REFERAT. Møde i TSB. Deltagere. Den 7. maj 2018 kl Mødelokale 7, Regionshuset, Alleen 15, Sorø

Transkript

1 REFERAT Møde i TSB Den 7. maj 2018 kl Mødelokale 7, Regionshuset, Alleen 15, Sorø Deltagere Kommuner Henriette Weberg, Greve (næstformand) Dorte Baunsgaard, Faxe (afbud) Anita Kofod, Guldborgsund Aisha Chauhdry, Holbæk Tina Langholz, Kalundborg Tine Sommersted, Køge (afbud) Lone Tue Hansen, Lejre Gitte Thorsen, Lolland Helle Eskildsen, Næstved (afbud) Helle Kjøllhede, Næstved Lone Frederiksen, Odsherred (afbud) Bente Haargaard, Ringsted Helle Erstling Rasmussen, Roskilde Bodil Bahnsen, Slagelse Poul Edvard Larsen, Solrød Malene Sejer, Stevns Vibeke Fogh, Vordingborg Lisbeth Br0berg, Det Fælles Kommunale Sundhedssekretariat Regionen Aase Bjerring, Holbæk (formand) Annie Ellerman, Holbæk (afbud) Heidi Fischer, Holbæk (Afbud) Signe Lind Mortensen, Nykøbing Falster (afbud) Ingelise Andersen, Roskilde (afbud) Vibeke Vestermark, Næstved Jesper Pedersen, Børne- og Ungdomspsykiatrien (afbud) Almen praksis Hanne Fly (afbud) Sekretariatet Charlotte Dyhrberg Dato: 8. juni 2018 Brevid: Kvalitet og Udvikling Alléen Sorø Tlf.: Mobil: kvalitetudvikling@regionsjaelland.dk tinest@regionsjaelland.dk Brevid Side 1

2 REFERAT Møde i TSB Den 7. maj 2018 kl Mødelokale 7, Regionshuset, Alleen 15, Sorø Dagsorden Indhold 1. Godkendelse af dagsorden Samarbejdsaftale om CPOP Overblik over genindlæggelser 0-2-årige Status på brug af korrespondancemeddelelser Samarbejde med KSS B&Uer og KSP B&U (fast punkt) Orientering om afgørelser fra afklaringsudvalg Kommunikation og advisering mellem Region og Kommune Kommende punkter Eventuelt Brevid Side 2

3 REFERAT Møde i TSB Den 7. maj 2018 kl Mødelokale 7, Regionshuset, Alleen 15, Sorø 1. Godkendelse af dagsorden Det indstilles, at: TSB godkender dagsordenen. Referat: Dagsorden er godkendt. Brevid Side 3

4 REFERAT Møde i TSB Den 7. maj 2018 kl Mødelokale 7, Regionshuset, Alleen 15, Sorø 2. Samarbejdsaftale om CPOP Opfølgning på beslutning fra mødet i TSB d. 5/2, hvor CPOP-aftalen sendes tilbage til arbejdsgruppen med bemærkninger om at arbejdsgruppen udformer et nyt fælles dokument. Der er ført følgende til referat: Orienteringen er taget til efterretning. CPOP-aftalen sendes tilbage til arbejdsgruppen med følgende bemærkninger: Ansvarsdelingen ved overgangen mellem Region og kommuner skal tydeliggøres i aftalen. I aftalen skal indskrives et tidsestimat over kommunernes protokolopgave, samt et estimat over forventet antal børn. Aftalen sendes efterfølgende til sidste høring i TSB. Herefter anbefaler TSB aftalen til godkendelse på mødet i SAM den 17. maj Bilag: 2.1 Tværsektoriel samarbejdsaftale om CPOP version 2 Det indstilles, at: TSB tager orienteringen til efterretning TSB anbefaler forslaget sendes til godkendelse i SAM den 17. maj Referat: CPOP-aftalen godkendes og sendes til SAM med anbefaling. Brevid Side 4

5 REFERAT Møde i TSB Den 7. maj 2018 kl Mødelokale 7, Regionshuset, Alleen 15, Sorø 3. Overblik over genindlæggelser 0-2-årige På baggrund af KSS B&U NSR drøftede data, var der enighed om, at dette ikke skal viderebehandles lokalt, men i stedet løftes til TSB ift. hvordan vores børn har det i Region Sjælland. Kommunerne ønsker et overblik over genindlæggelser af 0 årige og 1-2 årige, samt væsentligste årsager til genindlæggelserne. Hvis der kan dannes et overblik over genindlæggelser fra de forskellige kommuner vil det være muligt, at kommunerne drøfter om de kan forebygge genindlæggelser bedre end de gør det i dag. Den 5/2 blev genindlæggelser blandt børn drøftet i TSB med henblik på at afdække om der var sket en stigning i antal genindlæggelser. Der er ført følgende til referat: Heidi Ficher oplyser, at der findes en database på e-sundhed, hvor årsager til genindlæggelser af nyfødte er registreret. I forhold til landsgennemsinttet ligger Region Sjælland lavt i antal genindlæggelser for nyfødte. Se link: Det er svært at drøfte data i nuværende form, da det ikke er muligt at udlede årsagerne til genindlæggelserne. Bilag: 3.1 Børn 0-4 år genindlæggelser Karen Buur er inviteret til at holde oplæg om genindlæggelser for 0 2 årige børn. I oplægget er der forkus på: Data på antallet af indlæggelser og hvilke diagnoser. Information om, hvordan og om kommunerne kan modtage besked om genindlæggelse. Definition af genindlæggelse Det indstilles, at: TSB drøfter oplæg TSB tager stilling til eventuel handling på baggrund af oplæg og data. Brevid Side 5

6 REFERAT Møde i TSB Den 7. maj 2018 kl Mødelokale 7, Regionshuset, Alleen 15, Sorø Referat: Karen Buur præsenterer genindlæggelse af børn 0 2 år. Karen sender efterfølgende PowerPoint præsentation til TSB Afklaring: Nyfødte der indlægges i forlængelse af fødsel er en primærindlæggelse (første indlæggelse) og ikke en genindlæggelse. Genindlæggelse er defineret i forhold til akutindlæggelse og ikke orlov. Genindlæggelsesdiagnoger er a-diagnoser (top 14). TSB ønsker yderligere: En opgørelse over indlæggelser og genindlæggelser set i forhold til antal børnefødsler, med henblik på en vurdering af om regionen andelen af indlægelser/genindlæggelser er stigende, faldende og på passende niveau. En opgørelse over diagnoser på primærindlæggelser inden for barnets første leveår, bl.a. med henblik en vurdering af effekt af 4. dags besøg af sundhedsplejerske som forebyggende indsats. En opgørelse over indlæggelse indenfor et døgn og frem til max 30 dage. Brevid Side 6

7 REFERAT Møde i TSB Den 7. maj 2018 kl Mødelokale 7, Regionshuset, Alleen 15, Sorø 4. Status på brug af korrespondancemeddelelser På mødet den 5/2 drøftede TSB status på brug af korrespondancemeddelelser. Det drejer sig om antallet af korrespondancebreve fra sygehusene i Region Sjællands obstetriske og børneafdelinger til den kommunale sundhedspleje i Region Sjælland og omvendt. Ingelise Andersen, chefjordmoder SUH Roskilde, har ringet rundt til de berørte afdelinger. Det viser sig, at der ikke er nogen der har anvendt korrespondancemeddelelser siden indførslen af Sundhedsplatformen. Der er taget kontakt til Sundhedsplatformen med henblik på yderligere undervisning. Der er ført følgende til referat: Orienteringen tages til efterretning med følgende bemærkninger: Ringsted Kommune modtager korrespondance fra Roskilde fødeafdeling, og i Næstved bliver de scannet de ind og sendt til ekstern postkasse. Lolland Kommune modtager korrespondancemeddelelser fra Børneafdelingen, så her kan sundhedsplatformen umiddelbart generere korrespondancemeddelelser. Trine Leksø, implementeringsleder for Sundhedsplatformen i Holbæk, er kontaktet med henblik på at presse på med at få bygget korrespondancemeddelelser ind i Sundhedsplatformen. Karen Buur orienteres om udfordringen på det næste møde i TSB. Det indstilles, at: TSB orienterer Karen Buur om udfordringerne. Referat: Koorespondancer, fra det tidligere opus,er ved at blive bygget i SP. De nye korrespondancer er tilgængelige (release) inden sommerferien. Koorespondancer i forbindelse med hjemmefødselsordningen kan være udfordret, hvorfor det bør være et fokus på denne. Brevid Side 7

8 REFERAT Møde i TSB Den 7. maj 2018 kl Mødelokale 7, Regionshuset, Alleen 15, Sorø 5. Samarbejde med KSS B&Uer og KSP B&U (fast punkt) Der er indhentet referat fra de seneste møder i de lokale KSS B&Uer (Kommunale Samarbejdsfora for Somatik Børn & Unge) og KSP B&U (Kommunale Samarbejdsfora for Psykiatri Børn & Unge). KSS B&U Holbæk. Møde 29 januar Der foreligger endnu ikke referat. KSS B&U Roskilde. Møde d. 29. august 0%20KSS%20BU%20SUH% pdf KSS B&U Nykøbing Falster. Møde 25. april Der foreligger endnu ikke referat. KSS B&U Næstved, Slagelse og Ringsted: møde 4. september sted/referat%20kss%20bu%20nsr% pdf KSP B&U: Møde 8. december Det indstilles, at: TSB tager referater fra de lokale KSS B&U er og KSP B&U til efterretning. Referat: Ingen kommentarer. Brevid Side 8

9 REFERAT Møde i TSB Den 7. maj 2018 kl Mødelokale 7, Regionshuset, Alleen 15, Sorø 6. Orientering om afgørelser fra afklaringsudvalg I denne sundhedsaftaleperiode er tidligere truffet afgørelser i fire sager som vedrører børn. Det drejer sig om kugledyner, neuropsykologisk udredning, børns behov under indlæggelse, palliativ behandling af barn i hjemmet og tilskud til briller. Afgørelserne kan ses på hjemmesiden Bilag 6.1 Nye afgørelser fra afklaringsudvalgene_april 2018 Det indstilles, at: TSB tager orienteringen til efterretning. Referat: Ingen bemærkninger til aktuelle afgørelser fra afklaringsudvalget. TSB understøtter behovet afklaringsudvalget. Beslutninger der er kommet fra afklaringsudvlaget er blevt efterfulgt. Afklaringsudvalget bidrager til, at vi fastholder det gode oparbejdede grundlag i forhold til sundhedsaftalen. Sundhedsaftalen Sundhedsaftalen er i politisk proces. Første og anden seminar er afholdt. Udover de aftaler som beskrives i sundhedsaftalen, vil der være et fokus på de nye kvalitetsmål. I første ½ år af 2019 er høringsperioden for ny sundhedsaftale. TSB ønsker at være høringspart og sundhedsaftalen sættes på næste dagsorden. Brevid Side 9

10 REFERAT Møde i TSB Den 7. maj 2018 kl Mødelokale 7, Regionshuset, Alleen 15, Sorø 7. Kommunikation og advisering mellem Region og Kommune, når en borger er gravid - at jordemoder adviserer de gravide, første gang de møder dem, til kommunens sundhedsplejersker Punktet er indsendt af: Bente Haargaard Leder af Sundhedstjenesten, Ringsted Kommune Jf. Regeringen, Danske Regioner og KL har der været enige om, at der skal være fuld digital understøttelse af relevante tværgående arbejdsgange i Det betyder, at relevante sundhedsoplysninger, der indgår i disse arbejdsgange, skal identificeres og kunne tilgås på tværs af sygehuse, kommuner, alment praktiserende læger, speciallæger og privathospitaler. For at etablere et målbillede for 2017, skal de aktuelle kommunikationsmønstre i sundhedsvæsenet afdækkes, og anbefalinger til hvilke sundhedsoplysninger, der frem mod 2020 er størst behov for at dele, udarbejdes. Dette foregår i fællesoffentligt regi. Initiativet forventes at udløse en række initiativer for Region Sjælland og kommunerne, som forventes at være obligatoriske, når de er identificeret og iværksættes. Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af Marianne Beauvais, Anita Kofoed (sundhedsplejerske) og undertegnede. Gruppen har udarbejdet et flowdiagram for kommunikationsveje i samarbejde med regionens ekspert på dette område. Flowdiagrammet er klar til implementering og har ventet på at det skulle blive elektronisk. Konkret eksempel fra Ringsted Kommune: Ringsted Kommune fødsler fra tre fødesteder: 1. kvartal i alt 36 gravide heraf 13 gravide på niveau 3+4. Primært modtaget fra egen læge primært, få fra jordemoder. Forventet antal svare til ¼ af de 360 fødsler, som Ringsted kommune skal modtage i 2019 dvs at Ringsted kommune bør være adviseret om 90 gravide. Ringsted kommune har (til disse 90 gravide) et tilbud om et graviditetsbesøg klar til barn til alle 1. gangs gravide. Samtidig har Kommunen etableret Projekt baby i familien. Projektet indeholder indsatser til de gravide (på niveau 3 +4) samt deres partner. Deltagerne tilbydes 2 undervisningsgange med henblik på tilknytning samt behovsbesøg før og efter projektet er sat i drift. For at indsatsen skal lykkes skal de gravide henvises til kommunen i graviditets uge 16-32, hvor der er evidens for at de gravide og deres partner er bedst modtagelige i forhold til at udvikle kompetence og ændre fastlåste mønster. Aktuel status for anvendelse af flowdiagrammet er, at det anvendes i mindre grad/slet ikke. Brevid Side 10

11 REFERAT Møde i TSB Den 7. maj 2018 kl Mødelokale 7, Regionshuset, Alleen 15, Sorø Fra Næstved fødeafdeling modtages i ekstern postkasse hvide sedler når en bunke er samlet sammen hos sekretæren. Fra Roskilde fødeafdeling modtages korrespondance meddelelser i Novax ( aktuelt 36 ud af 90 er modtaget ). Fra Holbæk modtages ingen meddelelser om gravide. Konkret forsalg fra Bente Haargard: At tvisten løftes og drøftes i Afklaringsudvalget alternativt drøftes emnet på TSB så alle er orienteret inden evt. afklaringsudvalget får opgaven. Konkret forslag fra jordmoder i Holbæk Kommune: Der bør fremsende en svangerjournal. Det indstilles, at: Drøftelse af muligheder for at løfte opgaven, eller om der er udfordringer, der skal behandles i regionen afklaringsudvalg med henblik på vejledning i tvistspørgsmål/tolkning af sundhedsaftalen. Referat: Afventer den kommende løsning i SP. Brevid Side 11

12 REFERAT Møde i TSB Den 7. maj 2018 kl Mødelokale 7, Regionshuset, Alleen 15, Sorø 8. Kommende punkter Næste møde er mandag den 3/ kl Forslag til kommende punkter på TSB: Opfølgning på genindlægggelser. Sundhedsaftalen. Status på flytning af børne- og fødselsområdet fra Næstved til Slagelse. Herunder overblik over de funktioner der flyttes/ikke flyttes samt eventuelle udfordringer. Brevid Side 12

13 DAGSORDEN Møde i TSB Den 5.februar 2018 kl Mødelokale 8-9, Regionshuset, Alleen 15, Sorø 9. Eventuelt Aase meddelte, hun går på pension. Udvalget takkede for Aases indsats. Ny formand bliver formentlig ny vicedirektør på Holbæk sygehus Lone Bjørklund, der starter 1. juni 2018 Præsentation af sundhedsstratetisk ledelse. Der er ledige pladser, og invitation er bl.a. videresendt til psykologer, KSP, til skoleledelser, institutionslederlser og børne unge chefer. Der er udfordringer i overgangen fra børne til voksenområdet i kommunalt regi. Eksempeltvis i alderen 15 til 18 år? Jobcenter er gældende allerede fra 16 år. Hertil oplyses at børneambulatorier i sygehusregi tilbydes udvalgte børn og unge kontrol op til 23 år med åbningstid i aftentimerne. Brevid Side 13

14 Forslag til samarbejdsaftale om opfølgningsprogram for børn med cerebral parese under Sundhedsaftale Region Sjælland marts

15 Indhold FORORD Indledning Definitioner Cerebral parese Cerebral parese opfølgningsprogram (CPOP) Målsætninger Målgruppe for aftalen Indsatsområder Koordinering af indsatsen på tværs af sektorer National klinisk kvalitetsdatabase Ansvars- og opgavefordeling Regionens ansvar og opgaver Diagnosticering, inklusion i opfølgningsprogrammet og behandling Tværfaglige konsultationer Koordination internt i regionen Indberetning til kvalitetsdatabasen Kommunens ansvar og opgaver Fysio- og ergoterapi Tværfaglige konsultationer Praktiserende lægers ansvar og opgaver Privat praktiserende fysioterapeuters ansvar og opgaver Praktiserende ergoterapeuters ansvar og opgaver Økonomi Plan for implementering af aftalen Perspektivering Bilag 1: Indikatorer fra 1. januar

16 FORORD Cerebral Parese Opfølgningsprogram (CPOP) omfatter to dele, en klinisk opfølgning, som er centreret om børn med spastisk lammelse og en kvalitetssikringsdatabase, som er forankret i Regionernes Kliniske kvalitetsudviklings program (RKKP) på baggrund af godkendelse fra Sundhedsdatastyrelsen. Begge dele kræver en indsats fra regionen og kommunerne og deling af opgaverne mellem de involverede parter er forankret i aftalen. Organisering af CPOP i Region Sjælland I styregruppen sidder en neuropædiatrisk overlæge fra hver af de fire børneafdelinger samt en kommunal repræsentant fra TSB. Den regionale koordinerende terapeut deltager i og er sekretær for styregruppen. Styregruppens opgave er at koordinere de tværfaglige konsultationer og sikre at protokollerne er udfyldt i henhold til kvalitetsprogrammet. Styregruppen bestemmer selv sin forretningsorden. 3

17 Aftale om opfølgningsprogram for børn med cerebral parese 1. Indledning Der etableres et cerebral parese opfølgningsprogram (CPOP) i Region Sjælland med det formål at tilbyde en ensartet sundhedsfaglig, tværfaglig og tværsektoriel koordineret indsats for børn med cerebral parese (spastisk lammelse, forkortet CP). Nærværende aftale fastlægger rammerne for, hvordan koordineringen og opfølgningen organiseres. Efter en 2 årig projektperiode gøres CPOP til et permanent tilbud i Region Sjælland for børn født i 2008 og frem. I dag får børn med CP allerede en indsats i form af eksempelvis behandlinger, operationer, fysioterapi og ergoterapi. Med denne aftale ændres organiseringen af den indsats, der retter sig mod bevægeapparatet og de dertil hørende funktioner (jf. protokollerne). Opfølgningsprogrammet har et forebyggende sigte og det forventes således at medføre mindre omfattende operationer, kortere indlæggelser og veltilrettelagte genoptræningsforløb med bl.a. mindre fravær fra institution og skole og deraf følgende mindre pasningsbehov fra forældre og tabt arbejdsfortjeneste 1. Aftalen vil indgå i den gældende sundhedsaftale. Aftalen udfolder det tværsektorielle samarbejde for børn med CP i Region Sjælland. Aftalen træder i kraft når den er godkendt i Styregruppen for Sundhedssamarbejde (SAM). 2. Definitioner 2.1. Cerebral parese CP er den hyppigste årsag til motoriske funktionsnedsættelser hos børn. CP skyldes en hjerneskade opstået i den umodne hjerne hos fostret eller det lille barn. Hjerneskaden kan påvirke barnets evne til at styre og koordinere muskler og bevægelser og kan påvirke andre funktioner, bl.a. barnets evne til indlæring. Barnet kan have høj muskelspænding i nogle muskler (spasticitet), mens andre er svage. Denne ubalance kan medføre sekundære følger som for eksempel hofteskred, alvorlige fejlstillinger og svær rygskævhed. Graden af børnenes invalidering er meget forskellig og strækker sig fra lettere funktionsnedsættelser, hvor barnet har et nærmest normalt funktionsniveau til svære funktionsnedsættelser, hvor barnet er afhængig af hjælp til stort set alt. Der er international evidens for, at standardiseret opfølgning på indsatsen i forhold til børn med CP forebygger hofteluksationer og reducerer: Sværhedsgraden af ledskred (subluksationer) Sværhedsgraden af fejlstillinger og rygskævhed (skolioser) Spasticitet 1 Mini-MTV, Region Syddanmark 4

18 Behovet for korrigerende hoftekirurgi og kompliceret kirurgi som eksempelvis omfattende knogleoperationer Cerebral parese opfølgningsprogram (CPOP) CPOP er et internationalt fagligt udviklet opfølgningsprogram for børn med CP. Børnelægerne visiterer børn, når børnene har fået diagnosen CP eller er under mistanke for at have CP. Opfølgningsprogrammet er baseret på standardiserede lægelige, fysio- og ergoterapeutiske samt radiologiske undersøgelsesredskaber, som tilbydes børnene for nærværende med faste intervaller afhængig af barnets alder og funktionsniveau. - Børn i alderen 0 5 år undersøges en gang pr. år. - Børn i alderen 6-14 år registeret med GMFCS E&R niveau eller MACS niveau > I undersøges en gang om året. - Børn i alderen 6-14 år registeret med GMFCS E&R niveau og MACS niveau I undersøges i de år, hvor barnet er 7, 9, 11, 13 år pr Herved sikres, at børnene følges tæt med henblik på enten helt at kan undgå at blive opereret eller at blive opereret tidligere ved mindre indgribende operationer. Tidligere opererede man børnene i en senere alder med større og mere komplicerede operationer. Med CPOP tilbydes børnene og forældrene tværfaglige konsultationer på baggrund af børneneurologiske, børneortopædkirurgiske og fysio- og ergoterapeutiske vurderinger. 3. Målsætninger Det overordnede formål med nærværende aftale om CP er: at optimere børnenes funktionsevne og livskvalitet, herunder at forebygge følger af CP i bevægeapparatet som eksempelvis hofteskred, svær rygskævhed og alvorlige fejlstillinger, samt tab af motoriske funktioner. at skabe sammenhæng i den sundhedsfaglige opfølgning og indsats og ikke mindst i overgange mellem regionale og kommunale indsatser. at sikre, det enkelte barn den rette behandling på det rette tidspunkt og, at der bliver fulgt op på den indsats, barnet får. Kommunerne og regionen følger op på aftalen en gang årligt af det Tværgående Samarbejdsforum for Børneområdet (TSB). 2 Mini-MTV, Region Syddanmark 5

19 4. Målgruppe for aftalen 1. Børn født i 2008 eller senere og indtil de er 18 år, som har CP eller har CP-lignende symptomer, hvor diagnosen endnu ikke kan bekræftes (se indikator 4) 2. Autoriserede fagpersoner (læger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, som arbejder med børn, der har CP. CP er den hyppigste årsag til motoriske funktionsnedsættelser hos børn. Prævalensen er 2.1 pr. 1000, hvilket betyder, at der i Region Sjælland fødes børn med CP pr. årgang. I alt forventes der at være ca. 220 børn og unge med CP i Region Sjælland og ca. 110 børn med CP født i 2008 og senere. Den enkelte kommune kan holde sig opdateret om det aktuelle antal af børn i CPOP databasen ( Tabel 1: Antal inkluderede børn med cerebral parese født i 2008 og senere bosiddende i Region Sjælland pr Kommune Antal børn med CP født i Faxe 8 Greve 7 Guldborgsund 9 Holbæk 12 Kalundborg 6 Køge 11 Lejre 4 Lolland 3 Næstved 10 Odsherred 6 Ringsted 6 Roskilde 13 Slagelse 13 Solrød 4 Sorø 5 Stevns 4 Vordingborg 7 I alt Indsatsområder 5.1. Koordinering af indsatsen på tværs af sektorer Da indsatserne til børn med CP kan ydes ud fra tre lovgivninger: Sundhedsloven, Lov om social service og Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand er det essentielt med en høj grad af koordinering på tværs af lovgivninger og sektorer. 6

20 Hvis indsatserne ikke koordineres, er der risiko for, at der er forskellige formål med de indsatser, børn med CP får og, at indsatserne dermed ikke er optimale set ud fra børnenes helhedsperspektiv. Koordineringen er med til at optimere indsatsen både på individniveau og for hele patientgruppen. For at sikre den nødvendige koordinering Etableres fælles tværsektoriel styregruppe for CPOP Afholdes tværsektorielle konsultationer, hvor repræsentanter fra kommune og sygehus kan deltage Udarbejdes koordinerede tværfaglige og tværsektorielle indsatsplaner Sikres tilslutning til CPOP databasen i såvel kommuner som på sygehuse 5.2. National klinisk kvalitetsdatabase En klinisk kvalitetsdatabase har det overordnede formål at bidrage til udvikling og ensretning af den sundhedsfaglige kvalitet. Når alle børn med CP vurderes og klassificeres med de samme redskaber, bliver det muligt at overvåge og følge kvaliteten af den sundhedsfaglige indsats via udtræk fra CPOP databasen 3. Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning under Statens Serum Institut har godkendt, at CPOP implementeres som en national klinisk kvalitetsdatabase. Godkendelsen betyder, at CPOP skal anvendes som opfølgningsprogram og klinisk kvalitetsdatabase i hele landet. Databasen er med til at sikre, at alle børn med CP tilbydes den anbefalede opfølgning, at der følges op på afvigende undersøgelsesresultater og, at der sikres informationsudveksling på tværs af faggrupper og sektorer 4. Vurdering og klassifikation dokumenteres i standardiserede protokoller: Neuropædiatrisk protokol, røntgen protokol (udfyldes af børneortopædkirurg), fysioterapeutisk protokol og ergoterapeutisk protokol. Oplysningerne fra protokollerne indtastes i databasen. Der er såvel procesindikatorer som resultatindikatorer i CPOP databasen jf. bilag 1. Procesindikatorerne beskriver, i hvilket omfang de sundhedsfaglige aktiviteter gennemføres. Herved kan aktiviteten følges. Resultatindikatorerne beskriver helbredsresultaterne for barnet/den unge. Det er en forudsætning for anvendelsen af databasen, at CPOP implementeres i såvel det regionale som det kommunale myndighedsområde. 6. Ansvars- og opgavefordeling Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese ( x). 3 CPOP Årsrapport 2015, 4 Mini-MTV, Region Syddanmark 7

21 Retningslinjen anbefaler, at den fysio- og ergoterapeutiske protokol i CPOP anvendes som undersøgelses- og evalueringsredskab jf. NKR s Regionens ansvar og opgaver I Region Sjælland er det sygehusene (børneafdelingerne), der er ansvarlige for den lægelige indsats og den fysioterapeutiske og ergoterapeutiske behandling. Regionen skal orientere kommunens sagsbehandler når et barn diagnosticeres med CP Diagnosticering, inklusion i opfølgningsprogrammet og behandling Børnene diagnosticeres af børnelæger på de sygehuse i regionen som har børne- og ungeafdelinger. Børnelægerne inkluderer børn med CP og CP-lignende symptomer i opfølgningsprogrammet. Diagnosen skal verificeres senest i barnets 5. leveår altså før barnet fylder 5 år. Derudover er børnelægerne og børneortopædkirurgerne ansvarlige for at tilrettelægge børnenes behandling herunder børneortopædi og sikre opfølgning og indsats. Regionen forpligter sig til, at udfylde den første fysio- og ergoterapeutiske protokol på de børn, der endnu ikke har opstartet fysio- og ergoterapi i kommunalt regi eller privat praksis på tidspunktet for inklusion i CPOP. Regionen udfylder den fysio- og ergoterapeutiske protokol på de børn, der ikke modtager nogen form for fysio- og ergoterapi i kommunalt regi eller privat praksis med mindre andet er aftalt med den enkelte kommune. Den regionale koordinator modtager besked herom fra den kommunale kontaktperson for CPOP. Det forventes at det handler om få børn (max. 5-10%) Tværfaglige konsultationer Regionen forpligter sig til at afholde tværfaglige og tværsektorielle konsultationer for hvert barn med CP hvert eller hvert andet år alt efter barnets funktionsniveau. Formålet er en tværfaglig vurdering af undersøgelsesresultater og udarbejdelse af koordinerede tværfaglige og tværsektorielle planer for indsatsen i samarbejde med barn/forældre. På konsultationen tages der stilling til viderehenvisning til behandling i den højt specialiserede funktion i børneortopædi på Hvidovre Hospital og Rigshospitalet samt hjælpemidler. Den koordinerende terapeut for CPOP orienterer den kommunale kontaktperson for CPOP og evt. den praktiserende fysioterapeut om datoen for den tværfaglige konsultation samt udfyldelse af den fysio- og ergoterapeutiske protokol. Det tilstræbes at dette gøres 2-3 måneder inden konsultationen Koordination internt i regionen Regionen er ansvarlig for at sikre, at indsatsen koordineres på tværs af sektorerne og internt på sygehusene. 8

22 Der oprettes en regional koordinatorfunktion, der koordinerer på tværs af sygehusene (sygehusene er ansvarlige for lokal koordinering). Den regionale koordinatorfunktion skal sikre én indgang for børn med CP, deres forældre og samarbejdspartnere. Den regionale koordinator har følgende opgaver: At sikre valide data til kvalitetsdatabasen ved at validere data i gennemgang af CPOP protokoller Registrere nye børn og indhente samtykkeerklæringer At uddanne fagpersoner i anvendelse af standardiserede undersøgelsesredskaber og brug af databasen At være support for de enkelte faggrupper (den regionale koordinator kan kontaktes af såvel terapeuter som andre ansatte i region og kommuner) Være behjælpelig med indtastning af data i databasen Monitorere kvaliteten via opgørelser i den landsdækkende årsrapport Udarbejde kvartalsvise rapporter At sikre mulighederne for tværfaglig og tværsektoriel kommunikation og samarbejde ved hjælp af nyhedsbreve, hjemmeside ( og kvalitetsdatabasen At udarbejde og formidle årsrapporten i samarbejde med CPOP databasestyregruppen, herunder følge op på data fra Region Sjælland til den kliniske kvalitetsdatabase At have kontakt til og samarbejde med CPOP i resten af landet samt Norge og Sverige Indberetning til kvalitetsdatabasen Den enkelte sundhedsfaglige person indrapporterer undersøgelsesresultater direkte og kan i databasen følge med i, hvorledes de øvrige samarbejdspartnere har registreret det enkelte barn. Senest 14 dage efter konsultationen skal røntgen protokollen indtastes i databasen. Dette gøres af den koordinerende terapeut Kommunens ansvar og opgaver Kommunen skal sikre, at den fysio- og ergoterapeutiske indsats koordineres på tværs af myndighedsområderne internt i kommunerne. Koordineringen er central for indsatsen, eftersom børnene ofte modtager flere forskellige tilbud. Kommunen skal udpege en kommunal kontaktperson for CPOP. Derudover er kommunerne ansvarlige for den kommunale fysioterapeutiske og ergoterapeutiske opfølgning og indsats efter afsluttet behandlingsforløb i regionalt regi Fysio- og ergoterapi I henhold til lovgivningen er den kommunale fysio- og ergoterapeutisk opfølgning og indsat ofte delt mellem flere forvaltninger og institutioner. Fysio- og ergoterapi kan udføres af kommunale terapeuter og privatpraktiserende terapeuter (vederlagsfri fysioterapi). Kommunen har myndighedsansvaret i forhold til vederlagsfri fysioterapi til børn og unge med CP. 9

23 Tværfaglige konsultationer Den kommunale kontaktperson orienteres af den koordinerende terapeut om datoen for den tværfaglige konsultation på børn i egen kommune. Den kommunale kontaktperson sikrer videregivelse af denne dato til relevante parter. Er barnet på tidspunktet for den tværfaglige konsultation i kontakt med en kommunal fysio- eller ergoterapeut kan denne deltage i de tværfaglige konsultationer Indberetning til kvalitetsdatabasen Forud for konsultationerne udfylder terapeuterne protokoller på de børn, de er i kontakt med på opfølgningstidspunktet og indberetter dem i databasen. Det drejer sig om børn i genoptræningsforløb, i PPR regi og børn i den vederlagsfrie ordning (SUL 140a) hvis kommunen har hjemtaget denne ordning. Hvis kommunen ikke har ansat ergoterapeuter skal en fysioterapeut udfylde den ergoterapeutiske protokol og omvendt. Begge protokoller kan altså udfyldes af begge faggrupper. I de tilfælde hvor børn modtager flere samtidige fysio- og ergoterapeutiske indsatser skal den kommunale kontaktperson koordinere udfyldelsen af protokollen. Den kommunale kontaktperson for CPOP giver den regionale koordinator besked om de børn, der ikke modtager nogen form for fysio- og ergoterapi i kommunalt regi eller privat praksis så regionen kan udfylde den fysio- og ergoterapeutiske protokol. Det forventes at det handler om få børn (max. 5-10%) Praktiserende lægers ansvar og opgaver Praktiserende lægers opgaver og ansvar i forbindelse med cerebral parese er at varetage generelle opgaver, som ligger indenfor det alment medicinske område. Derudover er de praktiserende læger i samarbejde med sygehusene, ansvarlige for behandlingen af børnenes øvrige sygdomme, evt. i samarbejde med sygehusene Privat praktiserende fysioterapeuters ansvar og opgaver Praktiserende fysioterapeuter kan yde vederlagsfri fysioterapi til børn med CP i henhold til Sundhedslovens 140a. Dette kan ske i samarbejde med de relevante sundhedsfaglige kommunale medarbejdere. Den privatpraktiserende fysioterapeut skal forud for den tværfaglige konsultation sikre udfyldelsen af den fysioterapeutiske protokol. Hvis barnet ikke ses af en ergoterapeut i kommunen skal den privatpraktiserende fysioterapeut også sikre udfyldelse af den ergoterapeutiske protokol. Den privatpraktiserende fysioterapeut orienteres af den koordinerende terapeut for CPOP om datoen for den tværfaglige konsultation. Er barnet på tidspunktet for den tværfaglige konsultation i kontakt med en privat praktiserende fysioterapeut kan denne deltage i de tværfaglige konsultationer. 10

24 De praktiserende fysioterapeuter har via overenskomsten mellem Regionernes lønnings- og takstnævn og Danske Fysioterapeuter mulighed for at deltage i de tværfaglige konsultationer Praktiserende ergoterapeuters ansvar og opgaver Praktiserende ergoterapeuter kan yde ergoterapi mod egenbetaling. Den privatpraktiserende ergoterapeut skal forud for den tværfaglige konsultation sikre udfyldelsen af den ergoterapeutiske protokol. Hvis barnet ikke ses af en fysioterapeut i kommunen skal den privatpraktiserende ergoterapeut også sikre udfyldelse af den fysioterapeutiske protokol. Den privatpraktiserende ergoterapeut orienteres af den koordinerende terapeut for CPOP om datoen for den tværfaglige konsultation. Er barnet på tidspunktet for den tværfaglige konsultation i kontakt med en privat praktiserende ergoterapeut kan denne deltage i de tværfaglige konsultationer. 7. Økonomi Det estimerede tidsforbrug er som følger: Udfyldelse og indberetning af den fysioterapeutiske protokol: 2 timer pr. barn pr. år. Udfyldelse og indberetning af den ergoterapeutiske protokol: 2 timer pr. barn pr. år. Deltagelse i tværfaglige konsultationer: 1 time ekskl. transport. Pr. barn pr. år. Regionen afholder: Lønudgifter til regional koordinator funktion Afholdelse af kurser (herunder faciliteter til kursus, forplejning samt honorering af undervisere) Videreuddannelse af den regionale koordinator Transport til den regional koordinator samt styregruppemedlemmer Kontorhold (PC, telefon) til regional koordinator Børneortopædisk bistand fra Region Hovedstaden Tidsforbrug til udfyldelse af test og protokoller til børn under udredning og børn som ikke har et terapeutisk tilbud i kommunen (max %) For nærværende afholder RKKP udgiften til databasen Kommunerne afholder: Tidsforbrug til kommunal kontaktperson for CPOP Tidsforbrug til udfyldelse af test og protokoller Tidsforbrug til terapeuternes deltagelse i de tværfaglige konsultationer og transporten hertil 11

25 8. Plan for implementering af aftalen Uddannelsen af de involverede fagpersoner i anvendelse af de standardiserede undersøgelsesredskaber er iværksat. I fremtiden vil Region Sjælland udbyde genopfriskningskurser og kurser til nyt personale. Aftalen træder i kraft når den er godkendt i SAM. Kommunerne og regionen er ansvarlig for at implementere aftalen. Aftalen gøres tilgængelig på regionens hjemmeside. 9. Perspektivering Arbejdsgruppen bag aftalen har følgende områder, som kan indarbejdes i en fremtidig generation af aftalen: Denne aftale vedrører børn født i 2008 og senere. Der vil blive arbejdet på at aftalen kommer til at omfatte alle børn med CP, dvs. også børn født før Denne aftale retter sig mod indsatser i forhold til bevægeapparatet og de dertil hørende funktioner. En fremtidig generation af aftalen bør derudover rette sig mod indsatser i forhold til kognitive funktioner, sprog og andre senfølger af hjerneskade. En fremtidig generation af aftalen bør vedrøre koordineringen af indsatsen i overgangen fra barn til voksen på sygehusene og i kommunerne. Der kan eventuelt udvikles et opfølgningsprogram for voksne, som har CP. CPUP i Sverige har udviklet et CPUP vuxen program. Fremtidig forskning på baggrund af CPOP databasen kan danne udgangspunkt for harmonisering af tværfaglig og tværsektoriel opfølgning og indsats af høj faglig kvalitet til børn med CP. Aftalen evalueres og evt. revideres inden udgangen af 2019 på baggrund af tilgængelig data. Fremadrettet bør der sættes fokus på dette område, så der sikres sammenhæng og koordinering af tilbuddet til børn med CP. Børnene skal sikres få behandlere. 12

26 Bilag 1: Indikatorer fra 1. januar 2017 Klinisk indikator 1 Hofterøntgen Klinisk indikator 2 Vurdering af grovmotorisk funktion Klinisk indikator 3 Vurdering af håndfunktion Klinisk indikator 4 Diagnose Klinisk indikator 5 Tværfaglig opfølgning Klinisk indikator 6 Hofteluksation Klinisk indikator 7 Grovmotorisk funktionstest Klinisk indikator 8 Vurdering af kommunikation med CFCS 13

27 ANTAL BØRN 0-4 ÅR Børn 0-4 år genindlæggelser I de følgende diagrammer præsenteres data på børn 0-4 år, der er genindlagt i perioden (aug. inkl.). I opgørelsen anvendes begrebet primærindlæggelse. Begrebet refererer til det sygehus, hvor barnet blev udskrevet fra ved sin første indlæggelse. Fødsel = første kontakt med sygehus tæller ikke som indlæggelse og fremgår derfor ikke af data. Diagrammerne 1-4- viser fordelingen af 0-4- årige, der er genindlagt opgjort pr. sygehus. 1. Antal børn 0-4 år genindlagt (aug inkl.) udskrevet fra Holbæk Sygehus (primærindlæggelse) Fordelt på alder og kommuner Faxe Holbæk Sygehus Holbæk Sygehus Holbæk Sygehus Holbæk Sygehus Holbæk Sygehus Faxe 2 Greve 2 Holbæk Kalundborg Køge 4 1 Lejre Lolland 1 Næstved 2 Odsherred Ringsted Roskilde Slagelse Solrød 1 Sorø Greve Holbæk Kalundborg Køge Lejre Lolland Næstved Odsherred Ringsted Roskilde Slagelse Solrød Sorø

28 ANTAL BØRN 0-4 ÅR ANTAL BØRN 0-4 ÅR 2. Antal børn 0-4 år genindlagt (aug inkl.) udskrevet fra Nykøbing F. Sygehus (primærindlæggelse) Fordelt på alder og kommuner Nykøbing F. Sygehus Nykøbing F. Sygehus Nykøbing F. Sygehus Nykøbing F. Sygehus Nykøbing F. Sygehus Guldborgsund Lolland Næstved 1 Vordingborg Guldborgsund Lolland Næstved Vordingborg 3. Antal børn 0-4 år genindlagt (aug inkl.) udskrevet fra NSR (primærindlæggelse) Fordelt på alder og kommuner Næstved, Slagelse & Ringsted Sygehuse Næstved, Slagelse & Ringsted Sygehuse Næstved, Slagelse & Ringsted Sygehuse Næstved, Slagelse & Ringsted Sygehuse Næstved, Slagelse & Ringsted Sygehuse Faxe Greve 1 Guldborgsund Kalundborg 3 1 Køge 4 1 Lolland 4 Næstved Ringsted Slagelse Solrød 1 Sorø 13 2 Stevns Vordingborg Faxe Greve Guldborgsund Kalundborg Køge Lolland Næstved Ringsted Slagelse Solrød Sorø Stevns Vordingborg

29 ANTAL BØRN 0-4 ÅR 4. Antal børn 0-4 år genindlagt (aug inkl.) udskrevet fra SUH (primærindlæggelse) Fordelt på alder og kommuner Sjællands Universitetsh ospital Sjællands Universitetsh ospital Sjællands Universitetsh ospital Sjællands Universitetsh ospital Sjællands Universitetsh ospital Faxe Greve Guldborgsund Holbæk Kalundborg 4 Køge Lejre Lolland 1 Næstved Odsherred 1 1 Ringsted Roskilde Slagelse 4 2 Solrød Sorø 3 1 Stevns Faxe Greve Guldborgsund Holbæk Kalundborg Køge Lejre Lolland Næstved Odsherred Ringsted Roskilde Slagelse Solrød Sorø Stevns I diagrammerne 5 og 6 er antal børn 0-4 år opgjort over tid. Bemærk 2017 omfatter kun data for årets første 8 mdr. Kurvens udvikling for 2017 vil derfor forventeligt vise en mindre positiv udvikling, når data for de sidste mdr. kommer med. Eksempelvis viser alle kurverne for de 0-årige et fald i antallet af børn, der er genindlagt. Sammenlignet med øvrige år, hvor alle mdr. er medregnet fremstå 2017 mere positivt end det formentlig er tilfældet. Ses der på fordelingen på kommuner fremgår det, at der er en stigning i antal indlæggelser i 2017 for o-årige i kommunerne Faxe, Ringsted og Vordingborg. Denne tendens vil vise en yderligere stigning, når de manglende data for 2017 kommer med.

30 Antal Antal børn Børn 0-4 år genindlagt (aug inkl.) Fordelt på alder og år samt sygehus, hvor primærindlæggelse er fundet sted Holbæk Sygehus Årstal og alder Nykøbing F. Sygehus Næstved, Slagelse & Ringsted Sygehuse Sjællands Universitetshospital Børn 0-4 år genindlagt (aug inkl.) Fordelt på alder og år samt kommune, hvor barnet bor Faxe Greve Guldborgsund Holbæk Kalundborg Køge Lejre Lolland Næstved Odsherred Ringsted Roskilde Slagelse Solrød Sorø Stevns Vordingborg Årstal og alder - diagram / antal - skema

31 Nye afgørelser fra afklaringsudvalgene Henvendelse fra kommune vedrørende overvågning af beboer med epilepsi Henvendelsen drejer som om en borger på 32 år der bor hjemme hos forældre, men som skal flytte ind på nyt Bosted fra 1 marts Kommunen har modtaget status fra Epilepsihospitalet Filadelfia om, at de anbefaler, at denne beboer har brug for fuld overvågning i borgernes nattetimer. Jeg har vedhæftet anbefalingen fra Filadelfia, Vores spørgsmål går på, hvorvidt det er Region Sjælland der skal stille personale til rådighed om natten, da det udelukkende er overvågning beboeren har behov for. Bostedet er bygget efter Almenbolig Lovens 105 stk. 2 med pædagogisk støtte efter Servicelovens 85. Vi er i tvivl om snitfladerne for Region Sjælland og Kommunen, da der ikke forelægger en pædagogisk opgave i at overvåge borgeren, men udelukkende er overvågning for at undgå risiko for død. Svar fra Afklaringsudvalget for behandling og pleje Konklusion: Det er bostedet/kommunen der sørger for de nødvendige personaleressourcer til observation af borger på bosted. Filadelfia udskriver patienten når patienten er klar til udskrivelse jf. Sundhedsstyrelsens definition. Det er ikke en indikation for indlæggelse, at der er behov for døgnovervågning. Filadelfia anbefaler fast vagt om natten efter udskrivelse og det påhviler kommunen at yde den nødvendige støtte, så patienten kan udskrives når patienten er færdigbehandlet. Patienten der i en periode har behov for særlig pleje og støtte, kan tilbydes 107 botilbud, der netop adresserer disse behov. Regionen kan derfor ikke pålægges at betale for den iværksatte overvågning. Begrundelse: En patient er jf. Sundhedsstyrelsens definition, færdigbehandlet når patienten ud fra en lægelig vurdering kan udskrives, dvs. når behandlingen er afsluttet, eller indlæggelse ikke er en forudsætning for den videre behandling. Jf. Guide til Planlægningskonference : har kommunen ansvaret for, at tildele patienten hjælp og støtte med mere efter udskrivningen, uden unødig ventetid, så patienten kan udskrives når patienten er færdigbehandlet jf. Sundhedsstyrelsens definition. Iflg. Socialstyrelsen: Sektoransvar, er sektoransvarlighedsprincippet forbundet med kompensationsprincippet på den måde, at det er sektoransvarlighedsprincippet, der regulerer, hvem der er ansvarlig for at stille den nødvendige kompensation til rådighed. I praksis betyder det, at ansvaret for ligebehandling af mennesker med handicap inden for et givent samfundsmæssigt område placeres hos

32 den myndighed, der i øvrigt har ansvaret for det pågældende område. Med sektoransvaret følger også et finansieringsansvar. Borgeren bor på et bosted efter Almenboligloven 105, med pædagogisk støtte efter Serviceloven 85 Det er kommunen, der visiterer til botilbud efter henholdsvis serviceloven og almenboligloven. Kommunen kunne overveje om der er behov for et botilbud efter Servicelovens 107: Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold 1) til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte, og 2) til personer med nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller behandling, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte. Henvendelse fra kommune vedrørende henvisning til hjemmesygepleje. Visitationen oplever ofte at få henvendelser fra læge, hudlæge, sygehusafdelinger og ambulatorier med anmodning om sårpleje til borgere som er ukendte i plejen og som ikke har funktionsnedsættelse ifht mobilitet. Kommunen henviser disse borgere til at få udført sårpleje hos læge/hudlæge hvis de er i stand til at transportere sig hertil. Et eksempel er en henvendelse fra hudlæge om en borger som i flere år 1 x ugentligt har konsuleret sygeplejersken i hans klinik mhp at få udført sårpleje på UE. Hudlægen ønsker nu at denne patient udsluses til hjemmesygeplejersken som skal yde sårplejen hver anden uge så hun kan vænne sig til det. Næstved Kommune har afvist denne da det drejer sig om en borger der er i stand til at transportere sig til hudlægens klinik og i øvrigt ikke modtager nogle ydelser fra hverken hjemmeplejen eller sygepleje. Kommunen oplever endvidere, at kirurgiske afdelinger/ ambulatorier anmoder om hjemmesygeplejerske til helt unge borgere til blot 1 x ugentligt borgere som er fuldt ud mobile og som vil kunne konsultere egen læge. Disse borgere er ej heller kendte i kommunalt regi. Da det gennem de seneste par måneder er set en øget tendens til disse henvendelser og de praktiserende læger nu spørger visitationen afklarende ifht at borgere afvises til hjemmesygeplejerske på ovenfor beskrevne grundlag anmodes Afklaringsudvalget om afklaring ifht hvad Kommunen kan forholde sig til i disse henvendelser. Svar fra Afklaringsudvalget for behandling og pleje Konklusion: Der skal ydes hjemmesygepleje når der henvises fra/ordineres af læge.

33 Begrundelse: Jf. Lov om hjemmesygepleje 1 : Den kommunale hjemmesygepleje omfatter personer, der opholder sig i kommunen. Hjemmesygepleje ydes vederlagsfrit efter lægehenvisning, skal kommunen yde hjemmesygepleje hvis der foreligger en lægehenvisning hertil. Hvis kommunen er uenig/i tvivl om patientens behov for hjemmesygepleje, vil afklaringsudvalget foreslå at der tages kontakt til henvisende læge med henblik på drøftelse af behov i h.t. Lov om hjemmesygepleje 2. Hjemmesygeplejen skal efter nærmere retningslinier fastsat af Sundhedsstyrelsen omfatte: 1) Sygepleje, herunder omsorg og almen sundhedsvejledning, afpasset efter patientens behov. Patientens behov bør afklares i dialog med borgeren og den ordinerende læge. Herunder om kommunen efter faglig vurdering og i samarbejde med borgeren, kan justere på den ordinerede plejeindsats. Henvendelse om tyngdetæppe/dyne Der er tale om en 11-årig dreng som følges i Børnepsykiatrisk Klinik Holbæk. Drengen har fået diagnoserne ADHD, atypisk autisme samt belastningsreaktion. Børnepsykiatrisk har sikret afprøvning af samt anbefalet bevilling af kugledyne, som er blevet bevilget af Kommunen. Forældrene har yderligere søgt om et tyngdetæppe, som drengen skulle bruge til at skabe ro i hverdagssituationer, som fx lektielæsning samt måltider, ved at have dette liggende over lårene. Børnepsykiatrisk Klinik oplyser, at den beskrevne uro ville kunne imødegås med en tyngdepude/tyngdetæppe som den ansøgte, samt at man ikke kan vide, om en pude med fx kikærtefyld vil have samme gavnlige effekt. Børnepsykiatrisk Klinik oplyser yderligere, at de ikke kan være behjælpelige med en afprøvning. Herefter har Kommunen besluttet at igangsætte en sansemotorisk udredning med efterfølgende vejledning til familien, hvor det vil være oplysningerne fra Kommunens sansemotoriske udredning, der ligger til grund for en afgørelse på ansøgning om tyngdetæppe/-pude. Formålet med at igangsætte en sansemotorisk udredning er at sikre et fagligt oplysningsgrundlag i sagen samt at tilbyde familien relevant udredning og indsats i forhold til de problemstillinger, som vi vurderer er relateret til drengens ADHD-diagnose. Formålet er yderligere at undgå, at drengen bliver kastebold ml. region og kommune i forhold til relevant indsats. Svar fra Afklaringsudvalget

34 Kugledyne kan både være et behandlingsredskab og et hjælpemiddel. Det er regionens/ psykiatriens ansvar at afprøve kugledynen som behandlingsredskab, og vurdere effekten. Hvis afprøvningen viser positiv effekt, og psykiatrien vurderer tilstanden som stationær, så overgår betalings- og leveringsansvaret til kommunen (hjælpemiddel efter Lov om social service 112). Afklaringsudvalgets afgørelse er baseret på Afgrænsningscirkulæret, Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet samt Ankestyrelsens principafgørelse om kugledyne Her lagde styrelsen vægt på, at ADHD hos børn kan betragtes som en lidelse af længerevarende karakter, og at en kugledyne i det daglige kunne afhjælpe følgerne af den betydeligt nedsatte funktionsevne. Konklusion: I denne sag har psykiatrien afprøvet kugle/tyngedynes effekt og vurderer at tyngdetæppe også vil kunne imødegå uro i hverdagssituationer, som fx lektielæsning samt måltider, ved at have dette liggende over lårene. Psykiatrien har dermed afprøvet kugle/tyngde-dyne, tilstanden er stationær og betalings- og leveringsansvar overgår til kommunen. Det er ikke psykiatriens ansvar at afprøve tyngdebehandling i alle hverdagssituationer. Kommunen kan efter eget skøn igangsætte sansemotorisk udredning samt vurdere effekt af kugle/tyngdetæppe i andre hverdagssituationer. Henvendelse fra Kommune vedrørende nefrostomi-kateter connector Jeg har på det seneste modtaget ansøgning fra urologisk afd. Hvorpå de søger om connecter til en borgers nefrostomi kateter Hidtil har proceduren været at denne connecter (trevejshanen mellem selv nefrostomi kath. Og kateterposen) følger katheteret og nefrostomi kath skiftes ALTID på sygehuset OP. Ifølge NIR nationale retningslinier fremgår det intet om at denne connecter skal skiftes x 1 ugtl. Som der nu ansøges om fra sygehuset Svar fra Afklaringsudvalget for hjælpemidler og behandlingsredskaber Konklusion: Et Nefrostomikateter kan både være et behandlingsredskab og et hjælpemiddel. Se Flowdiagram hjælpemidler og behandlingsredskaber Når patienter behandles med nefrostomikateter til medicingivning, skylning eller lignende af blære, nyre eller tarm og tilstanden kontrolleres af behandlende læge, så er kateteret et behandlingsredskab og diverse materialer udleveres eller betales af sygehuset. Hvis tilstanden er stationær og ikke under kontrol af læge, kan Nefrostomikateter efter lægeordination anvendes til udskillelse af urin hos patienter, hvor den naturlige blærefunktion er ophørt. Her er kateteret et hjælpemiddel i dagligdagen, som afhjælper varig nedsat funktionsevne, og kommunen kan bevilge hjælpemidlet samt tilhørende materialer via Serviceloven, Vejledning om hjemmesygepleje, Bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af