Tilsynsrapport. Randers Kommune Støttecenter Solstrålen

Transkript

1 Tilsynsrapport Randers Kommune Støttecenter Solstrålen Anmeldt tilsyn November 2010

2 Indhold 1 FORMÅL MED TILSYNET TILSYNETS VURDERING TILSYNETS BEMÆRKNINGER OG ANBEFALINGER DATAGRUNDLAG OPLYSNINGER OM TILSYNET OPLYSNINGER OM TILBUDDET OPFØLGNING FYSISKE RAMMER OG RUNDVISNING DEN PÆDAGOGISKE, OMSORGS- OG PLEJEMÆSSIGE PRAKSIS SÆRLIGT FOKUSOMRÅDE ORGANISATORISKE OG PERSONALEMÆSSIGE FORHOLD METODE TILSYNETS TILRETTELÆGGELSE OVERORDNET MATERIALE SOM HAR INDGÅET I TILSYNET TILSYNETS VARSLING DEFINITIONER BDO KR 1

3 1 Formål med tilsynet I henhold til Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 16 er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres fra hvert enkelt tilbud. Formålet med tilsynet er: - At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. - At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig forsvarlig måde. - At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, tilbuddets beskrevne pædagogik og praksis. BDO KR s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningsli n- jer på området, og omfatter tilsynet med de organisatoriske, personalemæssige og pædagogiske forhold på de enkelte tilbud. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere/brugere/borgere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til såvel det observerede som personalets og beboere/brugeres heraf indgår ligeledes i tilsynet. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med Randers Kommune ikke i BDO KR s tilsyn. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer samt det foreli g- gende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på institutionen til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelses forventninger. BDO KR 2

4 2 Det overordnede indtryk af Solstrålen er, at det er et velfungerede botilbud, hvor både personale og beboere trives. Beboerne oplever at modetage den støtte, de har behov for, og det sker på en ordentlig måde. Det er tilsynets opfattelse, at beboerne på Solstrålen trives og føler sig trygge. De hygger sig både sammen og med personalet og får hjælp til de udfordringer, de hver i sær har. Beboerne på Solstrålen har ifølge tilsynet både mulighed for at have indflydelse på eget liv og den indsats og støtte de modtager, samtidig med at rammerne for medbestemmelse i forhold til fælles emner også er til stede via beboermøder. Både medarbejdere og beboere oplever, at arbejdet med handleplaner giver mening, og tilsynet vurderer det derfor som positivt, at der er et konstruktivt arbejde i gang på Solstrålen omkring oprettelse af beboere og fokusområder i det elektroniske system, da dette kan være med til at understøtte handleplansarbejdet. Tilsynet oplever, at der igangsættes aktiviteter på Solstrålen, der er tilpasset de enkelte beboeres ønsker og udfoldelsesmuligheder. Medarbejderne gør en indsats for at aktivere beboerne, og det viser de eksempelvis ved at lave mad i anrettekøkkenet, trods trange kår. Et øget fokus på den fysiske udfoldelse hos beboerne, herunder at gennemføre en ugentlig gåtur i området, vil i følge tilsynet kunne tilføre beboerne positive o p- levelser både i forhold til velvære, fysisk udfoldelse og at deltage i en social aktivitet. Det er tilsynets, at de fysiske rammer i nogen grad understøtter beboernes behov. De ældre beboere har bedst gavn af de fysiske rammer, og den ro det giver, at gangopbygningen er meget overskuelig. I forhold til støtten til de yngre beboere, kan de fys i- ske rammer derimod virke begrænsende, eksempelvis er det en udfordring at gennemføre madlavningsaktiviteter med de beboere, der ønsker det. Tilsynet vurderer, at der er gode sikkerhedsforhold på Solstrålen, og at det psykiske arbejdsmiljø er godt. Medarbejderne kender til de overordnede værdier, der er udstukket af Randers Kommune Tilsynet vurderer, at det er relevant, at der igangsættes et arbejde med at drøfte og implementere værdierne i forhold til den specifikke målgruppe på So l- strålen. Ikke mindst i lyset af, at der er kommet en del nye medarbejdere på Solstrålen som i den sammenhæng kunne blive introduceret til de fælles værdier. I forhold til medicinhåndtering er det tilsynets oplevelse, at medicininstruksen følges, at der registreres utilsigtede hændelser, og at disse anvendes til at mindske fejl i fremtiden. Det et tilsynets, at Solstrålens medarbejdere oplever et velfungerende sama r- bejde med eksterne samarbejdsparter, og at der i det omfang det er muligt er et godt samarbejde med de pårørende. BDO KR 3

5 Tilsynet opfatter, at der er kommet kontinuitet i personalegruppen, og at lederen opleves som nærværende i det omfang det er muligt. Det er dog væsentligt, at der også i fremt i- den fokuseres på synlighed fra ledelsens side, da dette både efterspørges fra be boere og medarbejdere. 2.1 bemærkninger og anbefalinger 1 Bemærkninger 1. Det bemærkes, at medarbejderne arbejder ud fra en individuel tilgang til den enkelte beboer, og at der arbejdes ud fra et overordnet mål om, at beboerne i højere grad skal støttes i at tage ansvar for eget liv. I forhold til at være eksplicitte omkring de metoder, medarbejderne anvender, vurderer tilsynet, at det kan overvejes, hvordan tilgangen omkring Recovery kan implementeres i personalegruppen på Solstrålen. 2. Tilsynet bemærker at personalet oplever visse begrænsninger i IT-understøttelsen i Omsorgssystemet, da det er oprindeligt er udviklet til en anden målgruppe. 3. Tilsynet bemærker, at planerne om at gennemføre en ugentlig gåtur bør realiseres. 4. Tilsynet bemærker, at procedurerne omkring sygemelding bør drøftes nærmere mellem ledelse og personale. Anbefalinger 1. Det konstateres, at der i forbindelse med medicinhåndtering på Solstrålen bliver givet en række efterdoseringer. Med det formål at mindske antallet af utilsigtede hændelser, og dermed risikoen for fejldosering, anbefales det, at der sættes fokus på at mindske antallet af efterdoseringer. 2. Tilsynet konstaterer, at selv om der bliver taget hånd om kompetenceudvikling på Solstrålen, så efterlyser personalet redskaber og supervision i forhold til at håndtere relationen mellem medarbejder og beboer. Tilsynet anbefaler, at leder får afklaret med personalet, hvad de konkret mangler i supervisionen og på baggrund af det tilpasser de nuværende supervisionsforløb. 3. Det anbefales, at personalets støttes i en tydeligere afklaring omkring begrebet magtanvendelse. Herunder fortolkningen og omsætningen af reglerne på området i relation deres daglige arbejde og udfordringer. Tilsynet anbefaler samtidig, at tilbagemeldinger på indberetninger videreformidles til hele personalegruppen, så det kan anvendes som udgangspunkt for drøftelser omkring grænsen for magtanvendelse og fremadrettet praksis med henblik på at minimere og/eller undgå konfliktfyldte situationer udvikles til et niveau, der nødvendiggør magtanvendelse. Pålæg 1 Definition af begreberne findes i afsnit 4.4 BDO KR 4

6 Ingen pålæg. 3 Datagrundlag 3.1 Oplysninger om tilsynet Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Mandag den 22. november 2010, kl Rundvisning En medarbejder viste rundt på Solstrålen, hvor tilsynet blandt andet mødte en anden medarbejder, der skulle hente medicin i det aflåste depot. Deltagere ved dialogmøder Områdeleder (i afdelingsleders fravær) To medarbejdere En beboer Tilsynsførende Bo Skou Nielsen (Socialrådgiver) og Iben Sahl Hansen (Konsulent, Cand. Scient. Pol.) 3.2 Oplysninger om tilbuddet Adresse Gl. Stationsvej 11, 8940 Randers SV Leder Kent Gram (Områdeleder Ditte Bach Sørensen). Juridisk grundlag Serviceloven 85. Antal pladser Der er 17 lejligheder på Solstrålen. Målgruppe Voksne med svære sindslidelser, nogle beboere har også somatiske lidelser. BDO KR 5

7 3.3 Opfølgning Opfølgning fra sidste tilsyn Data Ingen bemærkninger eller anbefalinger fra seneste tilsyn Ingen bemærkninger Opfølgning fra andre tilsyn Data Ingen oplysninger om andre tilsyn. Ingen bemærkninger. 3.4 Fysiske rammer og rundvisning Fysiske rammer og observation Data Der er 17 boliger i Solstrålen. Alle lejligheder er 2-rumsboliger på ca. 39 kvm. Lejlighederne ligger i en selvstændig fløj i Gudenåcentret, og på gangen er der indrettet en fælles opholdsstue. Det er gjort hyggeligt med stearinlys, blomster og en kurv med frugt. På gangen er der også indgang til et fælleskøkken, der dog kun i ringe omfang kan bruges til at lave mad i, da der ikke kan etableres udsugning. Køkkenet bruges som anrettekøkken i forbindelse med kaffe/kage i løbet af dagen. Lejlighederne består af en stue, et soveværelse og et badeværelse. I forbindelse med stuen er der et tekøkken. Der er udgang til en aflukket have, som beboerne kan bruge. Her griller de om sommeren, og beboerne er ind imellem med til at holde haven. Beboerne har ligeledes mulighed for at bruge de fællesarealer, der hører til Gudenåcentret, herunder også sansehaven. Medarbejdernes ytrer ønske om, at Solstrålen kan flyttes til et andet sted, der ikke er så institutionspræget. De forsøger at gøre, hvad de kan, for at gøre det hyggeligt, og de ville i den forbindelse gerne have en sofa, men brandtilsynet lægger en ramme for udfoldelsesmulighederne, og der er derfor ingen sofa i opholdsstuen. En beboer oplever, at de hvide vægge er med til at give gangene et sygehusagtigt præg og ønsker i stedet noget mere kulør. Køkkenet begrænser deres muligheder for at forberede mad og bruge det som en aktivitet. Medarbejderne vurderer ikke, at de fysiske rammer understøtter målet om at trække beboerne ud af deres lejligheder. Medarbejderne fortæller, at de fysiske rammer også er med til at holde deres tanker om institutionstilgangen fast. Det er tilsynets, at de fysiske rammer i nogen grad understøtter beboernes behov. De ældre beboere har bedst gavn af de fysiske rammer, BDO KR 6

8 og den ro det giver, at gangopbygningen er meget overskuelig. I forhold til støtten til de yngre beboere, kan de fysiske rammer derimod virke begrænsende, eksempelvis kan køkkenet ikke bruges til at lave madlavningsaktiv i- teter. Endvidere vurderer tilsynet, at de fysiske rammer kan være med til at fastholde medarbejderne i forhold til en institutionstankegang, som de ellers giver udtryk for at ville mindske. 3.5 Den pædagogiske, omsorgs- og plejemæssige praksis Rammer for arbejdet Data Botilbuddet er organisatorisk forankret i ældreområdet. Retningslinjer og nye tiltag omkring den faglige indsats i forhold til målgruppen stammer dog fra socialpsykiatrien. Medarbejderne kender til de fem overordnede værdier i Randers Kommune og beskriver, at de ligger på rygraden og derfor indirekte indgår i deres arbejde med beboerne. De beskriver, at det er mange år siden, at de har drøftet værdierne, og hvad de betyder i forhold til støtte til deres beboere. Dog fortæller medarbejderne også, at de snart skal på værdidag, hvor de skal drøfte fælles værdier, så de får et fælles udgangspunkt, som alle såvel nye som gamle arbejder ud fra fælles værdier. Medarbejderne fortæller, at det kan være en udfordring, at de står med et ben i hver lejr, og her henviser de til, at de både er en del af ældrepleje og de socialpsykiatriske tilbud. Et eksempel er kosten, hvor beboerne på Solstrålen enten skal være på fuld kostpleje eller skal kunne klare sig selv. Det skyldes at de er en del af kostordningen på Gudenåcentret. Beboerne kan ikke helt klare sig selv, så derfor hjælper medarbejderne dem mere end de egentlig oplever, at de må, fx med indkøb, madlavning, opvask osv. Alternativ ville den fulde kostpleje blive trukket ned over hovedet på beboerne, oplever medarbejderne. Personalet oplever samlet set en udfordring i forhold til at tilpasse støtten til den enkelte beboer, indenfor de givne rammer. Kostpakken kan virke hæmmende for de beboere, som i deres udviklingsplaner har mål om at lære at klare ADL opgaver som at handle og vaske op. Omvendt er der ikke fysiske rammer til at lave mad med pædagogisk støtte. Det er tilsynets, at medarbejderne kender til de overordnede værdier, der er udstukket af Randers Kommune, og at det er meget relevant, at der igangsættes et arbejde med at drøfte og implementere værdierne i forhold til den specifikke målgruppe på Solstrålen. Ikke mindst set i lyset af, at der er kommet en del nye medarbejdere på Solstrålen som i den sammenhæng kunne blive introduceret til de fælles værdier Belægning Data Alle lejligheder på botilbuddet er beboede. BDO KR 7

9 Ingen kommentarer Pædagogisk metode/referenceramme Data Personalet har været på temadag om Recovery, og en medarbejder giver i den forbindelse udtryk for, at de i dagligdagen arbejder ud fra principperne i Recovery tilgangen, men at de godt kunne være mere eksplicitte omkring det og bevidste om det. Ansvaret for eget liv og hverdag ligger mere og mere til grund for den udvikling, de ønsker for beboerne. Selvbestemmelsesret og selvbestemmelse i det hele taget skal blive en mere tydelig del af deres arbejde, så beboerne også begynder at opleve det som et styrende element i deres hverdag. Et eksempel herpå kan være nedtrapning af medicin. Medarbejderne efterspørger opfølgningen på temadagen om Recovery. Medarbejderne er opmærksomme på, at nogle beboere udviser træk, der ikke stemmer overens med den diagnose, som beboeren har fået stillet. Medarbejderne fortæller, hvordan de så tilpasser deres omgang og støtte til beboerne. Lejlighedsvist er beboerne tilknyttet en distriktspsykiatrisk sygeplejerske, men i de fleste tilfælde er beboerne afsluttet fra det psykiatriske system, når de kommer på Solstrålen. Medarbejderne fortæller, at de har en individuel tilgang til alle beboere, hvor de hele tiden er opmærksomme på eksempelvis splitting, og at det kun ved nye medarbejdere kunne være en god idé at få supervision fra en fagperson ude fra, for at klæde vedkommende på. Medarbejderne bruger den distriktspsykiatriske sygeplejersker, når de er behov for faglig sparring. De nye medarbejdere kommer med nye input, som de hele tiden skal tage stilling til, og medarbejderne opfatter det positivt og konstruktivt. Ind imellem tager de emner op på personalemøder om, hvordan de kan skabe nye rutiner. Det er tilsynets, at medarbejderne arbejder ud fra en individuel tilgang til den enkelte beboer, og at der arbejdes ud fra et overordnet mål om, at beboerne i højere grad skal støttes i at tage ansvar for eget liv. I forhold til at være eksplicitte omkring de metoder, medarbejderne anvender, vurderer tilsynet, at det skal overvejes, hvordan tilgangen omkring Recovery kan implementeres i personalegruppen på Solstrålen Pædagogiske planer Data Medarbejderne fortæller, at handleplanerne bliver udarbejdet en gang om året og tager udgangspunkt i beboernes ønsker og behov. Medarbejderne forbereder beboerne før mødet med sagsbehandlerne, men for beboerne er det svært at bruge den overordnede handleplan de har mere brug for planer for de små ting og nu og her oplevelser og udfordringer. Eksempelvis hvordan de kan løse problemstillinger, fx at de vågner og er utrygge om natten. Disse problemstillinger registreres i stedet i det elektroniske system. I det elektroniske system Omsorg (CSC) beskrives fokusområderne for hver enkelt beboer. Ved vagtskifte skriver medarbejderne på en tavle, hvilke beboere der er skrevet om i det elektroniske system, så næste vagthold BDO KR 8

10 kan orientere sig om udviklingen hos den enkelte beboer. Der arbejdes med at oprette fokusområder for hver beboer, og medarbejderne har været på kursus i anvendelsen af systemet. Hver torsdag er der afsat tid til at oprette beboere i systemet. Medarbejderne oplever, at IT systemet har visse begrænsninger i forhold til arbejdet med målgruppen. Omsorgssystemet er beregnet på en helt anden målgruppe end Solstrålens og det understøtter derfor ikke arbejdet optimalt (de øvrige botilbud anvender IT systemet Bostedsystemet). Fx laves der en helhedsbeskrivelse af hver beboer og her er det især punktet stemning og adfærd, som er relevant for beboerne på Solstrålen og som derfor fylder meget. Det er individuelt, hvorvidt beboerne har beskrivelser i dagplan/ugeplan liggende i deres bolig. Der kan også fremgå aftaler med beboeren af disse skemaer. Det er tilsynets, at medarbejderne er godt på vej med at oprette beboerne inklusiv fokusområder i det nye elektroniske system. Det kræver stadig en prioritering at få systemet indarbejdet og tilsynet oplever det som positivt, at der i den sammenhæng er afsat tid til arbejdet. Tilsynet bemærker at personalet oplever visse begrænsninger i ITunderstøttelsen i Omsorgssystemet, da det er oprindeligt er udviklet til en anden målgruppe Hverdag og aktiviteter Data I forhold til eksterne tilbud beskriver medarbejderne, at det er meget periodeafhængigt, hvor meget beboerne benytter sig af dem. En arbejder på Industricenter Mirabellevej. Den Grønne Gren og cafebutikken bliver også brugt. Medarbejderne fortæller om, at en beboer havde et ønske om skånejob, men da det var ved at blive sat i værk, blev presset for stort for beboeren og vedkommende sprang fra. En beboer er en stor ressource for de andre beboere og hjælper dem med at handle. Det vurderes også som en aktivitet. Internt på Solstrålen bruger de noget tid på haven, men beboerne er ikke så motiverede for det. Medarbejderne forsøger at fokusere på ture, hvor sanserne kan blive brugt, og at gøre hverdagsting til en oplevelse. Beboerne fortæller, at de tager på forskellige ture, fx på Færgekroen, på indkøbsture og at de nogle gange laver fælles mad i deres lille anrettekøkken. Det er medarbejdernes, at beboerne har svært ved at deltage i de arrangementer, der bliver sat i værk dog vil beboerne altid deltage i fællesspisning. Det er tilsynets, at der igangsættes aktiviteter på Solstrålen, der er tilpasset de enkelte beboeres ønsker og udfoldelsesmuligheder. Medarbejderne gør en indsats for at aktivere beboerne, og det viser de eksempelvis ved at BDO KR 9

11 lave fælles mad, som var en stor succes og sanseoplevelse for beboerne, trods de trange kår i anrettekøkkenet Medindflydelse og kommunikation Data Medarbejderne oplever at de arbejder med at inddrage beboerne og med at øge selvbestemmelsen hos den enkelte. Der er beboermøde en gang om måneden, hvor alle deltager. Der er dagsorden forud for mødet, og der er en medarbejder, der skriver referat personalet forsøger forud for mødet at motivere beboerne til at deltage. Udfordringen er at få beboerne til at ytre deres egen mening og at få dem til at føle sig inddraget. Medarbejderne forsøger at trække sig, men er nødt til at være tovholdere for at mødet gennemføres. Enkelte beboere overtrumfer de andre, hvilket personalet forsøger at arbejde med. På møderne drøfter de julefrokost, kaffekasse og hvilke ture, de gerne vil tage på. Beboerne på Solstrålen har ifølge tilsynet både mulighed for at have indflydelse på eget liv og den indsats og støtte de modtager, samtidig med at rammerne for medbestemmelse i forhold til fælles emner også er til stede via beboermøder Sundhed, kost og motion Data Der findes ikke en kostpolitik for afdelingen, men medarbejderne fortæller, at de guider den enkelte beboer, eksempelvis beboere med diabetes i forhold til at indtage sund kost. I forhold til motion kan de bruge fysioterapeuten, hvis en beboer har specielle behov. Der er et motionsrum tilgængeligt, men beboerne bruger det ikke meget. Medarbejderne forklarer, at det kan være en udfordring for beboerne, at der er andre i motionsrummet. Der er gennem lang tid blevet talt om at lave én fælles gåtur om ugen, hvor en medarbejder går en tur sammen med de beboere, der ønsker det. Personalet har drøftet, at de vil gennemføre turen, også selvom der ikke er mange beboere, der vil deltage. Men medarbejderne forklarer, at det aldrig bliver til noget på grund af manglende ressourcer, og fordi de glemmer det. Medarbejderne kommer med gode grunde til at gåturen er givtig, eksempelvis beboernes fysiske behov, og at det samtidig kan virke som et socialt arrangement. Det er tilsynets, at der er behov for et fokus på den fysiske udfoldelse hos beboerne. Det er tilsynets, at en ugentlig gåtur ville tilføre beboerne positive oplevelser både i forhold til velvære, fysisk udfoldelse og at deltage i en social aktivitet. Tilsynet bemærker derfor, at planerne om at gennemføre en ugentlig gåtur bør realiseres. BDO KR 10

12 3.5.8 Tryghed og trivsel Data Det er medarbejdernes oplevelse, at beboerne trives, fordi de er trygge. De kan se, at beboerne er glade og tilfredse. Ved samtale med en beboer understøttes oplevelsen af tryghed hos beboerne, da beboeren giver udtryk for i høj grad at trives på stedet. Vedkommende beboer fremhæver, at beboerne har det godt sammen, og at de hygger sig i fællesstuen. Ligeledes fremhæves personalets hjælp, herunder at der sker noget og at der bliver taget hånd om problemerne, når man henvender sig til personalet. Dog oplever beboeren, at der kan mangle hænder om aftenen, hvor en del beboere har det dårligt. Beboeren beskriver, at også vikarerne på stedet er søde til at hjælpe. Den pågældende beboer boede tidligere for sig selv og beskriver, at vedkommende har fået det meget bedre, efter at være flyttet ind på Solstrålen. Det er tilsynet opfattelse, at beboerne på Solstrålen trives og føler sig trygge. De hygger sig både sammen og med personalet og får hjælp til de udfordringer, de hver i sær har Seksualitet Data Medarbejderne giver konkrete eksempler på, at de drøfter beboernes seksualitet i personalegruppen. Det er personalets grænse, der afgør, hvad de kan rådgive om og de har en seksualvejleder i huset, som de kan bruge, men det har de endnu ikke haft behov for. Det er tilsynets, at personalegruppen er åben omkring emnet seksualitet og at beboerne kan komme til personalet, hvis de har brug for det Sprogbrug og omgangsformer Data Medarbejderne beskriver, at der generelt er en god omgangstone mellem alle. De drøfter, hvorvidt omgangsformen er passende, hvis der opstår en situation, hvor de er i tvivl. En medarbejder beskriver, at beboernes netværk ikke er ret stort, og at medarbejderne derfor er de personer, der kan give dem noget modspil og samspil. Mange af beboerne har en god humor, og de kender hinanden godt nok til at kende de forskellige beboeres grænser. Medarbejderne medgiver, at det kræver meget situationsfornemmelse at arbejde på Solstrålen, og at der skal tages højde for beboernes forskelligheder også i kommunikationen. Medarbejderne på Solstrålen er gode til at tage individuelle hensyn til den enkelte beboer, hvilket også giver udslag i en tilpasset omgangsform. Kendskabet til beboernes forskelligheder gør denne individuelle tilpasning mulig Medicinhåndtering Data Tilsynet var under rundgang på Solstrålen inde i depotet, hvor det aflåste medicinskab står. Tilsynet fik i den forbindelse en beskrivelse af, hvorledes BDO KR 11

13 medicininstruksen følges. Blandt andet låses dagsmedicinen ud en gang om dagen, så hjælperne kan udlevere medicinen. Der foretages registreringer af utilsigtede hændelse og disse gennemgås, så de kan lægge en strategi for at undgå de fejl i fremtiden. Der foretages endvidere egenkontrol. Medarbejderen fortæller, at de fleste utilsigtede hændelser vedrører fejldosering eller i forbindelse med efterdoseringer. Det drøftes med medarbejderen, at der skal sættes fokus på at undgå efterdoseringer, så den rette medicin kan doseres fra starten så fejlrisikoen minimeres. I forhold til medicinhåndtering er det tilsynets oplevelse, at medicininstruksen følges, at der registreres utilsigtede hændelser og at disse anvendes til at mindske fejl i fremtiden. Tilsynet anbefaler, at der sættes fokus på at mindske antallet af efterdoseringer for dermed at mindske risikoen for fejldosering Magtanvendelse og konflikthåndtering Data Medarbejderne beskriver, at der har været episoder inden for det sidste års tid, hvor de har indberettet magtanvendelse. De beskriver, at de skærmer specielt en beboer for at undgå konflikter, og at det er en problemstilling, de har drøftet i personalegruppen, med beboeren og de pårørende. Der kan være behov for at guide vedkommende tilbage i egen lejlighed. I de tilfælde beskrives det i notatet, og kun når beboeren gør modstand, opfattes det som en magtanvendelse, der skal indberettes. Det er tilsynets, at personalet på Solstrålen har behov for en afklaring af, hvad en magtanvendelse er, hvilket evt. kan ske ved at få en kompetenceperson fra forvaltningen til at fortælle om emnet. Det er ligeledes væsentligt, at personalet gennemgår de typiske situationer med magtanvendelse og får kompetent sparring på, hvordan det skal håndteres og hvorvidt det skal indberettes eller ej. Det kan være en mulighed at indberette en hændelse, i tvivlstilfælde, da en tilbagemelding fra kommunen kan give personalet en retningslinje i forhold til, hvad der opfattes som magtanvendelse. Tilsynet anbefaler i øvrigt, at tilbagemelding på indberetninger skal videreformidles til hele personalegruppen, så det kan anvendes som udgangspunkt for drøftelser omkring grænsen for magtanvendelse og fremadrettede er af, hvordan det kan undgås og tackles Pårørende Data Medarbejderne beskriver, at beboernes netværk er begrænset, men at de i forhold til enkelte beboeres netværk har et godt samarbejde med de pårørende. De har fx en aftale om at informere de pårørende med samtykke fra beboeren. De pårørende kommer på besøg på Solstrålen, og de bliver orienterede ved indlæggelse. Det er en politik i huset, og der er styr på samtykke fra beboerne. BDO KR 12

14 Det er tilsynets, at der i det omfang det er muligt, er et godt samarbejde med de pårørende, og at personalet håndterer samtykke på en god måde. 3.6 Særligt fokusområde Fokusområde: Brugertilfredshed Data En beboer oplyser, at han modtager den ydelse, som han er visiteret til. Beboeren giver endvidere udtryk for at have indflydelse på de mål, der er opstillet for ham, og at kontaktpersonordningen fungerer godt. Beboeren oplever, at støtte og hjælp sker på en ordentlig måde, og beboeren oplever, at han kan snakke med personalet om de udfordringer, der opstår. Tilsynet vurderer at beboerne generelt er glade for og tilfredse med den støtte og hjælp personalet yder samt måden det foregår på. 3.7 Organisatoriske og personalemæssige forhold Personalesituation, kontinuitet og stabilitet Data Medarbejderne fortæller, at der har været stor udskiftning i personalegruppen. Der er kommet tre nye og en på barsel inden for det sidste års tid. Det betyder, at ca. halvdelen af personalegruppen har været ansat en årrække, men i den resterende gruppe har der været stor udskiftning. Der er en fraværsprocent på 6,04 % for hele Gudenåcentret. Leder oplyser, at såfremt langtidsfravær fratrækkes statistikken er det øvrige sygefravær lavt, hvilket er tilfældet for (afdelingen) Solstrålen. Leder vurderer derfor, at sygefraværet på Solstrålen konkret ligger på et lavt niveau og derfor er uproblematisk. Leder oplyser, at der er faste procedurer i forbindelse med personalets sygefravær. Ledelsen har fokus på, at afklare årsager til sygefravær, med henblik på at forebygge længerevarende og/eller gentagne sygefraværsdage. Personalet gav udtryk for lidt forvirring omkring procedurerne ved sygdom. Fx hvem man skal ringe op, når man har en sygedag/barnets første sygedag. Ved en sygedag bliver den ansatte spurgt om, hvorvidt sygedagen er arbejdsrelateret eller at det er noget andet. Det er medarbejdernes, at tanken omkring det er, at man skal have fat i sin leder, når man melder sig syg, hvilket de oplever bør tilpasses, da det kan være svært at få fat i lederen. Der er nedskrevet en procedure for introduktion af nye kollegaer, som følges. På baggrund af den relativt store udskiftning i personalegruppen, er det tilsy- BDO KR 13

15 nets, at det er relevant at fokusere på at skabe et fællesskab i personalegruppen og herunder at sikre, at alle arbejder ud fra de samme værdier. Tilsynet bemærker, at procedurerne omkring sygemelding bør drøftes nærmere mellem ledelse og personale Eksternt samarbejde Data Medarbejderne oplever et godt samarbejde med distriktspsykiatrien ved overflytning af beboerne til Solstrålen. De beskriver, at der overleveres relevante oplysninger. De har ligeledes et godt samarbejde med bostøttenheden, og blandt andet foregår overflytningen med et overlap, hvilket giver en tryg start på Solstrålen for beboeren. Der afholdes et årligt møde med sagsbehandlerne, hvilket fungerer fint, og der er ligeledes et godt samarbejde med de praktiserende læger. Det et tilsynets, at Solstrålens medarbejdere oplever et velfungerende samarbejde med eksterne samarbejdsparter Internt samarbejde og kommunikation Data Medarbejderne beskriver, at der er kommet ro på i personalegruppen, hvilket er med til at skabe et godt samarbejdsklima i gruppen. Medarbejderne fortæller, at de er en meget alsidig gruppe, men at de nu er blevet opmærksomme på at udnytte deres forskelligheder. Det har givet nyt indspil i medarbejdergruppen, at der er kommet nye kolleger, da de nye er gode til at stille spørgsmål. Det kræver, at medarbejderne overvejer, hvorfor de egentlig gør som de gør. Medarbejderne fortæller, at samarbejdet med leder afhænger af, hvor meget lederen i øvrigt har at se til. De føler dog, at leder er der, når de skal bruge ham, og at han yder en god indsats for at skabe gode rammer for arbejdet på Solstrålen. En medarbejder udtrykker, at døren altid er åben hos lederen. Ved indførelsen af en social tillidsmand har lederen lagt det område lidt fra sig, men han er der altid, hvis der er behov for det. Den sociale tillidsmand tager sig af hjemmebesøg hos sygemeldte medarbejdere og den generelle trivsel. Medarbejderne kunne også godt bruge lederen tættere på, da deres problemstillinger ofte skal klares her og nu. Tilsynet vurderer, at der efter en række nyansættelser er skabt et godt samarbejdsklima i personalegruppen, og at lederen opleves som nærværende i det omfang det er muligt. Det er dog væsentligt, at der også i fremtiden fokuseres på synlighed fra ledelsens side, da dette efterspørges fra medarbejdere Arbejdsmiljø og sikkerhedsforhold Data Alle relevante personalepolitikker findes på stedet, og personalet har sporadisk kendskab til disse. Der er en sikkerhedsrepræsentant, og hver torsdag bliver der lavet en brand- BDO KR 14

16 øvelse, hvor dørene smækker. Der er blevet lavet en APV, hvor fokus i forhold til det fysiske arbejdsmiljø var, at der opleves træk og røggener på afdelingen. Der er lavet aftaler med beboerne omkring rygning, og der er opsat luftudskiftere. Det psykiske arbejdsmiljø beskrives som godt, og medarbejderne medgiver, at de ved, hvor de skal gå hen, hvis de har problemer, og de oplever, at der bliver taget hånd om det. De får også supervision. Det er tilsynets, at der findes relevante formelle aftaler og politikker omkring arbejdsmiljø og sikkerhedsforhold på Solstrålen, og at det psykiske arbejdsmiljø er godt. Det er positivt, at der bliver taget hånd om medarbejdernes henvendelser til leder. Det er ligeledes væsentligt, at der fokuseres på at bevare fællesskabsfølelsen, trods store udskiftninger i personalegruppen Kompetenceudvikling og kvalitetssikring Data Medarbejderne får supervision hver femte uge, der er tale om ekstern supervisor. De taler meget om beboerne, og medarbejderne efterspørger et fokus på relationen mellem beboerne og medarbejderne - Hvad gør jeg ved beboeren, og hvad gør beboeren ved mig det spørgsmål bliver ikke stillet. De har drøftet på personalemødet, hvorvidt de skal fortsætte med den type supervision, og det skal de. Dog kan de også gå til den sociale tillidsmand med personlige udfordringer, og de oplever, at der bliver taget hånd om det. I forhold til kurser oplever medarbejderne, at de kan søge de kurser, de finder relevante, og de synes, at de bliver oplyst om gode kurser pr. mail. De føler ikke, der er nogle konkrete mangler i gruppen, som de skal opdateres på. Der afholdes MUS samtaler. Det er tilsynets, at der bliver taget hånd om kompetenceudviklingen på Solstrålen, og at der kun i forhold til supervision omkring relationen mellem medarbejder og beboer er en mangel. Tilsynet anbefaler, at leder får afklaret med personalet, hvad de helt konkret mangler i supervisionen og på baggrund af det tilpasser de nuværende supervisionsforløb Sammenhæng mellem kompetencer og behov Data Områdeleder oplyser, at personalet generelt har et stort engagement i arbejdet og de rette kompetencer i forhold til at yde en solid og tilstrækkelig indsats gennem omsorg, hjælp og støtte, i forhold til beboernes behov. Tilsynet vurderer, at der generelt er en god sammenhæng mellem personalegruppens samlede kompetencer og de opgaver og udfordringer de løser i hverdagen. Tilsynet vurderer, at man fra ledelsens side kan overveje, hvorvidt indsatsen på Solstrålen kan udvikles yderligere, såfremt man anlægger en strategi for at BDO KR 15

17 inddrage flere faggrupper i arbejdet. 4 Metode BDO KR s tilsyn anvender en udviklingsorienteret og dialogbaseret tilgang, der samtidig med at tilsynet, jf. Retssikkerhedslovens 16, skal udøve kontrol med, om tilbuddet følger lovgivningen, danner rammen for tilsynet. Dette indebærer interview, dialog og obser vation, som sammen med uddybninger på forskellige områder og punkter, giver et samlet billede af stedet. Tilsynet anvender endvidere en anerkendende tilgang, hvilket bl.a. handler om at se og spørge til det, der virker, for at kunne identificere stedets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Rapporten har været fremsendt forstander med henblik på rette l- ser af faktuelle fejl. 4.1 tilrettelæggelse Overordnet har organiseringen af tilsynsbesøget set ud som følger: Rundvisning, hvor tilsynet ofte har haft mulighed for at tale med beboere/medarbejdere undervejs, og/eller at observere det sociale liv Dialog med Ledelsen /ledelse Dialog med medarbejdere Dialog med beboere Evt. dialog med pårørende, hvor dette er planlagt af tilbuddet 4.2 Overordnet materiale som har indgået i tilsynet Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO KR indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra Tilbudsportalen og tilbuddets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. 4.3 varsling Leder af tilbuddet er orienteret om tilsynsbesøget ca. fem uger før gennemførelse. Endvidere har BDO KR haft telefonisk dialog med leder inden tilsynet, hvor programmet er blevet drøftet og endelig fastlagt således, at dagens møder er tilpasset hverdagen og aktiviteterne på tilbuddet. 4.4 Definitioner Bemærkninger BDO KR 16

18 Bemærkninger gives, hvor tilsynet finder anledning til at fremhæve bestemte forhold. Det kan være forhold, som er i udvikling eller som tilbuddet og kommunen skal være opmærksomme på i tiden frem til det næste tilsyn. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter. Anbefalinger Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres og som tilbuddet derfor bør arbejde med. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen, fx ved at tage stilling til hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Såfremt der ikke handles på anbefalingen forventes det, at tilbuddet har taget stilling til, hvorfor anbefalingen ikke er fulgt. Pålæg Pålæg gives, hvor der er alvorlige forhold, som af en given grund fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. Her forventes det, at det pågældende tilbud indenfor fire uger fremsender en redegørelse til kommunen om, hvordan de har taget hånd om problemet. BDO KR 17