Transkript

1 Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf , Årsplan for 1. klasse Dansk Emne Aalborg Friskole. Hvornår? Emne Hvordan? Med hvilket formål? Uge Skole opstart Vi lærer hinanden at kende og finder ud af hvad det vil sige at gå i 1.klasse og hvordan man gør. Vi snuser lidt til alfabetet og læsning. Eleverne får et kendskab til det at gå i skole og de får en fornemmelse af hvordan man opfører sig sammen i en klasse på en hensynsmæssig måde. Uge 36 Opstart til emnet: Venner Vi ser en film om venskaber og taler om den ud fra børnenes egen begrebsverden Eleverne får via filmen og dennes personer, lettere ved at sætte ord på det de selv oplever og føler. Uge 37 Fælles rødt emne: Sundhedsuge Alle børn i Rød grupper arbejder på kryds og tværs af klasser, sammen om emnet sundhed. Eleverne lærer at samarbejde på tværs af alle aldre og får en grundlæggende fornemmelse for hvad sundhed er. Både kost og motion er inddraget. Uge Venner Ud fra systemet trin for tin arbejder vi med problematikkerne der kan opstå i frikvartererne og som er med til at man nogle gange måske ikke har lyst til at gå i skole Eleverne får via billeder lette ved at læse hinanden og se hvordan de påvirker hinanden. Igennem samtale når vi frem til hvornår man skal hjælpe i en konflikt mellem to andre børn og hvordan man kan gøre det.

2 2 Uge 40 Fælles emneuge på hele skolen Uge 41 leg, læring og læsning Vi læser små bøger. Vi arbejder i grupper med forskellige opgaver. Vi spiller spil og leger og opnår på den måde en start på den første læsning og skrivning. Eleverne opnår via leg en fornemmelse for faget dansk Uge 42 Efterårsferie Uge Dyr i Danmark Vi læser og taler om dyr på landet og i byen. Igennem staveopgaver, pusleopgaver og debatopgaver bliver vi klogere på de forskellige dyr. Børnene får en fornemmelse af de forskellige dyr og deres pasning og pleje. De opnår et kendskab til hvordan man kan aflæse de forskellige dyrs adfærd. Uge En, to, ti, det er mig de andre kan li Vi ser film om forskellige børnestjerner, vi læser om børn der bliver udsat for mobning og taler om hvad der skal til, for at de andre kan lide en som man er. Det er en opfølgning på vores emne om Venner Ved igen at beskæftige os med emnet, opnår vi en mere dybdegående forståelse for emnet. I dette forløb bevæger vi os mere hen i retningen af selvbevidsthed og selvkærlighed. Det er vigtigt at man kan lide sig selv, hvis andre skal kunne lide en. Uge Jul i gamle Børnene læser, skriver og hører om Børnene får en fornemmelse af tid

3 3 dage hvordan julen var dengang bedste var barn - set i et historisk perspektiv. De får kendskab til livet uden mobiltelefon, computere og andre ting de tager for givet nu. Uge Juleferie De følgende emner i årsplanen er kun vejledende, da klassen skal have barselsvikar. Vikaren er velkommen til at ændre alt der kun angår. Uge 1 Opstart med barselsvikar Uge 2 Heldagsskole i Rød og Bifrost Uge Børn i andre lande Ved at søge på Internettet og læse i bøger får eleverne et kendskab til børn i andre lande. Vha. atlas/globus øvelser får de en fornemmelse for det geografiske i emnet. Eleverne opnår et begyndende kendskab til den verden der omgiver os. Uge 6-7 Ferie, leg, hygge og motion Eleverne læser, leger og bager Eleverne får inspiration til hvordan en god vinterferie kan forløbe og får ligeledes gode tips til sjov motion og

4 4 sunde bagværk Uge 8 Vinterferie Uge Påske emne Eleverne får via, læsning, opgaver, lignelser og historier et kendskab til bibelens historie og en viden om, hvorfor vi holder påske. Eleverne får kendskab til kristendommen. Uge 13 Påskeferie Uge 14 Læsehest Vi læser i Big books og i selvlæsningsbøger Eleverne får lov til at fordybe sig i selvvalgte bøger. De oplever hvor hyggeligt læsning kan være, samtidig med at deres læsefærdigheder trænes. Uge Rød musical Uge Stjerner Igennem læsning, foredrag i flædebollehuset gåtur på planet stien og via Internettet opnår eleverne et kendskab til stjernerne og planeterne Uge Danskopgaver Eleverne skal arbejde med forskellige danskopgaver Eleverne får et kendskab til universet Eleverne får koncentrerede skrive og læseopgaver der giver dem et godt ryk i den danskfaglige retning. Uge Leg, læring og læsning - del 2 I del to arbejdes der på et sværere niveau, da eleverne

5 5 er blevet ældre nu. Princippet er det samme som leg, læring og læsning i uge 41 Uge 24 Uge 25 Rød lejr Afslutning på året Det er vigtigt, at der læses hver dag derhjemme, udover det vi læser på klassen. (10-15.min.) Hver tirsdag har vi Myredag - hvor emnet ikke altid følger det emne vi har på klassen. Hvis der spontant skulle opstå en lyst til at arbejde med andet end det planlagte, holder jeg min mulighed åben herfor.

6 6 Årsplan for idræt 1.klasse udarbejdet af Majbritt Rasmussen. Uge Hvad skal der ske Hvordan Med hvilket formål Rundbold Vi spiller rundbold. Vi øver kast og forskellige gribeteknikker Lege og nye boldspil Vi vil have det rigtigt sjovt imens vi får sved på panden og pulsen bliver høj. Vi vil lege forskellige lege som børnene kender og lære nye lege. Der vil være stor fokus på den sociale dimension i de forskellige aktiviteter. Eleverne elsker rundbold. For at komme godt i gang, starter vi med en kendt aktivitet, som eleverne skal blive bedre til. At styrke det sociale i klassen gennem leg og sjove aktiviteter. 37 Emneuge i rød gruppe Idræt i naturen Fokus på løb, leg og aktiviteter i nærområdet. Børnene skal få en fornemmelse af, at idræt også kan ske i naturen og i det nærområde som man har. 40 Emneuge for hele skolen 41 Plandage 42 Efterårsferie boldspil Tillempede boldspil, nye og gamle lege. Eleverne skal lære regler og normer for samarbejde og boldspil. Vi vil også udvide reglerne for diverse boldspil.

7 Motorisk idræt Forhindringsbaner, jorden er giftig, aktivitetsbaner og andre lege hvor der er fokus på motorik, kondition og styrke. At styrke børnenes motoriske færdigheder, kondition og styrke på en sjov og lærerig måde. 48 Klippedag 49 Nisseidræt Vi synger, leger lege, og har konkurrencer. Alt sammen med fokus på jul. Eleverne skal få en fornemmelse af, at man kan kombinere hygge og idræt Kirke og juleafslutning 1 Boldspil Kidsvolley, hockey, høvdingebold mm. Eleverne skal lære regler og normer for samarbejde og boldspil 2 Heldagsskole 3-4 Boldspil Se uge Gymnastik Fokus på bevægelse, rytmer, akrobatik og gymnastiske øvelser. Eleverne skal have øget kendskab til de forskellige aktiviteter. Der vil være udfordringer for både konditionen og koordineringen. 7 Fastelavn 8 Vinterferie 9 Gymnastik Se uge Plandage Boldspil Se uge 1 14 Stjerneløb Fokus på løb blandet med sjove aktiviteter. Det skal også være sjovt at løbe. Eleverne får forskellige udfordringer

8 8 gennem løb og leg Rød musical Nye og gamle lege Børnene skal lege lege, som de nødvendigvis ikke kender. Vi leger stratego, slå munk og andre gamle lege. Vi vil lave hinkeruder og lege forskellige fangelege Børnene bestemmer Vi gør det, som børnene ønsker. Børnene skal have udvidet deres kendskab til forskellige lege som de også kan lege videre i deres fritid. Børnene har mulighed for indflydelse og medbestemmelse på idrætstimerne. 24 Rød lejr 25 Sommerafslutning Ret til ændringer forbeholdes

9 9 Årsplan for myredage Hver tirsdag arbejder børnehaveklasse og 1. klasse sammen om forskellige emner. Dette gør vi for at styrke fællesskabet og for at kunne tilgodese flere niveauer i undervisningen, da vi denne dag kører 2- lærersystem EKSEMPEL 1 Hvornår? Hvad skal der ske? (Emne) Hvordan? (Metoder) Med hvilket formål? Uge 34 Introduktion til myredage Uge 35 Zoo - opstart Vi tager på tur til Aalborg Zoo og ser hvordan dyrene ser ud, hvordan de har det, hvad de spiser og hvordan de bor. Vi vil give børnene et billede af hvordan dyrene bor i en zoologiskhave- hvilke der skal have mulighed for at være i vand, være inde, være i mørke osv. Vi skal senere bygge vores egen zoologiske have. Uge Ingen Myredage Uge Zoo emne Børnene bygger deres egen zoo. De bliver opdelt i grupper, hvor hver gruppe skal lave en indhegning/bur til en bestemt gruppe dyr. Slutteligt sætter vi alle burene sammen til en stor zoo. Børnene lærer at samarbejde på tværs i myregruppen. De skal arbejde kreativt, for at få lavet deres gruppe af dyr. Skellet mellem leg og læring bliver mere flydende. Børnene får undervejs information om netop deres dyreart. Uge 40 Fælles skoleemne Myredag udgår

10 10 Uge 41 Myredag udgår Uge 42 Ferie Uge Eksperimenter og fysikforsøg Vi skal lave forskellige forsøg og eksperimenter. Få indblik i de mest elementære ting indenfor fysikkens verden og hvordan vi bruger det i vores dagligdag. Vi vil lave eksperimenter med vand, luft, lyd og magneter. Børnene vil selv skulle lave forsøg men også se andre lave forsøg. De skal øve sig i, at undervise og blive undervist af deres kammerater. Skolens fysiklærere kommer forhåbentlig på gæstevisit. Uge Frk. Ignora Frk. Ignora i vandtårnet er en pige som går igen i mange bøger om hende. Disse bøger vil vi læse eller høre andre læse dem for os. Vi vil lave frøken Ignora, vi vil snakke om og iscenesætte hendes verden og oplevelser. Vi vil snakke om venner, mobning og de andre interessesfærer børnene har. Vi arbejder og samtaler derfor om de store eksistentielle emner, der vitterligt er på spil i fortællingen. Børnene vil opleve at ting som de oplever, oplever andre også, hvilket kan gøre det mere tilladt. Børnene skal få en spirende interesse for at læse men også opnå at fortælling og højtlæsning kan føre til samtaler og sammenligninger til deres eget liv. Børnene skal arbejde sammen om at lave frøken ignora og lave gode venner til hende, hvilket gør, at de bliver bevidst om hvad en god ven er. Uge Jul i gamle dage Ved fortælling, oplæsning og besøg af bedsteforældre, opnår børnene et forhold til hvordan det var at være barn til jul i gamle dage Børnene får et indblik i nærhistorien, og i begrebet historie. De får en fornemmelse af, at alting ikke altid har været som det er nu. De får en viden om deres bedsteforældre eller denne generation, som kan give anledning til flere spændende fortællinger længe efter emnet er

11 11 slut. Uge 51 Julelege og julehygge Vi hygger og leger som afslutning på året. Vi evaluere på det første halve år som myrere. Børnene er sammen om lege og hygge på en anden måde end de har været tidligere, da der også var et fagligt aspekt i undervisningen. Fortsættelse følger når der kommer en barselsvikar ind i 1. klasse. Udarbejdet af Majbritt Rasmussen og Jane Porsborg.

12 12 Årsplan for matematik 1.klasse 2009/2010. Årsplanen tager udgangspunkt i lærebogssystemet Kolorit. Klassen er tilmeldt et projekt, hvor vi afprøver bøgerne til 1.kl. bestående af bog 1 og 2. Ud fra lærervejledningen har lærebogsforfatterne udarbejdet en årsplan, som jeg tager udgangspunkt i. Jeg forbeholder mig ret til ændringer af tidsangivelserne (uge tallene). Men da jeg udsender ugens matematik, gives der mulighed for at følge den daglige matematikundervisning. Rækkefølgen af matematikemnerne forbliver den samme. Årets emner, fordelt efter uger, med delmål: Uge 33, 34, 35 og 36 Tæl og tal (side det løse). blive fortrolige med at navigere rundt i en matematikbog træne skrivning af tallene fra 0 9 knytte mængder til de forskellige tal indsætte tal i forskellige sammenhænge fra hverdagen øve sig i optælling og ordning af små mængder træne tallenes indbyrdes størrelse/rækkefølge knytte mængde, tallinje og tal sammen og skabe forbindelse mellem de tre repræsentationer blive fortrolige med begreberne færre og flere o Evaluering s. 14 eller kopiark s. 189 Uge 37: Rød Fællesemne:Sundhedsuge.

13 13 Uge 38, 39, (uge 40: skolens fællesuge), og 41 Plus (side det løse). blive fortrolige med begrebet plus og lig med træne små plusstykker med resultater op til 10, så børnene på sigt lærer dem udenad blive fortrolige med at vende et regnestykke om (?+?=7) blive fortrolige med selv at være med til at definere opgaven benytte centicubes som værktøj til løsning af plusstykker indledende brug af lommeregner kobling mellem symboler og tal brug af addition i hverdagssituationer o Evaluering - s. 28 og kopiark s Uge 42: Efterårsferien. Uge 43 og 44 Former og spejlinger (side det løse) knytte navne til 3 til 6-kanter og kunne definere disse figurer stifte bekendtskab med og lave indledende definitioner på et mønster træne analyse af et mønster med henblik på at fortsætte det lave indledende definitioner på en spejling i forhold til afstand til en spejlingsakse, og noget der er ens på begge sider af denne stifte bekendtskab med begrebet symmetrisk

14 14 kunne finde spejlinger i verden omkring en træne analyse af en figur med henblik på at spejle den o Evaluering - s. 38 og kopiark s. 197 Uge 45 og 46 Tal og diagrammer (side det løse) opdage fordelen ved at anskueliggøre tal med diagrammer for at lette modtagerens arbejde med at analysere tallene stifte bekendtskab med begrebet diagram træne optælling og ordning stifte bekendtskab med begreberne lige og ulige kunne ordne tal efter størrelse blive mere fortrolige med taltavlen (op til 50) lave indledende øvelser til multiplikation og tabeller (2, 3 og 4-tabellen) prøve at organisere en undersøgelse, indsamle data og behandle dem og til slut præsentere dem o Evaluering s. 52 Fremlæggelser Uge 47 og 48 Minus (side det løse) stifte bekendtskab med begrebet minus stifte bekendtskab med situationer i hverdagen, hvor der fjernes noget knytte symboler til det at fjerne noget benytte centicubes som værktøj, når man trækker fra

15 15 arbejde med subtraktion som det at hoppe baglæns på en tallinje o Evaluering s. 66 og kopiark s Uge 49 og 50 Tænk og tegn (side det løse) blive bedre til at analysere en tegning/situation og lave egne tegninger, der passer ind i sammenhængen træne systematisering arbejde videre med begrebet mønster kunne genkende figurer ved at finde karakteristika ved disse træne overførsel af figurer fra virkeligheden til tegning træne det at analysere og fortsætte et mønster o Evaluering s. 76 og kopiark s. 196 Uge 51 Talmaskiner eller Julematematik stifte bekendtskab med lommeregner og regneark som værktøjer Uge 52 og 53 Juleferie Uge 1, (uge 2:heldagsskole), 3 og 4 Tiere og enere (side det løse)

16 16 forstå hvad 10'ere og 1'ere står for, og hvad de bruges til træne smart optælling af mængder ved opdeling i overskuelige bunker lære 10-tabellen som værktøj til hurtig optælling stifte bekendtskab med begrebet veksling koble 10'ere og 1'ere med tælletavlen (op til 100) stifte bekendtskab med smarte tællerepræsentationer såsom tælleplader inddelt i 100 tern lære at bygge tal op af 10'ere og 1'ere o Evaluering - s. 12 Uge 5, 6 og 7 Fleksuger og vinterferie Uge 8, 9, 10 og 11 Plus (side det løse) Målene for forløbet er de samme som i uge 36 38, men derudover at: benytte begyndende algoritmer, metoder og værktøjer til addition af større tal og arbejde hen mod en standardisering af disse metoder stifte bekendtskab med fortløbende addition som forløber for tabeller og multiplikation stifte bekendtskab med addition med 10'er overgang og finde begyndende løsningsmetoder til denne opgavetype o Evaluering s. 26 og kopiark s Uge 12, 13 og 14 Fleksuger og påskeferie

17 17 Uge 15, 16 og 17 Bygge (side det løse) træne omsætning af tegning til en figur af centicubes (fladt til rumligt) træne bygning af figurer i centicubes ud fra en beskrivelse/et billede i hovedet træne omsætning af en figur af centicubes til en præcis tegning træne benyttelse af kombinatorik (trial and error) til løsning af opgaver træne sammenligning af en figur og en tegning træne analyse og fortsættelse af simple mønstre træne benyttelse af systematik til løsning af opgaver træne fladedækning med forskellige (og skæve) figurer o Evaluering Fremlæggelser uge 15 og 16: Rød Musical. Uge 18 Natur/teknik (side det løse) eleverne benytter deres matematikberedskab i naturfaglige situationer Uge 17 og 18 Spil (side det løse) stifte bekendtskab med tilfældighed og begyndende sandsynlighed ved slag med to 6-sidede

18 18 terninger, 2 mønter og kast med centicubes eleverne ser deres første grafiske fremstilling af fordelingen ved slag med to terninger træne plus og minus som bevægelser på en tallinje træne bevægelse mellem to diagrammer og oversættelse af et tal til en handling træne omsætning af symboler til værdier og regning med disse værdier træne oversættelse af værdier til symboler træne addition af 10'ere træne systematik i forskellige spil o Evaluering s. 52 Uge 19, 20 og 21 Minus (side det løse) Målene for forløbet er de samme som i ugerne 45, 46 og 47, men derudover at: benytte veksling af ti'er-stænger til løsning af minusstykker opnå en begyndende erkendelse af, hvad der sker, når man trækker 10 fra et tal benytte subtraktion i hverdagssituationer i forbindelse med indkøb benytte subtraktion ifm. lidt større tal end tidligere o Evaluering s. 64 Uge 22 og 23 Måling (side det løse) blive fortrolige med at måle med lineal (enheden cm) kunne benytte forskellige genstande/enheder til opmåling af længder træne elevernes evne til at vurdere forskellige længder blive fortrolig med begreberne tungere end og lettere end blive fortrolig med begrebet længst

19 19 stifte bekendtskab med vejning med centicubes som vægtenhed træne elevernes evne til at vurdere forskellige tings vægt o Evaluering s. 76 Uge 25 Neddrosling og afsluttende evaluering undersøge elevernes udbytte af årets undervisning ved hjælp af test

20 20 Plan for musik i første klasse 09/10 Undervisningen inddeles i 4 discipliner. 1. Fællessang 2. Sanglege/rytmik 3. Percussionsammenspil 4. Instrumentkendskab. Eleverne skal igennem alle fire discipliner i alle timer. Dog vil vægtningen og længden af den enkelte disciplin variere fra gang til gang. I starten vil musiklytning fylde mere end instrumentkendskab, som vil være en lille disciplin indtil efter jul. Derefter vil eleverne gradvist komme til at spille mere og mere på instrumenter Eksempel på undervisningsforløb: 1. Velkomstsang- eller dans 2. Derefter vil vi synge nogle sange ca. 4 til 5 alt efter evne til fordybelse. Sangene tages fra den røde sangmappe, som er dels er en række kendte og nye børnesange, dels en indføring i friskolens fælles sangskat 3. Sanglege hvor rytmik, dans og sang vil være i centrum (her vil instrumentkendskab indgå i starten) 4. Dette disciplin vil Bo og jeg ligge stor vægt på i år. Vi er så heldige at være to musiklærere med klassen hver gang. Derfor kan vi dele klassen op, hvis det er ønskeligt. Så er der et større rum til at prøve at spille sammen. 5. Vi slutter med at synge et par sange, blandt andet forskellige farvelsange. På et passende tidspunkt i løbet af året vil vi lave et musiklytningsforløb. Vi vil starte med klassisk musik; eksempelvis Vivaldi, Bach, Mozart, alt efter lærerens dagsform. Dette emne vil fylde meget i den periode, da det kræver en del tilvænning. I starten skal eleverne lytte til musikken flere gange; 1. Liggende på gulvet, 2. Mens de tegner (op til 2 gennemlytninger). Til sidst samtale om musikken og tegningerne.