Indhold. Indholdsfortegnelse
|
|
- Ingvar Frandsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mobilitet
2 Indhold Indholdsfortegnelse Aalborg - Norddanmarks vækstdynamo Byudvikling og hverdagsliv Udvikling på landet Natur og udeliv Mobilitet 37 Norddanmark 48 Cykelruter og rekreative ruter 95 Knudepunkter og kollektiv trafik 10 6 Veje 12 8 Aalborg by 139 Cykelruter og fodgængerforbindelser Knudepunkter Kollektiv trafik Veje Parkering Oplandsbyer Cykelruter og fodgængerforbindelser Knudepunkter og kollektiv trafik Veje og parkering Landsbyer og det åbne land Cykelruter og rekreative ruter Knudepunkter og kollektiv trafik Veje og parkering Klima 2
3 Mobilitet Mobilitet sammenbinder hverdagslivets aktiviteter og skaber tilgængelighed. Det er forudsætningen for, at varer og mennesker kan komme frem, og at vores samfund kan fungere og udvikle sig. Bæredygtig mobilitet skal være med til at sikre miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed. Mobiliteten skal passe til den enkeltes liv såvel som det geografiske sted. Gennem livets faser opleves behovet for mobilitet forskelligt, og der er flere forskellige muligheder for at komme rundt i byen, end der er på landet. 3
4 Norddanmark Aalborg er et vigtigt knudepunkt i Region Nordjylland, der forbinder regionen både indadtil og udadtil. Byen er afhængig af at være en del af et større netværk af byer i regionen. Aalborg Kommune vil derfor fortsat indgå i et tæt samarbejde med aktører inden for mobilitet i Nordjylland for at bidrage til fælles løsninger, der løfter mobiliteten i hele regionen. De nødvendige forbindelser til Danmark og resten af verden via kollektiv trafik, vej, banenettet, luft- og søvejen skal styrkes. Bæredygtige hensyn skal tænkes på tværs af transportformer, og trafikken skal ledes og styres, så den eksisterende kapacitet udnyttes bedst muligt. 4
5 Cykelruter og rekreative ruter De rekreative cykelruter gennem Aalborg Kommune bringer borgere og cykelturister til og giver borgere over hele kommunen mulighed for at bevæge sig ud på kortere og længere cykel- eller gåture gennem by og land. Cykelruterne spiller en vigtig rolle for adgangen til rekreative kvaliteter over hele kommunen, og det er derfor vigtigt, at ruterne løbende vedligeholdes, styrkes og udbygges. Byrådet vil udbygge og forbedre de rekreative ruter, herunder de nationale og regionale cykel- og vandreruter. Kort Retningslinjer Cykelruter Der skal sikres areal til det overordnede, sammenhængende cykelrutenet, som består af følgende cykelruter, der er angivet på kortet: Primære cykelruter Sekundære cykelruter Oplandscykelruter Rekreative cykelruter Principielle reservationer til cykelruter Trafiksikkerhedsrevision bør gennemføres ved nyanlæg og ombygning af ruter. Gangruter Der skal sikres areal til følgende gangruter, der er angivet på kortet: Fodgængerforbindelser Rekreative vandreruter Principielle reservationer til ruter Gangruter skal understøtte interne forbindelser i og imellem byområder samt forbindelser til naturen og rekreative arealer. Tilgængelighedsrevision bør gennemføres ved nyanlæg og ombygning af ruter. Redegørelse 5
6 Knudepunkter og kollektiv trafik Regionale strategiske knudepunkter har til formål at gøre det lettere at skifte mellem forskellige transportformer det kan være i forhold til godstransport, omstigning, kombinationsrejser eller samkørsel. De strategiske knudepunkter er vigtige for at fremme bæredygtig mobilitet. Ved at understøtte muligheden for at kombinere transportformer øges mobiliteten og brugen af kollektiv trafik og cykler fremmes. På den måde reduceres de negative miljø-, klima- og sundhedskonsekvenser ved transport. Der skal sammen med branchen arbejdes med bæredygtige og intelligente logistikløsninger, der kan imødekomme fremtidens behov. Aalborg vil være kendt for at udvikle logistikløsninger, der øger fremkommeligheden, optimerer fordelingen, tager hensyn til det omgivende miljø og mindsker omkostningerne. Byrådet vil sikre god adgang til Norddanmarks vigtige knudepunkter, styrke Aalborg Station og Aalborg Busterminal som samlet kollektivt trafikknudepunkt, hvor det er nemt at skifte mellem transportformer, sikre god adgang til og anvendelse af samkørselsanlæg tæt ved motorvejen, styrke jernbanenettet som regional kollektiv trafikforbindelse, øge tilgængeligheden for gods og varer til og fra erhvervsområder, samt gøre denne mere bæredygtig, understøtte udbygningen af Aalborg Havn som et internationalt godsknudepunkt og understøtte Aalborg Lufthavns position som et stærkt knudepunkt for både nationale og internationale interesser. Kort Retningslinjer Knudepunkter Der skal sikres areal til følgende knudepunkter, der er angivet på kortet: Strategiske knudepunkter Lokale knudepunkter Knudepunkter skal understøtte samkørsel og muliggøre omstigning mellem forskellige transportformer. Tog og nærbane Der skal sikres areal til de jernbanespor, der er angivet på kortet. 6
7 Der skal sikres areal til de stationer og nærbanestationer, der er angivet på kortet. Der skal sikres mulighed for elektrificering og for etablering af et ekstra jernbanespor fra Aalborg til Frederikshavn (dobbeltspor). Der skal sikres mulighed for at etablere en ny sporforbindelse mellem hovedsporet og godssporet til Aalborgs Østhavn og godsterminalen. Aalborg Lufthavn Aalborg Lufthavn skal sikres udvidelsesmuligheder og god mobilitet. Der kan ske en udvidelse af kapaciteten og forbedring af faciliteterne til lufthavnen. Det gælder såvel terminalbygning, standpladser, parkeringsfaciliteter, hangar(er) og flyværksted(er). Af hensyn til flyvesikkerheden sendes alle ansøgninger om anlæg af kunstige søer, oprensning af søer, genopretning af vådområder m.v. inden for en zone på 10 km fra tærsklen af start- og landingsbanerne til høring hos Forsvarets Bygnings- og Etablisementstjeneste, inden tilladelse gives. Redegørelse 7
8 Veje Det overordnede vejnet har stor betydning. Ud over at knytte byer sammen på regionalt niveau giver det adgang til de øvrige dele af landet. Motorvejsnettet spiller en vigtig rolle i den regionale mobilitet, og udbygningen af motorvejsnettet med en vestforbindelse over Egholm prioriteres højt af Byrådet. Aalborg Kommune har som Nordjyllands vækstdynamo et stort ansvar for at sikre en hensigtsmæssig udvikling i den regionale mobilitet på motorvejsnettet. Byrådet vil sikre gode muligheder for krydsninger af Limfjorden så regionen bindes sammen, arbejde for, at den regionale gennemkørende trafik ledes uden om Limfjordsbroen, Vesterbro og Aalborgs bymidte og sikre areal til en motorvejsvestforbindelse, som skal bidrage til at lede gennemkørende trafik uden om Aalborg by. Kort Retningslinjer Veje Der skal sikres arealer til følgende veje, der er angivet på kortet: Eksisterende veje Principielle reservationer til veje Nye veje eller vejforlægninger skal placeres under hensyntagen til andre arealinteresser. Trafiksikkerhedsrevision bør gennemføres ved nyanlæg og ombygning af veje samt ved etablering af nye vejtilslutninger. Nye vejtilslutninger, overkørsler og kryds til de overordnede veje skal begrænses mest muligt. Redegørelse 8
9 Aalborg by Balancen mellem byliv og mobilitet er en vigtig forudsætning for at skabe byudvikling med bo- og bykvalitet. Udbygningen af den kollektive trafik, samt forbedringer af fremkommelighed og sikkerhed for cyklister, skal matche væksten og byfortætningen. BRT-forbindelsen og gode cykelpendlerruter vil således udgøre rygraden i Vækstaksen. Fjordkrydsningerne i byen er både regionale og lokale forbindelser, der skaber trængsel en udfordring, der skal overkommes ved at lede gennemkørende trafik uden om byen samt søge alternativer til biltrafikken. 9
10 Cykelruter og fodgængerforbindelser Det skal være let, trygt og bekvemt at bruge cyklen til at komme rundt i Aalborg. Om man skal fra Hasseris til Aalborg Øst eller fra Nørresundby til Skalborg, skal cyklen være et oplagt valgt. Cykelruterne i byen skal prioriteres og være attraktive både til pendling og fritidsformål. Inde i Aalborgs bymidte skal fodgængere også have en særlig prioritet gågaderne og de primære handelsgader udgør sammen med vejene til og fra parkeringshusene et vigtigt netværk for fodgængere. Byrådet vil sikre, at cyklen er det foretrukne transportmiddel internt i byen, arbejde for prioriterede cykelruter, samt kombinerede ruter til pendling og rekreative aktiviteter, styrke fodgængerforbindelserne til strøggaderne fra parkeringsanlæg i randen af midtbyen og styrke midtbyens fodgængernetværk, så der skabes et sikkert, trygt og cirkulært fodgængerflow. Kort Retningslinjer Cykelruter Der skal sikres areal til det overordnede, sammenhængende cykelrutenet, som består af følgende cykelruter, der er angivet på kortet: Primære cykelruter Sekundære cykelruter Oplandscykelruter Rekreative cykelruter Principielle reservationer til cykelruter Trafiksikkerhedsrevision bør gennemføres ved nyanlæg og ombygning af ruter. Gangruter Der skal sikres areal til følgende gangruter, der er angivet på kortet: Fodgængerforbindelser Rekreative vandreruter Principielle reservationer til ruter Gangruter skal understøtte interne forbindelser i og imellem byområder samt forbindelser til naturen og rekreative arealer. Tilgængelighedsrevision bør gennemføres ved nyanlæg og ombygning af ruter. 10
11 Redegørelse 11
12 Knudepunkter Trængslen i Aalborg by kan afhjælpes ved at gøre det nemmere at vælge alternativer til bilen til at komme rundt i byen. Der er brug for at skabe attraktive knudepunkter, der gør det nemt for besøgende at lade bilen stå i udkanten af byen og fortsætte ind i byen med BRT eller bybus. Det skal også være nemt og sikkert at parkere sin cykel for at fortsætte med bus inde i byen. Delebiler og samkørsel skal også spille en rolle i at nedbringe trængslen. Byrådet vil sikre, at det er nemt at lade bilen stå i udkanten af byen, hvor der kan skiftes til kollektiv trafik eller cykel, sikre, at det er nemt at benytte delebiler og samkørsel til at komme til og fra byen, sikre, at det er nemt at skifte mellem cykel, gang og kollektiv trafik i midtbyen og arbejde for etablering af ladestandere til elbiler. Kort Retningslinjer Knudepunkter Der skal sikres areal til følgende knudepunkter, der er angivet på kortet: Strategiske knudepunkter Lokale knudepunkter Knudepunkter skal understøtte samkørsel og muliggøre omstigning mellem forskellige transportformer. Redegørelse 12
13 Kollektiv trafik Det er en forudsætning for en bæredygtig byudvikling i byen, at kollektiv trafik udgør et nemt og attraktivt alternativ til bilen. God adgang til kollektiv trafik fra både boliger og arbejdspladser vil være med til at løse transportbehovet uden at øge mindske trængslen. Særligt den stationsnære byudvikling og fortætning omkring BRT bliver afgørende for fremtidens bæredygtige by. Muligheden for at etablere ladestandere til elbusser vil sikre muligheden for at benytte bæredygtige drivmidler. Byrådet vil sikre, at det er nemt at benytte kollektiv trafik til at komme til og fra Aalborg, sikre, at BRT og bybusser er et attraktivt alternativ til bilen og sikre, at der kan etableres ladestandere til elbusser i tilknytning til busruterne. Kort Retningslinjer BRT Der skal sikres areal til BRT-tracéet, der er angivet på kortet. I korridoren kan der etableres en BRT-forbindelse med veje, perroner, signalanlæg, omformerstationer mv. Lovadministration, planlægning og anlægsvirksomhed m.v. må ikke føre til dispositioner, der hindrer mulighed for at realisere planerne for BRT-forbindelsen. BRT-forbindelsen kan køre hele døgnet alle årets dage. Der skal sikres areal til de BRT-stationsområder, der er angivet på kortet. Generelt gælder det, at stationsområderne, herunder også perronerne, udgør attraktive byrum med varieret, rumskabende beplantning og gode opholdsmuligheder. Byrummene omkring stationerne udformes efter deres kontekst og deres potentiale i forhold til mobiliteten og omgivende funktioner. Der skal sikres tilstrækkelig cykelparkering ved stationerne, så belægningsgraden ikke overstiger 85 %. Elbusser Der skal sikres de arealer til ladeudstyr og vendebaner til elbusser i tilknytning til busruterne, der er angivet på kortet. Tog og nærbane Der skal sikres areal til de jernbanespor, der er angivet på kortet. 13
14 Der skal sikres areal til de stationer og nærbanestationer, der er angivet på kortet. Der skal sikres mulighed for elektrificering og for etablering af et ekstra jernbanespor fra Aalborg til Frederikshavn (dobbeltspor). Der skal sikres mulighed for at etablere en ny sporforbindelse mellem hovedsporet og godssporet til Aalborgs Østhavn og godsterminalen. Redegørelse 14
15 Veje For at mindske trængsel og trafikstøj, skal biler fastholdes længst muligt på det overordnede vejnet på vej mod deres destinationer. Især trafikbelastningen af bymidtens indre veje skal nedbringes ved at lede gennemkørende trafik ad andre veje, så der opnås et roligt og sikkert bymiljø. Byrådet vil sikre, at biler fastholdes på det overordnede vejnet længst muligt, arbejde for at nedbringe trafikbelastningen af midtbyens interne vejnet, understøtte, at gennemkørende biltrafik ledes uden om midtbyen og sikre, at fremkommeligheden for biler generelt prioriteres lavere end fremkommeligheden for fodgængere, cyklister og kollektiv trafik. Kort Retningslinjer Veje Der skal sikres arealer til følgende veje, der er angivet på kortet: Eksisterende veje Principielle reservationer til veje Nye veje eller vejforlægninger skal placeres under hensyntagen til andre arealinteresser. Trafiksikkerhedsrevision bør gennemføres ved nyanlæg og ombygning af veje samt ved etablering af nye vejtilslutninger. Nye vejtilslutninger, overkørsler og kryds til de overordnede veje skal begrænses mest muligt. Redegørelse 15
16 Parkering Det skal være nemt at finde en parkeringsplads i Aalborg, både som borger og som gæst. Ved at samle parkeringen i større anlæg, mindskes den tid der bruges på parkeringssøgning ved de mindre pladser. Der skal være gode cykelparkeringsmuligheder i hele byen, der passer til bymiljøet og gør det attraktivt at bruge cyklen til at komme rundt. Byrådet vil arbejde for et lavere bilejerskab i bymidten og i nærhed til BRT end i resten af byen, sikre, at ny parkering til midtbyen primært placeres i større p-huse og p-kældre i randgaderne med gode angangsforhold, sikre, at bilparkering i midtbyen og i nærhed til BRT etableres pladsbesparende, sikre gode cykelparkeringsmuligheder i midtbyen og i nærhed til BRT, der er tilpasset bymiljøet og arbejde for etablering af ladestandere til elbiler. Kort Retningslinjer Bilparkering Der skal udlægges tilstrækkeligt areal til bilparkering i henhold til nedenstående parkeringsnormer. Der er angivet en særlig parkeringsnorm for en afgrænsning i Aalborg Midtby, som angivet på kortet. Anvendelse Boliger P-norm, standard P-pladser pr. boligenhed P-norm for afgrænsning i Aalborg Midtby P-pladser pr. boligenhed Åben-lav boligbebyggelse 2 ½ Tæt-lav boligbebyggelse 1½ *** ½ Etageboligbebyggelse over 50 m² bruttoetageareal Etageboligbebyggelse under 50 m² bruttoetageareal Ungdomsboliger, kollegier, enkeltværelser og ældreboliger ** 1½ * ½ * 1/8 * 1/8 * 1/8 * 1/8 * Erhverv og centerfunktioner P-pladser P-pladser 16
17 Butikker og publikumsorienterede serviceerhverv 1 pr. 25 m² salgsareal og 1 pr. 50 m² øvrigt etageareal 1 pr. 25 m² salgsareal og 1 pr. 100 m² øvrigt etageareal Butikker med særligt pladskrævende varer 1 pr. 50 m² 1 pr. 100 m² Restaurationer og lignende 1 pr. 10 siddepladser 1 pr. 20 siddepladser Hoteller 1 pr. 2 værelser 1 pr. 4 værelser Fitnesscentre 1 pr. 25 m² 1 pr. 100 m² Kontor- og serviceerhverv samt industri- og håndværksvirksomheder Transport- og logistikvirksomheder 1 pr. 50 m² 1 pr. 100 m² 1 pr. 100 m² 1 pr. 100 m² Engroshandel 1 pr. 50 m² 1 pr. 50 m² Tankstationer Institutioner og rekreative anvendelser P-pladser P-pladser Kulturelle institutioner 1 pr. 8 siddepladser 1 pr. 16 siddepladser Sundhedsinstitutioner 1 pr. 125 m² etageareal 1 pr. 125 m² etageareal Uddannelsesinstitutioner Daginstitutioner 1 pr. 2 ansatte samt 1 pr. 4 elever over 18 år 1 pr. 5 normerede pladser 1 pr. 2 ansatte samt 1 pr. 8 elever over 18 år 1 pr. 10 normerede pladser Døgninstitutioner 1 pr. 4 normerede pladser samt 1 pr. 8 ansatte 1 pr. 8 normerede pladser samt 1 pr. 8 ansatte Ferie- og kongrescenter Sports- og idrætsanlæg 1 pr. overnatningsenhed 1 pr. 10 personer som hallen må rumme eller 1 pr. 5 siddepladser 1 pr. 2 overnatningsenheder 1 pr. 10 personer som hallen må rumme eller 1 pr. 5 siddepladser * Minimum 1 P-plads. ** Boligtyperne er omfattet af særlige regler mht. anvisningsret mv. *** P-pladser kan etableres i fælles p-anlæg. 17
18 Parkeringsnormerne angiver, hvad der som udgangspunkt kan betragtes som et tilstrækkeligt antal parkeringspladser, baseret på byggeriets anvendelse. Cykelparkering Der skal udlægges tilstrækkeligt areal til cykelparkering i henhold til nedenstående parkeringsnormer. Der er angivet en særlig parkeringsnorm for en afgrænsning i Aalborg Midtby, som angivet på kortet. Anvendelse P-norm, standard P-norm for afgrænsning i Aalborg Midtby Krav til antal p-pladser Krav til antal p-pladser Andel overdækket Etageboligbebyggelse, ungdomsboliger mv. Butikker og publikumsorienterede serviceerhverv Hoteller, restaurationer og lignende 2 pr. boligenhed 2 pr. boligenhed 50 % 1 pr. 100 m² 2 pr. 100 m² 10 % 2 pr. 10 gæster 2 pr. 10 gæster 50 % Fitnesscentre 1 pr 50 m² 1 pr 25 m² 10 % Kontor- og serviceerhverv 1 pr. 100 m² 1½ pr. 100 m² 50 % Industri- og håndværksvirksomheder samt transport- og logistikvirksomheder ½ pr. 100 m² ½ pr. 100 m² 50 % Kulturelle institutioner 2 pr. 10 siddepladser 2 pr. 10 siddepladser 10 % Sundhedsinstitutioner, daginstitutioner, døgninstitutioner 5 pr. 10 ansatte og 2 pr. 10 besøgende 5 pr. 10 ansatte og 2 pr. 10 besøgende 50 % Uddannelsesinstitutioner 5 pr. 10 elever 75 pr. 100 elever 50 % Offentlige transportanlæg, fx tog- og busstation Passende antal i henhold til passagertilgang Min. 5 % af det forventede passagertal % 18
19 Rekreative anlæg 2 pr. 10 gæster pr. dag 2 pr. 10 gæster pr. dag 10 % Parkeringsnormerne angiver, hvad der som udgangspunkt kan betragtes som et tilstrækkeligt antal parkeringspladser og andel med overdækning, baseret på byggeriets anvendelse. Redegørelse 19
20 Oplandsbyer Oplandsbyerne udgør rammen om hverdagslivet for mange mennesker. Muligheden for at bevæge sig rundt på cykel og til fods internt i oplandsbyerne skal derfor forbedres, således at de korte bilture erstattes af bæredygtige alternativer. Fra oplandsbyerne skal pendlerforbindelserne til Aalborg såvel som forbindelserne til det lokale opland styrkes. Især i de 11 oplandsbyer med særligt vækstpotentiale skal mobilitetsløsningerne skabe gode vilkår for ny bosætning, bl.a. gennem god kollektiv trafikbetjening og cykelruter. 20
21 Cykelruter og fodgængerforbindelser Mange af hverdagslivets aktiviteter i oplandsbyerne ligger inden for kort afstand. Derfor skal det interne netværk af cykel- og gangruter forbedres for at styrke incitamentet til at lade bilen stå på de korte lokale ture. Forbindelserne internt i byerne og mellem byerne skal være sikre og trygge. Attraktive, rekreative ruter mellem oplandsbyerne binder byerne sammen og bidrager til fleksibel mobilitet. Byrådet vil sikre gode cykelpendlerruter mellem oplandsbyer og Aalborg by, sikre, at der er hensigtsmæssige cykel- og fodgængerforbindelser mellem og internt i oplandsbyerne, herunder sikre og trygge skoleveje, sikre, at der er attraktive rekreative ruter i forbindelse med oplandsbyerne og understøtte, at cyklen på de korte ture kan erstatte bilen som transportmiddel. Kort Retningslinjer Cykelruter Der skal sikres areal til det overordnede, sammenhængende cykelrutenet, som består af følgende cykelruter, der er angivet på kortet: Primære cykelruter Sekundære cykelruter Oplandscykelruter Rekreative cykelruter Principielle reservationer til cykelruter Trafiksikkerhedsrevision bør gennemføres ved nyanlæg og ombygning af ruter. Gangruter Der skal sikres areal til følgende gangruter, der er angivet på kortet: Fodgængerforbindelser Rekreative vandreruter Principielle reservationer til ruter Gangruter skal understøtte interne forbindelser i og imellem byområder samt forbindelser til naturen og rekreative arealer. Tilgængelighedsrevision bør gennemføres ved nyanlæg og ombygning af ruter. 21
22 Redegørelse 22
23 Knudepunkter og kollektiv trafik Samkørsel og delebiler kan øge mobiliteten og fleksibiliteten for borgere, der ikke har adgang til bil. Knudepunkter for sådanne ordninger i tilknytning til stoppesteder for kollektiv trafik muliggør en forbedring af den samlede mobilitet. De kollektive trafikforbindelser mellem oplandsbyerne og Aalborg skal være attraktive. Byrådet vil udpege lokale knudepunkter til kombinationsrejser i tæt forbindelse til byens primære mødesteder, fremme muligheden for samkørsel og brug af delebiler, sikre, at der er en attraktiv kollektiv trafikforbindelse mellem oplandsbyer og Aalborg og arbejde for etablering af ladestandere til elbiler. Kort Retningslinjer Knudepunkter Der skal sikres areal til følgende knudepunkter, der er angivet på kortet: Strategiske knudepunkter Lokale knudepunkter Knudepunkter skal understøtte samkørsel og muliggøre omstigning mellem forskellige transportformer. Tog og nærbane Der skal sikres areal til de jernbanespor, der er angivet på kortet. Der skal sikres areal til de stationer og nærbanestationer, der er angivet på kortet. Der skal sikres mulighed for elektrificering og for etablering af et ekstra jernbanespor fra Aalborg til Frederikshavn (dobbeltspor). Der skal sikres mulighed for at etablere en ny sporforbindelse mellem hovedsporet og godssporet til Aalborgs Østhavn og godsterminalen. Elbusser Der skal sikres arealer til ladeudstyr og vendebaner til elbusser i tilknytning til busruterne. 23
24 Redegørelse 24
25 Veje og parkering I spidsbelastningsperioder er der trængsel på vejene mellem oplandsbyerne og Aalborg. Derfor er der behov for helhedsorinterede og bæredygtige mobilitetsløsninger som supplement til privatbilen. Bilen er et vigtigt transportmiddel i oplandsbyen, og der skal derfor være tilstrækkelige parkeringsmuligheder. Trafiksikkerheden spiller en stor rolle, specielt når der anlægges nye veje. Byrådet vil reducere trængslen på forbindelserne mellem oplandsbyer og Aalborg ved at fremme alternativer til bilen, sikre, at antallet af parkeringspladser i oplandsbyer er tilpasset behovet og sikre hensigtsmæssige opkoblinger på det overordnede vejnet. Kort Retningslinjer Veje Der skal sikres arealer til følgende veje, der er angivet på kortet: Eksisterende veje Principielle reservationer til veje Nye veje eller vejforlægninger skal placeres under hensyntagen til andre arealinteresser. Trafiksikkerhedsrevision bør gennemføres ved nyanlæg og ombygning af veje samt ved etablering af nye vejtilslutninger. Nye vejtilslutninger, overkørsler og kryds til de overordnede veje skal begrænses mest muligt. Bilparkering Der skal udlægges tilstrækkeligt areal til bilparkering i henhold til nedenstående parkeringsnormer. Der er angivet en særlig parkeringsnorm for en afgrænsning i Aalborg Midtby, som angivet på kortet. Anvendelse Boliger P-norm, standard P-pladser pr. boligenhed P-norm for afgrænsning i Aalborg Midtby P-pladser pr. boligenhed Åben-lav boligbebyggelse 2 ½ Tæt-lav boligbebyggelse 1½ *** ½ 25
26 Etageboligbebyggelse over 50 m² bruttoetageareal Etageboligbebyggelse under 50 m² bruttoetageareal Ungdomsboliger, kollegier, enkeltværelser og ældreboliger ** 1½ * ½ * 1/8 * 1/8 * 1/8 * 1/8 * Erhverv og centerfunktioner P-pladser P-pladser Butikker og publikumsorienterede serviceerhverv 1 pr. 25 m² salgsareal og 1 pr. 50 m² øvrigt etageareal 1 pr. 25 m² salgsareal og 1 pr. 100 m² øvrigt etageareal Butikker med særligt pladskrævende varer 1 pr. 50 m² 1 pr. 100 m² Restaurationer og lignende 1 pr. 10 siddepladser 1 pr. 20 siddepladser Hoteller 1 pr. 2 værelser 1 pr. 4 værelser Fitnesscentre 1 pr. 25 m² 1 pr. 100 m² Kontor- og serviceerhverv samt industri- og håndværksvirksomheder Transport- og logistikvirksomheder 1 pr. 50 m² 1 pr. 100 m² 1 pr. 100 m² 1 pr. 100 m² Engroshandel 1 pr. 50 m² 1 pr. 50 m² Tankstationer Institutioner og rekreative anvendelser P-pladser P-pladser Kulturelle institutioner 1 pr. 8 siddepladser 1 pr. 16 siddepladser Sundhedsinstitutioner 1 pr. 125 m² etageareal 1 pr. 125 m² etageareal Uddannelsesinstitutioner Daginstitutioner 1 pr. 2 ansatte samt 1 pr. 4 elever over 18 år 1 pr. 5 normerede pladser 1 pr. 2 ansatte samt 1 pr. 8 elever over 18 år 1 pr. 10 normerede pladser 26
27 Døgninstitutioner 1 pr. 4 normerede pladser samt 1 pr. 8 ansatte 1 pr. 8 normerede pladser samt 1 pr. 8 ansatte Ferie- og kongrescenter Sports- og idrætsanlæg 1 pr. overnatningsenhed 1 pr. 10 personer som hallen må rumme eller 1 pr. 5 siddepladser 1 pr. 2 overnatningsenheder 1 pr. 10 personer som hallen må rumme eller 1 pr. 5 siddepladser * Minimum 1 P-plads. ** Boligtyperne er omfattet af særlige regler mht. anvisningsret mv. *** P-pladser kan etableres i fælles p-anlæg. Parkeringsnormerne angiver, hvad der som udgangspunkt kan betragtes som et tilstrækkeligt antal parkeringspladser, baseret på byggeriets anvendelse. Redegørelse 27
28 Landsbyer og det åbne land På grund af de store afstande i landdistrikterne er bilen for mange en forudsætning for god mobilitet. Cyklen kan dog være et alternativ til de kortere og især rekreative ture. Forbindelsen til de nærmeste byer, samt de lokale rekreative forbindelser, skal udbygges. Fleksible løsninger og understøttelse af et varieret udbud skal gøre det muligt for dem uden bil at være mere mobile i hverdagen. 28
29 Cykelruter og rekreative ruter Det åbne land rummer nogle særlige rekreative kvaliteter. Adgangen til disse kvaliteter skal sikres med attraktive forbindelser for alle i form af cykel- og gangruter. Sådanne ruter kan både fungere som rekreative elementer i sig selv, men også skabe forbindelse mellem byer og til rekreative arealer. Byrådet vil styrke gode forbindelser til naturen og mellem landsbyerne ved at etablere rekreative ruter, der understøtter cykel og gang og understøtte, at cyklen på de korte ture kan erstatte bilen som transportmiddel. Kort Retningslinjer Cykelruter Der skal sikres areal til det overordnede, sammenhængende cykelrutenet, som består af følgende cykelruter, der er angivet på kortet: Primære cykelruter Sekundære cykelruter Oplandscykelruter Rekreative cykelruter Principielle reservationer til cykelruter Trafiksikkerhedsrevision bør gennemføres ved nyanlæg og ombygning af ruter. Gangruter Der skal sikres areal til følgende gangruter, der er angivet på kortet: Fodgængerforbindelser Rekreative vandreruter Principielle reservationer til ruter Gangruter skal understøtte interne forbindelser i og imellem byområder samt forbindelser til naturen og rekreative arealer. Tilgængelighedsrevision bør gennemføres ved nyanlæg og ombygning af ruter. Redegørelse 29
30 Knudepunkter og kollektiv trafik Det kollektive trafikudbud i de mindre byer skal suppleres af fleksible alternativer, så borgere uden adgang til bil også har mulighed for at komme rundt. Det skal være muligt for familier i de mindre byer at få hverdagen til at hænge sammen uden at have to biler. Der kan blandt andet gøres brug af knudepunkter for kollektiv trafik og samkørselsordninger. Byrådet vil understøtte et fleksibelt kollektivt transportudbud gennem etablering af knudepunkter ved lokale mødesteder og understøtte familiers mobilitetsbehov, så de ikke har behov for to biler. Kort Retningslinjer Knudepunkter Der skal sikres areal til følgende knudepunkter, der er angivet på kortet: Strategiske knudepunkter Lokale knudepunkter Knudepunkter skal understøtte samkørsel og muliggøre omstigning mellem forskellige transportformer. Redegørelse 30
31 Veje og parkering Bilen er det primære transportmiddel i de mindre byer, og som forbindelse til nærliggende byer og Aalborg by. Det vilkår vil afspejle sig i de mindre byer og i det åbne land. Byrådet vil sikre, at veje og parkeringsforhold afspejler, at bilen er det primære transportmiddel. Kort Retningslinjer Veje Der skal sikres arealer til følgende veje, der er angivet på kortet: Eksisterende veje Principielle reservationer til veje Nye veje eller vejforlægninger skal placeres under hensyntagen til andre arealinteresser. Trafiksikkerhedsrevision bør gennemføres ved nyanlæg og ombygning af veje samt ved etablering af nye vejtilslutninger. Nye vejtilslutninger, overkørsler og kryds til de overordnede veje skal begrænses mest muligt. Bilparkering Der skal udlægges tilstrækkeligt areal til bilparkering i henhold til nedenstående parkeringsnormer. Der er angivet en særlig parkeringsnorm for en afgrænsning i Aalborg Midtby, som angivet på kortet. Anvendelse Boliger P-norm, standard P-pladser pr. boligenhed P-norm for afgrænsning i Aalborg Midtby P-pladser pr. boligenhed Åben-lav boligbebyggelse 2 ½ Tæt-lav boligbebyggelse 1½ *** ½ Etageboligbebyggelse over 50 m² bruttoetageareal Etageboligbebyggelse under 50 m² bruttoetageareal 1½ * ½ * 1/8 * 1/8 * 31
32 Ungdomsboliger, kollegier, enkeltværelser og ældreboliger ** 1/8 * 1/8 * Erhverv og centerfunktioner P-pladser P-pladser Butikker og publikumsorienterede serviceerhverv 1 pr. 25 m² salgsareal og 1 pr. 50 m² øvrigt etageareal 1 pr. 25 m² salgsareal og 1 pr. 100 m² øvrigt etageareal Butikker med særligt pladskrævende varer 1 pr. 50 m² 1 pr. 100 m² Restaurationer og lignende 1 pr. 10 siddepladser 1 pr. 20 siddepladser Hoteller 1 pr. 2 værelser 1 pr. 4 værelser Fitnesscentre 1 pr. 25 m² 1 pr. 100 m² Kontor- og serviceerhverv samt industri- og håndværksvirksomheder Transport- og logistikvirksomheder 1 pr. 50 m² 1 pr. 100 m² 1 pr. 100 m² 1 pr. 100 m² Engroshandel 1 pr. 50 m² 1 pr. 50 m² Tankstationer Institutioner og rekreative anvendelser P-pladser P-pladser Kulturelle institutioner 1 pr. 8 siddepladser 1 pr. 16 siddepladser Sundhedsinstitutioner 1 pr. 125 m² etageareal 1 pr. 125 m² etageareal Uddannelsesinstitutioner Daginstitutioner Døgninstitutioner Ferie- og kongrescenter 1 pr. 2 ansatte samt 1 pr. 4 elever over 18 år 1 pr. 5 normerede pladser 1 pr. 4 normerede pladser samt 1 pr. 8 ansatte 1 pr. overnatningsenhed 1 pr. 2 ansatte samt 1 pr. 8 elever over 18 år 1 pr. 10 normerede pladser 1 pr. 8 normerede pladser samt 1 pr. 8 ansatte 1 pr. 2 overnatningsenheder 32
33 Sports- og idrætsanlæg 1 pr. 10 personer som hallen må rumme eller 1 pr. 5 siddepladser 1 pr. 10 personer som hallen må rumme eller 1 pr. 5 siddepladser * Minimum 1 P-plads. ** Boligtyperne er omfattet af særlige regler mht. anvisningsret mv. *** P-pladser kan etableres i fælles p-anlæg. Parkeringsnormerne angiver, hvad der som udgangspunkt kan betragtes som et tilstrækkeligt antal parkeringspladser, baseret på byggeriets anvendelse. Redegørelse 33
2019 MOBILITET 2040 PB 1
2019 MOBILITET 2040 1 MOBILITET 2040 Mobilitet 2040 sætter scenen for fremtidens mobilitet i Aalborg Kommune. Vi er alle mobilister og bevæger os som aldrig før. Derfor er vores infrastruktur og miljø
Læs mereMobilitetsstrategi 2013-2025. mod en bæredygtig kommune UDKAST
Mobilitetsstrategi 2013-2025 mod en bæredygtig kommune UDKAST Mobilitet handler om mennesker med mere... Forord Aalborg kommunes Trafik- og Miljøhandlingsplaner har i en årrække været med til at sætte
Læs mereByfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereNIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE
NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner
Læs mereUDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik
UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er
Læs mereOplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG
Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,
Læs mere1 Velkomst ved Hans Kjær, Esbjerg Kommune
MØDEREFERAT TITEL Workshop om Esbjerg Trafik- og Mobilitetsplan DATO 20. juni 2012 STED Esbjerg Vandrerhjem, Gl. Vardevej 80, 6700 Esbjerg REFERENT Nikolaj Berg Petersen, COWI (nbpt@cowi.dk) 29. juni 2012
Læs mereNOTAT. 1. Cykelparkering til Bella Center og Bella Sky
NOTAT Projekt Bellakvarter Kunde Bellakvarter/BC Hospitality Group Dato Oktober 2018 Fra Rambøll Mobilitet og Trafikplanlægning 1. Cykelparkering til Bella Center og Bella Sky I forbindelse med udviklingen
Læs mereSammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!
1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6
Læs mereTrafik - altid en grøn vej. Politik
Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,
Læs mereBæredygtig trafik i Køge Kyst
1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter
Læs mereHorsens Kommune en vækstkommune kendt for koncerter og FÆNGSLET
Horsens Kommune en vækstkommune kendt for koncerter og FÆNGSLET 87.000 borgere - vokser med 700 pr. år en procentvækst på niveau med Storkøbenhavn og Aarhus Er i top 3 for vækst i arbejdspladser siden
Læs mereAnalyse af bil- og cykelparkeringsnormerne i København. Økonomiforvaltningen, Center for Byudvikling 27. februar 2019
Analyse af bil- og cykelparkeringsnormerne i København Økonomiforvaltningen, Center for Byudvikling 27. februar 2019 Indhold 1. Sammenfatning 2. Nye parkeringsnormer for bilparkering 3. Justering af parkeringsnormer
Læs mereGodkendelse af debat om Aalborg Midtby 2025, 'Liv i centrum'
Punkt 13. Godkendelse af debat om Aalborg Midtby 2025, 'Liv i centrum' 2017-012738 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender igangsætning af ovennævnte debat på 9
Læs mereNETVÆRKSMØDE BYUDVIKLING & MOBILITET DEN 3. MAJ 2018 INTROMØDE
NETVÆRKSMØDE BYUDVIKLING & MOBILITET DEN 3. MAJ 2018 INTROMØDE MN DAGENS PROGRAM Velkommen Hvem er vi? Formålet med netværket Fremtidens udfordringer Mulige temaer til diskussion Hvad får du ud af netværket
Læs mereCYKELPARKERINGSSTRATEGI TEKNIK & MILJØ
CYKELPARKERINGSSTRATEGI TEKNIK & MILJØ I Vejle vil vi også cykle vi ønsker at den enkelte person kan bevæge sig rundt i byen på mange forskellige måder, alt efter ønske og ærinde. Cyklen er en vigtig brik
Læs mereDet overordnede mål er at fredeliggøre
KOLDING KOMMUNE BYMIDTEN SKAL FREDELIGGØRES TRAFIKALT Det overordnede mål er at fredeliggøre bymidten i trafikal henseende og højne sikkerheden for de»bløde«trafikanter samt forbedre de handicappedes forhold.
Læs mereVi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger.
Trafikpolitik 2016 Skanderborg Kommune er en bosætningskommune i vækst med mange unge familier og meget pendling ind og ud af kommunen. Kommunens indbyggere bor i fire centerbyer og en hovedby samt i en
Læs mereArbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune
Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Indledning. I Regeringens Transporthandlingsplan fra 1993 "Trafik 2005" fremhæves cyklen som et miljøvenligt
Læs mereOrientering om forslag til Mobilitet 2040
Punkt 7. Orientering om forslag til Mobilitet 2040 2019-007658 Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til s orientering, forslag til Mobilitetsplan 2040, fremsendt til byrådet af By- og Landskabsforvaltningen.
Læs mereSide 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik
Side 1 Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik SKANDERBORG KOMMUNES TRAFIKPOLITIK 2016 Trafikpolitik 2016 // Skanderborg Kommune Side 3 Indledning Skanderborg Kommune har vokseværk. Især flytter
Læs mereTillæg 16 til kommuneplan - Langå midt og station
Tillæg 16 til kommuneplan - Langå midt og station Status: Udkast Offentliggørelse af forslag start: Høringsperiode start: Høringsperiode slut: Vedtagelsesdato: Ikraftrædelsesdato: Baggrund og formål Baggrund
Læs mereDN Fredensborg Formand: Niels Hald, Åtoften 165, 2990 Nivå Telefon:49 14 61 60, e-mail: fredensborg@dn.dk
DN Fredensborg Formand: Niels Hald, Åtoften 165, 2990 Nivå Telefon:49 14 61 60, e-mail: fredensborg@dn.dk 20. maj 2008 DN PGPAK 08002-004 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød. Bemærkninger
Læs mereTeknik- og Miljøudvalgets høringssvar til Økonomiudvalget om forslag til Kommuneplan Verdensby med ansvar
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 2 22. marts 2019 Teknik- og Miljøudvalgets høringssvar til Økonomiudvalget om forslag til Kommuneplan 2019 - Verdensby med ansvar
Læs meref f: fcykelpolitikken2012-20
-20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte
Læs mereRetningslinjer for anlæg af parkeringsarealer i Aarhus Kommune
Bilag 3 Fra Teknik og Miljø Dato 12-12-2017 Retningslinjer for anlæg af parkeringsarealer i Aarhus Kommune Indhold 1 Formål 2 Anvendelsesområde 3 Zoneinddeling 4 Parkeringsarealers størrelse m.m. 5 Parkeringsarealers
Læs mereStrategi for byernes erhverv
Strategi for byernes erhverv Dansk byplanlaboratorium og Erhvervsstyrelsen 1 Virksomhederne er forskellige og ligger mange steder i byerne De store og miljøbelastende industrier 2 Virksomhederne er forskellige
Læs mereDato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik
Dato: 15. juni 2016 qweqwe Trafikstruktur i Halsnæs Kommune Kollektiv trafik Den nuværende kollektive trafik i Halsnæs Kommune består dels af Lokalbanen Hundested Frederiksværk Hillerød (Frederiksværkbanen),
Læs mereCopenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt
Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under
Læs mereCykelstiplan 2015. Indledning
Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning
Læs mereRingbysamarbejdets arbejdsprogram
Ringbysamarbejdets arbejdsprogram Med arbejdsprogrammet igangsætter vi mange nye projekter Som tilsammen skal realisere by- og erhvervsudviklingspotentialet Hovedtemaerne Internationalt demonstrationsprojekt
Læs mereTRAFIK I AARHUS Vejchef Michael Kirkfeldt Infrastrukturkonference 16. januar Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune
Vejchef Michael Kirkfeldt Infrastrukturkonference 16. januar 2012 Formål med og indhold i udredningen De trafikale udfordringer Et spænd af muligheder Processen - formål og indhold Formål Klarlægge de
Læs mereRammer for lokalplanlægningen i fire bykommuner
Notat 18. januar 2017 Sagsbeh.: AT By Byggeri og Ejendomme Rammer for lokalplanlægningen i fire bykommuner I det følgende gennemgås rammer for lokalplanlægningen i fire bykommuner - København, Aarhus,
Læs mereDer udpeges en gruppeansvarlig for hver arbejdsgruppe, som skal være fra kommissionen.
Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 20. juni 2012 2012-732 Forslag til temaer og arbejdsgrupper I forbindelse
Læs mereJuni Den smarte vej frem. Platform
Juni 2018 Den smarte vej frem latform Fremtidens mobilitet Nye teknologier vil få stor betydning for fremtidens mobilitet: Køretøjer bliver selvkørende med mulighed for andre aktiviteter under kørslen
Læs mereArbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.
Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for
Læs mereBilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer Baggrund Der er fastsat normer for bilparkering i kommuneplanen. Kommuneplannormerne
Læs mereGrøn transport i NRGi
Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også
Læs mereAarhus tænker fremtiden med smart og god mobilitet Susanne Krawack Mobilitetschef
Aarhus tænker fremtiden med smart og god mobilitet Susanne Krawack Mobilitetschef AARHUS FREIBURG ZÜRICH MÜNSTER KØBENHAVN ODENSE PCT. Generelle mobilitetsudfordringer Biltrafikken stiger! Danskerne
Læs mereNotat 19. december Norm for cykelparkering. Ved nybyggeri stilles krav til etablering af parkeringspladser for cykler.
Notat 19. december 2016 Parkeringsnorm Norm for cykelparkering Ved nybyggeri stilles krav til etablering af parkeringspladser for cykler. Parkeringspladser til cykler udføres som udgangspunkt i terræn
Læs mereHVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1
RANDERS KOMMUNE HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund Randers Kommune har gennem flere år haft
Læs mereGodkendelse af Liv i Centrum, Strategi - udvikling af Aalborg Midtby 2025
Punkt 8. Godkendelse af Liv i Centrum, Strategi - udvikling af Aalborg Midtby 2025 2018-060931 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender Liv i Centrum, Strategi - udvikling af Aalborg
Læs mereAARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland
AARHUS LETBANE Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland Region Midtjylland, Aarhus, Norddjurs, Syddjurs, Randers, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg og Odder Kommuner samt Midttrafik Plan for en sammenhængende
Læs mereBrøndby Kommune Vejledende Parkeringsnormer
Brøndby Kommune Vejledende Parkeringsnormer August 2017 1 Forord Brøndby Kommune er i rivende udvikling. Flere virksomhedere og borgere ønsker at slå sig ned i Brøndby kommune. Brøndby Kommune ser derfor
Læs mereProjektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde
Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Cykelparkering ved Kolding Banegård 2. Resumé Baggrunden for
Læs mereProjektchef Kristian Bransager 6 MAY 2015 COWI POWERPOINT PRESENTATION
Projektchef Kristian Bransager 1 De danske byer må bindes tættere sammen ". the analysis confirms that city productivity tends to increase with city size; doubling city size is found to be associated with
Læs mereByplanlægning. Indhold
Byplanlægning Planlægningen af vore byer er med til at skabe de rammer, der gives for trafikken. Virkningerne af byplanlægning på cykeltrafikkens omfang er imidlertid små, hvis ikke cykeltrafikkens vilkår
Læs mereFælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen
Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008
Læs mereKOMMUNALVALG 2017 OG CYKELPOLITIK
KOMMUNALVALG 2017 OG CYKELPOLITIK Publiceret af Trine Stig Mikkelsen RESULTATER SAMLET KOMMUNALVALG 2017 OG CYKELPOLITIK Publiceret af Trine Stig Mikkelsen Hvilket parti stiller du op for? 10 6,3% Alternativ
Læs mereODENSE KOMMUNES BORGERPANEL
ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL Borgerpanelet i Odense Kommune "Vores Odense" giver alle borgere, som er fyldt 18 år og bor i Odense Kommune, en mulighed for at komme med deres input til kommunens arbejde.
Læs mereBorgermøde 6.juni 2017
Borgermøde 6.juni 2017 Program 6.juni kl. 19-21 19.00 - Velkommen - ved rådmand Hans Henrik Henriksen 19.10 - Afsløring af vinder Instachallenge - ved Hans Henrik Henriksen 19.15 - Oplæg fra Midtbyens
Læs mereBUSINESS REGION AARHUS MOBILITETS KOMMISSION. Niels Højberg Formand for Mobilitetskommissionen Stadsdirektør i Aarhus Kommune
BUSINESS REGION AARHUS MOBILITETS KOMMISSION Niels Højberg Formand for Mobilitetskommissionen Stadsdirektør i Aarhus Kommune BUSINESS REGION AARHUS DANMARKS VÆKSTCENTER NUMMER 2 ET POLITISK INTERESSEFÆLLESSKAB:
Læs mereTillæg 16 til kommuneplan - Langå midtby og stationsområde. Status: Forslag
Tillæg 16 til kommuneplan - Langå midtby og stationsområde Status: Forslag Offentliggørelse af forslag start: 20. marts 2018 Høringsperiode start: 20. marts 2018 Høringsperiode slut: 15. maj 2018 Vedtagelsesdato:
Læs mere25. August 2008 møde i KKU INFRASTRUKTUR. Syddansk Mobilitetsråd. Principper for bustrafik
25. August 2008 møde i KKU INFRASTRUKTUR Syddansk Mobilitetsråd Principper for bustrafik INFRASTRUKTUR I SYDANMARK De væsentligste udfordringer: Stigende trængsel Stigende udledning af CO2 fra trafikken
Læs mereTrængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen
Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel er en regional udfordring Regionalt arbejdsmarked: Der pendler 162.000 ind og 104.000
Læs mereGREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT
TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne
Læs mereTeknik- og Miljøforvaltningen
Indre By Lokaludvalg Rådhuspladsen 77, 4. 1550 København V indrebylokaludvalg@okf.kk.dk Tlf. 33 66 54 41 EAN nr. 5798009800077 Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen
Læs mereAalborg Kommune 2019 HØRINGS- UDGAVE
Aalborg Kommune 09 HØRINGS- UDGAVE Indhold FORORD Indledning HVAD ER MOBILITET? VISIONEN En fælles ledestjerne De overordnede mål En stærk position for fremtiden Mål før virkemidler Planlægning og prioritering
Læs mereFastsættelse af parkeringsdækning for biler i forslag til lokalplan for Femøren St.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 6. april 2018 Bilag 5 - Parkeringsnotat Fastsættelse af parkeringsdækning for biler i forslag til lokalplan for Femøren St. I det
Læs mereARCHIMEDES projektet
ARCHIMEDES projektet ARCHIMEDES projektet Aalborg er kendt som en af foregangsbyerne i Europa inden for miljø- og energirigtige løsninger på transportområdet. Med ARCHIMEDES projektet bliver denne placering
Læs mereFirskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Trine Schreiner Tybjerg, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
Læs mereParkeringsnormer 2018
UDKAST Glostrup Kommune 12.11.2018 chs/tvo Parkeringsnormer 1 Indledning Glostrup Kommune fik i 2014 udarbejdet en parkeringspolitik og parkeringsstrategi for hele kommunen. Parkeringspolitikken indeholdt
Læs mereTRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020. Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011
TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020 Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011 Trafikken i Esbjerg hvordan i 2020? Biltrafikken i Esbjerg er steget gennem mange år, og særligt i en række store vejkryds opleves
Læs mereMobilitetsplanlægning som redskab
Mobilitetsplanlægning som redskab Jakob Høj, Tetraplan A/S Tetraplan arbejder indenfor alle dele af transportsektoren, gods- og persontransport, kollektiv og individuel trafik samt med trafikkens konsekvenser
Læs mereFastsættelse af parkeringsdækning for biler i forslag til lokalplan for Skolen ved Sundet.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling BILAG 4 19. april 2018 Parkeringsnotat Fastsættelse af parkeringsdækning for biler i forslag til lokalplan for Skolen ved Sundet. Sagsnr.
Læs merePlanstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande
Planstrategi 2019 Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande I forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2019 har Byrådet besluttet at sætte fokus på udviklingen af midtbyerne
Læs mereParkering ved Superlynstationer - Analyse og vurdering
Parkering ved Superlynstationer - Analyse og vurdering november 2017 Via Trafik Søvej 13B DK-3460 Birkerød via@viatrafik.dk www.viatrafik.dk 2 Indledning BAGGRUND I den politiske aftale om en moderne jernbane
Læs merefor syddanske ønsker til statens investeringsplan for infrastruktur
Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Erik Ørskov Afdeling: Direktørområdet E-mail: Erik.Oerskov@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 09/731 Telefon: 76631989 Dato: 6. marts 2009 Notat Opfølgningsstrategi
Læs mereMobilitetspolitik. Juni 2013
Mobilitetspolitik Juni 2013 1 Indledning Byrådet har vedtaget Vision 2017 vi vil mulighederne. For at fastholde og gennemføre visionerne skal der udarbejdes 13 visionspolitikker herunder en mobilitetspolitik.
Læs mereFremtidens Skalborg. styrke områdets profil. 4. at styrke sammenhænge og forbindelser i bydelen med fokus på bløde trafikanter
Fremtidens Skalborg Byudviklingsplanen for Skalborg skal skabe en fælles vision og rammen for en helhedsorienteret udvikling af Skalborg som bydel. Byudviklingsplanen har til formål at skabe rammerne for
Læs mereByrådsorientering 19. november Byliv og byrum - Trafik- og mobilitetsplan
Byrådsorientering 19. november 2008 - Byliv og byrum - Trafik- og mobilitetsplan Visionen er at udvikle en sammenhængende midtby med bylivet i fokus og centrum og havn som vigtige elementer Playspots Ophold
Læs mereINFRASTRUKTURPOLITIK VISIONSPOLITIK
INFRASTRUKTURPOLITIK LA G RS FO VISIONSPOLITIK 1. Indledning Denne visionspolitik er den overordnede ramme for arbejdet med infrastrukturen i Varde Kommunes organisation og for kommunes samarbejde med
Læs mereMovia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer
Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og
Læs mereHvilke virkemidler og initiativer mener du er de vigtigste at prioritere/benytte i forbindelse med udviklingen af fremtidens transportsektor?
Baggrund om IDAs trafikundersøgelse Undersøgelsen er gennemført af Ingeniørforeningens analyseafdeling, og blev afsluttet 11. oktober 2006. Deltagerne i undersøgelsen er medlemmerne (ca. 1000 i alt) af
Læs mereDet medfører et samlet krav om at etablere 207 parkeringspladser på området.
UDKAST Arkitema Udvikling af Lygten Vurdering af parkeringsbehov NOTAT 13. december 2017 TVO/JKD 1 Indledning DSB Ejendomme og Bispebjerg Kollegie påtænker at udvikle det ubebyggede område ved Lygten til
Læs mereMobilitetspolitik. Oktober 2014
Mobilitetspolitik Oktober 2014 1 Indledning Byrådet har vedtaget Vision 2017 vi vil mulighederne. For at fastholde og gennemføre visionerne skal der udarbejdes 13 visionspolitikker herunder en mobilitetspolitik.
Læs mereFremtidig trafikinfrastruktur i Aarhus udfordringer, muligheder og projekter
Fremtidig trafikinfrastruktur i Aarhus udfordringer, muligheder og projekter Vejchef Michael Kirkfeldt Brabrand Erhvervsforening 13. marts 2014 Udredningens formål er at klarlægge: kommende udfordringer
Læs mereUDKAST TRAFIKSTATEGI 2017
UDKAST 05.05.2017 TRAFIKSTATEGI 2017 1 Kollektiv trafik Der sker store forandringer på trafikområdet de kommende år, som har betydning for Hvidovre Kommune, både når det gælder individuel og kollektiv
Læs mereargumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015
5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane
Læs mereBilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 Optimeringsplanen består af 6 rapporter, som udgør selve optimeringsplanen, med
Læs mereRegion Hovedstaden. Trafik- og mobilitetsplan for hovedstadsregionen
Trafik- og mobilitetsplan for hovedstadsregionen 1 Trafik- og mobilitetsplanen Et fælles fyrtårnprojekt i ReVUS Udarbejdes af Region Hovedstaden i samarbejde med 20 kommuner 2 Mobilitet, Center for Regional
Læs mereCykelPolitik ESBJERGKOMMUNE
CykelPolitik ESBJERGKOMMUNE 2012-20 541 TRYKSAG 457 Rosendahls f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel
Læs mereRedegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af Sag nr.: Indhold 1. Baggrund og formål Læsevejledning Samm
Redegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af 10 19.11.2018 Sag nr.: 118.7059 Indhold 1. Baggrund og formål... 1 2. Læsevejledning... 2 3. Sammenfatning... 3 4. Gældende planforhold... 5 5. Redegørelse
Læs mere2019 MOBILITETS POLITIK
2019 MOBILITETS POLITIK Randers vi tør gå nye veje. Vi vil muligheder for alle alle skal med og alle skal bidrage. Vi vil vækst og udvikling et attraktivt sted at bo, arbejde og drive virksomhed INDHOLD
Læs mereStrukturbillede VIBY Sjælland
Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.
Læs mereCyklistforbundet og Dansk Cykelturismes KV17- undersøgelse for København
Cyklistforbundet og Dansk Cykelturismes KV17- undersøgelse for København Publiceret af Trine Stig Mikkelsen 14 september 2017 klokken 15:09 Introduktion til rapporten Cyklistforbundet og Dansk Cykelturismes
Læs mereMobilitet for fremtiden. Sammenfatning fra Ekspertgruppens rapport 2018
Mobilitet for fremtiden Sammenfatning fra Ekspertgruppens rapport 2018 Opdrag Undersøge den teknologiske transformations betydning for fremtidens mobilitet. Bredt sammensat ekspertgruppe blev nedsat af
Læs mereLOKAL PLAN SEPTEMBER 1988
LOKAL PLAN 09-016 SEPTEMBER 1988 REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og område Denne lokalplan er udarbejdet for at muliggøre en udvidelse af Aalborghallen med kongres- restaurations- og mødefaciliteter
Læs mereTrafik- og mobilitetsplan for hovedstadsområdet
Trafik- og mobilitetsplan for hovedstadsområdet Bedre sammenhænge og samarbejde for mobilsiten Bjørn Hallberg Nielsen Konsulent, Region Hovedstaden bjoern.hallberg.nielsen@regionh.dk https://regionh.dk/til-fagfolk/trafik/trafik-og-mobilitetsplan/sider/trafik-og-mobilitetsplan.aspx
Læs mereLETBANESEKRETARIATET AALBORG KOMMUNE NORDJYLLANDSTRAFIKSELSKAB KONCEPT FASE FUNKTIONELLE SAMMENHÆNGE I BYEN
LETBANESEKRETARIATET AALBORG KOMMUNE NORDJYLLANDSTRAFIKSELSKAB KONCEPT FASE FUNKTIONELLE SAMMENHÆNGE I BYEN FORSIDEBILLEDE: LETBANE I BERN PÅ DENNE SIDE : BILLEDE FRA LETBANE I MULHOUSE ANALYSE - FUNKTIONELLE
Læs mereSTRATEGISK MIDTBYPLAN
STRATEGISK MIDTBYPLAN RANDERS MIDTBY INDSATSER RANDERS MIDTBY FORANDRER SIG DETAILHANDEL Detailhandel er med til at skabe byliv og grundlag for andre funktioner fx restauranter og service. Hvor vil vi
Læs mereByudvikling i Skanderborg Kommune. 2. februar 2017
Byudvikling i Skanderborg Kommune 2. februar 2017 Planvisioner for smørhullet... Byfortætning Boliger til alle Bosætning og erhverv 2. februar 2017 Bedste beliggenhed Beskæftigelse Boligtilvæksten
Læs merePlanlovsdage. Danmarks hovedstad Initiativer til styrkelse af hovedstadsområdet. 14. marts Christina Berlin Hovmand
Planlovsdage Danmarks hovedstad Initiativer til styrkelse af hovedstadsområdet 14. marts 2019 Christina Berlin Hovmand Agenda 1 Indledning 2 Fokus i arbejdet med udspillet 3 Plads til alle 4 Vækst, viden
Læs mereMobilitet i Nordjylland - Kombineret mobilitet. Danske Busvognmænd Korning kro, 16. januar 2018
Mobilitet i Nordjylland - Kombineret mobilitet Danske Busvognmænd Korning kro, 16. januar 2018 Nordjyllands Trafikselskab (NT) 1 region 11 kommuner 450 busser og 20 tog 32 mio. passagerer pr. år 1.400
Læs mereTrafikpolitik for Ringsted Kommune. Indledende workshop 24. september 2014. Opsamlingsnotat 24. SEPTEMBER 2014 TRAFIKPOLITIK FOR RINGSTED KOMMUNE
Trafikpolitik for Ringsted Kommune Indledende workshop 24. september 2014 Opsamlingsnotat 1 Agenda 17.00 Velkomst ved Klaus Hansen, Formand for Klima- og Miljøudvalget 17.10 Introduktion til aftenens program
Læs mereMest biltransport i de små byer. Kilde: (DTU Transport, 2013)
ARBEJDSNOTAT 6. oktober 2014 ARH Baggrund Denne skrivelse er en opsamling på et indlæg vedr. trafikale tal og tendenser, som Via Trafik præsenterede på Byplanlaboratoriets arrangement, 2. netværksmøde
Læs mereInfrastruktur, forslag til forandringer:
Infrastruktur, forslag til forandringer: 1. Vejnettet skal planlægges, så byerne bindes tættere sammen. I den forbindelse skal bl.a. en mulig vejforbindelse fra Veng til Galten vurderes. Skal ses som et
Læs mereNT s mobilitetsplan. Kollektivforum og Kollektivtrafikkforeningen, 25. april Ole Schleemann
NT s mobilitetsplan Kollektivforum og Kollektivtrafikkforeningen, 25. april 2018. Ole Schleemann Nordjylland Trafikselskab (NT) 1 region 11 kommuner 450 busser og 20 tog 32 mio. passagerer pr. år 1.400
Læs mereKøge Kommune modtog som resultat af idéfasen 21 skriftlige henvendelser. Disse drejede sig i hovedtræk om følgende forhold:
Idéfase for Kommuneplantillæg nr. 12 Køge Park I forlængelse af det igangværende arbejde med udvikling af et nyt stadionanlæg og erhvervsfaciliteter, Køge Park, skal der gennemføres en idéfase. Det skyldes,
Læs mereTRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV
TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde
Læs mere