VEJLEDNING TIL UNDERVISERE

Transkript

1 VEJLEDNING TIL UNDERVISERE Introduktion Undervisningsforløbet omhandler digital adfærd, digitale fodspor og netetik. De traditionelle informationskanaler som f. eks aviser flyttes i stigende grad over i digitale medier, ligesom at de sociale medier hele tiden udvider omfanget af vores daglige digitale forbrug og interaktion. At begå sig på sociale medier er en kompetence alle har brug for at udvikle og målet med dette undervisningsforløb er, at udvikle borgernes kompetencer til at navigere i den komplekse og foranderlige digitale verden. Undervisningsforløbet Undervisningsforløbet er tilrettelagt ud fra tre forudsætninger der både særskilt og sammen udgør et fundament for god og motiverende undervisning: Underviseren inddrager deltagerne i undervisningen. Underviseren arbejder med evaluering og feedback som en aktiv del af undervisningen. Faglige tematikker Undervisningsmaterialets faglige tematikker kan sammensættes som en helhed eller bruges som individuelle undervisningsforløb. Tematikkerne er: Digitale fodspor Adfærd på nettet Netetik Inddragelse af deltagere i undervisningen For at underviseren kan inddrage deltagerne i undervisningen, arbejdes der blandt andet med interaktiv undervisning, hvor deltagerne kan bidrage til undervisningen gennem digitale devices. To gode software værktøjer hertil er: Padlet ( og Kahoot ( der begge er gratis at benytte. Redskaberne afhænger i høj grad af gruppen af deltagerer (er det forældre, ældre eller unge?) og antallet af deltagere. Det vil derfor være op til den enkelte underviser og afhænge af den enkelte situation, hvorvidt redskaberne skal træde i stedet for offline debatter. Side 1

2 Undervisningsmaterialet Materialet består af: Tre online prezi- præsentationer Vejledning til undervisere Drejebog Introduktion til de interaktive undervisningsredskaber Side 2

3 Modul 1: Digital Adfærd Hvornår er vi digitale Frame 1: Hvornår er vi digitale Intro: Vi beskæftiger os med eksempler på hvornår man er digital. Hvornår man har en digital adfærd? Det har man i rigtig mange sammenhænge og det er de sammenhænge vi blandt andet vil komme ind på i det følgende. For at illustrerer dette er her en række eksempler: Frame 1.1: Myndighed og borger Når vi interagerer med myndigheder - f.eks. læge, kommune, sagsbehandler, banken. Frame 1.2: E- handel: kunde og sælger Når vi køber og sælger varer på nettet, anmelder produkter. Frame 1.3: Sociale medier F.eks. Facebook, Snapchat, LinkedIn, Instagram osv. hvor mennesker deler-, diskuterer- og taler om alt og intet. Frame 1.4: Digital distance Folk der samarbejder professionelt igennem digitale medier. Frame 1.5: Digitale uddannelser Folk der tager uddannelse eller kurser på nettet, hvor studenten indgår i gruppearbejde og vejeledes af en underviser digitalt. Frame 1.6: Den virtuelle kirke Et eksempel på et interessefællesskab er den virtuelle kirke, hvor mennesker digitalt beskæftiger sig med et fælles tema, interesse eller overbevisning. Hvem er du på nettet Frame 2: Hvem er du på nettet Intro: Der er forskel på hvordan man præsenterer sig over for andre og hvordan man indgår i dialog med andre. Det handler overordnet set om, hvordan man præsenterer sig selv når man er online. Det gør man oftest igennem det man kalder profiler. Side 3

4 Frame 2.1: Identitet, image og profil Vi har alle en identitet, men vi har forskellige måder at præsentere og opføre os på. Når vi sammen med vores venner, opfører vi os på én måde, når vi er sammen med vores familie kan vi opfører os på en anden måde og når vi er sammen med kollegaerne kan vi opfører os på en tredje måde. Ligesådan er det på nettet. Vi har forskellige profiler, afhængigt af hvilke fællesskaber og kontekster vi indgår i. Det er der ikke nogen i vejen med, det er kun et spørgsmål om, at man tænker over om ens profil er egnet til den kontekst, man indgår i. Det handler grundlæggende om, at vi har brug for at blive opfattet forskelligt i forskellige sammenhænge og vi søger forskellige former for anerkendelse i forskellige kontekster. Man kan i forhold til dette skelne mellem tre begreber: 1. Identitet: den jeg er. 2. Profil: sådan som jeg gerne vil ses af andre. 3. Image: sådan som jeg bliver opfattet af andre. Frame 2.2: Forskellige typer profiler For at give et eksempel på de forskellige kontekster vi agerer indenfor, og derfor skal tilpasse os efter, kan vi skelne mellem fire forskellige slags profiler: En autentisk En anonym En avatar En professionel På Facebook er det vigtigt, at man fremstår så autentisk som muligt, mens man f.eks. på en datingprofil er mere anonym og kun fremstiller de sider af sig selv, som er væsentlige for sammenhængen - nemlig ens allerbedste sider. En avatar er i højere grad forskellig fra, hvordan man er i virkeligheden; det er en figur man styrer f.eks. i et spil, men det er på sin vis også en selvfremstilling, da man jo er den, der styrer figuren og dermed også er ansvarlig for hvordan figuren opfører sig, og hvad den siger. På den professionelle skal man, ligesom på facebook være autentisk men man skal ikke fremvise nogen private sider af sig selv. Frame 2.3: Hvilken type er du Undersøgelser af sociale medier viser at de fleste mennesker falder ind i en eller to af de 8 typer. 1. Nostalgikeren 2. Verdensmanden 3. Politikeren 4. Selvironikeren 5. Småkage- bageren Side 4

5 6. Blafferen 7. Den stumme 8. Sælgeren 9. Filosoffen Denne øvelse handler om, at få deltagerne til at tage stilling til hvilke typer de typisk selv er eller hvordan de typisk oplever andre er online. Frame 2.4: Øvelse Gruppe eller sidemandsopgave 5-10 min: Hvilken type er du? Hvilken type har du oplevet eller oplever du oftest? Er der nogen af typerne der er bedre, dårligere eller fremkalder bestemte følelser hos dig? Opsamling i plenum Pointen er at deltagerne reflekterer over nogle måder de præsenterer sig selv på for omverden. Frame 2.5: Profil I online fællesskaber gælder det samme som i offline fællesskaber, nemlig at du skal tilpasse din opførsel, den sammenhængen du indgår i. Nogle gange skal man f.eks. være meget ærlig og åben omkring sig selv og andre gange er det bedre at være mere tilbageholdende. En god profil online er tilpasset til det online fællesskab som man indgår i. Frame 2.6: Øvelse Gruppe eller sidemandsopgave 5-10 min: Alle skal finde 5 kendetegn ved en god profil, på et valgfrit medie. Hvor ærlig skal man være på sin profil? Er ærlighed det samme online som offline? Opsamling i plenum. Dialog med andre Frame 3: Dialog med andre Der findes både online og offline fællesskaber og ligesom der er forskelle mellem dem, er der også ligheder. Et offline fællesskab kan være mange ting: En fodboldklub, en familie eller en gruppe venner. Danmark er også et fællesskab og EU. Side 5

6 Der findes også en række online fællesskaber. På Facebook er man for eksempel en del af et verdensomspændende fællesskab i både åbne og/eller lukkede grupper. Der findes også mindre fællesskaber såsom datingsider, online spil- portaler, e- mail fora osv. Frame 3.1: Øvelse Gruppe eller sidemandsopgave 3-5 min: Hvor er du aktiv sammen med andre online? Hvad bruger du det til? Opsamling i plenum Frame 3.2: Fællesskaber Tavleøvelse min: Social pejling: underviseren laver social pejling i plenum, hvor alle deltagere bringes i spil, der stilles spørgsmål ud i rummet og svarene til spørgsmål 1 og 2 skrives på tavlen undervejs: 1. Hvilke offline fællesskaber findes der? 2. Hvilke online fællesskaber findes der? 3. Hvilke online fællesskaber deltager du i? Med håndsoprækning kortlægges deltagernes engagement i online fællesskaber, spørgsmål 3. Udfaldet af deltagernes svar diskuteres efterfølgende i plenum. Der kan være stor status i at være en del af nogle online fællesskaber, mens andre er mere tabubelagte. For eksempel kan datingsider være tabubelagte, mens der kan være stor status i at være en del af Facebook. Det særlige ved Facebook er at folk ofte har en profil for at være en del af et online fællesskab hvor alle deres venner og bekendte færdes. Det bliver derfor ikke så meget et tilvalg af Facebook som medie, men snare til tilvalg af det sociale, der uden Facebook vil fremstå som et fravalg. Online fællesskaber er ikke isolerede fra offlineverdenen. Online fællesskaber kan gribe ind i offlineverdenen på en negativ eller positiv måde. Cyber- mobning og hadegrupper har negative konsekvenser for de involverede, mens f.eks. revolutionære grupper i undertrykkende regimer kan samles anonymt i online fællesskaber og planlægge handlinger, der har positive konsekvenser for deres land sådan som det f.eks. skete under det arabiske forår. Frame 3.3: Øvelse Gruppe eller sidemandsopgaver 5-10 min: Kender I nogen eksempler hvor online fællesskaber har gjort en forskel i en offline virkelighed? Side 6

7 Hvordan skal et godt online fællesskab skal være? Find frem til tre uskrevne regler som bør gælde for online opførsel. Det kunne f.eks. være: 1. Upload kun billeder af andre som du ville uploade af dig selv 2. Hav modtageren i tanken når du chatter 3. Undgå at spamme Opsamling i plenum Frame 3.4: Når vi taler sammen online Når folk taler sammen igennem en mobil eller computer, så plejer man at sige, at der lettere opstår mistillid og misforståelser mellem mennesker. De væsentligste forskelle mellem online og offline fællesskaber er: 1. At der kan være stor geografisk distance mellem deltagerne i et online fællesskab, 2. At der er et medie (computer, telefon, el. a.) mellem deltagerne i et online fællesskab 3. At deltagelse i et online fællesskab kræver en profil. Frame 3.5: Øvelse Gruppe eller sidemandsopgave 5-10 min: Har du selv oplevet effekterne af at kommunikerer online? Hvordan tror du det kan være? Kan der være særlige situationer, hvor det er bedre at tale sammen ansigt til ansigt? Eller omvendt særlige situationer hvor det er bedre at tale sammen på nettet? Er der forskel på private og offentlige rum når man er online? Hvad kan man gøre for at kompenserer for den fysiske kommunikation? Opsamling i plenum Giv det videre Frame 4: Giv det videre Hvem har ansvaret for at skabe og opretholde gode rammer når man færdes online? Frame 4.1: Hvem har ansvaret Vi tager ansvar for mange ting i vores liv, men hvad kræver det at tage ansvar for vores online adfærd og er det noget vi skal gøre i fællesskab eller som individer. Frame 4.1: Online/offline som en helhed Vi taler let og naturligt om vores arbejde, skoledag eller sociale sammenkomster. Men hvordan får vi denne naturlighed overført til vores virtuelle dagligdag. Side 7

8 Har du set noget spændende på Facebook eller twitter i dag? Fik jeres hold slået dragen ihjel på WOW? har du haft nogen gode snakke på e- mail i dag Disse er eksempler på hverdagsspørgsmål der på mange måder har lige stor betydning i hverdagen. Flere voksne har tendens til at kritisere det liv som andre lever online, eller give onlinetilværelsen en mindre betydningsfuld rolle. Det betyder at der kommer en barriere for naturligheden i at tale om de online oplevelser som der rent faktisk finder sted. Dette kan også betyde at andre ikke henvender sig når de oplever bekymringer, kriser eller problemer online som kan være ikke være svære håndtere alene. Frame 4.2: Den digitale samtale: Gruppe eller sidemandsopgave 5-10 min: Hvor meget følger vi med i vores børnenes/ægtefællers/venners ect. digitale liv? Hvordan skaber vi en positiv og naturlig dialog? Opsamling i plenum. Side 8

9 Modul 2 De digitale fodspor Hvad er digitale fodspor Frame 1: Hvad er digitale fodspor Når vi bevæger os rundt på nettet, efterlader vi os hele tiden fodspor. Alle bevægelser på nettet bliver lagret et sted digitalt. Ens bevægelser på nettet bliver koblet til den IP- adresse, man har (altså computerens digitale navn) og derfor kan ens bevægelser kobles til den specifikke computer man bruger og dermed til den der bruger den. Derfor er det naturligvis vigtigt at tænke over, hvilke fodspor man efterlader sig. Når du besøger en hjemmeside, kan ejeren se i hvilket land og by du befinder dig, hvilken hjemmeside du kom fra, hvilken browser du bruger og mange andre informationer. Eksempler digitale fodspor kan være : Frame 1.1: Billede tagging Frame 1.2: Geo tagging Frame 1.3: Informationer om dig selv Frame 1.4: Cookies Frame 1.5: Likes Frame 1.6: Modeblogs Frame 1.7: E- mail Digitale fodspor bruges også til at skræddersy vores brugeroplevelse på diverse medier. Fx er Facebook et glimrende eksempel på et medie, hvor vores digitale fodspor skræddersyer vores oplevelse. Vi har selv valgt hvilke venner vi vil have opdateringer fra, vi har selv valgt hvilken information vi lægger ud om os selv, hvilket medfører at vi indirekte har valgt hvilken type reklamer vi gerne vil have. Vores newsfeed er vores eget design, ud fra vores digitale fodspor på Facebook og andre websites. Vi er også selv med til at efterlade os fodspor på nettet. Når vi 'tagger' et billede på Facebook, når vi 'geo- tagger' os selv (skriver hvor vi befinder os henne), når vi opretter profiler, osv. Med disse handlinger fodrer vi så at sige nettet med oplysninger om os selv, som andre kan drage fordel af. Frame 1.8: Øvelse Gruppe eller sidemandsøvelse 5-10 min: Har du andre eksempler på hvad digitale fodspor kan være? Side 9

10 Hvilke digitale fodspor sætter du selv? Opsamling i plenum Hvordan bruges digitale fodspor Frame 2: Hvordan bruges digitale fodspor Digitale fodspor bruges til mange ting og af mange forskellige enkeltpersoner, organisationer eller virksomheder. Her er en række eksempler på hvad fodsporene kan gøre. Frame 2.1: Reklamer De bruges bl.a. til at målrette reklamer til os som forbrugere. Så hvis jeg søger rigtig meget på Lady Gaga på Google, er der stor sandsynlighed for, at jeg på et tidspunkt vil få en digital reklame for en koncert, nyt album eller lignende. De reklamer der popper op på vores skærm er altså i overensstemmelse med vores præferencer. Har vi f.eks. besøgt en række hjemmesider som sælger mobiltelefoner, er det højst sandsynlig, at der vil komme mobil- reklamer på vores skærm kort tid efter. Frame 2.2: Karriere Der er historien om en 10.klasses elev fra Næstved, som var virkelig dygtig til at spille trommer og derfor lagde en video af sig selv der spillede tromme, ud på Youtube. Hun kastede med trommestikkerne, greb dem igen og spillede videre ubesværet. Det så Remee og han hvervede hende til at spille med i Solunas band, som vandt det danske melodigrandprix i 2011 og fik deres drømmerejse til Aserbadjan Der findes også danske og mere jordnære eksempler på positive digitale fodspor. Fx er der flere piger der er blevet erklæret modeeksperter pga. deres blogs, som fx den faste modeekspert i Go Morgen Danmark. Hun har ingen officiel moderelateret uddannelse, men blot en glorværdig og aktiv bloggerkarriere. Frame 2.3: Et blottet privatliv Vi iscenesætter os selv på bestemte måder, der nogen gange kan vise en bestemt sandhed. Vi tænker ofte at vi selv vælger den sandhed som vi gerne vil vise udadtil, men nogen gange fortæller de digitale fodspor en sandhed som vi ikke ønskede at fortælle offentligt. Det er altså nogen gange uden for vores kontrol, hvad der bliver lagt op på sociale medier. Eksempler herpå kan være sociale bedrageri, hvor mange gladelig deler informationer på sociale medier som de ikke lige havde husket at dele med myndighederne. Et andet eksempel er: Læs de statussen op fra prezi, med kommentarer: Diskuter kort med deltagerne: Hvem laver en fejl her? Side 10

11 Hvorfor laver Rene en fejl? (Rene tager en offline og privat intern joke og bringer den ud i et offentligt forum, hvor det er umuligt for fx Jesper at forstå ironien eller humoren i posten) Hvorfor laver Jesper en fejl (Jesper bruger alt for hårdt sprog og hænger Mia ud som lidt af en so. Nu ved alle Jespers venner, Renes venner og måske Mias venner, hvordan Jesper har det med Mia. Det er ikke god stil at tale dårligt om andre på sociale netværk) Frame 2.4: Når offentligheden ved det hele Vi lever i et beskyttet samfund hvor der ikke er nogen fare ved at udleverer en masse oplysninger til det offentlige, men hvad hvis vores trygge samfund en dag ikke er så trygt mere. Hvis de oplysninger en dag kan blive brugt mod os, hvilke informationer er vi interesserede i skal være offentlige om 30 år? På mange måder er det et spørgsmål om tillid, både til de digitale medier men også til de rammer som vi bruger medierne i, for eksempel som redskab til offentlig kommunikation. Frame 2.5: Øvelse Gruppe eller sidemandsøvelse 5-10 min: Find eksempler på nogen, der har haft gavn af de fodspor de har sat? Hvilke fodspor er i orden? Hvornår er det passende at blive tagget? Kort plenumdiskussion om hvor grænsen går, for hvad man deler på sociale medier. Frame 2.6: Er Facebook og Google gratis? Vi betaler rigtig nok ikke Facebook penge for at have vores profiler, men vi betaler med vores oplysninger. Vi betaler med oplysninger, som de må videresælge til firmaer, som skulle finde dem interessante. Hvis jeg fx har liket Coca- Cola Zero på Facebook, er det meget interessant for Coca- Cola eller andre læskedriksproducenter at vide, da jeg derfor kan være en nuværende eller potentiel kunde. Vi betaler også med vores videresendelse af billeder videoer, samt vores check- ins. Alt sammen siger noget om vores vaner og i særdeleshed vores forbrugsvaner, som er interessant for rigtig mange forskellige virksomheder. Mange hjemmesider er gratis økonomisk set men vi kan sige, at vi betaler med de informationer vi giver hjemmesiden. Facebook kan f.eks. sælge de informationer, vi giver om os selv til reklamevirksomheder. Frame 2.7: Øvelse Gruppe eller sidemandsopgave 5-10 min: Hvilke digitale fodspor kunne forhindre dig i at få jobbet eller hjælpe dig til at få det? Side 11

12 Find frem til fem gode og fem dårlige digitale fodspor man kan efterlade. Opsamling i plenum (Kan I blive enige?) Hvilke fodspor er gode Frame 3: Bliv bevidst om dine fodspor De digitale fodspor er blevet så stor en del af folks ansigt udadtil, at der er firmaer der tjener penge på at forme det billede de ønsker at fremvise digitalt. Et eksempel herpå er BrandYourSelf, der er et værktøj til at optimere folks online tilstedeværelse. Firmaet hjælper til at folk fremstå som de ønsker og sørge for at det er de rigtige websider der dukker op når andre søger på dem. Man kan også hente et program til sin computer der hedder gostery hvor man aktivt kan følge med i hvor mange forskellige hjemmesider der følger ens færden online. Det er ret sjovt at se hvor mange der egentlig følger med i ens online aktiviteter Frame 3.1: Nå dine mål med dine digitale fodspor Man kan vise sig selv frem på mange måder når man færdes online. Eksempler på online hjemmesider hvor man kan profilerer af sine faglige kompetencer er Eksperten der er en bruger- til- bruger platform, ( hvor man med sin faglige viden kan få point ved at hjælpe andre og derved opnå en faglig status udelukkende udelukkende igennem sin online optræden. En anden, men dog relevant hjemmeside, er Linkedin, hvor flere og flere offentlige og private virksomheder finder deres nye medarbejdere udelukkende på baggrund af deres digitale profiler. Frame 3.2: Øvelse Gruppe eller sidemandsopgave 3-5 min: Er der andre online fællesskaber hvor man kan sætte sig positive fodspor? (F.eks: Facebook, Linkedin, Twitter osv.) Kan dine digitale fodspor påvirke andre? (f.eks. tagging af andre) Opsamling i plenum Oprids eksempler på de steder hvor deltagerne mener man kan sætte gode digitale fodspor. Frame 3.3: Guide til digitalt netværk Her er en lille hands- on guide til at skabe et godt digitalt netværk, med 5 små steps til et digitalt netværk: Side 12

13 Mål Det første man skal gøre er at sætte sig et mål. Hvor er det man gerne vil hen med sin digitale networking? Det kan være sparring, forfremmelse, nyt arbejde eller noget helt tredje. Målgruppe Det næste man skal tage højde for er, hvordan kommer jeg i kontakt med de folk jeg gerne vil påvirke? Hvem er det du skal netværke med for at nå dit mål? En ekspertgruppe, chefen, journalister etc Medie Hvilket medie skal jeg bruge? Hvilket medie er relevant for den aktuelle målgruppe og målet? Er det Twitter, LinkedIn, Facebook eller et helt andre relevant netværk? Profil Så kommer vi så til spørgsmålet om hvilken online profil der er passende og mest interessant for målgruppen. Opmærksomhed Hvordan får jeg så deres opmærksomhed? Hvordan bliver jeg kendt og genkendt af målgruppen. Er det frekvens, humor, viden eller udseende. Frame 3.4: Øvelse Gruppe eller sidemandsopgave 5-10 min: Hvilke billeder må uploades? Hvad er forskellen? Hvad må man skrive om andre mennesker? - hvorfor? Find 3-5 punkter der er de vigtigste at tage med hjem og bringe videre til andre. Opsamling i plenum Side 13

14 Modul 3 Netetik Net- etikkens udfordringer Frame 1: Net- etikkens udfordringer Intro: Vi har masser af normer og regler for god skik og opførsel når vi er sammen fysisk. Det har vi ikke på samme måde når vi er online. Etik er vigtig fordi det er en af grundpillerne til, at vi kan holde ud at være sammen uden konstant at overskride hinandens grænser. Det er vigtigt at have et fælles sæt spilleregler. Ligesom når man spiller fodbold sammen, hvis to spillere spiller med hver deres regler og uden en dommer. Så kan man næsten selv regne ud hvordan det kommer til at gå. De etiske udfordringer vi møder på nettet udspringer af en række elementer, som i det følgende vil blive forklaret, for at forstå hvad der faktisk foregår når vi er online. Frame 1.1: Mediets usynliggørelse af: Social information: Når vi har et medie mellem mennesker oplever vi ikke effekten af de fysiske og spontane møder. Fx mødet over køleboxen i supermarkedet eller ved kaffemaskinen på kontoret. Ved den manglende fysiske kontakt sker der en medieeffekt som både kan have positive og negative effekter. Medieeffekten kan fremme dialogen, der skabes en mere upåvirket dialog der kan opleves som lettere tilgængelig og upåvirket af udefra kommende forstyrelser. En af de negative effekter ved medieeffekten kan derimod være misforståelser, der udspringer af misforstået humor, manglende kropssprog, ansigtsudtryk eller stemmeføring. Et eksempel på at sociale information går skævt ses i eksemplet: (Billede på eksemplet på prezi) Rene har skiftet status fra kæreste til single på facebook. Hans ven Jesper, der ikke ved at det var en intern joke mellem Rene og Aia, taler i mindre heldige vendinger om Mia. Der opstår er hurtigt opstået en situation der ikke er behagelig for nogen af de involverede parter. Den sociale information er den information der er blevet delt mellem Rene og Mia inden Rene ændrede sin status, det var en intern joke mellem dem som Jesper grundet medieeffekten ikke havde nogen chance for at forstå. Der har været en nonverbal kommunikation som kæresteparret har forstået, men som bliver fjernet fuldstændig så snart joken overføres til nettet. Der opstår derigennem en mistillid. Side 14

15 Kontekstuelle forskelle: På samme vis gælder det når vi kommunikerer online og befinder os i vidt forskellige kontekster. Men hvordan kan vores kontekst påvirke kommunikationen? Hvis den ene part for eksempel sidder i solen under en palme på en sydhavsø og den anden sidder i et busstoppested omringet af sne og kulde på vej til arbejde. Den person der sidder og er behagelig til mode med rigeligt tid, vil muligvis søge en dyb og omfattende kommunikation om vigtige ting i livet, fordi konteksten fordrer en afslappet holdning til livet og følelser. Den anden person der befinder sig et mindre behageligt sted og med en snæver tidsramme for kommunikationen, vil kunne komme til at udtrykke sig derefter, og selvom de to indgår i kommunikationen med samme intentioner, vil de kunne misforstå hinanden på en måde som ikke var tilfældet hvis de befandt sig inden for samme kontekst. En anden påvirkning kan også være tidsforskel: hvor den ene part er helt frisk og lige stået op og den anden part er træt og på vej i seng. Der kan også være sprogforskelle eller, selv inden for samme sprog være forskelle. Hvis jeg for eksempel har dansk som modersmål og taler med en der har tillært sig sproget senere i livet, vil jeg muligvis stå i en situation hvor jeg har sproget i min magt og dermed indtager en magtposition i forhold til den anden. Dette kan både udspille sig i den virtuelle verden men også i den fysiske verden. Problematikken opstår dog oftere i den virtuelle verden fordi den sociale information også mangler. Kulturelle forskelle På samme måder som de kontekstuelle forskelle, kan kulturforskel også udspringe i højere grad når man er online. Kulturer kan være mange ting og er ikke nødvendigvis bestemt af land, religion eller sprog. Inden for de kontekster vi dagligt befinder os i kan der være mange forskellige kulturer som vi ikke tænker over når vi kan udveksler sociale information. Der kan for eksempel være forskel på hvordan man som ung og som gammel betragter det at være høflig. En gestus man ellers ville have lavet for at imødekomme en ældre person i bussen, kan ikke nødvendigvis ses eller forstås i online sammenhæng. At sige HEY frem for GODDAG online, kan blive modtaget på meget forskellige måder hvis man er fra forskellige kulturer. Ved at man ikke kan fornemme den anden fysisk får det sagte/skrevne ord en større styrke og værdi. Betegnelsen for de små kulturer der eksisterer i en større kulturel kontekst kaldes subkulturer. Et eksempel på en subkultur OG en manglende forståelse for mediets styrke er: Eksempel: (billede på betjente der snakker over facebook, på prezi) To betjente kommunikerer over facebook omkring en oplevelse de havde på deres vagt sammen aftenen forinden. De har et fælles sprog som de bruger, som lyder temmelig hårdt for udefrakommende, men som ikke behøver have en negativ betydning for dem. Ved at kommunikerer internt på et offentligt medie inddrager de Side 15

16 pludselig mange mennesker der ikke forstår den måde som de kommunikerer internt på. Der er både tegn på intern humor og et fælles sprogbrug, som i udefrakommendes øjne kan virke stødende. De to slap dog heller ikke fri for en opsang og en degradering efter episoden. Både inden for større kulturelle sammenhænge og mindre subkulturer, kan der være meget forskellige referencerammer til alle emner og der kan være store forskelle på hvordan man løse problemer og konflikter. Som sagt er det ikke udelukkende på nettet at disse forskelligheder og udfordringer opstår, men ofte intensiveres udfordringerne når man samarbejder eller kommunikerer online. Det er de færreste mennesker der er onde eller vil hinanden noget dårligt. Som oftest er det gode mennesker med gode intentioner der går skævt af hinanden fordi nærværet mangler. Frame 1.2: Mediet belaster derfor... Social kapital: For at kunne navigerer i de kulturelle og kontekstuelle forskelligheder uden sociale informationer, må der være en vis grad af social kapital. Men hvad betyder det overhovedet at have social kapital? Man kan se det som en uformel social kommunikation. Dén kommunikation som f. eks. foregår på arbejdspladsen over kaffemaskinen, hvor der ikke nødvendigvis bliver snakket om de store ting i livet, men der bliver skabt nogle sociale bånd i en gruppe af mennesker. Med andre ord betyder det at det personlige uformelle møde, er med til at skabe nogle bånd der giver gruppen eller fællesskabet nogle ressourcer. Disse ressourcer ligger dybest set i den mellemmenneskelige relation. De fleste af os kender følelsen af at være en del af et hold eller et fællesskab. I sådan situationer opstår der et ikke- italesat netværk, som har en stor styrke og betydning for eventuel opgaveløsning. Hvis der er en høj grad af social kapital, f. eks. på arbejdspladser, vil der typisk være et godt teamwork og et behageligt arbejdsmiljø. Udfordringen ligger her i, at få overført dét bånd som eksisterer i mange forskellige fællesskaber offline til den virtuelle verden og få skabt en gensidig tillid der kan være svær at opnå når man færdes online. Det at færdes online gør at man ikke har den kropslige kontakt og dermed ikke har mulighed for at opbygge sociale relationer gennem uformel samvær. Gensidig tillid: Gensidig tillid er svær at opbygge online og fordi den kræver en klar formidling af det sproglige, er der ikke mulighed for at opbygge en tillidsrelation gennem de uformelle fysiske møder. Der er i forlængelse heraf, større sandsynlighed for mistillid når vi færdes online fordi mange føler et behov for anerkendelse i kommunikationen, hvilket ikke opstår på samme måde i den virtuelle kommunikation, som i den Side 16

17 virkelige verden. Det fysiske møde giver en form for tryghed fordi de sociale informationer følger med dette møde. Det er ikke kun mistilliden til andre personer vi oplever når vi færdes online, det er også tilliden til systemer og programmer. Et eksempel herpå er NemId. Mange turde ikke tro på NemId når de skulle sende personlige oplysninger frem og tilbage mellem offentlige instanser og undgik helst at benytte de elektroniske veje. Efter en vis tid (og ydre krav om digitalisering) er de fleste nu blevet fortrolige med systemet og oplever i højere grad effekten af, at det er let og tidsbesparende end at det er utroværdigt og besværligt. Denne mistillid forekommer stadig hos nogen, men efterhånden som det er blevet en nem og hurtig del af vores hverdag har vi fået opbygget en tillid til dette onlineværktøj. Fælles forståelse: Det at få eller have en fælles forståelse online er ikke altid lige til. Ofte bunder den fælles forståelse ikke i uvilje fra nogen parter, men i de kulturelle og kontekstuelle forståelser. Et eksempel på en misforståelse hvor viljen og intention er der er: Mars Climate Orbiter det amerikanske rumfartøj der i 1998 blev sendt til Mars. Rumfartøjet blev bygget af to nasa- hold med mange internationale medarbejdere og med et tæt samarbejde over hele linjen. Da tiden kom og fartøjet var klart til at blive sendt afsted forløb alt efter planen. Fartøjet klarede turen til Mars og lagde an til landing. Kort tid inden landing styrtede rumfartøjet ned og brændte i stykker. Årsagen til styrtet var at de to nasa- hold havde brugt forskellige måleenheder. Projektet til mange millioner gik i vasken grundet kulturelle forståelser eller mangel på samme. Der findes mange lignende eksempler, dog ikke til så store millionbeløb. Pointen med eksemplet er at når man færdes online er det lettere at glemme hvem der sidder på den anden side af skærmen og hvilke forudsætninger den anden har for mødet. Man kan handle med den bedste vilje og forsøge at skabe noget rigtig godt for andre, men den fysiske distance og den manglende kropslige kontakt giver en række præmisser man ofte ikke tænker over før skaden er sket. Frame 1.3: Øvelse Gruppe eller sidemandsopgave 5-10 min: Tror i at mediets usynliggørelse af de nævnte elementer kan have konsekvenser? - Hvilke? Hvad betyder mediets usynliggørelse for folks etiske adfærd/overvejelser? Har i selv oplevet at de etiske grænser er blevet brudt? Har i oplevet noget der kan virke meget grænseoverskride offline, men som ikke er det online? Kort opsamling i plenum. Side 17

18 Frame 1.4: I praksis opleves: Mindsket innovation Det mindskede fællesskab der følger med en større online brug, giver en mindre grad af social kapital. Som nævnt tidligere er det den sociale kapital der styrker og afføder sociale relationer. Det er bevist at folk taler længere tid og har en lettere dialog når de kommunikerer offline. I gennemsnit siger man 42% flere ord i en samtale når den foregår offline, hvilket selvsagt giver en mere nuanceret dialog. Øget stress Det er et faktum at folk der arbejder hjemmefra er mere stressede og har øget risiko for stress. Men hvorfor har hjemmearbejde indflydelse på stress? Årsagen er at når man arbejder hjemmefra foregår det ofte via computer og mange opgaver foregår ligeledes online og udmønter sig sjældent i et håndværksmæssigt produkt. Når man arbejder hjemme opstår der ofte en følelse af at man skal fremvise hvad man har lavet og man skal ligeledes bevise at man har lavet noget. Selv om man har siddet på et kontor hele dagen og muligvis ikke føler at man har opnået det store, så føler man sig ikke presset over det på samme måde fordi den fysiske tilstedeværelse virker som en del af indsatsen. Man har også et større behov for anerkendelse af sit arbejde når man ikke dagligt er en del af den sociale kapital på en arbejdsplads. Mindsket fællesskab Det mindskede fællesskab der opstår når man interagerer virtuelt kan fordre misforståelser og mistillid. Mindsket tavs vidensdeling Når vi færdes online går der en del tavs vidensdeling tabt. Den tavse vidensdeling er den viden man for eksempel videregiver når man lærer et barn at cykle. Man kan ikke forklare præcis hvad den anden skal gøre, men man videregiver en viden igennem illustration og tilstedeværelse, man kan kalde det en form for mesterlære. Det kan være rigtig svært i et virtuelt fællesskab og det er lettere at blive udstødt fra et virtuelt fællesskab, når man ikke er helt forstår den kulturelle praksis. Flere konflikter Der opstår flere konflikter når man færdes online fordi konflikterne ikke bliver afværget af de fysiske sociale spilleregler. Mange oplever derimod at konflikter kan eskalerer og udvikle sig i en hastighed der ikke er muligt offline. Side 18

19 Når det går galt Frame 2: Når det går galt Man kan sætte digitale fodspor for sig selv og andre mennesker der kan være gode og dårlige. Nu har vi begreberne på plads, I forlængelse af dem vil der i det følgende være to historier der skal diskuteres og vurderes ud fra en viden om forudsætningerne for når det går galt. Frame 2.1: Når det private bliver offentligt Eksempel Manden fra Århus: En fyr sidder ved sit vindue en morgen og spiser sin morgenmad. Samme tid hver dag går der en mand forbi nede på gaden. Fyren i vinduet begynder at undre sig over hvor manden skal hen og hvad han egentlig laver. Efter at have betragtet manden fra sit vindue hver dag i en måned, opretter fyren en gruppe på Facebook under navnet: Kender du denne mand? - sammen med et billede af manden fra vinduet. Han inviterer et par af sine venner til gruppen og de tager lidt billeder af manden når de tilfældigt ser ham, som de lægger op i gruppen. Gruppen bliver hurtigt større og pludselig er der 800 medlemmer. Der er mange der ser manden dagligt og der kommer efterhånden mange billeder af ham i Facebook- gruppen. Der er billeder af en tur i fakta, der er billeder af en løbetur, der er billeder af en tur i den lokale biograf osv. Efter ca. et halvt år får en journalist får nys om gruppen og finder frem til manden. Hun tager kontakt til ham og konfronterer ham med Facebook - gruppen. Manden bliver meget chokeret over at se sit liv dokumenteret ned til mindste detalje og går kort tid efter ned med flaget. Han får angst og en form for paranoia og har svært ved at komme ud af sit hjem. Journalisten der konfronterede manden, tager ligeledes kontakt til fyren der startede gruppen. Hun fortæller om mandens situation og spørg hvad der lå til grund for oprettelsen. Fyren svarede at det var for sjov og at han ikke havde noget formål med gruppen. - Historien sand og det må gerne pointeres at det IKKE er i orden at gøre som historien. Eksempel En utilfreds kunde i Vordingborg køkkener: Et eksempel på kommunikation der går galt online i forhold til mange af de parametre som vi har gennemgået ses her. En mand har bestilt et køkken fra Vordingborg køkkener. Køkkenet har været længe undervejs og har en del defekter efter det er blevet monteret. Manden sig dårligt behandlet og utilfreds med den service han har fået. Han opretter en hjemmeside hvor han lægger billeder af sit ufærdige køkken og tilhørende tekst hvor han kritiserer den service- og det arbejder er ikke er blevet udført ordenligt. Hjemmesiden er i sig selv ikke prangende, men det Side 19

20 tankevækkende er, at hjemmesiden der blev oprettet i år 2000 og stadig ligger top 3 når man søger på Vordingborg køkkener. Det er 15 år siden, men fordi folk kigger på den har den fortsat stor indflydelse på det omdømme som Vordingborg køkken har. Det relevante i denne sag er hvorvidt manden, der tydelig var vred, har handlet etisk korrekt og været opmærksom på hvilke konsekvenser de dårlige anmeldelser har skabt for virksomheden? Frame 2.2: Øvelse Gruppe eller sidemandsopgave 5-10 min: Hvad sker der i eksemplerne? Hvorfor sker det? Hvad gør mediet for situationerne? Opsamling i plenum Det kan gå galt på mange andre måder og redskaberne til at løse konfliktsituationer vil derfor afhænge af hvilket medie det drejer sig om. I eksemplerne ville der også være meget forskellige måde at afværge konflikterne på og som i Vordingborg køkkener er det ikke sikkert at det er muligt at løse konflikten. Det essentielle er derfor at reflekterer og tænke sig om inden situationen eskalerer. Digitale guidelines Frame 3: Digitale guidelines En af nettets store udfordringer er at der ikke er retningslinjer. Men hvordan etablerer vi dem så? - Ligesom at finde et fælles regelsæt i fodbold? Formålet er ikke nødvendigvis at blive enige, men målet er at skabe en øget refleksion om netetisk adfærd. Frame 3.1: Øvelse Hvis vi skulle skrive en politik eller guideline til andre mediebrugere om god stil og gode normer online, hvordan skulle den så lyde? Skriv tre- 5 punkter ned gruppevis. Begrund hvorfor og hvordan. Gruppe eller sidemandsopgave 5-10 min: Hvilke billeder må uploades på Facebook, Instagram og Snapchat? Hvad er forskellen? Hvad må man skrive om andre mennesker? - hvorfor? Hvornår har du sidst sat en grænse? - hvor og hvorfor? Find 3-5 punkter der er de vigtigste at tage med hjem og bringe videre til andre. Opsamling på øvelser og afslutning på forløb. Side 20