SYGEPLEJERSKEUDDAELSE. Studieplan

Transkript

1 Studieplan Modul 2 Sundhed og sygdom SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Studieplan SOA14 MODUL 2 Sundhed og Sygdom Sygepleje, Anatomi og fysiologi, Mikrobiologi og Ergonomi University College Lillebaelt

2 Studieplan Modul 2 Sundhed og sygdom Indholdsfortegnelse Studie- og læringsaktiviteter på... 3 Beskrivelse af modulet... 5 Modulets opbygning... 5 Sygepleje... 6 Introduktion til sygepleje... 6 Sundheds- og sygdomsbegreber... 7 Dorothea Orem egenomsorgsteori... 8 Sygepleje til patienter i forhold til søvn og hvile - Case Praktisk sygepleje til patienter med kredsløbsproblemer Sygepleje til patienter med kredsløbsproblemer Case Analyse af faglig artikel Praktisk sygepleje til patienter med respirationsproblemer Sygepleje til patienter med respirationsproblemer - Case Fastlagt studieaktivitet modul 2: Injektionsgivning Pædagogisk plejeplan og borgersituation Seminar Anatomi og fysiologi Hjerte, kredsløb, blodet og lymfesystemet Respiration og respirationsorganerne Det endokrine system Besøg på Anatomisk Institut Mikrobiologi Introduktion og mikroorganismers forekomst Bakterier og virus Nosokomielle infektioner Infektionshygiejne. Forebyggelse af nosokomielle infektioner Immunsystemet Samarbejdet i immunsystemet Vaccinationer og antibiotika Ergonomi Bilag 1: Præsentationsportfolio Bilag 2 Portfolio: Overvejelser før de kliniske øvelser Bilag 3: Portfolio: Systematisk litteratursøgning og fremstilling af udviklings- eller forskningsbaseret artikel University College Lillebaelt 2

3 Studieplan Modul 2 Sundhed og sygdom Studie- og læringsaktiviteter på Sygeplejerskeuddannelsen er organiseret i henhold til den europæiske uddannelsesstandart ECTS, der udtrykker en gennemsnitlig arbejdsbelastning for en studerende i forholdet mellem tid og læringsmål. Udgangspunktet er, at et studieår udgør 40 uger og 60 ECTS. En studieuge udgør således i gennemsnit 1½ ECTS og et arbejde for den studerende på 40 timer i gennemsnit. De enkelte modulers læringsmål omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en professionsbachelor i sygepleje skal opnå gennem uddannelsen. Tilegnelsen af viden, færdigheder og kompetencer sker for den enkelte studerende gennem en række forskelligartede studie- og læringsaktiviteter (studie- og arbejdsformer), hvor nogle aktiviteter mere retter sig mod tilegnelse af viden, andre mod udvikling af færdigheder og atter andre mod opbygning af kompetencer. Studieaktivitetsmodellen giver et samlet overblik over fordelingen af alle studie- og læringsaktiviteter på de enkelte moduler. Studieaktivitetsmodellen Modellen illustrerer fire forskelige hovedtyper af studie- og læringsaktiviteter, der hver er karakteriseret af forskellige former for samarbejde mellem studerende og undervisere. Modellen giver i overensstemmelse med ECTS-systemet et overblik over alle de studie- og læringsaktiviteter, som en studerende kan forventes at indgå i og kan derfor anskueliggøre og formidle til studerende og andre interessenter, hvordan bekendtgørelsens krav til uddannelsen udmøntes i uddannelsestilrettelæggelsen. Den lodrette midterlinje opdeler Studieaktivitetsmodellen i to halvdele. Den venstre halvdel (K1 og K4) omhandler studie- og læringsaktiviteter, hvor studerende og undervisere deltager sammen i aktiviteterne. Den højre halvdel (K2 og K3) omhandler studie- og læringsaktiviteter, hvor den studerende arbejder mere selvstændigt eller sammen med andre studerende fx i studiegrupper. Den vandrette midterlinje opdeler ligeledes Studieaktivitetsmodellen i to halvdele. Den øverste halvdel (K1 og K2) omhandler de studie- og læringsaktiviteter, der igangsættes af undervisere. I den nederste halvdel (K3 og K4) er det i højere grad de studerende selv, der er igangsættere af studie- og læringsaktiviteterne. I alle delene sker det dog indenfor de rammer, der er tilrettelagt af modulets undervisere i studieplanen. Studie- og læringsaktiviteter på Sygeplejerskeuddannelsen Det enkelte moduls studie- og læringsaktiviteter (K1, K2, K3 og K4) er angivet i studieplanerne og på skemaerne. Da den gennemsnitlige studie- og læringsaktivitet i modulernes læringsplaner er tilrettelagt, så det for den studerende vil udgøre en arbejdsbyrde svarende til en 40 timers arbejdsuge, svarer det til, at et modul, der består af ca. 10 uger, tilstræber ca. 400 timer i tilrettelæggelse af studie- og læringsaktiviteter. Timetallene for de enkelte studieaktiviteter vil veksle med modulernes læringsmål og dermed angive vægtningen og progressionen fra modul til modul mellem de samlede studieaktiviteter. University College Lillebaelt 3

4 Studieplan Modul 2 Sundhed og sygdom K1 viser tilrettelæggelse af basisgruppeundervisning, dialogbaseret undervisning, forelæsninger, vejledning m.v. Aktiviteterne vil være skemalagt. K2 viser hvor meget den studerende skal arbejde med individuelle opgaver, i studiegrupper, med udarbejdelse af eksamensopgaver m.v. Aktiviteterne vil være skemalagt. K3 viser studietid til den studerendes egen forberedelse til undervisning og eksamen. Aktiviteterne vil til dels være skemalagt. K4 viser evaluering, møde med faglige organisationer m.v.. Aktiviteterne vil være skemalagt. Studieaktivitetsmodellen for modul 2 PBL/Dialogbaseret/Forelæsning/Kl. øvelser/vejledning/workshop Klinik Feedback på PP/eksamen Eksamen Initieret af: Undervisere Casearbejde Projekt og gruppearbejde Udarbejdelse af PP/fagtlagt studieaktivitet/eksamensopgave Deltagelse af: Underviser & Studerende K1 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af underviser 132 timer K4 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af studerende K2 Deltagelse af studerende Initieret af underviser 67 timer K3 Deltagelse af studerende Initieret af studerende 200 timer Deltagelse af: Studerende 1 timer Møde med faglige organisationer/tutorer Karrieredag/BA-fremlæggelse Evaluering Studietid - egen forberedelse Forberedelse til eksamen Initieret af: Studerende University College Lillebaelt 4

5 Beskrivelse af modulet Studieplan Modul 2 Sundhed og sygdom Modul 2 har fokus på det overordnede tema: Sygepleje sundhed og sygdom. Modulet retter sig mod viden om sundheds- og sygdomsbegreber og kliniske metoder i sygepleje herunder klinisk observation, vurdering og intervention i relation til udvalgte fænomener. Modulet retter sig ligeledes mod udvalgte fysiologiske behov og beherskelse af praktiske færdigheder indenfor udvalgte sygeplejefaglige områder. Modulets opbygning Modul 2 indeholder følgende fag. Sygepleje, anatomi og fysiologi, mikrobiologi og ergonomi. Sygeplejefaget er det styrende fag. De øvrige fag er placeret løbende i forløbet og støtter op om sygeplejefaget og arbejdet med de udvalgte fysiologiske behov. Undervisningen på modulet er tilrettelagt ud fra problembaseret læring, hvor der arbejdes med de grundlæggende fysiologiske behov og kliniske metoder. Der arbejdes desuden med portfolio. Nogle af modulets skemalagte timer foregår i sygeplejelokalerne, hvor der arbejdes med kliniske øvelser samt forflytning og forebyggelse af belastningsskader. I disse lektioner skal de studerende bære uniform. Fastlagt studieaktivitet på dette modul er injektionsgivning. Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: At redegøre for udvalgte metoder til vurdering af patienters fysiologiske behov At redegøre for udvalgte dele af den menneskelige organismes opbygning og funktion At sammenfatte praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om infektionspatologiske og hygiejniske forhold At sammenligne udvalgte teorier om sundhed og sygdom At identificere og redegøre for udvalgte infektionspatologiske problemstillinger i et patient og sygehusperspektiv At planlægge og tilrettelægge plejeforløb med udgangspunkt i patientsituationer og i samarbejde med patienter udføre udvalgte grundlæggende sygeplejehandlinger At vurdere og forklare patienters fysiologiske funktioner: søvn og hvile, blodtryk, puls og respiration samt fremkomme med handlingsforslag ved afvigelser fra det normale At beherske udvalgte forflytningsteknikker og brug af hjælpemidler under hensyntagen til patientens/borgerens egne ressourcer og begrænsninger University College Lillebaelt 5

6 Studieplan Modul 2 Sygepleje Sygepleje Introduktion til sygepleje At introducere sygeplejefaget på modul 2 Læringsaktivitet: Forberedelse: Modulplan og studieplan for modul 2. (K3) 1 lektion hvor der introduceres til sygeplejefaget på modul 2. (K1) University College Lillebaelt

7 Studieplan Modul 2 Sygepleje Sygepleje Sundheds- og sygdomsbegreber At sammenligne forskellige teoretiske perspektiver på sundhed og sygdom Læringsaktiviteter Undervisningen omfatter 6 lektioner, hvor du med udgangspunkt i egne og forskellige teoretiske opfattelser af sundhed og sygdom skal opnå indsigt i og forståelse for, hvordan sygeplejen påvirkes af disse opfattelser, og hvordan det kan få betydning for patienten/borgeren.. Forberedelse før lektion 1-3: Modullitteratur nr. 1, 2 og 3. (K3) I lektion 1-3 er der fokus på: Hvad er sundhed? Hvad er sygdom? (K1) Forberedelse før lektion 4-6: Modullitteratur nr. 4. (K3) I lektion 4-6 er der fokus på at sammenligne forskellige teoretiske opfattelser af sundhed og sygdom samt deres betydning for henholdsvis patienten og sygeplejen. (K1) Modullitteratur 1. Birkler, J. (2003). Hvad er sundhed og sygdom? I: Filosofi & sygepleje. Etik og menneskesyn i faglig praksis. Munksgaard Danmark. København. S Otto, L. (2009). Sundhed i praksis. I: Glasdam, S. (red.). Folkesundhed i et kritisk perspektiv. Dansk Sygeplejeråd, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Thybo, P. (2004). Sygdom er, hvordan man har det sundhed er, hvordan man ta r det. I: Klinisk Sygepleje, nr. 3. s Hølge-Hazelton, Bibi (2000). Lad mig klare det selv. I: Sygeplejersken nr. 24. s NB: Litteraturen lægges til jer på Fronter. University College Lillebaelt 7

8 Studieplan Modul 2 Sygepleje Sygepleje Dorothea Orem egenomsorgsteori At planlægge og tilrettelægge plejeforløb med udgangspunkt i patientsituationer Læringsaktivitet Forberedelse før lektionerne: Modullitteraturen. (K3) Undervisningen omfatter 2 lektioner, der foregår som dialogbaseret klasseundervisning, hvor du med udgangspunkt i Dorothea Orems sygeplejeteori skal skaffe dig indsigt i og forståelse for, at sygepleje tager udgangspunkt i patientens evne til egenomsorg. (K1) Modullitteratur Dørfler, L. & Hansen, H.P. (2005) Egenomsorg en litteraturbaseret udredning af begrebet. Viden- og dokumentationsenheden, Sundhedsstyrelsen. Link: Kirkevold, M. (2010) Sygeplejeteorier: analyse og evaluering. 3. udgave, Munksgaard Danmark, Kbh. pp University College Lillebaelt 8

9 Studieplan Modul 2 Sygepleje Sygepleje Sygepleje til patienter i forhold til søvn og hvile - Case 1 At identificere forhold, der har betydning for patientens oplevelse af velvære knyttet til søvn og hvile At beskrive teoretiske forhold, der knytter sig til det grundlæggende behov for søvn og hvile med inddragelse af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden At argumentere for og anvende kliniske metoder knyttet til det grundlæggende behov, søvn og hvile. Læringsaktivitet 2 lektioner med åbning af case (K1) Casearbejde case 1: Arbejde med det/de læringsspørgsmål den studerende har valgt i forbindelse med åbning af casen. (K2) 2 lektioner med videndeling. (K1) Udarbejdelse af præsentationsportfolio (Se bilag 1). Afleveringsdato fremgår af skema. (K2) Tilbagemelding på præsentationsportfolio. (K1) Modullitteratur Sørensen Birgitte (2005) Sovet godt? Ældres patienters oplevelser og erfaringer med at sove under indlæggelse på medicinsk afdeling. Publikation fra Afdeling for Sygeplejevidenskab, Århus Universitet. Nr.87.s.4-7. Hemmingsen, Lisa Bruus (2000) Den inkontinente ældres søvnforstyrrelser. I Klinisk Sygepleje. Munksgaard. København. Nr. 3 s Modullitteraturen up-loades til Fronter University College Lillebaelt 9

10 Studieplan Modul 2 Sygepleje Sygepleje Praktisk sygepleje til patienter med kredsløbsproblemer At identificere forhold, der har betydning for patientens oplevelse af velvære knyttet til det grundlæggende behov for opretholdelse af normalt kredsløb At beskrive teoretiske forhold, der knytter sig til det grundlæggende behov: kredsløb med inddragelse af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. At argumentere for og anvende de kliniske metoder knyttet til det grundlæggende behov for opretholdelse af normalt kredsløb Læringsaktiviteter Forberedelse før lektionerne: Modullitteraturen. (K3) 2 lektioners dialogbaseret undervisning med fokus på praktisk sygepleje til patienter med kredsløbsproblemer. (K1) Modullitteratur Maglekær, Karen Margrethe (2012). Kredsløb. I: Hjortsø, Marianne (red.). Sygeplejebogen 2 Grundlæggende behov. Gads Forlag, 4. udgave, s University College Lillebaelt 10

11 Studieplan Modul 2 Sygepleje Sygepleje Sygepleje til patienter med kredsløbsproblemer Case 2 At identificere forhold, der har betydning for patientens oplevelse af velvære i forbindelse med opretholdelse af normalt kredsløb At beskrive teoretiske forhold, der knytter sig til det grundlæggende behov for at opretholde normalt kredsløb At argumentere for og anvende kliniske metoder knyttet til det grundlæggende behov for opretholdelse af normalt kredsløb I samarbejde med patient/borger at udføre grundlæggende sygeplejehandlinger i forhold til kredsløbet Læringsaktivitet 2 lektioner med åbning af case. (K1) Casearbejde case 2: Arbejde med det/de læringsspørgsmål den studerende har valgt i forbindelse med åbning af casen. (K2) Forberedelse før de kliniske øvelser: Udarbejde portfolio (Se bilag 2), som medbringes til lektionerne. (K2) 3 lektioner med kliniske øvelser. I lektionerne er der fokus på observation af kredsløbet, herunder måling af puls og blodtryk samt dokumentation af de målte værdier. (K1). Casearbejde case 2: Arbejde med det/de læringsspørgsmål den studerende har valgt i forbindelse med åbning af casen. (K2) 2 lektioner teoretisk videndeling. (K1) Forberedelse til Simulation reflektere over hvad forskellige blodtryks- og pulsværdier kan betyde og hvorledes du vil handle herpå. (K2) 1 lektion med kliniske øvelser med simulation i forhold til måling af puls og blodtryk. (K1) University College Lillebaelt 11

12 Studieplan Modul 2 Sygepleje Sygepleje Analyse af faglig artikel At identificere forhold der har betydning for patienters oplevelse af velvære i forbindelse med behovet for respiration og/eller opretholdelse af normalt kredsløb At beskrive teoretiske forhold der knytter sig til de grundlæggende behov respiration og kredsløb med inddragelse af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden At argumentere for og anvende de kliniske metoder knyttet til det grundlæggende behov for opretholdelse af normalt kredsløb Læringsaktivitet Forberedelse før lektionerne: Modullitteraturen. (K3) 2 lektioners introduktion til systematisk litteratursøgning samt fremstilling af videnskabelige undersøgelser. (K1) Forberedelse før studenteroplæg: I grupper arbejdes der med systematisk litteratursøgning og analyse af den valgte artikel. Studenteroplæg skal indeholde en beskrivelse af litteratursøgningen samt en fremstilling af analysen af den valgte udviklings- eller forskningsartikel (Se bilag 3). Studenteroplæg lægges på fronter inden den fælles videndeling. (K2) 2 lektioner studenteroplæg samt drøftelse. (K1) Modullitteratur Hørmann, Ester (2011) Litteratursøgning I: Glasdam, Stinne (red) Bachelorprojekt inden for det sundhedsfaglige område indblik i videnskabelige metoder. Dansk Sygeplejeråd - Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. København. ISBN: s University College Lillebaelt 12

13 Studieplan Modul 2 Sygepleje Sygepleje Praktisk sygepleje til patienter med respirationsproblemer. At identificere forhold, der har betydning for patientens oplevelse af velvære i forbindelse med respiration At beskrive teoretiske forhold der knytter sig til det grundlæggende behov for respiration At argumentere for og anvende kliniske metoder knyttet til det grundlæggende behov respiration Læringsaktiviteter Forberedelse før lektionerne: Modullitteraturen. (K3) Undervisningen omfatter 2 lektioner med dialogbaseret undervisning med fokus på praktisk sygepleje til patienter med respirationsproblemer. (K1) Modullitteratur Mahler, Pia Runge (2012). Respiration. I: Hjortsø, Marianne (red.). Sygeplejebogen 2 Grundlæggende behov. Gads Forlag, 4. udgave, s University College Lillebaelt 13

14 Studieplan Modul 2 Sygepleje Sygepleje Sygepleje til patienter med respirationsproblemer - Case 3 At identificere forhold, der har betydning for patientens oplevelse af velvære i forbindelse med respiration At beskrive teoretiske forhold der knytter sig til det grundlæggende behov for respiration At redegøre for de hygiejniske principper knyttet til det grundlæggende behov respiration med henblik på forebyggelse af sygehusinfektioner. At argumentere for og anvende kliniske metoder knyttet til det grundlæggende behov respiration I samarbejde med patient/borger at udføre grundlæggende sygeplejehandlinger i relation til respiration Læringsaktivitet 2 lektioner med åbning af case. (K1) Casearbejde case 3: Arbejde med det/de læringsspørgsmål den studerende har valgt i forbindelse med åbning af casen. (K2) Forberedelse til de kliniske øvelser: Udarbejde portfolio (Se bilag 2), som medbringes til lektionerne. (K2) 3 lektioner kliniske øvelser og teoretisk videndeling. I de kliniske øvelser er der fokus på obswervation af respirationen, herunder respirationsfrekvens, peakflowmåling, iltsaturationmåling og iltbehandling samt dokumentation af de målte værdier. (K1) University College Lillebaelt 14

15 Studieplan Modul 2 Sygepleje Sygepleje Fastlagt studieaktivitet modul 2: Injektionsgivning Deltagelse i disse lektioner er en forudsætning for at kunne aflægge intern prøve på modul 2. I skal møde omklædte og medbringe jeres portfolio. At redegøre for og anvende hygiejniske principper knyttet til injektionsteknik At redegøre for og anvende injektionsteknik Læringsaktivitet Forberedelse før lektionerne: Modullitteraturen. (K3). Desuden skal du udarbejde portfolio (Se bilag 2) med fokus på procedurer for injektionsteknik og hygiejniske principper. Portfolien afleveres på Fronter senest kl. 12 dagen før undervisningen. (K2) 3 lektioner med kliniske øvelser i injektionsgivning (K1) med fokus på: Øve i at samle sprøjte og kanyle efter non touch principper samt at trække injektionsvæske fra hætteglas og ampul Under vejledning og opsyn af underviser give en subcutan injektion med isotonisk NaCl på en medstuderende samt observere injektionsstedet Mærke, hvad det vil sige at få en subcutan injektion Begrunde observationer og vurdere handlinger og reaktioner på injektion Evt. at øve udmåling af intramuskulær injektion og give intramuskulær injektion på en torso Oprydning Oplevelser og erfaringer drøftes i forhold til: brug af handsker overholdelse af non touch princippet korrekt optrækning og dosering, herunder valg af sprøjte og kanyle udmåling af injektionssteder injektionsgivning, herunder desinfektion og korrekt vinkel observation af injektionssted og andre reaktioner på injektion University College Lillebaelt 15

16 Studieplan Modul 2 Sygepleje Modullitteratur DSR (2006). Evidensbaserede kliniske retningslinjer for injektion af insulin til voksne med diabetes mellitus, 2. udgave Fokus på S og s er%20for%20injektion%20af%20insulin%20til%20voksne%20med%20diabetes%20mellitus.pdf Lovring, Iben m. fl. (2009). Farmakologi, medicingivning og sygepleje. Dansk Sygeplejeråd og Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. S Nielsen, Birthe Kamp (red.) (2012), Sygeplejeprocedurer og -teknikker. Gads Forlag. KBH., s Sygeplejerskeuddannelsen Odense & Svendborg (2013) Retningslinjer for sygeplejestuderendes medvirken ved medicinhåndtering University College Lillebaelt 16

17 Studieplan Modul 2 Sygepleje Sygepleje Pædagogisk plejeplan og borgersituation Identificer forhold, der har betydning for patienters oplevelse af velvære knyttet til de grundlæggende behov: Søvn/hvile, respiration og kredsløb. Redegøre for de hygiejniske principper knyttet til de grundlæggende behov: respiration og/eller kredsløb med henblik på forebyggelse af sygehusinfektioner Anvende sygeplejeprocessen som teoretisk og klinisk metode knyttet til de grundlæggende behov: Søvn/hvile, respiration og kredsløb Argumentere for og anvende kliniske metoder knyttet til de grundlæggende behov: Søvn/hvile, respiration og kredsløb Læringsaktivitet Du skal med udgangspunkt i en case planlægge og tilrettelægge et plejeforløb med henblik på at udføre udvalgte grundlæggende sygeplejehandlinger. Forberedelse før lektionerne: Modullitteraturen. (K3) 2 lektioner introduktion til brugen af pædagogiske plejeplaner. (K1) 2 lektioner opstart af case. (K1) 23 lektioners gruppearbejde hvor de identificerede problemer fra casen undersøges og hvor overvejelser over tilrettelæggelse af sygeplejen udformes som en pædagogisk plejeplan med fokus på faglige begrundelser for udformning af sygeplejediagnoser, mål og sygeplejehandlingerne. (K2) 2 lektioner vejledning i forbindelse med gruppearbejdet. (K1) 2 lektioner kliniske øvelser med demonstration af den kliniske sygepleje ud fra de valgte sygeplejediagnoser. (K1) Modullitteratur Dahl Kari m.fl. (2006) Sygeplejedokumentation. I Kristoffersen, Nina Jahren m. fl. (red) Grundlæggende sygepleje. Munksgaard 2. udg.. København s (up-loades til Fronter). Vejledning om sygeplejeoptegnelser (2013) Odgaard, Eva (2012). Beslutningsprocesser i klinisk sygepleje. I: Hjortsø, Marianne (red.). Sygeplejebogen 2 Grundlæggende behov. Gads Forlag, 4. udgave, s University College Lillebaelt 17

18 Studieplan Modul 2 Sygepleje Sygepleje Seminar Identificere forhold der har betydning for patientens oplevelse af velvære knyttet til de grundlæggende behov: Søvn/hvile, respiration og kredsløb Redegøre for de hygiejniske principper knyttet til de grundlæggende behov: respiration og/eller kredsløb med henblik på forebyggelse af sygehusinfektioner Anvende sygeplejeprocessen som teoretisk og klinisk metode knyttet til de grundlæggende behov: Søvn/hvile, respiration og kredsløb Argumentere for og anvende kliniske metoder knyttet til de grundlæggende behov: Søvn/hvile, respiration og kredsløb I samarbejde med patient/borger at udføre grundlæggende sygeplejehandlinger i forhold til de grundlæggende behov: Søvn/hvile, respiration og kredsløb Under hensyntagen til patient/borger, anvende udvalgte forflytningsteknikker og brug af hjælpemidler knyttet til grundlæggende behov: Søvn/hvile, respiration og kredsløb Læringsaktivitet Forberedelse til seminaret 4 lektioner ud fra spørgsmål, der up-loades til Fronter (K3) Seminar udgør 4 lektioner med videndeling på tværs af basisgrupper ud fra de sygplejeproblemer og sygeplejediagnoser der har været arbejdet med i den pædagogiske plejeplan. (K1) University College Lillebaelt

19 Studieplan Modul 2 Anatomi og fysiologi Anatomi og fysiologi Hjerte, kredsløb, blodet og lymfesystemet. Beskrive blodets indhold og funktioner Redegøre for lymfesystemets opbygning og funktioner Redegøre for det parakapillære kredsløbs opbygning og funktion Beskrive hjertets og kredsløbets opbygning og funktion Beskrive de elektriske og kemiske aktiviteter i hjertet i forbindelse med et hjerteslag Redegøre for reguleringen af kredsløbet, herunder hvordan hjerte- og kredsløb kan kompensere/ reagere ved normale påvirkninger. Lektionerne knytter sig til det centrale element kredsløbet. Under dette centrale element skal du skaffe dig indsigt i anatomien og fysiologien i forhold til hjertet, blodet, blodkar og lymfesystemet. Læringsaktivitet Undervisningen omfatter 16 lektioner. Undervisningsformen veksler mellem dialogbaseret klasseundervisning med oplæg, gruppearbejde og individuelt arbejde med en case. Teorien blive præsenteret og der skal arbejdes med opgaver om teorien. Opgavernes udformning kan variere fra underviser til underviser. Alle lektionerne foregår på klasser, hvor 3 basisgrupper er samlet. Efterfølgende er der for de enkelte lektioner skitseret, hvad der forventes af dig inden lektionerne. Blodet (3 lektioner) Forberedelse før lektionen (K3): Nielsen, Oluf, F. Bojsen-Møller, Mette J.(2012). Anatomi og fysiologi. Hånden på hjertet. Munksgaard. KBH. ISBN: Kap. 2 s og lektioner med oplæg om blodet, erytrocytter og koagulationsskade. (K1) 1 lektion med studenteraktivitet, hvor de studerende arbejder med opgaver relateret til blodet. (K1) Blodkar, det parakapillære kredsløb og lymfesystemet (3 lektioner) Forberedelse før lektionerne (K3): Nielsen, Oluf, F. Bojsen-Møller, Mette J.(2012). Anatomi og fysiologi. Hånden på hjertet. Munksgaard. KBH. ISBN: Kap. 2 s ,s , s og s lektioner med oplæg om blodkar og det parakapillære kredsløb. (K1) 1 lektion med studenteraktivitet om lymfesystemet, hvor de studerende i studiegrupper arbejder med opgaver i relation til lymfesystemet (K1) University College Lillebaelt 19

20 Studieplan Modul 2 Anatomi og fysiologi Hjertet. Venepumpen, kredsløb, hjertecyklus (2 lektioner) Forberedelse før lektionerne (K3): Nielsen, Oluf, F. Bojsen-Møller, Mette J.(2012). Anatomi og fysiologi. Hånden på hjertet. Munksgaard. KBH. ISBN: Kap. 2 s , og s lektioner med oplæg om hjertet, venepumpen, kredsløb og hjertecyklus. (K1) Hjertet. Hjertets anatomi og ledningssystemet (2 lektioner) Forberedelse før lektionerne (K3): Nielsen, Oluf, F. Bojsen-Møller, Mette J.(2012). Anatomi og fysiologi. Hånden på hjertet. Munksgaard. KBH. ISBN: Kap. 2 s lektioner med studenteraktivitet om hjertets anatomi og ledningssystem. I lektionerne skal de studerende i studiegrupper arbejde med opgaver i relation til hjertets anatomi og ledningssystemet (K1) Regulering af kredsløbet (3 lektioner) Forberedelse før lektionerne (K3): Nielsen, Oluf, F. Bojsen-Møller, Mette J.(2012). Anatomi og fysiologi. Hånden på hjertet. Munksgaard. KBH. ISBN: Kap. 2 s lektion med studenteraktivitet, hvor de studerende i deres studiegrupper arbejder med at forstå litteraturen (K1) 2 lektioner med oplæg om regulering af kredsløbet. (K1) Kredsløbet case (3 lektioner) Forberedelse før lektionen (K3): Nielsen, Oluf, F. Bojsen-Møller, Mette J.(2012). Anatomi og fysiologi. Hånden på hjertet. Munksgaard. KBH. ISBN: Kap lektion med opstart af case, hvor de studerende udleder individuelle læringsmål. (K1) Casearbejde: studenteraktivitet, hvor de studerende arbejder med det/de læringsmål de har udledt under caseåbningen. (K2) 2 lektioner med videndeling, hvor den enkelte studerende har arbejdet med eget læringsmål og anvender den opnåede viden i samspil med de medstuderende. (K1) Modullitteratur Nielsen, Oluf, F. Bojsen-Møller, Mette J.(2012). Anatomi og fysiologi. Hånden på hjertet. Munksgaard. KBH. ISBN: Supplerende litteratur University College Lillebaelt 20

21 Studieplan Modul 2 Anatomi og fysiologi (viser billederne fra fysiologibogen) (Marts 2014) (Opgavesamling til sygeplejestuderende lagt ud af Palle Hougaard) (Marts 2014) (Human Anatomy Online by MyHealthScore.com)(billeder af anatomien og forklaringer af de enkelte strukturer på engelsk, marts 2014) (dansk side med spørgsmål/ svar til anatomi, genetik og fysiologi udarbejdet af studerende, men tjekket af undervisere, marts 2014) (engelsk side, her finder man billeder, samt flere forskellige slags quiz - meget spændende side marts 2014) (Viser små film om, hvordan man laver en bypass eller indfører en stent, der er ingen studiespørgsmål på denne side, marts 2013). Thieme Teaching Assistent (link via biblioteket på UCL til side med anatomiske og fysiologiske illustrationer, marts 2014) University College Lillebaelt 21

22 Studieplan Modul 2 Anatomi og fysiologi Anatomi og fysiologi Respiration og respirationsorganerne Redegøre for udvekslingen af ilt og kuldioxid Beskrive muskelarbejde og trykforhold ved inspiration og eksspiration i hvile. Redegøre for reguleringen af respirationen herunder hvordan respirationssystemet kan kompensere ved normale påvirkninger Lektionerne knytter sig til det centrale element vejrtrækning. Under dette centrale element skal du skaffe dig indsigt i anatomien og fysiologien i forhold til respirationsorganerne. Læringsaktivitet Undervisningen omfatter 8 lektioner. Undervisningsformen veksler mellem dialogbaseret klasseundervisning med oplæg og gruppearbejde. Teorien blive præsenteret og der skal arbejdes med opgaver om teorien. Opgavernes udformning kan variere fra underviser til underviser. Alle lektionerne foregår på klasser hvor 3 basisgrupper er samlet. Efterfølgende er der for de enkelte lektioner skitseret, hvad der forventes af dig inden lektionerne. Respiration. Øvre og nedre luftveje (2 lektioner) Forberedelse før lektionerne (K3): Nielsen, Oluf F. Bojsen-Møller, Mette J. (2012). Anatomi og fysiologi. Munksgaard. KBH. ISBN: Kap. 3. s lektioner med oplæg og studenteraktivitet i forhold til konduktive luftvejes funktion og inddeling. (K1) Respiration. Ventilation/diffusion/lungevolumina (3 lektioner) Forberedelse før lektionerne (K3): Nielsen, Oluf F. Bojsen-Møller, Mette J. (2012). Anatomi og fysiologi. Munksgaard. KBH. ISBN: Kap. 3. s lektioner med oplæg om blodets iltning og udskillelse af CO2. (K1). 1 lektion med studenteraktivitet hvor de studerende arbejder i studiegrupper med forskellige former for studiespørgsmål i relation til respirationen. University College Lillebaelt 22

23 Studieplan Modul 2 Anatomi og fysiologi Respiration. Transport O2 og CO2 i blodet (1 lektion) Forberedelse før lektionerne (K3): Nielsen, Oluf F. Bojsen-Møller, Mette J. (2012). Anatomi og fysiologi. Munksgaard. KBH. ISBN: Kap. 3. s lektion med oplæg og studenteraktivitet i forhold til transport af O2 og CO2 i blodet. (K1) Respiration. Vejrtrækningens regulering (2 lektioner). Forberedelse før lektionerne (K3): Nielsen, Oluf F. Bojsen-Møller, Mette J. (2012). Anatomi og fysiologi. Munksgaard. KBH. ISBN: Kap. 3. s lektion med oplæg om regulering af respirationen. (K1) Modullitteratur Nielsen, Oluf F. Bojsen-Møller, Mette J. (2012). Anatomi og fysiologi. Munksgaard. KBH. ISBN: Supplerende litteratur (viser billederne fra fysiologibogen) (juni 2011) (Opgavesamling til sygeplejestuderende lagt ud af Palle Hougaard) (Juni 2011) (Human Anatomy Online by MyHealthScore.com) (billeder af anatomien og forklaringer af de enkelte strukturer på engelsk, juni 2011) (dansk side med spørgsmål/ svar til anatomi, genetik og fysiologi udarbejdet af studerende, men tjekket af undervisere, juni 2011) (engelsk side, her finder man billeder, samt flere forskellige slags quiz - meget spændende side juni 2011) udgivelser/film/ (Viser små film om, hvordan man laver en bypass eller indfører en stent, der er ingen studiespørgsmål på denne side, marts 2011). University College Lillebaelt 23

24 Studieplan Modul 2 Anatomi og fysiologi Anatomi og fysiologi Det endokrine system Identificere inddelingen af hormonerne samt beskrive deres virkningsmekanisme og virkning(er) Identificere hypofysens forlaps- og baglapshormoner og beskrive deres funktion Redegøre for sammenhængen mellem hypothalamus og hypofysen Beskrive reguleringsmekanismer i forhold til hormonudskillelse Identificere hormoner fra gll. suprarenalis og beskrive kortisols virkninger Lektionerne knytter sig til det centrale element organismens styresystem. Under dette centrale element skal du skaffe dig indsigt og forståelse for hormoners funktioner i den menneskelige organisme. Læringsaktivitet Undervisningen omfatter 6 lektioner. Undervisningsformen veksler mellem dialogbaseret klasseundervisning med oplæg og gruppearbejde. Teorien blive præsenteret og der skal arbejdes med opgaver om teorien. Opgavernes udformning kan variere fra underviser til underviser. Alle lektionerne foregår på klasser hvor 3 basisgrupper er samlet. Efterfølgende er der for de enkelte lektioner skitseret, hvad der forventes af dig inden lektionerne. Det endokrine system. Generelle betragtninger (4 lektioner) Forberedelse før lektionerne (K3): Nielsen, Oluf F. Bojsen-Møller, Mette J. (2012). Anatomi og fysiologi. Munksgaard. KBH. ISBN: Kap. 12. s lektioner med oplæg om hormoners inddeling og funktion. (K1) 2 lektioner med oplæg om hormoner og regulering af hormonproduktionen. (K1) Det endokrine system. Specifikke hormoner (2 lektioner). Forberedelse før lektionerne (K3): Nielsen, Oluf F. Bojsen-Møller. Mette J. (2012). Anatomi og fysiologi. Munksgaard. KBH. ISBN: Kap. 12 s lektioner med studenteraktivitet. Hvor de studerende i studiegrupper arbejder med forskellige former for studiespørgsmål i relation til det endokrine system. University College Lillebaelt 24

25 Studieplan Modul 2 Anatomi og fysiologi Modullitteratur Nielsen, Oluf F. Bojsen-Møller, Mette J. (2012). Anatomi og fysiologi. Munksgaard. KBH. ISBN: Supplerende litteratur Sand, Olav et al. (2008). Menneskets anatomi og fysiologi, 2 udg. Gads forlag. KBH. ISBN: kap 14 s og kap 18 s ; s (viser billederne fra fysiologibogen)(juni2011) (Opgavesamling til sygeplejestuderende lagt ud af Palle Hougaard)(Juni 2011) (Human Anatomy Online by MyHealthScore.com)(billeder af anatomien og forklaringer af de enkelte strukturer på engelsk, juni 2011) (dansk side med spørgsmål/ svar til anatomi, genetik og fysiologi udarbejdet af studerende, men tjekket af undervisere, juni 2011) (engelsk side, her finder man billeder, samt flere forskellige slags quiz - meget spændende side juni 2011) udgivelser/film/ (Viser små film om, hvordan man laver en bypass eller indfører en stent, der er ingen studiespørgsmål på denne side, marts 2011). University College Lillebaelt 25

26 Studieplan Modul 2 Anatomi og fysiologi Anatomi og fysiologi Besøg på Anatomisk Institut Lektionerne knytter sig til alle centrale elementer, som er beskrevet i modulplanerne for modul 1og 2 i faget anatomi og fysiologi. Formålet med disse lektioner er at du skal skaffe dig indsigt i og forståelse for den menneskelige organisme. Læringsaktivitet Forberedelse før lektionerne: Modullitteraturen. Alle studerende bør have sat sig godt ind i det faglige stof, som de er blevet præsenteret for gennem de første 2 moduler. (K3) Undervisningen omfatter 2 lektioner. Alle modul 2 studerende inviteres med ud på Anatomisk Institut på Campusvej, for her at se, røre ved og drøfte dele af den menneskelige organisme, som er opsat i glasmontre på tørsalen. Underviseren vil desuden udvælge nogle præparater på vådsalen, som de studerende kan se og røre ved. De studerende inviteres ud af tre omgange, dvs. skema A, skema B og skema C for sig. (K1) Mødested: SDU. Campusvej. På gangen Stenten, foran U1, som ligeledes er ved indgang P. Efter lektionerne er det muligt at låne adgangskort til Anatomisk Inst. i receptionen her på Blangstedgårdsvej. Modullitteratur Nielsen, Oluf F. Bojsen-Møller, Mette J. (2012). Anatomi og fysiologi. Munksgaard. KBH. ISBN: Supplerende litteratur (viser billederne fra fysiologibogen) (juni 2011) (Opgavesamling til sygeplejestuderende lagt ud af Palle Hougaard)(Juni 2011) (Human Anatomy Online by MyHealthScore.com) (billeder af anatomien og forklaringer af de enkelte strukturer på engelsk, juni 2011) (dansk side med spørgsmål/ svar til anatomi, genetik og fysiologi udarbejdet af studerende, men tjekket af undervisere, juni 2011) (engelsk side, her finder man billeder, samt flere forskellige slags quiz - meget spændende side juni 2011) University College Lillebaelt 26

27 Studieplan Modul 2 Anatomi og fysiologi udgivelser/film/ (Viser små film om, hvordan man laver en bypass eller indfører en stent, der er ingen studiespørgsmål på denne side, marts 2011). University College Lillebaelt 27

28 Studieplan Modul 2 Mikrobiologi Mikrobiologi Introduktion og mikroorganismers forekomst At introducere til faget mikrobiologi på modul 2 samt mikroorganismers forekomst Læringsaktiviteter Forberedelse før lektionen: Modullitteraturen. (K3) 1 lektion med dialogbaseret undervisning. Undervisningen i mikrobiologi vil først omhandle bakterier og vira, hvorefter der er fokus på hospitalsinfektioner herunder smittemåder/veje og afbrydelse af disse. På basis af denne viden arbejder du videre med, hvad der sker i kroppen, når mikroorganismer trænger ind og forårsager infektion. Undervisningen vil være en vekslen mellem oplæg, case, praktiske øvelser og test samt besvarelse af studiespørgsmål. Der gives en generel introduktion til faget og den tilrettelagte undervisning og læringsaktiviteter for 3 basisgrupper sammen. Desuden gives oplæg om mikroorganismers forekomst og hvilke mikroorganismer der især sættes fokus på i undervisningen. Der er mulighed for at stille spørgsmål fx til litteraturen og undervisningsforløbet. (K1) Modullitteratur Andreassen Margit et Hansen L.B: (2009) Mikrobiologi en grundbog for sygeplejestuderende. Nucleus Århus, s University College Lillebaelt

29 Studieplan Modul 2 Mikrobiologi Mikrobiologi Bakterier og virus Beskrive bakteriers og viras opbygning, betingelser for vækst og evne til at fremkalde sygdom (patogenitet og virulens) Identificere de bakterier og vira som forekommer hyppigst i sygehusmiljøet Læringsaktiviteter Forberedelse for lektionerne: Modullitteraturen. (K3) 2 lektioner med oplæg for 3 basisgrupper sammen om bakterier og virus opbygning og formering og der gives eksempler på mikroorganismer som hyppigt fremkalder infektion. Der arbejdes også med studiespørgsmål. (K1) Modullitteratur Andreassen Margit et Hansen L.B: (2009) Mikrobiologi en grundbog for sygeplejestuderende. Nucleus Århus. S og s University College Lillebaelt 29

30 Studieplan Modul 2 Mikrobiologi Mikrobiologi osokomielle infektioner Identificere de bakterier og vira som forekommer hyppigst i sygehusmiljøet Identificere de hyppigst forekommende hospitals (sygehus/nosokomielle) infektioner Redegøre for mulige smitteveje og hvordan smittespredning kan forebygges. Redegøre for forhold i sygehusmiljøet, som er specielt medvirkende til udvikling af hospitals infektioner Søge og sammenfatte viden om praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om infektionspatologiske og hygiejniske forhold belyst ud fra 1 (et) konkret eksempel Læringsaktiviteter Forberedelse før lektionerne: Modullitteraturen. (K3) 3 lektioner for 3 basisgrupper med oplæg og film forekomst af og årsager til hospitalsinfektioner, mennesket som smittespreder og smitteveje. (K1) Ud fra en case arbejdes med eksempler på hospitals infektioner. Der søges efter praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden vedrørende eksemplerne i lærebøger, artikler og på websider (K1). Det forventes, at du har forberedt dig ud fra modul litteratur (K3). Modullitteratur Andreassen Margit et Hansen L.B: (2009) Mikrobiologi en grundbog for sygeplejestuderende. Nucleus Århus. S s Holt Jette. (2012). Infektionshygiejne. I: Marianne Hjortsø (red) (2012). Sygeplejebogen 2. Grundlæggende behov. 4. udgave, Gads forlag. KBH. Side Statens Serum Institut: Supplerende litteratur (Meticilin/Multi Resistente Staphylococcus Aureus) og NoroVirus: University College Lillebaelt 30

31 Studieplan Modul 2 Mikrobiologi Mikrobiologi Infektionshygiejne. Forebyggelse af nosokomielle infektioner Identificere de bakterier og vira som forekommer hyppigst i sygehusmiljøet Identificere de hyppigst forekommende hospitalsinfektioner Redegøre for mulige smitteveje og hvordan smittespredning kan forebygges. Redegøre for forhold i sygehusmiljøet, som er specielt medvirkende til udvikling af hospitalsinfektioner Søge og sammenfatte viden om praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om infektionspatologiske og hygiejniske forhold belyst ud fra 1 (et) konkret eksempel Læringsaktiviteter Forberedelse før lektionerne: Modullitteraturen samt at du har afprøvet Statens Seruminstituts hjemmeside med øveprogram i håndhygiejne (link i modul litteraturen) og er bekendt med hjemmesiden for Kliniske retningslinjer og Hjemmesiden for OUHs hygiejnekomite. (K3) 2 lektioner med dialogbaseret undervisning i en basisgruppe. I undervisningen indgår tests, øvelser og demonstration i afbrydelse af smitteveje via hænder, genstande, luft, mad og vand med fokus på begreberne aseptik og antiseptik. (K1) Modullitteratur Andreassen Margit et Hansen L.B: (2009) Mikrobiologi en grundbog for sygeplejestuderende. Nucleus Århus. S Holt Jette. (2012). Infektionshygiejne. I: Marianne Hjortsø (red) (2012). Sygeplejebogen 2. Grundlæggende behov. 4. udgave, Gads forlag. KBH. Side Klinisk retningslinje for håndhygiejne rettet mod hospitalshygiejne Statens Serum Institut: 0Retningslinjer.aspx Supplerende litteratur Hygiejniske retningslinjer for Odense Universitetshospital. Generelle hygiejniske forholdsregler University College Lillebaelt 31

32 Studieplan Modul 2 Mikrobiologi Mikrobiologi Immunsystemet Beskrive immunsystemets opbygning og funktion Læringsaktiviteter Forberedelse før lektionerne: Modullitteraturen. (K3) 2 lektioner med oplæg for 3 basisgrupper sammen om ydre forsvar og immunsystemets elementer (blodets celler og opløselige komponenter). Der arbejdes med studiespørgsmål (K1). Modullitteratur Andreassen Margit et Hansen L.B: (2009) Mikrobiologi en grundbog for sygeplejestuderende. Nucleus Århus. S Supplerende litteratur Nielsen, Oluf, F. Bojsen-Møller, Mette J.(2012). Anatomi og fysiologi. Hånden på hjertet. Munksgaard. KBH. ISBN: Kap. 4 s University College Lillebaelt 32

33 Studieplan Modul 2 Mikrobiologi Mikrobiologi Samarbejdet i immunsystemet Beskrive immunsystemets opbygning og funktion Læringsaktiviteter Forberedelse før lektionerne: Modullitteraturen. (K3) 3 lektioner med oplæg for 3 basisgrupper sammen om Betændelsesreaktionen, samarbejdet i immunsystemet og anafylaktiske shock. Der arbejdes med studiespørgsmål. (K1) Modullitteratur Andreassen Margit et Hansen L.B: (2009) Mikrobiologi en grundbog for sygeplejestuderende. Nucleus Århus. S og s Supplerende litteratur Nielsen, Oluf, F. Bojsen-Møller, Mette J.(2012). Anatomi og fysiologi. Hånden på hjertet. Munksgaard. KBH. ISBN: Kap. 4 s University College Lillebaelt 33

34 Studieplan Modul 2 Mikrobiologi Mikrobiologi Vaccinationer og antibiotika Identificerer det danske børnevaccinationsprogram og risici/bivirkninger ved vaccination. Identificerer antibiotikas indvirkning på mikroorganismerne og resistens udvikling. Læringsaktiviteter Forberedelse før lektionerne: Modullitteraturen. (K3) 3 lektioner med oplæg for 3 basisgrupper. Der arbejdes med studiespørgsmål om vaccinetyper, det danske børnevaccinationsprogram, antibiotikas virkning på mikroorganismer og resistensudvikling. (K1) Modullitteratur Andreassen Margit et Hansen L.B: (2009) Mikrobiologi en grundbog for sygeplejestuderende. Nucleus Århus. S og s Pjece: Børnevaccinationsprogrammer i Danmark, Sundhedsstyrelse, %20dansk/Vaccination/Boernevaccination/Boernevaccination_april2010.ashx University College Lillebaelt 34

35 Studieplan Modul 2 Ergonomi Ergonomi Redegøre for forflytningsteknikker, der kan nedsætte belastning på egen krop Identificere relevante eksisterende hjælpemidler til brug ved forflytning. Anvende forflytningsteknik, der sikrer brug af mindst mulig kraft Anvende forflytningsteknik, så patientens ressourcer bruges optimalt ved forflytning Identificere hvilke muskler/muskelgrupper, der anvendes i forbindelse med forflytninger Læringsaktiviteter Undervisningen omfatter 11 lektioner med forelæsning, øvelser, refleksion og instruktion 2 lektioner med forelæsning om bevægeapparatet, grundregler og arbejdsmiljøloven (overordnet). (K1) Forberedelse før lektionerne. Modullitteraturen. (K3) Kapitel 1 Indledning; specielt side Kapitel 2 Hvad er forflytningsteknik? Kapitel 5 Arbejdsstillinger, håndgreb og hjælpemidler; specielt side Kapitel 11 Argumenter for at ændre gamle arbejdsmetoder Desuden henvises til: o Arbejdsmiljøloven Specielt arbejdsmiljølovens 1 o Virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde Generelt o Pligter, ansvar og rettigheder o AT-vejledning D lektioner med dialog og øvelser i forhold til forflytningsteknik (K1). Fokus på: Forflytninger i seng o Højere op i seng University College Lillebaelt

36 Studieplan Modul 2 Ergonomi o Til sengekant o Vendinger o Lejring Forberedelse før lektionerne. Modullitteraturen. (K3) Kapitel 5 Arbejdsstillinger, håndgreb og hjælpemidler; specielt side Kapitel 7 Metoden hvordan bruge forflytningskundskaben? side Kapitel 8 Forslag til gode forflytninger side lektioner med dialog og øvelser i forhold til forflytningsteknik (K1). Fokus på: Siddende på sengekant Ind og ud af seng Lejring Forberedelse før lektionerne. Modullitteraturen. (K3) Kapitel 7 Metoden hvordan bruge forflytningskundskaben? side Kapitel 8 Forslag til gode forflytninger side og side lektioner med dialog og øvelser i forhold til hjælpemidler (K1). Fokus på: Loftlift Stålift Rollbord Stort glidesystem Glidebræt Forberedelse før lektionerne. Modullitteraturen. (K3) Kapitel 5 Arbejdsstillinger, håndgreb og hjælpemidler; specielt side Kapitel 8 Forslag til gode forflytninger side og side Desuden henvises til Kapitel 10 Arbejde med bariatriske personer University College Lillebaelt 36

37 Studieplan Modul 2 Ergonomi Modullitteratur Lunde, Per Halvor; Plambech, Lene; Bøgedal, Gitte (2010): Forflytningskundskab Aktivering, hjælp og træning ved forflytning. København, Gads Forlag. ISBN: University College Lillebaelt 37

38 Studieplan Modul 2 Bilag Bilag 1: Præsentationsportfolio Studerendes navn: Hold: Dato for aflevering: Se skema Antal sider: max. 3 sider á 2400 anslag med mellemrum Feedback: 15 minutter individuel tilbagemelding Emne: Sygepleje til patienter i forhold til søvn og hvile - med udgangspunkt i case 1. Indhold i præsentationsportfolio: Problemstillinger: Beskriv hvilke problemstillinger som ses i casen Læringsmål: Beskriv dit eget læringsmål Læringsudbytte: Beskriv den nye viden, som du har opnået Beskriv hvordan du kan anvende denne viden i forhold til casen Referencer: Beskriv dine referencer og argumenter for dine valg Selvevaluering: Beskriv hvilke nye læringsbehov som er opstået hos dig University College Lillebaelt

39 Studieplan Modul 2 Bilag Bilag 2 Portfolio: Overvejelser før de kliniske øvelser Procedure Hvilke praktiske handlinger skal du udføre? Hvilken rækkefølge vil være hensigtsmæssig? Hvilke utensilier skal du anvende? Guidning Hvad skal patienten gøre i handlingsforløbet? Hvad skal du gøre i handlingsforløbet? Hvordan vil du informere patienten undervejs i handlingsforløbet? Hygiejne Hvordan vil du undgå at påføre patienten infektion og spredning af smitte fra patienten til omgivelserne? Sikkerhed Hvordan vil du beskytte patienten mod diverse skader, som kan opstå i plejesituationen? Ergonomi Hvordan vil du beskytte dit eget bevægeapparat i plejesituationen? Lethed Hvordan tilpasser du tempoet i handlingen i forhold til patientens helbredssituation og i forhold til andre patientbehov, så handlingen ikke foregår for hurtig eller for langsom? Hvordan skaber du flow i handlingen, så elementerne i handlingen følger harmonisk efter hinanden uden unødvendige afbrydelser eller tøven? Integration Hvordan observerer du patientens aktuelle og potentielle helbredsproblemer i plejesituationen? Og hvordan handler du på disse observationer? Hvordan vurderer du plejesituationen på baggrund af din teoretiske viden? Hvordan tilpasser du hjælpen, så patienten bruger sine ressourcer på en hensigtsmæssig måde, dvs. hverken overbelastes eller passiviseres? Hvornår kan det være nødvendigt at fravige rækkefølge i en procedure eller helt ændre fokus i plejen, hvis andre plejebehov end dem, som du har forudset, viser sig at være påtrængende for patienten? Omsorg University College Lillebaelt 39