Størstedelen af unge uden uddannelse har en svag hjemmebaggrund
|
|
|
- Jette Pedersen
- 2 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Une uden uddannelse har flere ansiter Størstedelen af une uden uddannelse har en sva hjemmebarund Ny kortlænin af de une uden uddannelse viser, at størstedelen af de une uden uddannelse er vokset op med en sva hjemmebarund. 7 ud af 1 af de une uden uddannelse kommer enten fra de socialt dårlist stillede familier eller med dårlie resultater fra folkeskolen. Kortlæninen finder do, at det ikke udelukkende er une med dårlie resultater fra rundskolen o sva hjemmebarund, der ikke får en undomsuddannelse. Omkrin 3 procent af restruppen har højtuddannede forældre o ode rundskolekarakterer. af senioranalytiker Mie Dalskov Pihl 13. auust 213 Analysens hovedkonklusioner De knap 12. une, der som 25-årie ikke har fået en undomsuddannelse, er en sammensat ruppe, størstedelen er do vokset op med en sva hjemmebarund. Denne analyse sætter ansiter på de forskellie typer af une, der ikke har fået en uddannelse udover rundskolen. 7 ud af 1 af de une i den såkaldte restruppe er vokset op enten med en sva hjemmebarund eller med dårlie resultater fra folkeskolen. Omvendt er der noen i restruppen, omkrin 3 procent, der har en helt anden barund. De er vokset op under bedre vilkår fx med højt uddannede forældre eller har fået et odt falit afsæt fra rundskolen. Kontakt Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil Arbejderbevæelsens Erhvervsråd Reventlowsade 14, 1 sal København V
2 Hvem er de une, der ikke får en undomsuddannelse? Der er fortsat et stykke vej til at indfri målsætnin om, at 95 pct. af en undomsåran skal have en undomsuddannelse. Ser man på de une 1 år efter 9., hvor de fleste vil være år, vil 16,3 procent af en åran ikke have fået en undomsuddannelse. Giver man de une 25 år til at opnå en undomsuddannelse, dvs. når man måler på de une som 41- årie, så er andelen uden undomsuddannelse knap 12 procent. Det fremår af fiur 1, der viser andelen af en åran, der iføle de seneste pronoser forventes ikke at få en uddannelse. Fiur 1. Andel af en åran der forventes ikke at få en uddannelse år efter 9. 1 år efter målsætnin Anm.: Fiuren viser andelen af une uden undomsuddannelse hhv. 25 o 1 år efter 9.. Kilde: AE pba. Profilmodellen fra Ministeriet for børn o undervisnin Blandt de 25-årie er der i da 23 procent, som ikke har fået en undomsuddannelse. Det svarer til, at næsten 12. une ikke har ennemført en undomsuddannelse. De officielle uddannelsestal indeholder meet lidt information om, hvem de une er, der ikke får en undomsuddannelse. Denne analyse indeholder derfor en enneman af, hvem det er, der ikke får en undomsuddannelse i Danmark. Kortlæninen byer på åranen af 25-årie pr. 1. januar 212, hvortil en lan række barundsdata er indsamlet om de une o deres forældre. Alt i alt er mere end 4 barundsoplysniner indsamlet om de une ved hjælp af en række reistre. I boks 1 sidst i analysen ses, hvilke oplysniner der er indsamlet, o hvornår de er indsamlet. Une uden uddannelse har flere ansiter En enneman af de odt 12. une, der som 25-årie ikke har fået en undomsuddannelse, viser, at der er tale om flere typer af une. Der er stor variation, både når det ælder falihed, køn o hjemmebarund såsom herkomst o bopæl. 2
3 For at vise manfoldiheden i restruppen har AE foretaet en klyneanalyse af de 12. une, der ikke har opnået en undomsuddannelse. Grupperne er lavet sådan, at de une, der liner hinanden mest, lier i samme ruppe, dvs. at der dannes en række naturlie rupper af une ud fra de mere end 4 barundsvariable. I fiur 2 er der samlet en række udvalte kendeten for de une. I fiur 3A-3F er vist en række faktorer for de une uden uddannelse. Desuden ses en række karakteristika i bila 1 (afbrudte uddannelser, børnesaer, sitelser, efterskoleophold). Fiur 2. Beskrivelse af 25-årie uden undomsuddannelse Anm.: Fiuren viser resultaterne af en klyneanalyse blandt 25-årie, der ikke har opnået en undomsuddannelse. Hver ruppe er beskrevet ud fra de primære karakteristika, der adskiller ruppen fra de øvrie rupper af une uden undomsuddannelse. Analysen er udført på barund af 3 barundsvariable. Kilde: AE pba. Danmarks Statistiks reisterdata. Mane afbrudte uddannelser Særlit en ruppe af de une har forsøt si mane ane på undomsuddannelserne. Gruppe 1, som vi har kaldt de uafklarede, har rimeli pæne resultater med si fra folkeskolens prøver o har oså en stærk hjemmebarund målt ved relativt høj familieindkomst i barndommen o få børn af enlie. Allievel har denne ruppe af une i ennemsnit afbrudt 3 erhvervsuddannelser. Det er højere end noen anden ruppe af de une. Gruppe 4, de både falit o socialt udfordrede, har oså en del afbrud på særlit erhvervsuddannelserne, men denne ruppe er karakteriseret ved lav falihed, dvs. lave karakterer o mane uden prøve i 9.. I ruppe 2, de une med sva hjemmebarund, er der oså en del med afbrudte uddannelsesforløb, navnli på erhvervsuddannelserne, men her er faliheden noet højere. Endeli 3
4 er ruppe 5, de dytie drene, oså karakteristeret ved mane afbrud. De une i denne ruppe har både en del afbrudte erhvervsuddannelser, o flere har en afbrudt ymnasial uddannelse ba si. De une i ruppe 3 o 6, dvs. de to rupper med flest pier, har meet få afbrudte uddannelser ba si. Falihed Det er ikke alle une i restruppen, der har dårlie karakterer fra folkeskolen. I ruppe 5, de dytie drene, har næsten to ud af tre opnået mindst 8 (l. skala) 1 i dansk o matematik ved prøverne i 9., o i ruppe 3, de dytie pier, har hver femte samme høje falie niveau. Således har omkrin 3 procent af restruppen relativt ode resultater fra folkeskolen. De øvrie rupper une uden undomsuddannelse har enten fået lave karakterer, eller er som kendetenet for en stor del af disse une ikke ået op til en eneste prøve. Der er oså stor forskel på, om de une uden undomsuddannelse har ået i 1.. I ruppe 6, usikre o udsatte pier, har næsten alle ået i 1., o tilsvarende har mane af de dytie drene i ruppe 5 oså taet 1.. Oså i ruppe 4, de falit o social udfordrede, har cirka 2 ud af 3 ået i 1.. I ruppe 5 o 6, dvs. de usikre pier o de dytie drene, har mane ået på efterskole. Hjemmebarund Ser man på de unes barund, er der både une med sva hjemmebarund, såsom ruppe 2 o 4, men oså une, der har en noet stærkere barund, der ikke har fået en undomsuddannelse, såsom ruppe 3 o 5. Hos de dytie drene i ruppe 5 har mere end hver fjerde forældre med en akademisk uddannelse, o blandt de une i ruppe 3, de dytie pier, er der forholdsvis få, der er vokset op med ufalærte eller enlie forældre. Omvendt er næsten to ud af tre i ruppe 4 vokset op i en almen boli, o 4 procent er vokset op hos en enli forælder. Ser man på børnesaer, er det især une fra ruppe 2 o 4, dvs. une med sva hjemmebarund. Mellem 3 o 4 procent blandt de une med sva barund har haft en børnesa, o derudover har 25-3 procent været sitet for kriminalitet. I ruppe 6, dvs. de usikre pier, er der oså mane, der har haft en børnesa, men få har været sitet for kriminelle forhold. 1 De une i analyse fik karakterer i 9. til prøverne efter den amle karakterskala. For at benytte variationen i de oprindelit ivne karakterer, er det valt at udføre analysen på de amle karakterer, o ikke på den oversættelse til de nye. Et 8-tal på den amle skala svarer til 7 på den nye. 4
5 Fiur 3A. Uafklarede une (rp. 1) Fiur 3B. Une med sva barund (rp. 2) Pier 8, Pier 8, Ufalær Ufalær Enli Enli Kilde: AE pba. af Danmark Statistiks reisterdata (212). Kilde: AE pba. af Danmark Statistiks reisterdata (212). Fiur 3C. Dytie pier (rp. 3) Fiur 3D. Falit/socialt udfordrede (rp. 4) Pier 8, Pier 8, Ufalær Ufalær Enli Enli Kilde: AE pba. af Danmark Statistiks reisterdata (212). Kilde: AE pba. af Danmark Statistiks reisterdata (212). Fiur 3E. Dytie o stærke drene (rp. 5) Fiur 3F. Usikre o udsatte pier (rp. 6) Pier 8, Pier 8, Ufalær Ufalær Enli Enli Kilde: AE pba. af Danmark Statistiks reisterdata (212). Kilde: AE pba. af Danmark Statistiks reisterdata (212). 5
6 Boks 1. Sådan har vi undersøt une, der ikke har fået en undomsuddannelse I analysen har vi undersøt de 25-åries uddannelsesstatus pr. 1. januar 212. Vi har sammenholdt en lan række barundsoplysniner med, om de une har ennemført en undomsuddannelse, dvs. enten en ymnasial uddannelse eller en erhvervsfali uddannelse. Barundsvariablene er indhentet ved at samkøre en række forskellie reistre fra Danmarks Statistik, blandt andet reistre for kriminalitet, sundhed, anbrinelser, boliforhold, uddannelse, skolean, karakterer 2 o familieforhold. Une, der er indvandret til Danmark efter 15-års-alderen er udeladt af analysen. Derudover er une, der ikke har oplysniner fra deres opvækst udeladt af analysen. Alt i alt byer analysen således på 51. une, hvoraf knap 12. une svarende til 23 procent ikke har opnået en undomsuddannelse som 25-årie. 2 Da de une i analysen fik karakterer efter den amle karakterskala, er analyserne udført på den amle karakterskala. 6
7 Referencer Visualizin non-hierarchical and hierarchical cluster analyses with clusterrams af Matthias Schonlau, professor på University of Waterloo, RAND Bila 1. Supplerende beskrivelse af på klyner Bilasfiur 1A. Grupper af une uden undomsuddannelse fordelt på afbrudte uddannelser Antal forløb 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5 Antal forløb 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Grp. 1 Grp. 2 Grp. 3 Grp. 4 Grp. 5 Grp. 6, EUD GYM Anm.: Fiuren viser det ennemsnitlie antal uddannelsesforløb 25-årie uden undomsuddannelse har afbrudt på hhv. erhvervsuddannelserne o ymnasiale uddannelser. Kilde: AE pba. DST-reisterdata ( ). Bilasfiur 2A. Grupper af une uden undomsuddannelse fordelt på børnesaer o sitelser 4, 35, 3, 25, 2, 15, 1, 5,, Grp. 1 Grp. 2 Grp. 3 Grp. 4 Grp. 5 Grp. 6 4, 35, 3, 25, 2, 15, 1, 5,, Har haft børnesa Har været sitet Anm.: Fiuren viser andelen af 25-årie uden undomsuddannelse, der har haft en børnesa, dvs. enten anbrinelse eller forebyende indsats, o andelen, der har været sitet for kriminalitet. Kilde: AE pba. DST-reisterdata ( ). 7
8 Bilasfiur 3A. Grupper af une uden undomsud. fordelt på om de har ået på efterskole 5, 45, 4, 35, 3, 25, 2, 15, 1, 5,, Grp. 1 Grp. 2 Grp. 3 Grp. 4 Grp. 5 Grp. 6 Efterskole 5, 45, 4, 35, 3, 25, 2, 15, 1, 5,, Anm.: Fiuren viser andelen af 25-årie uden undomsuddannelse, der har haft en børnesa, dvs. enten anbrinelse eller forebyende indsats, o andelen, der har været sitet for kriminalitet. Kilde: AE pba. DST-reisterdata ( ). Bilasfiur 4A. Grupper af une uden undomsuddannelse fordelt på opvækst i almen boli 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1,, Grp. 1 Grp. 2 Grp. 3 Grp. 4 Grp. 5 Grp. 6 Almen 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1,, Anm.: Fiuren viser andelen af 25-årie uden undomsuddannelse, der har haft en børnesa, dvs. enten anbrinelse eller forebyende indsats, o andelen, der har været sitet for kriminalitet. Kilde: AE pba. DST-reisterdata ( ). 8
Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse
Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne
Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse
Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.
Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen
Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere
Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik
Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette
Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag
Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang
Færre bryder den sociale arv i Danmark
Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end
unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år
3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst
Folkeskolen skaber mønsterbrydere
Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik
7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre
7 ud af 1 akademikere har længere uddannelse end deres forældre AE har undersøgt den familiemæssige uddannelsesbaggrund for alle nyuddannede akademikere. Analysen viser, at 73 procent af alle nyuddannede
Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp
Det går den rigtige vej Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Færre af de unge, som ikke har anden end grundskolen, havner på kontanthjælp. I 2013 var næsten hver fjerde ufaglærte ung på kontanthjælp,
Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen
Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at
Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse
Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse Ifølge OECD ligger Danmark i toppen, når det gælder om at give unge en gymnasial uddannelse. Danmark er dog ikke nær så godt med,
Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Resultat af spørgeskema til Friskolens elever
Resultat af spøreskema til Friskolens Filskov Friskole & Børnehave Skoleyden 4, 700 Grindsted F o r m å l e t m e d d e n n e u n d e r s ø e l s e e r a t f å v i d e n o m, h v a d I s o m e l e v e
Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik
Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Cirka hver femte elev, der påbegyndte 9. klasse i 2010, bestod ikke afgangsprøverne i dansk og matematik. Tallet dækker både over unge,
Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene
Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har
Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse
Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.
Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene
Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse
Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier
Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked
Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning
Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen
Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen 22 procent af alle 25-årige har ikke fuldført en uddannelse udover grundskolen. For børn af ufaglærte er andelen mere end dobbelt
Store gevinster af at uddanne de tabte unge
Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier
De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse
De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse Det seneste år har flere unge fået en ungdomsuddannelse end tidligere. Ser man på de unge 10 år efter 9. klasse, hvor de fleste vil være
Hver anden ung går i fars eller mors fodspor
Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7
Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse
Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk
Pendling blandt elektrikere
Faglærte, der er uddannet inden for strøm og elektronik, pendler i gennemsnit 29 kilometer mellem bopæl og arbejdssted. Det er 8 kilometer længere end danske lønmodtagere generelt. Analysen viser desuden,
Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser
Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser AE har undersøgt, hvor gode virksomhederne er til at tage del i praktikpladsansvaret. I gennemsnit har næsten hver anden byggevirksomhed haft mindst
Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen
137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og
Flere unge bryder den sociale arv
Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.
Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse
Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse Det faglige niveau i folkeskolen har stor betydning for, hvordan de unge klarer sig i uddannelsessystemet. Mere end hver tredje af de
Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav
Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Et adgangskrav til de gymnasiale uddannelser på 7 fra folkeskolens afgangsprøver vil afskære mere end hver anden studerende med en gymnasial
Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne
Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde
De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest
De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest Den rigeste del af befolkningen bruger håndværkerfradraget, også kaldet servicefradraget, mest. Mens hver fjerde blandt de 1 procent rigeste
Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden
Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.
Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen
Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen Børn, der var i enten dagpleje eller vuggestue som -årige, klarer sig bedre ved afgangsprøverne i 9. klasse end børn, der blev passet hjemme, når man tager
Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse
Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge
Fattigdom og forældres jobsituation har stor betydning for børns chancer
Fattigdom og forældres jobsituation har stor betydning for børns chancer Fattigdom i opvæksten og forældre, der står uden for arbejdsmarkedet store dele af opvæksten, sætter tydelige spor i børns chancer
Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag
Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Manglen på praktikpladser er massiv på de store fag. Næsten en tredjedel af antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, er inden
Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse
Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund
Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte
Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse
Milliongevinster af skolepraktik
Skolepraktik kan afhjælpe den voksende mangel på praktikpladser Milliongevinster af skolepraktik Manglen på praktikpladser er nu så massiv, at flere tusinde unge ikke har mulighed for at færdiggøre deres
Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver
Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra
11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed
11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed Næsten 11.000 elever på erhvervsuddannelserne i Danmark mangler en praktikplads. En del af dem har dog en skolepraktikplads, men næsten 6.000 har heller
Unge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads
Unge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads Det er markant sværere at finde praktikplads for unge i Københavnsområdet end i resten af landet. I Københavnsområdet står mere end 6 elever
Hver anden lærling pendler efter læreplads
Hver anden lærling pendler efter læreplads AE har undersøgt, hvor mange lærlinge der flytter sig efter lærepladsen. Mere end hver anden lærling flytter over kommunegrænsen efter en læreplads, og det er
Sværest at finde praktikplads på Sjælland
Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte
unge er hverken i job eller i uddannelse
186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere
Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv
Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Der er store geografiske forskelle på, hvor mange unge, der bryder med den negative sociale arv, og får en uddannelse efter grundskolen, når de
Få sjællandske virksomheder er med til at løfte ansvaret for praktikpladser
Få sjællandske virksomheder er med til at løfte ansvaret for praktikpladser Selvom manglen på praktikpladser fortsat er massiv, og mere end 5. elever hver måned står uden praktikplads, er det under hver
Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge
De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens
Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse
Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko
Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid
Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold
Veje, omveje og blindgyder i ungdomsuddannelserne. Fredag d. 7. juni 2013 Køge UU V. Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl md@ae.dk
Veje, omveje og blindgyder i ungdomsuddannelserne Fredag d. 7. juni 2013 Køge UU V. Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl md@ae.dk Dagens oplæg Status på over unges uddannelsesniveau Registerudtræk + profiltal
Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer
Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer Analysen viser, at hovedparten af NNF-medlemmerne er ansat inden for industri samt handel & transportsektoren. Siden 2004 er der dog sket forskydninger i sammensætningen
Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland
Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Der er stor forskel på, hvor langt lønmodtagerne pendler alt efter deres uddannelsesbaggrund og bopæl. Erhvervsakademiuddannede pendler
Ny stigning i den danske fattigdom
Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af
Store virksomheder tager ikke nok ansvar for fremtidens faglærte
Praktikpladser Store virksomheder tager ikke nok ansvar for fremtidens faglærte Det er især de store virksomheder, der kryber uden om praktikpladsansvaret. Mens mindre virksomheder med højst ansatte tager
Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed
Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed 13,3 procent af alle nyuddannede fra 15 gik direkte ud i mindst måneders ledighed. Det er lidt færre end tidligere. Faldet er dog svagt, og andelen
Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse
Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse AE har undersøgt gevinsterne ved at videreuddanne faglærte, og der er millionstore gevinster at hente. Over et livsforløb er nettogevinsten af et
Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet
Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet For første gang siden den økonomiske krise er stigningen i ledigheden blandt nyuddannede bremset. Denne analyse fokuserer på udviklingen blandt
Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt
Ledighed blandt højtannede sætter spor Massiv dimittendledighed blandt højtannede koster samfundet dyrt Den store stigning i dimittendledigheden siden 2008 har betydet, at højtannede i titusindvis er gået
Store virksomheder skal tage mere ansvar for praktikpladser
For 2. måned i træk mangler 11. elever en praktikplads i en virksomhed Store virksomheder skal tage mere ansvar for praktikpladser Dagens praktikpladstal viser, at der i juli måned var knap 11. elever
27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse
27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse Godt 32.000 af de ca. 237.000 førtidspensionister i Danmark er under 40 år. Ud af disse har 27.000, eller hvad der svarer til mere end 4 ud af 5, ikke
Nyuddannede akademikere pendler gerne
Nyuddannede akademikere pendler gerne I 213 var den gennemsnitlige pendlingsafstand blandt nyuddannede akademikere på 24,6 kilometer. Sammenlignet med 28 har der været en stigning i den gennemsnitlige
Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse
Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere
Ledige kommer i arbejde, når der er job at få
Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig
Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet
Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan
Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole
Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Hver femte elev i 8. klasse går på privatskole, og hver sjette elev i begynder 1. klasse i privatskole. Både blandt eleverne i såvel ind- som udskolingen
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU
Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Ledigheden blandt nyuddannede herhjemme er i historisk perspektiv relativt høj. I forhold til vores europæiske naboer klarer de nyuddannede sig dog relativt
AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter
AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med 10.000 kr. året efter Blandt ufaglærte, der deltog i 2010, giver AMU-deltagelse en positiv estimeret effekt på lønindkomsten i 2011 på godt 10.000 kr. og på 9.000 kr.
Elever i grundskolen, 2015/16
Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler
Milliardpotentiale i skolepraktikken
Mere end 3.000 elever på erhvervsskolerne uden praktikplads Milliardpotentiale i skolepraktikken Flere tusinde unge står stadig uden mulighed for at færdiggøre deres uddannelse, fordi de ikke kan finde
Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende
SU-systemet Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende På ungdomsuddannelserne bruges 3,7 mia.kr. årligt, hvoraf 1,5 mia. kr. udbetales til hjemmeboende studerende. Hvis man i øget grad indkomstgraduerede
Uddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
7 ud af 10, der rammes af kontanthjælpsloftet, har børn
7 ud af 1, der rammes af kontanthjælpsloftet, har børn Nye beregninger viser, at regeringens kontanthjælpsloft især er rettet mod enlige, mod personer med børn og mod etniske danskere. 7 ud af 1 af dem,
Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse
Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.
Store formuer efterlades til de højest lønnede
Store formuer efterlades til de højest lønnede I gennemsnit havde personer, der døde i 2012, en nettoformue på 860.000 kr. Det dækker over meget store efterladte nettoformuer i toppen og gæld i bunden.
Danskerne kører længere for at komme på arbejde
Danskerne kører længere for at komme på arbejde Danske lønmodtagere pendler længere end tidligere for at komme på arbejde. I gennemsnit pendler danske lønmodtagere km. mellem hjemmet og arbejdspladsen.
Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere
Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant
Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse
Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,
Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension
Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Der er i dag ca. 237.000 personer i Danmark, som lever på førtidspension. Ud af disse er ca. 200.000 over 40 år. Sætter man dette tal i forhold til antallet
Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt
Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,
Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv
Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,
Lave karakterer og svag social baggrund øger risikoen for frafald
Lave karakterer og svag social baggrund øger risikoen for frafald Næsten ni pct. af dem, der starter på gymnasiet, og næsten en tredjedel af dem, der starter på en erhvervsuddannelse, falder fra uddannelsen
Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole
28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har
De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte
De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende
Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning
EUD10: Nyt 10. klasse tilbud på Næstved Ungdomsskole
EUD10: Nyt 10. klasse tilbud på Næstved Undomsskole EUD 10 er en ny erhvervsrettet 10. klasses linie, som alle kommuner tilbyder fra auust 2015. I Næstved tilbydes den på undomsskolen, Skellet 29. Den
Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen
Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som
Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark
Faglærte skaber de mest levedygtige i Danmark Virksomheder skabt af faglærte har højere overlevelse end skabt af akademikere i 7 ud af 8 brancher. Det er altså ikke kun i nogen brancher som for eksempel
3F eres brug af voksen- og efteruddannelse
F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.
Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse
Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold
Færre unge kan se frem til at få en uddannelse
Nye tal: Det går ikke længere den rigtige vej med unges uddannelsesniveau Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Undervisningsministeriets nye tal for uddannelsesforventningen til de nuværende
Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand
Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden
Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse
De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere
Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik
Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik Hver 6. elev, der forlader folkeskolen, får ikke en ungdomsuddannelse, inden de bliver voksne, og det er på trods af, at 8 ud af 1 har påbegyndt mindst
Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser
Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på valg af
Velstillede børnefamilier indtager København
Velstillede børnefamilier indtager København Siden midten af 9 erne er der kommet langt flere småbørnsfamilier i København. Særligt i brokvarterene og i Indre by bliver børnefamilierne i højere grad boende