Trends i fremtidens forebyggelsesarbejde hvor skal vi hen?

Transkript

1 Trends i fremtidens forebyggelsesarbejde hvor skal vi hen? Lanceringskonference for sundhedsprofilen 2017 Rigshospitalet Torben Jørgensen, professor, dr.med.

2 Interessekonflikter Ingen

3 Sundhedsprofil For region Hovedstaden og kommuner 2017 Til lykke imponerende arbejde 2007, 2010, 2013 og 2017 Pulsen på sundhedsindsatsen i Region H Er Regionen og kommunerne stolte af deres hidtidige indsats? Dårligere sociale relationer Mere stress Dårligere selvvurderet helbred Dårligere søvnkvalitet Mere usund mad Større andel med overvægt Men: mindre tobak og alkohol

4 Margaret Chan Generaldirektør i WHO

5 Margaret Chan Åbningstalen ved den 8. Globale Conference om Sundhedsfremme, Helsinki, Finland 10. Juni 2013 Jeg er dybt bekymret over to forhold : Regeringer som indfører reguleringer for at beskytte deres borgeres sundhed, trækkes i retten. Dette er farligt. Industrier forsøger at forme de politikker og strategier, som rammer deres produkter. Når industrier involverer sig i politiske beslutninger, så vær forsikret om, at de mest effektive reguleringer vil blive nedtonet eller udeladt. Også dette er veldokumenteret og farligt. Det er WHO s synspunkt, at udarbejdelse af sundhedspolitikker skal beskyttes fra skævvridning fra private økonomiske interesser.

6 Hvordan indretter vi et samfund, der fremmer en sund livsstil? Overordnet er der to måder, man kan fremme sundheden på. Nedbringe sygdomsbyrden!!

7 Sundhed og politik en tidslinje Hygiejne revolutionen 1850 erne 1978 Alma-Ata (WHO charter) Understreger vigtigheden af intersektoriel indsats for sundhed 1986 Ottawa (WHO charter) Sundhed tænkes ind i politikker - Gøre de sunde valg til de lette valg 1988 Sundhedsbetragtninger i politiske beslutninger i sektorer, som influerer sundheden (transport, byrum, indretning af huse, uddannelse, miljø, integration) Usunde personer >< usunde omgivelser 2006: Health in All Policies (HiAP) Finland : Adelaide Adelaide statement of HiAP (WHO sammen med Sydaustralien) 2011: FN s højkommisariat Samfundsskabte problemer samfundsmæssige løsninger 2013 WHO s 8. globale konference om sundhedsfremme (the Helsinki Statement on Health in All Policies)

8 Health in all Policies (HiAP) Dagens sundhedsproblemer løses ikke af sundhedsvæsenet Faktorer der bestemmer vores sundhed ligger stort set alle uden for sundhedssektoren Vores sundhed påvirkes af: Personens gener, biologiske faktorer og livsstil Kulturelle faktorer Samfundets sociale og fysiske struktur Den førte politik HiAP omhandler hvordan alle politikker kan have indflydelse på vores sundhed

9 Industrielle epidemier Beatrice Majnoni d Intignano 1995 Industrier har opnået store legale rettigheder René Jahiel 2008: Sygdomsfremmende industrier Der skal forskes i deres aktiviteter!

10 Hvorfor er disse industrier et problem for folkesundheden? For at fremme folkesundheden skal borgerne ryge mindre, drikke mindre, spise mindre sukker, fedt og salt, køre mindre i bil, reducere TV, i-pad etc. mindre salg mindre produktion mindre indtjening Det er de pågældende industrier ikke interesseret i Bevare markedele Deres legale ret Flere er økonomiske sværvægtere med større budgetter end mange enkeltlande

11 Komplekse indsatser Individ-orienterede indsatser (målrettet borgere med særlige behov) Oplysning (forbedre livsstil/sundhed, sundhedsgevinster) Begrænse misinformation (i.e. reklamer) Strukturelle indsatser (økonomiske tiltag, påbud, forbud, fysiske rammer m.m.) Men det er ikke et ta selv bord

12 Strukturel strategi Den strukturelle strategi griber direkte ind i dagligdagen, så den guider flertallet i en bestemt retning Ikke nødvendigvis tage stilling fra gang til gang Det er formentlig det, som er sket med vores hverdag blot i den forkerte retning

13 Hvem kan gøre det? Internationalt niveau WHO, WTO, EU (fx CAP) Nationalt niveau Ministerier (sundhed-, miljø-, fødevarer-, trafik-) Styrelser (sundhed-, fødevare-) Regionalt/lokalt miljø Kommunalbestyrelser, forvaltninger, trafikplanlægning, skoler, hospitaler.. Det politisk/administrative system står med nøglen

14 Hvad indebærer det? Økonomiske tiltag Afgifter, subsidier Påbud/forbud Rygelov Reklameregulering Fødevareregulering (produktion, tilsætning) Fysiske rammer Bevægevenlighed Tilgængelighed (mad) Luftforurening, støj

15 Danmark som foregangsland? Forbud i DK 2004 Industrielt fremstillet transfedtsyre 10 gange så skadeligt som mættet fedt EU vil med Politiken, 30. marts 2014

16 Død af hjertesygdom Austria Denmark Hungary Iceland Norway Sweden Switzerland : 1/3 skyldes bedre behandling og 2/3 skyldes færre risikofaktorer (Johnsen et al PLOS One 2018) WHO database October 2015

17 Massestrategi Sundhedsmyndighedernes anbefalinger Genstandsgrænser Ingen rygning Fysisk aktivitet Kostråd

18 Reklamer >< anbefalinger Slik Slik Proteiner Proteiner Mælkeprodukter Mælkeprodukter Olie og fedt Olie og fedt Kulhydrater Kulhydrater Frugt og grønt Frugt og grønt Reklamer i børns fjernsynsprogrammer - Italien Pellai A et al. Minerva Pediatr 2012;64(1):15-26

19 Individorienteret stratigi Tidlig opsporing Systematisk screening: Tidlig opsporing der systematisk søger at finde ikke erkendte sygdomme og risikofaktorer Gælder for enkelte kræftsygdomme?

20 Død af hjertekarsygdomme Krogsbøll, Cochrane review

21 Systematisk screening for risikofaktorer til kronisk sygdom Efter 40 års interventionsforskning står det klart at et enøjet fokus på systematisk screening og livsstilssamtaler ikke har effekt på populationsniveau på: Udvikling af hjertekarsygdom I normalbefolkningen (Cochrane review; Inter99) Blandt diabetikere (ADDITION) Udvikling af diabetes (Inter99) Udvikling af kræft (Womens health initiative) Reduktion i fedme (talrige) Systematisk screening med fokus på livsstil er ikke vejen frem til mere folkesundhed

22 Personlig forebyggelse Udspringer formentlig af personlig medicin Vi aner ikke om det virker på folkesundheden Prisen er sygeliggørelse og overbehandling

23 Margaret Chan Generaldirektør i WHO

24 De sygdomsfremmende industrier om folkesundhed God idé Undervise børn Generelt helbredstjek Information Personlig forebyggelse Ingen dokumenteret effekt Dårlig idé Afgifter Forbud Reguleringer Grænser Massivt dokumenteret effekt Industrier har en meget stor viden om hvad der virker, men ordet virker betyder ikke det samme som i sundhedssektoren: Sundhedssektoren: virke på bedre folkesundhed Industrierne: virke på markedsandele

25 Tobacco Industry Scream Test Charlotta Pisinger 2018

26 UK Responsibility Deal UK Government advised by panel. Members include Unilever, Coca-Cola, Mars, Mondelēz, Nestlé, & Premier Foods Jacqui Wise. Is the UK turning the clock back on public health advances? BMJ

27 Hvordan kan de fremme sygdom? Reklamer Public relations Lobbyisme Støtte til valgkampagner Sagsanlæg Forskningssvindel

28 Success historier fra for- og nutid Alle strukturelle tiltag Rent vand Fødevarekontrol Vaccinationsprogrammer Vejforbedringer og trafikregulering Luftforurening Forbud mod tobaksreklamer Forbud mod transfedtsyre Bevægevenlige storbyer Adgang til sunde madvarer Etc., etc. etc. Bl.a. JAMA 2011;306,38

29 Hvad med stress, søvnbesvær og social ulighed? Kræver yderligere forskning Så lad være med at beskære de centre I har inden for folkesundhed styrk dem. De vil kunne give svaret. Men et par bud: Diskrepansen mellem livsstilsråd og samfundsstrukturen Fokus på individet i stedet for samfundet Presset offentlig sektor - Nedskæringer

30 Konklusion. De to nederste dele af pyramiden er vigtigst Strukturen skal være sundhedsfremmende Misinformation skal begrænses Der kan være behov for individuel hjælp, men undgå sygeliggørelse, udlevering, stigmatisering sundhed kammer over så sundhed bliver usundt kost- og motionsmafiaer, byer på skrump etc. etc.

31 Konklusion 2 Politikere/administratorer skal lytte til forskere inden for folkesundhed ikke til industrien Opbyg stærke miljøer og lad være med at beskære dem Kliniske forskere skal tage sig af patientbehandling de er ikke eksperter i folkesundhed Jo større protester fra berørte industrier, jo større effekt vil et tiltag have Kræver begrænsninger i industriers magt Bed politikerne om at deklarere deres forbindelse til industrierne Store økonomiske interesser

32 Er sundhedsfremme en sejllads mellem Scylla og Charybdis? Historien viser i alt fald, at det bliver en hård kamp Held og lykke Og tak for opmærksomheden