Undervisningsplan for modul 5 - Tværprofessionel virksomhed

Transkript

1 1 Den Sundhedsfaglige Højskole Ergoterapeut-, fysiterapeut- og sygeplejerske-uddannelsen i Holstebro Gl. Struervej Holstebro Undervisningsplan for modul 5 - Tværprofessionel virksomhed Undervisningsområder: sundhedsinformatik, folkesundhed og epidemiologi, jura, organisation og ledelse, sygdomslære/geriatri, videnskabsteori samt tværprofessionel virksomhed og klinisk undervisning. Antal ECTS point: 15 ECTS Tema: Ældre, ældreliv og rehabilitering er fokus for modulet. Modulet retter sig mod sundhedsprofessioners forskelligartede bidrag til at fremme kvalitet, kontinuitet og tværfagligt samarbejde om patientforløb. Modulet retter sig ligeledes mod sundhedsvæsenets lovgrundlag. Der er fokus på det enkelte menneske, familien eller grupper af mennesker med forskellige livsopfattelser og livsvilkår. Der er ligeledes fokus på sociale, kulturelle og institutionelle faktorers betydning for sundhedsfremmende, sundhedsbevarende og forebyggende tiltag. Læringsudbytte: Den studerende skal ved modulets afslutning: Kunne forklare og anvende kernefaglighed i forhold til en tværfaglig indsats indenfor sundhedsfremme, forebyggelse, behandling og rehabilitering Kunne indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners ansvar og kompetence, i forhold til en flerfaglig opgaveløsning Kunne redegøre for og diskutere juridiske og etiske aspekter i sundhedsvæsnet og forklare, hvilke rammer disse sætter for udøvelsen af egen profession og for et tværfagligt sundhedsprofessionelt samarbejde. Kunne redegøre for sundhedsvæsnets organisation og funktion. Kunne forklare og diskutere hvordan kommunikation og informationsteknologi kan anvendes i forhold til sundhedsprofessionelles arbejde med dokumentation og kvalitetssikring. Kunne søge, formidle og anvende empirisk, udviklings-, og forskningsbaseret viden i relation til sundhedsfremmende, forebyggende, diagnosticerende, behandlende og rehabiliterende opgaver.

2 2 Kunne formidle eget fagområdes bidrag i en tværprofessionel indsats Varighed: 10 uger Se læseplan for monofaglig undervisning på egen uddannelses studienet.

3 3 Modul uge 1 Tema Litteratur Læringsudbytte Modul 5 Tværprofessionelt samarbejde Rehailiteirng Ældre Studiedag Introduktion til modulet, Modulets indhold og struktur Orientering om modulbedømmelse og konferencen Præsentation i grupperne Person og fag Forforståelse Professionsbegreberkernefaglighed Muligheder og barrierer i tværprofessionelt arbejde Teambuilding Fokus på interaktioner Udarbejde gruppekontrakt Modulbeskrivelse Læseplan Portfolio Vejledningsskema Retningslinjer for modulbedømmelse Findes på studienet under fælles dokumenter Danielsen, Marie (red) (2009): kap. 1 Sundhedsvæsenests aktører i Sundhedsvæsenet på tværs. Academica Får viden om modulets struktur, indhold og arbejdsform Opnår forståelse og viden om eget og andres fag samt bliver bevidst om egen forståelse Får viden om og reflektere over professionsbegrebet og tværprofessionelt samarbejde Får kendskab til hinanden og etablere relationer Opnår motivation for forløbet og nysgerrighed for tværfagligt samarbejde

4 4 Tværprofessionel samarbejde Begrebsafklaring: -Det strategiske niveau -Det organisatoriske niveau -Interaktionsniveauet Tværfaglighed i praksisudøvelsen Forskellige former for tværfaglighed. Repræsentanter fra Professionerne præsenterer deres kernefaglighed og giver eksempler på tværprofessionelt samarbejde fra egen praksis Day,Jane(2006): Kap 1 Introduction-The key concepts of interprofessional working ( på studienet) Danielsen, Marie (red) (2009): kap. 1 Sundhedsvæsenests aktører i Sundhedsvæsenet på tværs. Academica Wæhrens, E, & Winkel, A (2006). Tværfaglig rehabilitering s I: Neurologi og neurorehabilitering, Munksgaard Danmark, Kbh. (på studienet). Karen Vejrup Helle Kongsgaard Nickolaj Hove Får viden om og erfaring med kommunikation, gruppedynamik og teambuilding Modul uge 2 Tema. Litteratur Lærings udbytte Opnår en forståelse af begreberne i tværprofessionel samarbejde og de forskellige niveauers betingelser for tværprofessionel samarbejde Får viden til at kunne reflektere over forskellige begrebsdefinitioners betydning for italesættelsen af tværfaglighed Opnår en forståelse for de forskellige typer af tvæfprofessionelt samarbejde, hvad der fremmer tværfaglighed samt krav til de professionelle Får forståelse for kernefagligheden i professionerne samt de forskellige muligheder for tværprofessionelt samarbejde i prakssi Sygdomslære Introduktion til geriatri/sygdomslære Læren om de ældres sygdomme Olympiadesyndromet Svækkelsesmodellen Baunsbak Jensen, A. kap. 1,Betragtninger over alderdommen i Glasdam, Stinne Esbensen, Bente Appel (red) (2009); Gerontologi Livet som gammel i det moderne samfund. Dansk Sygeplejeråd Nyt Nordisk Forlsg Arnold Busck. Amstrup,K. og Poulsen I(red.)(2004): Geriatri- en tværfaglig udfordring, kap. 4,Poulsen,I.: Geriatrisk udredning +kap. 5, Får viden om forskellige aldringsmodeller og aldringsprocesser Opnår forståelse for forskellige perspektiver på aldring og svækkelse Kan anvende aldringsmodeller som analyse redskab til problemløsning i teori og praksis

5 5 tutorials Sygdomslære Social-psykologiske aspekter ved aldring Selvstændigt arbejde i studiegrupper Introduktion til oprettelse af projektwebsted og muligheder dette giver. Vejledning og konsulentbistand i oprettelse og brug af websted Sygdomslære Immobilitet Balance og fald Amstrup,K.: De geriatriske giganter, Munksgaard Danmark, s Glasdam, Stinne og Esbensen, Bente Appel (red) (2009): Gerontologi Livet som ældre i det moderne samfund. Dansk Sygeplejeråd Nyt Nordisk Forlsg Arnold Busck. Kap Introduktion til oprettelse af projektwebsted, brug af wiki, fora, portfolio, i forbindelse med gruppearbejdet. Hver gruppe medbringer computer Desuden kort om Office Communicator og OneNote som individuelt og kollektivt studieredskab Andersen-Ramberg, Karen, kap. 8, Aldringsfysiologi i Glasdam, Stinne Esbensen, Bente Appel (red) (2009); Gerontologi Livet som gammel i det moderne samfund. Dansk Sygeplejeråd Nyt Nordisk Forlsg Arnold Busck Amstrup,K. og Poulsen I(red.)(2004): Geriatri- en tværfaglig udfordring: kap. 6 og 7. At den studerende Reflekterer og anvender de geriatriske modeller Får viden om social-psykologiske aspekter ved aldring i det moderne samfund Får kompetence til at benytte studienettet som læringsredskab Få viden om portfolio som redskab i arbejdsprocessen. Får indsigt i forskellige teknologier til virtuelt samarbejde Får adgang til modulets relevante online værktøjer Får viden om gerontologiske følgevirkninger i forbindelse med immobilitet. Får indsigt i forudsætninger for balance Får indsigt i hvordan problemstillinger med nedsat balance, fald og immobilitet gensidig påvirker hinanden

6 6 Tutorials Sygdomslære Demens og depression hos ældre Tutorials Glasdam, Stinne og Esbensen, Bente Appel (red) (2009): Gerontologi Livet som ældre i det moderne samfund. Dansk Sygeplejeråd Nyt Nordisk Forlsg Arnold Busck, kap. 17 og 19. Reflekterer over og anvender viden om gerontologiske følgevirkninger i forbindelse med immobilitet. får viden om geronto-psykiatriske problemstillinger Reflekterer over og anvender viden om geronto-psykiatriske probemstillinger Studiedag Se Læseplan for monofag Se Læseplan for monofag Modul uge 3 Tema. Litteratur Lærings udbytte Rehabilitering Intro og begreber tutorials Marselisborgcentret (2004). Rehabilitering i Danmark - Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet.. Fokuser især på kap. 5 og 6. Downloades på: /filer/hvidbog/hvidbog.pdf Nielsen, C V et al. (2008). Rehabilitering for sundhedsprofessionelle. Gads forlag. Kap.16. (på studienet) Opnår viden om rehabiliteringsbegrebet og særlige fokuspunkter i rehabiliteringsprocessen Reflekterer over de sundhedsprofessionelles fokusområder i rehabiliteringsprocessen

7 7 Det stategiske niveau Sundhedsvæsenets struktur og opbygning tutorials Orientering om sammenhænge i modulet: -Portfolio -Praksis -Undervisning -Konferencen -Modulbedømmelse Vejledning i studiegrupper Studiedag Klinisk praksis Danielsen, M. (2009): kap. 2 Sundhedsvæsenests udvikling, overordnede mål,parter og sturktur + Bille,M. og NilesenAa.(2009):Kap. 3 Struktur og opgaver i sundhedsvæsenet. I Danielsen, Marie (red) (2009): Sundhedsvæsenet på tværs. Akcademica Se læseplan for monofag Opnår viden om sundhedsvæsenets opbygning Opnår en forståelse af strateginiveauets betydning for sundhedsprofessionelles og borgernes/patienternes vilkår i sundhedsvæsenet Reflekterer kritisk over sundhedsvæsenets opbygning og kan anvende viden om det strategiske niveau Modul uge 4 Tema Litteratur Læringsudbytte Det organisatoriske niveau Organisation og ledelse Organisations former Danielsen, M. (2009): kap. 7 Organisering og organisationsformer i sundhedsvæsenet. + Jensen Rosenkilde, Annette og Uhrenfeldt, Lisbeth, Kap. 8 Organisering og ledelse af Opnår kendskab til begreber om organisation og ledelse set i et tværprofessionel perspektiv

8 8 Ledelses modeller Individniveauet Kommunikation og relationer Tutorials Det organisatoriske niveau Individniveauet Jura Retskildelære Hvad er forskellen på love, bekendtgørelser, vejledninger og cirkulærer praksis. I Danielsen, Marie (red) (2009): Sundhedsvæsenet på tværs. Akcademica Greve, Esther (2007): Aktører i processen tværfaglighed. s I: Jensen (red) (2007): Rehabilitering - teori og praksis. FADL d forlag (på studienet) Bredland et al. (2002). Det handler om verdighed. S Gyldendals Akademisk, Oslo (på studienet). Hybel,Ulla(2009) Patienternes og brugernes rettigheder i Danielsen, Marie (red) (2009): Sundhedsvæsenet på tværs. Akcademica Hybel,Ulla(2006): Sundhedsret for sygeplejersker, Kap. 3 Sundhedsrettens kilder s (på studienet) Hybel,Ulla(2009). Kapitel 20 :Når evnerne svigter i Glasdam, Stinne og Esbensen, Bente Appel (red) (2009): Gerontologi Livet som ældre i det moderne samfund. Dansk Sygeplejeråd Nyt Nordisk Forlsg Arnold Busck, søg på Sundhedsloven+ Lov om social service Opnår kendskab til muligheder og barrierer for tværprofessionelt samarbejde på individniveauet. Kan reflektere over betydningen af teorier og modeller om prganisation og ledelse samt deres mulige anvendels i praksis Kan reflektere over betydningen for teorier og modeller om kommunikation og samarbejdsformer samt deres anvendelse i praksis får viden om og forståelse for lovgivningens opbygning Kan anvende informeret samtykke og forstå betydningen af tavshedspligt Får viden om reglerne for sundhedspersonalets handlemuligheder og handlepligt, i tilfælde hvor evnerne svigter hos en ældre person

9 9 Studiedag Klinisk praksis Sundhedsinformatik Hvad er sundhedsinformatik Introduktion web 2.0 teknologi + Virtuelt samarbejde i gruppen Hjortbak, E. R., & Hjortbak, B. R. (2009). Dokumentation og videndeling i praksis. I: M. Danielsen, Sundhedsvæsenet på tværs (s ). Århus: Academica. Rikke Viggers (2007). Statusrapport, MedCom 5 - På tærsklen til en ny tids sundheds-it. MedCom MC-S211. København, p. 3-7,12 13, 17, Sigaard, L., Larsen, J. L., Lauridsen, L., &Romdal, A. S. 2007, "Patienter bruger internettet aktivt", Sygeplejersken no. 22. [Online] n/default.asp?intarticleid=16090 ARTIKLEN VIL BLIVE LAGT PÅ KONFERENCEN Brugerindflydelse/inddragelse. Patientnetværk social anerkendelse via Web p?articleid=12799 Opnår en overordnet indsigt i udviklingen indenfor anvendelse af kommunikation og informationsteknologi i forhold til det sundhedsprofessionelles arbejde med dokumentation, kommunikation og kvalitetssikring. Opnår kunnen i forhold til virtuelt samarbejde vha forskellige teknologier. Vejledning Modul uge 5 Tema litteratur Lærings udbytte

10 10 Jura Sundhedsloven Serviceloven Sundhedsinformatik Pervasivehealthcare og Velfærdsteknologi Øvelser med anmeldelse og videndeling af forskellige teknologier Hybel,Ulla(2009) Patienternes og brugernes rettigheder i Danielsen, Marie (red) (2009): Sundhedsvæsenet på tværs. Akcademica. Hybel,Ulla(2006): Sundhedsret for sygeplejersker, Kap. 3 Sundhedsrettens kilder s (på studienet) Hybel,Ulla(2009). Kapitel 20 :Når evnerne svigter i Glasdam, Stinne og Esbensen, Bente Appel (red) (2009): Gerontologi Livet som ældre i det moderne samfund. Dansk Sygeplejeråd Nyt Nordisk Forlsg Arnold Busck, søg på Sundhedsloven+ Lov om social service Jacobi, A. 2006, Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare i den danske sundhedssektor, Teknologirådet, pp asive-healthcare.pdf Nielsen, J.A. 2008, Anvendelse af mobile itløsninger i ældreplejen, Aalborg Universitet, pp ttachments/28/anvendelse%20af%20mobile %20itl%C3%B8sninger%20i%20%C3%A6ldrepleje n.pdf Rasmussen, J. G. It skal flytte behandlingen væk fra sygehusene. Teknologidebat [2] Teknologirådet [Online]. Får viden om, Lov om social service og sundhedsloven Får kendskab til strukturreformens indflydelse på den nye lovgivning Får en grundlæggende indføring i forskellige informationsteknologiers anvendelse Arbejder med videndeling i fora om forskellige teknologier til anvendelse i eportfolio

11 &language=dk&category=2&toppic=kate gori2 Teknologirådet. Pervasivehealthcare gavner kroniske patienter. Fra rådet til tinget [225] Teknologirådet [Online]. Studiedag Klinisk praksis Modul uge 6 Tema: litteratur Læringsudbytte Epidemiologi - Lindahl M, Bogh Juhl C (2005). Epidemiologi Begreber og metoder. I: Forskning i Fysioterapi, 2.årgang (8 sider) - Bogh Juhl C og Lindahl M (2005). Epidemiologi Mål for association. I: Forskning i Fysioterapi, 2.årgang 2005 (8 sider) - Grønbæk, Morten (2009): Forebyggelse og epidemiologiske analyser. I: Kamper- Jørgensen, Finn. Almind, Gert: Forebyggende sundhedsarbejde. Munksgaard. S (8 sider). Får viden om fagets centrale begreber og metoder Får viden om epidemiologiske studier Øver sig i at forholde sig kritisk til eipidmiologiske data som grundlag for vurdering

12 12 Folkesundhedsvidenskab og sundhedspolitik. Centrale begreber i Primary Health Care- tankegangen Sundhedsfremme og forebyggelse på det gerontologiske felt Vejledening i studiegrupper - Jørgensen, Torben. Mainz, Jan. Qillaing, Ingrid. (2006): Epidemiologiske mål, design og analyser. I Kjærgaard, Johan (red.): Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Munksgaard. S (18 sider) - Vad E, Worm C, Lauritsen JM et al.(2002) Fysisk træning som behandling af nedsat funktionsevne hos svage, hjemmeboende 75+årige. Ugeskrift for Læger 164/44, (10 sider) Signild Vallgårda (2009): Sundhedspolitik i de skandinaviske lande. I: Stinne Glasdam (red.): Folkesundhed- i et kritisk perspektiv. Dansk Sygeplejeråd i samarbejde med Nyt Nordisk Forlag Arnold Busk (pp ). Lone Scocozza (2006): kap. 5, Samfund, individ og sundhed. I: Grit Niklasson (red.): Samfund og kultur i sundhedsarbejdet. Frydenlund, (s ). WHO (1988): Ottawa Charter. Kan downloades: arter_hp.pdf Lars Oberlander (2006): Sundhedsfremme og forebyggelse i Niklasson, G. (red.)(2006): Samfund og kultur i sundhedsarbejdet, Frydenlund s Finn Kamper-Jørgensen m.fl, Forebyggende sundhedsarbejde (2009) 5. udgave. Kap 2. Det forebygende sundhedsarbejde internationale og nationale udviklinger. Får viden om sundhedsbegreber og Folkesundhedsvidenskab Får kendskab til national og international sundhedspolitik. Får forståelse for PHC-tankegangen Får viden om begreber og strategier for det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. Får forståelse for sammenhæng mellem politik, værdier og strategier

13 13 Klinisk praksis Introduktion til konferencen VIOLA projekter præsenteres Modul uge 7 Tema Litteratur Læringsudbytte Epidemiologi - Lindahl M, Bogh Juhl C (2005). Epidemiologi Begreber og metoder. I: Forskning i Fysioterapi, 2.årgang (8 sider) - Bogh Juhl C og Lindahl M (2005). Epidemiologi Mål for association. I: Forskning i Fysioterapi, 2.årgang 2005 (8 sider) - Grønbæk, Morten (2009): Forebyggelse og epidemiologiske analyser. I: Kamper- Jørgensen, Finn. Almind, Gert: Forebyggende sundhedsarbejde. Munksgaard. S (8 sider). - Jørgensen, Torben. Mainz, Jan. Qillaing, Ingrid. (2006): Epidemiologiske mål, design og analyser. I Kjærgaard, Johan (red.): Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Munksgaard. S (18 sider) - Vad E, Worm C, Lauritsen JM et al.(2002) Fysisk træning som behandling af nedsat funktionsevne hos svage, hjemmeboende 75+årige. Ugeskrift for Læger 164/44, (10 sider) Får viden om fagets centrale begreber og metoder Får viden om epidemiologiske studier Øver sig i at forholde sig kritisk til eipidmiologiske data som grundlag for vurdering

14 14 Videnskabsteori Tutorials Videnskabsteori Tutorials Vejledning Studiedag Klinisk praksis Jacob Birkler (2005): Videnskabsteori: En grundbog, Munksgaard: Kap. 3 s og kap. 7 s (på studienet) Jacob Birkler (2005): Videnskabsteori: En grundbog, Munksgaard: Kap. 3 s og kap. 7 s (på studienet) At den studerende får introduktion til videnskabsteoretiske paradigmer, der er relevante på sundhedsområdet At den studerende får mulighed for at reflektere over og diskutere videnskabelige begreber At den studerende får introduktion til videnskabsteoretiske paradigmer, der er relevante på sundhedsområdet At den studerende får mulighed for at reflektere over og diskutere videnskabelige begreber Metode i opgaveskrivning Modul uge 8 Tema litteratur Læringsudbytte Hvordan formidler jeg bedst et projekt? Tutorials Studiedag Studiedag Klinisk praksis Klinisk praksis Mette Hald, Præsentation og formidling, Academia 2008, kap 6 og 7. (på studienet) At de studerende kan forberede deres indlæg på konferencen

15 15 Modul uge 9 Tema Litteratur Læringsmål Studiedag forberedelse til konference Konferencedag Arbejde med individuel opgave Individuel monofaglig vejledning At de studerende får erfaring med at præsentere en problemstilling ved en konference Modul uge 10 Tema Litteratur Læringsmål Arbejde med individuel opgave Aflevere opgave kl Individuel monofaglig vejledning Undervisere og vejledere på modul 5 Tværprofessional virksomhed Navne -undervisere Initialer adresser Uddannelsen S= sygeplejersken E= Ergoterapeut; F= fysioterapeut

16 Ellen Bye Jensen EBJ S Birthe Lodahl Andersen BLA E Lene Kirk LK F Jonna Wilstrup JOVI S Conny Rosenkilde CORO E Anette Meldgaard AM S Tove Loftager TL S Bente Riis BER F Gitte Bek Andersen GBA F Randi Kontni RK S Niels Ardal NA S Ulla Timan ULTI E Linda Brink LIBR E 16