Folkesundhedskompasset Vi skal bidrage til at styre folkesundheden. Torben Jørgensen Formand for DSFF Professor, dr.med.

Transkript

1 Folkesundhedskompasset Vi skal bidrage til at styre folkesundheden Torben Jørgensen Formand for DSFF Professor, dr.med.

2 Folkesundhed Sikre Basal sund mad Daglig bevægelse Trygge omgivelser Regulere/ reducere Alkohol Tobak Læskedrik, slik, kager Junk food Ekstremsport

3 Fra basale fødevarer til junk food på år Junk food er konstrueret Salt, sukker og fedt Stimulerer dopaminsystemet i hjernen Overspisning

4 Individ, samfund og sundhed Adfærd er kompleks Samfundsstrukturen påvirker folks valg Det der er let tilgængeligt vælger vi oftere uden at skulle have det fortalt hver gang Samfundsstrukturen kan sikre, at vi ikke udsættes for uønskede påvirkninger Forurening Mobning - vold 15/03/14

5 R.I. Jahiel 2008 Årsagskæde i Folkesundhed Determinant Analyseenhed Out-come 1 Politiske faktorer, Virksomheders pres 2 Regeringens politik, Markedsbetingelser 3 Virksomheders beslutninger 4 Virksomheders påvirkning af strukturen 5 Ændring i omgivelser Regering Virksomheder Detailkæder, reklamer, PR, etc. Omgivelser Person Regeringens politik Virksomheders beslutninger Virksomheders påvirkning af strukturen Ændring i omgivelser Forbrug af et produkt 6 Forbrug af et produkt Person Sygdom

6 Folkesundhed historisk 1978 Alma-Ata (WHO charter) Understreger vigtigheden af intersektoriel indsats for sundhed 1986 Ottawa (WHO charter) Gøre de sunde valg til de lette valg 1988 Øget interesse for strategier, som inkluderer sundhedsbetragtninger i politiske beslutninger i sektorer, som ikke direkte omhandler sundhed men som influerer sundheden (transport, byrum, indretning af huse, uddannelse, miljø, integration) Usunde personer >< usunde omgivelser 2006: Health in All Policies (HiAP) Finlands EU formandskab i FN højkommissariat Politikere skal tage lederskab 2012 Intersektoriel ledelse HiAP (WHO) 2013 WHO s 8. globale konference om sundhedsfremme (the Helsinki Statement on Health in All Policies)

7 Udpluk fra en politisk erklæring fra FNs Højkommissariat september Recognize that non-communicable diseases are a threat to the economy of many member states, and may lead to increasing inequality Recognize also the critical importance of reducing the level of exposure of individuals and populations to the common modifiable risk factors for non-communicable diseases, namely tobacco use, unhealthy diet, physical inactivity, and the harmful use of alcohol Recognize that effective non-communicable disease prevention and control require leadership and multisectoral approaches for health at the government level.

8 WHO s 8. Globale konference om sundhedsfremme Gøre sundhed og lighed i sundhed til en prioriteret politisk opgave Styrke sundhedsministeriet muligheder for at involvere andre sektioner af regeringen Sikre transparens i arbejdet med at fremme sundhed og modvirke ulighed Etablere redskaber til dokumentation af interessekonflikter som et effektivt værn mod at politiske beslutninger undermineres af kommercielle interesser Inkludere fællesskabet, sociale bevægelser og civilsamfundet i HiAP

9 Health in all Policies (HiAP) Dagens sundhedsproblemer løses ikke af sundhedsvæsenet (alene) Sundhedsdeterminanter ligger stort set alle uden for sundhedssektoren Hvad påvirker vores sundhed: Personens gener, biologiske faktorer og livsstil Kulturelle faktorer Samfundets sociale struktur Samfundets fysiske struktur Den førte politik HiAP omhandler indflydelse af andre politikker på sundhed

10 Hvem har ansvaret for folkesundheden? Staten har en interesse i raske borgere for at sikre lavere sundhedsudgifter og økonomisk vækst Rent vand Fødevarekontrol Fattigdomsbekæmpelse Børnescreening- og vaccinationsprogrammer Trafikregulering Hvorfor ikke sikring af et reelt frit valg? Forskellig fra ovenstående, hvor myndighederne har foretaget regulering?

11 Kommuner og regioner Sundhed skal tænkes ind på tværs af sektorer og forvaltninger Bygninger National lovgivning Regionale & lokale planer By og park Transport Påvirker individuel beslutning Sundere livsstil Arbejdspladser Skoler Medier Sundhedspersonale Health in All Policies 2006

12 7 nationale mål for sundhed Regeringen sætter nye nationale mål for danskernes sundhed de næste ti år. Alle, der ønsker at leve et sundt liv, skal have lige muligheder for det. Sundere liv for alle er regeringens bud på en ny ramme for en ambitiøs forebyggelsespolitik. Vejen derhen går gennem partnerskaber på tværs af offentlige institutioner, civilsamfundet og den private sektor. Vi håber du vil være med.

13 7 nationale mål for sundhed Mål 1: Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes Mål 2: Flere børn skal trives og have god mental sundhed Mål 3: Flere voksne skal trives og have god mental sundhed Mål 4: Flere skal vælge et røgfrit liv Mål 5: Færre skal have et skadeligt alkoholforbrug og alkoholdebuten skal udskydes blandt unge Mål 6: Færre børn skal være overvægtige Mål 7: Flere skal bevæge sig mere i dagligdagen

14 To ud af syv mål omhandler mental sundhed Har vi styr på hvad mental sundhed er og hvordan det afgrænses? Kender vi virkelig årsagere? Kender vi nogle effektive interventioner? Skolereformen? Andelen af børn mellem 11 og 15 år med lav livstilfredshed skal reduceres med 15 % Fra 14 % til 12 % på 10 år ~ 0,2 % point/år Vi har brug for mere forskning!

15 Det røgfrie liv Regeringen: Erfaringer viser, at rygestopforløb målrettet mod specifikke målgrupper med opsøgende rekruttering og målrettede, fleksible rygestoptilbud tæt på rygerne øger deltagelsen af rygere med kort eller ingen uddannelse Hvorfor vælge denne usikre strategi, når vi kender det der virker? Stram rygelov reducerer blodprop

16 Flere skal vælge et røgfrit liv Andelen af rygere skal reduceres med en tredjedel Dvs. fra 17 % til 11 % på 10 år ~6 % Point på 10 år ~ 0,6 % point/år Lavere end det spontane fald Realistisk? - bestemt Ambitiøst? nej Halvdelen af den sociale ulighed i sundhed skyldes rygning

17 Folkesundhedskompas DSFF tror, at regeringen har ment det godt og har sat en kurs DSFF skal som et videnskabeligt selskab gå ind og støtte og kvalificere kursen Er den rigtig? Sejler vi med den rigtige hastighed? Er den realistisk?

18 Inddragelse Selskabet har brug for jeres støtte Over den næste tid vil vi kontakte videnskabelige miljøer og høre om deres bud på mål og midler Vi vil så følge bestræbelserne frem til næste Folkesundhedsdage

19 Politiske beslutninger har konsekvenser for folkesundheden Har politikerne udviklet et system, som sikrer en demokratisk proces omkring disse beslutninger? Industriernes lobbyvirksomhed Neutrale forskeres indflydelse? NGO er? Hvem får adgang, hvem er inviteret? DSFF har inviteres sig selv og er i dialog med politikere om dette

20 Eksempler på mål og midler Mål Halvering af sukkerforbruget? End-game for tobak? Mental sundhed? Midler Ændre landbrugspolitikken? Reklamerestriktioner? Prisregulering? Lovgivning? Handlekompetence?

21 Kompas for folkesundhed DSFF opfordrer til, at vi sammen afstikker ambitiøse mål og midler og følger op på, om vi styrer i den rigtige retning. Vi afstikker en kurs nu, som skal følges op til næste års Folkesundhedsdage. Lad os holde beslutningstagerne fast på den forpligtigelse de har, så vi kan skabe det samfund, hvor borgeren har et reelt frit valg og dermed kan tage vare på egen sundhed

22 Frihed til et personligt valg Thomas Jefferson ( ) Amerikanske revolution 3. Præsident i USA Citat: Tre ting truer det frie menneske: Regering, organiseret religion og monopolvirksomheder (corporations) DSFF foreslår at en løsning kunne være at balancere virksomheder og myndigheders indflydelse på vores valg, men det kræver at vi sætter kompasset nu Jørgensen T. De sygdomsfremmende virksomheder. Bibliotek for Læger, Juni 2013