på 2 afdelinger. Antal af elever pr. børnehaveklasseleder og lærer var lavest på Heden-Vantinge Skole med 10,2 og højeste på Nordagerskolen med 14,8. Gennemsnittet for kommunen lå på 13,8. Hvis børnehaveklassen ikke medregnes er det de samme skoler, der ligger højest og lavest. Her er kommunegennemsnittet på 13,2 elever pr. voksen. Der er generelt flere elever pr. voksen på en stor skole. 18

19 Udviklingen for skoleårene Antal af elever pr. børnehaveklasseleder og lærer 19 Antal af elever pr. lærer ekskl. børnehaveklasse og børnehaveklasseleder Gennemsnitlig klassekvotient pr. skole Skole Antal elever Brahetrolleborg Skole ,0 11,7 20, ,9 13,5 19, ,6 12,6 19, ,8 12,5 18, ,1 12,0 15,5 Broskolen ,6 12,0 19, ,5 12,9 19, ,5 13,1 18, ,5 13,0 18, ,6 13,7 20,6 Bøgebjergskolen ,7 13,6 21, ,7 13,0 17, ,4 11,6 16, ,1 11,0 14, ,0 11,2 14,3 Carl Nielsen Skolen ,8 11,3 18, ,7 13,4 19, ,2 13,0 17, ,0 12,6 17, ,4 12,7 16,7 Espe Skole ,7 12,1 19, ,2 12,5 13, ,1 11,0 15, ,4 10,7 14, ,1 12,1 16,4

20 Faaborg Sundskole , ,2 12,8 18, ,2 12,9 20, ,2 13,0 19, ,1 13,8 18,9 Heden Vantinge Skole ,3 8,9 12, ,1 9,1 10, ,7 9,3 10, ,3 8,7 10, ,2 8,9 10,1 Horne Skole ,9 13,3 19, ,4 12,9 19, ,3 12,9 19, ,9 11,8 18, ,3 13,1 17,9 Nordagerskolen ,9 11,3 22, ,4 15,1 21, ,2 13,7 22, ,1 13,4 22, ,8 14,5 22,5 Nordskolerne ,8 10,8 20, ,7 13,8 20, ,2 13,5 19, ,1 13,2 19, ,3 13,3 19,6 Svanninge skole ,3 13,6 21, ,2 14,0 22,1 20

21 ,7 13,1 20, ,8 12,2 18, ,7 14,2 21,1 Sydskolerne ,8 11,4 19, ,4 13,2 21, ,4 13,0 20, ,1 12,5 19, ,9 13,5 18,9 Søllinge Skole ,7 10,8 15, ,3 12,1 15, ,4 11,6 14, ,9 10,6 12, ,0 10,3 11,4 Tingagerskolen ,9 8,8 19, ,7 13,3 21, ,9 13,5 21, ,8 13,4 22, ,5 14,1 22,4 Toftegaardskolen ,8 12,9 21, ,7 13,4 21, ,7 13,4 21, ,9 13,4 21, ,9 13,3 19,2 Tre Ege Skolen ,1 10,8 18, ,9 13,2 18, ,8 12,5 17, ,4 12,0 17, ,3 12,6 17,4 21

22 Faaborg-Midtfyn Kommune ,2 11,8 19, ,1 13,0 19, ,7 13,2 19, ,0 12,6 18, ,8 13,2 18,6 Landsgennemsnit , , , , ,7 (Kilde: Kvalitetsrapport , Kvalitetsrapport og Kvalitetsrapport for Faaborg-Midtfyn Kommune) I de sidste 5 skoleår er elevantallet faldet fra 5032 i skoleåret til 4393 i skoleåret Bortset fra Tingagerskolen, som har haft elevfremgang, har alle de andre skoler enten haft en lille eller stort nedgang i elevtallet. Elevnedgangen har også påvirket klassekvotienten. Hvor landsgennemsnittet har været stigende, har den være faldende i Faaborg- Midtfyn Kkommune. Elevnedgangen på Bøgebjergskolen skyldes blandt andet, at overbygningseleverne er flyttet ind til Faaborg Sundskolen. 22

23 2.2 Antal special- og heldagsklasser Broskolen Antal specialklasser Antal heldagsklasser Antal elever Faaborg Sundskolen Antal specialklasser Antal heldagsklasser Antal elever Sydskolerne Antal specialklasser Antal heldagsklasser Antal elever Tingagerskolen Antal specialklasser Antal heldagsklasser Antal elever (Kilde: Skolerne har opgjort tallene) En af grundene til, at der sker en stigning af elever i specialklassetilbuddene, skyldes, at flere elever bliver placeret i kommunen og ikke i andre kommuner. 23

24 2.3 Skolefritidsordning Udviklingen for skoleårene Andelen i % af elever i SFO i forhold til det samlede antal elever på de klassetrin, hvor denne tilbydes. Skole Brahetrolleborg Skole 81,00 % 90,60 % 94,30 % 95,45 % 98,20 % Broskolen 95,10 % 94,10 % 94,80 % 94,20 % 96,70 % Bøgebjergskolen 76,80 % 79,40 % 88,90 % 80,95 % 88,33 % Carl Nielsen Skolen 90,00 % 91,00 % 93,60 % 91,74 % 94,50 % Espe Skole 84,00 % 84,30 % 91,00 % 94,55 % 96,72 % Faaborg Sundskolen 94,30 % 94,00 % 96,30 % 95,56 % 96,55 % Heden-Vantinge Skole 96,30 % 97,30 % 90,20 % 97,87 % 92,16 % Horne Skole 84,80 % 76,80 % 94,80 % 84,42 % 89,23 % Nordagerskolen 86,30 % 97,60 % 97,40 % 92,26 % 100,00 % Nordskolerne 81,00 % 84,20 % 88,70 % 86,93 % 83,13 % Svanninge Skole 96,20 % 96,50 % 96,60 % 91,67 % 98,73 % Sydskolerne 85,00 % 86,80 % 97,30 % 95,83 % 97,22 % Søllinge Skole 92,00 % 90,70 % 91,50 % 85,29 % 86,84 % Tingagerskolen 90,00 % 93,20 % 90,70 % 97,30 % 96,67 % Toftegårdsskolen 94,00 % 85,50 % 89,90 % 85,71 % 89,40 % Tre Ege Skolen 88,20 % 87,80 % 91,20 % 87,90 % 89,11 % Genemsnit for Faaborg-Midtfyn Kommune 88,70 % 87,60 % 92,40 % 91,19 % 93,50 % Kilde: Tidligere kvalitetsrapporter for Faaborg-Midtfyn Kommune samt Fagsekretariat Dagtilbud-Børn har oplyst antal elever indskrevet den 5. september 2009 og den 5. september 2010 i SFO erne. Tabellen viser, at den største procentvise andel af elever, der går i SFO i skoleåret , gik på Nordagerskolen. De havde 100 % af eleverne. Det var på den nu lukkede Nordskolerne, at færrest eleverne i procent gik i sfo. Det var 83, 13 %. Kommunegennemsnittet lå på 93,5 %. I de fem år, hvor tallene er blevet registreret, er andelen i % af elever i SFO steget hvert år. I samme periode er forældrebetalingen steget. Den størst procentvise tilgang har Brahetrolleborg Skoles SFO haft. 24

25 2.4 Elevernes fravær Skoleåret Alle elever er medregnet Elever med flere end 24 fraværsdage er ikke medtaget Alle elever er medregnet Gennemsnitlige sygdomsdage pr. elev Gennemsnitlige ulovlige forsømmelser pr. elev Gennemsnitlige lovlige forsømmelser pr. elev Gennemsnitlige sygdomsdage pr. elev Gennemsnitlige ulovlige forsømmelser pr. elev Gennemsnitlige lovlige forsømmelser pr. elev Brahetrolleborg Skole 7,7 0,1 3,0 5,7 0,1 2,5 Broskolen 6,8 0,0 2,0 5,9 0,0 1,8 Carl Nielsen Skolen 5,9 1,4 1,8 5,1 0,4 1,6 Espe Skole 7,8 0,4 2,2 6,2 0,2 1,8 Faaborg Sundskole 6,8 1,6 2,8 4,3 0,5 2,1 Heden-Vantinge Skole 8,5 0,8 1,6 6,5 0,4 1,3 Horne Skole 6,1 0,3 2,8 5,4 0,2 2,6 Nordagerskolen 3 og 4 8,0 2,3 2,2 5,9 1,4 1,7 Nordskolerne 5,7 0,2 2,1 5,0 0,1 1,9 Svanninge Skole 4,9 0,5 2,4 4,3 0,2 1,7 Sydskolerne 5,7 1,3 2,4 4,0 0,5 1,9 Søllinge Skole 6,1 0,1 1,3 5,1 0,0 1,3 Tingagerskolen 6,4 0,9 2,9 4,9 0,5 2,3 Toftegårdsskolen 6,9 0,5 2,4 5,9 0,2 2,0 Tre Ege Skolen 6,6 0,4 3,1 5,0 0,2 2,6 Bøgebjergskolen 4,8 0,0 2,8 4,3 0,0 2,7 Aastrup Skole 3,7 0,2 5,5 3,7 0,2 5,5 Gennemsnittet for Faaborg-Midtfyn Kommune 6,5 0,8 2,4 5,2 0,4 2,1 Tabellen viser, at eleverne på den nu lukkede Heden-Vantinge Skole har flest sygedage i skoleåret , som i gennemsnit er på 8,5 dage, når alle elever medregnes. Det er også Heden-Vantinge Skole, at eleverne havde flest sygedage, når elever med flere end 24 fraværsdage ikke er medregnet. De havde et sygefravær på 6,5 dage. Eleverne på Aastrup Heldagsskole havde det laveste sygefravær Både, når alle elever medregnes, og når elever over 24 fraværsdage ikke medregnes. 3 Fraværsopgørelsen er baseret på lektionsfraværsregistrering og derefter omregnet til hele fraværsdage 4 I den gennemsnitlige ulovlige forsømmelse pr. elev tælles ulovligt fravær, ulovligt bekymrende fravær og for sent fremmøde med 25

26 Gennemsnittet for Faaborg-Midtfyn Kommune er på 6,5 sygedage, når alle elever medregnes. Når elever med flere end 24 fraværsdage ikke er medtaget, er tallet 5,2 sygedage. I forhold til ulovlig forsømmelse har eleverne på Nordagerskolen haft flest fraværsdage. (Nordagerskolen beregner fraværet på en anden måde end andre skoler. Dette kan muligvis påvirke tallet) Det var på 2,3 dage, hvorimod Broskolens elever ikke havde ulovligt fravær. Kommunegennemsnittet er på 0,8 dage. Når elever med flere end 24 fraværsdage er fratrukket, har eleverne på Nordagerskolen 1,4 ulovlige fraværsdage og kommunegennemsnittet er på 0,4 dage. Eleverne på Åstrup Skole har mest lovligt fravær. De har 5,5 fraværsdage, når alle elever tælles med. Kommunegennemsnittet er på 2,1 fraværsdage. Søllinge Skole er den skole med lavest lovligt fravær. De havde i gennemsnit 1,3 dage om året. Hvis elever med flere end 24 fraværsdage fraregnes, er det stadig Aastrup Skole med flest fraværsdage. De havde 5,5 dage. Kommunegennemsnittet er på 2,1 dage. Her er det Søllinge Skole og Heden-Vantinge Skole, som har det laveste fravær, som var på 1,3 dage. Skoleåret Alle elever er medregnet Elever med flere end 24 fraværsdage er ikke medtaget Gennemsnitlige Gennemsnitlige ulovlige forsømmelser Gennemsnitlige lovlige forsømmelser Gennemsnitlige Gennemsnitlige ulovlige forsømmelser Gennemsnitlige lovlige sygdomsdage pr. elev pr. år pr. elev pr. år pr. elev pr. år sygdomsdage pr. elev pr. år pr. elev pr. år forsømmelser pr. elev pr. år Brahetrolleborg Skole 7,5 0,8 3,1 5,9 0,3 2,4 Broskolen 6,5 0,0 2,5 5,6 0,0 2,3 Carl Nielsen Skolen 6,6 0,8 2,1 4,9 0,4 1,9 Espe Skole 6,6 0,2 1,9 5,6 0,2 1,9 Faaborg Sundskole 7,4 3,5 2,9 4,9 2,8 2,6 Heden-Vantinge Skole 6,0 0,3 2,4 4,6 0,3 2,4 Horne Skole 5,1 0,9 3,0 4,6 0,7 2,7 Nordagerskolen 5 og 6 7,2 1,9 2,8 5,6 1,3 2,2 Nordskolerne 5,1 0,3 1,9 5,1 0,3 1,9 Svanninge Skole 4,9 0,2 2,7 4,5 0,1 2,1 Sydskolerne 5,0 1,6 2,6 3,9 0,7 2,4 Søllinge Skole 6,9 0,1 2,3 6,2 0,1 2,1 Tingagerskolen 6,8 1,1 3,1 5,0 0,6 2,5 Toftegårdsskolen 5,3 0,7 2,4 4,8 0,5 2,0 5 Fraværsopgørelsen er baseret på lektionsfraværsregistrering og derefter omregnet til hele fraværsdage 6 I den gennemsnitlige ulovlige forsømmelse pr. elev tælles ulovligt fravær, ulovligt bekymrende fravær og for sent fremmøde med 26

27 Tre Ege Skolen 6,8 0,5 2,9 5,3 0,3 2,5 Bøgebjergskolen 6,2 0,1 2,6 4,9 0,1 2,3 Aastrup Skole 2,9 2,4 5,1 1,7 0,6 3,7 Gennemsnittet for Faaborg-Midtfyn Kommune 6,3 0,9 2,6 5,1 0,6 2,3 Tabellen viser, at eleverne på Brahetrolleborg Skole har flest sygedage i skoleåret , som i gennemsnit er på 7,5 dage, når alle elever medregnes. Til gengæld er det på den nu lukkede Søllinge Skole, at eleverne havde flest sygedage, når elever med flere end 24 fraværsdage ikke er medregnet. De havde et sygefravær på 6,2 dage. Eleverne på Aastrup Heldagsskole havde det lavest sygefravær, både når alle elever medregnes, og når elever over 24 fraværsdage ikke medregnes. Gennemsnittet for Faaborg-Midtfyn Kommune er på 6,3 sygedage, når alle elever medregnes, og når elever med flere end 24 fraværsdage ikke er medtaget, er tallet 5,1 sygedage. I forhold til ulovlig forsømmelse har eleverne på Faaborg Sundskole haft flest fraværsdage. Det var 3,5 dage, hvorimod Broskolens elever ikke havde ulovligt fravær. Kommunegennemsnittet er på 0,9 dage. Når elever med flere end 24 fraværsdage er fratrukket, har eleverne på Faaborg Sundskole 2,8 ulovlige fraværsdage og kommunegennemsnittet er på 0,6 dage. Noget af forskellen skolerne imellem kan være forklares med, at der er en forskellig måde at registrere ulovligt fravær på. Eleverne på Åstrup Skole har mest lovligt fravær. De har 5,1 fraværsdage, når alle elever tælles med. Kommunegennemsnittet er på 2,6 fraværsdage. Espe Skole og Nordskolerne er de skoler med lavest lovligt fravær. De havde i gennemsnit 1,9 dage om året. Hvis elever med flere end 24 fraværsdage fraregnes, er det stadig Aastrup Skole med flest fraværsdage. De havde 3,7 dage. Kommunegennemsnittet er på 2,3 dage. Her er det Espe skole, Carl Nielsen Skole og Nordskolerne, som har det laveste fravær, nemlig 1,9 dage. Når skoleåret sammenholdes med skoleåret , er der sket et lille fald i eleverne samlede fravær. Faldet er størst ved de beregninger, hvor elever over 24 fraværsdage ikke er medtaget. Her er faldet på 0,3 dag fra 8,0 dage til 7,7 dage. 27

28 2.5 Antal af elever pr. undervisningscomputer Udviklingen for skoleårene Skole Brahetrolleborg Skole 3,4 2,0 2,0 Broskolen 3,6 2,5 2,4 Bøgebjergskolen 3,3 2,8 2,5 Carl Nielsen Skolen 4,2 3,2 3,1 Espe Skole 1,9 2,3 2,0 Faaborg Sundskolen 4,6 3,0 2,9 Heden-Vantinge Skole 1,9 Horne Skole 3,2 2,2 1,96 Nordagerskolen 5,2 4,7 4,7 Nordskolerne 2,0 Svanninge Skole 3,9 3,2 2,7 Sydskolerne 3,1 Søllinge Skole 2,3 Tingagerskolen 3,0 2,1 2,0 Toftegårdsskolen 4,2 3,8 3,8 Tre Ege Skolen 3,6 2,3 3,7 Gennemsnittet for Faaborg Midtfyn Kilde: Skolerne har oplyst deres antal af undervisningscomputer Det fremgår af tabellen, at der over en treårs periode er blevet færre elever, som skal deles om en pc. I er det Espe Skoles elever, som har nemmest adgang til en pc. Her var der 1,9 elever om en pc. Generelt var det på de mindre skoler, at antallet af elever pr. pc i var lavest. Nordagerskolen er den skole, hvor flest elever skal deles om en pc, og det var på 5,2 elev pr. pc i I skoleåret er det på Horne Skole, at færrest elever der skal deles om en pc. Her er det 1,96 elever pr. pc. Det er stadig en tendens til, at det er de mindre skoler, som har flest pc ere pr elev. 28

29 2.6 Oversigt og opgørelse over antal børn i specialundervisningstilbud (Nedenstående er en opdatering af oplysningerne fra Kortlægning af specialundervisning, udarbejdet juni 2009) Midler udlagt til skolerne Skolerne skal inden for denne pulje kunne tilgodese elevers behov for faglig støtte, for eksempel i form af læsekurser, støtte i matematik eller andre fag; specifik støtte, oftest i kortvarige forløb. Tidligere blev en stor del af denne specialundervisning afviklet i skolens støttecenter/specialcenter, hvor det i dag foregår på mange forskellige måder: Små hold, i klassen, individuelt, kursusforløb, lektiecafé mm. Ligeledes skal skolerne inden for denne ramme tilgodese elever med behov for støtte i de sociale sammenhænge i skolens dagligdag. Nogle elever har brug for hjælp til at skabe gode relationer til andre, såvel voksne/lærere/pædagoger som børn/kammerater, og til at finde ud af, hvordan man kan være sammen med andre, for eksempel i frikvartererne. Eleverne kan have AKT-vanskeligheder (vanskeligheder vedrørende Adfærd, Kontakt og Trivsel) og har brug for at blive guidet gennem dagligdagen. Ressourcetildeling til skolernes specialundervisning Faglig støtte: I timetildelingsmodellen for skolerne i Faaborg-Midtfyn Kommune indgår en beregning af timer til skolernes almindelige specialundervisning, det vil sige faglig støtte i først og fremmest dansk og matematik. Timetildelingen er elevtalsafhængig og beregnes på baggrund af elevtallet i 1. til 9. klasse. Pr. elev i 1. til 6. klasse er afsat 6,5 årlig lektion pr. elev. Pr. elev i 7. til 9. klasse er afsat 1,5 årlig lektion pr. elev. Eksempler: En 4. klasse med 22 elever får en tildeling på 130 årlige lektioner, svarende til 3,6 lektioner om ugen. En 8. klasse med 22 elever får en tildeling på 33 årlige lektioner, svarende til 0,8 lektion om ugen. Timetallet udmeldes samlet til hver skole, som selv tilrettelægger indsatsen og placering i forhold til eleverne. Det samlede elevtal i folkeskolerne har været svagt faldende, og dermed er ressourcetildelingen også faldende. Skoleår Lærerstillinger 22,6 22,0 21,54 20,75 29