Størstedelen af unge uden uddannelse har en svag hjemmebaggrund

Transkript

1 Une uden uddannelse har flere ansiter Størstedelen af une uden uddannelse har en sva hjemmebarund Ny kortlænin af de une uden uddannelse viser, at størstedelen af de une uden uddannelse er vokset op med en sva hjemmebarund. 7 ud af 1 af de une uden uddannelse kommer enten fra de socialt dårlist stillede familier eller med dårlie resultater fra folkeskolen. Kortlæninen finder do, at det ikke udelukkende er une med dårlie resultater fra rundskolen o sva hjemmebarund, der ikke får en undomsuddannelse. Omkrin 3 procent af restruppen har højtuddannede forældre o ode rundskolekarakterer. af senioranalytiker Mie Dalskov Pihl 13. auust 213 Analysens hovedkonklusioner De knap 12. une, der som 25-årie ikke har fået en undomsuddannelse, er en sammensat ruppe, størstedelen er do vokset op med en sva hjemmebarund. Denne analyse sætter ansiter på de forskellie typer af une, der ikke har fået en uddannelse udover rundskolen. 7 ud af 1 af de une i den såkaldte restruppe er vokset op enten med en sva hjemmebarund eller med dårlie resultater fra folkeskolen. Omvendt er der noen i restruppen, omkrin 3 procent, der har en helt anden barund. De er vokset op under bedre vilkår fx med højt uddannede forældre eller har fået et odt falit afsæt fra rundskolen. Kontakt Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil Arbejderbevæelsens Erhvervsråd Reventlowsade 14, 1 sal København V

2 Hvem er de une, der ikke får en undomsuddannelse? Der er fortsat et stykke vej til at indfri målsætnin om, at 95 pct. af en undomsåran skal have en undomsuddannelse. Ser man på de une 1 år efter 9., hvor de fleste vil være år, vil 16,3 procent af en åran ikke have fået en undomsuddannelse. Giver man de une 25 år til at opnå en undomsuddannelse, dvs. når man måler på de une som 41- årie, så er andelen uden undomsuddannelse knap 12 procent. Det fremår af fiur 1, der viser andelen af en åran, der iføle de seneste pronoser forventes ikke at få en uddannelse. Fiur 1. Andel af en åran der forventes ikke at få en uddannelse år efter 9. 1 år efter målsætnin Anm.: Fiuren viser andelen af une uden undomsuddannelse hhv. 25 o 1 år efter 9.. Kilde: AE pba. Profilmodellen fra Ministeriet for børn o undervisnin Blandt de 25-årie er der i da 23 procent, som ikke har fået en undomsuddannelse. Det svarer til, at næsten 12. une ikke har ennemført en undomsuddannelse. De officielle uddannelsestal indeholder meet lidt information om, hvem de une er, der ikke får en undomsuddannelse. Denne analyse indeholder derfor en enneman af, hvem det er, der ikke får en undomsuddannelse i Danmark. Kortlæninen byer på åranen af 25-årie pr. 1. januar 212, hvortil en lan række barundsdata er indsamlet om de une o deres forældre. Alt i alt er mere end 4 barundsoplysniner indsamlet om de une ved hjælp af en række reistre. I boks 1 sidst i analysen ses, hvilke oplysniner der er indsamlet, o hvornår de er indsamlet. Une uden uddannelse har flere ansiter En enneman af de odt 12. une, der som 25-årie ikke har fået en undomsuddannelse, viser, at der er tale om flere typer af une. Der er stor variation, både når det ælder falihed, køn o hjemmebarund såsom herkomst o bopæl. 2

3 For at vise manfoldiheden i restruppen har AE foretaet en klyneanalyse af de 12. une, der ikke har opnået en undomsuddannelse. Grupperne er lavet sådan, at de une, der liner hinanden mest, lier i samme ruppe, dvs. at der dannes en række naturlie rupper af une ud fra de mere end 4 barundsvariable. I fiur 2 er der samlet en række udvalte kendeten for de une. I fiur 3A-3F er vist en række faktorer for de une uden uddannelse. Desuden ses en række karakteristika i bila 1 (afbrudte uddannelser, børnesaer, sitelser, efterskoleophold). Fiur 2. Beskrivelse af 25-årie uden undomsuddannelse Anm.: Fiuren viser resultaterne af en klyneanalyse blandt 25-årie, der ikke har opnået en undomsuddannelse. Hver ruppe er beskrevet ud fra de primære karakteristika, der adskiller ruppen fra de øvrie rupper af une uden undomsuddannelse. Analysen er udført på barund af 3 barundsvariable. Kilde: AE pba. Danmarks Statistiks reisterdata. Mane afbrudte uddannelser Særlit en ruppe af de une har forsøt si mane ane på undomsuddannelserne. Gruppe 1, som vi har kaldt de uafklarede, har rimeli pæne resultater med si fra folkeskolens prøver o har oså en stærk hjemmebarund målt ved relativt høj familieindkomst i barndommen o få børn af enlie. Allievel har denne ruppe af une i ennemsnit afbrudt 3 erhvervsuddannelser. Det er højere end noen anden ruppe af de une. Gruppe 4, de både falit o socialt udfordrede, har oså en del afbrud på særlit erhvervsuddannelserne, men denne ruppe er karakteriseret ved lav falihed, dvs. lave karakterer o mane uden prøve i 9.. I ruppe 2, de une med sva hjemmebarund, er der oså en del med afbrudte uddannelsesforløb, navnli på erhvervsuddannelserne, men her er faliheden noet højere. Endeli 3

4 er ruppe 5, de dytie drene, oså karakteristeret ved mane afbrud. De une i denne ruppe har både en del afbrudte erhvervsuddannelser, o flere har en afbrudt ymnasial uddannelse ba si. De une i ruppe 3 o 6, dvs. de to rupper med flest pier, har meet få afbrudte uddannelser ba si. Falihed Det er ikke alle une i restruppen, der har dårlie karakterer fra folkeskolen. I ruppe 5, de dytie drene, har næsten to ud af tre opnået mindst 8 (l. skala) 1 i dansk o matematik ved prøverne i 9., o i ruppe 3, de dytie pier, har hver femte samme høje falie niveau. Således har omkrin 3 procent af restruppen relativt ode resultater fra folkeskolen. De øvrie rupper une uden undomsuddannelse har enten fået lave karakterer, eller er som kendetenet for en stor del af disse une ikke ået op til en eneste prøve. Der er oså stor forskel på, om de une uden undomsuddannelse har ået i 1.. I ruppe 6, usikre o udsatte pier, har næsten alle ået i 1., o tilsvarende har mane af de dytie drene i ruppe 5 oså taet 1.. Oså i ruppe 4, de falit o social udfordrede, har cirka 2 ud af 3 ået i 1.. I ruppe 5 o 6, dvs. de usikre pier o de dytie drene, har mane ået på efterskole. Hjemmebarund Ser man på de unes barund, er der både une med sva hjemmebarund, såsom ruppe 2 o 4, men oså une, der har en noet stærkere barund, der ikke har fået en undomsuddannelse, såsom ruppe 3 o 5. Hos de dytie drene i ruppe 5 har mere end hver fjerde forældre med en akademisk uddannelse, o blandt de une i ruppe 3, de dytie pier, er der forholdsvis få, der er vokset op med ufalærte eller enlie forældre. Omvendt er næsten to ud af tre i ruppe 4 vokset op i en almen boli, o 4 procent er vokset op hos en enli forælder. Ser man på børnesaer, er det især une fra ruppe 2 o 4, dvs. une med sva hjemmebarund. Mellem 3 o 4 procent blandt de une med sva barund har haft en børnesa, o derudover har 25-3 procent været sitet for kriminalitet. I ruppe 6, dvs. de usikre pier, er der oså mane, der har haft en børnesa, men få har været sitet for kriminelle forhold. 1 De une i analyse fik karakterer i 9. til prøverne efter den amle karakterskala. For at benytte variationen i de oprindelit ivne karakterer, er det valt at udføre analysen på de amle karakterer, o ikke på den oversættelse til de nye. Et 8-tal på den amle skala svarer til 7 på den nye. 4

5 Fiur 3A. Uafklarede une (rp. 1) Fiur 3B. Une med sva barund (rp. 2) Pier 8, Pier 8, Ufalær Ufalær Enli Enli Kilde: AE pba. af Danmark Statistiks reisterdata (212). Kilde: AE pba. af Danmark Statistiks reisterdata (212). Fiur 3C. Dytie pier (rp. 3) Fiur 3D. Falit/socialt udfordrede (rp. 4) Pier 8, Pier 8, Ufalær Ufalær Enli Enli Kilde: AE pba. af Danmark Statistiks reisterdata (212). Kilde: AE pba. af Danmark Statistiks reisterdata (212). Fiur 3E. Dytie o stærke drene (rp. 5) Fiur 3F. Usikre o udsatte pier (rp. 6) Pier 8, Pier 8, Ufalær Ufalær Enli Enli Kilde: AE pba. af Danmark Statistiks reisterdata (212). Kilde: AE pba. af Danmark Statistiks reisterdata (212). 5

6 Boks 1. Sådan har vi undersøt une, der ikke har fået en undomsuddannelse I analysen har vi undersøt de 25-åries uddannelsesstatus pr. 1. januar 212. Vi har sammenholdt en lan række barundsoplysniner med, om de une har ennemført en undomsuddannelse, dvs. enten en ymnasial uddannelse eller en erhvervsfali uddannelse. Barundsvariablene er indhentet ved at samkøre en række forskellie reistre fra Danmarks Statistik, blandt andet reistre for kriminalitet, sundhed, anbrinelser, boliforhold, uddannelse, skolean, karakterer 2 o familieforhold. Une, der er indvandret til Danmark efter 15-års-alderen er udeladt af analysen. Derudover er une, der ikke har oplysniner fra deres opvækst udeladt af analysen. Alt i alt byer analysen således på 51. une, hvoraf knap 12. une svarende til 23 procent ikke har opnået en undomsuddannelse som 25-årie. 2 Da de une i analysen fik karakterer efter den amle karakterskala, er analyserne udført på den amle karakterskala. 6

7 Referencer Visualizin non-hierarchical and hierarchical cluster analyses with clusterrams af Matthias Schonlau, professor på University of Waterloo, RAND Bila 1. Supplerende beskrivelse af på klyner Bilasfiur 1A. Grupper af une uden undomsuddannelse fordelt på afbrudte uddannelser Antal forløb 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5 Antal forløb 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Grp. 1 Grp. 2 Grp. 3 Grp. 4 Grp. 5 Grp. 6, EUD GYM Anm.: Fiuren viser det ennemsnitlie antal uddannelsesforløb 25-årie uden undomsuddannelse har afbrudt på hhv. erhvervsuddannelserne o ymnasiale uddannelser. Kilde: AE pba. DST-reisterdata ( ). Bilasfiur 2A. Grupper af une uden undomsuddannelse fordelt på børnesaer o sitelser 4, 35, 3, 25, 2, 15, 1, 5,, Grp. 1 Grp. 2 Grp. 3 Grp. 4 Grp. 5 Grp. 6 4, 35, 3, 25, 2, 15, 1, 5,, Har haft børnesa Har været sitet Anm.: Fiuren viser andelen af 25-årie uden undomsuddannelse, der har haft en børnesa, dvs. enten anbrinelse eller forebyende indsats, o andelen, der har været sitet for kriminalitet. Kilde: AE pba. DST-reisterdata ( ). 7

8 Bilasfiur 3A. Grupper af une uden undomsud. fordelt på om de har ået på efterskole 5, 45, 4, 35, 3, 25, 2, 15, 1, 5,, Grp. 1 Grp. 2 Grp. 3 Grp. 4 Grp. 5 Grp. 6 Efterskole 5, 45, 4, 35, 3, 25, 2, 15, 1, 5,, Anm.: Fiuren viser andelen af 25-årie uden undomsuddannelse, der har haft en børnesa, dvs. enten anbrinelse eller forebyende indsats, o andelen, der har været sitet for kriminalitet. Kilde: AE pba. DST-reisterdata ( ). Bilasfiur 4A. Grupper af une uden undomsuddannelse fordelt på opvækst i almen boli 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1,, Grp. 1 Grp. 2 Grp. 3 Grp. 4 Grp. 5 Grp. 6 Almen 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1,, Anm.: Fiuren viser andelen af 25-årie uden undomsuddannelse, der har haft en børnesa, dvs. enten anbrinelse eller forebyende indsats, o andelen, der har været sitet for kriminalitet. Kilde: AE pba. DST-reisterdata ( ). 8