Masterplan for implementering af folkeskolereformen

Transkript

1 1 Masterplan for implementerin af folkeskolereformen Masterplan for implementerin af folkeskolereformen Indhold Masterplan for implementerin af folkeskolereformen 1 1 Barund 1 2 Vi vil skabe en stærk folkeskole med optimal lærin o trivsel for alle 1 Nationale mål 2 Kommunale resultatmål for Sorø Kommune 3 Lokale resultatmål for hver skole 3 3 Formål med implementerinsprojektet 3 4 Projektoranisation 3 5 Tidsplan 4 6 Kommunikationsstratei 4 Overblik over aktører 5 Plan for dialo med aktører 5 7 Risikovurderin 6 8 Økonomi 6 9 Tidsplan for den politiske beslutninsproces 7 1 Barund Reerinen har sammen med Venstre, Dansk Folkeparti o Det Konservative Folkeparti indået aftale om en reform af folkeskolen i juni 2013 Hovedparten af reformen træder i kraft fra skoleårets start 2014/15 Efter næste folketinsval bliver fali fordybelse o lektiehjælp obliatorisk for eleverne 2 Vi vil skabe en stærk folkeskole med optimal lærin o trivsel for alle Reformens afsæt er den danske folkeskoles udfordriner: Elevernes falie niveau er ikke højt nok Der er ikke tilstrækkeli udviklin af de svaeste o de stærkeste elevers potentiale Der er ikke tilstrækkeli vejlednin o håndterin af eleverne i udskolinen ift undomsuddannelse Med aftalen skal der ennemføres et ambitiøst løft af folkeskolen Opaven er, at vi skal skabe en endnu bedre o stærkere folkeskole for at opnå bedre resultater o effekter For at alle lærer mere, trives bedre o har de bedste muliheder for at tae en undomsuddannelse skal vi skabe en motiverende, aktiv o falit udviklende skole Gennem en lænere o mere varieret skoleda med fokus på kreativitet, bevæelse o lærin ennem teori o praksis

2 2 Masterplan for implementerin af folkeskolereformen Forsknin viser, at tydelie lærinsmål, kombination af individuelt o fælles arbejde o af praktiske o eksperimenterende aktiviteter, samt passende udfordriner o hyppie samtaler om resultater o trivsel er aførende for børn o unes lærin Reformen kan oversættes til en lærins- o professionsreform Reformen er et udtryk for et paradimeskift et skift fra fokus på undervisnin til et markant øet fokus på lærin o trivsel de resultater, som skal leveres For at vi lykkes med denne store kulturforandrin, skal vi sætte fokus på skoleledelse i en ny kontekst, på det faprofessionelle arbejde o på målstyrin, viden o resultater Ledelsen skal være tæt på medarbejdernes arbejde o på teamsamarbejdet o sikre drøftelsen af, hvordan der i alle sammenhæne sættes fokus på lærin o trivsel o dermed resultaterne af undervisninen o af andre lærinsaktiviteter Reformen forudsætter oså en helhedstænknin med fritidstilbud i sammenhæn med skoledaen o en åbnin af skolen mod det omivende samfund Den kulturforandrin, som reformen indebærer, har tæt sammenhæn til de ianværende forandrinsprojekter i Sorø Kommune omkrin lærin o inklusion Det handler om en forandrin af børneo lærinssynet o om en udviklin af praksis i forhold til at skabe nole bredere, mere varierede o udbytterie lærinsmiljøer o fællesskaber Derudover briner lærinsprojektet Sorø Kommune på forkant i forhold til kravene i reformen omkrin øet anvendelse af IT o teknoloi i folkeskolen Endvidere har Sorø Kommune et ivende samarbejde med Undervisninsministeriet o andre kommuner omkrin inklusionsprojektet Stærke Børnefællesskaber For at skabe en stærk folkeskole med bedre lærin o trivsel for alle skal vi ikke blot øre mere af det samme Med udanspunkt i det bedste vi har i da skal vi videreudvikle skolen ved at tae de nye elementer o muliheder til os o brue dem aktivt, målrettet o reflekteret Kulturforandrinerne sker ikke fra den ene da til den anden De kommende år vil der udfoldes nye løsniner på en ny skoleda til avn for elevernes lærin o trivsel Nationale mål På barund af den danske folkeskoles udfordriner er der opsat tre nationale mål for et falit løft af folkeskolen Det er Byrådets opave at føle op på disse mål årlit: Mål 1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dytie de kan Resultatmål 11: Mindst 80 % af eleverne skal være ode til at læse o rene, målt i de nationale test Resultatmål 12: Andelen af de allerdytiste elever i dansk o matematik skal stie år for år Mål 2 Folkeskolen skal mindske betydninen af social barund i forhold til falie resultater Resultatmål 2: Andelen af elever med dårlie resultater i de nationale test for læsnin o matematik uanset social barund skal reduceres år for år Mål 3 Tilliden til o trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet ennem respekt for professionel viden o praksis Resultatmål 3: Elevernes trivsel skal øes

3 3 Masterplan for implementerin af folkeskolereformen Kommunale resultatmål for Sorø Kommune Med udanspunkt i de tre nationale mål vil der blive udarbejdet få klare, kommunale resultatmål for Sorø Kommune Byrådet har i auust 2013 drøftet indhold til de kommunale resultatmål, o udfaldet af disse drøftelser vil indå i det videre arbejde o dialo omkrin formulerin af resultatmålene Lokale resultatmål for hver skole Byrådet ønsker, at der ud fra de kommunale resultatmål er rum til at konkretisere lokale resultatmål på den enkelte skole med udanspunkt i skolens nuværende niveau Hver skole skal således frem mod skoleårets start 2014/15 formulere ene resultatmål i en dialo med facentret, som oså kan formulere konkrete resultatmål for den enkelte skole 3 Formål med implementerinsprojektet Projektets mission er at sikre forankrin af den kulturforandrin, som folkeskolereformen indebærer, fra skoleniveau til politisk niveau Projektets mål er: 1 At tilvejebrine et klart o fyldestørende beslutninsrundla til politisk niveau 2 At skabe klarhed over de fælles rammer o over skolernes lokale råderum 3 At understøtte skolernes forandrinsopave mhp at nå de opstillede resultatmål 4 At skabe sammenhæn mellem reformen o andre projekter på børn- o uneområdet 5 At sikre at rammerne omkrin folkeskolereformen er på plads senest d 1 marts 2014 for at sikre skolerne de bedst mulie vilkår for at tilrettelæe det kommende skoleår 6 At sikre rettidihed i kommunikation o inddraelse bredt set i o uden for oranisationen 4 Projektoranisation Der er etableret en projektoranisation til at lede implementerinsprojektet med følende struktur: Politisk niveau: Byråd o faudval fastlæer de overordnede rammer for folkeskolereformens implementerin Direktion: Styreruppe sammen med projektejer o projektleder Centerchef: Projektejer er ansvarli for at reformen implementeres, så nytteværdien af reformen opnås Skolelederne: Projektføleruppe sammen med projektejer o projektleder Projektføleruppen er ansvarli for at reformen implementeres, så målene med reformen nås på deres skoler Facentret: I facentret er projektleder ansvarli for, at projektet har fremdrift, er velkoordineret, at formålet løbende realiseres, o at det aftalte leveres af de 6 arbejdsrupper

4 4 Masterplan for implementerin af folkeskolereformen Medarbejderne: Indår som en del af arbejdsrupperne med afsæt i MED-systemet o med mulihed for, at MED-systemet kan inddrae øvrie medarbejdere Følende arbejdsrupper er etableret: 1 Kommunalpolitiske beslutniner 2 Skolens indhold 3 Styrin af økonomi o ressourcer 4 Dokumentation o evaluerin 5 Ledelse o arbejdsiverrollen 6 Kompetenceudviklin 5 Tidsplan Projektets overordnede faser 1 fase: Afklarin o konkretiserin af reformens rammer o indhold (april-auust 2013) Reformens rammer o indhold er drøftet o udfoldet med politisk niveau o i projektføleruppen Der er udarbejdet en skitse over de økonomiske konsekvenser i forbindelse med budet fase: Lokal, kommunal planlænin (skoleåret ) Planlæninsarbejdet foreår i denne periode i projektføleruppen, i arbejdsrupperne, på hver enkelt skole o i administrationen Reformens indhold o omsætnin til praksis skal løbende tydeliøres i dialo med medarbejdere for at skabe enaement o ejerskab, sideløbende med at dialoen med øvrie aktører øes for at forberede o kvalificere implementerinsarbejdet I perioden fra december 2013 til o med februar 2014 foreår størstedelen af den politiske beslutninsproces(se afsnit 9) 3 fase: Implementerin (fra skoleåret ) I implementerinsfasen lier den største opave på skolerne, o der skal fortsat være en tæt koblin mellem facentret o skolerne At opnå reformens mål forudsætter en proces, der strækker si over flere år 6 Kommunikationsstratei I implementerinsprojektet skal inddraelse af interessenter, deres idéer o medejerskab prioriteres højt Kommunikationsstrateien taer afsæt i tre vidensniveauer: 1 Projekt- o procesinformation handler om projektets fakta o fremdrift rettidihed er nøleordet 2 Substans er fortælliner om, hvad reformen o den nye skoleda handler om 3 Det åbne vindue beskriver de områder o perioder, hvor aktørerne aktivt kan bidrae til processen Den konkrete kommunikationsplan bliver udarbejdet inden udanen af november Planen omfatter såvel den interne kommunikation som kommunikation i forhold til eksterne interessenter, offentli-

5 5 Masterplan for implementerin af folkeskolereformen heden o pressen Udanspunktet er de tre vidensniveauer set i forhold til behovet i den enkelte aktørruppe Aktørerne beskrives nedenfor Overblik over aktører Som en væsentli del af folkeskolereformen skal der udvikles en tættere sammenhæn o samarbejde mellem skole, fritid o det omivende samfund For det enkelte barn handler det om helhed i hverdaen o om at lære mere o trives bedre ved at opleve en mere varieret o motiverende skoleda Der er mane mulie aktører at inddrae i arbejdet med at udvikle disse sammenhæne o samarbejder For at skabe overblik i forhold til implementerin af folkeskolereformen er interessenter inddelt i de fire primære aktørrupper, som opaven i reformen relaterer si til Den nye skoleda Elever o det fælles elevråd Medarbejdere o de falie oranisationer (BUPL, DLF o FOA) Forældre Ledelse Skolebestyrelser De nye fritidstilbud i sammenhæn med den nye skoleda Skolefritidsordniner Klubtilbud Un Sorø SSP, Katrineslystården Idræts-, fritids- o kulturliv i sammenhæn med den nye skoleda Det oraniserede foreninsliv, Sportsrådet, Samrådet Den Musiske Skole, Sorø Bibliotek De selvejende kulturinstituioner Grønt Forum Ældrerådet, Frivillicenter Sorø Bedre overan til undomsuddannelse Undommens Uddannelsesvejlednin Undomsuddannelser Erhvervsrådet Jobcenter Plan for dialo med aktører Der vil være en indledende dialo med nøleinteressenter inden for hvert af de fire aktørrupper i perioden november-januar I januar 2014 afholdes der et stormøde, hvor alle aktørrupper inviteres til at deltae Formålet med dialoen er overordnet at få input til de politiske sasfremstilliner o mere konkret at kvalificere o forberede muliheder o forventniner til de kommende samarbejder Centerchefen mødes hver 6 ue med skolelederen på den enkelte skole for at drøfte reformens fremdrift Der er mulihed for deltaelse af den samlede ledelse o repræsentanter for medarbejderne o skolebestyrelse efter en konkret vurderin på den enkelte skole Centerchef o projektleder deltaer i pædaoisk rådsmøde på hver skole for at sikre den røde tråd fra det politiske niveau til den enkelte medarbejder o fra den enkelte medarbejder til politisk niveau

6 6 Masterplan for implementerin af folkeskolereformen Facenter Skole o Dainstitution vil fra slutninen af november udsende nyhedsbrev løbende målrettet de forskellie modtaere 7 Risikovurderin Den største risiko er, hvis projektet ikke lykkes med at skabe koblin fra politisk niveau over administrationen o til skolerne o aktører i de forskellie led Derudover er en fælles platform o ejerskab aførende for, at vi når projektets resultatmål Alle skolens aktører særlit ledere, medarbejdere, politikere, skolebestyrelser, elever, forældre o administration indår som medspillere, der ved aktiv deltaelse i projektet skal sikre den fælles platform o påtae si ejerskab hver især o sammen Arbejdet med at implementere reformen o nå målene skal bæres videre på hver enkelt skole Her er det væsentlit fremadrettet at sikre en tæt koblin mellem Facenter Skole o Dainstitution o skolerne 8 Økonomi Som led i økonomiaftalen mellem reerinen o KL af 13 juni 2013 er der enihed om finansierinen af reformen Økonomi- o finansierinsdelen har kørt ift budetvedtaelsen, o processen fortsætter med kvalificerin ift skolelederne o ift sasfremstilliner til politisk niveau Budet 2014 er vedtaet Heri er der afsat de tildelte midler fra staten Det afsatte beløb til implementerin af reformen indarbejdes i den eksisterende ressourcetildelinsmodel

7 7 Masterplan for implementerin af folkeskolereformen Tidsplan for den politiske beslutninsproces OV N EC D N A J B E F -JUN MAR Politisk Sastitel Temaer til drøftelse KLs anbefaliner til Byrådet niveau D for imple- for inddraelse af interessenter hvordan en ny skole realiseres, herunder 5menterin af inddraelse af interessenter o et helreformen hedsperspektiv Vision o Vision for reformen, kommunale resultatmål o Byrådet anbefales at efterse den kommu- Byrådet overordnede styrinsprincipper nale skolepolitik mål o 27 Masterplan Fastlæelse af proces for implementerin o Byrådet skal fastlæe en proces for, dl i n 1 b e ha n D i a l o dl i n 2 be ha n dl i n han Økonomi o Finansierin o samlet økonomi Byrådet bør forholde si eksplicit til ser- ØU finansierin Flere lektioner, nye fa/aktiviteter, forældrebe- viceniveauet finansierin af de flere Byrådet talin, specialundervisnin, undervisninstil- timer i reformen må ikke føre til en utillæ, arbejdspladser, befordrin, serviceniveau sitet ændrin af serviceniveauet mv Helhedsplan Oraniserin af SFO o klubber Byrådet bør fastlæe mål o rammer for KFU for sammen- Mål o rammer for forplitelsen til at sikre forplitelsen til at sikre samarbejde med Byrådet hæn mel- samarbejde med den musiske skole, samt det lokale idræts-, kultur- o foreninsliv lem skole o idræts-, kultur- o foreninsliv Byrådet skal drøfte rammer for, hvordan fritid o det folkeskolen o den kommunale musik- o omivende billedskole ensidit samarbejder samfund Byrådet skal beslutte mål, indhold, struk- tur o økonomi for de nye fritidstilbud i forlænelse af skoledaen be 1 a l o Di dl i n han be 2

8 8 Masterplan for implementerin af folkeskolereformen OV N EC D N A J B E F N U R MA -JPolitisk niveau Sastitel Temaer til drøftelse KLs anbefaliner til Byrådet Ramme for Retnin for hvordan der skal prioriteres på Byrådet skal drøfte krav til o sætte skolernes skolerne, herunder bla medarbejdernes tilste- rammen for skolernes omstillin omstillin deværelsestid med eleverne Mål o ram- Mål o rammer for den understøttende under- Byrådet bør fastlæe mål o rammer for mer for den visnin (varierede lærinsaktiviteter, der un- den understøttende undervisninstid understøt- derstøtter elevernes udbytte af den faopdelte tende un- undervisnin, deres trivsel o sociale kompedervisnin tencer), samt overordnede principper for personalesammensætnin Ny ressour- Den nuværende ressourcetildelinsmodel opcetildelin dateres ift de økonomiske midler, der tilføres til implementerin af reformen Byrådet Kompeten- Overordnet kommunal plan for hvilke kompe- Kommunen skal udarbejde en kompetenceplan tenceudviklinsindsatser der skal iværksættes, ceplan for perioden herunder fokus på indsatsernes relation til praksis o på videndelin Plan for do- Plan o beskrivelse for dokumentation, evalue- Byrådet skal afklare, hvordan den løbenkumentation rin o systematisk opfølnin ift skolernes de vil føle op på skolernes resultater fx i o evalue- resultater forhold til elevernes falihed, inklusion, rin dannelse o trivsel Ny styrelses- Revideret styrelsesvedtæt som føle af ny vedtæt lovivnin o implementerin af reformen