Til Commerciens och det deraf dependerede Almindelige bestes Handelskompagnier i dansk økonomisk politik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Til Commerciens och det deraf dependerede Almindelige bestes Handelskompagnier i dansk økonomisk politik 1670-1754"

Transkript

1 D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T S a x o i n s t i t u t, a f d e l i n g f o r h i s t o r i e Magisterkonferens Caspar Christiansen Til Commerciens och det deraf dependerede Almindelige bestes Handelskompagnier i dansk økonomisk politik Vejleder: Per Nielsen Afleveret den: 14/05/08

2 Indholdsfortegnelse Indledning s. 1 Materiale s. 6 Generelle værker s. 6 Handelskompagnihistorie s. 8 Økonomisk-politisk historie s. 8 Samtidigt materiale s. 9 Forskningskarakteristik s. 11 Handelskompagnihistorie s. 11 Økonomisk-politisk historie s. 16 Merkantilisme og handelskompagnier s. 17 Merkantilisme s. 17 Økonomisk politik og merkantilisme i Danmark-Norge s. 21 Opsummering s. 24 Handelskompagnier s. 25 Delkonklusion s. 31 Handelskompagniernes oprettelse og første år s. 32 Økonomisk politik i handelskompagniernes første år s. 32 Det første kommercekollegium s. 32 Den økonomiske politik og kommercekollgiet s. 35 Opsummering s. 40 Handelskompagniernes oprettelse og udvikling s. 41 Målsætningen s. 41 Ostindisk Kompagni s. 43 Vestindisk-guineisk Kompagni s. 48 Handelskompagniernes økonomiske betydning s. 60 Ostindisk Kompagni s. 60 Vestindisk-guineisk Kompagni s. 62 Delkonklusion s. 64 Handelskompagnierne s. 64 Handelskompagniernes økonomiske betydning s. 69 Økonomien og handelskompagnierne i krig og lavkonjunktur, s. 71 Økonomisk politik i et merkantilistisk vakuum s. 71 Det andet kommercekollegium s. 71 Hørnings manuskript s. 76

3 Den økonomiske politik og kommercekollgiet s. 81 Opsummering s. 84 Handelskompagnierne i krig og lavkonjunktur s. 84 Ostindisk Kompagni s. 85 Vestindisk-guineisk Kompagni s. 93 Kommissionen af 9. nov angående en mulig forening af Ostindisk og Vestindisk Kompagni. s. 102 Handelskompagniernes økonomiske betydning s. 103 Ostindisk Kompagni s. 103 Vestindisk-guineisk Kompagni s. 104 Delkonklusion s. 105 Handelskompagnierne s. 105 Handelskompagniernes økonomiske betydning s. 108 Begyndende vækst og likvidering af Vg-K s. 109 Økonomisk politik under fornyet merkantilisme s. 109 Det tredje kommercekollegium s. 110 Otto Thotts nationaløkonomiske programskrift s. 114 Den økonomiske politik og kommercekollgiet s. 127 Handelskompagniernes vækst og Vg-Ks endeligt s. 129 Asiatisk Kompagni s. 129 Vestindisk-guineisk Kompagni s. 135 Handelskompagniernes økonomiske betydning s. 151 Asiatisk Kompagni s. 151 Vestindisk-guineisk Kompagni s. 152 Delkonklusion s. 153 Handelskompagnierne s. 153 Målsætningen med handelskompagnierne s. 155 Statens mænd i handelskompagnierne s. 158 Handelskompagniernes økonomiske betydning s. 162 Dansk-norsk økonomisk politik i forhold til handelskompagnierne s. 163 Konklusion s. 165 Abstract s. 170 Litteraturliste s. 172 Afhandlingens omfang: tegn. Svarende til 192,2 sider a 2400 tegn

4 Indledning Fra det skelsættende år 1492 og frem søgte europæiske konger og fyrster at sikre sig lettere adgang til de nyopdagede markeder i Asien, Amerika og Afrika. Danmark-Norge 1 var ingen undtagelse. Som alle andre ønskede man del i de rigdomme, der lå og ventede. Målet var at styrke landets økonomi gennem forarbejdningserhverv, i samtiden kaldet manufakturer, og handel for at øge velstanden på bekostning af konkurrerende lande. Til det formål var blandt andet kongeligt privilegerede, også kaldet oktrojerede, handelskompagnier en vigtig faktor, da landets købmænd derigennem kunne sørge for handelen med de lukrative varer fra Asien, Amerika og Afrika. I modsætning til enkeltkøbmænds handelsforsøg fik man i handelskompagnierne gavn af at være flere om at dele investeringer i anlæg og risikoen ved rejserne, samt at oktrojerne gjorde det mere lukrativt i kraft af monopoler og toldundtagelser fra staten. I 16- og 1700 tallet var den økonomiske politik i Europa baseret på en tankegang, vi i dag kalder merkantilisme. Den tankegang vandt også hævd i Danmark-Norge og blev det idemæssige grundlag for udvidelsen af handelen. Den merkantilistiske tankegang var i korte træk baseret på ideen om, at der var en fast værdimængde i verden. Økonomisk succes for et land var følgelig at skaffe sig en så stor som mulig del af verdens rigdom, i form af ædelmetaller. Målet med at sikre sig en større andel af verdens rigdom blev søgt gennem en styrkelse af handelsbalancen og manufakturerne via f.eks. toldbarrierer og støtte til handelsfremstød. For Danmark-Norges vedkommende blev ekspansionen hovedsagligt varetaget af private handelskompagnier med kongelige privilegiebreve, de såkaldte oktrojer. Det første store danske fremstød 1 Danmark og Norge hørte sammen politisk gennem den siddende konge, og var således et samlet politisk hele. Når jeg omtaler Danmark-Norge indbefatter det således Danmark, Norge samt hertugdømmerne og de oversøiske besiddelser såsom Island og Grønland, altså alt hvad der hørte under kronen. Danmark nævnt separat er derimod kun det geografiske Danmark, og ligeledes for Norge. 1

5 af merkantilistisk art kom i 1616, da det første handelskompagni, Ostindisk Kompagni, blev oprettet. Forbilledet var de engelske og hollandske handelskompagnier, der var blevet grundlagt i henholdsvis 1600 og Især sidstnævnte, det hollandske Vereenigde Oostindische Compagnie (VOC), inspirerede både kongen og private købmand til at Danmark-Norge skulle deltage i det oversøiske koloni- og handelseventyr. Imidlertid var det med begrænset succes i de første år. Grundet Christian d. 4.s store krigsaktivitet måtte handelen ofte træde i baggrunden, især en så omkostningsfuld handel som den på Indien. Efter de første års aktivitet gik handelen med Indien i stå, og i perioden blev der ikke afsendt ostindiefarere. Fra 1670 og frem fik de oversøiske handelsambitioner en kraftig genkomst, blandt andet takket være Christian d. 5 og især Griffenfelds interesse for økonomisk ekspansion. Det leder hen til afhandlingens problemstilling - hvordan udviklede forholdet med staten og handelskompagnierne sig i den situation indtil 1754? Gav staten aktivt økonomisk støtte, privilegier, eller var handelskompagnierne hovedsagligt nød til at klare sig selv? Hvordan udviklede handelskompagnierne sig på den baggrund i forhold til målsætning med oprettelsen af handelskompagnierne? Den kronologiske afgrænsning er valgt for at kunne undersøge handelskompagnierne i en periode, hvor Ostindisk Kompagni, Asiatisk Kompagni og Vestindisk-guineisk Kompagni var aktive, for derved at få et bredere grundlag at analysere handelskompagniernes rolle i den økonomiske politik på. Oftest har fokus på den danske handel været centreret omkring den såkaldte florissante handels periode, hvor Danmark oplevede en kraftig vækst i handel og velstand. Det store opsving indfandt sig så småt i forbindelse med kolonikrigene , for efterfølgende under Den Nordamerikanske Frihedskrig for alvor at gøre sig gældende. 2 Den valgte periode ligger derimod før opsvinget for alvor satte ind. Med udgangspunkt i ovenstående overvejelser vil denne afhandling undersøge tre udvalgte og centrale handelskompagnier i perioden Det første af de valgte handelskompagnier blev oprettet for at drive handel på Asien. Handelskompagniet fik samme navn som det foregående, Ostindisk Kompagni, og blev oprettet i Det blev dog likvideret i 1729, men efterfulgt af Asiatisk Kompagni. Til at drive handel på Amerika, og dermed Vestindien, oprettede man i 1671 Vestindisk Kompagni. Det blev i 1674 udvidet med Guineakysten i Afrika og eksisterede frem til 1754 under navnet Vestindisk-guineisk Kompagni. Gennem en undersøgelse af den økonomiske politik i forbindelse med OK, AK og Vg-Ks udvikling vil jeg analysere handelskompagniernes roller i den overordnede danske økonomiske 2 Feldbæk s Den florissante handel berammes til anden halvdel af tallet og frem til

6 politik i perioden Ydermere giver den valgte periode også et omfattende grundlag til et komparativt arbejde med handelskompagnierne, hvorved forskelle og ligheder ved handelskompagnierne kan sammenholdes i forhold til den økonomiske politik og statens engagement på området. I den sammenhæng vil det desuden være nødvendigt at undersøge hvilke interesser, der havde indflydelse på den økonomiske politik og handelskompagnierne, og hvorfor handelskompagnier, på trods af evige underskud og deraf følgende gentagne kapitalindskud, alligevel vedblev at eksistere i så mange år. Holdt staten handelskompagnierne kunstigt i live ud fra en merkantilistisk tankegang, eller var det private investorer, der holdt handelskompagnierne i gang? I periodens merkantilistiske, økonomiske tænkning var handelskompagni en måde hvorpå man kunne udvide handelen og sikre sig en større del af verdens værdier. Hvis man kunne sikre en dansk-norsk import af varerne fra Asien, Afrika og Amerika, kunne man ikke alene undgå at skulle importere dem fra konkurrerende lande, men også at eksportere kolonivarerne til resten af Europa. På den baggrund er det nærliggende at vurdere, hvordan den danske økonomiske politik i perioden passer sammen med de forhold, staten stillede til rådighed for handelskompagnier og kolonier, og hvorvidt staten aktivt søgte at hjælpe handelskompagnierne. Spørgsmålet om statens forhold til handelskompagnierne og statens deltagelse i deres udvikling kan indikere hvilken rolle, handelskompagnierne på et givent tidspunkt var tiltænkt i den økonomiske politik. I hvor høj grad forsøgte man reelt at styre handelskompagnierne udvikling, eller overlod man handelskompagnierne til deres egen skæbne? I den sammenhæng er der en række kilder til den økonomiske politik, især omkring handelen, i kraft de såkaldte kommercekollegier, der var tænkt en central rolle i den økonomiske politik med henblik på at styrke handel og manufakturer. Samtidig med oprettelsen af Vg-K og OK blev det første kommercekollegium reorganiseret. Det var oprindelig blevet oprettet i forbindelse med Frederik d. 3.s indførelse af enevælden og var tænkt som et led i en ny statsstruktur, baseret på en række kollegier. De erstattede den gamle struktur med kancellier; selv rentekammeret blev omdøbt til skattekammerkollegiet. Dog skiftede det allerede i 1680 navn tilbage til rentekammeret. 3 Lige som handelskompagnierne var kommercekollegiet beregnet på at skulle hjælpe den danske økonomi, dog ikke ved at drive handel eller virksomhed, men ved at tage initiativ til og støtte nye manufakturerne og ved at sikre manufakturer og handelen så gode forhold som muligt. 3 Jespersen, Ladewig Petersen og Tamm s

7 Ganske vist førte kommercekollegierne en omtumlet tilværelse og måtte to gange i perioden reorganiseres, men de var tiltænkt en central placering i forhold til den økonomiske politik. Både fordi de havde til opgave at komme med forslag og planer til at styrke Danmark-Norge økonomisk, men samtidig stod de også for et administrativt virke ved eksempelvis at forhandle toldtraktater med hollænderne. De første to kollegier havde dog ikke indflydelse på eksempelvis landbruget eller fiskeriet, hvor især førstnævnte var hjørnestenen i dansk økonomi. Målet var netop at videreudvikle de dele af økonomien, der i 1670 måske nok var ubetydelige i forhold til landbruget, men som besad det største vækstpotentiale. Det var således gennem arbejdet med at udvide manufakturerne og via toldpolitikken, at kollegiet skulle forsøge at holde sig på forkant med udviklingen af økonomien. Det samme skulle gøre sig gældende for handelen, hvor netop handelskompagnierne og koloniernes hørte under. I den sammenhæng må man gennem en undersøgelse af kommercekollegiernes arbejde vurdere om handelskompagnierne var tænkt som en del af en mere aktiv handel og handelspolitik, eller om kollegierne i stedet fokuserede på andre områder? Det første kommercekollegium blev oprettet for at styrke handelen og manufakturerne. 4 Kollegiet skulle til gengæld ikke tage hensyn til resten af landet; her stod staten for at vægte de enkelte dele. Med tiden udviklede kommercekollegiet som institution sig, og ved oprettelsen af det tredje kommercekollegium blev både de industrielle, handels- og landbrugsmæssige aspekter af økonomien kommercekollegiets arbejdsområdet. Herved fik kollegierne i årenes løb rollen som foregangsmænd med hensyn til nye tiltag i den økonomiske politik, selvom ikke alle deres forslag og synspunkter gik igennem. I den sammenhæng er det interessant at se, hvordan sammenspillet fungerede mellem kommercekollegiets indstillinger og den egentlig førte politik i forhold til den oversøiske handel og handelskompagnierne. De første to kommercekollegier havde alene til opgave at støtte handelen og manufakturer og behøvede ikke tage statens andre behov i betragtning. Derfor kan omfanget af de af deres forslag, regeringen tog til sig, vise i hvilket omfang, regeringen var indstillet på at støtte handelen og manufakturerne, eller om det var et nedprioriteret område. Det tredje kommercekollegium indbefattede udover handel og manufakturer og landbruget og fiskeriet. Indledningsvis i opgaven vil det være nødvendigt med en kort redegørelse for tidens økonomiske teorier og de deraf afledte økonomisk-politiske tiltag. Da grundlaget for opgaven i høj grad er de dansk-norske handelskompagnier, vil det også være nødvendigt at 4 Glamann s

8 gennemgå handelskompagniernes organisation og struktur, samt deres betydning som en institutionel innovation i 1600-tallet, der muliggjorde handel med de nyopdagede kontinenter. De danske handelskompagnier, tilbage til det første OK fra 1616, var baseret på de samme regler og principper som det hollandske VOC. En analyse af handelskompagniernes opståen som fænomen og institution er nødvendig for at placere de udvalgte handelskompagnier i en kontekst med datiden økonomiske politik. Selve behandlingen af handelskompagnierne i forhold til den økonomiske politik og interessenterne af begge vil blive inddelt i tre overordnede afsnit. Inddelingen er kronologisk ordnet i perioden Perioden er efterfølgende underinddelt i tre afsnit afgrænset til , og Afgrænsningen er sammenfaldende med et tronskift, da hver periode dækker over henholdsvis Christian d. 5., Frederik d. 4. regeringsperioder samt Christian d. 6. og Frederik d. 5.s samlede perioden fra 1730 indtil Vg- Ks likvidering i Kongernes regeringstid er imidlertid ikke motivet bag opdelingen. Inddelingen i de tre perioder repræsenterer derimod et skel valgt af forfatteren ud fra generelle skift i den økonomiske politik og handelskompagniernes udvikling. Således giver skiftet fra Christian d. 6 til Frederik d. 5 i 1746 ikke anledning til endnu en periodeopdeling, da den økonomiske politik og handelskompagniernes virke begge vurderes at fortsætte uden at blive påvirket nævneværdigt. Paradoksalt nok ændrede et tronskift ofte ved den økonomiske politik, men ikke ved den økonomiske tænkning, der forblev baseret på den samme merkantilistiske teori som altid; beskyt egne produkter og styrk handelen. Hver periode gav den siddende regering forskellige arbejdsvilkår, og regeringens måder at løse den økonomiske politik på ændrede sig ligeledes fra person til person. Men altid på et merkantilistisk grundlag. Ved at analysere handelskompagnier og politik for hver periode er det efterfølgende muligt at sammenholde resultatet, således at det bliver muligt at fremhæve de gennemgående træk for den økonomiske politik overfor handelskompagnier og kolonier, men samtidig også identificere variationer og de afledte konsekvenser for handelskompagniernes økonomiske udvikling. Til det formål vil hver af de tre afsnit indeholde en kort indledning for perioden politisk og økonomisk, fulgt af en analyse af den økonomiske politik og handelskompagniernes politiske og økonomiske udvikling. Sidst i hvert afsnit vil de to dele blive sammenholdt, for at se på sammenfald og forskelle imellem den økonomiske politik og den politik der blev ført overfor handelskompagnierne. I den forbindelse er det vigtigt at se på, i hvilken grad handelskompagnierne passede ind i den økonomiske politik, og i hvor høj grad staten inddrog handelskompagnierne og 5

9 kolonierne i den økonomiske politik. Var handelskompagnierne en integreret del af statens ønske om at forbedre økonomien og handelsbalancen, eller førte handelskompagnierne en selvstændig tilværelse med kun begrænset opmærksomhed fra staten? Materiale Studier i dansk historie, både hvad angår økonomisk og handelskompagniernes historie har et væld af materiale at basere det på. I det følgende vil jeg kort redegøre for den anvendte litteratur. Da opgavens emne er meget omfangsrigt, i kraft af de to handelskompagniers rolle i dansk økonomisk politik over en 84 år lang periode, er materialet hovedsagligt litteratur i form at tidligere forskning. Omfanget af opgaven gør, at en tilfredsstillende gennemgang af alt relevant kildemateriale ikke er mulig. Således er det nødvendigt at forlade sig på anden forskning, der i opgaven vil blive kombineret i forsøget på at belyse problemstillingerne. Ved tvivlsspørgsmål eller centrale spørgsmål er der så vidt muligt blevet benyttet originalt materiale fra de omfangsrige arkiver, men opgavens omfang har dog gjort, at det langt fra hver gang har været muligt. I tilfælde med oplysning om de mange enkeltpersoner der optræder inde for det valgte område, er der primært anvendt Dansk Biografisk Leksikon. I forbindelse med centrale personer er der henvist til de relevante artikler. Med hensyn til handelskompagnierne, så vil Vg-K uundgåeligt få en kvantitativt større vægtning i afhandling end OK og AK, i kraft af det mere omfattende arkiv set over hele perioden. Samtidig oplevede Vg-K flere enkeltsager i form af klager fra plantageejere, kolonisering af øer eller skift i magtstrukturen. Generelle værker Som med så mange andre aspekter af dansk 1700-tals historie er grundlaget stadig Edvard Holms Danmarks Historie Meget har naturligvis ændret sig siden udgivelsen i , men den lagde udgangspunkt for efterfølgende dansk 1700-tals historie. Holms fokus var primært på det politiske, især udenrigspolitikken, men han beskæftigede sig også med det økonomiske. 5 Efterfølgende har både dansk økonomisk politik og den danske kolonihistorie været genstand for en omfattende forskning. Det har resulteret i blandt andet en række generelle oversigtsværker, der er en vigtig indgangsvinkel, hvis man ønsker at beskæftige sig med det valgte emne. For kolonihistoriens vedkommende er de ældste værker henholdsvis 5 Holm

10 Waldemar Westergaards The Danish West Indies under company rule og Kay Larsens De Danske Ostindiske Koloniers Historie. Westergaard var amerikaner med danske forældre, og han var derfor i stand til at læse de danske kilder fra Vg-K. Westergaards værk strækker sig over hele handelskompagniets levetid og var den første samlede behandling af dansk vestindisk kolonihistorie under handelskompagniet. Ganske vist indeholder Westergaards værk en række unøjagtigheder, især hvad angår talmaterialet, men det er samtidig det eneste værk med fokus specifikt på Vestindisk-guineisk Kompagni. Således har værket dannet grundlag for senere tids historieforskning på området, blandt andet Bro-Jørgensens bind i Vore Gamle Tropekolonier. For de danske kolonier i Asien er Kay Larsens den første samlede behandling af emnet. De Danske Ostindiske Koloniers Historie ligger i forlængelse af traditionen, der blev etableret gennem Edvard Holm, blandt andet ved at Holm vejledte Kay Larsen i forbindelse med bogen. Værket er meget detaljerigt, men det er uden fodnoter og således udokumenteret. Udover værket om Ostindien skrev han desuden også et værk om Dansk Vestindien. I lighed med Westergaard har han primært baseret værkerne på arkivalierne i Rigsarkivets besiddelse. For begge værker gælder, at de i højere grad er refererende end analyserende. Vore Gamle Tropekolonier udkom første gang i 1952, med en stort set uændret genudgivelse Det er den dag i dag stadig det mest komplette værk til koloniernes historie. For denne opgaves vedkommende har især bind 1, 5, 6 og 8 været relevante. Bind 1 om Vestindien, skrevet af J. O. Bor-Jørgensen ligger nært op af Westergaard, med fokus på de økonomiske og sociale forhold. Værket er generelt meget kildenært, om end det har tendens til at blive meget refererende, uden at konkludere på kilderne. Det samme kan overordnet siges at gælde for bind 4 og 5 om de asiatiske besiddelser og Nørregårds bind 8 om Guldkysten. Samlet set for Vore Gamle Tropekolonier er vægten lagt på kolonierne og handelskompagnierne, men det økonomisk-politiske aspekt kun behandles overordnet. Af nyere dato eksisterer der desuden to bind af Politikens Danmarkshistorie fra Et bind er dedikeret til Dansk Vestindiens historie ved Ove Hornby, mens det andet bind lader Ole Feldbæk og Ole Justesen skrive om henholdsvis Asien og Afrika. De bidrager ikke med væsentlig nyt i forhold Vore Gamle Tropekolonier, men må dog stadig ses som et solidt supplement. Handelskompagnihistorie For især det hollandske VOC og det engelske EIC findes der en omfattende forskning og litteratur. Blandt andet af en dansker i form 7

11 af Kristof Glamann i Dutch-Asiatic Trade Niels Steensgaard, der primært har beskæftiget sig med den asiatiske handel og især skiftet der indtraf i 1500-tallet, har ved at analysere det hollandske Vereenigde Oostindische Companie som en institutionel innovation vist det skifte der fandt sted i verdenshandelen ved handelskompagniernes fremkomst. 6 Dog er det småt med teoretisk værker om handelskompagnier, og eksempelvis artiklerne fra Carlos og Nicolas, der omhandler de engelske handelskompagnier i Nordamerika og Afrika. 7 Med henblik på sammenhængen mellem merkantilismen og handelskompagnierne har især Douglas A. Irwin, i lyset af nyere forskning, argumenteret for at handelskompagnierne var et strategisk middel i merkantilismens navn. 8 Vi har kun et enkelt værk om dansk-norske handelskompagnier, der i omfang tilsvarer Steensgaard værk, i kraft af Waldemar Westergaards The Danish West Indies under company rule. Forskningen herhjemme er i stedet blevet ført i artikelform, med et bredt og meget dybdegående materiale til følge. Af de vigtigste for denne opgave skal her nævnes Feldbæks artikler såsom The Organization and Structure of the Danish East India, West India and Guinea Companies in the 17 th and 18 th Centuries, der giver et godt billede af forskningen i danske handelskompagnier. 9 En mere udførlig forskningskarakteristik på området findes desuden i Erik Gøbels Danske oversøiske handelskompagnier i 17.- og 18. århundrede. Den dækker ganske vist kun frem til Siden 1980 har det imidlertid stort set kun været Ole Feldbæk, der har udgivet bøger og artikler om handelskompagnier. Dog findes der også en lang række specialer, der behandler specifikke dele af handelskompagniernes virke. Ikke desto mindre er litteraturen der behandler de danske handelskompagnier noget begrænset. Økonomisk-politisk historie For den danske økonomiske politik findes der ganske vist ikke et generelt værk for hele perioden. Derimod findes der en lang række enkelte værker om dansk økonomisk historie, der nødvendigvis også berører den danske økonomiske politik. De to vigtigste oversigtsværker er i den sammenhæng Dansk Økonomisk Historie og Dansk Toldhistorie. I Dansk Økonomisk Historie dækker Ole Feldbæks bind 1 perioden Danmarks økonomi var i perioden primært baseret på landbruget, hvilket følgelig er det primære i Feldbæks gennemgang af den økonomiske historie. Manufakturer, og til dels handel, der begge var punkter, man ud fra det merkantilistiske grundlag vægtede særlig højt, er samlet blevet behandlet i Industriens 6 Niels Steensgaard Carlos og Nicolas og Irwin Ole Feldbæk

12 Historie i Danmark. Med hensyn til handelen findes der ikke et oversigtsværk på linje med Dansk Økonomisk Historie, da handelen her er et underordnet emne. Danmarks økonomiske politik bliver ligeledes indgående behandlet i Industriens Historie I Danmark, hvor bind 1 og 2 af henholdsvis Aksel Christensen og J. O. Bro-Jørgensen dækker denne opgaves periode. Hertil kommer Boisen-Schmidts Studier over statshusholdningen i Frederik IV s regeringstid Fælles for de tre bøger er detaljerigheden i beskrivelsen af de tiltag, der blev gjort inden for især manufakturer, men i Boisen-Schmidts værk også tiltag overfor landbruget. Værkerne er generelt set refererende omkring de økonomiske forhold og dertil hørende politiske tiltag, men analyserer dog på de generelle tendenser i den økonomiske politik. Tiden før 1699 er ikke umiddelbart dækket i samme omfang, men den bliver dog overfladiske behandlet hos både Christensen og Boisen-Schmidt. Dansk Toldhistorie fra 1988 behandler Danmarks økonomiske politik inden for told. Her dækker Henrik Becher-Christensens bind 2 tiden meget minutiøst, men dog uden af gennemgå alle toldpolitiske tiltag og toldtraktater. I kraft af det toldpolitiske perspektiv giver bogen også en inddragelse og perspektivering af de europæiske konkurrenter, især England, Holland, Frankrig og Sverige. Samtidigt materiale Grundlaget til dansk kolonihistorie findes primært i de respektive handelskompagniers arkiver. Vg-Ks arkiv er det mest komplette, på trods af en omfattende kassation i AK og dets forgænger OK har ikke efterladt sig helt så omfangsrige arkiver for den samme periode. Udover disse findes der også en række økonomiske skrifter fra samtiden. Til denne opgave er det hovedsagligt handelskompagniernes arkiver, der er blevet anvendt, kombineret med de relevante sager fra Danske Kancelli, hvor administrationen af kolonierne hørte hjemme. Eftersom en given sag i forbindelse med et handelskompagni oftest enten er et spørgsmål om handelskompagniets interne aktiviteter eller handelskompagniets forhandlinger med staten, typisk Danske Kancelli, har det været fordelagtigt at starte i handelskompagniernes omfattende, men dog overskuelige arkiv. Ikke mindste fordi registraturen kort beskriver hver pakkes indhold. Forholdene for kilder til driften, økonomien og det politiske liv er meget lig den for det statistiske materiale. OKs arkiv for afdelingen i København indeholder således kun tre pakker. For Vg-Ks arkiv gælder, at det i høj grad er blevet bevaret på grund af handelskompagniets nedlæggelse i 1754, hvorefter arkivet blev 10 Bro-Jørgensen og Rasch s

13 overført til Rentekammeret. 11 Alligevel er en del af det ældre materiale gået tabt, især for årene før En del af skibsjournalerne er ligeledes gået tabt; som hovedregel er flere gået tabt jo ældre de har været. Det bevirker, at eksempelvis Gøbels artikel om Vg-Ks handel på Vestindien og Guineakysten er noget ufuldstændig i den første halvdel af handelskompagniets levetid. Efterfølgende er det vanskeligt at danne sig et præcist billede Vg-Ks handel i de år. Omfanget af kilderne gør naturligvis også at denne opgave på ingen måde kan gennemgå hele materialet. Til gengæld har kilderne været genstand en stor forskningsindsats fra en række personer. Med hensyn til det statistiske materiale må især Erik Gøbel fremhæves. I en række artikler i Handels- og Søfartsmuseets årbog har han gennemgået både Vg-K og AKs sejladser henholdsvis i perioden og I sær for årene er kompagniers arkiver godt dækkende, hvorimod tallene for perioden er baseret på et meget sparsomt materiale. For årene er tallene mere dækkende, for Vg-Ks vedkommende især takket være en kommission fra Den første halvdel af perioden er dog stadig svær at belyse, da handelskompagniernes arkiver ikke er fuldstændigt bevaret for de år. Udover den ovennævnte forskning har en række specialestuderende ligeledes anvendt handelskompagniarkiverne, mest med henblik på de politiske aspekter af handelskompagniernes virke. Her gør de samme forhold sig gældende som for det statistiske materiale; kildematerialet bliver mere og mere omfattende, jo tættere man er på Samtidig er Vg-Ks arkiv stadig det mest omfattende, mens især de første 30 år af OKs virke er meget sparsomt dækket i arkivalierne. Fælles for handelskompagniernes arkiver er, at næsten ingen af kilderne er udgivet. Mest nævneværdige undtagelse er oktrojerne, der samlet er udgivet ved Ole Feldbæk. 12 De er centrale i forståelse af handelskompagnierne og deres forhold til staten, da det er de kontrakter der lå til grund for handelskompagniernes eksistens. En anden vigtig kilde til Danmark-Norges økonomiske politik findes i de økonomiske skrifter fra perioden. Danmark-Norges økonomiske litteratur i perioden var desværre ikke nær så veludviklet som i mange andre europæiske lande, hvor der allerede i 1600-tallet var opstået en tradition for teoretiske skrifter blandt økonomiske tænkere. For Danmark-Norges vedkommende eksisterer der en del økonomiske skrifter af varierende teoretisk karakter, i alt 66 skrifter fra 1700 til Langt de fleste af tekster er udgivet efter 11 Bro-Jørgensen og Rasch s Feldbæk. 1986b. Danske Handelskompagnier Oktrojer og interne ledelsesregler. 13 Oxenbøll s

14 1756, kun 12 af skrifterne blev udgivet før 1756, og der var hovedsagligt tale om landøkonomiske skrifter med tanke på at forbedre landbruget. Dog findes der et par skrifter der er brugbare i forbindelse med at undersøge den danske økonomiske politik i perioden. Det drejer sig især om Thomas Jørgensen Hørnings Kongelige Danske Rigers Inderlige Styrke og magt fra 1709 og Otto Thotts skrift Allerunderdanigste Uforgribelige Tanker Om Commerciens Telstand Og Opkomst fra Begge skrifter skiller sig ud fra andre økonomiske skrifter fra perioden ved at være skrevet at embedsmænd fra kommercekollegiet. Således er de vigtige kilder til den økonomiske tænkning og politik i staten. Forskningskarakteristik I dansk historieforskning har kolonier og handelskompagnier haft fokus fra især økonomiske historikere. På baggrund af Edvard Holms opfattelse af 1700-tallet har man udviklet dansk kolonihistorie, mest markant ved Kristof Glamann og de historikere, der siden hen har fulgt i hans spor. I sin tid overtog Ole Feldbæk Glamanns professorat i Økonomisk Historie ved Københavns Universitet. Derudover er der også en række historikere som Ove Hornby, Erik Gøbel, Ole Justesen og andre, der har beskæftiget sig med økonomisk historie og de danske kolonier. Feldbæk må dog betegnes som den mest markante af efterfølgerne, hvilket også fremgår af hans omfangsrige publikationsliste. Handelskompagnihistorie Oktrojerede handelskompagnier har været genstand for en omfattende forskning og debat både ind - og udenlandsk de sidste ca. 60 år. Handelskompagniernes historie før 2. Verdenskrig var hovedsagligt begivenhedshistorie, men fra 1940 erne og frem begyndte man at analysere handelskompagniernes hvad, hvordan og hvorfor. Både økonomer og historikere har haft interesse i handelskompagnierne, men med meget forskellige syn på institutionerne der var merkantilismens spydspidser på verdensmarkedet. Niels Steensgaard opsummere meget præcist synet på handelskompagnierne med, at økonomerne forkastede dem som uøkonomiske, parasitlignende monopolvirksomheder der gjorde handelen og varerne dyre end nødvendigt, men historikerne har haft et romantisk syn på nationens store handelskompagnier og de mange gode historier eventyrerne i Asien, Afrika og Amerika frembragte Steensgaard s

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Vestindisk-guineisk Kompagni 1671-1754

Vestindisk-guineisk Kompagni 1671-1754 Vestindisk-guineisk Kompagni 1671-1754 Erik Gøbel Vestindisk-guineisk Kompagni 1671-1754 Studier og kilder til kompagniet og kolonierne med Peder Mariagers beretning om kompagniet 2015 Forfatteren og

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen Nyborg Jernstøberi Af Rikke Kristensen Lidt om jernstøbningens historie I Europa er jernstøbning kendt fra midten af 1400-tallet, hvor man støder på støbejernsplader anvendt som foring i ildstederne. Senere

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Slaver, kolonisering og imperialisme

Slaver, kolonisering og imperialisme Slaver, kolonisering og imperialisme Hoflivet Ludvig 14.: Staten, det er mig" Enevælden dominerede Europa i 1600- og 1700-tallet Fuldt udviklet i første omgang hos Ludvig 14. (Frankrig) Hoffet blev centrum

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

H Ø R I N G. SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk.

H Ø R I N G. SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk. H Ø R I N G SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk. Høringssvar vedrørende Praksisændring - Investeringsforeninger

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Det første Danske Ostindiens kompagni En dødssejler?

Det første Danske Ostindiens kompagni En dødssejler? Det første Danske Ostindiens kompagni En dødssejler? Udarbejdet af Anders Sorgenfrey, Toke Morell Neve, Mads Knudsen Vejleder: Jørgen Vogelius Roskilde Universitetscenter, Institut for Historie og Samfundsforhold,

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

Kilder. Danske arkiver

Kilder. Danske arkiver Kilder Danske arkiver Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv Arbejderbevægelsens Informations Central (AIC) arkiv - Pakke 24: Sager - Pakke 30: Sager (Beretninger og udsendelser) 1949-1971. - Pakke 41:

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 17. januar 2007 (J.nr. 2006-0007596). Ansøgning om optagelse i Ejendomsmæglerregistret afslået, da klagers hidtidige beskæftigelse ikke kunne sidestilles med beskæftigelse i en ejendomsformidlingsvirksomhed.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

2 nye bøger om Facilities Management

2 nye bøger om Facilities Management Artikel til Facilities 2 nye bøger om Facilities Management Per Anker Jensen Lektor, Civilingeniør, PhD, MBA Leder af Center for Facilities Management Realdania Forskning DTU Management, Danmarks Tekniske

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne.

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Biologi På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Teksterne finder du under punktet Undervisning på teinfo.dk. Derudover

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

Radio24syv Vester Farimagsgade 41 1606 København V. Att.: Jørgen Ramskov, CEO og chefdirektør

Radio24syv Vester Farimagsgade 41 1606 København V. Att.: Jørgen Ramskov, CEO og chefdirektør Radio24syv Vester Farimagsgade 41 1606 København V Att.: Jørgen Ramskov, CEO og chefdirektør Radio- og tv-nævnet 22. november 2013 Sagsnr. 2013-008563 Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland

Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland Mette Guldberg, ph.d. Center for Maritime og Regionale Studier Fiskeri- og Søfartsmuseet/Syddansk Universitet Vadehavsforskning 2015 Syddansk

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO)

Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO) Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO) Introduktion Nu skal du til at skrive din DHO. Formålet med din DHO er formidling af faglig viden til din(e) vejleder(e), og så er formålet også at øve dig

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

forskellige. Ved beregningen af det relevante udenlandske prisniveau er der brugt de samme handelsvægte som i tabel 1.

forskellige. Ved beregningen af det relevante udenlandske prisniveau er der brugt de samme handelsvægte som i tabel 1. 6. Lektion. Dansk penge- og valutakurspolitik omkring 1914-1939 set i et internationalt perspektiv. (Pensum: Sv. Aage Hansen, Økonomisk vækst i Danmark II, pp. 14-21 og Jan Tore Klovland, Monetary policy

Læs mere

Strukturtilpasning i Zimbabwe

Strukturtilpasning i Zimbabwe Strukturtilpasning i Zimbabwe Fra hyperinflation til fremgang, Zimbabwe 2009 AF OLE MOS, U-LANDSIMPORTEN Strukturtilpasningsprogrammerne blev indført for at rette op på Zimbabwes økonomi, der allerede

Læs mere

Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003. Holdingselskabet virksomhedens pengetank

Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003. Holdingselskabet virksomhedens pengetank Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003 Holdingselskabet virksomhedens pengetank Indhold Holdingselskaber er ikke kun forbeholdt store koncerner! Hvorfor etablere et

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

GØR EN GOD FORRETNING

GØR EN GOD FORRETNING GØR EN GOD FORRETNING -Biblioteket hjælper dig på vej ONLINE LIGE HER Forsidebillede: colourbox Brug bibliotekets baser kvit og frit! Biblioteket er meget mere end bøger. Vi har fx en række online baser,

Læs mere

Af Susanne Høiberg, HØIBERG A/S

Af Susanne Høiberg, HØIBERG A/S Af Susanne Høiberg, HØIBERG A/S Det er en almindelig misforståelse, at blot man har patentbeskyttet sin produktion, så kan den også lovligt komme på markedet. Mange virksomheder med forskning og udvikling

Læs mere

Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten

Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten Problemheste efterlyses til Klaus Hempfling-aften i Herning. Klaus Hempfling, som

Læs mere

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab (prototype) Erik Fog, Videncentret for Landbrug December 2013 En vigtig milepæl i MultiTrust-projektet 1 var afholdelsen

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik?

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Lau Laursen KOLUMN Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Det viser sig ret hurtigt, når man analyserer og komparerer de nordiske landes narkotikapolitik, at Danmark skiller

Læs mere

Særnummer Konkurrenceret

Særnummer Konkurrenceret SÆRNUMMER om forslag til ændring af lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v. - forkortelse af klagefrister og begrænsning af mulighederne for at erklære kontrakter for uden virkning Forslag til ændring

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

Den Økonomiske Udvikling: Oplysningstiden i perspektiv

Den Økonomiske Udvikling: Oplysningstiden i perspektiv Den Økonomiske Udvikling: Oplysningstiden i perspektiv Martin Paldam Om mig se: http://www.martin.paldam.dk 1 Ud fra den nye bog: Oplysningens Verden. Aarhus Universitetsforlag. Den skulle I alle have!

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen. foto. Baggrund. Hvad skal I lære? Sådan gør du. Opsamling. Kilde

Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen. foto. Baggrund. Hvad skal I lære? Sådan gør du. Opsamling. Kilde Historiefaget.dk: Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen foto Kildekritiske spørgsmål til forordning om negerhandelen af 16. marts 1792. (50 minutter i 7.-9.

Læs mere

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer indhentet i projektet Vækst og merværdi arbejdspakken Økonomistyring. Som en del af demonstrationsprojektet `Vækst og merværdi er der i

Læs mere

Fælles høringssvar til udkast til forslag til Lov om ordning for økonomisk risikoafdækning af geotermiboringer (ordning for geotermi)

Fælles høringssvar til udkast til forslag til Lov om ordning for økonomisk risikoafdækning af geotermiboringer (ordning for geotermi) Til Energistyrelsen Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab A.M.B.A. Merkurvej 7 DK-6000 Kolding Tlf +45 7630 8000 (sendt pr. e-mail til ens@ens.dk, cc: ld@ens.dk) www.geotermi.dk Cvr-nr. 32 33 03 71 Fælles

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Kend dine brugere. Om brugertest. 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord

Kend dine brugere. Om brugertest. 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord Kend dine brugere Om brugertest 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord Andreas Frandsen, Ninette Nielsen Agnete Gnistrup, Senia Lundberg Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning s. 2 Valg

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET DANSK FORENING FOR UDBUDSRET ARBEJDSKLAUSULER I OFFENTLIGE KONTRAKTER ER KLAUSULER OM LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR LOVLIGE OG HVORDAN KAN DE BLIVE LOVLIGE? Andreas Christensen, advokat (H) og partner Tirsdag

Læs mere

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010 Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark Agenda 1. Situationen i dansk turisme 2. Hvad er forklaringerne? 3. Hvad kan vi gøre og skal vi gøre noget? Hvordan går det med dansk turisme? Turisterhvervet

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget)

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Oluf Engell Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Partner Tlf 33 34 50 00 oe@bruunhjejle.dk

Læs mere

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning 1304 Artikler 205 Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning Af Karsten Gianelli, Senior Counsel, CORIT Advisory P/S 1. Indledning Med vedtagelsen af L 199A den 13/9 2012 gennemførte

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: Juridisk Politisk Sekretariat RADIO- OG TV-NÆVNET 5. juli 2010 Sagsnr: 2009-012920 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

danskere og pirater i tropiske farvande

danskere og pirater i tropiske farvande Overfaldet på fregatten CHARLOTTE AMALIA danskere og pirater i tropiske farvande Af Morten Bronke, stud. mag. Gennem tiderne har mange danske søfolk haft konfrontationer med sørøvere. Det har ofte været

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere