Tilsynsrapport. Randers Kommune Støttecenter Sjællandsgade

Transkript

1 Tilsynsrapport Randers Kommune Støttecenter Sjællandsgade Anmeldt tilsyn November 2010

2 Indhold 1 FORMÅL MED TILSYNET TILSYNETS VURDERING TILSYNETS BEMÆRKNINGER OG ANBEFALINGER DATAGRUNDLAG OPLYSNINGER OM TILSYNET OPLYSNINGER OM TILBUDDET OPFØLGNING FYSISKE RAMMER OG RUNDVISNING DEN PÆDAGOGISKE, OMSORGS- OG PLEJEMÆSSIGE PRAKSIS SÆRLIGT FOKUSOMRÅDE ORGANISATORISKE OG PERSONALEMÆSSIGE FORHOLD METODE TILSYNETS TILRETTELÆGGELSE OVERORDNET MATERIALE SOM HAR INDGÅET I TILSYNET TILSYNETS VARSLING DEFINITIONER BDO KR 1

3 1 Formål med tilsynet I henhold til Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 16 er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres fra hvert enkelt tilbud. Formålet med tilsynet er: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, tilbuddets beskrevne pædagogik og praksis. BDO KR s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de organisatoriske, personalemæssige og pædagogiske forhold på de enkelte tilbud. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere/brugere/borgere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til såvel det observerede som personalets og beboere/brugeres heraf indgår ligeledes i tilsynet. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med Randers Kommune ikke i BDO KR s tilsyn. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på institutionen til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelses forventninger. BDO KR 2

4 2 Det overordnede indtryk af Støttecenter Sjællandsgade er, at beboerne er tilfredse med at bo på stedet, og at de modtager en god støtte og omsorg fra en dygtig personalegruppe. De fysiske rammer giver beboerne gode muligheder for både at være alene i deres egne lejligheder og for at deltage i fællesskabet i fælleslokalerne, når de har lyst til det. Både beboere og medarbejdere beskriver, at der er en god omgangstone på stedet, og at alle er gode til at tage sig af hinanden. Beboerne er generelt trygge, dog kan et fokus på også at skabe tryghed om natten sikre, at især nye beboere føler sig trygge hele døgnet rundt. Indsatsen over for den enkelte beboer sker blandt andet ud fra de mål, der opstilles i den enkelte beboers bostøtteskema. Både beboere og medarbejdere oplever Bostedsystemet som et godt redskab til at skabe overblik og fokusere indsatsen. Beboerne inddrages i udarbejdelse af planerne og oplever, at støtten tilpasses deres dagsform. Nogle beboere deltager i aktiviteter uden for Sjællandsgade, imens andre har deres dagligdag på stedet. Beboerne efterspørger flere aktiviteter på stedet, eksempelvis spilleaftener og flere små ture ud af huset. Beboerne inddrages på brugermøder, og medarbejderne understøtter på en god måde de beboere, der har svært ved at komme til orde. Beboerne oplever, at de har indflydelse på deres egen hverdag, både i forhold til aktiviteter og til den bostøtteydelse, de modtager. Beboerne er selv med til at bestemme menuen og lave maden på Sjællandsgade som en del af deres daglige opgaver. Tilsynet anbefaler, at man på stedet drøfter, hvordan en mere sund linje, herunder motionstiltag, kan iværksættes. Det er tilsynets at der er sket relevante tiltag for at forbedre det interne samarbejde på Sjællandsgade, idet medarbejderne giver eksempler på, at det interne samarbejde har haft negative konsekvenser for en beboer. Herunder er der iværksat et supervisionsforløb, som forekommer tilsynet at være vigtigt og relevant på linje med at der herefter skal arbejdes et værdiarbejde, således at personalegruppen på sigt kan arbejde sig frem mod et fælles værdigrundlag for deres indsats. Tilsynet konstaterer, at det psykiske arbejdsmiljø har været påvirket af udfordringerne omkring det interne samarbejde. Det er tilsynets, at der er gode muligheder for kompetenceudvikling for medarbejderne, når der er behov for det, og at der er en relevant sammensætning af medarbejderkompetencer på Sjællandsgade. Det er tilsynets, at supervisionsforløbet kan være med til at skabe dynamik og bedre udnyttelse af de forskellige kompetencer. Det er tilsynets, at samarbejdet med de pårørende fungerer tilfredsstillende og at samtykke og beboernes inddragelse håndteres tilfredsstillende. Også medicinhåndtering foregår tilfredsstillende. BDO KR 3

5 2.1 bemærkninger og anbefalinger 1 Bemærkninger 1. Det bemærkes, at der er igangsat et fælles supervisionsforløb, hvilket tilsynet vurderer som relevant. Det er væsentligt, at leder fokuserer på at følge op på forløbet, således at de gode intentioner og tanker skaber grobund for udvikling af samarbejdet i personalegruppen. Anbefalinger 1. Det anbefales, at medarbejderne i samarbejde med beboerne tager initiativ til flere aktiviteter i huset fx spilleaftener og små ture ud af huset, eksempelvis biograf og cafeture. 2. Tilsynet anbefaler, at det drøftes, hvordan der kan skabes trygge rammer om natten, fx muligheden for at nye beboere kan få en støtteperson blandt de andre beboere. 3. Tilsynet anbefaler, at procedurer for indflytning af ny beboer drøftes med fokus på at tilbyde en god opstart, hvor indføring i vaner og rutiner skal være med til at skabe tryghed og trivsel fra starten. 4. Det anbefales, at skabe en fælles holdning og linje i forhold til sundhed, herunder at kost og motion drøftes. Det kan anbefales at udarbejde en kost og motionspolitik med dertilhørende initiativer. 5. Det anbefales, at der udarbejdes retningslinjer i forhold til konflikthåndtering, herunder drøftelse af, hvornår der skal gribes ind, og hvordan konfliktsituationer skal håndteres i selve situationen samt opfølgning, både i forhold til de involverede medarbejdere og i forhold til beboeren. 6. Tilsynet anbefaler, at det sikres, at beboerne informeres omkring procedurer i tilfælde af brand. 7. Tilsynet anbefaler, at der sker en forventningsafstemning mellem personale og leder omkring leders fysiske tilstedeværelse på botilbuddet. Pålæg Ingen. 3 Datagrundlag 3.1 Oplysninger om tilsynet Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Mandag den 1. november 2010 kl og onsdag den 10. november kl Definition af begreberne findes i afsnit 4.4 BDO KR 4

6 11:30. Rundvisning Flere beboere viste rundt på fællearealer. Deltagere ved dialogmøder Leder To medarbejdere Fire beboere Tilsynsførende Bo Skou Nielsen (Socialrådgiver) og Iben Sahl Hansen (Konsulent, Cand. Scient. Pol.) 3.2 Oplysninger om tilbuddet Adresse Sjællandsgade 4, 8900 Randers Leder Helle Byrgesen Juridisk grundlag SEL 85. Antal pladser 12 pladser Målgruppe Voksne sindslidende med udpræget behov for støtte i hverdagen. Aktuelt findes beboere med lidelser som personlighedsforstyrrelser, paranoid/skizofreni, Aspergers, tourette. 3.3 Opfølgning Opfølgning fra sidste tilsyn Data Vedrørende anbefaling fra seneste tilsyn omkring temadage med fokus på kommunikation og samarbejde oplyste leder, at der har været afholdt en workshop omkring kommunikation og samarbejde i personalegruppen. Tilsynet vurderer, at leder og personale har ageret hensigtsmæssigt i forhold til tidligere anbefalinger Opfølgning fra andre tilsyn BDO KR 5

7 Data Ingen oplysninger omkring andre tilsyn. Ingen sgrundlag. 3.4 Fysiske rammer og rundvisning Fysiske rammer og observation Data Støttecenter Sjællandsgade er en selvstændig ejendom i fem etager. Ejendommen ligger blandt andre etageejendomme og tæt på centrum. I stueetagen er der fællesrum, der består af to stuer, et køkken, et vaskerum, et depotrum og toiletter. På tilsynsdagen blev der arrangeret fællesmorgenmad for at tage imod en ny medarbejder. Der er tre lejligheder på hver etage, og hver lejlighed er 66 kvm. Lejlighederne består af køkken og stue i ét, og fra stuen er der en skydedør til soveværelse, hvorfra der er adgang til stort badeværelse. Alle boligerne har altan, og udenfor huset er der to terrasser med grill og bålplads. Det er tilsynets, at de fysiske rammer fungerer rigtig godt til målgruppen. Fx idet rammerne giver beboerne gode muligheder for både at være alene i deres egne lejligheder og at deltage i fællesskabet i fælleslokalerne, når de har lyst til det. 3.5 Den pædagogiske, omsorgs og plejemæssige praksis Rammer for arbejdet Data Indsatsen på det socialpsykiatriske område i Randers tager udgangspunkt i psykiatripolitikken der er udarbejdet på baggrund af byrådets vedtagelse af Vision Heraf fremgår byrådets overordnede visioner for området. Der findes desuden årlig aftalestyring for området med budget, mål og delmål for indsatsen. Der foreligger en kvalitetsstandart, der beskriver ydelser og serviceniveau for de socialpsykiatriske botilbud i kommunen. Leder påpeger, at der er tale om standarter, der ikke er nyligt reviderede, men at der pågår et arbejde omkring en ny kvalitetsmodel for området. (Beskrives nærmere under temaet: Kompetenceudvikling og kvalitetssikring.) Leder oplyser, at personalets indsats bygger på kommunens og socialpsykiatriens værdigrundlag. På Sjællandsgade har de desuden uddybet værdierne til et arbejdsgrundlag, der består af: Give plads til at være sig selv og lære af egne erfaringer Være bevidst om omgangsformen hvor et positivt miljø er i højsædet BDO KR 6

8 Et hus og et miljø præget af en tryg og hjemlig atmosfære Et hus og et miljø præget af aktivitet med udgangspunkt i muligheder Leder oplever, at værdigrundlaget er godt indarbejdet i personalets indsats, og påpeger, at der er stort fokus på beboernes ret til egenbestemmelse og medindflydelse. Tilsynet konstaterer, at der findes velbeskrevne overordnede rammer og værdier for arbejdet i Socialpsykiatrien. Tilsynet vurderer, at leder og personale på Sjællandsgade har arbejdet konstruktivt med at omsætte værdigrundlaget og anvende det aktivt i deres daglige praksis Belægning Data Leder oplyste, at alle lejligheder er beboede. Tilsynet konstaterer, at der er stor efterspørgsel på ydelserne i socialpsykiatrien Pædagogisk metode/referenceramme Data Leder beskriver, at det er personalets vigtigste opgave at gøre sig undværlige, så beboerne kan klare sig selv. Leder oplyser, at indsatsen ikke sker ud fra en specifik metode eller teori, men primært ud fra de erfaringer personalet har med arbejdet omkring den enkelte beboer. Leder oplever dog, at personalet i vid udstrækning arbejder i forlængelse af Recovery tankegangen. Fx idet personalet grundlæggende arbejder ud fra, at beboerne selv er ansvarlige i forhold til eget liv og at støtten ydes ud fra beboernes egne præmisser. Medarbejderne beskriver, at de på baggrund af beboernes differentierede behov har en meget individuel tilgang til det pædagogiske arbejde med den enkelte. Samtidig lægger de vægt på at se mennesket frem for diagnosen. Medarbejderne beskriver, at beboerne, trods deres forskellige udfordringer, i varierende omfang alle har behov for grænsesætning, at personalet er konkret i tilgangen, og at der er struktur i hverdagen. Medarbejderne redegør for de problematikker, der opstår i forhold til de forskellige beboere og giver flere eksempler på hvordan de som personale arbejder med det. En medarbejder udtrykker, at det kan være svært ind imellem at skulle gå over sine egne grænser for at hjælpe beboerne eksempelvis at skulle presse en beboer, der godt kan tage i skole til at tage af sted, selvom vedkommende selv giver højlydt udtryk for hverken at kunne eller ville. Men det er vigtigt at gøre det, oplever medarbejderne. De giver eksempler på, hvordan de støtter beboerne i at kunne selv og fortæller, at kontaktpersonerne bliver enige om hvilken strategi, de lægger over for hver enkelt beboer. Der er tale om motivationsarbejde og samtale ud fra kognitive principper. Tilsynet vurderer, at personalet har en praksis, hvor der findes en individuel BDO KR 7

9 tilgang overfor den enkelte beboer, på baggrund af behov og motivation for støtte. Tilsynet vurderer, at leder og personale drøfter mulige tilgange overfor den enkelte beboer på baggrund af en grundlæggende tilgang, der i nogen udstrækning ligger i forlængelse af Recovery modellen Pædagogiske planer Data Personalet oplyser, at de udarbejder 141 handleplaner sammen med sagsbehandleren for hver beboer. Herudover laver de beboernes egne udviklingsplaner i Bostedsystemet (tidligere ud fra KABOGA modellen), samt konkrete bostøtteskemaer, der beskriver den støtte og hjælp personalet yder i hverdagen. Beboerne er med til at lave planen, og medarbejderne beskriver, hvordan beboerne deltager i de enkelte dele af planen, eksempelvis skriver nogle beboere deres egen livshistorie, imens andre sidder med og enkelte bare læser igennem, når medarbejderne har skrevet noget. En beboer skriver elementer til planen, som personalet derefter indarbejder i planen, og en anden beboer, der i flere år ikke har ønsket at deltage i udarbejdelse af planerne, har nu givet udtryk for, at vedkommende gerne vil deltage. Medarbejderne beskriver, at der er sat evalueringsdatoer på alle mål, både kort og langsigtede mål, som overholdes. Medarbejderne giver eksempler på, hvordan de i fællesskab reflekterer over og drøfter deres dokumentationsmetoder og arbejder kontinuerligt med at forbedre sig. Der arbejdes med, at sagsbehandlere skal have adgang til systemet. Beboerne har adgang til systemet. De har på Sjællandsgade en medarbejder, der har været med til at implementere Bostedsystemet i psykiatrien i Randers. Beboerne kender alle til 141 handleplanerne, dog virker det helt uoverskueligt for en ny beboer. Den generelle oplevelse er, at det er positivt, at der er nogen, der fokuserer på fremtiden, og at planen bruges til det. Det virker godt at få opstillet nogle mål, som så kan følges, og en beboer har fx et mål om at flytte i en lejlighed for sig selv. Det er et mål, der er meget langsigtet. Også beboerne oplever arbejdet med bostøtteplanen som konstruktivt, og medgiver, at det er med til at give struktur og få overblik. Beboerne fortæller, at de har indflydelse på indholdet i planen. Alle beboere har to kontaktpersoner, og en beboer fortæller, at hun er meget glad for, at de mødes to gange om ugen og taler sammen. En anden beboer fortæller, at vedkommende får hjælp til bostøtte og til at hente medicin. Beboerne laver faste aftaler med kontaktpersonerne, og det er også ofte BDO KR 8

10 kontaktpersonerne, der tager med på ture ud af huset. Beboerne vurderer, at det er godt at have to kontaktpersoner, da de ellers kunne komme til at vente længe på respons, hvis deres kontaktperson har ferie. En beboer fortæller, at det også er rigtig rart, hvis man er inde i en træls periode, for så er der altid en, der er inde i ens sag og forløb. Det er tilsynets, at medarbejderne anvender både handleplaner, Bostedsystemet og kontaktpersonordningen på en konstruktiv måde til at skabe fokus i tilgangen til den enkelte beboer, og at beboerne ligeledes oplever det som positivt, at der arbejdes ud fra specifikke mål Hverdag og aktiviteter Data Beboerne på Sjællandsgade deltager i forskellige aktiviteter ud af huset, afhængig af hvad de har behov for og hvad de kan magte. En beboer tager på industricenter, et værkstedslignende tilbud/beskyttet beskæftigelse, en anden er folkepensionist og arbejder hos Folkekirkens Nødhjælp. En tredje er frivillig i en genbrugsbutik to gange om ugen. Vedkommende ønsker at komme videre i en form for beskyttet beskæftigelse, men oplever det er vanskeligt at få jobcenteret til at yde en aktiv indsats. Beboeren er selv meget opsøgende i forhold til sin sagsbehandler. To beboere har ikke noget dagtilbud. Den ene beboer har selv fravalgt det, en anden kan ikke magte det, og medarbejderne oplever i forhold til den beboer, at der er gjort meget for at få vedkommende i dagtilbud. Beboerne giver alle udtryk for at være meget tilfredse med de tilbud og aktiviteter, de deltager i. I forhold til aktiviteter i huset, så er der fælles morgenmad om fredagen, og beboerne har opgaver hver dag. Eksempelvis rengøring i fællesarealerne, at dække bord, lave frokost, lave aftensmad, handle ind og gøre kassen op. Beboerne skriver sig på en seddel, om de vil spise med. Hver beboer har 5 6 (favorit) opskrifter, som de vælger imellem og laver. Beboerne giver udtryk for, at det fungerer fint med fællesopgaverne, og hvis det nogle dage kan virke uoverskueligt, så beder de om hjælp, og så hjælper medarbejderne med at få pligterne gjort i samarbejde med beboerne. Dog beskriver beboerne, at de har behov for at være mere fælles om nogle ting, og har bl.a. forsøgt at sætte gang i nogle kreative aktiviteter. Men det er ikke rigtig blevet til noget, og beboerne giver udtryk for, at det er meget forskelligt, hvilket behov de har for fællesskabet. Enkelte beboere efterspørger flere fællesaktiviteter eksempelvis spilleaftener, hvor de kunne spille dam, mølle, kort eller lave papirklip. Beboerne forestiller sig, at en spilleaften kunne være en aktivitet, der kunne samle beboerne. I forhold til ture ud af huset fortæller beboerne, at udlandsture ikke kan lade BDO KR 9

11 sig gøre, og de fortæller, at Bornholmsturen sidste sommer var meget dyr, men at det var en god tur. De har før i tiden sparet op, men det gør de ikke mere. En beboer efterspørger, at der er flere ture i hverdagen, men vedkommende forklarer selv, at det er dyrt, fordi de skal leje bus. Dog har beboerne mulighed for at komme på tur til markedsdag og til Tyskland sammen med Dagtilbuddet. Men beboerne kunne godt tænke sig nogle flere små arrangementer, fx biografture, bytur, cafetur og få kaffe og et stykke kage. De oplever, at det skal ske i samarbejde mellem personale og beboere. Det er tilsynets, at beboerne er tilfredse med den indsats der sker i forhold til beskæftigelse ud af huset. I forhold til aktiviteter i huset fremsætter beboerne ønske om, at der bliver arrangeret spilleaftener og flere små ture ud af huset. Det er tilsynets oplevelse, at disse tiltag skal igangsættes af personalet, og det anbefales derfor at medarbejderne er mere opmærksomme på at være igangsættere af de beskrevne aktiviteter Medindflydelse og kommunikation Data Leder oplyser, at der er et stort fokus på beboernes selvbestemmelsesret omkring eget liv og mulighederne for indflydelse i fællesskabet. Det betyder, at beboerne er selvbestemmende i forhold til private anliggender, og medbestemmende i forhold til fælles anliggender. Der afholdes brugermøder hver anden uge, og forinden mødet kan de skrive punkter på en dagsorden. Beboerne benytter muligheden for at drøfte forskellige problemstillinger, dog er det ofte de samme beboere, der deltager. Medarbejderne er opsøgende i forhold til at få alle beboere til at deltage, når der er punkter på dagsordenen, som er vigtige at høre for alle beboere. Personalet giver eksempler på, at de hjælper beboerne med at sætte grænser over for hinanden, da enkelte beboere ikke helt kan rumme hinanden til disse møder. Beboerne oplever selv, at de styrer, hvad der skal ske, og at det fungerer godt. En beboer efterlyser, at der bliver taget initiativ til mere fra personalets side, at de skal mødes til andet end måltiderne. Det vurderes, at der er et sundt miljø, hvor medarbejderne er med til at underbygge de gode drøftelser på brugermøderne, og at de kun blander sig, når der er behov for det. Endvidere inddrages beboerne på en individuelt tilpasset måde i arbejdet med deres udviklingsplaner, hvilket tilsynet vurderer meget positivt Sundhed, kost og motion Data Beboerne laver selv mad ud fra deres egne opskrifter. Det er generelt meget varieret, hvad der serveres. Enkelte vil meget gerne lave god gammeldags og til tider lidt fed mad, andre er bedre til at lave sundere mad. Medarbejderne medgiver, at de ikke alle er lige gode til at gennemføre den sunde tilgang, som man ellers er blevet enige om i personalegruppen. Medarbejderne henviser i den sammenhæng til, at det er beboernes eget hjem, og at de selv betaler for BDO KR 10

12 maden. På spørgsmålet om sammenhængen mellem sund kost og sindslidendes generelle tilstand medgiver de interviewede medarbejdere, at de ikke kender meget til det eller overvejer det, når menuen sammensættes. I de tilfælde, hvor det er åbenlyst nødvendigt, eksempelvis i forhold til underernærede beboere, er der kontakt til diætister. I forhold til motion beskriver medarbejderne, at der på et tidspunkt var gåture to gange om ugen, men sker ikke mere. En beboer svømmer fast en gang om ugen. En anden beboer løber hver aften, og en anden cykler 50 km om dagen. De andre bevæger sig ikke ret meget. Der findes ikke en fælles tilgang til beboernes sundhed på Sjællandsgade, overvejelserne indgår dog i deres arbejde som kontaktperson, hvor de støtter og er motiverende i forhold til den enkelte beboer. Beboere understøtter denne opfattelse og beskriver, at de godt kan lide god mad, at de ikke altid spiser så sundt, men beboerne mener, at personalet går op i, at det skal være sundt. Der er enighed i personalegruppen om, at der skal serveres sund kost, men der mangler handling fra medarbejdernes side i forhold til at gennemføre den sunde linje. Tilsynet anbefaler, at det drøftes i personalegruppen, hvad en fællesholdning til motion kan være, så der eventuelt kunne opstartes fælles gåture eller andre aktiviteter, hvor motion indgår. Samtidig kan det drøftes, hvad en sund linje i forhold til kost skal betyde på Sjællandsgade Tryghed og trivsel Data Leder og personalet oplever generelt, at beboerne er trygge og trives på botilbuddet. Medarbejderne beskriver, at de gode relationer betyder meget for det arbejde, de udfører, og at de nære relationer er med til at skabe tryghed hos beboerne. I forhold til kommunikation er beboerne med til at opsnappe, når andre beboere har det dårligt, og de er således meget opmærksomme over for hinanden. Beboerne understøtter denne oplevelse og fortæller, at de alle har det godt sammen, selv om alle kommer med forskellig baggrund. Beboerne oplever at der generelt er en god stemning, men at det kan være svært at komme ind i gruppen som ny beboer. Der er så mange indgroede vaner, som man skal sætte sig ind i, og der kan opstå lidt dårlig stemning, hvis man ikke lige kender til vanerne. Personalet fortæller, at beboerne ikke er så åbne over for nye beboere, og at der derfor kan være behov for fokus på dette. Personalet beskriver, at der i forbindelse med indflytning kan være brug for at implementere nye procedurer, men at der i personalegruppen er stor forskel på indstillingen til at gøre tingene anderledes. Beboerne trives generelt, men en ny beboer er ikke helt tryg, da personalet BDO KR 11

13 går så tidligt og kommer så sent. Vedkommende efterspørger personale om natten. Det eneste, man kan gøre om natten, er at ringe til vagtlægen, og det er vedkommende ikke i stand til, når hun har det dårligt. Det ville være rart med en støtteperson blandt de andre beboere, som man kunne gå til. Det er tilsynets, at beboerne på Sjællandsgade generelt er trygge. De finder ud af det sammen, og de fleste har glæde af det fællesskab, de oplever. Dog giver en beboer udtryk for utryghed om natten og tilsynet anbefaler på den baggrund, at det drøftes, hvordan der kan skabes trygge rammer om natten og at muligheden for at de beboere, der ønsker det, udpeger en støtteperson blandt de andre beboere, drøftes. Tilsynet anbefaler ligeledes, at procedurer for indflytning af ny beboer drøftes med fokus på at tilbyde en god opstart, hvor indføring i vaner og rutiner skal være med til at skabe tryghed of trivsel fra starten Seksualitet Data Medarbejderne medgiver, at der kan være beboere, der har et behov for at drøfte seksualitet. De har mulighed for at tilkalde en seksualvejleder, hvis der er behov for det, men medarbejderne kunne godt ønske sig adgang til én, der også har et særligt kendskab til målgruppen. Hvis der opstår tilfælde, hvor en beboer flirter med en medarbejder, er de gode til at tage det op i personalegruppen. Når to beboere er kærester viser de det ikke på fællesarealerne, og to har kærester ude i byen. Tilsynet vurderer ikke, at der er store udfordringer i forhold til seksualitet, og tilsynet vurderer, at personalet tager sig af det, når det opstår. Det kan dog undersøges, hvorvidt der er mulighed for at få besøg af en seksualvejleder, der har et særligt kendskab til målgruppen på Sjællandsgade Sprogbrug og omgangsformer Data Personalets kommunikation og samvær med beboerne tager afsæt i værdigrundlaget. Leder og personale oplever generelt, at der eksisterer et ligeværdigt sprogbrug med en god og venlig tone på stedet både mellem beboere og mellem personale og beboere. Leder oplever, at personalet er opmærksomt på og tager nødvendige individuelle hensyn i deres kommunikationsform, idet der er markante forskelle i dialogen med beboerne fx på baggrund af forskellige lidelser. Både medarbejdere og beboere oplever, at der er en god tone på stedet. I fælleslokalerne må man ikke være påvirket, og det overholdes og fungerer fint. Tilsynet observerer omgangsformen på tilsynet og blandt andet observeres det, at en medarbejder på en god og konstruktiv måde motiverer en beboer til at tage i skole. Trods modstand hos beboeren formår medarbejderen på en BDO KR 12

14 tydelig og empatisk måde at skitsere muligheder og perspektiver for beboeren. Også omgangstonen blandt beboerne er venlig og omsorgsfuld. Det er tilsynet, at der er en god omgangstone på Sjællandsgade Medicinhåndtering Data Leder oplyser, at der findes medicininstruks med faste procedurer for personalets medicinhåndtering. Herunder registreringer (i Bostedsystemet), medicin ansvarlig etc., der fungerer hensigtsmæssig. Der er ansat SOSU assistenter, som er medicinansvarlige. Generelt har beboerne selv ansvar for og administrerer selv deres medicin. Personalet støtter og hjælper de beboere, der ønsker det. Medarbejderne fortæller, at de bruger retningslinjerne fra Bostedsystemet til medicinhåndtering, og at alle medarbejdere kender til dem. Det er tilsynets, at medicinhåndtering foregår på en hensigtsmæssig måde Magtanvendelse og konflikthåndtering Data Leder oplyser, at der ikke har været anvendt magt overfor beboerne. Personalet har fornødent kendskab til reglerne for magtanvendelse og viden om, hvor de kan søge yderligere oplysninger, såfremt det bliver aktuelt (der findes mappe med alle relevante procedure beskrivelser etc.). Medarbejderne oplever generelt, at de altid kan løse situationer ved hjælp af verbal kommunikation. Dog har de oplevet enkelte tilfælde med psykotiske beboere, hvor det har været nødvendigt at tilkalde politi for at få beboeren indlagt. Der findes ikke retningslinjer for, hvornår politiet skal tilkaldes. Det er op til den enkelte medarbejder at vurdere, hvornår der skal sættes ind, og medarbejderne vurderer, at det er meget forskelligt, hvor stor opmærksomhed medarbejderne har i forhold til at gribe ind. Det anbefales, at der udarbejdes retningslinjer for konflikthåndtering, herunder drøftelse af hvornår der skal gribes ind, og hvordan konfliktsituationer skal håndteres i selve situationen samt procedurer for opfølgning, både i forhold til de involverede medarbejdere og i forhold til beboeren Pårørende Data Medarbejderne fortæller, at der afholdes pårørendesamtaler i forhold til en beboer, imens andre pårørende ringer hver søndag for at blive opdateret på beboerens situation. De har aftaler med beboerne om, at de kan ringe til pårørende, så der er styr BDO KR 13

15 på samtykkereglerne. De har en mappe, hvor de kan notere, når pårørende har ringet. Det er tilsynets, at samarbejdet med de pårørende fungerer tilfredsstillende og at samtykke og beboernes inddragelse håndteres godt. 3.6 Særligt fokusområde Fokusområde: Brugertilfredshed Data Generelt set er beboerne tilfredse med den støtte og hjælp de modtager på Sjællandsgade, og beboerne er især tilfredse med den måde, det foregår på. De oplever en stor hensyntagen til, at de nogle dage ikke kan klare så meget som andre dage. Medarbejderne er gode til at støtte også på de svære dage. En beboer er bekymret for om der skal skæres i støttetimerne, da det kun lige er nok, som det kører nu. En anden beboer klarer det meste selv og oplever at få god støtte, når det er nødvendigt. Det er tilsynets, at beboerne oplever en god bostøtte fra medarbejdernes side og at bostøtten bliver tilpasset deres tilstand og behov. 3.7 Organisatoriske og personalemæssige forhold Personalesituation, kontinuitet og stabilitet Data Leder oplever generelt, at der er en stabil personalegruppe, hvor der er en god blanding af nyuddannede og erfarne medarbejdere med faglige baggrunde som SSA, SSH og pædagoger. Leder oplyser, at der generelt er et lavt sygefravær på stedet, hvilket leder oplever ikke giver anledning til bekymring. Leder har fokus på, hvorvidt sygefravær er arbejdsrelateret. Tilsynet vurderer, at der generelt er kontinuitet og stabilitet i personalegruppen på botilbuddet Eksternt samarbejde Data Leder og personale oplever generelt gode samarbejdsrelationer med eksterne parter, som læger, distriktspsykiatri, sygehus, myndighedsudøvere etc. Medarbejderne har i en konkret sag samarbejde med Center for Beskæftigelse og Rehabilitering og de rådgivere, der har ansvar for af arbejdsevne. Medarbejderne har i flere tilfælde oplevet, at der ikke er så godt samarbejde BDO KR 14

16 mellem en beboers sagsbehandler og jobcenteret. De giver eksempler på, at skulle være meget vedholdende fra Sjællandsgades side, for at beboerne blev hjulpet. Tilsynet vurderer, at der generelt findes gode eksterne samarbejdsrelationer, der understøtter den faglige indsats overfor beboerne. Tilsynet anbefaler, at leder tager initiativ til at forbedre samarbejdet i forhold til psykiatrien og Jobcenteret. Fx som udgangspunkt via de øvrige lederes erfaringer Internt samarbejde og kommunikation Data Leder oplyser, at det interne samarbejde på Sjællandsgade er et særligt fokusområde. Dette udspringer af, at der er væsentlige udfordringer i at få oparbejdet et acceptabelt samarbejdsniveau på stedet. Leder beskriver, at det interne samarbejde ikke fungerede hensigtsmæssig på tidspunktet, hvor hun overtog ledelsen af stedet. Leder har iværksat en målrettet proces med henblik på at udvikle samarbejdsrelationerne i personalegruppen, via ekstern supervisor. Og efterfølgende gennem drøftelser på personale omkring værdigrundlaget for personalets indsats. Medarbejderne fortæller, at de er i gang med et supervisionsforløb, fordi det halter med det interne samarbejde på stedet. Der er tale om individuel og fælles supervision. Medarbejderne giver eksempler på, hvorledes det har haft indflydelse på indsatsen overfor beboerne. Fx er en beboers tilstand blevet påvirket negativt på grund af det manglende samarbejde mellem vedkommendes kontaktpersoner. Der var for stor forskel på deres tilgang til beboeren og en manglende koordinering betød, at beboeren pludselig havde to planer at arbejde efter. Der er taget hånd om den konkrete beboers situation, ved at beboeren har fået ny kontaktperson. Medarbejderne fortæller ligeledes, at der er igangsat et arbejde på personalemøderne, hvor medarbejderne skal italesætte, hvad de forstår ved de fælles værdier, der ligger til grund for det arbejde, der skal foregå på det socialpsykiatriske område. Medarbejderne fortæller dog, at de skal være færdige med det intensive supervisionsforløb, inden værdiarbejdet for alvor iværksættes. I forhold til samarbejdet med lederen på stedet oplever medarbejderne et konstruktivt samarbejde. Dog har personalet et ønske om, at lederen fysisk er mere til stedet på Sjællandsgade, på baggrund af de udfordringer der er i medarbejdergruppen. Dog opleves det også som en positiv udfordring, at medarbejderne får lov til selv at have mere ansvar for at styre stedet. Både leder og personale giver udtryk for at de har tiltro til, at samarbejdssituationen fremover forbedres via de iværksatte tiltag. Det er tilsynets, at det er meget relevant, at der er iværksat tiltag for BDO KR 15

17 at forbedre det interne samarbejde på Sjællandsgade. Dette henholdes til at medarbejderne giver eksempler på, at det interne samarbejde har haft negative konsekvenser for en beboer. Tilsynet vurderer, at det er vigtigt og relevant, at der gennemføres supervision og herefter opstartes værdiarbejde, således at personalegruppen på sigt kan arbejde sig frem mod et fælles værdigrundlag for deres indsats. Tilsynet anbefaler, at der foretages en forventningsafstemning mellem personale og leder omkring leders fysiske tilstedeværelse på botilbuddet Arbejdsmiljø og sikkerhedsforhold Data Der er lavet APV i foråret, og resultaterne heraf ligger til grund for supervisionsforløbet (er beskrevet ovenfor). Der er fælles sikkerhedsrepræsentant med de andre bosteder og to tillidsrepræsentant (FOA og SL) er placeret på Sjællandsgade. De tre personer (SR og TR) går fra til en del møder, og medarbejderne fortæller, at der ikke er dækning i forhold til bemanding af vagter, hvilket kan opleves som en stor udfordring, da det skaber yderligere pres på de resterende medarbejdere. Medarbejderne fortæller, at der ikke er gennemført brand og evakueringsøvelser de sidste tre år. De er i tvivl om, hvorvidt beboerne er informerede om evakueringsplaner og kendskab til flugtveje. Tilsynet oplever, at arbejdsmiljøet er belastet for tiden, men at der tages hånd om det i form af de iværksatte tiltag. Tilsynet foreslår, at det undersøges, hvorvidt det er muligt at få dækket vikartimer i forhold til SR og TR møder. Tilsynet anbefaler, at det sikres, at beboerne informeres omkring procedurer i tilfælde af brand Kompetenceudvikling og kvalitetssikring Data Leder oplyser, at personalets kompetenceudvikling tager afsæt i de årlige MUS samtaler og kompetenceudviklingsplanen, der udarbejdes i forbindelse med MUS samtaler. Leder oplyser, at der er iværksat en proces mod at implementere Recovery tilgangen i hele socialpsykiatrien. Derudover arbejdes der generelt i socialpsykiatrien med den danske kvalitetsmodel. Det forventes, at der udarbejdes generelle overordnede kvalitetsstandarder for alle botilbud i socialpsykiatrien. Herefter skal der arbejdes lokalt med at nuancere kvalitetsstandarten i de enkelte botilbud. Leder vurderer, at det bliver en god dokumentation for, hvad der foretages, hvilken indsats personalet yder og dermed klare retningslinjer for såvel beboere som personalets forventning. Arbejdet forventes implementeret i løbet af det kommende år, samtidig med overgang til BUM model samarbejde med myndighedsudøver. BDO KR 16

18 Medarbejderne oplever, at der er gode muligheder for at komme på kursus og efteruddannelse, og at lederen er meget åben over for det. Når medarbejdere har været på kursus, videregives den nyerhvervede viden efterfølgende til de resterende medarbejdere. Det er tilsynets, at der er gode muligheder for kompetenceudvikling for medarbejderne, når der er behov for det Sammenhæng mellem kompetencer og behov Data Leder oplever, at personalet generelt har et stort engagement i arbejdet og de rette kompetencer i forhold til at yde en solid og tilstrækkelig indsats gennemomsorg, hjælp og støtte, i forhold til beboernes behov. Formelt set er der på Sjællandsgade en relevant sammensætning af medarbejderkompetencer. Det er tilsynets, at supervisionsforløbet kan være med til at skabe dynamik og bedre udnyttelse af de forskellige kompetencer. 4 Metode BDO KR s tilsyn anvender en udviklingsorienteret og dialogbaseret tilgang, der samtidig med at tilsynet, jf. Retssikkerhedslovens 16, skal udøve kontrol med, om tilbuddet følger lovgivningen, danner rammen for tilsynet. Dette indebærer interview, dialog og observation, som sammen med uddybninger på forskellige områder og punkter, giver et samlet billede af stedet. Tilsynet anvender endvidere en anerkendende tilgang, hvilket bl.a. handler om at se og spørge til det, der virker, for at kunne identificere stedets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Rapporten har været fremsendt forstander med henblik på rettelser af faktuelle fejl. 4.1 tilrettelæggelse Overordnet har organiseringen af tilsynsbesøget set ud som følger: Rundvisning, hvor tilsynet ofte har haft mulighed for at tale med beboere/medarbejdere undervejs, og/eller at observere det sociale liv Dialog med Ledelsen /ledelse Dialog med medarbejdere Dialog med beboere Evt. dialog med pårørende, hvor dette er planlagt af tilbuddet 4.2 Overordnet materiale som har indgået i tilsynet Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO KR indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom BDO KR 17

19 oplysninger fra Tilbudsportalen og tilbuddets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. 4.3 varsling Leder af tilbuddet er orienteret om tilsynsbesøget ca. fem uger før gennemførelse. Endvidere har BDO KR haft telefonisk dialog med leder inden tilsynet, hvor programmet er blevet drøftet og endelig fastlagt således, at dagens møder er tilpasset hverdagen og aktiviteterne på tilbuddet. 4.4 Definitioner Bemærkninger Bemærkninger gives, hvor tilsynet finder anledning til at fremhæve bestemte forhold. Det kan være forhold, som er i udvikling eller som tilbuddet og kommunen skal være opmærksomme på i tiden frem til det næste tilsyn. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter. Anbefalinger Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres og som tilbuddet derfor bør arbejde med. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen, fx ved at tage stilling til hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Såfremt der ikke handles på anbefalingen forventes det, at tilbuddet har taget stilling til, hvorfor anbefalingen ikke er fulgt. Pålæg Pålæg gives, hvor der er alvorlige forhold, som af en given grund fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. Her forventes det, at det pågældende tilbud indenfor fire uger fremsender en redegørelse til kommunen om, hvordan de har taget hånd om problemet. BDO KR 18