Tilsynsrapport. Randers Kommune Støttecenter Infanterivej

Transkript

1 Tilsynsrapport Randers Kommune Støttecenter Infanterivej Anmeldt tilsyn November 2010

2 Indhold 1 FORMÅL MED TILSYNET TILSYNETS VURDERING TILSYNETS BEMÆRKNINGER OG ANBEFALINGER DATAGRUNDLAG OPLYSNINGER OM TILSYNET OPLYSNINGER OM TILBUDDET OPFØLGNING FYSISKE RAMMER OG RUNDVISNING DEN PÆDAGOGISKE, OMSORGS- OG PLEJEMÆSSIGE PRAKSIS SÆRLIGT FOKUSOMRÅDE ORGANISATORISKE OG PERSONALEMÆSSIGE FORHOLD METODE TILSYNETS TILRETTELÆGGELSE OVERORDNET MATERIALE SOM HAR INDGÅET I TILSYNET TILSYNETS VARSLING DEFINITIONER BDO KR 1

3 1 Formål med tilsynet I henhold til Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 16 er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres fra hvert enkelt tilbud. Formålet med tilsynet er: - At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. - At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig forsvarlig måde. - At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvo r- ligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, tilbuddets beskrevne pædagogik og praksis. BDO KR s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningsli n- jer på området, og omfatter tilsynet med de organisatoriske, personalemæssige og pædagogiske forhold på de enkelte tilbud. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere/brugere/borgere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til såvel det observerede som personalets og beboere/brugeres heraf indgår ligeledes i tilsynet. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med Randers Kommune ikke i BDO KR s tilsyn. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer samt det foreli g- gende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på institutionen til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelses forventninger. BDO KR 2

4 2 Det overordnede indtryk af Infanterivej er, at beboerne trives på stedet, og at beboerne modtager den støtte, de har behov for, samt at det foregår på en omsorgsfuld og individuelt tilpasset måde. Det er tilsynets, at medarbejderne på Infanterivej i kraft af deres empatiske og omsorgsfulde tilgang har været med til at gøre indflytningen på Infanterivej så skånsom som mulig, og at de i høj grad er med til at sikre, at beboerne føler sig trygge. Det er tils y- nets indtryk, at medarbejdernes åbenhed over for at skabe fællesskab og sammenhold smitter af på beboerne, der med tiden vil kunne profitere af deres nye samboer. Beboerne medgiver, at de er godt tilfredse med deres hverdag og de aktiviteter, der tilbydes. Inddragelse af beboerne sker både formelt på beboermøder og mere uformelt i dagligd a- gen i samarbejdet mellem beboer og kontaktperson, herunder ved udarbejdelse af målene i handleplanen. Beboerne oplever målarbejdet som konstruktivt og givende i samarbejdet med deres kontaktpersoner. Det er tilsynets, at medarbejderne gør en stor indsats for at igangsætte aktivit e- ter, der er tilpasset den enkelte beboers behov. Det er dog en stor udfordring, at der ikke findes tilstrækkelige aktivitetstilbud/skånejobs, der er tilpasset de evner og kompetencer, der findes hos målgruppen på Infanterivej. I forbindelse med sammenlægningen af de to bosteder vurderer tilsynet, at medarbejderne involverer sig positivt i det arbejde, der foregår med at skabe fælles værdier på Infa n- terivej. Medarbejderne vil fortsat kunne udvikle deres samarbejde, og det fælles værdiarbejde fungerer fint som platform herfor. Det er væsentligt, at der er fokus på inddragelse af lederen i dette arbejde, for at der kan skabes ensartethed og fælles værdier, som alle har ejerskab til i det fremtidige arbejde. Det er tilsynets, at medarbejderne gør en god indsats i forhold til den enkelte beboers sundhed, men at en overordnet kostpolitik kunne skabe et fokus på sundhed og motion generelt og dermed intensivere indsatsen. Der foregår et systematisk arbejde i forhold til implementering af bostedssystemet, he r- under udarbejdelse af de pædagogiske handleplaner for hver enkelt beboer. Der tages hånd om de tekniske udfordringer i den forbindelse. Tilsynet vurderer, at man på Infanterivej håndterer medicin på forsvarlig vis samt at det eksterne samarbejde fungerer godt. Samarbejde med pårørende vurderes ligeledes som velfungerende, hvilket understøttes af både pårørende og medarbejderes tilkendegive l- ser. Endelig er det tilsynets, at der er sammenhæng mellem medarbejdernes ko m- petencer og beboernes behov for støtte. BDO KR 3

5 2.1 bemærkninger og anbefalinger 1 Bemærkninger 1. Tilsynet bemærker, at ideen omkring to kontaktpersoner for beboerne er en mulighed der kan styrke samarbejdet omkring implementeringen af fælles værdier, metoder etc. 2. Det bemærkes, at man på Infanterivej med fordel kan arbejde med nye måder at inddrage beboerne på; eksempelvis ved at indføre beboermødelignende måltider, ved at lave en opslagstavle med forslag til aktiviteter og ture, og ved at medarbejderne mere aktivt opsøger beboerne og laver deltagerlister, når der spontant opstår ideer til ture ud af huset. Anbefalinger 1. Det anbefales, at der udarbejdes en overordnet kost- og sundhedspolitik, der kan være med til at understøtte og intensivere den gode indsats i forhold til den enkelte beboers sundhed, som medarbejderne står for. 2. Det anbefales, at leder tager initiativ til opsamling af viden omkring kritiske og konfliktfyldte situationer. På den måde vil medarbejderne skabe vidensdeling omkring metoder til konflikthåndtering samt have grundlag for fælles drøftelse af metoder og indsats på området. 3. Det anbefales, at leder iværksætter en indsats med det formål at påpege vigtigheden af at indhente samtykke, når pårørende inddrages i forhold til en beboers problemstillinger. Det er væsentligt at tage de etiske drøftelser med medarbejderne omkring samtykke, og tilsynet foreslår, at emnet kunne tages op på personalemøde for at skabe en fælles kultur omkring inddragelse og samtykke. Pålæg Ingen. 3 grundlag 3.1 Oplysninger om tilsynet Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg 4. november 2010 kl Rundvisning En medarbejder viste tilsynet rundt på fællesarealer og udendørsarealer. En beboer fremviste sin bolig til tilsynet. Deltagere ved dialogmøder Leder To medarbejdere Tre beboere To pårørende Tilsynsførende 1 Definition af begreberne findes i afsnit 4.4 BDO KR 4

6 Bo Skou Nielsen (Socialrådgiver) og Iben Sahl Hansen (Konsulent, Cand. Scient. Pol.) 3.2 Oplysninger om tilbuddet Adresse Infanterivej 47, 8930 Randers Ø Leder Klaus F. Pedersen Juridisk grundlag SEL 85. Antal pladser 15 beboere Målgruppe Voksne sindslidende med udpræget behov for støtte i hverdagen. Aktuelt findes beboere der har støttebehov på baggrund af fx paranoid Skizofrene, asperger, Borderline. 3.3 Opfølgning Opfølgning fra sidste tilsyn Vedrørende anbefaling fra seneste tilsyn på Møllestenen omkring kostkasse og fællesspisning I forbindelse med sammenlægningen, har madordning og procedure for betaling for maden været drøftet, bl.a. på en temadag. Det er besluttet, at madordning er frivillig. Beboerne melder sig til hvert måltid og betaler 35 kr. pr. måltid. Kostkassen har været et af de punkter, hvor medarbejderne har forskellige tilgange, og det kræver derfor lidt tilpasning for medarbejderne fra de to tidligere tilbud at ensrette forventningerne. Vedrørende anbefaling fra seneste tilsyn på Bakkehjørnet omkring det fælles brugerråd Det fælles brugerråd for det psykiatriområdet i Randers Kommune mødes fire gange om året, med den overordnede ledelse på området. Leder har ikke aktuelle oplysninger omkring procedure, samarbejde mv. i det fælles brugerråd. Tilsynet konstaterer, at tidligere anbefalinger er taget til efterretning og der er ageret hensigtsmæssigt herpå, set i forhold til den omstrukturering der har foregået Opfølgning fra andre tilsyn Brandtilsynet har været på besøg som et led i sikkerhedsrepræsentantens uddannelse. Tilsynet har ingen bemærkninger. BDO KR 5

7 3.4 Fysiske rammer og rundvisning Fysiske rammer og observation Støttecenter Infanterivej er placeret i et boligområde i Randers by, i et nyopført klyngebyggeri. Bygningerne er opført til formålet og fremstår for besøgende som en samlet enhed af høj kvalitet. Der findes fire identiske to etagers bygninger, med hver fire toværelses lejligheder. Lejlighederne er indrettet med gang, badeværelse, køkken, stue og soveværelse. Fra lejlighederne er der udgang til terrasse/have. Der findes desuden en bygning med fællesarealer, der er indrettet med et stort fælleslokale (stue) med køkken i hver ende samt personalefaciliteter mv. Fælleslokalerne er indrettet med sofaer, spiseborde. Der er gjort meget for at skabe en hyggelig stemning med blomster, lys, malerier og tv. Udendørs er der gjort meget for at skabe hyggelige omgivelser med borde, bænke og krukker med blomster. Ved rundgangen fortæller en medarbejder, at der om sommeren er meget liv foran fælleshuset. Fx socialt samvær, fælles grillarrangementer mv. Beboerne er meget tilfredse med deres nye fysiske rammer, de udtrykker, at det er bedre, end der hvor de kommer fra. Dog er det noget lydt mellem de nye lejligheder. Beboerne var inddraget i dele af byggeprocessen. Fx deltog en beboerrepræsentant i de indledende byggemøder. Beboerne oplever, at de havde en vis indflydelse i byggeprocessen. Fx var det beboernes ide, at fælleshuset skulle have to køkkener, samt opførslen af en sti til de omkringliggende forretninger. En beboer oplever, at det er rart, at de kan handle tæt på, i Super Best, hos bageren og i grill baren. Leder og personale oplever, at de fysiske rammer fungerer rigtig godt til målgruppen. Fx da der er muligheder for fællesskab og beboerne til hver en tid selv har mulighed for at til eller fravælge fællesskabet og trække sig til egen lejlighed. Personalet oplever dog også, at det fortsat fordrer en indsats for at få alle beboerne til at benytte mulighederne i de nye rammer. Fx oplever personalet, at beboerne, der tidligere boede på Bakkehjørnet benytter fælleshuset i langt højere grad end beboerne der tidligere boede på Møllestenen. Det er tilsynets, at de nye omgivelser og fysiske rammer på Infanteri vej er med til at skabe trygge rammer for beboerne. Tilsynet vurderer, at indretningen med egne lejligheder og fællesstue i forskellige bygninger fungerer udmærket og at de hyggelige omgivelser i fællesstuen er med til at understøtte socialt samvær her. BDO KR 6

8 3.5 Den pædagogiske, omsorgs- og plejemæssige praksis Rammer for arbejdet Indsatsen på det socialpsykiatriske område i Randers tager udgangspunkt i psykiatripolitikken der er udarbejdet på baggrund af byrådets vedtagelse af Vision Heraf fremgår byrådets overordnede visioner for området. Der findes desuden årlig aftalestyring for området med budget, mål og delmål for indsatsen. Der er udarbejdet en kvalitetsstandard, der beskriver ydelser og serviceniveau for de socialpsykiatriske botilbud i kommunen. Leder beskriver de strategiske målsætninger fx omkring Recovery metoden, viden om dobbeltdiagnoser mv. Støttecenter Infanterivej blev taget i brug 15. marts Beboere og personalet er sammensat fra de to tidligere botilbud Møllestenen og Bakkehjørnet. Leder har været tilknyttet stedet siden 1. juni Leder og personale oplyser, at sammensmeltningen af de to tidligere tilbud samt de organisatoriske ændringer og tiltrædelse af ny leder fortsat er væsentlige parametre i rammerne for arbejdet. I forhold til værdigrundlag bærer stedet præg af, at det er sammenlagt at to tidligere tilbud, men der foregår en god og konstruktiv proces i forhold til løbende at få defineret og implementeret nye fælles værdier. Leder oplyser, at de på et personalemøde dagen før tilsynet, har drøftet værdier og aftaler igen. Leder fortæller om sin egen rolle i forhold til at få medarbejderne inddraget i at drøfte mål, midler og metoder og at se det hele i et fremtidsperspektiv. Inden det seneste halvandet år inden sammenlægningen, har personalegruppen desuden arbejdet hen mod det fremtidige samarbejde og værdigrundlag. Dette er bl.a. sket gennem temadage omkring værdier, hvor man har truffet beslutninger undervejs om arbejdsgrundlaget. Et konsulentfirma har bistået processen. Tilsynet konstaterer, at der findes velbeskrevne overordnede rammer og værdier for arbejdet i Socialpsykiatrien. Tilsynet bemærker og understøtter, at der pågår en proces omkring rammerne for arbejdet. Herunder, at skabe fælles enighed og forståelse omkring målsætninger, metode etc. Det er tilsynets, at der ligger relevante overvejelser bag de tiltag, man fra ledelsens side har igangsat for at skabe fælles værdier og at personalet involverer sig på en konstruktiv og positiv måde med ønsket om at skabe mere fællesskab på Infanterivej. Tilsynet vurderer, at initiativerne omkring rammerne for indsatsen overfor beboerne, har medvirket til, at indflytningsproces og den første tid på stedet BDO KR 7

9 3.5.2 Belægning er foregået hensigtsmæssig og at der forholdsvis hurtigt er skabt en stabil drift på botilbuddet. Alle 15 lejligheder er beboede og der findes venteliste til de socialpsykiatriske bosteder. Ingen bemærkninger Pædagogisk metode/referenceramme Som en naturlig følge af sammenlægningen af de to tidligere bosteder opleves også den pædagogiske metode og referenceramme som forskellig og todelt. Leder oplyste, at der fremadrettet arbejdes mod en fælles definition af tilgang, målgruppen, målgruppens behov og pædagogiske metoder. Fx definition af, hvad selvstændiggørelse betyder i bostøttearbejdet. Herunder implementeringen af Recovery tankegangen. Leder har indtil nu valgt, at beboernes kontaktpersoner fra de tidligere bosteder er fortsat som beboernes kontaktpersoner. Leder overvejer, hvorvidt det skal ændres for at styrke den fælles tilgang. Gennem dialogen fremkom en mulighed med, at hver beboer kan tildeles to kontaktpersoner. En medarbejder fra hvert af de to tidligere bosteder. Modellen indebærer, at personalet får afsat tid til sparring omkring den enkelte beboers behov. Tiltaget vurderes, at kunne understøtte arbejdet med at skabe fælles tilgange og metoder i arbejdet. I forbindelse med den pædagogiske referenceramme fremkom medarbejderne med forskellige tilgange. For at få overblik over tilgangene, satte medarbejderne nogle ord på de forskellige tilgange over for tilsynet: Bakkehjørnet arbejdede på, at beboerne skulle udvikle deres sociale evner, her spiste man eksempelvis sammen. På Møllestenen lå der derimod en mere selvstændighedstanke bag arbejdet, hvor man arbejdede mere med beboerne individuelt fx i deres egne boliger. Der blev arbejdet ud fra at brugerne definerede, hvad de ville arbejde med, og hvad fokus skulle være. Mere individuel tilgang med styrkelse af den enkelte og ikke i fællesskabet. De to tilgange kan overordnet beskrives således: 1. Hvis man er social og kan klare sig i sociale sammenhænge, så kan man også klare sig selv. 2. Hvis man kan klare sig selv, så kan man herefter lære at klare sig i sociale sammenhænge. Tilsynet drøftede med medarbejderne, hvad en fælles tilgang kunne indeholde, og der var enighed om, at det overordnede mål er, at beboerne skal støt- BDO KR 8

10 tes til at kunne klare sig selv på flere punkter, og for dem, hvor det er relevant, kan de deltage i sociale aktiviteter og i fællesskabet. Personalegruppen vurderede endvidere Recovery tankegangen som en relevant tilgang. Det er tilsynet, at leder er opmærksom på de forskellige tilgange til bostøttearbejdet, som medarbejderne lægger til grund for deres arbejde. Der ligger en udfordring i at skabe samhørighed i en overordnet tilgang og i at få drøftet det menneskesyn, der ligger til grund for arbejdet. Tilsynet vurderer, at medarbejderne er interesserede i og motiverede for dette arbejde og påpeger vigtigheden af at skabe rum til drøftelserne. Tilsynet bemærker, at ideen omkring to kontaktpersoner for beboerne er en mulighed, der kan styrke samarbejdet omkring og implementeringen af fælles værdier, metoder etc Pædagogiske planer På baggurnd af Kommunens udarbejdede 141 handleplaner, som medarbejderne på Infanterivej bidrager med input til, arbejdes der med pædagogiske planer. Tidligere anvendte personalet KABOGA metoden i forhold til udarbejdelse af de pædagogiske planer; den var god til at skabe systematik omkring et mere målrettet arbejde, herunder at opstille og arbejde efter kort og langsigtede mål. Det oplyses at man nu er ved at overgå til modellen i bostedsystemet. Det kan være en udfordring for de medarbejdere, der ikke er vant til at arbejde med bostedsystemet, og leder efterspørger en mere kvalificeret og grundig introduktion til personalet, primært i forhold til den tekniske del. Medarbejderne oplyser, at en sekretær fremover vil komme en dag om ugen, for at medarbejderne kan blive ordentligt oplært i bostedsystemet. Medarbejderne giver udtryk for at være motiverede i forhold til oplæring i bostedsystemet, og de oplever et godt samarbejde på tværs omkring den del. De anvender bostøtteskemaer i en overgangsperiode. En medarbejder fortæller, at de på Møllestenen også arbejdede med rehabiliteringsplaner, der er personalets egen plan og som ligger i forlængelse af den pædagogiske udviklingsplan. Rehabiliteringsplanen indeholder overordnede overvejelser om, hvordan de forholder sig, herunder metodisk. Medarbejderen nævner, at rehabiliteringsplanerne med fordel kunne indføres, når bostedssystemet er implementeret. Beboerne giver udtryk for, at de kender til deres egne pædagogiske planer. Og de mener at indholdet er relevant. En beboer mener dog ikke, at indholdet er helt relevant, hvilket bunder i, at beboeren ikke har en interesse i at have en plan i det hele taget. Dog understreger beboeren, at vedkommende har et godt samarbejde med medarbejderne. En beboer beskriver de opstillede mål, som meget hverdagsrelaterede at BDO KR 9

11 de ikke er for overordnede, og beboeren oplever, at det giver god mening. En anden beboer fortæller, at målene er små, og at vedkommende har været med til opstille målene. Beboeren oplever, at hun bliver mindet om sine mål, og at det er godt nok. En anden beboer siger i en humoristisk tone, at det er irriterende at have en kontaktperson og henviser til den løbende opfølgning på målene, men vedkommende mener, at det er rart at have én der følger op. Vedkommende beskriver, at det fungerer fint. Målene kan eksempelvis være, at man skal i bad en gang om ugen, og at der skal ryddes op. Kontaktpersonerne hjælper med at få gjort rent. En beboer fortæller, hvordan han forhandler med sin medarbejder om det ugentlige bad, som han ikke rigtig er interesseret i. Beboeren fortæller o g- så, hvordan kontaktpersonen kommer med andre løsninger i forhold til badsituationen. Ud fra lederens og medarbejdernes tilkendegivelser vurderer tilsynet, at der foregår et systematisk arbejde i forhold til implementering af bostedsystemet og herunder udarbejdelse af de pædagogiske planer for hver enkelt beboer. Arbejdes med Bostedssystemet fordrer et godt fokus på at opgradere medarbejdernes kompetencer i forhold til den tekniske del af bostedsystemet, således at en reel implementering kan opnås, men det er tilsynets, at der er taget hånd om den del. Tilsynet vurderer, at beboerne både inddrages i udarbejdelse af målene i handleplanen, samt at beboerne oplever målarbejdet som konstruktivt og givende i samarbejdet med deres kontaktpersoner Hverdag og aktiviteter En del beboere benytter dagtilbud, men flere af disse er imidlertid holdt op i dagtilbuddet, da de manglede udfordringer, oplyses det. Medarbejderne giver udtryk for, at de har snakket meget med beboerne om, hvad de så kunne deltage i. Men det kan være svært at finde alternative aktiviteter og tilbud, der kan tilpasses målgruppen og deres behov. Jobkonsulenterne kan ikke finde jobs/aktiviteter, der matcher beboernes behov de aktiviteter, der er, er på for lavt niveau. Det er en udfordring for medarbejderne. Medarbejderne viser en stor kreativitet i forhold til at finde aktiviteter, herunder at oprette en form for pedelstilling på Infanterivej til en beboer. Et andet eksempel er en beboer med ønske om et chaufførjob. Vedkommende beboer har prøvet en del forskellige jobs, men først nu, hvor en ny jobkonsulent, der laver opsøgende arbejde hos firmaerne i området, er kommet til, har de fundet et job hos en gartner, der har brug for en chauffør. Medarbejderne beskriver det som en succeshistorie. Medarbejderne efterspørger i høj grad skånejob og en indsigt i beboernes helt specielle kompetencer. De beboere, der er på Infanterivej hele dagen, kommer ud af huset i forbindel- BDO KR 10

12 se med eksempelvis besøg hos eksmand og /eller børn, besøg hos læge, tandlæge de tager af sted i biografen, ud at handle, i Randers Storcenter, i Jysk ligesom dagene også bruges til opøvning af forskellige færdigheder som fx bustræning. Det er forskelligt hvor meget de enkelte beboere bruger fællesstuen, men en typisk aften sidder der 5-7 beboere i fællesstuen. I forhold til én beboer, ønsker både medbeboere, pårørende og personale, at vedkommende kommer mere i fælleshuset. Men beboeren er mere optaget af, at spille computer om aftenen. Beboeren får også venner på besøg ude fra, hvor de spiller backgammon og computer. I den forbindelse spiser de også sammen. Beboeren fortæller, at det med at have gæster på besøg, er noget, der kan lade sig gøre i de nye omgivelser. Dog er beboeren i fælleshuset om fredagen, hvor de alle ser Vild med Dans sammen. En anden beboer beskriver, at vedkommende læser meget, og at tiden går med det. Beboeren har også købt en computer. De interviewede beboere er ikke i dagtilbud, men er tilfredse med det. På Infanterivej er der 16 lejligheder den sidste ledige lejlighed skal på sigt indrettes til andet end beboelse. Formålet er endnu ikke fastlagt, dog står der lige nu motionsudstyr i lejligheden. Det er tilsynets, at medarbejderne gør en stor indsat for at igangsætte aktiviteter, der er tilpasset den enkelte beboers behov. Det er en stor udfordring, at der ikke findes tilstrækkelige aktivitetstilbud/skånejobs, der er tilpasset de evner og kompetencer, der findes hos målgruppen på Infanterivej. er, at de manglende jobmuligheder kan virke begrænsende for beboernes udviklingsmuligheder og livskvalitet. Beboerne er godt tilfreds med deres hverdag og de aktiviteter, der tilbydes Medindflydelse og kommunikation Der er brugerråd, og leder tilkendegiver, at der er flest fra det tidligere Bakkehjørnet, der deltager. Leder overvejer, hvordan Møllestenens beboere kan deltage trods en manglende kultur for deltagelse og trods et andet funktionsniveau. Medarbejderne giver udtryk for, at beboerne indgår i beskrivelsen af deres livshistorie og at de generelt er involveret i forhold til den bostøtteindsats, der løbende foregår. Beboerne inddrages i høj grad i udarbejdelsen af bostøtteskemaerne, og der skrives alene ting i skemaer, der er aftalt med beboerne. En beboer fortæller, at det er godt, at medarbejderne presser ham lidt ind imellem, men at det foregår på en ordentlig måde. Beboeren udtrykker, at det jo i sidste ende er ham selv, der bestemmer. I forhold til indflydelse på mere generelle emner, fortæller medarbejderne, at BDO KR 11

13 udgangspunktet ofte er, at personalet udstikker nogle rammer, med henvisning til eksempelvis de ressourcer, der kan stilles til rådighed, og her inden for kan beboerne så udfylde og medgive deres ønsker til indhold. Alle måltider og hyggeaftener foregår i fælleshuset, og det er også her, at beboerne kan komme med deres ønsker, og så tager de det efterfølgende op på beboermøderne. Beboermøderne afholdes en gang om måneden, og det drøftes på tilsynet, at man kunne afholde det oftere. Personalet medgiver, at det er op til beboerne, hvis det skal afholdes oftere. Ud fra beboernes mange konkrete eksempler og medarbejderes og leders beskrivelser vurderer tilsynet, at der både formelt og uformelt foregår god inddragelse af beboerne. Inddragelsen vedrører både den formelle del på beboermøder og en mere uformel inddragelse i dagligdagen i samarbejdet mellem beboer og kontaktperson. Tilsynet bemærker, at man på Infanterievej med fordel kan overveje nye måder at inddrage på. Der kunne gøres en indsats for at inddrage alle beboere, og ikke kun de beboere fra Møllestenen, der er vant til beboermødelignende måltider. En mulighed er desuden at arbejde med mere fleksible rammer for inddragelse med det formål at iværksætte mere impulsivt opståede tiltag. En måde kunne være, at have en opslagstavle med forslag til aktiviteter og ture, hvor beboerne er ansvarlige for at holde sig orienterede og medarbejderne kunne her lave deltagerlister, når der spontant opstår ideer til ture, eksempelvis i weekenderne. Opslagstavlen kunne kombineres med, at medarbejderne, når der er ressourcer til det, opsøger beboerne og spørger om de vil med på tur Sundhed, kost og motion Det er lederens overordnede tilbagemelding, at der ikke er faste systemer for kost og motion. Denne udmelding understreges af medarbejdernes tilbagemelding, da de ikke er helt enige om tilgangen til den sunde kost en medarbejder udtrykker, at der ikke findes overordnede planer for sund kost en anden siger, at menuen laves ud fra sund fornuft. Beboerne er hver 14. dag med til at lave kostplanen, og de har nogle drøftelser omkring, hvor ofte de skal skrælle kartofler. Generelt oplever beboerne, at det foregår på en god og inddragende måde og at det er meget bedre end at leve af grillmad. I indsatsen i forhold til den enkelte beboer sker der løbende en drøftelse om det sunde liv, herunder sund og usund kost. Medarbejderne yder en motiverende indsats, sammen med den praktiserende læge, over for de beboere, der er meget overvægtige. Gåture er den form for motion, der bliver udøvet på Infanterivej, og både leder og medarbejdere medgiver, at indsatsen i forhold til motion kunne sættes mere i system. De er blevet foræret motionsudstyr, og de overvejer at begyn- BDO KR 12

14 de at bruge det. Enkelte beboere bruger det. En pårørende udtrykker sin bekymring for, hvorvidt de i fremtiden kan opretholde de fælles måltider, nu hvor der ikke længere betales et fast beløb til kost om måneden, men hvor beboerne skal betale for hvert enkelt måltid. Der er forskellige holdninger til den nye ordning to beboere mener, at det var bedre som det var før, hvor man betalte et overordnet beløb. En anden beboer mener, at det er mere reelt nu, hvor de betaler for de måltider, de deltager i. Det drøftes, hvorvidt ordningen har fordele og ulemper og her står den fælles kasse i kontrast til den enkelte beboers frihed til at vælge, hvad de vil betale for. Der er nu lavet et system, hvor konktaktpersonerne hjælper beboerne med at lægge penge til side til kost. Det er tilsynets, at medarbejderne gør en god indsats i forhold til den enkelte beboers sundhed, men at en overordnet kostpolitik kunne skabe et fokus på sundhed og motion generelt og dermed intensivere indsatsen Tryghed og trivsel I forhold til kostpolitikken er det væsentligt at både medarbejdere, beboere og pårørende høres og inddrages i formuleringen. Ud fra et mål om at skabe størst mulig tryghed for beboerne i sammenlægningsperioden har leder og medarbejdere i samarbejde aftalt, at beboerne i en overgangsperiode beholder de kontaktpersoner, de havde på de tidligere bosteder. Det er medarbejdernes, at denne beslutning har virket efter hensigten, og medarbejderne oplever, at beboerne trods sammenlægning oplever en generel tryghed. Beboerne begynder at have samspil på tværs af de tidligere bosteder og udviser også en begyndende empati for hinanden, hvilket medarbejderne oplever som et sundt signal på, at de nu er ved at falde godt til. Medarbejderne fortæller, at stedet er præget af behagelige relationer og at de anvender humor, og at de ved, hvornår de kan bruge det. Beboerne giver udtryk for, at de er trygge i de nye omgivelser, og at dette gælder for samtlige beboere. Dog udtrykker de bekymring for i en humoristisk tone at de selv skal skovle sne til vinter. En pårørende giver udtryk for, at der var mere nærhed på det tidligere sted, men den pårørende har tillid til, at der også på Infanterivej kan skabes den samme tryghed. Det er tilsynets, at medarbejderne på Infanterivej i kraft af deres empatiske og omsorgsfulde tilgang har været med til at gøre indflytningen på Infanterivej så skånsom som mulig, og at de i høj grad er med til at sikre, at beboerne føler sig trygge. Det er tilsynets indtryk, at medarbejdernes åbenhed over for at skabe fællesskab og sammenhold smitter af på beboerne, der med BDO KR 13

15 3.5.9 Seksualitet tiden vil kunne profitere af deres nye samboer. Medarbejderne medgiver, at beboernes seksualitet fylder meget for enkelte af dem, men medarbejderne snakker med de enkelte beboere om det når det relevant, og løser det på den måde. Der er meget mandehørm i fællesstuen, men det opleves ikke som problematisk, da medarbejderne er opmærksomme på hele tiden at være grænsesættende over for det. Seksualitet drøftes løbende i personalegruppen, herunder når elever/praktikanter tager problemstillingen op. Medarbejderne er opmærksomme på problemstillingen og inddrager det blandt andet i vejledningen af elever. De har herud over en politik omkring påklædning eksempelvis at man ikke må gå for udfordrende påklædt. Tilsynet vurderer, at det vidner om en stor tryghed blandt beboerne, at de henvender sig til medarbejderne omkring deres seksualitet. Medarbejderne udviser en løbede opmærksomhed i forhold til seksualitet, herunder i vejledningen til elever Sprogbrug og omgangsformer Leder fortæller, at der er en god tone på stedet, og han vurderer, at medarbejderne er rare og imødekommende. Mellem beboerne har sammenlægningen ikke voldt de store problemer, dog har der været udfordringer i forhold til en beboer og det at drikke alkohol på fællesarealerne. Der er taget hånd om den problemstilling. Beboerne understøtter denne beskrivelse og fortæller, at de ind imellem tager en verbal slåskamp, som altid ender i fred og fordragelighed. Endvidere bruger de meget humor i deres omgang med personalet. Tilsynet observerer, at der er en meget god og behagelig stemning på stedet, og at humor anvendes i høj grad. Disse observationer understøtter både medarbejderes, leders og beboeres beskrivelser af stedets omgangsformer Medicinhåndtering Leder oplyser, at medicinhåndtering foregår efter forskrifterne. Randers Kommune har meldt ud, at det er SOSU assistenter, der skal dosere og udlevere medicin. I tilfælde, hvor det i hverdagen kan være en udfordring at udmønte den udmelding, kan man på Infanterivej hente en sygeplejerske på ældrecentret eller få den praktiserende læge til at dosere. Betydningen af denne udmelding mindskes, når Infanterivej overgår til Socialog arbejdsmarkedsforvaltningen, men leder efterspørger en dialog omkring medicinhåndtering og udmøntning i praksis, når tilbuddene overgår til en anden forvaltning. BDO KR 14

16 Tilsynet vurderer, at man på Infanterivej håndterer medicin på forsvarlig vis Magtanvendelse og konflikthåndtering De har ikke haft nogen magtanvendelser på Infanterivej, men medarbejderne har kendskab til reglerne omkring magtanvendelse. Der er lige udarbejdet ambulancebreve, og ellers oplyser leder, at de læner sig op ad Randers Kommunes politikker på området, men at de skal arbejde med at implementere dem. De har på nuværende tidspunkt ikke en procedure for intern opfølgning på de konfliktsituationer, der kan opstå. Det drøftes med leder, at der kan ligge en faglig udvikling og en sikkerhed i at samle viden og læring op fra disse situationer, således at andre medarbejdere kan lære af det og derved mindske antallet af kritiske situationer. Det er medarbejdernes oplevelse, at de er gode til at løser konflikter i beboergruppen, inden de vokser sig store. En enkelt beboer kan have tendens til at udvise stort temperament, men i forhold til denne beboer har de udarbejdet faste aftaler om, hvordan medarbejderne skal handle i de kritiske situationer. De har fået supervision omkring denne beboer, og der er afholdt møder med en psykiatrisk sygeplejerske, hvor kontaktpersonen og beboeren deltog, og her blev der lavet aftaler. Disse aftaler blev herefter fremlagt på personalemødet, så alle er informerede. De andre medarbejdere oplever, at denne proces fungerer godt. På baggrund af leders og medarbejderes udsagn vurderer tilsynet, at der er styr på de formelle rammer omkring magtanvendelse, og at der generelt ikke foregår magtanvendelser på stedet Pårørende Tilsynet foreslår, at leder tager initiativ til opsamling af viden omkring kritiske og konfliktfyldte situationer. På den måde vil medarbejderne skabe vidensdeling omkring metoder til konflikthåndtering samt have grundlag for fælles drøftelse af metoder og indsats på området. Både medarbejdere, leder og de pårørende giver udtryk for, at der foregår et godt samarbejde mellem stedet og de pårørende. Medarbejderne beskriver, at der ikke er lige meget samarbejde med alle pårørende, men at de er åbne over for de pårørende, der gerne vil inddrages meget. De pårørende er meget tilfredse med samarbejdet og fortæller, at deres beboer tidligere boede på et kollegium, men her på Infanterivej er det som om beboeren har fået en ny familie. De føler sig meget godt taget imod, hver gang de kommer, og oplever også stor imødekommenhed fra de andre beboe- BDO KR 15

17 re. De føler sig velkomne, og de oplever, at det er et hyggeligt sted. De har indtryk af, at deres pårørende beboer trives, selvom det er en udfordring i de nye rammer. En pårørende fortæller, at han har hængt gardiner op hos nogle af beboerne, og at de i den sammenhæng snakkede om, at de savner Bakkehjørnet. Men indstillingen er, at der med tiden bliver det også godt på Infanterivej, og at de bare skal fylde oplevelser og liv i de nye lejligheder her. Leder problematiserer emnet omkring samtykke, og giver eksempler på tilfælde, hvor medarbejdere har inddraget de pårørende omkring en beboers problemstilling, uden af beboeren var informeret om det. De fik i den forbindelse en drøftelse omkring inddragelse af beboerne, når deres situation drøftes. Både medarbejdere og pårørende giver udtryk for at opleve et godt samarbejde. observationer omkring en god stemning under interviewet, hvor både beboere, pårørende og medarbejdere deltog, understøtter denne positive oplevelse. I forbindelse med pårørendesamarbejde finder tilsynet det væsentligt at påpege vigtigheden af at erindre at indhente samtykke, når pårørende inddrages i beboernes problemstillinger. Det er væsentligt at tage de etiske drøftelser med medarbejderne omkring samtykke, og tilsynet foreslår, at emnet kunne tages op på personalemøde for at skabe en fælles kultur omkring inddragelse og samtykke. 3.6 Særligt fokusområde Fokusområde: Brugertilfredshed Beboerne udtrykker stor tilfredshed med den hjælp, de modtager. En beboer siger, at vedkommende ikke kan undvære medarbejderne. Beboerne beskriver, at de får hjælp til alt, hvad de har brug for, og at det sker på en god måde. Det drøftes, at beboere og medarbejdere fra de tidligere bosteder kender hinanden bedst, men en beboer fortæller, at han er begyndt at bruge medarbejderne fra det andet sted, og at det fungerer fint. De forudser, at de med tiden vil opleve den gamle opdeling mindre og mindre. En beboer giver eksempler på, hvordan vedkommendes kontaktperson motiverer ham til at deltage i fælleshuset, og at det fungerer på en ordentlig måde, selvom de ikke altid er enige. Det er tilsynets, at beboerne modtager den støtte, de har behov for og at det foregår på en omsorgsfuld og individuelt tilpasset måde. BDO KR 16

18 3.7 Organisatoriske og personalemæssige forhold Personalesituation, kontinuitet og stabilitet Der er ni ansatte og en elev. De ansattes faglige baggrund er sammensat af: SOSU assistenter, elev, sygeplejerske, sygehjælper, plejere og socialpædagog. De har supervision en gang om måneden. Leder oplyser at få sygefraværsprocenten opgivet på LMU møder, og at han ikke har den andre steder fra. Leder oplyser at der ikke er tale om et problematisk sygefravær; så snart der er sygefravær, findes der en fast procedure, som leder følger, så der bliver fulgt op på den enkelte medarbejder. Det er tilsynets, at sygefravær håndteres på en god måde. Dog kunne en lettere tilgængelighed for leder i forhold til sygefraværsprocenten bevirke, at denne kunne anvendes konstruktivt i forbindelse med evt. behov for at nedsætte sygefraværet Eksternt samarbejde Det eksterne samarbejde fungerer generelt godt. Der samarbejdes blandt andet med sagsbehandlere, læger og lokalpsykiatri. Der samarbejdes også med jobkonsulenter, og en beboer skal starte i fleksjob. Samarbejdet omkring denne løsning har fungeret fint. Det er tilsynets, at det eksterne samarbejde fungerer godt Internt samarbejde og kommunikation Medarbejderne oplever, at de stadig er ved at lande, og at der hele tiden er nogle overordnede og nye rammer, de skal tage stilling til. Af eksempler herpå nævner medarbejderne følgende udfordringer: De skal lære Bostedssystemet at kende, Det har en udfordring at lægge to forskellige personalegrupper sammen; der skal skabe nye relationer, både til kolleger og til nye beboere, samt at lave motivationsarbejde med beboerne i forhold til at kunne lide det nye sted og det fortsætter, selvom de nu er flyttet ind. Praktiske opgaver i forbindelse med flytningen har krævet en del ressourcer. Sammenlægningsprocessen blev igangsat et år inden selve sammenlægningen, og processen er stadig i gang. Medarbejderne beskriver værdiarbejdet i meget positive vendinger, det er en god prioritering til trods for at tiden nødvendigvis må gå fra det direkte arbejde med beboerne. Alle har fået ny leder, hvilket også kan være en udfordring, som man skal forholde sig til. Ny organisation, nye arbejdsprocesser, kendskab til nye politikker, kendskab til nye kvalitetsstandarder, arbejds- og sikkerhedsmiljø. Desuden skal de forholde sig til de kommende besparelser. Trods omvæltninger og udfordringer er personalegruppen fortsat ved godt mod og har tillid til at de får skabt et rigtig godt tilbud til målgruppen. De har løst udfordringerne ved at have fokus på beboerne og beboernes behov og ved stadig at have det samme fokus, som der var på de tidligere steder. BDO KR 17

19 Leder fortæller, at der ligger en række udfordringer i forhold til at sammenlægge to bosteder, men leder har fokus på at skabe fælles struktur, således at de på Infanterivej får en ny møde- og ledelsesstruktur, der tager det bedste med fra de to tidligere bosteder. Medarbejderne beskriver, at de har været med i et langt forløb op til sammenlægningen, hvor der er skabt fælles værdier. En medarbejder viser en kontrakt med værdier og samarbejdsaftaler, som der kan måles på. Løbende scores værdierne på en smiley skala, og der vurderes både på medarbejdernes enighed omkring vigtigheden af en værdi samt på scoren hvor gode er de til at leve op til den enkelte værdi. Medarbejderne fortæller begejstret om, hvordan drøftelserne omkring værdierne i høj grad er med til at skabe et fællesskab og et godt fundament for det interne samarbejde. De kommunikerer godt både om værdier og konkrete beboere og deres problemstillinger. Det opleves derfor som et tilbageskridt, at deres leder først kom ind i processen, da de var godt i gang. Medarbejderne har i forskellige sammenhænge oplevet, at der er udfordringer i forhold til lydhørhed fra leders side i forhold til de værdier, der er defineret, men de er i dialog omkring denne problemstilling. Det opleves, at lederens ejerskab kunne forbedres, men medarbejderne er opmærksomme på, at det også er en udfordring for lederen at komme ind midt i processen. Tilsynet oplever, at der foregår et frugtbart internt samarbejde mellem medarbejdere fra de to tidligere bosteder. Medarbejderne vil fortsat kunne udvikle dette samarbejde og det fælles værdiarbejde fungerer fint som platform herfor. Det er dog væsentligt, at der er fokus på inddragelse af lederen i dette arbejde, for at der kan skabes ensartethed og fælles værdier, som alle har ejerskab til i det fremtidige arbejde Arbejdsmiljø og sikkerhedsforhold Der findes en SR på Infanterivej, og de følger de overordnede sikkerhedspolitikker fra Randers Kommune. Desuden har de et fælles sted, hvor de registrerer, hvis de har oplevet grænseoverskridende adfærd fra en beboers side, herunder eksempelvis også ubehagelige telefonsamtaler, trusler eller i det hele taget situationer, der har været oppe i det røde felt. I forhold til sikkerhedsforhold kan det ligeledes nævnes, at stedet har lavet beskrivelser af, hvorledes en aggressiv beboer skal tackles se afsnit Magtanvendelse og konflikthåndtering. Vedrørende brand og evakuering er der planlagt øvelser, der snart skal foregå. Overalt hænger der plancher med instrukser, og medarbejderne medgiver, at de aldrig har været ansat et sted, hvor der var så meget tjek på sikkerhed. I forhold til det interne arbejdsmiljø udtrykker medarbejderne, at det fungerer fint, og at medarbejderne fra de tidligere bosteder er ved at lære hinanden bedre at kende og samarbejder godt på tværs omkring mange opgaver. Arbejdet med at drøfte fælles værdier opleves også som en positiv opgave. Det er tilsynets, at medarbejderne er godt på vej til at skabe et solidt BDO KR 18

20 fælles fundament for det bostøttearbejde, der foregår på Infanterivej og at deres arbejdsmiljø er med til at understøtte denne udvikling. Der er styr på de formelle sikkerhedsforhold Kompetenceudvikling og kvalitetssikring Det er besluttet at 25 % af medarbejderne, der i Randers Kommune arbejder inden for socialpsykiatrien skal uddannes inden for dobbeltdiagnoser. Der er lige en medarbejder fra Infanterivej, der er startet på denne uddannelse. Der foregår faglig sparring på personalemøder og med en sygeplejerske fra distriktspsykiatrien. Medarbejderne har desuden rum til drøftelserne på personalemøderne. De har faglig sparring hos en sygeplejerske vedrørende de sygeplejefaglige emner, og har ekstern supervision en gang om måneden. Tilsynet vurderer, at der set i lyset af den sammenlægningsproces, som har foregået på Infanterivej foregår tilstrækkelig kompetenceudvikling af medarbejderne. Det er væsentligt, at der fokuseres på at få ensrettet de interne procedurer og tilgange, herunder at skabe fælles forståelse for værdigrundlaget, inden der tages initiativ til mere udadrettede kompetenceudviklings tiltag Sammenhæng mellem kompetencer og behov Både leder og medarbejdere giver udtryk for, at der er et match mellem kompetencer og behov. Leder ser frem til at arbejde med Recovery, men efterspørger ressourcer til at uddanne og implementere det på Infanterivej. Det er tilsynets, at der er sammenhæng mellem medarbejdernes kompetencer og beboernes behov for støtte. 4 Metode BDO KR s tilsyn anvender en udviklingsorienteret og dialogbaseret tilgang, der samtidig med at tilsynet, jf. Retssikkerhedslovens 16, skal udøve kontrol med, om tilbuddet følger lovgivningen, danner rammen for tilsynet. Dette indebærer interview, dialog og observ a- tion, som sammen med uddybninger på forskellige områder og punkter, giver et samlet billede af stedet. Tilsynet anvender endvidere en anerkendende tilgang, hvilket bl.a. handler om at se og spørge til det, der virker, for at kunne identificere stedets ressourcer, sty r- ker og gode erfaringer. Rapporten har været fremsendt forstander med henblik på rette l- ser af faktuelle fejl. 4.1 tilrettelæggelse Overordnet har organiseringen af tilsynsbesøget set ud som følger: BDO KR 19

21 Rundvisning, hvor tilsynet ofte har haft mulighed for at tale med beboere/medarbejdere undervejs, og/eller at observere det sociale liv Dialog med Ledelsen /ledelse Dialog med medarbejdere Dialog med beboere Evt. dialog med pårørende, hvor dette er planlagt af tilbuddet 4.2 Overordnet materiale som har indgået i tilsynet Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO KR indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra Tilbudsportalen og tilbuddets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. 4.3 varsling Leder af tilbuddet er orienteret om tilsynsbesøget ca. fem uger før gennemførelse. Endvidere har BDO KR haft telefonisk dialog med leder inden tilsynet, hvor programmet er blevet drøftet og endelig fastlagt således, at dagens møder er tilpasset hverdagen og aktivit e- terne på tilbuddet. 4.4 Definitioner Bemærkninger Bemærkninger gives, hvor tilsynet finder anledning til at fremhæve bestemte forhold. Det kan være forhold, som er i udvikling eller som tilbuddet og kommunen skal være opmærksomme på i tiden frem til det næste tilsyn. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter. Anbefalinger Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres og som tilbuddet derfor bør arbejde med. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen, fx ved at tage stilling til hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Såfremt der ikke handles på anbefalingen forventes det, at tilbuddet har taget stilling til, hvorfor anbef a- lingen ikke er fulgt. Pålæg Pålæg gives, hvor der er alvorlige forhold, som af en given grund fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. Her forventes det, at det pågældende tilbud indenfor fire uger fremsender en redegørelse til kommunen om, hvordan de har taget hånd om problemet. BDO KR 20