Resumé af de væsentligste områder fra kvalitetsrapporten 2010
|
|
- Bo Lorenzen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Resumé af de væsentligste områder fra kvalitetsrapporten 2010 På de 16 folkeskoler og 1 heldagsskole (Åstrup Skole)i Faaborg-Midtfyn Kommune var der den 5. september 2010 indskrevet 4527 elever inkl. special - og heldagsklasser. Når der ses på indskrevne elever over en femårig periode, er det samlede elevtallet faldet fra 5032 i til 4527 i , og der har været et fald hvert år i denne periode. Faldet skyldes først og fremmest lavere børnetal, men friskolerne får også flere elever. Antal elever pr. lærer Kommunegennemsnittet for elever pr. lærer er på 13,2, og antallet af elever pr. lærer ligger fra 8,9 til 14,5 skolerne imellem. Gennemsnitlig klassekvotient Den gennemsnitlige klassekvotient i Faaborg-Midtfyn Kommune er på 18,6 elever og landsgennemsnittet er 20,7 elever pr. klasse. Den gennemsnitlige klassestørrelse i kommunen varierer fra 10,1elever (Heden-Vantinge Skole) til 22,5 elever (Nordagerskolen) mellem skolerne. Gennemsnittet for Faaborg-Midtfyn Kommunes klassekvotient over en femårig periode er faldende fra 19,3 i skoleåret til 18,6 i skoleåret Der er en sammenhæng mellem klassekvotienten og skolestørrelsen. Jo større skolen er, jo højere er klassekvotienten. Skolefritidsordning (SFO) Den procentvise andel af elever i SFO er for kommunen i gennemsnit på 93,50 %. Nordagerskolen har den største procentvise andel af elever som går i SFO. Her går 100 % af eleverne. Over en femårig periode er andelen af elever i SFO steget fra 88,7 % i til 93,50 % i , trods en stigende forældrebetaling. Fravær På de enkelte folkeskoler ligger det gennemsnitlige fravær på grund af sygdom mellem 3,7 dage (Aastrup Skole) og 8,5 dage (Heden-Vantinge Skole) om året pr. elev, når alle elever medregnes. For alle skoler samlet ligger gennemsnittet på 6,5 dage pr. elev. Når det drejer sig om ulovlig forsømmelse ligger det gennemsnitlige fravær mellem 0 (Broskolen, Bøgebjergskolen) og 2,3 (Nordagerskolen 1 ) dage pr. elev, og gennemsnittet for alle skoler er på 0,8 dage. De lovlige forsømmelser ligger imellem 1,3 dag (Søllinge Skole) og 5,5 dage (Aastrup Skole) om året pr. elev i gennemsnit på den enkelte skole, og for alle skoler samlet er gennemsnittet på 2,4 dage. Værdierne skal tages med forbehold, da enkelte elever kan påvirke statistikken meget. Derfor er der også lavet en ny opgørelse fra skoleåret , hvor elever, som har over 24 fraværsdage, er trukket ud af statistikken, da det må formodes, at skolerne følger disse elever tæt. Hvis der ses på fraværet, når elever med over 24 fraværsdage er fraregnet, ligger det gennemsnitlige fravær på grund af sygdom mellem 6,5 dage (Heden-Vantinge Skole) og 3,7 dage (Aastrup Skole) om året pr. elev for de enkelte skoler. For alle skoler samlet ligger gennemsnittet på 5,2 dage pr. elev. Når det drejer sig om ulovlig forsømmelse, ligger det gennemsnitlige fravær for de enkelte skoler mellem 0 (Broskolen, Bøgebjergskolen) og 1,4 dage (Nordagerskolen) pr. elev, og gennemsnittet for alle skoler samlet er på 0,4 dage. De lovlige forsømmelser ligger imellem 5,5 dage (Aastrup Skole) og 1,3 dage (Søllinge Skole) om året pr. elev i gennemsnit på de forskellige folkeskoler, og for alle skoler samlet er gennemsnittet på 2,1 dage. 1 Nordagerskolen fører fraværsstatistik på en anden måde end resten af skolerne, derfor skal tallet tages med forbehold.
2 Når fraværet i skoleåret og sammenlignes, er der en lille tendens til, at fraværet falder. Skolerne har beskrevet deres arbejde med at nedbringe elevfraværet i denne rapport. Disse beskrivelser findes under den enkelte skole i kapitel 3. Undervisningscomputer Antallet af elever pr. undervisningscomputer ligger mellem 1,96 (Horne Skole) og 4,7 (Nordagerskolen) på skolerne i kommunen. Der er en tendens til, at der er færrest elever pr. computer på de mindre skoler. I denne statistik medregnes alle skolens undervisningscomputere. Hvis man ser på antallet af undervisningscomputere over en længere periode, er der færre elever pr. computer. De gennemsnitlige udgifter pr. elev opgjort i hele tusinde Spredningen på de gennemsnitlige udgifter pr. elev ligger imellem kr. (Nordagerskolen) og kr. (Heden-Vantinge Skole) for normal-undervisningen. De gennemsnitlige udgifter for hele kommunen er på kr. pr. elev. Der er en sammenhæng mellem skolestørrelse og udgiften pr. elev. Jo mindre skole, jo dyrere er en elev. Der er anvendt en ny opgørelsesmetode, så der kan ikke ske en sammenligning over en periode på 3 år. Undervisningstimetal I gennemsnit underviser en folkeskolelærer i Faaborg-Midtfyn Kommune ca. 39,4 % af sin nettoarbejdstid, og spredningen mellem skolerne er fra 38,3 % (Tingagerskolen 2 ) til 41,5 % (Espe Skole). De sidste tre år er lærernes undervisningsandel gået fra 40,4 % i til 39,1 % i til 39,4 % i I Faaborg-Midtfyn Kommune er der et politisk ønske om, at skolerne kan give det vejledende timetal. Derfor har tildelingen af ressourcer til undervisningen varieret efter kommunens økonomi. De sidste år har skolerne fået tildelt minimumstimetallet, men fra skoleåret vender kommunen igen tilbage til det vejledende timetal for indskolingseleverne og i skoleåret får eleverne i klasse formodentlig også det vejledende timetal. Nogle skoler har fundet ressourcer til at kunne fastholde det vejledende timetal hele tiden. Omfanget af gennemførte timer er på skolerne i Faaborg-Midtfyn Kommune på 99,8 % Antallet af elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog Der er 70 elever, som modtager undervisning i dansk som andetsprog. Ressourcer til efteruddannelse Der anvendes et sted mellem 10 timer (Tre Ege Skolen) og 42 timer (Tingagerskolen) på efteruddannelse. Tallene kan dog være noget højere, da lærerne i deres arbejdstidsaftale kan disponere over noget tid til kurser, som ikke fremgår i nogen statistik. Det pædagogiske personales uddannelsesniveau og kompetencer Faaborg-Midtfyn Kommune har fortsat ikke problemer med at tiltrække uddannet kvalificeret arbejdskraft. Der er mange uddannede ansøgere til de stillinger, som opslås. Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker fortsat, at lærernes faglige kvalifikationer er bedst mulige, og derfor er der igangsat et efteruddannelsesprogram for lærere og ledere, jf. kommunens udviklingsstrategi. I Faaborg-Midtfyn Kommunes efteruddannelsesstrategi er der særlig opmærksomhed på inklusion, herunder AKT. Der er et entydigt svar fra skolerne, som går på, at efteruddannelse inden for klasserumsledelse og inklusionsområdet er højt prioriteret. 2 Specialklasserækkerne er medregnet.
3 Desuden er kommunen på andet år i gang med at uddanne det pædagogiske personale i lpmodellen. 1.2 Pædagogiske processer Der bliver brugt mange forskellige evalueringsformer på skolerne. Flere af skolerne har arbejdet bevidst med området. Skolerne arbejder for eksempel med test, logbøger, portefølje og evalueringsværktøjer fra lærebøgerne. Flere af skolerne arbejder også systematisk med test og prøver på udvalgte klassetrin og i udvalgte fag. Skole-hjem-samtaler, klasseforældremøder to gange om året, kontaktbog, skriftlig information, nyhedsbreve, forældreintranet og elevsamtaler er stadig de mest almindelige måder, hvorpå forældre og elever holdes orienteret om det faglige udbytte af undervisningen og elevens trivsel i almindelighed. På flere skoler satses der også på at arrangere forskellige sociale arrangementer. Skolerne har udviklet egne elevplaner, som er tilpasset skolens kultur. Nogle skoler har for eksempel lavet elevplaner, der er tilpasset det enkelte klassetrin, så kun relevante fag fremtræder. Skolerne skal i denne rapport beskrive, hvad de gør for at nedbringe elevfraværet. Skolerne følger elevernes fravær tæt på forskellige måder. Nogle skoler kontakter forældrene hver gang deres barn er fraværende, hvis ikke forældrene har kontaktet skolen først. Andre har samtaler med forældrene, hvis deres barns fravær er bekymrende. Desuden har alle skoler tæt kontakt til forældrene ved længere tids sygefravær og eventuelt med læge og sociale myndigheder. Mange skoler arbejder også forebyggende ved at arbejde med trivsel på skolen. Hvis elever har lyst til og glæde ved at komme i skole, er sandsynligheden for fravær mindre. Nogle skoler bruger forældremøder til at gør forældrene opmærksomme på vigtigheden af elevernes deltagelse i undervisningen. 1.3 Resultater Prøver og test Der kan registreres en spredning mellem skolerne. Det skal dog bemærkes, at prøveresultatet gælder ét skoleår, og at der kan være store variationer fra år til år, afhængig af de enkelte klassers niveau. En almindelig antagelse blandt forældre og andre interesserede er, at skoler med højt karakterniveau er de bedste skoler. Men et højt gennemsnitligt karakterniveau er ikke nødvendigvis udtryk for skolens kvalitet, men kan også være et resultat af elevernes sociale baggrund. Uddannelsesforskningen viser nemlig, at elevernes hjemmebaggrund er en meget vigtig faktor: Elever med veluddannede forældre klarer sig i gennemsnit betydeligt bedre i skolen end elever med ufaglærte forældre. Derfor er karakterniveauet på skoler med mange børn fra veluddannede hjem typisk højere end på skoler med mange børn fra uddannelsessvage miljøer. Det er dog ikke sikkert, at en skole, der har et højt karaktergennemsnit, faktisk levere den bedste undervisning. En nærmere undersøgelse har nemlig vist, at nogle skoler selv om de har et højt gennemsnit ikke udnytter elevernes forudsætninger så godt som andre skoler. Men det betyder ikke, at der ikke er fokus på, hvordan afgangskaraktererne kan hæves, og de skoler som scorer lavt, er i gang med at tage initiativer, som kan hæve karaktererne. Det skal bemærkes, at elever med dansk som andetsprog klarer sig samlet lige så godt som deres etnisk danske klassekammerater til afgangsprøverne.
4 Overgangsfrekvens Fællestilmelding til ungdomsuddannelserne pr. 15. marts 2010 for elever på 9. og 10. klassetrin viser, at folkeskoleeleverne i Faaborg-Midtfyn Kommune på dette tidspunkt er tilmeldt en ungdomsuddannelse. Udfordringen er, at eleverne falder fra eller laver omvalg, når de er startet på en ungdomsuddannelse. Derfor har Faaborg-Midtfyn Kommune iværksat initiativer, som involverer overbygningensskolerne, gymnasierne i Faaborg-Midtfyn Kommune samt Svendborg Erhvervsskole, så der sker mindst mulig frafald og omvalg blandt eleverne. I dette arbejde er UU- Center Sydfyn også en part. Ifølge en opgørelse fra UU-Center Sydfyn er der 10 elever som forlod 9. klasse skoleåret , som november 2010 er i gang med anden aktivitet end ungdomsuddannelse. Resten af eleverne er i gang med 10. klasse eller en ungdomsuddannelse. Af de elever som forlod 10. klasse juli 2010, er der 4 elever, som november 2010 er i gang med anden aktivitet end ungdomsuddannelse. Resten af eleverne er i gang med en ungdomsuddannelse. Klager Der er indkommet 2 klager i forhold til kommunen. 1.4 Udvalgte kommunale indsatsområder Skolestrukturændring Efter en lang proces, der startede i foråret 2010 med Børne- og Undervisningsudvalgets formulering af visionen om fremtidens skole, blev der vedtaget en ny skolestruktur den 14. december Den nye skolestruktur har taget udgangspunkt i visionen om fremtidens skole, hvor Børne- og Undervisningsudvalget har redegjort for de kvaliteter, som udvalget ønsker i fremtidens skole med fokus på bedst muligt at understøtte elevernes læring. Visionen er formuleret med ønske om størst mulig faglig og økonomisk bæredygtighed. Prognoser om et fald i elevtal, stor forskel på udgifterne pr. elev på kommunens skoler samt tanker om bedst mulig udnyttelse af begrænsede midler til såvel drift som anlæg fik udvalget til i visionen om fremtidens skole at prioritere færre skoler med højere og mere tidssvarende standard frem for flest mulige skoler med lavere standard. I visionen om fremtidens skole har Børne- og Undervisningsudvalget vægtet faktorer som stærk ledelse, faglig bæredygtighed, veluddannede lærere med mulighed for faglig sparring, evne til at inkludere elever med særlige indlæringsvanskeligheder samt gode og tidssvarende fysiske rammer for undervisningen. Et væsentligt element i beslutningen om den fremtidige skolestruktur er at leve op til børnepolitikkens intention om så vidt muligt at hjælpe det enkelte barn i dets nærmiljø. Evnen til at inkludere børn og unge med særlige behov er derfor et væsentligt krav til fremtidens skole i Faaborg-Midtfyn Kommune. Det betyder, at alle skoler skal kunne opbygge dels de nødvendige specifikke kompetencer blandt det pædagogiske personale og dels nogle formelle strukturer, der muliggør et inkluderende miljø på skolerne. Disse krav forudsætter en vis skolestørrelse, hvilket har haft betydning for overvejelserne omkring en ny skolestruktur. Følgende ændringer er sket: Heldagsklassen i afdeling Rolfsted overflyttes til Nordagerskolen med en afdeling på Heden- Vantinge Skole. Åstrup Heldagsskole nedlægges, og eleverne overflyttes til et heldagsklassetilbud, som etableres under Toftegårdsskolen. Tre Ege Skolens afdeling i Gislev (0.-6. klasse) nedlægges og flyttes til Tre Eges afdeling i Ryslinge. Tre Ege Skolen kommer således fremover til at bestå af to afdelinger i Ryslinge og Kværndrup. Tre Ege Skolens overbygning overflyttes til Tingagerskolen.
5 Nordskolerne og Sydskolerne nedlægges, idet der etableres en ny skole i Broby-området med ét skoledistrikt, bestående af Pontoppidan-afdelingen (0.-9.klasse) og Allested-Vejle-afdelingen (0.-6. klasse). 10. klasserne flyttes med virkning fra 1. august 2011 til henholdsvis Tingagerskolen og Toftegårdsskolen. Søllinge Skole nedlægges, og eleverne flyttes til Broskolen, afdeling Rolfsted. Heden-Vantinge Skole nedlægges, og eleverne flyttes til Espe Skole klasse i på Brahetrolleborg, Svanninge og Horne Skoler flyttes til byskolerne i Faaborg pr. 1. august Skolestrukturændringerne medfører en økonomisk gevinst, som medfører en forhøjelse af timetallet for klasse til vejledende timetal fra og forhåbentlig vejledende for klasse gældende fra LP-modellen Udviklingsprojekt, som skaber et fælles sprog Alle skoler i Faaborg-Midtfyn Kommune gik i skoleåret i gang med det første store fælles udviklingsprojekt. Det er LP-modellen, hvor kodeordet er læringsmiljø og pædagogisk analyse. Det er et tre-årigt udviklingsprojekt, hvor lærerne bliver efteruddannede i analysemodellen. Grundlaget for arbejdet med LP-modellen er systemteorien. I stedet for at fokusere på det enkelte individ, kigger man på relationer mellem mennesker, hvilken sammenhæng tingene foregår i samt, hvilke handle- og forståelsesmuligheder, denne forståelse giver lærere og pædagoger, når de skal arbejde med læringsmiljøet i klasserne. Helt centralt i brugen af LP-modellen er, at lærere og pædagoger skal holde fokus på de faktorer, de har indflydelse på. Dermed skal de koncentrere deres kræfter om ting, som de har mulighed for at påvirke. Det kan være læringsmiljø, klasseledelse, differentiering, samarbejde i teamet, samarbejde med forældre osv. De skal lade være med at bruge deres energi på ting, de alligevel ikke kan gøre noget ved. Fokuset i indsatsområdet er: - Arbejdet med skolens klima eller kultur - Refleksioner over egen rolle og praksis - Iværksættelse af tiltag baseret på pædagogiske analyser - Relationer mellem lærer-elev, elev-elev, lærer-lærer - Klasse- og læringsledelse - Differentieret undervisning, holddannelse - Elevernes sociale kompetencer - Motiverende og anerkendende praksis. Naturfag viser vejen Naturfag er ikke kun for nørder! Rent faktisk kan naturfag bruges til at vise vejen til en ungdomsuddannelse. En række skoler har gennem de seneste år opbygget et enestående fagligt fællesskab omkring naturvidenskab, som er en stor gevinst for både lærere, elever og hele kommunen. Et ønske om at skabe et fagligt netværk blandt naturvidenskabelige lærere på skolerne i og omkring Faaborg har udviklet sig til en ren succeshistorie. Netværket har været med til at skabe grobund for et stort engagement blandt lærerne og stor faglighed og engagement blandt eleverne, hvilket har været medvirkende årsag til en øget søgning til byens gymnasium. En udvikling, som er utrolig vigtig i bestræbelserne på at få de unge til at tage en ungdomsuddannelse. Det naturvidenskabelige samarbejde handler om lærernetværk, undervisningsforløb og kursusvirksomhed, hvor folkeskolerne og Faaborg Gymnasium deltager.
6 Der afholdes for eksempel en gang om året har Leg dig klogere. Her afprøves undervisningsforløb, hvor lærerne kan sparre med hinanden. Det betyder, at hver især kan gå hjem med mange input til at forbedre deres egen undervisning. Desuden afholdes den årlige Science Cup, der er en naturvidenskabsfestival på Faaborg Gymnasium for klasse. Ca. 250 elever deltager, og der er en række konkurrencer, hvor eleverne kommer med forskellige projekter. Derudover er der projektet X-citers, som handler om at tre-fire elever fra de deltagende skolers 7. klasser får mulighed for at lære om naturvidenskab og samtidig udvikle deres evner til at kommunikere og levendegøre det naturvidenskabelige stof. En x-citer er en elev, der præsenterer naturvidenskab for andre elever på en spændende, underholdende og faglig kompetent måde. Lærerne står selv for projektet, som afholdes på Trente Mølle. Når eleverne er uddannede som x- citers, kan de understøtte lærerne i at formidle naturfaglig viden til resten af klassen. De er så med til at uddanne deres kammerater, og sammen laver de siden undervisningsforløb for de mindre klasser, hvor de viser forsøg og formidler deres viden videre. Lærernes engagement begrænser sig ikke til deres eget faglige fællesskab. I det årlige DM i naturvidenskab er Faaborg-Midtfyn Kommune altid flot repræsenteret. Der er 3-4 lærere med i finalen hvert år, og der er altid en lærer fra Faaborg-Midtfyn Kommune, der er med i top 3. Årlig filmfestival Siden 2009 har der været afholdt en årlig filmfestival for alle kommunens 8. klasser. I år har syv skoler deltaget med i alt 17 film. Eleverne får mulighed for gennem arbejdet med at producere egne film at blive endnu bedre til at forholde sig til ikke bare det at skabe, men også at forholde sig kritisk til det levende billede. Forløbet afsluttes med en filmfestival, hvor eleverne møder i gallatøj, bliver fotograferet på den røde løber, og filmene vises på en storskærm. Selve festivaldagen er kulminationen på et intensivt undervisningsforløb på de enkelte skoler. Vinderen af Faaborg-Midtfyn Kommunes filmfestival deltager i en landsdækkende skolefilmfestival. Engelsk fra børnehaveklassen Den nye børnehaveklasse på Espe Skole vil som den første i kommunen få undervisning i engelsk lige fra den første skoledag. Undervisningen i engelsk i de små klasser foregår gennem leg og bevægelse på engelsk, som vil styrke elevernes kendskab til og fortrolighed med det engelske sprog og den engelske kultur, og de vil på den måde få et meget bedre udgangspunkt, når den egentlige engelskundervisning begynder i 4. klasse. Transitmentorer hjælper unge med ungdomsuddannelse Siden august 2010 har Faaborg Sundskole haft en transitmentor, der støtter de unge i dagligdagen og i forhold til valg af uddannelse. Projektet skal understøtte målet om, at 95 % af alle unge i Faaborg-Midtfyn Kommune skal have en ungdomsuddannelse. Matematik i børnehøjde Matematik i Børnehøjde er et projekt, der gennem de seneste tre år er kørt i børnehaverne Hættegården, Trollegården, Bøgehaven og 1000Fryd. Gennem projektet er der skabt en viden om matematisk og naturfaglig læring i førskolealderen og om, hvordan der gennem denne læring kan opbygges referencerammer, som skolens undervisning og læring kan bygge videre på. I øjeblikket arbejdes der på at få erfaringerne gjort tilgængelige som et inspirations- og læringsredskab til både daginstitutioner og grundskole. 1.5 Samlet kvalitetsvurdering I Faaborg-Midtfyn Kommune er den gennemsnitlige klassestørrelse lavere end landsgennemsnittet.
7 Hvis man ser på antallet af undervisningscomputere over en længere periode, er der færre elever pr. computer. Desuden er der meget få aflyste undervisningstimer. Elevfraværet er svagt faldende. Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve varierer fra skole, men der kan ikke drages konklusioner på baggrund heraf, da elevernes sociale baggrund har stor betydning for folkeskolernes karaktergennemsnit. Personalet er veluddannet og kommunen har i sin udviklingsstrategi lagt vægt på efteruddannelse, herunder LP-modellen. I forhold til de pædagogiske processer arbejdes målrettet med evaluering, elevplaner og skolehjem-samarbejde. Der foregår mange spændende udviklingsprojekter, som har til formål at understøtte kvaliteten og fagligheden i undervisningen, og der er vedtaget en skolestruktur, som ligeledes skal støtte dette formål. Sammenfattende kan det konkluderes, at kvaliteten af skolernes arbejde må anses for at være tilfredsstillende målt ud fra rammebetingelser, pædagogiske processer og resultater. Det er ligeledes meget tilfredsstillende, at der på såvel de enkelte skoler som for skolevæsenet som helhed er iværksat en række udviklingsinitiativer og indsatser med det formål at udvikle faglighed og kvalitet i undervisningen samt styrke overgangen til ungdomsuddannelserne. Rapporten giver anledning til følgende anbefalinger for det samlede skolevæsen: 1. Fokus på efteruddannelse inden for områderne: AKT, inklusion og klasserumsledelse. Kvalitetsrapporten viser, at skolerne efterspørger efteruddannelsesforløb inden for AKT, inklusion og klasserumsledelse. 2. Fokus på styrkelse af karaktererne ved folkeskolens afgangsprøve. 3. Fokus på de skoler, som har en stor nedgang i antallet af elever, som ikke kan forklares med det generelle børnefald. 1.6 Opfølgning på handleplaner fra tidligere kvalitetsrapport 1. Nedbringelse af elevfravær I den tidligere kvalitetsrapport var der fokus på, at fraværet var for højt. Et af initiativerne var, at skolerne skulle oplyse, hvad skolerne har gjort for at nedbringe elevfraværet i denne rapport. Beskrivelserne findes under den enkelte skole i kapitel 3. Der har også vist sig, at der har været et behov for at præcisere forståelse af fravær i forbindelse med indberetning af fravær. Denne præcisering har betydet, at tallene fra før ikke længere er medtaget, da de ikke kan bruges til sammenligning over flere år. Til gengæld betyder den nye opgørelsesmetode, at opgørelsen af fraværet vil vise et mere reelt billede. Der er tegn på, at elevfraværet er ved at falde.
8 2. Tættere opfølgning på de enkelte skolers resultater. Den tidligere kvalitetsrapport viste, at der er behov for en tættere opfølgning af den enkelte skoles resultater. Derfor har Fagsekretariat Undervisning udviklet et nyt dialogkoncept, hvor undervisningschefen sammen med en pædagogisk konsulent tager rundt på de enkelte skoler og afholder kvalitetsudviklingssamtaler, som i højere grad skal omsætte resultater, erfaringer og konklusioner fra kvalitetsrapporterne og de dialogbaserede aftaler til konkrete handlinger. De første erfaringer er positive, dog vil konceptet blive lettere revideret med færre punkter i , da der er for mange punkter med, og det er dermed svært at nå hele vejen rundt.
Sammenfattende helhedsvurdering af skolernes faglige niveau
Sammenfattende helhedsvurdering af skolernes faglige niveau Rammebetingelser På de 13 folkeskoler i Faaborg-Midtfyn Kommune er der den 5. september 2011 indskrevet 4409 elever inkl. special - og heldagsklasser.
Læs mereKvalitetsrapporten og Faaborg-Midtfyn Kommunes folkeskoler
1 Kvalitetsrapporten 2009-2010 og 2010-2011 Faaborg-Midtfyn Kommunes folkeskoler Indledning Denne rapport er Faaborg-Midtfyn Kommunes 4. udgave af kvalitetsrapporten på folkeskole-området. Rapporten dækker
Læs mereKvalitetsrapport. 2008 2009 Faaborg-Midtfyn Kommunes Skolevæsen. Fagsekretariat for Undervisning Østerågade 40, Nr. Broby
Kvalitetsrapport 2008 2009 Faaborg-Midtfyn Kommunes Skolevæsen Fagsekretariat for Undervisning Østerågade 40, Nr. Broby 1 Forord Denne rapport er Faaborg Midtfyn Kommunes 3. udgave af kvalitetsrapporten
Læs mereKvalitetsrapport. 2007 2008 Faaborg-Midtfyn Kommune Skolevæsen. Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning
Kvalitetsrapport 2007 2008 Faaborg-Midtfyn Kommune Skolevæsen Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 1 Forord Denne rapport er Faaborg Midtfyn Kommunes 2. udgave af kvalitetsrapporten
Læs mereKvalitetsrapport. 2006-2007 Faaborg-Midtfyn Kommune. Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning undervisning@faaborgmidtfyn.
Kvalitetsrapport 2006-2007 Faaborg-Midtfyn Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning undervisning@faaborgmidtfyn.dk 1 Forord Denne rapport er Faaborg Midtfyn Kommunes første kvalitetsrapport
Læs mereKvalitetsrapport. 2006-2007 Faaborg-Midtfyn Kommune. Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning undervisning@faaborgmidtfyn.
Kvalitetsrapport 2006-2007 Faaborg-Midtfyn Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning undervisning@faaborgmidtfyn.dk 1 Forord Denne rapport er Faaborg Midtfyn Kommunes første kvalitetsrapport
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2007/08
Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Dette er Gjessø Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08. Her præsenteres skolens vurdering af en række data, der beskriver væsentlige forhold på
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4
Læs mereHovedpunkter fra temaanalysen
Hovedpunkter fra temaanalysen Faaborg-Midtfyn Kommune er den landkommune, der har det næsthøjeste udgiftsniveau til folkeskolen pr. elev. Udgiftsniveauet pr. elev er 12,4 pct. højere end gennemsnittet
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION
KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Skarrild skole 1 Indholdsfortegnelse 1 SKARRILD SKOLE 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs mereMålsætning: At øge andelen af unge, som starter på og gennemfører en ungdomsuddannelse.
Forslag til aftale 2011 Kvalitetskontrakt: Flere unge i ungdomsuddannelse Vi skal sikre, at så mange unge som muligt får en ungdomsuddannelse og derved udvikler sig såvel fagligt som personligt. Skolerne
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereKvalitetsrapporten 2011-2012 Faaborg-Midtfyn Kommunes folkeskoler
1 Kvalitetsrapporten 2011-2012 Faaborg-Midtfyn Kommunes folkeskoler Indledning Denne rapport er Faaborg-Midtfyn Kommunes 5. udgave af kvalitetsrapporten på folkeskoleområdet. Rapporten dækker skoleåret
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Andkær skole
Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereGodkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018
Punkt 6. Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at godkender 2. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. Beslutning: Godkendt. Kristoffer Hjort Storm
Læs mereKvalitetsrapporten 2010
Kvalitetsrapporten 2010 - pixirapport - Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen 1 Baggrund Hermed præsenteres pixi-rapporten, som er en light-udgave af kvalitetsrapporten jf. beslutning i udvalget for børn og
Læs mereSkabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen
Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereLyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =
531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser Klassetrin 0-10 0-10 0-10 Spor i almentilbud 1 Specialtilbud på skolen Ja Ja Ja Antal
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereGodkendelse af Kvalitetsrapport behandling
Punkt 5. Godkendelse af Kvalitetsrapport 2018-2. behandling 2018-003138 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender Kvalitetsrapport 2018. Kristoffer Hjort Storm var fraværende. Magistraten anbefaler
Læs mereLandsbyordning ved Horne Skole
Landsbyordning ved Horne Skole Formålet med Faaborg-Midtfyn Kommunes aftalestyring er, at Kommunalbestyrelsen og de enkelte fagudvalg udstikker og godkender centrale mål for drift og udvikling af de kommunale
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune
Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.
Læs mereEksisterende mål, effektindikatorer samt resultater. Fremtidens skole i FMK
Eksisterende mål, effektindikatorer samt resultater Fremtidens skole i FMK Nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereBilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport for skolevæsenet i
Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport 2016-2017 for skolevæsenet i Furesø Kommune www.furesoe.dk Udgivet: 24. april 2018 Redaktion: Center for Dagtilbud og
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING
Læs mereKvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1
Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereKvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016
Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 AK10VET FAXE KOMMUNES 10. KLASSER Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.
Læs mereNøgletal Placering Udvikling Tiltag Tema 1: Resultater Trivsel
Nøgletal for folkeskoleområdet 2016 Kommunernes Landsforening udarbejder udvalgte nøgletal for folkeskoleområdet. Første gang kommunerne fik tilsendt de centrale nøgletal var i december 2015. Nøgletallene
Læs mereVARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for
VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET 2008-2009 KVALITETSRAPPORT for LUNDE-KVONG SKOLE Skolegade 59 Lunde 6830 Nr. Nebel - Skoleleder Vita Mortensen - Rubrik 1: Vejledning: Klassetrin og antal elever opgøres
Læs mereKvalitetsrapport 2009/2010. Sct. Severin Skole Haderslev Kommune
Kvalitetsrapport 2009/2010 Sct. Severin Skole Haderslev Kommune 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1...3 Resumé med konklusioner....3 Udfordringer og tiltag for skoleåret 10/11...4 Kapitel 2...5 Tal og tabeller...5
Læs mereDen kommunale Kvalitetsrapport 2011-12
Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever
Læs mereSamspillet mellem Faaborg-Midtfyn kommune og ungdomsuddannelser. nye udfordringer og nye perspektiver
Samspillet mellem Faaborg-Midtfyn kommune og ungdomsuddannelser nye udfordringer og nye perspektiver Alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse Faaborg-Midtfyn kommunes strategi Udviklingsstrategi Aftale
Læs mereSkoleledelsens samlede kvalitetsvurdering
Side 1 af 5 Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Vejledning til skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering: Skolelederen skal nedenfor give en samlet kvalitetsvurdering ud fra data og dokumenter på
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Skalmejeskolen. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Skalmejeskolen Herning Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING
Læs mereGodkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018
Punkt 8. Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender 1. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. kl. 08.30 Side 1 af 6 Sagsbeskrivelse
Læs mereHeldagsklasserne fra Rolfsted til Heden-Vantinge: personaleforhold.
NOTAT TIL GRUPPEFORMÆNDENE HØRINGSSVAR TIL SKOLESTRUKTURFORSLAGENE Fagsekretariatets kommentarer til høringssvarene i relation til den politiske behandling af forslagene. Udsagn fra høringssvarene Fagsekretariatets
Læs mereRisbjergskolen. Høring vedrørende budget 2017 Børne- og Undervisningsudvalget
Risbjergskolen Risbjergskolen Risbjergvej 10-20 2650 Hvidovre Tlf: 3678 3997 www.risbjergskolen.hvidovre.dk Dato: 18.8.2016 Høring vedrørende budget 2017 Børne- og Undervisningsudvalget Hvidovre Kommune
Læs mereSkoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.
28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereAns Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09
Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad
Læs mereBaggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt
Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen
Læs mereBørne og Skoleudvalget mål for 2018
Børne og Skoleudvalget mål for 2018 BSU-01 Langsigtet mål Børn, unge og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt, således at, højst 9 % af de bornholmske børn i alderen 0-18 år har en myndighedssag
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen/Calle Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har
Læs mereKvalitetsrapport 2014
Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN
KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2011 X-CITERS ELEVER PRÆSENTERER NATURVIDENSKAB FOR LÆRERE OG PÆDAGOGER PÅ PÆDAGOGISK DAG DEN 1/10 2011 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 KLASSER
Læs mereDen kommunale Kvalitetsrapport
Den kommunale Kvalitetsrapport - Indhold... Indledning... Nationale og lokale mål for folkeskolerne i Frederikshavn Kommune... De nationale mål:... Kommunale mål... Elevtal... Karakterer ved. klasseprøven...
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gjellerupskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereStensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3
Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring
Læs mereRoskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret
Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring
Læs mere1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen
1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5
Læs mereNordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede
Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 3 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 3 Matematikken i førskolealderen 3 Matematikken i indskolingen
Læs mereResultatkontrakt for Næsby Skole
Resultatkontrakt 2011-12 for Næsby Skole Odense Kommune - BUF - Skoleafdelingen 17.05.2011 dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Næsby - skole er indgået mellem Skoleafdelingen
Læs mereKvalitetsrapport 2015
Kvalitetsrapport 205 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole Specialskole Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Skoleåret 204/205.. Antal elever 202/203-204/205 Side 3 Side 4 Side 5 Trivsel 4.-
Læs mereProjektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.
Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet
Læs mereSkolestruktur analyse Fase 1 Statusbeskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune
Skolestruktur analyse Fase 1 Statusbeskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune Analyse af Faaborg-Midtfyn Kommunes skolestruktur Fase 1 2 Forord Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med fastlæggelsen af
Læs mereKvalitetsrapporten Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen
Kvalitetsrapporten 2013 Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen Indholdsfortegnelse BAGGRUND, INDHOLD MV... 2 OPFØLGNING PÅ KVALITETSRAPPORT 2012 OG TILHØRENDE HANDLEPLANER... 3 HELHEDSVURDERING AF DET FAGLIGE
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole 2015-2020 Skole og Undervisning Oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i
Læs mereHvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført
Læs mereRAPPORT. Indhold. Strategi- og Handleplan skolens navn: Nyrupskolen
Strategi- og Handleplan skolens navn: Nyrupskolen Indhold Indledning og præsentation... 2 Kvalitetsudvikling... 2 Kvalitetsrapporten 2013/14... 2 Strategi- og Handleplan 2014/15... 4 Folkeskolereformen...
Læs mereKvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen
Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)
Læs mereUdviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014
Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der
Læs mereKvalitetsrapport - for folkeskoleområdet
Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål
Læs mereRESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017
RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april
Læs mereResultatrapport - Hvidebækskolen
Resultatrapport - Hvidebækskolen Indhold Indledning... 2 Præsentation af skolen... 2 Skolens analyse og vurdering af data... 2 Elevtal... 2 Personale... 3 Fravær... 3 Elevernes trivsel... 4 Undervisning...
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Læringscenter Syd
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Læringscenter Syd 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereSelvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Sjølundsskolen og Børne- og skoleudvalget
Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Sjølundsskolen og Børne- og skoleudvalget Sjølundsskolen Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Sjølundsskolen og Børne- og skoleudvalget
Læs mereKvalitetsrapport Gældende for folkeskolerne i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kvalitetsrapport 2014 2015 Gældende for folkeskolerne i Faaborg-Midtfyn Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 7 3.1. Nationalt
Læs mereBørne- og Familieudvalget. Evaluering af udviklingsmål 2017
Evaluering af udviklingsmål 2017 Februar 2018 Indhold...3 BFU 1 - Øge fagligheden...3 BFU 2 - Bryde den negative sociale arv...4 BFU 3 - Øge tillid og trivsel...5 2 Udvalg: Aktivitetsområde(r): 41, 42
Læs mereFra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen
Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen 40 a. Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger,
Læs mereKVALITETSRAPPORT
KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige
Læs mereBørne og Skoleudvalget
Læseresultater ved udgangen af 1. og 3. klasse Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at fastholde de gode læseresultater ved udgangen 1. klasse, hvor mindre end 4 % af eleverne er usikre læsere og
Læs mereFolkeskolereformen trådte i kraft skoleåret , og havde stor betydning for tilrettelæggelsen af det lokale trafiksystem i kommunen.
NOTAT: Kollektiv trafik i Faaborg-Midtfyn Kommune 2016-2017 Indledning Folkeskolereformen trådte i kraft skoleåret 2014-2015, og havde stor betydning for tilrettelæggelsen af det lokale trafiksystem i
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereKvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.
Kvalitetsrapport 2008/2009 Moltrup Skole Haderslev Kommune Godkendt af bestyrelsen november 2009. 1 Indholdsfortegnelse Kap. 1: Resumé med konklusioner side 3 Kap. 2: Tal og tabeller side 4 Kap. 3: Fagligt
Læs mereSådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:
Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde
Læs mereRammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune
Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved skoleleder Hans Winther KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Skolen har et højt ambitionsniveau
Læs mereEvaluering på Klippen, Den Kristne Friskole
Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering
Læs mereVurdering af det pædagogiske personales kompetencer
Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer - Introduktion til samtale mellem skoleledelsen og medarbejderne Baggrund og formål med kompetencesamtalen mellem skoleledelsen og medarbejderen Med
Læs mereSekretariatet - Børn, Skole og Kultur Att: Mads Skødt Andersen. Randers Kommune. Laksetorvet 8900 Randers. Stevnstrup, den
Munkholmskolen Bymarksvej 18, Stevnstrup 8870 Langå Sekretariatet - Børn, Skole og Kultur Att: Mads Skødt Andersen Randers Kommune Laksetorvet 8900 Randers Telefon: 89154040 munkholmskolen@randers.dk www.munkholmskolen.skoleintra.dk
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR FOLKESKOLEOMRÅDET 2011/2012 INDHOLDSFORTEGNELSE
2 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 STRUKTUR... 4 FORMELLE KRAV TIL RAPPORTEN... 5 ÅRSHJUL EVALUERING AF ÅRETS KVALITETSRAPPORT... 6 Årshjulet Model... 8 FORVALTNINGENS BEREGNINGER I FORBINDELSE MED SKOLEVÆSNETS
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten
Læs mere