Til Commerciens och det deraf dependerede Almindelige bestes Handelskompagnier i dansk økonomisk politik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Til Commerciens och det deraf dependerede Almindelige bestes Handelskompagnier i dansk økonomisk politik 1670-1754"

Transkript

1 D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T S a x o i n s t i t u t, a f d e l i n g f o r h i s t o r i e Magisterkonferens Caspar Christiansen Til Commerciens och det deraf dependerede Almindelige bestes Handelskompagnier i dansk økonomisk politik Vejleder: Per Nielsen Afleveret den: 14/05/08

2 Indholdsfortegnelse Indledning s. 1 Materiale s. 6 Generelle værker s. 6 Handelskompagnihistorie s. 8 Økonomisk-politisk historie s. 8 Samtidigt materiale s. 9 Forskningskarakteristik s. 11 Handelskompagnihistorie s. 11 Økonomisk-politisk historie s. 16 Merkantilisme og handelskompagnier s. 17 Merkantilisme s. 17 Økonomisk politik og merkantilisme i Danmark-Norge s. 21 Opsummering s. 24 Handelskompagnier s. 25 Delkonklusion s. 31 Handelskompagniernes oprettelse og første år s. 32 Økonomisk politik i handelskompagniernes første år s. 32 Det første kommercekollegium s. 32 Den økonomiske politik og kommercekollgiet s. 35 Opsummering s. 40 Handelskompagniernes oprettelse og udvikling s. 41 Målsætningen s. 41 Ostindisk Kompagni s. 43 Vestindisk-guineisk Kompagni s. 48 Handelskompagniernes økonomiske betydning s. 60 Ostindisk Kompagni s. 60 Vestindisk-guineisk Kompagni s. 62 Delkonklusion s. 64 Handelskompagnierne s. 64 Handelskompagniernes økonomiske betydning s. 69 Økonomien og handelskompagnierne i krig og lavkonjunktur, s. 71 Økonomisk politik i et merkantilistisk vakuum s. 71 Det andet kommercekollegium s. 71 Hørnings manuskript s. 76

3 Den økonomiske politik og kommercekollgiet s. 81 Opsummering s. 84 Handelskompagnierne i krig og lavkonjunktur s. 84 Ostindisk Kompagni s. 85 Vestindisk-guineisk Kompagni s. 93 Kommissionen af 9. nov angående en mulig forening af Ostindisk og Vestindisk Kompagni. s. 102 Handelskompagniernes økonomiske betydning s. 103 Ostindisk Kompagni s. 103 Vestindisk-guineisk Kompagni s. 104 Delkonklusion s. 105 Handelskompagnierne s. 105 Handelskompagniernes økonomiske betydning s. 108 Begyndende vækst og likvidering af Vg-K s. 109 Økonomisk politik under fornyet merkantilisme s. 109 Det tredje kommercekollegium s. 110 Otto Thotts nationaløkonomiske programskrift s. 114 Den økonomiske politik og kommercekollgiet s. 127 Handelskompagniernes vækst og Vg-Ks endeligt s. 129 Asiatisk Kompagni s. 129 Vestindisk-guineisk Kompagni s. 135 Handelskompagniernes økonomiske betydning s. 151 Asiatisk Kompagni s. 151 Vestindisk-guineisk Kompagni s. 152 Delkonklusion s. 153 Handelskompagnierne s. 153 Målsætningen med handelskompagnierne s. 155 Statens mænd i handelskompagnierne s. 158 Handelskompagniernes økonomiske betydning s. 162 Dansk-norsk økonomisk politik i forhold til handelskompagnierne s. 163 Konklusion s. 165 Abstract s. 170 Litteraturliste s. 172 Afhandlingens omfang: tegn. Svarende til 192,2 sider a 2400 tegn

4 Indledning Fra det skelsættende år 1492 og frem søgte europæiske konger og fyrster at sikre sig lettere adgang til de nyopdagede markeder i Asien, Amerika og Afrika. Danmark-Norge 1 var ingen undtagelse. Som alle andre ønskede man del i de rigdomme, der lå og ventede. Målet var at styrke landets økonomi gennem forarbejdningserhverv, i samtiden kaldet manufakturer, og handel for at øge velstanden på bekostning af konkurrerende lande. Til det formål var blandt andet kongeligt privilegerede, også kaldet oktrojerede, handelskompagnier en vigtig faktor, da landets købmænd derigennem kunne sørge for handelen med de lukrative varer fra Asien, Amerika og Afrika. I modsætning til enkeltkøbmænds handelsforsøg fik man i handelskompagnierne gavn af at være flere om at dele investeringer i anlæg og risikoen ved rejserne, samt at oktrojerne gjorde det mere lukrativt i kraft af monopoler og toldundtagelser fra staten. I 16- og 1700 tallet var den økonomiske politik i Europa baseret på en tankegang, vi i dag kalder merkantilisme. Den tankegang vandt også hævd i Danmark-Norge og blev det idemæssige grundlag for udvidelsen af handelen. Den merkantilistiske tankegang var i korte træk baseret på ideen om, at der var en fast værdimængde i verden. Økonomisk succes for et land var følgelig at skaffe sig en så stor som mulig del af verdens rigdom, i form af ædelmetaller. Målet med at sikre sig en større andel af verdens rigdom blev søgt gennem en styrkelse af handelsbalancen og manufakturerne via f.eks. toldbarrierer og støtte til handelsfremstød. For Danmark-Norges vedkommende blev ekspansionen hovedsagligt varetaget af private handelskompagnier med kongelige privilegiebreve, de såkaldte oktrojer. Det første store danske fremstød 1 Danmark og Norge hørte sammen politisk gennem den siddende konge, og var således et samlet politisk hele. Når jeg omtaler Danmark-Norge indbefatter det således Danmark, Norge samt hertugdømmerne og de oversøiske besiddelser såsom Island og Grønland, altså alt hvad der hørte under kronen. Danmark nævnt separat er derimod kun det geografiske Danmark, og ligeledes for Norge. 1

5 af merkantilistisk art kom i 1616, da det første handelskompagni, Ostindisk Kompagni, blev oprettet. Forbilledet var de engelske og hollandske handelskompagnier, der var blevet grundlagt i henholdsvis 1600 og Især sidstnævnte, det hollandske Vereenigde Oostindische Compagnie (VOC), inspirerede både kongen og private købmand til at Danmark-Norge skulle deltage i det oversøiske koloni- og handelseventyr. Imidlertid var det med begrænset succes i de første år. Grundet Christian d. 4.s store krigsaktivitet måtte handelen ofte træde i baggrunden, især en så omkostningsfuld handel som den på Indien. Efter de første års aktivitet gik handelen med Indien i stå, og i perioden blev der ikke afsendt ostindiefarere. Fra 1670 og frem fik de oversøiske handelsambitioner en kraftig genkomst, blandt andet takket være Christian d. 5 og især Griffenfelds interesse for økonomisk ekspansion. Det leder hen til afhandlingens problemstilling - hvordan udviklede forholdet med staten og handelskompagnierne sig i den situation indtil 1754? Gav staten aktivt økonomisk støtte, privilegier, eller var handelskompagnierne hovedsagligt nød til at klare sig selv? Hvordan udviklede handelskompagnierne sig på den baggrund i forhold til målsætning med oprettelsen af handelskompagnierne? Den kronologiske afgrænsning er valgt for at kunne undersøge handelskompagnierne i en periode, hvor Ostindisk Kompagni, Asiatisk Kompagni og Vestindisk-guineisk Kompagni var aktive, for derved at få et bredere grundlag at analysere handelskompagniernes rolle i den økonomiske politik på. Oftest har fokus på den danske handel været centreret omkring den såkaldte florissante handels periode, hvor Danmark oplevede en kraftig vækst i handel og velstand. Det store opsving indfandt sig så småt i forbindelse med kolonikrigene , for efterfølgende under Den Nordamerikanske Frihedskrig for alvor at gøre sig gældende. 2 Den valgte periode ligger derimod før opsvinget for alvor satte ind. Med udgangspunkt i ovenstående overvejelser vil denne afhandling undersøge tre udvalgte og centrale handelskompagnier i perioden Det første af de valgte handelskompagnier blev oprettet for at drive handel på Asien. Handelskompagniet fik samme navn som det foregående, Ostindisk Kompagni, og blev oprettet i Det blev dog likvideret i 1729, men efterfulgt af Asiatisk Kompagni. Til at drive handel på Amerika, og dermed Vestindien, oprettede man i 1671 Vestindisk Kompagni. Det blev i 1674 udvidet med Guineakysten i Afrika og eksisterede frem til 1754 under navnet Vestindisk-guineisk Kompagni. Gennem en undersøgelse af den økonomiske politik i forbindelse med OK, AK og Vg-Ks udvikling vil jeg analysere handelskompagniernes roller i den overordnede danske økonomiske 2 Feldbæk s Den florissante handel berammes til anden halvdel af tallet og frem til

6 politik i perioden Ydermere giver den valgte periode også et omfattende grundlag til et komparativt arbejde med handelskompagnierne, hvorved forskelle og ligheder ved handelskompagnierne kan sammenholdes i forhold til den økonomiske politik og statens engagement på området. I den sammenhæng vil det desuden være nødvendigt at undersøge hvilke interesser, der havde indflydelse på den økonomiske politik og handelskompagnierne, og hvorfor handelskompagnier, på trods af evige underskud og deraf følgende gentagne kapitalindskud, alligevel vedblev at eksistere i så mange år. Holdt staten handelskompagnierne kunstigt i live ud fra en merkantilistisk tankegang, eller var det private investorer, der holdt handelskompagnierne i gang? I periodens merkantilistiske, økonomiske tænkning var handelskompagni en måde hvorpå man kunne udvide handelen og sikre sig en større del af verdens værdier. Hvis man kunne sikre en dansk-norsk import af varerne fra Asien, Afrika og Amerika, kunne man ikke alene undgå at skulle importere dem fra konkurrerende lande, men også at eksportere kolonivarerne til resten af Europa. På den baggrund er det nærliggende at vurdere, hvordan den danske økonomiske politik i perioden passer sammen med de forhold, staten stillede til rådighed for handelskompagnier og kolonier, og hvorvidt staten aktivt søgte at hjælpe handelskompagnierne. Spørgsmålet om statens forhold til handelskompagnierne og statens deltagelse i deres udvikling kan indikere hvilken rolle, handelskompagnierne på et givent tidspunkt var tiltænkt i den økonomiske politik. I hvor høj grad forsøgte man reelt at styre handelskompagnierne udvikling, eller overlod man handelskompagnierne til deres egen skæbne? I den sammenhæng er der en række kilder til den økonomiske politik, især omkring handelen, i kraft de såkaldte kommercekollegier, der var tænkt en central rolle i den økonomiske politik med henblik på at styrke handel og manufakturer. Samtidig med oprettelsen af Vg-K og OK blev det første kommercekollegium reorganiseret. Det var oprindelig blevet oprettet i forbindelse med Frederik d. 3.s indførelse af enevælden og var tænkt som et led i en ny statsstruktur, baseret på en række kollegier. De erstattede den gamle struktur med kancellier; selv rentekammeret blev omdøbt til skattekammerkollegiet. Dog skiftede det allerede i 1680 navn tilbage til rentekammeret. 3 Lige som handelskompagnierne var kommercekollegiet beregnet på at skulle hjælpe den danske økonomi, dog ikke ved at drive handel eller virksomhed, men ved at tage initiativ til og støtte nye manufakturerne og ved at sikre manufakturer og handelen så gode forhold som muligt. 3 Jespersen, Ladewig Petersen og Tamm s

7 Ganske vist førte kommercekollegierne en omtumlet tilværelse og måtte to gange i perioden reorganiseres, men de var tiltænkt en central placering i forhold til den økonomiske politik. Både fordi de havde til opgave at komme med forslag og planer til at styrke Danmark-Norge økonomisk, men samtidig stod de også for et administrativt virke ved eksempelvis at forhandle toldtraktater med hollænderne. De første to kollegier havde dog ikke indflydelse på eksempelvis landbruget eller fiskeriet, hvor især førstnævnte var hjørnestenen i dansk økonomi. Målet var netop at videreudvikle de dele af økonomien, der i 1670 måske nok var ubetydelige i forhold til landbruget, men som besad det største vækstpotentiale. Det var således gennem arbejdet med at udvide manufakturerne og via toldpolitikken, at kollegiet skulle forsøge at holde sig på forkant med udviklingen af økonomien. Det samme skulle gøre sig gældende for handelen, hvor netop handelskompagnierne og koloniernes hørte under. I den sammenhæng må man gennem en undersøgelse af kommercekollegiernes arbejde vurdere om handelskompagnierne var tænkt som en del af en mere aktiv handel og handelspolitik, eller om kollegierne i stedet fokuserede på andre områder? Det første kommercekollegium blev oprettet for at styrke handelen og manufakturerne. 4 Kollegiet skulle til gengæld ikke tage hensyn til resten af landet; her stod staten for at vægte de enkelte dele. Med tiden udviklede kommercekollegiet som institution sig, og ved oprettelsen af det tredje kommercekollegium blev både de industrielle, handels- og landbrugsmæssige aspekter af økonomien kommercekollegiets arbejdsområdet. Herved fik kollegierne i årenes løb rollen som foregangsmænd med hensyn til nye tiltag i den økonomiske politik, selvom ikke alle deres forslag og synspunkter gik igennem. I den sammenhæng er det interessant at se, hvordan sammenspillet fungerede mellem kommercekollegiets indstillinger og den egentlig førte politik i forhold til den oversøiske handel og handelskompagnierne. De første to kommercekollegier havde alene til opgave at støtte handelen og manufakturer og behøvede ikke tage statens andre behov i betragtning. Derfor kan omfanget af de af deres forslag, regeringen tog til sig, vise i hvilket omfang, regeringen var indstillet på at støtte handelen og manufakturerne, eller om det var et nedprioriteret område. Det tredje kommercekollegium indbefattede udover handel og manufakturer og landbruget og fiskeriet. Indledningsvis i opgaven vil det være nødvendigt med en kort redegørelse for tidens økonomiske teorier og de deraf afledte økonomisk-politiske tiltag. Da grundlaget for opgaven i høj grad er de dansk-norske handelskompagnier, vil det også være nødvendigt at 4 Glamann s

8 gennemgå handelskompagniernes organisation og struktur, samt deres betydning som en institutionel innovation i 1600-tallet, der muliggjorde handel med de nyopdagede kontinenter. De danske handelskompagnier, tilbage til det første OK fra 1616, var baseret på de samme regler og principper som det hollandske VOC. En analyse af handelskompagniernes opståen som fænomen og institution er nødvendig for at placere de udvalgte handelskompagnier i en kontekst med datiden økonomiske politik. Selve behandlingen af handelskompagnierne i forhold til den økonomiske politik og interessenterne af begge vil blive inddelt i tre overordnede afsnit. Inddelingen er kronologisk ordnet i perioden Perioden er efterfølgende underinddelt i tre afsnit afgrænset til , og Afgrænsningen er sammenfaldende med et tronskift, da hver periode dækker over henholdsvis Christian d. 5., Frederik d. 4. regeringsperioder samt Christian d. 6. og Frederik d. 5.s samlede perioden fra 1730 indtil Vg- Ks likvidering i Kongernes regeringstid er imidlertid ikke motivet bag opdelingen. Inddelingen i de tre perioder repræsenterer derimod et skel valgt af forfatteren ud fra generelle skift i den økonomiske politik og handelskompagniernes udvikling. Således giver skiftet fra Christian d. 6 til Frederik d. 5 i 1746 ikke anledning til endnu en periodeopdeling, da den økonomiske politik og handelskompagniernes virke begge vurderes at fortsætte uden at blive påvirket nævneværdigt. Paradoksalt nok ændrede et tronskift ofte ved den økonomiske politik, men ikke ved den økonomiske tænkning, der forblev baseret på den samme merkantilistiske teori som altid; beskyt egne produkter og styrk handelen. Hver periode gav den siddende regering forskellige arbejdsvilkår, og regeringens måder at løse den økonomiske politik på ændrede sig ligeledes fra person til person. Men altid på et merkantilistisk grundlag. Ved at analysere handelskompagnier og politik for hver periode er det efterfølgende muligt at sammenholde resultatet, således at det bliver muligt at fremhæve de gennemgående træk for den økonomiske politik overfor handelskompagnier og kolonier, men samtidig også identificere variationer og de afledte konsekvenser for handelskompagniernes økonomiske udvikling. Til det formål vil hver af de tre afsnit indeholde en kort indledning for perioden politisk og økonomisk, fulgt af en analyse af den økonomiske politik og handelskompagniernes politiske og økonomiske udvikling. Sidst i hvert afsnit vil de to dele blive sammenholdt, for at se på sammenfald og forskelle imellem den økonomiske politik og den politik der blev ført overfor handelskompagnierne. I den forbindelse er det vigtigt at se på, i hvilken grad handelskompagnierne passede ind i den økonomiske politik, og i hvor høj grad staten inddrog handelskompagnierne og 5

9 kolonierne i den økonomiske politik. Var handelskompagnierne en integreret del af statens ønske om at forbedre økonomien og handelsbalancen, eller førte handelskompagnierne en selvstændig tilværelse med kun begrænset opmærksomhed fra staten? Materiale Studier i dansk historie, både hvad angår økonomisk og handelskompagniernes historie har et væld af materiale at basere det på. I det følgende vil jeg kort redegøre for den anvendte litteratur. Da opgavens emne er meget omfangsrigt, i kraft af de to handelskompagniers rolle i dansk økonomisk politik over en 84 år lang periode, er materialet hovedsagligt litteratur i form at tidligere forskning. Omfanget af opgaven gør, at en tilfredsstillende gennemgang af alt relevant kildemateriale ikke er mulig. Således er det nødvendigt at forlade sig på anden forskning, der i opgaven vil blive kombineret i forsøget på at belyse problemstillingerne. Ved tvivlsspørgsmål eller centrale spørgsmål er der så vidt muligt blevet benyttet originalt materiale fra de omfangsrige arkiver, men opgavens omfang har dog gjort, at det langt fra hver gang har været muligt. I tilfælde med oplysning om de mange enkeltpersoner der optræder inde for det valgte område, er der primært anvendt Dansk Biografisk Leksikon. I forbindelse med centrale personer er der henvist til de relevante artikler. Med hensyn til handelskompagnierne, så vil Vg-K uundgåeligt få en kvantitativt større vægtning i afhandling end OK og AK, i kraft af det mere omfattende arkiv set over hele perioden. Samtidig oplevede Vg-K flere enkeltsager i form af klager fra plantageejere, kolonisering af øer eller skift i magtstrukturen. Generelle værker Som med så mange andre aspekter af dansk 1700-tals historie er grundlaget stadig Edvard Holms Danmarks Historie Meget har naturligvis ændret sig siden udgivelsen i , men den lagde udgangspunkt for efterfølgende dansk 1700-tals historie. Holms fokus var primært på det politiske, især udenrigspolitikken, men han beskæftigede sig også med det økonomiske. 5 Efterfølgende har både dansk økonomisk politik og den danske kolonihistorie været genstand for en omfattende forskning. Det har resulteret i blandt andet en række generelle oversigtsværker, der er en vigtig indgangsvinkel, hvis man ønsker at beskæftige sig med det valgte emne. For kolonihistoriens vedkommende er de ældste værker henholdsvis 5 Holm

10 Waldemar Westergaards The Danish West Indies under company rule og Kay Larsens De Danske Ostindiske Koloniers Historie. Westergaard var amerikaner med danske forældre, og han var derfor i stand til at læse de danske kilder fra Vg-K. Westergaards værk strækker sig over hele handelskompagniets levetid og var den første samlede behandling af dansk vestindisk kolonihistorie under handelskompagniet. Ganske vist indeholder Westergaards værk en række unøjagtigheder, især hvad angår talmaterialet, men det er samtidig det eneste værk med fokus specifikt på Vestindisk-guineisk Kompagni. Således har værket dannet grundlag for senere tids historieforskning på området, blandt andet Bro-Jørgensens bind i Vore Gamle Tropekolonier. For de danske kolonier i Asien er Kay Larsens den første samlede behandling af emnet. De Danske Ostindiske Koloniers Historie ligger i forlængelse af traditionen, der blev etableret gennem Edvard Holm, blandt andet ved at Holm vejledte Kay Larsen i forbindelse med bogen. Værket er meget detaljerigt, men det er uden fodnoter og således udokumenteret. Udover værket om Ostindien skrev han desuden også et værk om Dansk Vestindien. I lighed med Westergaard har han primært baseret værkerne på arkivalierne i Rigsarkivets besiddelse. For begge værker gælder, at de i højere grad er refererende end analyserende. Vore Gamle Tropekolonier udkom første gang i 1952, med en stort set uændret genudgivelse Det er den dag i dag stadig det mest komplette værk til koloniernes historie. For denne opgaves vedkommende har især bind 1, 5, 6 og 8 været relevante. Bind 1 om Vestindien, skrevet af J. O. Bor-Jørgensen ligger nært op af Westergaard, med fokus på de økonomiske og sociale forhold. Værket er generelt meget kildenært, om end det har tendens til at blive meget refererende, uden at konkludere på kilderne. Det samme kan overordnet siges at gælde for bind 4 og 5 om de asiatiske besiddelser og Nørregårds bind 8 om Guldkysten. Samlet set for Vore Gamle Tropekolonier er vægten lagt på kolonierne og handelskompagnierne, men det økonomisk-politiske aspekt kun behandles overordnet. Af nyere dato eksisterer der desuden to bind af Politikens Danmarkshistorie fra Et bind er dedikeret til Dansk Vestindiens historie ved Ove Hornby, mens det andet bind lader Ole Feldbæk og Ole Justesen skrive om henholdsvis Asien og Afrika. De bidrager ikke med væsentlig nyt i forhold Vore Gamle Tropekolonier, men må dog stadig ses som et solidt supplement. Handelskompagnihistorie For især det hollandske VOC og det engelske EIC findes der en omfattende forskning og litteratur. Blandt andet af en dansker i form 7

11 af Kristof Glamann i Dutch-Asiatic Trade Niels Steensgaard, der primært har beskæftiget sig med den asiatiske handel og især skiftet der indtraf i 1500-tallet, har ved at analysere det hollandske Vereenigde Oostindische Companie som en institutionel innovation vist det skifte der fandt sted i verdenshandelen ved handelskompagniernes fremkomst. 6 Dog er det småt med teoretisk værker om handelskompagnier, og eksempelvis artiklerne fra Carlos og Nicolas, der omhandler de engelske handelskompagnier i Nordamerika og Afrika. 7 Med henblik på sammenhængen mellem merkantilismen og handelskompagnierne har især Douglas A. Irwin, i lyset af nyere forskning, argumenteret for at handelskompagnierne var et strategisk middel i merkantilismens navn. 8 Vi har kun et enkelt værk om dansk-norske handelskompagnier, der i omfang tilsvarer Steensgaard værk, i kraft af Waldemar Westergaards The Danish West Indies under company rule. Forskningen herhjemme er i stedet blevet ført i artikelform, med et bredt og meget dybdegående materiale til følge. Af de vigtigste for denne opgave skal her nævnes Feldbæks artikler såsom The Organization and Structure of the Danish East India, West India and Guinea Companies in the 17 th and 18 th Centuries, der giver et godt billede af forskningen i danske handelskompagnier. 9 En mere udførlig forskningskarakteristik på området findes desuden i Erik Gøbels Danske oversøiske handelskompagnier i 17.- og 18. århundrede. Den dækker ganske vist kun frem til Siden 1980 har det imidlertid stort set kun været Ole Feldbæk, der har udgivet bøger og artikler om handelskompagnier. Dog findes der også en lang række specialer, der behandler specifikke dele af handelskompagniernes virke. Ikke desto mindre er litteraturen der behandler de danske handelskompagnier noget begrænset. Økonomisk-politisk historie For den danske økonomiske politik findes der ganske vist ikke et generelt værk for hele perioden. Derimod findes der en lang række enkelte værker om dansk økonomisk historie, der nødvendigvis også berører den danske økonomiske politik. De to vigtigste oversigtsværker er i den sammenhæng Dansk Økonomisk Historie og Dansk Toldhistorie. I Dansk Økonomisk Historie dækker Ole Feldbæks bind 1 perioden Danmarks økonomi var i perioden primært baseret på landbruget, hvilket følgelig er det primære i Feldbæks gennemgang af den økonomiske historie. Manufakturer, og til dels handel, der begge var punkter, man ud fra det merkantilistiske grundlag vægtede særlig højt, er samlet blevet behandlet i Industriens 6 Niels Steensgaard Carlos og Nicolas og Irwin Ole Feldbæk

12 Historie i Danmark. Med hensyn til handelen findes der ikke et oversigtsværk på linje med Dansk Økonomisk Historie, da handelen her er et underordnet emne. Danmarks økonomiske politik bliver ligeledes indgående behandlet i Industriens Historie I Danmark, hvor bind 1 og 2 af henholdsvis Aksel Christensen og J. O. Bro-Jørgensen dækker denne opgaves periode. Hertil kommer Boisen-Schmidts Studier over statshusholdningen i Frederik IV s regeringstid Fælles for de tre bøger er detaljerigheden i beskrivelsen af de tiltag, der blev gjort inden for især manufakturer, men i Boisen-Schmidts værk også tiltag overfor landbruget. Værkerne er generelt set refererende omkring de økonomiske forhold og dertil hørende politiske tiltag, men analyserer dog på de generelle tendenser i den økonomiske politik. Tiden før 1699 er ikke umiddelbart dækket i samme omfang, men den bliver dog overfladiske behandlet hos både Christensen og Boisen-Schmidt. Dansk Toldhistorie fra 1988 behandler Danmarks økonomiske politik inden for told. Her dækker Henrik Becher-Christensens bind 2 tiden meget minutiøst, men dog uden af gennemgå alle toldpolitiske tiltag og toldtraktater. I kraft af det toldpolitiske perspektiv giver bogen også en inddragelse og perspektivering af de europæiske konkurrenter, især England, Holland, Frankrig og Sverige. Samtidigt materiale Grundlaget til dansk kolonihistorie findes primært i de respektive handelskompagniers arkiver. Vg-Ks arkiv er det mest komplette, på trods af en omfattende kassation i AK og dets forgænger OK har ikke efterladt sig helt så omfangsrige arkiver for den samme periode. Udover disse findes der også en række økonomiske skrifter fra samtiden. Til denne opgave er det hovedsagligt handelskompagniernes arkiver, der er blevet anvendt, kombineret med de relevante sager fra Danske Kancelli, hvor administrationen af kolonierne hørte hjemme. Eftersom en given sag i forbindelse med et handelskompagni oftest enten er et spørgsmål om handelskompagniets interne aktiviteter eller handelskompagniets forhandlinger med staten, typisk Danske Kancelli, har det været fordelagtigt at starte i handelskompagniernes omfattende, men dog overskuelige arkiv. Ikke mindste fordi registraturen kort beskriver hver pakkes indhold. Forholdene for kilder til driften, økonomien og det politiske liv er meget lig den for det statistiske materiale. OKs arkiv for afdelingen i København indeholder således kun tre pakker. For Vg-Ks arkiv gælder, at det i høj grad er blevet bevaret på grund af handelskompagniets nedlæggelse i 1754, hvorefter arkivet blev 10 Bro-Jørgensen og Rasch s

13 overført til Rentekammeret. 11 Alligevel er en del af det ældre materiale gået tabt, især for årene før En del af skibsjournalerne er ligeledes gået tabt; som hovedregel er flere gået tabt jo ældre de har været. Det bevirker, at eksempelvis Gøbels artikel om Vg-Ks handel på Vestindien og Guineakysten er noget ufuldstændig i den første halvdel af handelskompagniets levetid. Efterfølgende er det vanskeligt at danne sig et præcist billede Vg-Ks handel i de år. Omfanget af kilderne gør naturligvis også at denne opgave på ingen måde kan gennemgå hele materialet. Til gengæld har kilderne været genstand en stor forskningsindsats fra en række personer. Med hensyn til det statistiske materiale må især Erik Gøbel fremhæves. I en række artikler i Handels- og Søfartsmuseets årbog har han gennemgået både Vg-K og AKs sejladser henholdsvis i perioden og I sær for årene er kompagniers arkiver godt dækkende, hvorimod tallene for perioden er baseret på et meget sparsomt materiale. For årene er tallene mere dækkende, for Vg-Ks vedkommende især takket være en kommission fra Den første halvdel af perioden er dog stadig svær at belyse, da handelskompagniernes arkiver ikke er fuldstændigt bevaret for de år. Udover den ovennævnte forskning har en række specialestuderende ligeledes anvendt handelskompagniarkiverne, mest med henblik på de politiske aspekter af handelskompagniernes virke. Her gør de samme forhold sig gældende som for det statistiske materiale; kildematerialet bliver mere og mere omfattende, jo tættere man er på Samtidig er Vg-Ks arkiv stadig det mest omfattende, mens især de første 30 år af OKs virke er meget sparsomt dækket i arkivalierne. Fælles for handelskompagniernes arkiver er, at næsten ingen af kilderne er udgivet. Mest nævneværdige undtagelse er oktrojerne, der samlet er udgivet ved Ole Feldbæk. 12 De er centrale i forståelse af handelskompagnierne og deres forhold til staten, da det er de kontrakter der lå til grund for handelskompagniernes eksistens. En anden vigtig kilde til Danmark-Norges økonomiske politik findes i de økonomiske skrifter fra perioden. Danmark-Norges økonomiske litteratur i perioden var desværre ikke nær så veludviklet som i mange andre europæiske lande, hvor der allerede i 1600-tallet var opstået en tradition for teoretiske skrifter blandt økonomiske tænkere. For Danmark-Norges vedkommende eksisterer der en del økonomiske skrifter af varierende teoretisk karakter, i alt 66 skrifter fra 1700 til Langt de fleste af tekster er udgivet efter 11 Bro-Jørgensen og Rasch s Feldbæk. 1986b. Danske Handelskompagnier Oktrojer og interne ledelsesregler. 13 Oxenbøll s

14 1756, kun 12 af skrifterne blev udgivet før 1756, og der var hovedsagligt tale om landøkonomiske skrifter med tanke på at forbedre landbruget. Dog findes der et par skrifter der er brugbare i forbindelse med at undersøge den danske økonomiske politik i perioden. Det drejer sig især om Thomas Jørgensen Hørnings Kongelige Danske Rigers Inderlige Styrke og magt fra 1709 og Otto Thotts skrift Allerunderdanigste Uforgribelige Tanker Om Commerciens Telstand Og Opkomst fra Begge skrifter skiller sig ud fra andre økonomiske skrifter fra perioden ved at være skrevet at embedsmænd fra kommercekollegiet. Således er de vigtige kilder til den økonomiske tænkning og politik i staten. Forskningskarakteristik I dansk historieforskning har kolonier og handelskompagnier haft fokus fra især økonomiske historikere. På baggrund af Edvard Holms opfattelse af 1700-tallet har man udviklet dansk kolonihistorie, mest markant ved Kristof Glamann og de historikere, der siden hen har fulgt i hans spor. I sin tid overtog Ole Feldbæk Glamanns professorat i Økonomisk Historie ved Københavns Universitet. Derudover er der også en række historikere som Ove Hornby, Erik Gøbel, Ole Justesen og andre, der har beskæftiget sig med økonomisk historie og de danske kolonier. Feldbæk må dog betegnes som den mest markante af efterfølgerne, hvilket også fremgår af hans omfangsrige publikationsliste. Handelskompagnihistorie Oktrojerede handelskompagnier har været genstand for en omfattende forskning og debat både ind - og udenlandsk de sidste ca. 60 år. Handelskompagniernes historie før 2. Verdenskrig var hovedsagligt begivenhedshistorie, men fra 1940 erne og frem begyndte man at analysere handelskompagniernes hvad, hvordan og hvorfor. Både økonomer og historikere har haft interesse i handelskompagnierne, men med meget forskellige syn på institutionerne der var merkantilismens spydspidser på verdensmarkedet. Niels Steensgaard opsummere meget præcist synet på handelskompagnierne med, at økonomerne forkastede dem som uøkonomiske, parasitlignende monopolvirksomheder der gjorde handelen og varerne dyre end nødvendigt, men historikerne har haft et romantisk syn på nationens store handelskompagnier og de mange gode historier eventyrerne i Asien, Afrika og Amerika frembragte Steensgaard s

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål)

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) 5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) Trekantshandlen 1) Hvad var trekantshandlen? En handelsrute* En handelsaftale mellem tre lande En handel med tre varer 2) Hvilke områder foregik trekantshandlen

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights: Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring

Læs mere

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode Historiefaget.dk: Trekantshandlen Trekantshandlen Trekantshandlen var en handelsrute, hvor våben og forarbejdede varer fra Europa blev bragt til Afrika, slaver fra Afrika til Amerika og endelig sukker,

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT ANTONIO LA PERGOLA fremsat den 26. juni 1997

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT ANTONIO LA PERGOLA fremsat den 26. juni 1997 FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT ANTONIO LA PERGOLA fremsat den 26. juni 1997 1. I den foreliggende sag har Kommissionen nedlagt påstand om, at det fastslås, at de græske bestemmelser om beskatning

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

STIGENDE IMPORT FRA KINA

STIGENDE IMPORT FRA KINA 15. september 5/TP Af Thomas V. Pedersen Resumé: STIGENDE IMPORT FRA KINA Den relativ store og voksende import fra Kina samt et handelsbalanceunderskud over for Kina på ca. 1 mia.kr. fører ofte til, at

Læs mere

Danmark i verden i tidlig enevælde

Danmark i verden i tidlig enevælde Historiefaget.dk: Danmark i verden i tidlig enevælde Danmark i verden i tidlig enevælde Danmark arbejdede fra 1660-1720 ihærdigt på at generobre Skåne, Halland og Blekinge gennem Skånske Krig og Store

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Bo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et. 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af

Bo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et. 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af Bo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af begrebets betydning. 5 I 2014 stiftedes en forening der vil arbejde mod etableringen af et kolonihistorisk

Læs mere

H Ø R I N G. SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk.

H Ø R I N G. SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk. H Ø R I N G SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk. Høringssvar vedrørende Praksisændring - Investeringsforeninger

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

Danmarks Tropekolonier Lærervejledning og aktiviteter

Danmarks Tropekolonier Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Sådan finder du kilder om slaveri

Sådan finder du kilder om slaveri Sådan finder du kilder om slaveri Indtil slaveriets ophævelse i Dansk Vestindien i 1848 var slaver og slaveri en fundamental del af livet på øerne. Derfor findes der oplysninger om slaver og slaveri i

Læs mere

Praktisk Ledelse. Børsen Forum A/S, 2010. Børsen Forum A/S Møntergade 19, DK 1140 København K Telefon 70 127 129, www.blh.dk

Praktisk Ledelse. Børsen Forum A/S, 2010. Børsen Forum A/S Møntergade 19, DK 1140 København K Telefon 70 127 129, www.blh.dk Praktisk Ledelse Uddrag af artikel trykt i Praktisk Ledelse. Gengivelse af dette uddrag eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor har deltaget

Læs mere

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde.

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde. Dansk resume Denne afhandling undersøger omfanget af det formelle og uformelle frivillige arbejde i Danmark. Begrebet frivilligt arbejde i denne afhandling omfatter således både formelle og uformelle aktiviteter,

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Hvidbog om dansk forskningsformidling. Viden giver velstand

Hvidbog om dansk forskningsformidling. Viden giver velstand Hvidbog om dansk forskningsformidling Viden giver velstand Hvidbog om dansk forskningsformidling Viden giver velstand af Jørgen Burchardt Dansk forskningsformidling Copyright - forfatteren 2007/2014. Forlaget

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Valg af proces og metode

Valg af proces og metode BRASK Management Consulting Valg af proces og metode et udviklingsværktøj til bestyrelsen og direktionen af Jørgen Brask August 2005 Artiklen bygger på de seneste erfaringer fra samarbejde med bestyrelser

Læs mere

Få hindringer på de nære eksportmarkeder

Få hindringer på de nære eksportmarkeder ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juni 215 Få hindringer på de nære eksportmarkeder Danske virksomheder oplever få hindringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslande og emerging markets uden

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,

Læs mere

Priskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel

Priskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel riskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel eller overskudsudbud på markedet. Eksempel maksimalpris på maks : Overskudsefterspørgsel maks

Læs mere

Investér i produktion af grøn energi

Investér i produktion af grøn energi Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk.

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk. Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11 Antal respondenter: 8 stk. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg har været

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

FAIR TRADE EN FAIR HANDEL FOR VERDENS FATTIGSTE

FAIR TRADE EN FAIR HANDEL FOR VERDENS FATTIGSTE FAIR TRADE EN FAIR HANDEL FOR VERDENS FATTIGSTE Fair trade drejer sig kort og godt om fair handel. Filosofien bag fair trade er at sikre bønder og plan- tagearbejderne en fair pris for deres varer. På

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN EUROPA-KOMMISSIONEN

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN EUROPA-KOMMISSIONEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ](2013) XXX draft MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN EUROPA-KOMMISSIONEN Udkast til meddelelse om aftaler af ringe betydning, der ikke indebærer en mærkbar begrænsning

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Finansøkonom 2010/12 Globaløkonomi

Finansøkonom 2010/12 Globaløkonomi Finansøkonom 2010/12 Globaløkonomi Opgaver om handelsteorier og handelsrestriktioner Opgave 1 I nedenstående tabel er vist arbejdsproduktiviteten for to varer i to lande. Produktion per mand per dag Sko

Læs mere

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen Nyborg Jernstøberi Af Rikke Kristensen Lidt om jernstøbningens historie I Europa er jernstøbning kendt fra midten af 1400-tallet, hvor man støder på støbejernsplader anvendt som foring i ildstederne. Senere

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Af Susanne Høiberg, HØIBERG A/S

Af Susanne Høiberg, HØIBERG A/S Af Susanne Høiberg, HØIBERG A/S Det er en almindelig misforståelse, at blot man har patentbeskyttet sin produktion, så kan den også lovligt komme på markedet. Mange virksomheder med forskning og udvikling

Læs mere

DEN NY VERDEN 2008:3 Udviklingssamarbejde anno 2020

DEN NY VERDEN 2008:3 Udviklingssamarbejde anno 2020 DEN NY VERDEN 2008:3 Udviklingssamarbejde anno 2020 1 Stig Jensen Boganmeldelse Klaus Winkel: Hvorfor er det så svært for Afrika? København 2008: Geografforlaget og Mellemfolkeligt Samvirke Forventningerne

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Vejledning til underviseren

Vejledning til underviseren Vejledning til underviseren Der er i alt 6 undervisningsforløb, som henvender sig til 7.-9. klasse. Undervisningsforløbene kan bruges direkte som de står, eller underviseren kan tilføje/plukke i dem efter

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI Jurist- og Økonomforbundets Forlag Pragmatisme er en amerikansk tankeretning vendt mod vanetænkning og virkelighedsfjerne teorier fra omkring år 1900, der i de

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Chile om handel med økologiske produkter

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Chile om handel med økologiske produkter EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 5.12.2016 COM(2016) 771 final 2016/0383 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Chile om handel med økologiske

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 6. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 6. KLASSE Eksempler på smål At arbejde med kilder med afsæt i identificere historiske problemstillinger Eleven har viden om kendetegn ved historiske problemstillinger stille relevante spørgsmål, der er rettet mod

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Quiz-spørgsmål historiedysten 2016

Quiz-spørgsmål historiedysten 2016 3.-4. klasse: Christian 4. og kongerigets første koloni, Trankebar (40 spørgsmål) Barndom 1) Hvornår levede Christian 4.? Han lever endnu For 400 år siden* For 1500 år siden 2) Hvorfor havde Frederik 2.,

Læs mere

Landbrugets fremtidsmuligheder

Landbrugets fremtidsmuligheder Landbrugets fremtidsmuligheder Efterårskonference: Landbruget på katastrofekurs? Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab den 17. november 2015 Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og

Læs mere

Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten

Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten Organisation for erhvervslivet 24. februar 2009 Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Hele 730.000 danske job afhænger af vores eksport. Men eksportudsigterne

Læs mere

2007-02-27. Københavns Kommune. Vejledende udtalelse om kommunens adgang til at erhverve arealer i Sverige med henblik på etablering af kolonihaver.

2007-02-27. Københavns Kommune. Vejledende udtalelse om kommunens adgang til at erhverve arealer i Sverige med henblik på etablering af kolonihaver. 2007-02-27. Københavns Kommune. Vejledende udtalelse om kommunens adgang til at erhverve arealer i Sverige med henblik på etablering af kolonihaver. Resumé: statsforvaltningen har ikke fundet grundlag

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 54 88 cas@thinkeuropa.dk RESUME En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne er

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

/KL7 UNDERSØGELSER MÅNEDSRAPPORT #3 NOVEMBER REVIDERET

/KL7 UNDERSØGELSER MÅNEDSRAPPORT #3 NOVEMBER REVIDERET UNDERSØGELSER /KL7 MÅNEDSRAPPORT #3 NOVEMBER 2013 - REVIDERET /KL7 INDHOLD Opsamling 4 Adfærd 6 DK vs. verden 7 Fordeling på lande 8 Holdning 9 Kulturbarometeret 10 Månedens område 15 For/imod vs. sprogbrug

Læs mere

2013 statistisk årbog

2013 statistisk årbog 2013 statistisk årbog Udenrigshandel Handelsbalance Handelsbalance Handelsbalancen viser værdien af udførslen af varer minus værdien af indførslen af varer. Bruttonationalproduktet (BNP) fremkommer ved

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Bioteknologi Opfattelser og holdninger blandt danskere, 1989-2000 Notat 2001/3 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies in Research

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

5. klasse skoleår 13/14

5. klasse skoleår 13/14 5. klasse skoleår 13/14 Redaktørens forslag til en årsplan for 5. klasse. Om årsplanen Denne årsplan bygger videre på sidste års årsplan. Hver uge har eleverne normalt 2 lektioner historie. I september

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Dagens program er delt op i en udviklingspolitisk del og en erhvervspolitisk del. Jeg håber ikke, at der heri ligger en antagel-

Dagens program er delt op i en udviklingspolitisk del og en erhvervspolitisk del. Jeg håber ikke, at der heri ligger en antagel- Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 641 Offentligt Tale 20. april 2015 J.nr. 15-1268014 Skatteministerens oplæg - Tale til skatteudvalgets høring om indgåelse af DBO er Indledning

Læs mere

Og selve navnet LANDBOHØJSKOLEN Det lever i bedste velgående i store dele af befolkningen.

Og selve navnet LANDBOHØJSKOLEN Det lever i bedste velgående i store dele af befolkningen. Kære alle sammen Tak fordi I er kommet i dag Vi skal fejre udgivelsen af bogen Mellem Land og By Landbohøjskolens historie. Bogen handler om Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles historie - fra den spæde

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere