TILLÆG DEMSTRUP HOVEDGÅRD TIL REGIONPLAN 2005 OG VVM-REDEGØRELSE UDVIDELSE AF HUSDYR- PRODUKTIONEN. Demstrupvej 42 A, 8970 Havndal, Nørhald Kommune

Transkript

1 DEMSTRUP HOVEDGÅRD UDVIDELSE AF HUSDYR- PRODUKTIONEN Demstrupvej 42 A, 8970 Havndal, Nørhald Kommune Mariager Nørhald Mellerup Voer Purhus Hevringholm Randers Rougsø Tammestrup Sønderhald Langå Midtdjur Hadsten Rosenholm TILLÆG TIL REGIONPLAN 2005 OG VVM-REDEGØRELSE ÅRHUS AMT SEPTEMBER 2006

2 Udgiver: Århus Amt Lyseng Allé Højbjerg Udgivelsesår: 2006 Titel: Redaktion: Foto: Layout: DEMSTRUP HOVEDGÅRD Udvidelse af husdyrproduktionen Nørhald Kommune Regionplantillæg og VVM-redegørelse til Regionplan 2005 Natur og Miljø Lene Gold Andersen Århus Amt Kirsten Lavtsen ISBN: Elektronisk udgave: Oplag: Sideantal: Grundmateriale: Udskrives fra nettet 31 + bilag T0-kort: Udtegnet på grundlag af tekniske kortdata. Kortets informationer må ikke afdigitaliseres eller anvendes kommercielt Øvrige kort: Kort- og Matrikelstyrelsen Denne rapport findes kun som digital udgave. Den kan ses på Natur og Miljøs hjemmeside

3 Forslag til Regionplantillæg og VVM-redegørelse til Regionplan 2005 for J.nr Udvidelse af husdyrproduktionen på Demstrup Hovedgård Nørhald Kommune Indholdsfortegnelse side Indledning 2 Regionplantillæg og VVM-redegørelse til Regionplan 2005 Retningslinie 3 Redegørelse 3 Resumé af VVM-redegørelsen 5 VVM-redegørelse 1. Beskrivelse af produktionsanlægget 1.1 Placering og udformning Husdyrproduktion Arealer Forbrug Husdyrgødning Kvælstof- og fosforregnskab samt ammoniakfordampning Øvrige afkast og reststoffer Transport Renere teknologi Alternative løsninger og 0-alternativ 2.1 Alternative løsninger alternativ Beskrivelse af omgivelserne og påvirkning af disse 3.1 Nabobebyggelse og trafik Grundvand Overfladevand Naturområder Landskabelige forhold og nybyggeri Øvrige forhold Afværgeforanstaltninger Eventuelle mangler ved oplysningerne og vurderingerne Sammenfattende vurdering 6.1 Amtsrådets forslag Fravalgte alternativer 29 Bilag: 1. Oversigtskort 2. Ejendommens bygningsanlæg 3. Ejendommens udbringningsarealer og regionplanens udpegninger 4. Resumé af indkommen bemærkning 5. Udpegningsgrundlag for internationale naturbeskyttelsesområder 6. Forslag til miljøgodkendelse Natur og Miljø - Lyseng Allé Højbjerg - Tlf Fax nm@ag.aaa.dk Selvvalg lokalnr. Ekspeditionstid: Mandag-torsdag 9-15, fredag 9-13

4 - 2 - Indledning Århus Amt offentliggør hermed sit forslag til regionplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse for udvidelsen af husdyrproduktionen på ejendommen Demstrup Hovedgård, Demstrupvej 42 A, 8970 Havndal i Nørhald Kommune. Regionplantillægget og VVM-redegørelsen er udarbejdet i henhold til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 10. juni 1999 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelsen) og tilhørende bekendtgørelse nr. 605 af 15. juli 2002 om ændring af bekendtgørelse om supplerende regler i medfør af lov om planlægning. Det hidtidige sagsforløb Århus Amt offentliggjorde i perioden 24. august til 21. september 2005 "Debatoplæg: Udvidelse af svineproduktion på Demstrup Hovedgård. Amtet modtog én bemærkninger, resumé ses i bilag. VVM-redegørelsen Da husdyrproduktionen på Demstrup Hovedgård bliver større end 250 DE, er der udarbejdet en særlig vurdering af husdyrholdets virkninger på miljøet - en VVMredegørelse. Heri er redegjort for konsekvenserne af at udvide husdyrholdet på bedriften, og for påvirkningen af miljøet i bred forstand, herunder grundvand, overfladevand, landskab og natur, samt konsekvenserne for de omkringboende. Miljøgodkendelse Husdyrbrug med mere end 250 DE er omfattet af Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 om særligt forurenende virksomheder. Det indebærer, at kommunen skal udarbejde en miljøgodkendelse af husdyrproduktionen. Udarbejdelse af miljøgodkendelsen og VVM-redegørelsen er koordineret mellem kommunen og amtet, så der kan foretages en offentlig høring af de to forslag samtidig. Forslaget til miljøgodkendelse ses i bilag 6. Nørhald Kommune kan miljøgodkende husdyrproduktionen på Demstrup Hovedgård under forudsætning af, at det foregår i overensstemmelse med regionplantillæggets retningslinier og VVM-redegørelsen. Det videre forløb Efter offentlighedsfasen skal forslaget behandles af Århus Amts udvalg for Miljø og Trafik igen. Udvalget vil træffe beslutning om hvorvidt regionplanforslaget kan endelig vedtages, og dermed om den ansøgte husdyrproduktion bliver mulig.

5 - 3 - Regionplantillæg og VVM-redegørelse til Regionplan 2005 for udvidelse af husdyrproduktionen på Demstrup Hovedgård, Nørhald Kommune. Retningslinie I Regionplan 2005 for Århus Amt suppleres Retningslinien 7.2 Anlæg, der påvirker miljøet i væsentlig grad (VVM) med et nyt stykke: På landbrugsbedriften Demstrup Hovedgård, Demstrupvej 42 A, 8970 Havndal, mat.nr. 1 A m.fl. Demstrup Hgd., Råby i Nørhald Kommune kan svineproduktionen udvides op til 500 DE. I forbindelse med udvidelsen kan nuværende stald forlænges og der kan etableres en ny gyllebeholder. Vurderingerne af, at produktionsudvidelsen kan gennemføres inden for denne retningslinie, er baseret på følgende forudsætninger for produktionen: Kvælstofoverskuddet må ikke overstige det nuværende på kg N/år, inkl. den ikke-udnyttelige del af kvælstof i husdyrgødning afsat til aftalearealer. Fosforoverskuddet skal være 0 Etablering af 5-rækket læhegn omkring staldanlæg og gyllebeholdere. Redegørelse Retningslinien er fastlagt som en tilføjelse til Regionplan 2005 for Århus Amt. Den er udarbejdet med hjemmel i planlovens 6, stk. 3 nr. 4. Den tilknyttede VVMredegørelse er udarbejdet efter de regler, der i henhold til planlovens 6, stk. 8, er fastsat i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 10. juni 1999 (samlebekendtgørelsen) og tilhørende ændringsbekendtgørelse nr. 605 af 15. juli Projektet og dets virkning er beskrevet i VVM-redegørelsen. Forudsætningen vedrørende kvælstof- og fosforoverskud er opstillet, fordi Hevring Bugt og den ydre del af Randers Fjord er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde. Udpegningen omfatter EF-Habitatområde nr. 14, EFfuglebeskyttelsesområde nr. 15 samt Ramsarområde nr. 11. Disse områder er følsomme overfor yderlige tilførsel af kvælstof og fosfor. Det er i næringsstofregnskabet i VVM-redegørelsen sandsynliggjort, at forudsætningerne kan overholdes ved at ansøger tilsætter fytase til foderet og ændrer sædskiftet. Forudsætningen vedrørende etablering af beplantning omkring staldanlæg og gyllebeholderer er for at sikre, at nybyggeriet ikke bliver væsentlig dominerende i landskabet eller i forhold til de kulturhistoriske interessante ældre bygninger og tilhørende parkanlæg, samt at det landskabelige indtryk ikke ændres væsentlig som følge af udvidelsen.

6 - 4 - Overholdelsen af forudsætningerne vil kunne dokumenteres via et årligt kvælstofog fosforregnskab, som indsendes til kontrolmyndigheden evt. som løbende gennemsnit over 3 år. I næringsstofregnskabet i VVM-redegørelsen er forudsat, at den ikke udnyttelige del af gylle (jf. Plantedirektoratets regler) afsat til aftalearealer, skal medregnes i kvælstofregnskabet, således at det samlede kvælstofoverskud ved udvidelsen ikke overstiger overskuddet ved nu-driften på Demstrup Hovedgård. Det forventes, at forudsætningen fastlægges via vilkår i den miljøgodkendelse, som Nørhald Kommune udarbejder til godkendelse af produktionen i henhold til Miljøbeskyttelsesloven. Væsentlige udvidelser af husdyrholdet, der kan sidestilles med nyanlæg, forudsætter tilvejebringelse af nye regionplanretningslinier og nye VVM-undersøgelser i henhold til samlebekendtgørelsen. Såfremt projektets forudsætninger ændres, skal dette forelægges Århus Amt, så amtet får lejlighed til at tage stilling til, om ændringen skal screenes for VVM-pligt. I tilfælde af, at ændringen kan være til skade for miljøet, kræver den godkendelse gennem et nyt regionplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse jf. samlebekendtgørelsen. Århus Amts regionplanretningslinier og målsætninger om det åbne land (jordbrug, natur og landskab) er beskrevet i kapitel 2 i Regionplan 2005, og retningslinier og målsætninger for vandressourcen (grundvand og overfladevand) er beskrevet i kapitel 3.

7 - 5 - Resumé af VVM-redegørelsen Ejeren af Demstrup Hovedgård, Demstrupvej 42 A ønsker at udvide det eksisterende husdyrhold på 247,7 DE fordelt med smågrise (9-30 kg) og slagtesvin ( kg) til 499,1 DE fordelt med smågrise (9-30 kg) og slagtesvin ( kg). I forbindelse med udvidelsen forlænges den eksisterende svinestald og der etableres en ny gyllebeholder. Demstrup Hovedgård ligger ret isoleret ca. 2 km nordøst for Råby, 2,6 km fra Dalbyover og ca. 4 km syd for Havndal i Nørhald Kommune. Afstanden til nærmeste nabobeboelse er ca. 300 m. Det er vurderet, at udvidelsen ikke vil være til gene for naboerne Til bedriften hører der 363,68 ha udbringningsareal for husdyrgødning. Heraf ejes 341,13 ha. Desuden er der indgået gylleaftale på 22,55 ha. Der udbringes husdyrgødning med 1,38 DE/ha på ejede arealer og 1,36 DE på aftalearealer. Efter udvidelsen vil kvælstoftabet til vandmiljøet falde, og der vil være fosforbalance. Alle udbringningsarealer ligger i et område, der i amtets regionplan er udpeget som jordbrugsområde. Udbringningsarealerne ligger i et område, der er udpeget som område med drikkevandsinteresser (OD). I nærheden af udspredningsarealerne ligger fire almene vandværker: Udbyhøj, Dalbyneder, Dalbyover og Råby vandværker. Da kvælstofoverskuddet falder pr. ha i projektet, vurderes regionplanens retningslinie overholdt. Udbringningsarealerne afvander til Randers Fjord og Hevring Bugt, som er del af et internationalt naturbeskyttelsesområde/natura 2000 område. Da næringsstofbelastningen efter udvidelsen falder i forhold til kvælstof, og der fortsat ikke er overskud af fosfor, vil udvidelsen ikke medføre en merbelastning af området. Det vurderes, at de nærmeste naturområder ikke bliver væsentlig påvirket af projektet. Projektets vurderes ikke at påvirke Habitatdirektivets bilag IV-arter eller deres levesteder. Demstrup Hovedgård ligger i et område, der er udpeget som område af særlig landskabelig interesse, som område af særlig geologisk interesse og som bevaringsværdigt kulturmiljø. Det er vurderet, at de kulturhistoriske og landskabelige værdier ikke ændres væsentligt som følges af udvidelsen, når der etableres 5-rækket løvtræshegn omkring staldanlæg og gyllebeholdere.

8 - 6 - VVM-redegørelse 1. Beskrivelse af produktionsanlægget 1.1 Placering og udformning På Demstrup Hovedgård er i dag en svineproduktion på smågrise (9 til 30 kg) og slagtesvin (30 til 100 kg) svarende til 247,7 DE (dyreenheder). Produktionen ønskes udvidet til en samlet produktion på 499,1 dyreenheder, fordelt på smågrise (9 til 30 kg) og slagtesvin (30 til 102 kg). Den eksisterende produktionen blev etableret i 2003/2004, og er nået op på fuld produktion. Demstrup Hovedgård med de eksisterende svinestalde og gyllebeholder øverst til venstre. Demstrup Hovedgård ligger på Demstrupvej 42a, 8970 Havndal i Nørhald Kommune. Ejendommen ligger temmelig isoleret ca. 2 km nordøst for Råby, 2,6 km øst for Dalbyover og 4 km syd for Havndal. Ejendommen består af en ældre hovedbygning med driftsbygninger, samt et nyere staldanlæg med svinestalde og gyllebeholder placeret nord herfor. De ældre driftsbygninger anvendes til opbevaring af korn, kartofler samt maskiner til markdriften. Ejendommen kan dateres tilbage til 1400-tallet. Den planlagte udvidelse er tænkt placeret i forlængelse af den ene eksisterende svinestald, se bilag 2. Ejendommen og udbringningsarealerne ligger i et område, der i Regionplan 2005 for Århus Amt er udpeget som jordbrugsområde, område af særlig landskabelig interesse, bevaringsværdigt kulturmiljø og område af særlig geologisk interesse.

9 - 7 - De eksisterende svinestalde er udformet, så de passer til de ældre avlsbygninger i materiale- og farvevalg, bl.a. er der er valgt træ på gavlene malet i samme røde farve som de ældre driftsbygninger. Den nye stald opføres i tilsvarende materialer og farver som de eksisterende svinestalde. Det bliver tilstræbt, at byggeriet ikke kommer til at skæmme hovedbygningen eller den omkringliggende natur. I forbindelse med udvidelsen etableres en ny gyllebeholder på m 3,ved siden af eksisterende gyllebeholder. Den nye gyllebeholder overdækkes som den eksisterende. I nedenstående tabel er vist afstandsforhold og afstandskrav for eksisterende anlæg og det påtænkte anlæg set i forhold til afstandskrav fra Husdyrgødningsbekendtgørelsen. Afstand fra staldanlæg til: Beboelse på samme ejendom Nabobeboelse mod nord Byzone (Udby Vasehuse) Samlet bebyggelse (Dalbyneder) Vandløb, sø eller vandhul Naboskel og privat fælles vej Eksisterende stalde Nye stalde Husdyrgødningsbekendtgørelsens krav 50 m 50 m 15 m 300 m 300 m 100 m 2 km m 300 m 2 km m 300 m 100 m 160 m 15 m m Projektet overholder Husdyrgødningsbekendtgørelsens afstandskrav. De eksisterende 2 stalde er indrettet med hver 5 sektioner á 16 stier. Mellem de to bygninger er der placeret en foderlade og foderrum samt en velfærdsafdeling. Ved udvidelsen forlænges den eksisterende sydligste stald med ca. 122 m i østlig retning. Stierne indrettes som de eksisterende, med delvis spaltegulv og overdækning af lejearealet. Der etableres overbrusning i alle stier Husdyrproduktion Produktionen udvides fra smågrise (9-30 kg) og slagtesvin ( kg) svarende til 247,7 DE til smågrise (9-30 kg) og slagtesvin ( kg) - svarende til 499,1 DE.

10 - 8 - Staldanlæg Eksisterende Nyt og eksisterende Smågrise smågrise (9-30 kg) slagtesvin ( kg) smågrise (9-30 kg) slagtesvin ( kg) Nuværende drift Antal/DE 39,7 208,0 Ansøgt drift Antal/DE - 77,8 421,4 I alt, DE 247,7 DE 499,1 DE Beregning af dyreenheder er foretaget på grundlag af BEK. Nr. 813 af 19.juli Dyretrykket på de ejede arealerne er i nudrift 0,7 DE/ha, og øges ved udvidelsen til 1,38 DE/ha. Dyretrykket på aftalearealerne er 1,36 DE/ha. 1.3 Arealer De ejede arealer ligger hovedsageligt lige omkring ejendommen (257,17 ha). De øvrige ejendomme og aftalearealet ligger øst og nordøst for ejendommen ved Sødring. Kort over udspredningsarealerne er vist i bilag 3. Samlet areal (ha) Heraf til udbringning af husdyrgødning (ha) Ejet, Demstrupvej 42a 284,82 257,17 Ejet, andre ejendomme 83,96 83,96 Gylleaftaler 22,55 22,55 Total 363,68 Harmonikrav Ifølge lovgivningen må højst udbringes 1,4 DE/ha. Efter udvidelsen bliver produktionen på 499,1 DE og heraf afsættes 30,7 DE til gylleaftaler, dvs. der er 468,4 DE til udbringning på egne arealer. Harmonikravet til 468,4 DE er 334,6 ha. Ejendommens udbringningsareal er 341,13 ha svarende til 1,37 DE/ha i ansøgt drift. Harmonikravet bliver således opfyldt. Arealkrav Kravet til egen jord skal opfyldes for den enkelte ejendom. For DE skal ejendommen eje 25 pct. af harmoniarealet, fra DE skal der ejes 60 pct. af harmoniarealet og for DE over 250 skal ejendommen eje 100 pct. af harmoniarealet. Dog kan op til 1/3 af kravet opfyldes ved andre ejede ejendomme eller 5-årige forpagtnings- og gylleaftaler. Ejerkravet til den påtænkte produktion er 254,9 ha, hvilket er opfyldt, da der ejes 257,17 ha udbringningsareal til Demstrup Hovedgård.

11 Forbrug Vand Ejendommens vandforsyning sker fra egen boring. Forbruget fordeler sig på drikkevand til dyrene, vask af stalde og maskiner, spildvand og husholdning. Det årlige forbrug er m 3 og forventes at stige til m³ efter udvidelsen. El Elforbruget fordeler sig på foderhåndtering, ventilation, gødningshåndtering, belysning og husholdning. Det årlige forbrug er nu på ca kwh, og forventes at stige til ca kwh efter udvidelsen. Brændstof Det årlige forbrug er nu l fyringsolie til stalden og l dieselolie til markarbejde. Det fremtidige forbrug i stalden forventes at stige til ca l fyringsolie, mens brændstofforbruget i markbruget forbliver uændret. Foder Indtil april 2006 har der været indkøbt færdigfoder, men efterfølgende indkøbes råvarer: protein, vitaminer og mineraler og blandes med eget korn på ejendommen. Der forbruges nu årligt 299 tons foder til smågrisene og tons foder til slagtesvinene i alt tons foder. Til den ansøgte produktion, skal der anvendes 584 tons foder til smågrisene og tons til slagtesvinene i alt tons foder. Gødning Det årlige forbrug af handelsgødning på ejendommen er i nudrift kg kvælstof og kg fosfor. Da husdyrgødningen erstatter en del af kunstgødningen vil forbruget af handelsgødning falde til kg kvælstof og 21 kg fosfor. Kemikalier og medicin Forbruget af kemikalier i markbruget øges ikke som følge af projektet. Medicin anvendes efter dyrlægens anvisninger. 1.5 Husdyrgødning Den årlige produktion af gylle efter udvidelsen vil være ca tons. Ejendommen har en gyllebeholder på m 3 og i forbindelse med udvidelsen etableres endnu en gyllebeholder på m³. Den samlede opbevaringskapacitet efter udvidelsen bliver således m 3, svarende til ca. 12 måneders produktion. Dermed er Husdyrgødningsbekendtgørelsens krav på 9 måneders opbevaringskapacitet opfyldt. Overkapacitetet betyder, at udbringningstidspunktet kan optimeres såvel planternes vækst og vejret som hensynet til naboer. Der er etableret fast overdækning på eksisterende gyllebeholder og det er også planlagt på den nye gyllebeholder. 1.6 Kvælstof- og fosforregnskab samt ammoniakfordampning Beregningen bygger på aktuelle mark- og gødningsplaner, med faktiske tal for udsædsog gødningsmængder. Udbyttet er gennemsnit ud fra egne tal. Der er anvendt normtal for foderforbrug og slagtevægt.

12 Al halm fjernes fra egne arealerne både i nudrift og efter udvidelsen. Ca. 122 ha af egne arealer kan vandes. Ved beregning af denitrifikation er der taget udgangspunkt i middel frugtbarhed/nedbør og JB 2. Til beregning af næringsstofbalancen er anvendt programmerne Bedriftløsning - modul Grønt Regnskab, Det Tværsamtslige Regneark version 2.5 (19. april 2006). Denitrifikation er beregnet i SIMDen, version 2.2 på baggrund af SIMDen en simpel model til kvantificering af N2O-emission og denitrifikation DJF-rapport nr. 102 (2004). Arealer til udspredning af husdyrgødning fremgår af bilag 3. Næringsstofbalance Kvælstof N Fosfor P Nudrift 247,7 DE Ansøgt drift 499,1 DE Nudrift 247,7 DE Ansøgt drift 499,1 DE Produceret ab lager kg kg kg kg Deposition, 14,74 kg/ha kg kg - - Udsæd kg kg kg kg Tilført med handelsgødning kg kg kg + 21 kg Fordampning fra mark* kg kg - - Denitrifikation i marken kg kg - - Fjernes med afgrøderne kg kg kg kg Afsættes via gylleaftaler 0 kg kg 0 kg kg Overskud til jordpulje og udvaskning Dyrket areal på Demstrup 314,43 341,13 ha 314,43 ha 341,13 ha Hovedgård ** Overskud pr. ha 74,3 57,5-2,8-0,1 Uudnyttet N fra gylleaftaler*** Overskud inkl. uudnyttet N fra gylleaftaler * fordampningen vil reelt være mindre, da en del af gyllen nedfældes, og fordampningen herfra er mindre end ved udlægning med slæbeslanger. Desuden er gyllebeholderne overdækket, hvilket også reducerer ammoniakfordampning. ** i ansøgt drift er tilkøb et areal på 26,7 ha *** Ifølge Plantedirektoratets normer udnyttes 75 % af kvælstoffet i svinegylle. Udvidelsen vil medføre, at produktionens overskud til jordpulje og udvaskning på ejede arealer vil falde fra kg N/år til kg N/år svarende til et fald på kg N/år. Produktionens fosforoverskud på ejede arealer vil stige fra kg P/år til - 48 kg P/år svarende til 819 kg P/år. Men der er også i ansøgt drift tale om fosforunderskud på markbalancen. Da bedriftens samlede udbringningsareal (ejede) øges fra 314,43 ha til

13 ,13 ha reduceres det arealrelaterede kvælstof- og fosforoverskud yderligere. Der afsættes kg N/år og 618 kg P/år til gylleaftaler på 22,55 ha. Den uudnyttede kvælstof fra gylleaftaler vurderes til 745 kg N/år. Selvom dette overskud indregnes i markbalance på ejede arealer vil der stadig ske en reduktion i den samlede pulje af kvælstof til rodzone og udvaskning. Da aftale arealerne er sandjorde vurderes fraførslen af fosfor at være 18 kg P/ha/år svarende til 405 kg P/år. Det betyder, at der kan estimeres et fosforoverskud fra gylleaftaler på 213 kg P/år. Kvælstofoverskuddet reduceres i projektet fordi en stor del af handelsgødningen erstattes med husdyrgødning, og det medfører øget kvælstoffordampning og denitrifikation. Desuden øges andelen af hvede i sædskiftet fra 42 % i nudrift til 56 % efter udvidelsen, og hvede frafører mere kvælstof end de andre kornafgrøder i sædskiftet. Foderet tilsættes enzymet Fytase i såvel nudrift som ansøgt drift. Fytase øger grisenes mulighed for at fordøje det naturligt fosfor i kornet, så fosforoverskuddet reduceres. Udbringning og anvendelse af husdyrgødning skal foregå i henhold til de regler, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 om Erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. Ammoniakfordampning Ammoniakfordampning sker mest koncentreret via ventilation fra staldene og i mindre omfang fra gyllebeholderne og fra den udbragte gylle. For at reducere ammoniakfordampning fra staldanlægget er såvel i eksisterende som i den planlagte stald, etableret delvis spaltegulv, overdækning af lejeareal og overbrusning af gødearealet. Delvis spaltegulv betyder mindre fordampningsoverflade i forhold til drænet gulv med fuld kumme, og overdækket lejeareal betyder, at grisene har mulighed for at opretholde en tilfredsstillende komforttemperatur i hvile, så derfor kan rumtemperaturen sænkes. Lavere rumtemperatur medfører lavere fordampning, idet fordampningsprocessen er temperaturafhængig. Etablering af overbrusningsanlæg over spaltearealet reducerer gødningstilsmudsende overflader i stien, dels ved at skylle gødningen af og dels ved at definere gødearealet for grisene, idet grise foretrækker at afsætte gødning på våde overflader. En del af gyllen nedfældes og ammoniakfordampningen herfra vil være reduceret. Beregning af ammoniakfordampning er foretaget i Det Tværamtslige Regneark version 2.5 (19.april 2006) Årlig ammoniakfordampning Nudrift Ansøgt drift 499,1 DE 247,7 DE Stald kg N/år Lager kg N/år Mark kg N/år * Ialt * Ammoniakfordampningen fra mark vil reelt være lavere, da en del af gyllen nedfældes.

14 Øvrige afkast og reststoffer Kemikalier og medicin Anvendelse og håndtering af bekæmpelsesmidler skal ske i henhold til gældende lov, dvs. at den/de, der anvender sprøjtemidler, skal være i besiddelse af sprøjtecertifikat/- bevis, og der skal føres journal over sprøjtemidlernes afvendelse og dosering. Opbevaringen sker i aflåst rum. Eventuelle rester og affald afleveres på den kommunale modtageplads. Medicin opbevares i et køleskab i stalden. Brugte kanyler og lignende opbevares i lukkede beholder. Affald Indtil afhentning opbevares de døde dyr i lukket beholder og bortskaffes til destruktionsanstalt i henhold til bekendtgørelse nr. 633 af 11. september 1990 om destruktion m.v. Husholdningsaffald afhentes af den kommunale dagrenovation Spildevand Spildevand fra produktionen afledes til gylletanken. Sanitært spildevand ledes til septiktank, som tømmes en gang om året. Støj: Vedvarende støj fra produktion fremkommer fra ventilationsanlægget. Der vil være periodevis støj fra foderfremstilling, udfodring, pumpning af gylle, ved levering af smågrise til ejendommen samt ved afhentning af slagtesvin. Støjen fra levering/afhentning af grise vil være begrænset indenfor ca. en time for hver levering/afhentning. Disse aktiviteter vil i størst muligt omfang foregå inden for normal arbejdstid. Der forventes ingen væsentlig ændring af støjniveauet i forbindelse med udvidelsen af projektet. Støjniveauet skal overholde grænseværdierne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 fra 1984 om ekstern støj fra virksomheder på 55/45/40 db(a) dag, aften og nat ved nærmeste nabobeboelse. Lugt De primære kilder til lugt fra husdyrproduktion vil være fra staldene og ved håndtering og udbringning af gylle på markerne. Udbringning af gylle sker inden for en kort periode, dvs. lugtgener herfra vil være begrænset til få dage om året. Lugtgener fra gyllebeholder og udbringning minimeres ved overholdelse af husdyrbekendtgørelsens regler om opbevaring og håndtering af gylle. Lugtgener fra gyllebeholder vil være reducerede, da der er etableret fast overdækning. Genegrænserne - som er den afstand hvor staldlugten fra produktionen vurderes at være uacceptabel, er beregnet på baggrund af Vejledende retningslinier for vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde udgivet af Foreningen af Miljømedarbejdere (2002).

15 Lugtgener Genekriterium Nudrift Udvidelse Lugtemission LE/s Genegrænse til 1 LE/m³ 481 m 668 m beboelse i byzone Genegrænse til 3 LE/m³ 270 m 376 m beboelse i samlet bebyggelse Genegrænse til beboelse i landzone 10 LE/m³ 152 m 211 m Afstand til nærmeste nabo i er ca. 300 m, dvs. der ligger ingen boliger indenfor den beregnede geneafstand efter udvidelsen. Der er blevet etableret et læhegn rundt om den eksisterende stald. Læhegn virker som et piskeris, der skaber øget opblanding af lugt og atmosfærisk luft. Derved udjævnes fluktuationer i lugtstyrken, og nedslag af lugt minimeres. Desuden vil en hel del støv sætte sig på bladløvet og forsøg har vist, at lugt bindes til støvpartikler. Udover en positiv effekt på lugtgener, vil læhegnet også medvirke til at staldanlægget glider naturligt ind i omgivelserne. 1.8 Transport På offentlig vej vil der foregå transport med afhentning af slagtesvin, foder, gylle mv. Det tilstræbes, at transporterne foregår inden for normal arbejdstid. Antal transporter pr. år Nudrift Ansøgt drift Afhentning af slagtesvin Levering af grise Afhentning af døde dyr Øvrige, bl.a. olie og handelsgødning 4 6 Gylle Foder 52 52* Ialt *Opfodring af eget korn. Foder leveres via privat vej. Udbringning af gylle foretages i henhold til god landmandspraksis, hvilket blandt andet betyder hensyntagen til vindretning og festlige begivenheder i området. Markdriften har interne transportveje til arealerne omkring Demstrup Hovedgård, dvs. trafik på offentlige veje mindskes. 1.9 Renere teknologi Driften køres som alt-ind-alt-ud, dvs. staldene tømmes sektionsvis og rengøres inden indsættelse af et nyt hold grise. Derved sikres en høj hygiejne og et lavt smittetryk. En god hygiejne er forudsætningen for begrænsning af fordampning af såvel ammoniak som lugtstoffer.

16 Staldene er indrettet med delvis spaltegulv for at reducere ammoniakfordampningen. Ved at reducere gyllekummen reduceres fordampningsoverfladen og dermed fordampningen. Foderet tilsættes enzymet Fytase, der øger grisens mulighed for at fordøje det naturlige fosfor i korn. Derved reduceres den ufordøjede fosfor, der ellers ville passere ligge gennem grisen og ud i gyllen. Såvel den eksisterende som den nye gyllebeholder overdækkes for at reducere ammoniakfordampningen mest muligt. Ansøger vil løbende holde sig orienteret om ny teknologi til reduktion af miljøbelastning fra produktionen med henblik på at implementere den når den er tilstrækkelig udviklet og driftssikker. 2.0Alternative løsninger og 0-alternativ 2.1 Alternative løsninger Alternative placeringer af den nye stald og gyllebeholder har været overvejet nøje. Et alternativ var, at placere en ny stald nord for og parallelt med eksisterende stalde. Denne løsning er fravalgt, fordi staldanlægget hermed kom tættere på nabobeboelse alternativ 0-alternativ betyder, at den nuværende produktion på 247,1 DE fortsætter uændret. Der vil ikke fra amtets side kunne stilles særlige krav til beskyttelse af natur og miljø i relation til regionplanens mål og retningslinier. 3. Beskrivelse af omgivelserne og vurdering af påvirkningen af disse Den udvidede produktion vil med sine aktiviteter gribe ind i en række bestående forhold i omgivelserne. Projektet overholder bestemmelserne i Miljøbeskyttelsesloven, Naturbeskyttelsesloven og Landbrugsloven. 3.1 Nabobebyggelse og trafik Demstrup Hovedgård ligger ret isoleret med 300 m til nærmeste nabobeboelse, m til beboelse i Dalbyneder (samlet bebyggelse) og m til beboelse i Udby Vasehuse (byzone). Som beskrevet i afsnit 1.7 ligger der ingen beboelser indenfor den beregnede genegrænse for lugt efter udvidelsen. Lugt fra opbevaring, håndtering og udbringning af gylle vil være minimeret ved overholdelse af kravene i Husdyrgødningsbekendtgørelsen, jf. afsnit 1.1. I afsnit 1.8 er antallet af transporter gjort op. Det fremgår, at den største del af transporterne vedrører transport med grise og gylle. Transport af gylle vil i videst mulig omfang ske på interne markveje og være koncentreret til få dage om året. Det tilstræbes, at transporterne foregår indenfor normal arbejdstid.

17 Vurdering i forhold til naboer: Demstrup Hovedgård ligger ret isoleret med en afstand til nærmeste nabobeboelse på 300 m. Der ligger ingen beboelser indenfor den beregnede geneafstand for lugt efter udvidelsen. Transport af gylle vil i størst muligt omfang foregå på egne markveje. Al transport vil så vidt mulig foregå inden for normal arbejdstid. Det vurderes, at udbringningen af gylle vil medføre lugtgener, som må betegnes som almindeligt forekommende i et landbrugsområde. På den baggrund vurderes, at udvidelsen ikke giver anledning til væsentlige gener for omkringboende. 3.2 Grundvand Amtsrådet har i Regionplan 2005 vedtaget, at grundvandet skal beskyttes mod forurening, og at den decentrale vandforsyningsstruktur så vidt muligt skal bevares. Dette er bl.a. udmøntet i en kortlægning af amtets grundvandsressourcer med inddeling af amtet i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), områder med almene drikkevandsinteresser (OD) og områder med begrænsede drikkevandsinteresser (OBD). I områderne med særlige drikkevandsinteresser skal drikkevandet ifølge regionplanretningslinierne i særlig grad beskyttes mod forurening, og etablering af grundvandstruende aktiviteter skal undgås. I områder med almene drikkevandsinteresser skal grundvandet beskyttes mod forurening. Der er i Regionplan 2005 tillige foretaget en udpegning af nitratfølsomme vandindvindings-områder, hvor grundvandet kan være særligt truet. Det fremgår af retningslinierne, at der i disse områder skal udvises særlig opmærksomhed overfor risikoen for forurening af grundvandet med nitrat ved etablering af nye eller større udvidelser af intensive husdyrbrug. Ifølge bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (nr. 871 af ) er drikkevandskvalitetskravet for nitrat i vand højst 50 mg/l. Ifølge vejledningen til cirkulæret om regionplanlægning for VVM-pligtige husdyrbrug er målsætningen for nitratfølsomme OSD-områder, at det gennemsnitlige nitratindhold holdes under 25 mg/l i grundvandet generelt. Hvis VVM-redegørelsen godtgør, at dette krav ikke kan overholdes, kan regionplantillægget ikke vedtages endeligt. Selv om grundvandet overholder disse kvalitetskrav til drikkevand og dermed er egnet til drikkevandsformål, kan grundvand med nitratindhold på mg/l være problematisk for vand- og naturområder. Grundvandet indgår i vandets kredsløb, og har dermed stor indflydelse på kvaliteten af overfladevandet i vandløb, søer og kystvande. I upåvirkede naturområder har overfladevandet typisk et nitratindhold på 0-5 mg/l. Grundvandets kvalitet skal derfor vurderes konkret i forhold til det aktuelle områdes natur-, overfladevands- og drikkevandsinteresser. Intensivt husdyrbrug med udspredning af husdyrgødning på markerne kan give anledning til kvælstofudvaskning, der bevirker en uacceptabel påvirkning af

18 grundvandet. I den forbindelse er der pt. fastsat et generelt krav om en maksimal udspredning af husdyrgødning fra 1,4 DE pr. ha pr. år. I en VVM-sag kan der stilles skærpede krav til udspredning af husdyrgødning med henblik på, at en fastsat maksimal udvaskning af nitrat ikke overskrides, således at sårbare og vigtige grundvandsmagasiner beskyttes. Samtlige udspredningsarealer ligger udenfor de områder, der i Regionplanen er udpeget som: Område med Særlig Drikkevandinteresse (OSD) og Nitrat Følsom Område (NFO). Udbringningsarealerne kan inddeles i to delområder, idet mark 1, 2 og 3 ligger i et område med drikkevandsinteresse, og mark 4, 5, 6 samt aftalearealet ligger i et område med begrænset drikkevandsinteresse. Mark 1, 2 og 3 ligger nær fire almene vandværker, mens der ingen almene vandværker ligger i nærheden af de øvrige marker. Delområde 1: Området ligger delvist i et kuperet morænelandskab dannet under sidste istid (mark 1) og delvist i et fladt område med gammel havbund fra efter istiden (mark 2 og 3). Overfladejorden består af moræneler ved mark 1 og marint sand og ler på mark 2 og 3. Boringer i området viser, at kalken ligger højt i morænelandskabet, ofte kun dækket af tynde lag af sedimenter, der desværre ofte ikke er beskrevet i boringerne. I enkelte boringer er der dog beskrevet tynde lerlag (<15m) over kalken. I det flade marine landskab ligger kalken formodentligt dybt begravet under de tykke sand aflejringer, der er beskrevet i boringerne. Det primære grundvandsmagasin udgøres af kalken og strømningen er mod øst til sydøst. Der ser ud til at være frie magasinforhold. I nærheden af udspredningsarealerne ligger fire almene vandværker: Udbyhøj, Dalbyneder, Dalbyover og Råby vandværker. Udbyhøj Vandværk indvinder vand fra to boringer til et sandmagasin ca. 30 m under terræn. Begge boringer ligger ca. 520 m syd for mark 3. Seneste drikkevandsanalyse viser et nitratindhold på 27 mg/l og et sulfatindhold på 23 mg/l. Dalbyneder Vandværk indvinder vand fra kalken ca. 33 m under terræn fra boringer, der ligger 800 m nordvest for mark 1. Seneste drikkevandsanalyse viser et nitratindhold på 29 mg/l og et sulfatindhold på 17 mg/l. Dalbyover Vandværk, Maglekilde indvinder vand fra kalken i 53 m dybde under terræn fra en boring, der ligger 1,1 km vest for mark 1. Seneste drikkevandsanalyse viser 37 mg/l nitrat og 14 mg/l sulfat. Råby Vandværk indvinder vand fra kalken i 44 m dybde under terræn fra en boring, der ligger 1,3 km syd for mark 1. Seneste drikkevandsanalyse viser et nitratindhold på 34 mg/l og et sulfatindhold på 16 mg/l.

19 Efter nye oplysninger er området mere sårbart end antaget ved de gældende udpegninger i Regionplanen, og samtidig kan udviklingen i vandkvaliteten på alle fire vandværker tyde på, at tålegrænsen for nitrat er overskredet. Da projektet medfører et mindre kvælstofoverskud end den nuværende drift vurderes på baggrund af de gældende udpegninger og administrationspraksis, at det ikke er nødvendigt at opstille krav til beskyttelse af grundvandet. Delområde 2: Området ligger i et fladt landskab, hovedsageligt bestående af gammel havbund fra efter istiden. Overfladejorden består af marint sand og ler. Boringer i området når ikke ned i kalken, men viser tykke sandaflejringer med enkelte tynde (<10 m) indslag af ler eller silt. Det primære grundvandsmagasin findes i sandaflejringerne. Grundvandsstrømningen er østlig til sydøstlig mod kysten og magasinet er frit. Der findes ingen almen vandværker i nærheden af arealerne. Da arealerne ligger i et område med begrænset drikkevandsinteresse, tæt på kysten og langt fra almene vandforsyninger, vurderes udspredning af husdyrgødning på disse arealer ikke at kunne påvirke grundvand med drikkevandsinteresse eller den almen vandforsyning væsentligt. Vurdering i forhold til drikkevand: Da kvælstofoverskuddet pr. ha falder i projektet vurderes Regionplanens retningslinie overholdt. 3.3 Overfladevand I Regionplan 2005 for Århus Amt har Amtsrådet vedtaget, at vandkvaliteten i vandløb, søer og kystvande skal være så tæt på den naturgivne, uforurenede tilstand, som det er praktisk muligt. Alle vandområder er tildelt én af følgende målsætninger: (A) Skærpet målsætning: Vandområder, som ikke må påvirkes af menneskelige aktiviteter. Målsætningen for disse områder er, at dyre- og plantelivet eller de fysiske forhold slet ikke må være påvirkede af menneskelige aktiviteter, herunder spildevandsudledning, fysiske påvirkninger, forurening fra dyrkning af jorden eller fra lokale forureningskilder gennem luften. For kystvande er denne naturtilstand ikke opnåelig, da den generelle forureningspåvirkning af Kattegat har betydning i alle kystvande i Århus Amt. Skærpet målsætning for kystvande betyder derfor, at der ikke må ske en påvirkning fra lokale forureningskilder, der kan hindre opfyldelse af målsætningen. Alle fjorde og kystvande samt mange søer og vandløb, der ligger i internationale naturbeskyttelsesområder, har skærpet målsætning. Skærpet målsætning anvendes dog også i enkelte vandområder, som ikke ligger i internationale naturbeskyttelsesområder. (B) Generel målsætning: Vandområder, som højst må være svagt påvirket af menneskelige aktiviteter, som kan reguleres gennem regionplanen. Målsætningen for disse områder er, at aktiviteter, som kan reguleres gennem regionplanen - først og fremmest krav vedrørende spildevandsudledning - højst må medføre en svag påvirkning af plante- og dyrelivet, og at den hygiejniske vandkvalitet skal være så god, at anvendelsen af vandområderne ikke indebærer sundhedsrisiko. (C)Lempet målsætning: Vandområder, som tillades væsentligt påvirket af nærmere angivne, menneskelige aktiviteter, som kan reguleres gennem regionplanen. Disse områder tillades væsentligt

20 påvirkede af spildevandsudledninger eller af fysiske aktiviteter i området. Det forudsættes dog, at påvirkningerne begrænses til de aktiviteter, der har udløst den lempede målsætning. Vandløb Ved karakterisering af vandløb arbejder man dels med målsætningerne, og dels med de konstaterede forureningsgrader. Vandløbenes forureningstilstand bedømmes på en skala fra I til IV, hvor I er det helt uforurenede vandløb, og IV er det meget forurenede vandløb. Flere udbringningsarealer grænser op til private vandløb, der ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Da terrænhældningen ned mod vandløbet er meget lav, er risikoen for overfladisk afstrømning lille. Det vurderes, at der ikke vil være en væsentlig påvirkning af vandløb som følge af udvidelsen. Søer Der ligger ingen søer indenfor afstrømningsoplandet. Vurdering i forhold til vandløb og søer: Da terrænhældningen ned mod vandløb er meget lav, er risikoen for overfladisk afstrømning af husdyrgødning lille, og udvidelsen vil ikke påvirke vandløbenes miljøtilstand væsentligt. Der er ingen søer i afstrømningsoplandet. Udvidelsen vurderes, at være i overensstemmelse med Regionplanens retningslinier. Fjord og kystvand: Randers Fjord og Hevring Bugt Udbringningsarealerne afvander til Randers Fjord og Hevring Bugt, der er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde/natura 2000 område. Udpegningen omfatter Habitatområde nr. 14 (Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord), EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 15 (Randers og Mariager Fjorde og Ålborg Bugt, sydlig del) samt Ramsarområde nr. 11 (Dele af Randers og Mariager Fjorde og havet udfor). I relation til denne sag omfatter udpegningsgrundlaget fra EF-Habitatdirektivets bilag II arterne: Havlampret, Flodlampret, Stavsild og Spættet sæl og naturtyperne: 1110 (Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand), 1130 (Flodmundinger), 1140 (Mudder- og sandflader blottet ved ebbe) og 1160 (Større lavvandede bugter og vige). Relevant udpegningsgrundlag fra EF-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I er: Pibe- og Sangsvane, Klyde, Hjejle, Fjord-, Hav- og Dværgterne. Desuden er kystområdet i Hevring Bugt vigtigt fourageringsområde for en række vandfugle i vinterperioden. Det gælder Gravand, Bjergand, Ederfugl, Sortand, Fløjlsand, Hvinand og Stor Skallesluger. Sidst men ikke mindst er området vigtigt rasteområde for en betydelig del af

21 verdensbestanden af Lysbuget knortegås. I forbindelse med administrationen af BEK 477 om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder skal amtet sikre, at der ikke gives tilladelser, der kan hindre opfyldelsen af bevaringsmålsætningerne for de arter og naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget. Et vigtigt element i de udpegede naturtyper er bevoksninger af bændeltang og havgræsser, og bestande af bundlevende invertebrater. Disse organismegrupper er truet af eutrofieringen i vandområdet. Ålegræsbevoksningerne i Randers Fjord er stærkt reducerede, og senest i 2002 indtraf en voldsomt iltsvind i området, der dræbte store mængder af bundlevende invertebrater og fisk. Bevaringsstatus for havlampret vurderes at være gunstig, og projektet vurderes ikke at have betydning for artens bevaringsstatus. Bevaringsstatus for stav- og majsild vurderes at være ugunstig. Det er ikke kendt, hvilke faktorer, der påvirker bevaringsstatus for disse arter i Randers Fjord og Hevring Bugt. Det vurderes, at projektet ikke har betydning for arternes bevaringsstatus. Dog vil omfattende iltsvindshændelser som i 2002, hvor store dele af den kystnære fiskebestand i den vestlige del af Hevring Bugt blev dræbt kunne påvirke bevaringsstatus for habitatarterne i negativ retning. Arter som indgår i udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområdet er påvirket af eutrofieringen i området. Arter af gæs og svaner lever af planteføde, og en god bevaringsstatus i området er afhængig af sunde bestande af primært bændeltang og havgræsser. Vadefuglene fouragerer på vaderne i området. Vaderne er generelt meget robuste over for eutrofiering. Arter af terner, skarv og stor skallesluger fouragerer på fiskebestanden i området. Andefuglene fouragerer på bestanden af bundlevende invertebrater. En gunstig bevaringsstatus for fuglearterne i udpegningsgrundlaget kræver, at der forekommer et stabilt fødegrundlagt i området. Den øgede eutrofiering af området med næringssalte har medført, at bestandene af bundvegetation, bundlevende invertebrater og fisk er truet. Den forhøjede tilførsel af næringsstoffer til området har medført en øget pelagisk planktonproduktion og en øget forekomst af eutrofieringsbetingede påvækstalger. Disse forhold medfører en reduktion i udbredelsen af bundvegetation som følge af en øget skygning. Den forhøjede primærproduktion har medført øget forekomst af iltsvind, der medfører reduktioner i bestandene af bundlevende invertebrater og fisk. Den skærpede målsætning om et kun svagt forstyrret plante- og dyreliv i det internationale naturbeskyttelsesområde i Randers Fjord og Hevring Bugt er ikke opfyldt. Dette skyldes en for høj tilførsel af næringsstoffer, herunder specielt kvælstof, fra oplandet til kystområdet. Det vurderes, at 81,9 ha (24 % af ejet areal) af udbringningsarealerne afvander til den ydre del af Randers Fjord. Retentionen af kvælstof fra rodzone til overfladevand er vurderet til at udgøre 72 %. De resterende 281,8 ha (76 % af ejet areal) og aftalearealet på 22,55 ha ligger i oplandet til Storevejle Bæk, der afvander til Hevring Bugt.

22 Retentionen af kvælstof fra rodzone til overfladevand er vurderet til at udgøre 70 % i dette delopland. Dog ligger en del af arealerne i pumpelag og vandløbsnært, hvorfor retentionen i perioder med stor afstrømning kan være meget ringe. Den forventede tilførsel af kvælstof til Randers Fjord efter udvidelsen er således vurderet til: kg N/år*0,24*(1-0,72) svarende til kg N/år. Den potentielle fosfortilførsel til den ydre del af Randers Fjord vurderes til at være 0 kg P/år, da der er negativ fosforbalance på ejede arealer. Det vurderes, at den samlede tilførsel af kvælstof til Hevring Bugt efter udvidelsen vil være kg N/år*0,76*(1-0,7) svarende til kg N/år. Den potentielle fosfortilførsel til Hevring Bugt vurderes efter udvidelsen at være meget ringe. På ejede arealer er der en negativ fosforbalance, mens der fra aftalearealer er estimeret et potentielt fosforoverskud på 213 kg P/år. Det vurderes, at en gennemførelse af projektet ikke vil medføre væsentlige effekter på miljøtilstanden i det internationale naturbeskyttelsesområde. Tabet af kvælstof til overfladevand vil reduceres ved en gennemførelse af projektet. Risikoen for tab af fosfor til vandmiljøet kan muligvis stige svagt ved en gennemførelse af projektet, men dette vurderes ikke at udgøre en væsentlig risiko for miljøtilstanden i Hevring Bugt. Forudsætninger: Kvælstofoverskuddet må ikke overstige det nuværende på kg N/år, inkl. den ikke-udnyttelige del af kvælstof i husdyrgødning afsat til aftalearealer. Fosforoverskuddet skal være 0 Vurdering i forhold til Randers Fjord og Hevring Bugt: Det vurderes, at miljøtilstanden i Randers Fjord og Hevring Bugt ikke påvirkes væsentlig som følge af udvidelsen, når ovenstående forudsætning overholdes. På den baggrund vurderes, at udvidelsen vil være i overensstemmelse med Regionplanens retningslinier og målsætningerne for internationale naturbeskyttelsesområder. 3.4 Naturområder Ifølge Regionplan 2005 for Århus Amt skal levesteder for vilde dyr og planter bevares og om muligt forbedres i de områder, der er udpeget som naturområder og mulige naturområder. Heder, overdrev, enge, strandenge og moser, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 skal bevares, og naturindholdet skal øges gennem naturpleje og naturgenopretning.

23 områder Naturbeskyttelseslovens 3 indebærer umiddelbart, at tilstanden af de omfattede arealer ikke må ændres. Ændringen kan være direkte i form af f.eks. opdyrkning, tilplantning eller opfyldning, eller den kan være indirekte ved ændret drift eller foranstaltninger på de tilstødende arealer. Flere former for driftsændringer på naboarealer kan påvirke tilstanden på tilstødende beskyttede naturarealer, i denne sammenhæng specielt forøget kvælstofbelastning af de beskyttede naturarealer med ammoniakfordampning, overfladeafstrømning og udsivning fra udbringningsarealer som følge af ændret praksis for gødskning, og/eller deposition af ammoniak, der fordamper fra punktkilder (stalde, gyllebeholder og evt. markstakke). Ammoniak er et næringsstof for planterne, og da det er en luftart, kan det transporteres over store afstande. Hvis det transporteres til naturligt næringsfattige naturtyper, vil de plantearter, der er tilpasset et lavt indhold af næringsstoffer, blive udkonkurreret af mere næringsstofkrævende plantearter med det resultat, at mangfoldigheden i den pågældende naturtype reduceres, eller naturområder forsvinder. I forvejen er de naturligt næringsfattige naturtyper generelt truede her i landet, fordi baggrundsbelastningen af kvælstof mange steder allerede i dag er betydeligt over, hvad de kan tåle. Naturarealer er i amtets Regionplan målsat ud fra hvor værdifuldt arealet kan blive. Når et areal er besigtiget, bliver det desuden værdisat ud fra den aktuelle status efter samme skala. A-målsætning: Der vil normalt kun blive givet tilladelse til indgreb, som understøtter kvaliteten af den naturtype, der findes på arealet. Amtsrådet vil i nødvendigt omfang medvirke til at sikre naturtypen gennem plejeforanstaltninger. B-målsætning: Der vil kun i særlige tilfælde kunne gives tilladelse til mindre indgreb efter en konkret vurdering af indgrebets betydning for naturen. C-målsætning: Der vil i særlige tilfælde kunne gives tilladelse til indgreb efter en konkret vurdering. I afsnit 1.6 er ammoniakfordampningen beregnet. Depositionen af kvælstof på naturarealerne er beregnet på baggrund af Jesper Bak: Manual vedr. vurdering af de lokale miljøeffekter som følge af luftbårent kvælstof ved udvidelse og etablering af større husdyrbrug, DMU (2003). Beregningen er foretaget i det tværamtslige regneark version 2.5 (19.april 2006). Resultatet af beregningen er anført efter beskrivelsen af hvert naturområde. Overdrev knap 1 km nordvest for Demstrup Hovedgård Overdrevet ligger som en smal kile, på en skråning mellem to marker. Overdrevet blev besigtiget i 2004, hvor der blandt andet blev registreret bidende ranunkel, bugtet kløver, græsbladet fladstjerne, gul snerre, håret høge urt, mark-frytle, prikbladet perikon og gul kløver. De mest typiske overdrevsarter voksede alle inden for et lille område midt i overdrevet. Den aktuelle værdi for overdrevet blev vurderet til en C-værdi, men på baggrund af den lille rest med typiske overdrevs arter, vurderes overdrevet at kunne få en B-værdi, med den rette pleje.

24 Tålegrænsen for overdrev på mere eller mindre sur bund (habitatnaturtype 6230*) er fastsat til kg N/ha/år (Skov- og Naturstyrelsen, 2005). For den konkrete lokalitet vurderes tålegrænsen at ligge i den høje ende af intervallet, dvs. 20 kg N/ha/år. Mer-depositionen på overdrevet er beregnet til 0,3 kg N/ha/år, hvilket i sig selv ikke vurderes at kunne påvirke overdrevet. Den samlede deposition efter udvidelsen er beregnet til 15, 4 kg N/ha/år. Tålegrænsen er dermed ikke overskredet, og der vurderes ikke at være baggrund for at lægge vægt på den kumulative effekt. Overdrev godt 1,5 km nordvest for Demstrup Hovedgård Overdrevet ligger på dalskrænten øst for Dalbyneder. Ved besigtigelse i 2004 var det helt tilgroet i høje urter, men indeholdt dog arter som knoldet mjødurt og alm. knopurt, der indikerer tilstedeværelse af kalkholdig bund. Den aktuelle værdi var C, men ved genoptagelse af græsning vurderes der at være potentiale for en højere naturværdi. Tålegrænsen for overdrev på mere eller mindre sur bund (habitatnaturtype 6230*) er fastsat til kg N/ha/år (Skov- og Naturstyrelsen, 2005). For den konkrete lokalitet vurderes tålegrænsen at ligge i den høje ende af intervallet, dvs. 20 kg N/ha/år. Mer-depositionen på overdrevet er beregnet til 0,1 kg N/ha/år, hvilket i sig selv ikke vurderes at kunne påvirke overdrevet. Den samlede deposition efter udvidelsen er beregnet til 18 kg N/ha/år. Tålegrænsen er dermed ikke overskredet, og der vurderes ikke at være baggrund for at lægge vægt på den kumulative effekt. Overdrev godt 2,5 km nordøst for Demstrup Hovedgård Lokaliteten er på ca. 1 ha og ligger i fladt terræn med grovsandet jord. Lokaliteten ses på luftfoto at være ugræsset, og vurderes at være domineret af højtvoksende græsser og urter. Overdrevet er B-målsat i Naturkvalitetsplanen. Tålegrænsen for overdrev på sur til neutral bund er fastsat til kg N/ha/år. Belastningen til overdrevet er beregnet til 0,1 kg N/ha/år, og den samlede belastning kommer dermed op på knap 15 kg N/ha/år. Bidraget vurderes ikke i sig selv at kunne medføre væsentlige ændringer. Da tålegrænsen ikke er overskredet vurderes der ikke at være grundlag for at lægge vægt på den kumulative effekt. Demstrup Skov og Demstrup huse Skovene ved Demstrup Hovedgård fremstår på luftfoto som produktionsskov, som ikke vurderes at ville blive væsentligt påvirket af udvidelsen. Alle naturområderne er B-målsat i amtets Naturkvalitetsplan En B-målsætning indebærer, at der kun i særlige tilfælde gives tilladelse til mindre indgreb efter en konkret vurdering af indgrebets betydning for naturen. Habitatdirektivest bilag IV-arter Gennemgangen af forekomsten af bilag IV-arter og trusler mod disse i området er baseret på en kombination af amtets kendskab, og de foreliggende beskrivelser af udbredelse på

25 I området har Århus Amt kendskab til nye registreringer af odder. Der er ikke kendskab til forekomst af andre arter, der er nævnt som særligt beskyttede i henhold til Habitatdirektivet. Odderen er, i forbindelse med den landsdækkende odderovervågning foretaget af Danmarks Miljøundersøgelser i begyndelsen af 2004, blevet registreret i vandløb umiddelbart nord for udspredningsarealerne. Området må derfor betragtes som et muligt levested for odderen, primært som følge af at odderbestanden i området er i fremgang. Odder er ikke specielt følsom overfor en tilførsel af næringsstoffer så længe det ikke medfører en nedgang i fødegrundlaget. Udspredningsarealer: Ingen udspredningsarealer grænser op til, eller ligger tæt på særligt kvælstoffølsomme naturområder. Ammoniakfordampningen fra markerne vurderes derfor ikke at medføre væsentlig påvirkning på naturarealerne. Vurdering: Det vurderes, at ingen naturområder, eller arter opført på Habitatdirektivets bilag IV påvirkes af udvidelsen. Dermed opfyldes Regionplanens retningslinie for beskyttede naturområder. Det vurderes desuden, at idet naturen ikke påvirkes væsentligt, vil eventuelt ikkeregistrerede bilag IV-arter eller deres levesteder ikke blive væsentligt påvirkede. 3.5 Landskabelige forhold og nybyggeri Ejendommen er beliggende i et område, der i Regionplan 2005 er udpeget som område af særlig landskabelig interesse, som område af særlig geologisk interesse og som bevaringsværdigt kulturmiljø. I henhold til regionplanretningslinje 2.10 Landskabelige interesser skal byggeri placeres og udformes under særlig hensyn til landskabet, og i henhold til 2.11 Geologiske interesser skal byggeri, beplantning m.v., som kan sløre landskabets dannelsesformer, så vidt muligt undgås. I henhold til retningslinje 2.13 Bevaringsværdige kulturmiljøer må der normalt ikke opføres byggeri eller etableres anlæg, som ødelægger eller i væsentlig grad forstyrrer oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier, ligesom byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb i de udpegede bevaringsværdige kulturmiljøer, skal ske med størst mulig hensyntagen til de kulturhistoriske værdier. De væsentligste geologiske interesser omkring Randers Fjord, knytter sig til Gudenåens udvikling i slutningen af Weichsel Istiden samt i tiden umiddelbart herefter. Fjordens nuværende udseende er således først opstået for omkring år siden. De markante skrænter, der ses overalt ud mod fjorden, er gamle kystskrænter og viser i dag med al sin tydelighed, hvortil stenalderhavets kystlinie nåede. Foran kystskrænterne ligger de nu hævede områder, der oprindeligt var havbund i stenalderen. På dette tidspunkt stod vandstanden som følge af smeltningen af nordøstfremstødets is adskillige meter højere end i dag, hvorfor en del af de kystnære områder og lavtliggende smeltevandsdale blev oversvømmet af havet. Siden stenalderen har landjorden imidlertid hævet sig som en

26 forsinket følge af, at indlandsisens enorme tryk på jordoverfladen omsider var lettet. Landskabsinteresserne knytter sig først og fremmest til herregårdslandskabet (incl. alléer og park), men også til det lave flade forland og overgangen til de skovdækkede bakker. Der er tale om et smukt herregårdslandskab, der mod vest og syd er præget af løvskovdækkede bakker med lysninger, der er afgrænset af markante skovbryn. Enkelte gravhøje i skovene. Bakkerne afsluttes mod det lave forland mod øst af ret stejle skovdækkede tidligere kystskrænter. Hovedbygningen på Demstrup Hovedgård med omgivende park er smukt beliggende i overgangen mellem det lave forland og bakkelandskabet. Det flade forland indgår i et meget stort og særpræget fjordlandskab. Demstrup Hovedgård indgår i et større bevaringsværdigt kulturmiljø ved Randes Fjords udmunding indeholdende flere forskellige af fjordlandskabets karakteristiske kulturmiljøelementer. Hovedgården Demstrup har spillet en betydelig rolle i områdets historie. Demstrup Hovedgård ligger på overgangen mellem det bakkede og skovklædte moræneland mod vest og de flade fjordenge og kær mod øst. Hovedgårdens historie kan føres tilbage til sen middelalder. Man ved således, at gården blev handlet i Den nuværende hovedbygning er fra midten af 1700-tallet men kraftigt ombygget i Bygningen står nu i røde teglsten. Det ottekantede trappetårn er fra Avlsgårdens bygninger stammer ligeledes fra tiden omkring En meget imposant portgennemkørsel fører ind til en lukket gårdsplads, der er delt i en avlsgårdsdel og en hovedbygningsdel.

27 Indkørsel til Demstrup Hovedgård Neden for de skovbevoksede kystskrænter ligger husmandsbebyggelsen Demstrup Huse og længere mod syd Råby Kjærhuse og Tørring Kær. Husmændene her har dels dyrket deres små jordlodder, dels suppleret indtægten med arbejde på den nærliggende Demstrup Hovedgård, og i et vist omfang også med fiskeri på fjorden. Råby Kærs indgrøftning blev udført i slutningen af 1800-tallet mens det store fjorddige og afvandingskanalen er fra dette århundrede. Den store pumpestation ved fjorden blev bygget i 1960'erne. I og omkring Råby Kær finder man de elementer, som fortæller historien om engene, deres inddæmning og dræning. Demstrup Hovedgårds eksisterende svinestalde nordvest for hovedgården er opført i , og adskilt herfra af skovbevoksning. Det påtænkte anlæg etableres i de samme farver og materialer som den eksisterende svinestald, således at det nye staldanlæg fremtræder som en helhed, og samtidig har træk fælles med de ældre avlsbygninger på Demstrup Hovedgård. Således er alle udhæng, gavle og trempler på det nye og planlagte staldanlæg udført i træ og malet svensk rød, for derved at matcher de ældre avlsbygningerne, som ligeledes er beklædt med træ og malet i samme røde farve. Tagbeklædning på eksisterende og planlagte svinestald er lavet i sort eternit, for at virke mindre iøjefaldende i landskabet. Nord for eksisterende svinestald og gyllebeholder er etableret et 5-rækket løvtræshegn.

28 Det eksisterende staldanlæg set fra sydøst. Der er tale om en væsentlig forlængelse af en eksisterende staldbygning, som i dag har en længde på ca. 55 m, til en fremtidig længde på ca. 177 m. Endvidere opføres en ny gyllebeholder ved siden af den eksisterende. De eksisterende svinestalde og gyllebeholderen ligger på det flade forland neden for den gamle kystskrænt delvist skjult af kystskrænten og beplantning, men med tilbygningen og den nye gyllebeholder rykker bygningerne fri af beplantningen og bliver meget synligt på det flade forland. Herved er der risiko for, at bygningen på grund af dens størrelse kan dominere indtrykket af den kulturhistorisk interessante hovedbygning med tilhørende ældre staldbygninger. Set fra sydøst vil den lange staldbygning på den anden side dække for indsynet til de store gyllebeholdere. Der er planlagt en større udvidelse og omlægning af parkanlægget omkring hovedbygningen, således at parkanlægget udvides mod øst, og derved kommer til at dække for en del af den nye stald mod sydøst. Der er allerede etableret et 5-rækket læhegn nord for den eksisterende stald/gyllebeholder. For at sløre den forlængede staldbygnings udstrækning forlænges læhegnet, så beplantningen helt omkranser svinestaldene og gyllebeholdere og på den måde skærmer af, så staldanlægget ikke bliver umiddelbart synligt udefra.

29 Visualisering, der viser den planlagte stald set fra sydøst uden beplantning. Visualiseringen viser det nuværende parkanlæg.. Visualisering, der viser den planlagte stald med beplantning set fra sydøst. Visualiseringen viser det nuværende parkanlæg.

30 Forudsætning: For at hindre den meget lange nye svinestald i at blive for dominerende i landskabet og i forhold til gården hovedbygning og ældre staldbygninger, skal etableres et 5 rækket løvtræshegn omkring hele staldkomplekset. Vurdering: Ved etablering af beplantning omkring staldanlægget sikres, at nybyggeriet ikke bliver væsentligt dominerende i landskabet eller i forhold til de kulturhistorisk interessante ældre bygninger og tilhørende parkanlæg, samt at det landskabelige indtryk ikke ændres væsentligt som følge af udvidelsen. På baggrund heraf vurderes det, at projektet er i overensstemmelse med regionplanenes retningslinier. 3.6 Øvrige forhold Århus Amt vurderer, at husdyrproduktionen på Demstrup Hovedgård ikke vil få væsentlig indvirkning på omgivelserne i øvrigt, herunder på de klimatiske forhold, den arkitektoniske og arkæologiske kulturarv, offentlighedens adgang til landskabet eller de som følge af miljøpåvirkningerne afledte socioøkonomiske forhold. 4. Afværgeforanstaltninger Afværgeforanstaltninger er beskrevet i kapitel 3 og kan opsummeres således: Kvælstofoverskuddet må ikke overstige det nuværende på kg N/år, inkl. den ikke-udnyttelige del af kvælstof i husdyrgødning afsat til aftalearealer. Fosforoverskuddet skal være 0 Etablering af 5-rækket læhegn omkring staldanlæg og gyllebeholdere. 5. Eventuelle mangler ved oplysningerne og vurderingerne VVM-redegørelsen og vurderingerne er baseret på de oplysninger, der er modtaget fra ansøger, og på amtets egne oplysninger om områdets natur- og miljøforhold og dets sårbarhed. Det er amtets vurdering, at der ikke er væsentlige mangler i oplysningerne, og at alle væsentlige miljøpåvirkninger indgår i vurderingen. 6. Sammenfattende vurdering 6.1 Amtsrådets forslag Vurdering: Den ansøgte udvidelse af svinebesætningen på Demstrup Hovedgård vil kunne ske i overensstemmelse med regionplanens retningslinier for grundvand, overfladevand, landskab og natur, under forudsætning af, at de stillede forudsætninger efterkommes.

31 Fravalgte alternativer Alternativet til den ansøgte produktion vil være at bibeholde produktionen på 247,7 DE. I dette tilfælde vil der ikke kunne opstilles forudsætninger om kvælstof- og fosforoverskud fra bedriften, hvorfor overskuddet kan blive større end det er ved den ansøgte produktion. Bilag: 1. Oversigtskort 2. Ejendommens bygningsanlæg 3. Ejendommens udbringningsarealer og regionplanens udpegninger 4. Resumé af indkommen bemærkning 5. Udpegningsgrundlag for internationale naturbeskyttelsesområder 6. Forslag til miljøgodkendelse

32 BILAG 1 Demstrupvej 42 A Mål 1:50.000

33 BILAG 2

34 mark 5 Signaturforklaring <all other values> Ejet Forpagtet Aftaleareal EF-Habitatområder EF-fuglebeskyttelsesområder Ramsarområde mark 6 Naturområder ( 3) Paragraf 3 type eng hede mose overdrev strandeng sø vandhuller gylleaft Nitratfølsomme boringer udenfor OSD Nitratfølsomme områder Samtolkede nitratfølsomme områder Uafklaret mark 2 mark 4 Demstrup Hovedgård mark 1 mark 3 Vedr.: Udspredningsarealer til Demstrup Hovedgård Århus Amt Natur & Miljø Dato: 6. juni 2006 J. nr Sagsbeh.: Lene Gold Andersen Mål: 1: Afdeling: Landbrug Kort og matrikelstyrelsen Kortet må alene anv. iflg. aftale med kortejer

35 ÅRHUS AMT J.nr Natur og Miljø Den 6. juni 2006 N&M Landbrug Lene Gold Andersen NOTAT Resumé af bemærkning i 1. offentlighedfase Bilag 4 Anette og Niels Bech, Østervangsvej 30, Dalbyneder Kær, 8970 Havndal har følgende bemærkning til udvidelsen på Demstup Hovedgård: Frygter værdiforringelse af deres ejendom, hvis udvidelsen på Demstrup Hovedgård ødelægger udsigten mod Randers Fjord. Derfor foreslås, at en ny staldbygning og gyllebeholder placeres syd for eksisterende staldanlæg. De kan ofte høre når der flyttes grise og også indimellem lugte dem. Der gøres opmærksom på, at et læhegn omkring staldbygningerne - som skulle være etableret, ikke er etableret. Ansøgers kommentar til bemærkningen: Ansøger havde inviteret naboer til orientering og diskussion om udvidelsen d. 20. august Annette Bech deltog i mødet. Anette og Niels Bech s beboelse ligger ca. 500 m nord for svinestaldene. Med denne afstand og retning, vil det efter ansøgers vurdering, være sjældent lyde og lugt fra svineproduktionen kan virke generende. Beboerne på Demstrup Hovedgård kan kun svagt høre når der leveres slagtesvin. Slagtesvin leveres til slagteriet én gang ugentlig. Det ligger ansøger meget på sinde, at ejendommen præsenterer sig godt. Det omtalte læhegn blev plantet i efteråret Århus Amt kommentar til bemærkningen: Lugt, støj samt placering af den nye stald og gyllebeholder er behandlet i VVM-redegørelsen. I forhold til lugt er det, på baggrund af en beregning af geneafstande, vurderet, at ingen nabobeboelser bliver væsentligt generet af lugt fra staldanlægget som følge af udvidelsen. I forhold til støj vurderer amtet, at der ikke vil være en væsentlig øget støjbelastning som følge af udvidelsen. Støjniveauet skal overholde grænseværdierne i Miljøstyrelsens vejledning. I forhold til placering af den nye stald og gyllebeholder kommer staldanlægget ved den valgte placering ikke tættere på beboelsen på Østervangsvej 30, og der er i regionplantillægget opstillet en forudsætning om etablering af et 5-rækket læhegn omkring staldanlæg og gyllebeholder. Det vurderes, at projektet ikke væsentlig ændrer udsynet fra Østermarksvej 30.

36 Fuglebeskyttelsesområde nr. 15 Bilag 5 SPA 15 Randers og Mariager Fjorde og Ålborg Bugt, sydlige del Vejlednin g Pibesvane T F2, F4 Sangsvane T F2, F4 Klyde Y F1 Hjejle T F2,F5 Fjordterne Y F1 Havterne Y F1 Dværgterne Y F3 Skarv T F4 Knopsvane T F4 Lysbuget knortegås T F4 Gravand T F4 Bjergand T F4 Ederfugl T F4 Sortand T F4 Fløjlsand T F4,F7 Hvinand T F4 Stor skallesluger T F4 Levestederne for mange fuglearter forringes eller er direkte truede. Fuglebeskyttelsesområder er med til at opretholde og sikre levestederne. I Danmark er områderne især vigtige for mange vandfugle. Fuglebeskyttelsesområder er en del af NATURA Udpegningsgrundlaget omfatter de arter, for hvilke det skal sikres, at de kan overleve og formere sig i deres udbredelsesområde. For at en art kan indgå i udpegningsgrundlaget skal arten være angivet på EFfuglebeskyttelsesdirektivet bilag 1, jf. artikel 4, stk. 1 eller regelmæssigt forekomme i antal af international eller national betydning, jf. artikel 4, stk.2. For de arter der opfylder betingelser efter artikel 4, stk. 1 og/eller stk. 2 er det angivet i hvilke perioder af artens livscyklus denne forekommer i de udpegede beskyttelsesområder: Y: Ynglende art. T: Trækfugle, der opholder sig i området i internationalt betydende antal. Tn: Trækfugle, der opholder sig i området i nationalt betydende antal. Det er desuden angivet hvilke kriterier, der ligger til grund for vurderingen af, om arten opfylder ovennævnte betingelser: F1: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og yngler regelmæssigt i området i væsentligt antal, dvs. med 1% eller mere af den nationale bestand. F2: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og har i en del af artens livscyklus en væsentlig forekomst i området, dvs. for talrige arter (T) skal arten være regelmæssigt tilbagevendende og forekomme i internationalt betydende antal, og for mere fåtallige arter (Tn), hvor områder i Danmark er væsentlige for at bevare arten i dens geografiske sø- og landområde, skal arten forekomme med 1% eller mere af den nationale bestand. F3: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til den samlede opretholdelse af bestande af spredt forekommende arter som f.eks. Natravn og Rødrygget Tornskade. F4: arten er regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt betydende antal, dvs. at den i området forekommer med 1% eller mere af den samlede bestand inden for trækvejen af fuglearten.

37 F5: arten er regelmæssigt tilbagevendende og har en væsentlig forekomst i områder med internationalt betydende antal vandfugle, dvs. at der i området regelmæssigt forekommer mindst vandfugle af forskellige arter, dog undtaget måger. F6: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til at opretholde artens udbredelsesområde i Danmark. F7: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til artens overlevelse i kritiske perioder af dens livscyklus, f.eks. i isvintre, i fældningstiden, på trækket mod ynglestederne og lignende. EF-habitatområde nr Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjo rd 1095 Havlampret (Petromyzon marinus) 1099 Flodlampret (Lampetra fluviatilis) 1103 Stavsild (Alosa fallax) 1355 Odder (Lutra lutra) 1365 Spættet sæl (Phoca vitulina) 1903 Mygblomst (Liparis loeselii) 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1130 Flodmundinger 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 *Kystlaguner og strandsøer 1160 Større lavvandede bugter og vige 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 2120 Hvide klitter og vandremiler *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit ) *Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter 2190 Fugtige klitlavninger 2250 *Kystklitter med enebær 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder)

38 5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter *Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 7230 Rigkær 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 9130 Bøgeskove på muldbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 9190 Stilkegeskove og krat på mager sur bund 91E0 *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld 47 Begtrup Vig og kystområder ved Helgenæs 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1150 *Kystlaguner og strandsøer 1160 Større lavvandede bugter og vige 1170 Rev 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde 1220 Flerårig vegetation på stenede strande 1230 Klinter eller klipper ved kysten 1330 Strandenge *Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 7230 Rigkær 230 Kaløskovene og Kaløvig 1016 Sump vindelsnegl (Vertigo moulinsiana) 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 *Kystlaguner og strandsøer

39 1160 Større lavvandede bugter og vige 1170 Rev 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde 1220 Flerårig vegetation på stenede strande 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 7230 Rigkær 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 9130 Bøgeskove på muldbund 9150 Bøgeskove på kalkbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 91E0 *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld 233 Brabrand Sø med omgivelser 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 7230 Rigkær 9130 Bøgeskove på muldbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 91E0 *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Strengt beskyttede dyrearter - bilag IV Nedenfor findes en liste over alle de dyrearter, som tilhører eller inden for de sidste hundrede år har tilhørt den danske fauna, og som findes på bilag IV i EF-habitatdirektivet. Arter markeret med + regnes for uddøde i Danmark. De er dog taget med, da det er muligt, at de genfindes eller genindvandrer. Arter mærket med * kendes kun fra Danmark som sjældne strejfgæster. Det gælder en lang række hvalarter og alle havskildpadder. PATTEDYR / MAMMALIA SMÅFLAGERMUS / MICROCHIROPTERA Vandflagermus (Myotis daubentoni)

40 Damflagermus (Myotis dasycneme) Skægflagermus (Myotis mystacinus) Brandts Flagermus (Myotis brandtii) Frynseflagermus (Myotis nattereri) Bechsteins Flagermus (Myotis bechsteini) Skimmelflagermus (Vespertilio murinus) Sydflagermus (Eptesicus serotinus) Nordflagermus (Eptesicus nilssoni) Brunflagermus (Nyctalus noctula) Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus) Langøret Flagermus (Plecotus auritus) Dværgflagermus (Pipistrellus pipistrellus) Troldflagermus (Pipistrellus nathusii) GNAVERE / RODENTIA Hasselmus (Muscardinus avellanarius) Birkemus (Sicista betulina) ROVDYR / CARNIVORA Odder (Lutra lutra) HVALER / CETACEA Marsvin (Phocoena phocoena) Hvidnæse (Lagenorhynchus albirostris) Hvidskæving (Lagenorhynchus acutus) Grindehval (Globicephala melas) Spækhugger (Orcinus orca) Halvspækhugger (Pseudorca crassidens)* Rissos delfin (Grampus griseus)* Øresvin (Tursiops truncatus)* Almindelig delfin (Delphinus delphis)* Hvidhval (Delphinapterus leucas)* Døgling (Hyperoodon ampullatus)* Almindelig næbhval (Mesoplodon bidens)* Kaskelot (Physeter macrocephalus) Vågehval (Balaenoptera acutorostrata) Brydeshval (Balaenoptera brydei) Blåhval (Balaenoptera musculus)* Finhval (Balaenoptera physalus)* Sejhval (Balaenoptera borealis)* Pukkelhval (Megaptera novaeangliae)* KRYBDYR / REPTILIA SKILDPADDER / TESTUDINATA Læderskildpadde (Dermochelys coriacea) Uægte karette (Caretta caretta)* Bastardskildpadde (Lepidochelys kempii)* Sumpskildpadder / Emydidae Europæisk sumpskildpadde (Emys orbicularis) ØGLER / SAURIA Markfirben (Lacerta agilis) SLANGER / OPHIDIA Glatsnog (Coronella austriaca) + Æskulapsnog (Elaphe longissima) + PADDER / AMPHIBIA HALEPADDER / CAUDATA

41 Stor vandsalamander (Triturus cristatus) SPRINGPADDER / ANURA Klokkefrø (Bombina bombina)løgfrøer / Pelobatidae Løgfrø (Pelobates fuscus) Løvfrøer / Hylidae Løvfrø (Hyla arborea) Spidssnudet frø (Rana arvalis) Springfrø (Rana dalmatina) Strandtudse (Bufo calamita) Grønbroget tudse (Bufo viridis) FISK / PISCES LAKSEFISK / SALMONIFORMES Snæbel (Coregonus oxyrhynchus), opstigende (anadrome) populationer i visse dele af Nordsøen INSEKTER / INSECTA BILLER / COLEOPTERA Bred vandkalv (Dytiscus latissimus) Lys skivevandkalv (Graphoderus bilineatus) Eremit (Osmoderma eremita) SOMMERFUGLE / LEPIDOPTERA Sortplettet blåfugl (Maculinea arion) GULDSMEDE / ODONATA Grøn mosaikguldsmed (Aeshna viridis)libeller / Libellulidae Åkande-kærguldsmed (Leucorrhinia caudalis) + Østlig kærguldsmed (Leucorrhinia albifrons) + Stor kærguldsmed (Leucorrhinia pectoralis) Grøn kølleguldsmed (Ophiogomphus cecilia) BLØDDYR / MOLLUSCA MUSLINGER / BIVALVIA Tykskallet malermusling (Unio crassus)

42 Udkast til: Miljøgodkendelse af svinebruget Demstrup Hovedgård Nørhald Kommune