Evaluering af Norddjurs Kommunes Læsecenter

Transkript

1 Evaluering af Norddjurs Kommunes Læsecenter Skole- og dagtilbudsafdelingen

2 Indhold Indledning... 3 Fakta: Centrale elementer i Læsecentrets organisering... 4 Målgruppe... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Læsecentrets opgave... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Elevkurser... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Supportopgaver... 4 Undervisere... 5 Visitation... 5 Hvordan er det gået i tal? Elevernes progression i læsning på Læsecentret... 6 Læseprøver... 6 Mindset... 8 It... 9 Hvad sagde elever, forældre og lærere om elevkurserne på Læsecentret? Elevers vurdering af elevkurser på Læsecentret Forældres vurdering af barnets kursus på Læsecentret Lærernes vurdering af udbytte for elever og lærere efter kursus på Læsecentret Vejledning fra Læsecentret hvad sagde lærerne på skolerne? Samlet vurdering Overordnet Elevkurser Prøvehandlinger samt anbefalinger Prøvehandlinger Anbefalinger

3 Indledning Kommunalbestyrelsen vedtog den 21. april 2015 en ny organisering af Norddjurs Læsecenter. I forslaget var indskrevet en anbefaling om evaluering efter to år. Nærværende dokument vurderer Læsecentrets nuværende organisering og kommer med forslag til justeringer. Rapporten er baseret på test af eleverne før og efter kursus på Læsecentret samt elevers, forældres og læreres evalueringer af Læsecentrets elevkurser og vejledningsforløb. Til slut opsummeres i rapporten anbefalinger om ændringer på baggrund af disse tal og udsagn samt erfaringer og enkelte prøvehandlinger. Arbejdsgruppen 1 bag nuværende organisering af Læsecentret, PPR og skolelederne har forholdt sig til nærværende rapports data og anbefalinger. 1 Bestående af 2 ledelsesrepræsentanter fra skolerne, 2 medarbejdere fra Læsecentret, en medarbejderrepræsentant fra almenskolerne samt Norddjurs Kommunes læsekonsulent 3

4 Fakta: Centrale elementer i Læsecentrets organisering Den fulde beskrivelse af Læsecentrets organisering findes her: Læsecentrets opgave Læsecentrets opgave er tredelt, idet Læsecentret Underviser elever i læse- skrivekompetencer med og uden it Underviser lærere i optimale betingelser for inklusion af elever med læse- skrivevanskeligheder Yder sparring til skolers egen indsats vedrørende betingelser for elever med læseskrivevanskeligheder og udmøntning af skolernes lokale handleplaner for ordblinde. Elevkurser Der afvikles årligt to elevkurser: 1 hold for kl. i 16 uger på Læsecentret og 8 ugers udslusning på egen skole. 1 hold for 5. kl. i 8 uger på Læsecentret og 4 ugers udslusning på egen skole. Under elevkurser er Læsecentret placeret på Vestre skole eller Rougsøskolen afhængigt af ansøgergruppens sammensætning. Målgruppe for elevkurser Målgruppen på Læsecentrets elevkurser er elever med store læse- skrivevanskeligheder, der trods skolens egne indsatser, oplever meget langsom udvikling skriftsprogligt. Den langsomme skriftsproglige udvikling er påfaldende i forhold til elevens øvrige læring. Eleven forventes at kunne profitere af et kort, intensivt kursus. Supportopgaver Læsecentret varetager udover elevkurserne følgende opgaver: Vejledning på skolerne: Alle skoler kan søge om Læsecentrets support til arbejdet med elever, der oplever vanskeligheder med læsning og skrivning. Læsecentret arbejder på skolen i en kortere eller længere periode. Opfølgning på tidligere elever: Ordblinde elever, der tidligere har været på Læsecentret, kan have brug for genbesøg af Læsecentret. Kurser for lærere: Fx i læsning og skrivning med it. 4

5 Undervisere Læsecentret er organiseret i PPR/Skole- og dagtilbudsafdelingen med læsekonsulenten som faglig koordinator. Der er tre lærere/skolekonsulenter i Læsecentret to underviser i dansk og it og én i matematik og it. Visitation Skolerne sender ansøgning til PPR 1. maj, der foretager visitation. Anmodninger om support sendes løbende, visitation foretages af faglig koordinator. I har ansøgninger til Læsecentrets elevkurser fordelt sig som følger: Antal ansøgere og optagede : 16 ansøgere, 15 optagede i målgruppen (heraf 6 ansøgere til 5. kl, 10 ansøgere til kl.) : 30 ansøgere, 28 optagede i målgruppen (10 ansøgere til 5. kl., 20 ansøgere til kl.) Alle skoler er repræsenterede i ansøgningerne: Kattegat Auning Toubro Rougsø Mølle Langhøj Vestre Glesborg Allingåbro Ørum

6 Hvordan er det gået i tal? Elevernes progression i læsning på Læsecentret Læseprøver Eleverne testes på Læsecentret før og efter forløbet for at kunne målrette undervisningen og give feedback til elever og skoler i udslusningen. Læseprøver opgøres som oftest i 2 tal: Rigtighed (elevens forståelse) og hastighed (hvor hurtigt eleven læser). De her anvendte læseprøver opgøres i faser i elevens læseudvikling fra erkendelsesfasen til automatisering på baggrund af netop rigtighed og hastighed. Tabellen herunder viser, hvad faserne svarer til i de anvendte prøver: Sætningslæseprøven Erkendelsesfasen Lav hastighed og usikre svar (65% rigtige) Stabiliseringsfasen Relativt lav hastighed og noget usikre svar (85% rigtige) Beherskelsesfasen God hastighed og stor sikkerhed (95% rigtige) Automatiseringsfasen Sikkert, hurtigt, ubesværet læsning I analyse af disse data skal inddrages, at elever, der går på Læsecentret, som oftest har fonologiske vanskeligheder (ordblindhed) eller andre vanskeligheder, der ikke forsvinder ved træning. Derfor er faglig udvikling og progression for en del af eleverne langsommelig trods ihærdig indsats og for enkelte er udviklingen i læsning og stavning så vanskeligt, at it til læsning og skrivning bliver den primære strategi i elevens læring. De færreste af eleverne vil på Læsecentret opnå alderssvarende læsekompetence. Størstedelen af eleverne vil uanset progression på Læsecentret have brug for særlig opfølgning på egen skole, både hvad angår udvikling af læse- og skrivefærdigheder samt it-strategier til læring. Nedenstående tabel viser udviklingen på 4 af de 5 hold, der har været på Læsecentret fra Det første holds data er ikke brugbare, da Læsecentrets evalueringsmetoder var under udvikling. 2 Alle elever udvikler enten hastighed eller rigtighed eller begge dele. Ikke alle nok til at flytte sig en fase, men som det ses i tabellen, flytter de fleste elever sig en fase i udviklingen på Læsecentret (grønne felter: et fase-flyt). Som sammenligning kan det uden særlig indsats ofte tage 1 skoleår at flytte sig en fase. 2 De anvendte prøver på første hold var for svære i niveau for eleverne, og valget af prøve før og efter viste sig ikke-sammenligneligt. 6

7 Sætningslæseprøven 3 Før forløbet Efter forløbet Forår 2016, kl. 16 uger Elev 1 Erkendelse Stabilisering Elev 2 Stabilisering Beherskelse Elev 3 Stabilisering Beherskelse Elev 4 Beherskelse Beherskelse Elev 5 Stabilisering Stabilisering Elev 6 Erkendelse Stabilisering Elev 7 Stabilisering Beherskelse Elev 8 Stabilisering Beherskelse Elev 9 Stabilisering Beherskelse Efterår 2016, 5. kl., 7 uger Elev 1 Stabilisering Stabilisering Elev 2 Stabilisering Beherskelse Elev 3 Stabilisering Beherskelse Elev 4 Erkendelse Erkendelse Elev 5 Erkendelse Erkendelse Elev 6 Stabilisering Beherskelse Elev 7 Stabilisering Beherskelse Elev 8 Stabilisering Stabilisering Elev 9 Stabilisering Stabilisering Vinter 16-17, kl., 12 uger Elev 1 Stabilisering Beherskelse Elev 2 Stabilisering Beherskelse Elev 3 Stabilisering Stabilisering Elev 4 Stabilisering Automatisering Elev 5 Stabilisering Beherskelse Elev 6 Stabilisering Stabilisering Elev 7 Stabilisering Stabilisering Elev 8 Stabilisering Stabilisering Forår 2017, kl., 12 uger Elev 1 Beherskelse Beherskelse Elev 2 Stabilisering Automatisering Elev 3 Stabilisering Stabilisering Elev 4 Erkendelse Stabilisering Elev 5 Stabilisering Beherskelse Elev 6 Før-fasen Erkendelse Elev 7 Stabilisering Stabilisering Elev 8 Stabilisering Stabilisering Elev 9 Stabilisering Beherskelse Elev 10 Stabilisering Stabilisering Elev 11 Beherskelse Automatisering 3 Sætningslæseprøve 1 i kl, sætningslæseprøve 2 i 5. kl. 7

8 I opgørelsen af data ses det, at der er 56, 8 % af eleverne, der flytter sig mindst en fase i deres læseudvikling hen mod mere sikker og hurtig læsning. 43,2 % bliver på samme fase, men udvikler alle enten hastighed eller rigtighed. Hos over halvdelen af eleverne ses altså væsentligt progression i læsning uden computer. For de resterende 43,2 % kan det være en hypotese, at den mindre progression er et udtryk for, at målgruppen på Læsecentret er elever, der oplever langsom progression i læsning trods indsatser altså er det også et tegn på, at eleverne på Læsecentret netop er den målgruppe, der sigtes efter at understøtte med en særlig indsats, herunder alderssvarende læsning med it. Det er ikke en forventning, at eleverne læser alderssvarende efter Læsecentret, men det er et mål, at et intensivt boost igangsætter en udvikling, skolerne kan arbejde videre med. Progression i læsning på Læsecenter efter forløb på 2-3 måneder 43% 57% Væsentlig progression svarende til 1 fase. Mindre progression i enten hastighed eller rigtighed Mindset En væsentlig faktor i elevernes udvikling på Læsecentret er deres forhold til egen læring, dvs. hvordan de arbejder og hvilken tro, de har på egne muligheder. Elever, der optages på Læsecentret, kan være præget af nederlag i skolearbejdet. Evalueringsspørgsmålet (længere henne i rapporten) Har du fået mere tro på, du kan klare dit skolearbejde forholder sig til en del af dette, hvor 87 % af eleverne svarer, at de i nogen eller høj grad har fået mere tro på, at de kan klare skolearbejdet. Elever med forsinkelse i læseudviklingen fx grundet ordblindhed kan være prægede af et fixed mindset og tro, at de er dårlige i skolen. Det kan bl.a. skyldes mange forsøg på at lære at læse uden stort held, og dermed udvikles følelsen af nederlag. Det kan fx resultere i, at de ikke søger hjælp, ikke prøver (for hvad nu hvis de ikke lykkes alligevel) og undviger det faglige fx ved opmærksomhedskrævende adfærd. At kunne opdage sig selv i et nyt miljø med nye kammerater, nye lærere og nye faglige udfordringer giver grobund for forandring og udvikling mod et growth mindset. Arbejdet med at give eleverne mulighed for at genvinde troen på at kunne lykkes trods udfordringer og lære med nye strategier fylder meget på Læsecentret og er afgørende for den fortsatte udvikling på egen skole. 8

9 It Ud over kompetencer i læsning og skrivning består en stor del af elevkurserne i undervisning i læsning og skrivning med it. Ved start og slut af et forløb på Læsecentret er eleverne blevet præsenteret for et spørgeskema vedr. de kompetencer, eleverne skal beherske for at kunne anvende de IT-hjælpemidler, Læsecentret vil præsentere dem for. Spørgeskemaet ser ud som følger: I opgørelsen over elevernes svar, kan det aflæses, at eleverne ved slutningen af forløbet i langt højere grad svarer, at de er sikre i at anvende it til læsning og skrivning, hvor en stor del i begyndelsen af forløbet svarer, at de ikke har prøvet forskellige it-funktioner. 9

10 Lærerne på Læsecentret er adspurgt om deres oplevelse af elevernes udvikling af it-kompetencer. De fortæller, at mange af eleverne fleksibelt skifter mellem programmer, søgemaskiner, CD-Ord/Google-talesøgning osv. Nogle elever bliver brugt som IT-superbrugere af lærerne (og klassekammeraterne), når de vender tilbage til egen skole. Oplevelsen er endvidere, at eleverne er blevet mere fortrolige med at anvende oplæsnings- og ordforslagsprogrammer. Supplerende ses af spørgeskemaer til lærerne (længere henne i rapporten), at 100% af lærerne svarer, at de oplever, computeren er et godt redskab for eleven. 97 % af lærerne svarer, at eleven har forbedret sine læsefærdigheder med computeren. Samlet kan konkluderes, at der hos eleverne ses god progression under opholdet af 8-16 ugers varighed på Læsecentret. 10

11 Hvad sagde elever, forældre og lærere om elevkurserne på Læsecentret? Følgende data er samlet ud fra spørgeskemaer, der efter elevkursus og udslusning er udsendt til elever, forældre og lærere. Efterfølgende er 5. klasses hold og de klasses hold slået sammen, så nedenstående er en samlet vurdering af forløbene. Elevers vurdering af elevkurser på Læsecentret Nedenstående er baseret på 28 elevrespondenter. Svarene er elevernes egen opfattelse (elever i aldersgruppen 9-12). Som det ses i nedenstående figur oplever 90 %, at de er bedre til at læse uden computer. 36 % svarer i høj grad. Altså samlet set en oplevelse af forbedrede læsefærdigheder. Oplever du, at du er blevet bedre til at læse uden computeren? 11

12 Når det gælder læsning med computer, altså lyttelæsning, oplever 93%, at de i høj eller nogen grad er blevet bedre til at læse. Her svarer hele 82 % i høj grad. 8% har en oplevelse af, de i mindre grad eller slet ikke er blevet bedre til at læse med computer. Oplever du, at du er blevet bedre til at læse med computeren? I figuren herunder ses, at 93 % vurderer, de i høj eller nogen grad er blevet bedre til at skrive. Med 28 respondenter betyder det, at kun 2 elever ikke selv har en oplevelse af at være blevet bedre til at skrive. Oplever du, at du er blevet bedre til at skrive? 12

13 Adspurgt efter eleverne er hjemvendt til egen skole svarer 86 %, at det i høj eller nogen grad er lettere at deltage i timerne. Dette spørgsmål hænger selvfølgelig meget sammen med, hvorvidt også elevens lærergruppe har ændret tilgang efter vejledning fra Læsecentret. Er det blevet lettere for dig at deltage i timerne? Endelig har 86 % i nogen grad eller høj grad fået mere tro på, at de kan klare skolearbejdet. To elever mangler fortsat tro på, at de kan klare skolearbejdet. Har du fået mere tro på at du kan klare dit skolearbejde? 13

14 Samlet set oplever ca. 90 % af eleverne generelt forbedring efter kursus på Læsecentret. Læsecentrets indsats påvirker elevens færdigheder og elevens tro på egne muligheder. Der er få elever, der ikke oplever forbedring: 4-7 %, dvs. 1-2 elever. Indimellem har en elev på Læsecentret under opholdet samtidig været ramt af sygdom eller skilsmisse i familien, hvilket kan være en forklaring. Når Læsecentret er involveret i at give en elev bedre betingelser for læring, er det i samarbejde med familie og skole. Derfor er forklaringen på både gode og dårlige resultater kompleks. 14

15 Forældres vurdering af barnets kursus på Læsecentret Følgende er baseret på 35 respondenter. Figuren herunder viser, at 81 % oplever, deres barn er blevet bedre til at læse uden computer i nogen eller høj grad. Tallene er næsten samstemmende med elevernes svar. 19 % svarer, at barnet i mindre grad er blevet bedre til at læse uden PC. Denne vurdering er helt reel, når der sammenlignes med elevprøverne. Er dit barn blevet bedre til at læse uden computeren? Med øjnene? Når man ser på lyttelæsning med computer, er alle forældrene (100 %) enige om, eleverne er blevet bedre. Er dit barn blevet bedre til at læse med computeren? Med ørerne? 15

16 En anden væsentlig indsats er elevens grad af selvhjulpenhed med it. Dog afhænger dette fuldstædig af den opgave, eleven stilles om det er en opgave, eleven har mulighed for at mestre med it. 92 % oplever, at deres barn er mere selvhjulpent med lektier i nogen eller høj grad. Er dit barn blevet mere selvhjulpent med lektier? Vedrørende elevens brug af computer i undervisningen på hjemskolen efter tiden på Læsecentret, oplever 84 % at den bruges dagligt i høj grad/nogen grad. Det er ikke altid, forældre ved, om computeren bruges eller ikke. Oplever du, at computeren bliver brugt i den daglige undervisning? 16

17 Adspurgt om bedre trivsel på hjemskolen efter forløbet på Læsecentret, er der 78 % der i høj grad/nogen grad oplever bedre trivsel for deres barn. 22 % oplever slet ikke eller i mindre grad bedre trivsel. For nogle elever kan det ske, at de oplever stor opblomstring på Læsecentret blandt andre børn, for hvem læsningen også bøvler. Det kan for nogle opleves som en krævende omstilling at skulle tilbage til hjemskolen. Oplever du, dit barn trives bedre i skolen efter forløbet med Læsecentret? Læsecentret afholder forældrearrangementer vedrørende it, og adspurgt herom svarer 92 %, at de i nogen eller høj grad ved mere om elevens udfordringer med it i skolen. Ved du selv mere om dit barns muligheder og udfordringer med it i skolen? 17

18 Samlet set er der stor tilfredshed blandt forældre med deres barns udbytte af et kursus på Læsecentret. De oplever, at deres barn er bedre til at læse, især med it (lyttelæsning). Barnet er mere selvhjulpent med lektier hjemme, og forældrene ved mere om at lyttelæse og skrive med it. En del oplever bedre trivsel hos barnet efter forløbet på Læsecentret. Hertil skal siges, at en del elever jo også trives godt før forløbet på Læsecentret, så derfor er det ikke alle, der vil opleve bedre trivsel, da den var der i forvejen. Lærernes vurdering af udbytte for elever og lærere efter kursus på Læsecentret Følgende er baseret på 31 respondenter. Til spørgsmålet, hvorvidt eleven er bedre til at læse på egen hånd uden computer, er 65 %, enige i nogen eller høj grad. Vurderingen fordeler sig lidt anderledes end hos forældrene og eleverne. Det ses, at 29 % af lærerne oplever forbedrede læsefærdigheder uden computer i mindre grad og kun 13 % i høj grad. Dette kan skyldes, at forældre og elever vurderer spørgsmålet ud fra lette tekster, der passer i niveau til eleven, hvor nogle af lærerne kan ske at svare ud fra elevens kompetence i forhold til sværere tekster på alderssvarende niveau. Nogle lærere kan måske vurdere spørgsmålet ud fra en forventning om, at elevens læsning blev alderssvarende efter Læsecentret, hvilket ikke er tilfældet, så her er muligvis brug for en forventningsafstemning. Har eleven forbedret sine læsefærdigheder uden computeren? 18

19 I figuren herunder kan aflæses, at 97 % af lærerne oplever elevernes læsefærdigheder med computer er forbedret i høj og nogen grad. Har eleven forbedret sine læsefærdigheder med computeren? Vedrørende oplevelsen af elevernes skrivefærdigheder oplever 68 % af lærerne i nogen og høj grad en forbedring. Spørgsmålet er lidt uklart, så lærerne kan ske at svare både i forhold til stavning med og uden computer eller andre elementer i skriveprocessen, der fortsat kan være udfordrende for denne elevgruppe. Har eleven forbedret sine skrivefærdigheder? 19

20 Læsecentret afholder undervejs kurser for lærerne og vejleder ud fra klasseobservationer. 84 % af lærerne mener, de har fået større viden om at anvende it i undervisningen. De 16 %, der svarer i mindre grad, kan skyldes flere ting: Enten at de er usikre it-brugere generelt, og derfor synes it-færdigheder vedrørende læseskriveprogrammer er svært, eller det modsatte at de vidste rigtig meget på forhånd, og derfor ikke oplever større viden. Har du fået større viden om, hvordan eleven kan anvende it i undervisningen? Nedenstående spørgsmål, der undersøger, hvorvidt teamet er blevet mere bevidste om deres rollefordeling i forhold til elevens brug af it til læsning og skrivning, vidner om stor spredning. 54 % er i høj eller nogen grad mere bevidste om deres ansvar, men for 45 % står det stadig uklart. Dette vidner om et udviklingspunkt for Læsecentret at gå mere ind i dialog både med skoleledelse og lærerteam om rolle- og ansvarsfordeling for elever, der anvender it til læsning og skrivning. Er du blevet mere bevidst om, hvem der har hvilket ansvar i teamet/på skolen, når eleven anvender it til læsning og skrivning? 20

21 Det ses herunder, at den enkelte lærer ved mere, om elevens udfordringer. 91 % svarer i høj og nogen grad, så det er særligt samspillet og ansvarsfordeling lærerne imellem, der ser ud til at skulle styrkes. Har du fået større indblik i de udfordringer og muligheder, der følger med, når en elev anvender it til læsning og skrivning? I nedenstående figur kan aflæses, at 100 % af lærerne mener, at computeren i høj grad eller nogen grad er et godt redskab for eleven. Oplever du, at computeren er et godt redskab for eleven? 21

22 90 % af lærerne synes, at eleven er mere deltagende i høj eller nogen grad. Oplever du, at eleven er mere deltagende/aktiv i undervisningen? Endelig viser figuren herunder, at 62 % af lærerne i høj eller nogen grad føler sig klædt bedre på til at undervise elever med læsevanskeligheder. Men 39 % synes i mindre grad, de er bedre klædt på. Dette kan fortolkes således, at forståelsen for it og læsevanskeligheder er bedre, men der er et stykke vej, før alle lærere føler, at de selv kan efterfølgende. Det kan bl.a. afspejle, at implementering af nye undervisningsmetoder tager tid, men samarbejdet med den enkelte lærer og skolens ledelse vedrørende organisering af undervisning for ordblinde er et opmærksomhedspunkt for Læsecentret. Endelig kan figuren også afspejle, at nogle lærere i forvejen var godt klædt på i forhold til undervisning af ordblinde elever, og derfor ikke oplever de er bedre klædt på. Føler du dig som lærer generelt bedre klædt på til at tilrettelægge undervisning for elever med læsevanskeligheder efter forløbet med Læsecentret? 22

23 Samlet set viser svarene, at lærerne oplever, eleverne er blevet rigtig gode til at læse med computer, og at eleverne generelt er mere deltagende i undervisningen efter kursus på Læsecentret. Lærerne har også fået større viden om at inkludere med it, men der er et stykke vej, før de vurderer, at de selv kan understøtte eleven efterfølgende. Lærernes evaluering understreger Læsecentrets vigtige samarbejde med skolerne både før, under og særligt efter et elevkursus, i udslusningsperioden. Lærerne skal i højere grad opleve, at de på egen skole har mulighed for at skabe gode læringsbetingelser for elever, hvis skriftsproglige udvikling volder besvær. Det være sig såvel viden om og kompetencer inden for undervisning af ordblinde, men i lige så høj grad rammer på skolen, så eleverne i perioder kan modtage særligt tilrettelagt undervisning samt procedurer for læreteams, der har elever, der anvender it til læsning og skrivning. 23

24 Vejledning fra Læsecentret hvad sagde lærerne på skolerne? Læsecentret har ud over elevkurser beskæftiget sig med en række supportsager til skolerne, fx: Enkeltbarnssager: Vejledning vedrørende en enkelt elevs udvikling og inklusion i klassen i skriftsproglige sammenhænge. Differentiering med it til læsning og skrivning: Sparring til lærerteam med henblik på undervisning af hele klassen, hvor elever, der anvender it til læsning og skrivning, er inkluderet. Gruppesager: Flere elever i en klasse eller på en årgang har været i fokus. Ledelsessparring: Samarbejdsmøder med fokus på skolens tiltag og handleplan for fx ordblinde. Undervisning: Af både elever og lærere fx i it eller særlige metoder til undervisning af ordblinde. Kurser: Til lærere om fx differentiering med it. Læsecentret har afholdt 23 kurser for lærerne på skolerne, herunder ses oversigt over, hvilke skoler der haft kursus for lærerne afholdt af Læsecentret: Vestre Auning Kattegat Mølle Rougsø Allingåbro Toubro Ørum Glesborg Langhøj Herudover har Læsecentret var ude i 23 supportsager vedrørende en elevgruppe eller enkelte elever: Vestre Auning Kattegat Mølle Rougsø Allingåbro Toubro Ørum Glesborg Langhøj Rougsøskolen har ikke søgt support, men har de senere år haft mange elever på Læsecenter, hvorfor Læsecentret har været aktive på skolen. Glesborg Skole har i år en supportsag og har også hvert år haft optagne elever. Toubro Skole har også haft elever optaget, men ikke søgt support. Efter hvert supportforløb er der udsendt spørgeskema til lærere, der har modtaget vejledning. På denne baggrund er følgende data om tilfredshed med Læsecentrets arbejde fremkommet. 24

25 I disse spørgsmål er der en svarkategori hverken enig eller uenig, der ikke udtrykker hverken tilfredshed eller utilfredshed. Den svarkategori kan bl.a. være personale på skolen, der har været i periferien af et forløb, og derfor ikke har haft en holdning til spørgsmålet. Figuren nedenfor viser stor tilfredshed med Læsecentrets tilgængelighed i de perioder, hvor de har været tilknyttet en skole. Således er 91 % enige heri. Læsecentret har været tilpas tilgængeligt i perioden? Ligeledes er der tilfredshed med reaktionstiden fra henvisning er sendt til forløb er igangsat. 81 % er enige heri. Læsecentret kom hurtigt ud efter henvisningen? 25

26 Der er generelt positive tilbagemeldinger vedrørende udbyttet af vejledning fra Læsecentret. 91 % svarer, at de har fået redskaber, så de selvstændigt kan arbejde videre. Vi har fået nogen redskaber af Læsecentret, så vi selvstændigt kan arbejde videre? Der er tilfredshed med mængden af sparring i et forløb, 88 % svarer, at det var tilpas. Der har været en tilpas mængde sparring/vejledning fra Læsecentret? 26

27 Figuren herunder viser, at 85 % er enige i, at Læsecentret har medtænkt skolens ressourcer. Læsecentret har medtænkt de eksisterende ressourcer i teamet/på skolen i supporten? Til spørgsmålet om skolens/lærernes egen indsats under forløbet har givet en positiv udvikling, svarer 72 % at, de er enige eller helt enige. Din/jeres egen indsats har givet en positiv udvikling i forhold til barnet/gruppen/teamet? 27

28 85 % er enige i, at de kan bruge vejledningen fra Læsecentret i lignende problemstillinger fremover. Jeg/vi kan bruge vejledningen i lignende problemstillinger fremover? Endelig er 78 % enige i, at den ændrede tilgang har betydning for elevens læringsmuligheder. Din/jeres ændrede tilgang har betydning for elevens læringsmuligheder? Samlet set viser de kvantitative målinger en overordnet generel tilfredshed med support fra Læsecentret i forhold til tilgængelighed, redskaber til lærernes videre selvstændige arbejde, medtænkning af skolens 28

29 ksisterende ressourcer, en positiv udvikling i forhold til sagen og betydning i forhold til elevernes læringsmuligheder. 29

30 Samlet vurdering Overordnet Læsecentret samarbejder med alle skoler i Norddjurs enten gennem elevkurser, supportsager eller kurser til lærere. På baggrund af spørgeskemaer kan det konkluderes, at skolerne generelt vurderer, at samarbejdet med Læsecentret bidrager positivt til arbejdet med inklusion af elever med læse- skrivevanskeligheder, herunder ordblinde, i Norddjurs Kommune. Læsecentret lever overordnet op til sin opgave med at: Eleverne opnår så gode læsefærdigheder som muligt, og at de opnår funktionelle læse- og skrivekompetencer ved at anvende it. Lærerne på hjemskolen har viden om og forståelse for, hvordan de bedst inkluderer elever med store læse- og skrivevanskeligheder. Det tredje element er ikke særskilt evalueret: Læsecentret yder sparring til skolers egen indsats vedrørende betingelser for elever med læseskrivevanskeligheder og udmøntning af skolernes lokale handleplaner for ordblinde. Men da skolerne i Norddjurs netop har afsluttet arbejdet med at lave lokaler handleplaner for ordblinde, vil det fremover også blive en del af Læsecentrets opgave at samarbejde med skolerne om at udmønte denne handleplan, så skolerne lykkes med at skabe betingelser for, at lærerne kan inkludere elever med store læse- og skrivevanskeligheder. Elevkurser Der har været oprettet elevkurser både på Rougsøskolen og på Vestre Skole. Eleverne bliver på Læsecentret dygtigere til læsning både med og uden it. Med it ses den største forandring, hvilket er forventeligt, da elevernes vanskeligheder oftest betyder, at den faglige progression inden for læsning og stavning er langsommere trods ihærdig indsats. Der er stor søgning til elevkurser, særligt i klasse. I skoleåret måtte Læsecentret oprette et ekstra elevhold grundet (for) mange ansøgere i målgruppen, hvilket resulterede i mindre tid til samarbejdet med skoler både i support og under udslusning. Denne udvikling er absolut ikke at foretrække, da det også ses i især lærervurderingerne, at Læsecentrets tilstedeværelse og samarbejde med skolerne efter elevkurser er afgørende. Der er i indeværende skoleår lavet prøvehandlinger for at undgå ekstra elevhold og sikre rammer til samarbejdet med skolerne før, under og efter elevkurser samt opretholde muligheden for at søge vejledning fra Læsecentret. 30

31 Prøvehandlinger samt anbefalinger Prøvehandlinger Grundet et stort antal ansøgninger i blev det på lederforum drøftet at indføre et antal maksimum pladser på Læsecentret, således tiden til Læsecentrets samarbejde med skolerne sikres. Med ledernes opbakning blev der i forår 2017 afholdt et møde med hver skole, hvor skolens ansøgergruppe blev drøftet med lærere, ledelsesrepræsentant, læsevejleder og læsekonsulent. På denne baggrund oprettedes to hold for kl. i , idet der i ansøgergruppen var størst behov her. Pladserne blev prioriteret og fordelt efter størst behov. For øvrige elever i 5. klasse blev oprettet supportforløb på egen skole. Dette resulterede i en elevoptagelse i som følger: Kattegat Vestre Auning Rougsø Langhøj Der er planlagt support i til 5. kl. på: Auning, Allingåbro, Vestre, Kattegat, Glesborg og Mølle. Toubro og Ørum har ikke søgt Læsecentret dette år. Anbefalinger Det anbefales, at der fremadrettet årligt oprettes to hold for klasse for at imødekomme skolernes behov for specialiseret indsats til de yngste elever samt med fokus på prioritering af tidlig indsats kommunalt. Der afholdes et kursus i øst på Rougsøskolen og et i vest på Vestre Skole. For begge hold prioriteres tid til udslusningsperiode, hvor elevernes nye kompetencer bringes i spil på egen skole, så hjemskolens lærergruppe er rustede til opgaven. Indsatser som observation, aktionslæring og undervisning af lærere i nye metoder og tilgange opprioriteres. Det er max 8 elevpladser på hvert hold. Hvis der er flere ansøgere end pladser, prioriteres efter størst behov. Denne prioritering foretages af læsekonsulenten i samarbejde med skolerne efter møderækken i foråret. Endeligt optag foretages af visitationsudvalget i PPR efter processen med skolerne, hvor ansøgerne udvælges i samråd med læsekonsulenten. I ansøgningsskemaet beskriver skolen i en samarbejdskontrakt deres mulighed for at samarbejde med Læsecentret om eleven og rammerne for elevens fortsatte forløb på egen skole efter kursus på Læsecentret. Efter ansøgningsfrist 1. maj tildeles pladser endeligt. For øvrige elever, kan skolen søge support fra Læsecentret, der tilbyder forskellige indsatser som hjælp til skolens egne forløb for elever med store læse- skrivevanskeligheder. 31