Regionen Aase Bjerring, Holbæk (formand) Annie Ellerman, Holbæk (afbud) Heidi Fischer, Holbæk (afbud)

Transkript

1 Referat Møde i TSB Den 4. september 2017 kl Mødelokale 8-9, Regionshuset, Alleen 15, Sorø Deltagere Kommuner Henriette Weberg, Greve (næstformand) (afbud) Dorte Baunsgaard, Faxe Anita Kofod, Guldborgsund (afbud) Aisha Chauhdry, Holbæk Tina Langholz, Kalundborg Tine Sommersted, Køge Lone Tue Hansen, Lejre (afbud) Gitte Thorsen, Lolland (afbud) Helle Eskildsen, Næstved Lone Frederiksen, Odsherred Bente Haargaard, Ringsted Helle Erstling Rasmussen, Roskilde Bodil Bahnsen og Anette Holm Larsen, Slagelse Poul Edvard Larsen, Solrød Inger Mortensen, Sorø (afbud) Malene Sejer, Stevns Vibeke Fogh, Vordingborg Regionen Aase Bjerring, Holbæk (formand) Annie Ellerman, Holbæk (afbud) Heidi Fischer, Holbæk (afbud) Signe Lind Mortensen, Nykøbing Falster Ingelise Andersen, Roskilde Vibeke Vestermark, Næstved (afbud); Annemi Lyng Frandsen, Næstved (afbud) Jesper Pedersen, Børne- og Ungdomspsykiatrien Almen praksis Hanne Fly Gæster Lisbeth Krogh Rasmussen, socialrådgiver samt kollega fra Børnehus Sjælland Helle Siggaard, regional koordinator CPOP Lise Bjerglund, ledende overlæge i pædiatri, Nykøbing F Sygehus Dato: 12. september Brevid: Kvalitet og Udvikling Alléen Sorø Tlf.: Mobil: kvalitetudvikling@regionsjaelland.dk ihp@regionsjaelland.dk Sekretariatet Inger Helt Poulsen Side 1

2 Referat Møde i TSB Den 4. september 2017 kl Mødelokale 8-9, Regionshuset, Alleen 15, Sorø Dagsorden Indhold 1. Godkendelse af dagsorden Børnehus Sjælland i Næstved Forslag til samarbejdsaftale om CPOP Status på brug af korrespondancemeddelelser Nyt tilbud til gravide visiteret til omsorgsniveau Samarbejde med KSS B&Uer og KSP B&U (fast punkt) Tyngdedyner til børn Orientering om indførelse af Sundhedsplatformen Orientering om afgørelser fra afklaringsudvalg Forslag til punkter til næste mødes dagsorden Eventuelt Side 2

3 Referat Møde i TSB Den 4. september 2017 kl Mødelokale 8-9, Regionshuset, Alleen 15, Sorø 1. Godkendelse af dagsorden Det indstilles, at: TSB godkender dagsordenen. Referat: Det blev bemærket, at på Dagsordenen fremtræder punkt 8 to gange, og at der er eftersendt bilag til punkt 8. Orientering om afgørelser fra afklaringsudvalg. Dagsordenen blev herefter godkendt. Side 3

4 Referat Møde i TSB Den 4. september 2017 kl Mødelokale 8-9, Regionshuset, Alleen 15, Sorø 2. Børnehus Sjælland i Næstved Børnehus Sjælland i Næstved bistår kommunerne i Region Sjælland med udredning i sager om overgreb mod børn og unge. Socialrådgiver Lisbeth Krogh Rasmussen fra Børnehuset holder oplæg på mødet. Det indstilles, at: TSB tager orienteringen til efterretning. Referat: Medlemmerne i TSB takker for et indholdsrigt og illustrativt oplæg om Børnehus Sjælland, og tager orienteringen til efterretning. Årsstatistik fra De danske Børnehuse kan hentes her: Dias fra præsentationen er vedlagt referatet. Side 4

5 Referat Møde i TSB Den 4. september 2017 kl Mødelokale 8-9, Regionshuset, Alleen 15, Sorø 3. Forslag til samarbejdsaftale om CPOP På TSB-mødet 8. maj 2017 præsenterede folkene bag CPOP i Region Sjælland, overlæge Lise Bjerglund og regional koordinator for CPOP Helle Siggaard forslag til tværsektoriel samarbejdsaftale om CPOP for børn i Region Sjælland. Herefter har alle kommunerne fået tilsendt dokumentet til kommentering. På baggrund af tilbagemeldingen fremlægger Lise og Helle det tilpassede forslag på mødet. Bilag: 3.1 Tilpasset forslag til aftale om CPOP 3.2 Kommentarer forslag til CPOP-aftale.pdf 3.3 Tilbagemelding fra Roskilde Kommune.pdf Det indstilles, at: TSB drøfter forslaget og TSB beslutter hvilken formulering TSB ønsker tilknyttet til forslaget, som herefter sendes til godkendelse i Styregruppen for Samarbejde på sundhedsområdet (SAM). Referat: Helle takkede for de indkomne kommentarer og præsenterede den reviderede aftale og redegjorde for de ændringer, kommentarerne havde medført. Oplæg og Bilag 3.1. Tilpasset forslag til aftale om CPOP er vedlagt referatet. Oplægget blev drøftet. Alle repræsentanter kan se, at CPOP er godt for børn med CP. Kommunernes repræsentanter pegede på følgende bekymringspunkter i forbindelse med deres opgaver i CPOP: - Kommunerne skal betale for de timer der bruges til opfølgning - I de kommuner, hvor privatpraktiserende fysioterapeuter behandler barnet, er det ikke sikkert kommunen kender børnene - Det er ikke alle kommuner, hvor barnet er i behandlingsforløb hos ergoterapeut - CPOP-aftalen kan anbefale en koordineringsfunktion, men det er altid den enkelte kommune, der beslutter, hvordan den organiserer sig. Det blev foreslået, at kommuner med lille erfaring med børn med CP slutter sig sammen i tværkommunale samarbejder. Side 5

6 Referat Møde i TSB Den 4. september 2017 kl Mødelokale 8-9, Regionshuset, Alleen 15, Sorø Det blev besluttet: - At TSB videresender forslaget om CPOP til Styregruppen for Sundhedssamarbejde (SAM) med følgende bemærkninger: TSB s repræsentanter har på mødet den 4. september 2017 drøftet forslaget om Tværsektoriel samarbejdsaftale om CPOP i Region Sjælland. TSB anerkender, at CPOP vil være godt for børn med CP. TSB anbefaler de kommuner, som har lille erfaring med børn med CP, at danne tværkommunale samarbejder. TSB s kommunale repræsentanter peger samtidig på følgende bekymringspunkter: Kommunerne skal betale for de timer der bruges til opfølgning. I de kommuner, hvor privatpraktiserende fysioterapeuter behandler barnet, er det ikke sikkert kommunen kender børnene. Det er ikke alle kommuner, hvor barnet er i behandlingsforløb hos ergoterapeut. CPOP-aftalen kan anbefale en koordineringsfunktion, men det er altid den enkelte kommune, der beslutter, hvordan den organiserer sig. Side 6

7 Referat Møde i TSB Den 4. september 2017 kl Mødelokale 8-9, Regionshuset, Alleen 15, Sorø 4. Status på brug af korrespondancemeddelelser Der er nu gået tre måneder siden det blev muligt for sygehusene at sende korrespondancemeddelelser med standardfraser ud til kommunerne. Medlemmer fra TSB s arbejdsgruppe på området fremlægger status fra kommunerne på området. Det indstilles, at: TSB tager status til efterretning. Referat: Ingelise fortalte, at alle afdelinger i regionen er opdaterede til den nyeste version af Internet Explorer, men der er stadig problemer med at sende korrespondancemeddelelser, i hvert fald på SUH Roskilde/Køge. Det blev besluttet: - At tage punktet op igen på næste møde - Inden næste møde at indsamle opdateret viden om praksis fra samtlige involverede sygehusafdelinger (Ingers opgave) og alle kommuner (kommunale repræsentanters opgave). Side 7

8 Referat Møde i TSB Den 4. september 2017 kl Mødelokale 8-9, Regionshuset, Alleen 15, Sorø 5. Nyt tilbud til gravide visiteret til omsorgsniveau 3 Det handler om at give de gravide kvinder der er visiteret til omsorgsniveau 3, et bedre tilbud også på tværs af sektorerne. Ingelise Andersen præsenterer tilbuddet på mødet. Bilag: 5.1 Regionalt koncept for gravide kvinder visiteret til Sundhedsstyrelsens niveau 3 Det indstilles, at: TSB drøfter konceptet. Referat: Ingelise præsenterede det regionale koncept for tilbud til gravide kvinder visiteret til omsorgsniveau 3, og inviterede til styrket samarbejde mellem jordemødre og sundhedsplejersker. Bilag 5.1 Regionalt koncept for gravide kvinder visiteret til Sundhedsstyrelsens niveau 3 vedlagt referatet. Repræsentanter fra Ringsted og Næstved Kommune argumenterede for at vente med at formulere en endelig samarbejdsaftale til evalueringsrapporter fra er færdige og man kan sammenholde konceptet med anbefalingerne herfra. Midtvejsevaluering fra 2016 ligger på Sundhedsstyrelsens hjemmeside og kan ses her: Det blev besluttet: - At evalueringsrapporten skal præsenteres på TSB, så snart den foreligger, formentlig mart Side 8

9 Referat Møde i TSB Den 4. september 2017 kl Mødelokale 8-9, Regionshuset, Alleen 15, Sorø 6. Samarbejde med KSS B&Uer og KSP B&U (fast punkt) Der er indhentet referat fra de seneste møder i de lokale KSS B&Uer (kommunale samarbejdsfora for somatik Børn & Unge) og KSP B&U (kommunale samarbejdsfora for psykiatri Børn & Unge). Ang. sag fra KSP B&U til TSB, se punkt 7 på dagsordenen. KSS B&U Holbæk Referat 15. maj 2017 KSS B&U Sjællands Universitetshospital Roskilde Møde ikke afholdt siden sidst KSS B&U Nykøbing Falster Møde ikke afholdt siden sidst KSS B&U Næstved, Slagelse og Ringsted Møde ikke afholdt siden sidst KSP B&U Referat 9. juni 2017 Bilag: 6.1 Referat fra KSS BU Holbæk pdf 6.2 Referat KSP BU pdf Det indstilles, at: TSB tager referater fra de lokale KSS B&U er og KSP B&U til efterretning. Referat: Referaterne blev taget til efterretning. Side 9

10 Referat Møde i TSB Den 4. september 2017 kl Mødelokale 8-9, Regionshuset, Alleen 15, Sorø 7. Tyngdedyner til børn Børne- og ungepsykiatrien i Region Sjælland har udarbejdet en procedure til udredning og afprøvning af tyngdedyner (herunder kugledyner og kædedyner) i ambulant regi. Proceduren indeholder blandt andet et skema, som behandleren i samarbejde med familien anvender til en sundhedsfaglig vurdering af indikation for afprøvning af tyngdedyne til børn og unge med søvnproblemer. Samme skema samt søvndagbog anvendes til vurdering af effekt af tyngdedynen. Det blev på KSP B&U s møde i juni drøftet, hvorledes kommunerne ønsker resultatet af en afprøvning af en tyngdedyne formidlet. Kommunernes repræsentanter sig tilsluttede sig, at Psykiatriens afprøvning og vurdering af behov var relevante, men vurderede at beslutningskompetencen for tilslutningen til psykiatriens procedure ligger i TSB-samarbejde. Sagen vil derfor bragt videre til TSB med henblik på beslutning om, hvor og hvordan informationerne skal leveres i kommunen, fx kommunens hjælpemiddelcentral. Bilag: 6.2 Referat fra KSP BU Det indstilles, at: TSB beslutter om de kan tilslutte sig Børn- og ungepsykiatriens fremgangsmåde for vurdering af effekt af tyngdedyner og TSB beslutter hvortil og hvordan information om et barns behov for tyngdedyne på baggrund af effektafprøvning skal sendes. Referat: Jesper præsenterede Psykiatriens nye procedure. I den forbindelse gjorde opmærksom på, at Ankestyrelsens tidligere angivelse af, at medicin skal afprøves først, ikke er korrekt: Det er altid lægen, der vurderer patientens behov for behandling. De kommunale repræsentanter hilser Børne- og Ungdomspsykiatriens procedure for vurdering af effekt af tyngdedyner velkommen og vil meget gerne have tilsendt resultat af tyngdedyneeffekt. Det blev besluttet at: - Psykiatrien skal fortælle borgere, hvor der er påvist effekt af tyngdedyne, at de kan betale for en dyne selv eller ansøge kommunen om støtte hertil. Det er kommunen, som tager stilling til en eventuel bevilling af tyngdedyne. - Psykiatrien kan sende resultatet af effektvurderingen direkte til kommunernes hjælpemiddelcentral. Lisbeth Broberg fra det fælleskommunale sekretariat fremskaffer mailadresserne til samtlige kommuners hjælpemiddelcentraler til Børne- og Ungdomspsykiatrien. Side 10

11 Referat Møde i TSB Den 4. september 2017 kl Mødelokale 8-9, Regionshuset, Alleen 15, Sorø 8. Orientering om indførelse af Sundhedsplatformen Den 25. november tager Region Sjælland Sundhedsplatformen i brug på alle sygehuse. Der er i den forbindelse sendt skriftlig information til alle kommuner (vedlagt). Bilag: 8.1 Orientering om Sundhedsplatformen Det indstilles, at: TSB tager orienterings til efterretning. Referat: - TSB tog orientering til efterretning. Bilag 8. 1 Orientering om Sundhedsplatformen er vedlagt referatet. Side 11

12 Referat Møde i TSB Den 4. september 2017 kl Mødelokale 8-9, Regionshuset, Alleen 15, Sorø 8. Orientering om afgørelser fra afklaringsudvalg I denne sundhedsaftaleperiode er tidligere truffet afgørelser i fire sager som vedrører børn. Det drejer sig om kugledyner, neuropsykologisk udredning, børns behov under indlæggelse, palliativ behandling af barn i hjemmet og tilskud til briller. Afgørelserne kan ses på hjemmesiden Der er ikke truffet nye afgørelser der specielt vedrører børn siden sidste møde. Det indstilles, at: TSB tager orienteringen til efterretning. Referat: Rettelse til teksten ovenfor: Siden sidste møde er truffet afgørelser om ståstøttestativ, tyngdedyner, glucosemålingssystemer samt pasning af barn med cvk. Bilag 8.1 Afgørelser fra Afklaringsudvalg sept 2017 er vedlagt referatet. Side 12

13 Referat Møde i TSB Den 4. september 2017 kl Mødelokale 8-9, Regionshuset, Alleen 15, Sorø 9. Forslag til punkter til næste mødes dagsorden Næste møde er mandag den 5. februar kl Forslag til kommende punkter på TSB: - Status fra Ingelise i forhold til gravide kvinder med omsorgsniveau 3 - Status for brug af korrespondancemeddelelser - Overblik over genindlæggelser børn 0-2 år (ikke fødsler). ØSDA bedes om hjælp til dette - Overblik over genindlæggelser i Børne- og Ungepsykiatrien - Orientering om Nyt palliationsteam til børn og unge i Region Sjælland v. Inger Gillesberg - Evalueringsrapport fra projekter om sårbare gravide, hvis den foreligger? Side 13

14 Referat Møde i TSB Den 4. september 2017 kl Mødelokale 8-9, Regionshuset, Alleen 15, Sorø 10. Eventuelt Helle fra Roskilde Kommune opfordrede TSB til at invitere Inger Gillesberg til at holde oplæg om Nyt palliationsteam til børn og unge i Region Sjælland. Flyer blev omdelt. Referat: Tilføjet under punkt 9. Punkter til næste mødes dagsorden. Side 14

15 Alle bilag til referat fra møde i TSB 4. september 2017 Bilag 2.1 Børnehus Sjælland s Bilag 3.1 Forslag til samarbejdsaftale om CPOP. s Bilag 4.1 Regionalt koncept for gravide omsorgsniveau 3. s Bilag 8.1 Orientering om Sundhedsplatformen s Bilag 8.1 Afgørelser fra afklaringsudvalg sept 2017 s

16 Oplæg omkring Børnehuset Tværsektorielt samarbejdsforum for børn i Region Sjælland

17 Præsentation Lisbeth Krogh Rasmussen socialrådgiver i BHS

18 Overgrebspakken Trådte i kraft pr. 1. oktober 2013 Børn skal høres og beskyttes når der er viden om eller mistanke om overgreb Styrkelse af indsatsen overfor børnene Tværsektorielt samarbejde Børnehusene er et lovkrav

19 Børnehusene i Danmark

20 Hvem er vi? 8 Psykologer 6 Socialrådgivere 1 Administrativ medarbejder 1 Praktisk medarbejder 1 Afdelingsleder 1 Leder

21 Børnehus Sjælland servicerer Region Sjælland: Sygehusene i Region Sjælland Midt og Vestsjællands politi Kommuner: Odsherred, Kalundborg, Holbæk, Lejre, Roskilde, Greve, Solrød, Ringsted, Køge og Stevns Sydsjælland og Lolland Falsters politi Kommuner: Slagelse, Sorø, Næstved, Faxe, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland

22 Hvem er Børnehusene til for? Børn og unge imellem 0 og 17 år, som har været udsat for fysisk vold eller seksuelle overgreb Barnet og den unges nærmeste omsorgspersonerne

23 Hvem kommer i Børnehuset? Børnene og de unge De nærmeste omsorgspersoner Myndighedssagsbehandlere fra kommunerne Politiet Børnelæge Retsmediciner Advokater Mv. MEN ingen krænkere!

24 Hvornår skal Børnehuset benyttes? Når følgende tre faktorer er opfyldt Der er viden eller (vag) mistanke om fysisk vold eller seksuelle overgreb To instanser involveret (politi eller sygehus) Kommunen træffer afgørelse om 50- undersøgelse i sagen

25 Hvad der Børnehusets opgave Konsultativ bistand til kommunerne Afholde sagssamråd Lægge hus til videoafhøringer (ændring i lovgivningen pr ) Udredning af barnet eller den unge Kriseintervention til barnet, den unge og omsorgspersoner samt nærmeste pårørende Rådgivning og vejledning i forhold til kommunernes børnefaglige undersøgelser

26 Konsultativ bistand Tegn og signaler v. vold Synlige mærker, undgår gymnastik, hyppige skadestuebesøg, aggression, vanskeligheder ved at håndtere konflikter, direkte tegn på mistrivsel i hjemmet, somatiske reaktioner, koncentrationsvanskeligheder, depression/bekymring, ingen håb for fremtiden, overtilpassethed, flugt ind i anden verden, selvskade, angst, generel mistrivsel, tegn på traumatisering Tegn og signaler v. seksuelle overgreb Seksualiserende adfærd, seksuelle lege i overdreven omfang, seksuel tale i overdreven omfang eller ikke alderssvarende, kærtegn på upassende måde, påfaldende seksualiserende påklædning og kropsatitude, fysiske symptomer og reaktioner*, dårlig/overdreven personlig hygiejne, mistillid til bestemte personer, apati, depression/bekymring, Ingen håb for fremtiden, overtilpassethed, flugt ind i en anden verden, selvskade, angst, generel mistrivsel, tegn på traumatisering

27

28 Sagssamrådet Meget central del af vores arbejde Udveksling af oplysninger jf. 50c Deltagere: Kommunal myndighedssagsbehandler Politi Læge fra Børneafdelingen Psykolog fra Børnehuset Socialrådgiver fra Børnehuset Administrativ medarbejder fra Børnehuset Ad hoc

29 Udveksling af oplysninger Lovhjemmel findes i Lov om social service 50c: Under behandling af en sag, hvor et børnehus benyttes, jf. 50 a, kan personalet i børnehuset, politiet og anklagemyndigheden og sundhedsmyndigheder, autoriserede sundhedspersoner og kommunale myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende barnets eller den unges personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig af hensyn til barnets eller den unges sundhed og udvikling.

30 Hvad er sagsgangen i Børnehuset Kommunen henvender sig til Børnehuset på baggrund af underretning Henvendelse til Børnehuset sker via myndighedssagsbehandler Anmeldelse til politiet Sagssamråd Barnet bliver videoafhørt Der iværksættes krisesamtaler og udredningsforløb Der afholdes opfølgende sagssamråd i sagen Der udarbejdes et afsluttende notat Der afholdes et afsluttende sagssamråd

31 Hvem sidder med ved videoafhøringen Politiets sagsbehandler Politiets tekniker Anklager fra Anklagemyndigheden Bistandsadvokat for barnet Forsvarsadvokat for mistænkt krænker Repræsentant fra de sociale myndigheder Repræsentant fra Børnehuset

32 Børnehusene i tal (pr )

33

34 Børnehusene i tal (pr )

35

36 Børnehusene i tal (pr )

37 Børnehusene i tal (pr )

38

39 Relevante hjemmesider

40

41

42

43

44

45

46

47

48

49

50

51 Forslag til samarbejdsaftale om opfølgningsprogram for børn med cerebral parese under Sundhedsaftale Region Sjælland 18. august

52 Indhold FORORD Indledning Definitioner Cerebral parese Cerebral parese opfølgningsprogram (CPOP) Målsætninger Målgruppe for aftalen Indsatsområder Koordinering af indsatsen på tværs af sektorer National klinisk kvalitetsdatabase Ansvars- og opgavefordeling Regionens ansvar og opgaver Diagnosticering, inklusion i opfølgningsprogrammet og behandling Tværfaglige konsultationer Koordination internt i regionen Indberetning til kvalitetsdatabasen Kommunens ansvar og opgaver Fysio- og ergoterapi Koordination Praktiserende lægers ansvar og opgaver Privat praktiserende fysioterapeuters ansvar og opgaver Praktiserende ergoterapeuters ansvar og opgaver Økonomi Plan for implementering af aftalen Perspektivering Bilag 1: Indikatorer fra 1. januar

53 FORORD Cerebral Parese Opfølgningsprogram (CPOP) omfatter to dele, en klinisk opfølgning, som er centreret om børn med spastisk lammelse og en kvalitetssikringsdatabase, som er forankret i Regionernes Kliniske kvalitetsudviklings program (RKKP) på baggrund af godkendelse fra Statens Serum Institut. Begge dele kræver en indsats fra Regionen og Kommunerne og deling af opgaverne mellem de involverede parter er forankret i aftalen. Organisering af CPOP i Region Sjælland I styregruppen sidder en neuropædiatrisk overlæge fra hver af de fire børneafdelinger samt en repræsentant fra hver af de fire KSS B&U. Den koordinerende terapeut deltager i og er sekretær for styregruppen. Styregruppens opgave er at koordinere de tværfaglige konsultationer og sikre at protokollerne er udfyldt i henhold til kvalitetsprogrammet. Styregruppen bestemmer selv sin forretningsorden. 3

54 Aftale om opfølgningsprogram for børn med cerebral parese 1. Indledning Der etableres et cerebral parese opfølgningsprogram (CPOP) i Region Sjælland med det formål at tilbyde en ensartet sundhedsfaglig, tværfaglig og tværsektoriel koordineret indsats for børn med cerebral parese (spastisk lammelse, forkortet CP). Denne aftale fastlægger rammerne for, hvordan koordineringen og opfølgningen organiseres. CPOP er implementeret i Region Sjælland den 1. februar 2016 ved midler stillet til rådighed af Elsass fonden og strækker sig over en toårig projektperiode frem til 31. januar Med denne aftale gøres CPOP til et permanent tilbud i regionen for børn født i 2008 og frem. I dag får børn med CP allerede en indsats i form af eksempelvis behandlinger, operationer, fysioterapi og ergoterapi. Med denne aftale ændres organiseringen af den indsats, der retter sig mod bevægeapparatet og de dertil hørende funktioner. Opfølgningsprogrammet har et forebyggende sigte og det forventes således at medføre mindre omfattende operationer, kortere indlæggelser og veltilrettelagte genoptræningsforløb med bl.a. mindre fravær fra institution og skole og deraf følgende mindre pasningsbehov fra forældre og tabt arbejdsfortjeneste 1. Derudover kan opfølgningsprogrammet medføre en effektivisering af den fysio- og ergoterapeutiske indsats i kommunerne som følge af koordineringen. Aftalen vil indgå i den gældende Sundhedsaftale. Aftalen udfolder det tværsektorielle samarbejde for børn med CP i Region Sjælland. Aftalen træder i kraft når den er godkendt i Styregruppen for Sundhedssamarbejde (SAM). 2. Definitioner 2.1. Cerebral parese Cerebral parese (CP) er den hyppigste årsag til motoriske funktionsnedsættelser hos børn. CP skyldes en hjerneskade opstået i den umodne hjerne hos fostret eller det lille barn. Hjerneskaden kan påvirke barnets evne til at styre og koordinere muskler og bevægelser og kan påvirke andre funktioner, bl.a. barnets evne til indlæring (Denne aftale omfatter udelukkende de problemstillinger, der vedrører bevægeapparatet og de dertil hørende funktioner). Barnet kan have høj muskelspænding i nogle muskler (spasticitet), mens andre er svage. Denne ubalance kan medføre sekundære følger som for eksempel hofteskred, alvorlige fejlstillinger og svær rygskævhed. Graden af børnenes invalidering er meget forskellig og strækker sig fra lettere funktionsnedsættelser, hvor barnet har et nærmest normalt funktionsniveau til svære funktionsnedsættelser, hvor barnet er afhængig af hjælp til stort set alt. Der er international evidens for, at standardiseret opfølgning på indsatsen i forhold til børn med CP forebygger hofteluksationer og reducerer: 1 Mini-MTV, Region Syddanmark 4

55 Sværhedsgraden af ledskred (subluksationer) Sværhedsgraden af fejlstillinger og rygskævhed (skolioser) Spasticitet Behovet for korrigerende hoftekirurgi og kompliceret kirurgi som eksempelvis omfattende knogleoperationer Cerebral parese opfølgningsprogram (CPOP) CPOP er et internationalt fagligt udviklet opfølgningsprogram for børn med cerebral parese (CP). Børnelægerne visiterer børn, når børnene har fået diagnosen CP eller er under mistanke for at have CP. Opfølgningsprogrammet er baseret på standardiserede lægelige, fysio- og ergoterapeutiske samt radiologiske undersøgelsesredskaber, som tilbydes børnene med faste intervaller, afhængig af barnets alder og funktionsnedsættelse. Herved sikres, at børnene følges tæt med henblik på enten helt at kan undgå at blive opereret eller at blive opereret tidligere ved mindre indgribende operationer. Tidligere opererede man børnene i en senere alder med større og mere komplicerede operationer. Med CPOP tilbydes børnene og forældrene tværfaglige konsultationer på baggrund af børneneurologiske, børneortopædkirurgiske og fysio- og ergoterapeutiske vurderinger. 3. Målsætninger Det overordnede formål med aftalen om cerebral parese er: at optimere børnenes funktionsevne og livskvalitet, herunder at forebygge følger af CP i bevægeapparatet som eksempelvis hofteskred, svær rygskævhed og alvorlige fejlstillinger, samt tab af motoriske funktioner. at skabe sammenhæng i den sundhedsfaglige opfølgning og indsats og ikke mindst i overgange mellem regionale og kommunale indsatser. at sikre, det enkelte barn den rette behandling på det rette tidspunkt og, at der bliver fulgt op på den indsats, barnet får. Det skal sikres, at de fysio- og ergoterapeuter, der varetager indsatsen for børn med CP, har mulighed for at udvikle og vedligeholde kompetencerne hertil. Det anbefales derfor at få fysio- og ergoterapeuter arbejder med børnene, således, at de arbejder med et vist patientvolumen og ud fra princippet om, at øvelse gør mester. Kommunerne og regionen følger op på aftalen en gang årligt i Tværgående Samarbejdsforum for børneområdet (TSB). 2 Mini-MTV, Region Syddanmark 5

56 4. Målgruppe for aftalen 1. Børn født i 2008 eller senere og indtil de er 18 år, som har cerebral parese eller har CP-lignende symptomer, hvor diagnosen endnu ikke kan bekræftes (se indikator 4, bilag 1) 2. Autoriserede sundhedspersoner (læger, fysioterapeuter og ergoterapeuter), som arbejder med børn, der har cerebral parese. Cerebral parese er den hyppigste årsag til motoriske funktionsnedsættelser hos børn. Prævalensen er 2.1 pr. 1000, hvilket betyder, at der i Region Sjælland fødes børn med CP pr. årgang. I alt forventes der at være ca. 220 børn og unge med CP i Region Sjælland, og ca. 110 børn med CP født i 2008 og senere. Tabel 1: Antal inkluderede børn med cerebral parese født i 2008 og senere bosiddende i Region Sjælland pr Det er forventeligt at der inkluderes flere børn løbende 3. Kommune Antal børn med CP født i Faxe 10 Greve 5 Guldborgsund 8 Holbæk 11 Kalundborg 6 Køge 9 Lejre 3 Lolland 3 Næstved 8 Odsherred 3 Ringsted 6 Roskilde 12 Slagelse 10 Solrød 3 Sorø 4 Stevns 3 Vordingborg 8 I alt Indsatsområder 5.1. Koordinering af indsatsen på tværs af sektorer Den fysio- og ergoterapeutiske indsats overfor børn med CP har generelt været præget af stor forskellighed i indsatsen, manglende evidens og koordinering. Koordineringen af indsatsen kompliceres af, at den kan 3 Uddrag fra 3C databasen pr

57 ydes ud fra tre lovgivninger: Sundhedsloven, Lov om social service og Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Det er centralt for denne aftale, at den fysio- og ergoterapeutiske indsats koordineres tværfagligt og på tværs af og internt i sektorerne, da børn med CP ofte får flere samtidige tilbud. Hvis indsatserne ikke koordineres, er der risiko for, at der er forskellige formål med de indsatser, børn med CP får og, at indsatserne dermed ikke er optimale set ud fra børnenes helhedsperspektiv. Koordineringen er med til at optimere indsatsen både på individniveau og for hele patientgruppen. For at sikre koordineringen såvel organisatorisk som i forhold til det enkelte barn: Etableres fælles tværsektoriel styregruppe for CPOP Afholdes tværsektorielle konsultationer, hvor kommune og hospital deltager Udarbejdes koordinerede tværfaglige og tværsektorielle indsatsplaner Koordineres Fysio- og ergoterapiindsatsen på tværs af og internt i sektorer via koordinatorer Sikres få behandlere om hvert barn Sikres tilslutning til CPOP databasen i såvel kommuner som region 5.2. National klinisk kvalitetsdatabase En klinisk kvalitetsdatabase har det overordnede formål at bidrage til udvikling og ensartning af den sundhedsfaglige kvalitet. I dette tilfælde er det at begrænse og/eller forhindre sekundære følger af CP. Når alle børn med CP vurderes og klassificeres med de samme redskaber, bliver det muligt at overvåge og følge kvaliteten af den sundhedsfaglige indsats med CPOP databasen 4. Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning under Statens Serum Institut har godkendt, at CPOP implementeres som en national klinisk kvalitetsdatabase. Godkendelsen betyder, at CPOP skal anvendes som opfølgningsprogram og klinisk kvalitetsdatabase i hele landet. Databasen er med til at sikre, at alle børn med CP tilbydes den anbefalede opfølgning, at der følges op på afvigende undersøgelsesresultater og, at der sikres informationsudveksling på tværs af faggrupper og sektorer 5. Vurdering og klassifikation dokumenteres i standardiserede protokoller: Neuropædiatrisk protokol, Røntgen Protokol (udfyldes af børneortopædkirurg), fysioterapeutisk protokol og ergoterapeutisk protokol. Oplysningerne fra protokollerne indtastes i databasen. Der er såvel procesindikatorer som resultatindikatorer i CPOP databasen jf. bilag 1. Procesindikatorerne beskriver, i hvilket omfang de sundhedsfaglige aktiviteter gennemføres. Herved kan aktiviteten følges. Resultatindikatorerne beskriver helbredsresultaterne for barnet/den unge. Det er en forudsætning for anvendelsen af databasen, at CPOP implementeres i såvel det regionale som det kommunale myndighedsområde. 4 CPOP Årsrapport 2015, 5 Mini-MTV, Region Syddanmark 7

58 6. Ansvars- og opgavefordeling Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese ( x). Retningslinjen anbefaler, at den fysio- og ergoterapeutiske protokol i CPOP anvendes som undersøgelsesog evalueringsredskab jf. NKR (s ) 6.1. Regionens ansvar og opgaver Diagnosticering, inklusion i opfølgningsprogrammet og behandling I Region Sjælland er det sygehusene (børneafdelingerne), der er ansvarlige for den lægelige indsats. Børnene diagnosticeres af børnelæger på børneafdelingerne på Holbæk Sygehus, Nykøbing F Sygehus, Næstved Sygehus og Sjællands Universitetshospital, Roskilde. Ved behov viderehenvises til opfølgning og behandling i den højt specialiserede funktion i børneortopædi på Hvidovre Hospital og Rigshospitalet. Børnelægerne inkluderer børn med CP og CP-lignende symptomer i opfølgningsprogrammet. Diagnosen skal verificeres senest i barnets 5. leveår altså før barnet fylder 5 år. Derudover er børnelægerne og børneortopædkirurgerne ansvarlige for at tilrettelægge børnenes behandling herunder børneortopædi og sikre opfølgning og indsats. Den fysioterapeutiske og ergoterapeutiske behandling kan starte på regionssygehusene Tværfaglige konsultationer Regionen forpligter sig til at afholde tværfaglige og tværsektorielle konsultationer for hvert barn med CP mindst en gang årligt eller hvert andet år alt efter barnets funktionsniveau. Formålet er en tværfaglig vurdering af undersøgelsesresultater og udarbejdelse af koordinerede tværfaglige og tværsektorielle planer for indsatsen i samarbejde med barn/forældre. Der tages også stilling til eventuelle hjælpemidler Koordination internt i regionen Regionen er ansvarlig for at sikre, at indsatsen omhandlende bevægeapparatet og de dertil hørende funktioner koordineres på tværs af sektorerne og internt på sygehusene. Der oprettes en regional koordinatorfunktion, der koordinerer på tværs af sygehusene (sygehusene er ansvarlige for lokal koordinering. Den regionale koordinatorfunktion skal sikre én indgang for børn med CP, deres forældre og samarbejdspartnere. Den regionale koordinator har følgende opgaver: At sikre valide data til kvalitetsdatabasen ved at validere data i gennemgang af CPOP protokoller 8

59 Registrere nye børn og indhente samtykkeerklæringer At uddanne fagpersoner i anvendelse af standardiserede undersøgelsesredskaber og brug af databasen At være support for de enkelte faggrupper (den regionale kontaktperson kan kontaktes af terapeuter så vel som andre ansatte i region og kommune) Være behjælpelig med indtastning af data i databasen Monitorere kvaliteten via opgørelser i den landsdækkende årsrapport Udarbejde kvartalsvise rapporter At sikre mulighederne for tværfaglig og tværsektoriel kommunikation og samarbejde ved hjælp af nyhedsbreve, hjemmeside ( og kvalitetsdatabasen At udarbejde og formidle årsrapporten i samarbejde med CPOP databasestyregruppen, herunder følge op på data fra Region Sjælland til den kliniske kvalitetsdatabase At have kontakt til og samarbejder med CPOP i resten af landet samt Norge og Sverige Indberetning til kvalitetsdatabasen CPOP kvalitetsdatabasen medvirker til at sikre den tværfaglige og tværsektorielle kommunikation. Den enkelte sundhedsfaglige person indrapporterer undersøgelsesresultater direkte og kan i databasen følge med i, hvorledes de øvrige samarbejdspartnere har registreret det enkelte barn Kommunens ansvar og opgaver Kommunen skal sikre, at den fysio- og ergoterapeutiske indsats koordineres. Derudover er kommunerne ansvarlige for den kommunale fysioterapeutiske og ergoterapeutiske opfølgning og indsats efter afsluttet træningsforløb i regionalt regi Fysio- og ergoterapi I henhold til lovgivningen er den kommunale fysio- og ergoterapeutisk opfølgning og indsat ofte delt mellem flere forvaltninger og institutioner. Fysio- og ergoterapi kan udføres af kommunale terapeuter og privatpraktiserende terapeuter (vederlagsfri fysioterapi). Kommunen har myndighedsansvaret i forhold til vederlagsfri fysioterapi til børn og unge med CP. Barnets fysio- og ergoterapeuter kan deltage i de tværfaglige konsultationer. Forud for konsultationerne skal terapeuterne udfylde protokoller på børnene og indberetter dem i databasen. Kommunerne har indberetningspligt for børn med CP til den nationale kliniske kvalitetsdatabase i henhold til sundhedsloven 196. Det vil sige følges barnet ikke regelmæssigt af fysioterapeut eller ergoterapeut er det alligevel kommunens ansvar at de nødvendige protokoller udfyldes og indtastes Koordination Kommunerne er ansvarlige for at sikre, at den fysio- og ergoterapeutiske indsats koordineres på tværs af myndighedsområderne internt i kommunerne. Koordineringen er central for indsatsen, eftersom børnene ofte modtager flere forskellige tilbud. Hver kommune etablerer en koordinatorfunktion, der sikrer en let og overskuelig indgang for et barn med CP, barnets forældre og samarbejdspartnere. Den kommunale koordinator har følgende opgaver: 9

60 At koordinere og placere ansvar for den konkrete fysio- og ergoterapeutiske indsats, børn med CP får, internt i kommunen på tværs af lovgivninger, når børn med CP er tilknyttet flere regi som f.eks. dagtilbud, skole, PPR, aflastning og/eller botilbud At sikre, at fagpersonerne indberetter til den kliniske kvalitetsdatabase At monitorere kvaliteten af indsatsen på baggrund af kvalitetsdatabasen 6.3. Praktiserende lægers ansvar og opgaver Praktiserende lægers opgaver og ansvar i forbindelse med cerebral parese er at varetage generelle opgaver, som ligger indenfor det alment medicinske område. Derudover er de praktiserende læger i samarbejde med sygehusene, ansvarlige for behandlingen af børnenes øvrige sygdomme, evt. i samarbejde med sygehusene Privat praktiserende fysioterapeuters ansvar og opgaver Praktiserende fysioterapeuter kan yde vederlagsfri fysioterapi til børn med CP i henhold til Sundhedslovens 140a. Dette kan ske i samarbejde med de relevante sundhedsfaglige kommunale medarbejdere. De praktiserende fysioterapeuter har via overenskomsten mellem Regionernes lønnings- og takstnævn og Danske Fysioterapeuter mulighed for at deltage i de tværfaglige konsultationer. Privatpraktiserende fysioterapeuter har indberetningspligt til CPOP jf. Sundhedsloven Praktiserende ergoterapeuters ansvar og opgaver Praktiserende ergoterapeuter kan yde ergoterapi mod egenbetaling. 7. Økonomi Regionen afholder: Lønudgifter til regional koordinator funktion Afholdelse af kurser (herunder faciliteter til kursus, forplejning samt honorering af undervisere) Videreuddannelse af den regionale koordinator Transport til den regional koordinator samt styregruppemedlemmer Kontorhold (PC, telefon) til regional koordinator Børneortopædisk bistand fra Region Hovedstaden. Kommunen afholder: Tidsforbrug til udfyldelse af protokoller Terapeuternes deltagelse i de tværfaglige konsultationer Terapeuters transporten til tværfaglig konsultation Terapeuters uddannelse i GMFM testen (Gross Motor Funktion Measure Indikator 7 se bilag 1). Uddannelse er ikke et krav for at kunne udføre testen. Uddannelsens varighed er én dag pr. terapeut. 10

61 8. Plan for implementering af aftalen Uddannelsen af de involverede fagpersoner i anvendelse af de standardiserede undersøgelsesredskaber er iværksat. I fremtiden vil der blive tilbudt genopfriskningskurser og kurser til nyt personale. Aftalen træder i kraft når den er godkendt i SAM. Kommunerne og regionen er ansvarlig for at implementere aftalen. Aftalen med angivelse af kontaktperson for CPOP i Region Sjælland gøres tilgængelig på Region Sjællands hjemmeside. 9. Perspektivering Arbejdsgruppen bag aftalen har følgende områder, som kan indarbejdes i en fremtidig generation af aftalen: Denne aftale vedrører børn født i 2008 og senere. Der vil blive arbejdet på at aftalen kommer til at omfatte alle børn med CP, dvs. også børn født før Denne aftale retter sig mod indsatser i forhold til bevægeapparatet og de dertil hørende funktioner. En fremtidig generation af aftalen bør derudover rette sig mod indsatser i forhold til kognitive funktioner, sprog og andre senfølger af hjerneskade. En fremtidig generation af aftalen bør vedrøre koordineringen af indsatsen i overgangen fra barn til voksen på sygehusene og i kommunerne. Der kan eventuelt udvikles et opfølgningsprogram for voksne, som har CP. CPUP i Sverige har udviklet et CPUP vuxen program. Fremtidig forskning på baggrund af CPOP databasen kan danne udgangspunkt for harmonisering af tværfaglig og tværsektoriel opfølgning og indsats af høj faglig kvalitet til børn med CP. 11

62 Bilag 1: Indikatorer fra 1. januar 2017 Klinisk indikator 1 Hofterøntgen Klinisk indikator 2 Vurdering af grovmotorisk funktion Klinisk indikator 3 Vurdering af håndfunktion Klinisk indikator 4 Diagnose Klinisk indikator 5 Tværfaglig opfølgning Klinisk indikator 6 Hofteluksation Klinisk indikator 7 Grovmotorisk funktionstest Klinisk indikator 8 Vurdering af kommunikation med CFCS 12

63 Regionalt koncept for gravide visiteret til Sundhedsstyrelsens niveau 3 Gravide med svære psykosociale problemstillinger (Sundhedsstyrelsens niveau 3) har øget risiko for en række graviditets- og fødselskomplikationer. Samtidig er der øget risiko for efterfødselsreaktion/-depression, og tilknytningen mellem mor og barn kan endvidere være kompliceret, hvilket kan få negativ betydning for barnets udvikling. Ved at tilbyde et mere ensartet og sammenhængende patientforløb for denne gruppe gravide, der har brug for en tværfaglig og tværsektoriel indsats med høj grad af koordination, optimeres den samlede indsats for at opnå et godt outcome fysisk og mentalt under graviditet, fødsel, barsel og familiedannelse. Jordemoderkonsultationerne og fødselsforberedelsen bygges op om et team af behandlingsansvarlige jordemødre (der arbejdes på en fælles betegnelse for disse teams). De gravide vil tilknyttes teams af jordemødre med særlig uddannelse vedr.: Den motiverende samtale Psykiatriske lidelser Medicinering af kvinder med psykiatriske/psykologiske problemstillinger Sociale tilbud til udsatte familier Mor/barn-tilknytning for kvinder med psykiatriske/psykologiske problemstillinger Træning med/viden om konflikthåndtering i forhold til situationer med udsatte familier Patientinddragelse/fælles beslutningstagning Sammenhæng i fødselsforløb for kvinder visiteret til niveau 3 Visitation Alle gravide udfylder et spørgeskema i Sundhedsplatformen, som genererer en anamnese til brug for 1. jordemoderkonsultation (indtil denne funktion fungere, findes alternativ). Jordemoderkonsultation For at sikre større patientinvolvering kontaktes den gravide telefonisk af en jordemoder fra teamet. Kvinderne/familien får behovsorienteret tilbud, såvel individuelt som i grupper, både i forhold til jordemoderkonsultationer og fødselsforberedelse. Indholdet af konsultationerne følger overordnet set Anbefalinger for svangreomsorgen, men der er mulighed for at gå i dybden med den psyko-sociale indsats, herunder koordination med sundhedsplejen og evt. andre instanser. Fokus på tværsektoriel indsats er vigtig, ikke mindst fordi kommunerne har forskellige tilbud. 1

64 Det individuelle tilbud tager udgangspunkt i nedenstående skema: Graviditetsuge Hvem/Hvor/Indhold Ca. tidsforbrug Uge 6-10 Praktiserende læge Samtale, oprettelse af vandrejournal, undersøgelse, information om scanning af fosteret, blodprøve med henblik på blodtypebestemmelse Uge 6-10 Visiterende telefonkonsultation min Orientering om, og visitation til niveau 3-forløb Uge 11 Individuel jordemoderkonsultation Udarbejdelse af forløbsplan og samtale om: Ønsker og forventninger til denne graviditet, fødsel og barselstid Sund levevis i graviditeten Henvendelsesmuligheder under graviditeten Orientering om hjemmeside samt skriftlig information 60 min Uge Scanning uge Uge 16 Gruppekonsultation - Alternativt individuel konsultation Graviditets- og fødselsforberedelse 1: Familiedannelse, fysiske og psykiske forandringer i graviditeten Forestillinger, viden og erfaring med fødsel, amning og barselstid. 90 min (ved 4-5 deltagere svarende til ca. 20 min forbrug pr deltager) Uge Scanning uge Uge 22 Individuel og tværsektoriel konsultation 90 min/60 min (i hjemmet hos den gravide) Fælleskonsultation med jordemoder og sundhedsplejerske: samtale om anamnese, behov, forløbsplan, familiedannelse Uge 25 Praksislæge Helbredsundersøgelse og samtale om trivsel. Hvis den gravide er rhesus-negativ tages en blodprøve til typebestemmelse af barnet. Uge Individuel jordemoderkonsultation 40 min Helbredsundersøgelse af den gravide og barnet. Samtale om at mærke liv og opfølgning på forløbsplan. Opfølgning på rhesusstatus. Uge 30 Gruppekonsultation hos jordemoder - alternativt 90 min/60 min individuel konsultation Graviditets- og fødselsforberedelse 2: Fødslen Smertelindring og indgreb under fødslen Efterfødselssamtale hos føde eller konsultationsjordemoder. Individuel helbredsundersøgelse af den gravide og barnet. Uge 32 Praksislæge 2

65 Uge 36 Individuel tværsektoriel konsultation i jordemoderkonsultationen med sundhedsplejen Helbredsundersøgelse af den gravide og barnet. Samtale, blandt andet om: Trivsel, tanker om forestående fødsel og barsel herunder amning og trivselstegn hos nyfødte Tilbud om undersøgelse og behandling af det nyfødte barn. 60 min Uge 38 Uge 40 Efter fødsel Op til 7 dage efter fødsel timer efter fødslen (Efterfødselsambulatorium på sygehuset idet konsultationen er tidsbestemt og kræver specifikke kompetencer og udstyr) Individuel jordemoder konsultation Helbredsundersøgelse af den gravide og barnet. Samtale om trivsel og drøftelse af, hvad der sker, hvis hun ikke har født til termin. Gruppekonsultation hos jordemoder Snak om at gå over terminen samt evt. metoder til igangsættelse af fødsel. Individuel helbredsundersøgelse af den gravide og barnet. Vurdering af forløbsplan lige efter fødsel mulighed for ambulant udskrivelse med opfølgning i hht. SST s anbefaling, såvel som indlæggelse på barselsafsnittet. Åben rådgivning på fødestedet Ved tidlig udskrivelse mulighed for telefonisk og personlig henvendelse til fødestedet. Efterfødselskonsultation hos jordemoder Neonatale screeningsundersøgelser, umiddelbar opfølgning på trivsel, fødselsforløb og evt. bristninger. 14 dage efter fødsel Etableringsbesøget ved sundhedsplejerske med deltagelse af konsultationsjordemoderen Evt. uddybende efterfødselssamtale. 8 uger efter fødsel Praksislæge Tilbud om helbredsundersøgelse og samtale, hvor lægen vurderer kvindens fysiske og psykiske trivsel efter fødslen. 40 min 90 min 40 min 60 min Der tilbydes gruppekonsultationer, da de er netværksdannende, på linje med mødregrupper. At der er lokale jordemoderkonsultationer betyder, at sundhedsplejen og konceptet om mødregrupper kan startes i graviditeten. De gravide er forskellige, men har den væsentlige ting tilfælles, at de skal have barn, samt at de bor i samme område. Når grupperne fungerer optimalt giver det inspiration til at håndtere livet som forældre, og det bliver tydeligt, at alle forældre er i en læringsproces. Hvis en mødregruppe startes i graviditeten er der den fordel, at man som gravid følger hinanden i noget, der ligger udover dygtighed, nemlig det ofte vilkårlige i, om en graviditet, fødsel og tidlig barsel forløber ukompliceret, til tiden, mm. Det betyder, at både de umiddelbart ressourcestærke og de umiddelbart psykosocialt udfordrede i en gruppe får perspektiveret deres forestillinger om graviditet, fødsel, barsel og familiedannelse. 3

66 Gruppeseancer har ydermere den fordel, at man kan pulje tidsforbruget og dermed skabe mere tid til f.eks. den forebyggende og sundhedsfremmende indsats samt inkludere fødselsforberedelse. Fødselsforberedelse er inkluderet i konsultationerne (både individuelle og gruppe), hvor der ydermere i uge 36 er planlagt en tværfaglig konsultation med fokus på sundhedsfremme og forebyggelse. Overgang til primærsektoren For at styrke overgangen til sundhedsplejen fokuseres på følgende: Jordemoder og sundhedsplejerske deltager begge i henholdsvis en jordemoderkonsultation under graviditeten og et etableringsbesøg efter fødslen. Det foretrækkes at både den gravide og hendes partner deltager i disse samtaler Efter behov etableres netværksmøder mellem fødestedet, sundhedsplejerske og kommunen så tidligt i graviditeten som muligt Udbygning fælles forældre- og fødselsforberedelse mellem fødested, sundhedsplejerske og kommune Indførsel af et fælles kommunikationsredskab (sociale medier, SMS og mail mm.) mellem familien, fødestedet, sundhedsplejerske og kommunen Familien involveres maksimalt i tilrettelæggelsen af alle tilbud i det samlede fødselsforløb, således at familien får styrket tillid til egne evner og deres relation til barnet Alle tilbud planlægges så tæt på kvindens/familiens hjem som muligt. For at styrke det tværsektiorielle samarbejde, bør det prioriteres, at der årligt afholdes en fælles temadag for jordemødre, sundhedsplejersker og kommunerne. Fælles tilbud for grupperne For at styrke fællesskab og netværk oprettes Facebook-grupper/andre tilbud på de sociale medier Der oprettes tilbud om netværksgrupper for fædre. Særligt tilrettelagt uddannelse for jordemødrene De særlige teams af jordemødre vil kunne opstarte med kort frist, idet tilbuddet allerede varetages af jordemødre der kender niveau 3. Uddannelsen har til hensigt at øge deres viden og kompetencer samt skabe en fællesregional tilgang til varetagelsen af niveau 3. Det vil være hensigtsmæssigt at planlægge et uddannelsesprogram i regionalt regi. Styrket kontinuitet for alle grupper af gravide Sideløbende med implementering af ovenstående koncept, ønsker chefjordemodergruppen at arbejde med dannelse af team i jordemoder-grupperne på de fire fødesteder. Formålet med dannelse af teams er at tilbyde størst mulig kontinuitet for alle gravide og deres partnere under graviditet, fødsel og barselsperiode. Det skitserede koncept for omsorgsniveau 3 med højere grad af koordination, behovsorienterede undersøgelser og patientinddragelse ønskes tillige videreudviklet for gravide og deres partnere visiteret til niveau 1-2. Gravide på niveau 4 varetages af regionens Familieambulatorium. 4

67 Dato: 11. juli 2017 Orientering om Region Sjællands overgang til Sundhedsplatformen. Att.: Kommunerne i Region Sjælland Brevid: Kvalitet og Udvikling Alléen Sorø Region Sjælland ønsker med dette brev at informere kommunerne i Region Sjælland om implementeringen af Sundhedsplatformen, og de udfordringer, sygehusene står med i denne forbindelse. Informationen omfatter de perioder, hvor implementeringen især kan påvirke kommunerne. Vi ser frem til et fortsat tæt samarbejde omkring patienterne og håber på forståelse for den særlige situation, regionen står i. Tlf.: Dir.tlf bspo@regionsjaelland.dk Kort om Sundhedsplatformen. Den 25. november 2017 går Region Sjælland i luften med Sundhedsplatformen. Sundhedsplatformen er en ny digital løsning, der samler alle informationer om patienten i én elektronisk journal på sygehusene. Forud for ibrugtagningen i Region Sjælland er systemet implementeret på alle hospitaler i Region Hovedstaden. Der er tale om Danmarks største sundheds-it-projekt, der moderniserer sygehusenes IT, forenkler arbejdsgange og samler informationer for patienter ét sted. Samtidig medfører Sundhedsplatformen en omfattende omstilling af arbejdsgange. En forandringsproces, der kan give udfordringer for personale og patienter i en periode, men det skal holdes op imod de store forbedringer, Sundhedsplatformen giver på sigt. Valget af Sundhedsplatformen er udtryk for en langsigtet strategisk digital beslutning, der på sigt sikrer bedre understøttelse af det kliniske arbejde, større patientsikkerhed og rettidig dokumentation, bedre behandlingsforløb og samarbejde om patientforløb i Østdanmark. Hertil kommer nye og bedre muligheder for dialog mellem patienter, pårørende og sundhedspersonale. Region Sjælland har høstet de erfaringer, man har gjort sig i Region Hovedstaden ved ibrugtagningen af Sundhedsplatformen. Systemet er løbende blevet udbygget siden de første implementeringer. Det giver Region Sjælland et andet udgangspunkt for implementeringen, men implementeringsopgaven er naturligvis lige så stor hos os som i Region Hovedstaden i forhold til de mange arbejdsgange, der ændrer sig for de sundhedsprofessionelle med Sundhedsplatformen.