Center for Sundhed og Omsorg

Transkript

1 1. s primære aktiviteter Primære aktiviteter: - Personlig Pleje, Praktisk hjælp (fritvalgsområdet er fra 216 placeret under Den Tværfaglige Myndighed). Hjemmesygepleje og videredelegeret sygepleje (hvor budgettet samles under sygeplejen fra 216) almindelige og demensafdelinger (Plejecenter Egeparken tages i brug ultimo 216 renovering af Damgårdsparken forventes igangsat herefter). Midlertidige ventepladser. 2. Resultatmål Fagområdets overordnede fokusområder: Ibrugtagning af det nye Plejecenter Egeparken med 72 plejeboliger ultimo 216 er et fokusområde i 216 både økonomisk og fagligt Hvis renovering af Plejecenter Damgårdsparken besluttes, skal de 41 beboere overflyttes til Plejecenter Egeparken og en renovering / nybygning af Damgårdsparken igangsættes. Der ligger en opgave i med at forberede den faglige del af byggeriet og afklare udgifter til servicedelen i det nye Damgårdsparken Gennemføre LEAN projekt i Hjemmesygeplejen, der skal sikre optimale arbejdsgange og udnyttelse af sygeplejeklinikken. Projektet gennemføres primo 216 og forventes at kunne mindske behov for flere ressourcer til området i nogle år Sikre en fortsat kompetenceudvikling af alle typer medarbejdere i takt med at kommunerne overtager mere komplicerede plejeopgaver fra hospitalerne men også i forhold til at antallet af borgere med demenssygdomme stiger Arbejdet med at præcisere budgetterne og optimere styringsmulighederne for alle enheder skal fortsætte i samarbejde med Center for Administrativ Service. Egedal Kommunes medfinansiering af en renovering af Damgårdsparken fastlægges dels i Center for Ejendomme og Intern Service i forhold til byggeriet og dels i i forhold til de kommunale servicefunktioner i et nyt plejecenter. Den del af finansieringen der ligger i CSO regi vil primært falde i 217 Kapaciteten i dagtilbud til borgere med demenssygdomme skal tilpasses behovet der er søgt to stillinger til budget 216 Evalueringerne af den rehabiliterende indsats Det Gode Hverdagsliv, der laves af KORA, skal synliggøre den økonomiske gevinst, der er ved at igangsætte denne forebyggende indsats. Dette skal indgå i estimeringen af behov for tilførsel af ressourcer de kommende år (fra 217). Finansielle mål: Ikke-finansielle mål: Evalueringerne af den rehabiliterende indsats Det Gode Hverdagsliv, der laves af KORA, skal vise, hvor langt vi er med implementeringen af det rehabiliterende tankesæt og sætte nye mål for implementeringsarbejdet Fortsat uddannelse og støtte til udvikling af den rehabiliterende tilgang til opgaverne under Det Gode Hverdagsliv Fortsat systematisk uddannelse af medarbejderne på demensområdet 3. Driftsbudget 3.1 Driftsbudget Nedenfor er fagområdets driftsbudget præsenteret. Tabel 1 viser fagområde plejens budget fordelt på løn, øvrige udgifter og indtægter, mens tabel 2 viser plejens driftsbudget fordelt på de styringsrelevante budgetniveauer, specificeret ved organisatoriske områder/primære områder.

2 Tabel 1 Driftsbudget for fordelt på løn, øvrige udgifter og indtægter Beløb i 1. kr 1) Korrigeret budget 215 2) Budgetfoslag 219 Løn Øvrige udgifter Udgifter totalt Indtægter totalt nettobevilling i alt ) Beløbene i tabellen er alle i 215-priser 2) Det korrigerede budget 215 er pr (i 215-priser) Tabel 2 Driftsbudget for fordelt på områder Beløb i 1. kr 1) Korrigeret budget 215 2) 1) Beløbene i tabellen er alle i 215-priser 2) Det korrigerede budget 215 er pr (i 215-priser) Budgetfoslag Hjemmesygeplejen nettobevilling i alt Primære udgifts- og indtægtsdrivere og deres forudsætninger Primære drivere Forudsætninger 1. Antallet af ældre borgere 2. Enhedspriser på plejeområdet 3. Enhedspris på plejeboligområdet Antallet af ældre er beregnet med udgangspunkt i befolkningsprognosen pr Fordelingen af ældre i henhold til aktiviteter er opgjort på baggrund af den procentvise fordeling for 214. Enhedspriserne er beregnet ud fra de budgetterede udgifter. Mængdeforventningerne kan erfaringsmæssigt ikke kun bygge på en demografisk fremskrivning, men må præciseres gennem en faglig vurdering ud fra de erfaringer, der er med udviklingen på området de foregående år. Enhedspriserne er beregnet ud fra de budgetterede udgifter. Med ibrugtagning af Plejecenter Egeparken og en forventet nedlukning af Plejecenter Damgårdsparken i en renoveringsperiode vil der de kommende år være ændring i mængden (antallet af plejeboliger). Der skal dog i det samlede budget tages hensyn til at ekstra nye plejeboliger kan forventes at betyde, at der igen vil være færre Egedalborgere, der ønsker plejebolig i andre kommuner og at antallet af borgere udefra, der søger plejebolig i Egedal, kan forventes at stige igen. Hertil kommer, at der kan forventes et fald i udgifter til hjemmehjælp når en større gruppe borgere på venteliste flytter ind i en plejebolig i Egeparken.

3 3.3 Periodiseret budget Figur 1 Forventet udgiftsniveau for løn, øvrige udgifter og indtægter 216 i 1. kr Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Løn Øvrige udgifter Indtægter Løn Øvrige udgifter Indtægter Figur 2 Forventede udgifter pr. område 216 i 1. kr Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Hjemmesygeplejen Hjemmesygepleje

4 Figur 3 Forventede indtægter pr. område 216 i 1. kr Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Hjemmesygeplejen Hjemmesygepleje 3.4 Risici s største risici i forhold til at overholde budgettet Område Beskrivelse Beløb Forebyggelse Ansvarlig 1. Behovsudvikling ud over det demografisk bestemte Flere ældre borgere, ikke mindst i den ældste kategori over 85 år, vil give flere opgaver, hvilket søges klarlagt af en demografiberegningsmodel. Løbende opfølgning på udviklingen i demografi set i forhold til budgetlægningen. 2. Plejeboligbehov 3. Mere og flere komplekse opgaver Da Egedal Kommune har en lav dækningsgrad, vil den demografiske udvikling med et stigende antal ældre over 85 år, indebære en økonomisk risiko for, at der opstår et øget antal Egedal borgere, der får behov for en plejebolig. Opgaverne som hjemmeplejen og ikke mindst hjemmesygeplejen løser bliver mere og mere komplekse i takt med at borgerne udskrives tidligere fra hospitalerne. Hertil kommer flere accelererede forløb, hvor det løbende antal af borgere registreret som brugere i hjem- Revurdering af forretningsgangene for, hvorledes aktiviteterne udføres.

5 mesygeplejen ikke stiger væsentligt, men antallet af borgere der behandles i systemet bliver større, forløbene kortere og mere komplekse. Det kræver flere ressourcer til Sygeplejen, og det er primært til den del, der løses af sygeplejersker. I dag videredelegeres ca. 2/3 af sygeplejeydelserne til SSAer, denne fordeling må forventes at ændre sig så en relativt større andel må løses af sygeplejersker, samtidig med at det samlede antal opgaver stiger. 4. Driftsbudget for pr. område I dette afsnit beskrives budgettet og budgetforudsætningerne på det styringsrelevante niveau Aktivitetsbudget for hjemmeplejen 216 Tabel 3 viser aktivitetsbudgettet for Hjemmeplejeområdet Tabel 3 Aktivitetsbudget for Beløb i 1. kr. 1) Mængde Enhedspris Budget Personlig pleje Praktisk hjælp Forudsætninger for aktiviteter, jf. tabel 3 1. Personlig pleje Enhedspris og visiteret tid budget overføres til Den Tværfaglige Myndighed fra Praktisk hjælp Enhedspris og visiteret tid budget overføres til Den Tværfaglige Myndighed fra Personlig og praktisk hjælp Der er budgetlagt med indtægter for personlig pleje på 42,9 mio. kr. og for praktisk hjælp på 3,4 mio. kr. Der er budgetlagt med udgifter for 52,1 mio. kr. Dette giver netto et budget på 5,8 mio. kr.

6 4.1.2 Periodiseret budget for hjemmeplejeområdet Figur 4 Forventede udgifter pr. styringsrelevant aktivitet Jan FebMarApr Maj Jun Jul Aug Sep Okt NovDec Personlig pleje Praktisk hjælp Personlig pleje Praktisk hjælp Aktivitetsbudget for 216 Tabel 4 viser aktivitetsbudgettet for Tabel 4 Aktivitetsbudget for Beløb i 1. kr. 1) Mængde Enhedspris Budget Plejeboliger/demens/dagcentre/vente Forudsætninger for aktiviteter, jf. tabel 4 1. Plejeboliger Der er budgetteret med et øget aktivitetsniveau i 216, idet Plejecenter Egeparken åbnes med 72 plejeboliger fra marts 216.

7 4.2.2 Periodiseret budget for Figur 5 Forventede udgifter pr. styringsrelevant aktivitet Jan FebMarAprMaj Jun Jul AugSep OktNovDec Plejeboliger/demens/dagcentre/vente Plejeboliger/demens/dagcentre/vente 4.3 Hjemmesygeplejen Aktivitetsbudget for hjemmesygeplejen 216 Tabel 5 viser aktivitetsbudgettet for Hjemmesygeplejeområdet Tabel 5 Aktivitetsbudget for Hjemmesygeplejen Beløb i 1. kr. 1) Hjemmesygeplejen Mængde Enhedspris Budget Sygeplejen Videredelegeret sygepleje Forudsætninger for aktiviteter, jf. tabel 5 1. Sygeplejen Der er budgetteret med timer. 2. Videredelegeret Der er budgetteret med timer. sygepleje

8 4.3.2 Periodiseret budget for hjemmesygeplejen Figur 6 Forventede udgifter pr. styringsrelevant aktivitet Jan Feb Mar Apr Sygeplejen Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Videredelegeret sygepleje Sygeplejen Videredelegeret sygepleje Aktivitetsbudget for døgnpladser 216 Tabel 6 viser aktivitetsbudgettet for Tabel 6 Aktivitetsbudget for Beløb i 1. kr. 1) Mængde Enhedspris Budget Forudsætninger for aktiviteter, jf. tabel 6 1. Der er budgetlagt med udgangspunkt i udgifterne i Periodiseret budget for døgnpladser Figur 7 Forventede udgifter pr. styringsrelevant aktivitet 216