TILLÆG MUNKGÅRDEN TIL REGIONPLAN 2005 OG VVM-REDEGØRELSE UDVIDELSE AF SVINEPRODUKTIONEN. Bondhøjvej 21, 8950 Ørsted, Rougsø Kommune. Mariager.

Transkript

1 MUNKGÅRDEN UDVIDELSE AF SVINEPRODUKTIONEN Bondhøjvej 21, 8950 Ørsted, Rougsø Kommune Mariager Nørhald Mellerup Voer Hevringholm Randers Rougsø Tammestrup Sønderhald Nørre D Hadsten Rosenholm Midtdjurs Rønde TILLÆG TIL REGIONPLAN 2005 OG VVM-REDEGØRELSE ÅRHUS AMT DECEMBER 2005

2 Udgiver: Århus Amt Lyseng Allé Højbjerg Udgivelsesår: 2005 Titel: Redaktion: Foto: Layout: MUNKGÅRDEN Udvidelse af svineproduktionen Rougsø Kommune Regionplantillæg og VVM-redegørelse til Regionplan 2005 Natur og Miljø Irene Bjerrum Paulsen Natur og Miljø, Århus Amt og? Kirsten Lavtsen ISBN: Elektronisk udgave: Oplag: Udskrives fra nettet Sideantal: Grundmateriale: 27 + bilag T0-kort: Udtegnet på grundlag af tekniske kortdata. Kortets informationer må ikke afdigitaliseres eller anvendes kommercielt Øvrige kort: Kort- og Matrikelstyrelsen Denne rapport findes kun som digital udgave. Den kan ses på Natur og Miljøs hjemmeside

3 Indholdsfortegnelse Regionplantillæg og VVM-redegørelse til Regionplan 2005 for Udvidelse af husdyrproduktionen på Munkgården Rougsø Kommune side... Indledning 2 Regionplantillæg og VVM-redegørelse til Regionplan 2005 Retningslinie 3 Redegørelse 3 Resumé af VVM-redegørelsen 5 VVM-redegørelse 1. Beskrivelse af produktionsanlægget 1.1 Placering og udformning Husdyrproduktion Arealer Forbrug Næringsstofregnskab Øvrige afkast Transport Alternative løsninger og 0-alternativ 2.1 Alternative løsninger alternativ Beskrivelse af omgivelserne og påvirkning af disse 3.1 Nabobebyggelse og trafik Grundvand Overfladevand Naturområder Landskabelige forhold og nybyggeri Øvrige forhold Afværgeforanstaltninger Eventuelle mangler ved oplysningerne og vurderingerne Sammenfattende vurdering 6.1 Amtsrådets forslag Fravalgte alternativer 25 Bilag: 1. Oversigtskort 2. Bedriftens bygningsanlæg 3. Bedriftens udbringningsarealer og regionplanens udpegninger 4. Indlæg i debatfasen 5. Forslag til miljøgodkendelse 6. Udpegningsgrundlag for internationale naturbeskyttelsesområder 7. Supplerende vurdering af konsekvenser for relevante dele af udpegningsgrundlaget 1

4 Indledning Århus Amt har offentliggjort sit forslag til regionplantillæg med tilhørende VVMredegørelse for udvidelsen af husdyrproduktionen på bedriften Munkgården, Bondhøjvej 21, 8950 Ørsted. Gården ligger i Rougsø Kommune. Husdyrproduktionen på bedriften Munkgården ønskes godkendt til 304 DE (dyreenheder), svarende til slagtesvin, kg. Bedriften har i dag slagtesvin (165 DE). I forbindelse med udvidelsen ønskes opført en ny slagtesvinestald, en fodersilo og en gylletank på m 3. Regionplantillægget og VVM-redegørelsen er udarbejdet i henhold til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 10. juni 1999 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelsen) og tilhørende bekendtgørelse nr. 605 af 15. juli 2002 om ændring af bekendtgørelse om supplerende regler i medfør af lov om planlægning. Det hidtidige sagsforløb Århus Amt modtog den 29. juni 2005 en ansøgning om udvidelse af slagtesvineproduktionen på Munkgården fra 165 til 348 DE. Amtet offentliggjorde i perioden 13. november til 11. december 2005 et debatoplæg AMunkgården - Udvidelse af svineproduktionen Bondhøjvej 21, 8950 Ørsted, Rougsø Kommune@. Amtet modtog 2 debatindlæg. Debatindlæggene koncentrerede sig om beskyttelsen af drikkevandet samt nærheden til Hevring Hede og Randers Fjord, hvor yderfjorden er internationalt naturbeskyttelsesområde. Resumé af de modtagne debatindlæg kan ses i bilag 5. Siden debatoplægget er udsendt er beregning af dyreenheder (DE) ændret, via Husdyrgødningsbekendtgørelsen, nr. 604 af 15. juli 2002 og ansøgningen er ændret til færre dyr under sagsbehandlingen. Det betyder, at antallet af DE i debatoplægget ikke svarer til opgørelsen af DE i VVM-redegørelsen. Efter debatoplægget i 2005, har sagen ligget stille over en lang periode, hvor ansøger skulle have klarhed over ejendomshandler. Sagen blev genoptaget i 2004, med de stramninger, der var kommet i Århus Amts administrationspraksis i den mellem liggende periode. Regionplantillæg og VVM-redegørelse har været offentligt fremlagt i otte uger, fra 30. august til 25. oktober Århus Amt modtog to henvendelser. En ejer af et gylleaftaleareal, ønskede ikke længere hans arealer indgik i projektet. Disse arealer derfor taget ud af projektet og erstattet af nye. Skov- og Naturstyrelsen ønskede to yderligere bilag til VVM-redegørelsen; et med udpegningsgrundlaget for de internationale naturbeskyttelsesområder, og et med en supplerende vurdering af konsekvenserne for de relevante dele af udpegningsgrundlaget. VVM-redegørelsen Da husdyrproduktionen på Munkgården bliver større end 250 DE, er der udarbejdet en særlig vurdering af husdyrholdets virkninger på miljøet - en VVM-redegørelse. Heri er redegjort for konsekvenserne af at udvide husdyrholdet på bedriften og for påvirkningen af miljøet i bred forstand, herunder grundvand, overfladevand, landskab og natur samt konsekvenserne for de omkringboende. 2

5 Miljøgodkendelse Husdyrbrug med mere end 250 DE er omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 om særligt forurenende virksomheder. Det indebærer, at kommunen skal udarbejde en miljøgodkendelse af husdyrproduktionen. Udarbejdelse af miljøgodkendelsen og VVMredegørelsen er koordineret mellem kommunen og amtet, så der kan foretages en offentlig høring af de to forslag samtidig. Forslaget til miljøgodkendelse ses i bilag 6. Rougsø Kommune kan miljøgodkende husdyrproduktionen på Munkgården under forudsætning af, at produktionen foregår i overensstemmelse med regionplantillæggets retningslinier og VVM-redegørelsen. Landzonetilladelse Det er vurderet, at der ikke kræves landzonetilladelse til byggeriet. Der er tale om et landbrug, hvor det ansøgte staldbyggeri ikke er usædvanligt stort for en landbrugsejendom af den omhandlede størrelse. 3

6 Regionplantillæg og VVM-redegørelse til Regionplan 2005 for udvidelse af husdyrproduktionen på Munkgården, Rougsø Kommune Retningslinie I Regionplan 2005 for Århus Amt suppleres Retningslinien 7.2 Anlæg, der påvirker miljøet i væsentlig grad (VVM) med et nyt stykke: På landbrugsbedriften Munkgården, Bondhøjvej 21, 8950 Ørsted, matr.nr. 41a m.fl. Ørsted By, Ørsted kan svineproduktionen udvides til 304 DE. Der kan opføres en ny slagtesvinestald på m², fodersiloer på 22 m s højde ved siden af en af tilsvarende højde og ny gylletank på m³, med et grundplan på 800 m² inden for det angivne byggefelt. Vurderingerne af, at produktionsudvidelsen kan gennemføres inden for ovenstående retningslinie, er baseret på følgende forudsætninger for produktionen: Det samlede kvælstof-overskud må ikke overstige kg N /år, for markdriften Fosforoverskuddet må ikke overstige 0 kg P/år, for markdriften Redegørelse Retningslinien er fastlagt som en tilføjelse til Regionplan 2005 for Århus Amt. Den er udarbejdet med hjemmel i planlovens 6, stk. 3 nr. 4. Den tilknyttede VVM-redegørelse er udarbejdet efter de regler, der i henhold til planlovens ' 6, stk. 8, er fastsat i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 10. juni 1999 (samlebekendtgørelsen) og tilhørende ændringsbekendtgørelse nr. 605 af 15. juli Projektet og dets virkning er beskrevet i VVM-redegørelsen. Da det internationale naturbeskyttelsesområde i og omkring Randers Fjord allerede i dag er meget påvirket af kvælstof og fosfor fra oplandet, må tilførsel af disse næringsstoffer til fjorden ikke øges. På denne baggrund opstilles forudsætninger om, at produktionsudvidelsen kan ske, hvis det samlede kvælstofoverskud på markniveau ikke øges, og der ikke forekommer overskud af fosfor på markerne, evt. som et løbende gennemsnit over tre år. Effektivisering af kvælstofudnyttelsen vil ske ved en ændret fodringsstrategi, som forventes at give en bedre foderudnyttelse og dermed mindre kvælstofindhold i husdyrgødningen. Effekten heraf vil slå igennem på alle arealer, der modtager husdyrgødning. Der bør dog ikke afsættes mere husdyrgødning via gylleaftaler, end der fremgår af markbalancen i kapitel 1 i VVM-redegørelsen. Hvis der gør det, skal den ikkeudnyttede del af kvælstoffet i husdyrgødningen (jf. Plantedirektoratet) kunne holdes inden for ejendommens samlede maximale kvælstofoverskud på kg N/år. Det forventes, at forudsætningerne fastlægges som vilkår i den miljøgodkendelse, som Rougsø Kommune udarbejder til godkendelse af produktionen i henhold til miljøbeskyttelsesloven. 4

7 Væsentlige udvidelser af husdyrholdet, der kan sidestilles med nyanlæg, forudsætter tilvejebringelse af nye regionplanretningslinier og nye VVM-undersøgelser i henhold til samlebekendtgørelsen. Såfremt projektets forudsætninger ændres, skal dette forelægges Århus Amt, så amtet får lejlighed til at tage stilling til, om ændringen skal screenes for VVM-pligt. I tilfælde af, at ændringen kan være til skade for miljøet, kræver den godkendelse gennem et nyt regionplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse jf. samlebekendtgørelsen. Århus Amts regionplanretningslinier og målsætninger om det åbne land (jordbrug, natur og landskab) er beskrevet i kapitel 2 i Regionplan 2005, og retningslinier og målsætninger for vandressourcen (grundvand og overfladevand) er beskrevet i kapitel 3. 5

8 Resumé af VVM-redegørelsen På ejendommen Munkgården produceres i dag slagtesvin (30-98 kg) årligt, hvilket svarer til 165 dyreenheder. Ejeren af Munkgården ønsker at udvide produktionen til slagtesvin ( kg) årligt, hvilket svarer til 304 dyreenheder. Munkgården ligger i et landbrugsområde 1,5 km øst for Ørsted og 1,3 km sydvest for Hevring. De ejede arealer udgør tilsammen 158 ha, som kan bruges til udspredning af husdyrgødning. Herudover er der indgået aftaler om overførsel af gylle til naboer på 88 ha. Dette giver udspredning af husdyrgødning fra 1,23 DE/ha, hvilket opfylder harmonikravet om udspredning af husdyrgødning. I forbindelse med udvidelsen af produktionen opføres der en ny svinestald på m 2, en fodersilo med en maksimal højde på 22 m samt en gylletank på m 3. Stalden opføres parallelt med og nord for de to eksisterende svinestalde 7,5 m fra Bondhøjvej. Stald, silo og gylletank vil ved materiale- og farvevalg harmonere med eksisterende bygninger. Ansøger vil plante læhegn omkring gårdanlægget. Rougsø Kommune er indstillet på at meddele de fornødne dispensationer. Den nærmeste nabo ligger ca. 160 m nordøst for de nye stalde. Husdyrgødningsbekendtgørelsens krav er overholdt. Amtet vurderer, at der ikke vil forekommer væsentligt forøgede nabo-gener ved projektet, idet der indgår lugtbegrænsende tiltag. Udspredningsarealerne for husdyrgødning ligger hovedsagelig i områder, der er udpeget som områder med drikkevandsinteresser. Desuden ligger knap 1 ha indenfor 300 m zonen omkring to vandværker. På baggrund af den nuværende viden om de geologiske forhold vurderes det, at grundvandsmagasinet er beskyttet godt mod nedsivning af nitrat, herunder også ved de to nærliggende vandværker. Udbringningsarealerne afvander overvejende gennem bække og grøfter til Grund Fjord og Randers Fjord. Der ligger ingen søer på eller nær udspredningsarealerne. Det vurderes, at de generelt gældende krav til at sikre vandløbenes kvalitet er tilstrækkelig. Den yderste del af Randers Fjord samt Hevring Bugt er udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder. Områdernes værdi er afhængig af en tilfredsstillende miljøtilstand. Her er det afgørende, at det ansøgte ikke medfører væsentligt forhøjede tilførsler af næringsstoffer til Randers Fjord. Det samlede kvælstofoverskud må derfor ikke stige i forhold til det nuværende overskud på kg N/år, på markniveau, og der må ikke være et fosforoverskud på markerne. Omkring udbringningsarealerne ligger enkelte arealer, omfattet af naturbeskyttelseslovens '3. Endvidere ligger Hevring Hede godt 2,3 km fra ejendommen. Beregninger af ammoniakfordampning og deposition viser, at produktionen ikke vil få nogen væsentlig betydning for de nærliggende naturområder. Amtet vurderer, at der ikke i øvrigt er andre miljøforhold, der påvirkes ved den ansøgte udvidelse af husdyrproduktionen på Munkgården. 6

9 VVM-redegørelse 1. Beskrivelse af produktionsanlægget 1.1 Placering og udformning Ejendommen Munkgården ligger på Bondhøjvej 21 mellem Ørsted og Hevring. Den ligger i et landbrugsområde på et moræneplateau, dannet under sidste istid. Jordbunden udgøres hovedsagelig af lerjord og sandblandet lerjord (JB 5-7), kun mindre dele af udbringningsarealerne er lerblandet sandjord (JB 3-4) og humusjord. Området er i regionplan 2005 for Århus Amt udlagt som jordbrugsområde. Nedenstående vises afstande fra staldanlægget til nabobeboelser, byer m.v. Den nærmeste nabo ligger 160 m nord for den planlagte nye stald. Afstand fra staldanlæg til: Fremtidige forhold Husdyrbekendtgør elsens krav* Krav i f.t. lugt** Nabobeboelse mod nord 160 m 50 m 200 m Byzone i Ørsted m 300 m 430 m Byzone i Hevring m 300 m 430 m Muligt byvækstområde v. Ørsted m - Samlet bebyggelse i det åbne land > 300 m > 300 m 215 m Egen vandboring 55 m 25 m - * Husdyrbekendtgørelsen (bek. nr. 877 af 10. december 1998 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.) fastsætter disse krav for husdyrbrug op til 250 DE. Afstande for husdyrbrug med mere end 250 DE skal fastsættes i miljøgodkendelsen. ** Miljøstyrelsens vejledning om godkendelse af husdyrbrug (nr. 4/1997) fastsætter disse vejledende afstandskrav i f.m. vurdering af lugtgener fra husdyrhold. Den fremtidige produktion på 303,6 DE, svarende til en årlig produktion på slagtesvin, kg, ønskes placeret i tilknytning til den eksisterende bygningsmasse på Munkgården. Der ønskes opført en svinestald på ca m 2 parallelt med og nord for de to eksisterende svinestalde, som ligger 5 m fra vejen. Den nye stald ønskes placeret 7,5 m fra vejen. Stalden ønskes opført i farver der matcher det eksisterende gårdanlæg. Taget skal udføres i bølgeplader, der i farvevalg passer til de eksisterende bygninger og får en hældning på 20 grader. Stalden vil blive bygget lidt ind i terrænet, som skråner på stedet. Der ønskes ligeledes opført en kornsilo med et grundplan på ca. 80 m 2 og en højde på ca. 22 m. Siloen ønskes placeret ved siden af de to eksisterende fodersiloer og vil blive magen til den højeste af siloerne. Endvidere ønskes opført en gylletank på m 3 med et grundplan på 800 m 2 ved siden af den eksisterende gylletank. Ansøger ønsker at etablere en ny transportvej nord om bygningerne samt et læhegn uden for transportvejen. Den eksisterende bygningsmasse på Munkgården består af 7

10 Stuehus 200 m 2 Garage 45 m 2 Maskinhus 260 m 2 Foderrum 270 m 2 3 slagtesvinestalde 1280 m 2 1 kornsilo, 22 m høj 45 m 2 1 mindre kornsilo 15 m 2 1 gylletank 400 m 3 Ansøger bor ikke i stuehuset på ejendommen, men på Bondhøjvej 36. Det nye staldanlæg skal etableres indenfor de byggefelter, der er angivet på bilag 2. Den nye stald placeres nord for de to eksisterende 1.2. Husdyrproduktion Munkgården ejes og drives af Christian Greve, som har flere gårde. Munkgården på Bondhøjvej 21 er den eneste med dyr. Der er i dag slagtesvin, svarende til 165 DE og der ansøges om 303,6 DE i slagtesvin, stk., kg. 1.3 Arealer De ejede udbringningsarealer ligger omkring gården og nord for. Aftalearealerne ligger mellem de ejede arealer, dels øst for Ørsted og dels sydøst for Allingåbro, lige vest for Tårup, se bilag 3. Der udbringes 1,23 DE/ha. Arealerne fordeler sig således: Samlet areal (ha) Heraf til udbringning af husdyrgødning (ha) Ejet Munkgården, Bondhøjvej 21og 135,2 130,0 8

11 36 Ejet, Brydkærvej 5 31,5 28,0 Gylleaftaler 88,5 Total 166,7 247,0 Harmonikrav På en svinebedrift må der, ifølge lovgivningen, højest udbringes husdyrgødning fra 1,4 DE/ha. Produktionen på den samlede bedrift bliver 303,6 DE. Der afsættes gylle til aftaler på 88,5 ha, svarende til 108,9 DE, når der regnes med at der afsættes 1,23 DE/ha. Dermed udbringes gylle fra 194,7 DE på bedriftens egne arealer. Det kræver ifølge lovgivningen et harmoniareal på 139,1 ha. Bedriften ejer 158 ha til udbringning, og dermed er harmonikravet opfyldt. Arealkrav Kravet til egen jord skal opfyldes for den enkelte ejendom. For DE skal bedriften eje 25 % af harmoniarealet, fra DE skal der ejes 60 % af harmoniarealet og for DE over 250 skal bedriften eje 100 % af harmoniarealet. Dog kan op til 1/3 af kravet opfyldes ved andre ejede ejendomme eller 5-årige forpagtnings- og gylleaftaler. Til en produktion på 303,6 DE, bliver der et arealkrav på 115,6 ha. Op til 38,1 ha kan opfyldes med arealer på af andre ejede ejendomme, i dette tilfælde Brydkærvej 5, mens 77,5 ha skal være ejet til Munkgården. Da der til Munkgården ejes 130,0 ha udbringningsareal er arealkravet opfyldt. 1.4 Forbrug Vand: Ejendommens vandforsyning kommer fra Ørsted Vandværk. Forbruget fordeler sig på drikkevand til dyrene samt vask af stalde og maskiner. Det nuværende forbrug er på m 3 /år og det fremtidige vil blive på m 3 /år. Alt vaskevandet fra staldene ledes i gyllekanaler og opsamles i gylletankene. Energi: Langt den største del af elforbruget anvendes i forbindelse med ventilation af svinestaldene samt til foderfremstilling. Det nuværende elforbrug er på kwh, og det fremtidige forbrug bliver på kwh. Ud over den almindelige rengøring af lysarmaturer, foretages der ingen aktiv indsats for at nedbringe af elforbruget. Forbruget af dieselolie ( liter) og fyringsolie (3.000 liter) ændres ikke i forbindelse med udvidelsen af dyreholdet. Foder og gødning: Sædskiftet er domineret af vintersæd med en mindre andel af raps og vårsæd med rajgræsudlæg. Sædskiftet vil forblive uændret efter udvidelsen af dyreholdet. Ud over det producerede foderkorn indkøbes der tilskudsfoder. Fremover vil der også skulle indkøbes foderkorn. Der indkøbes for nuværende t handelsgødning med et kvælstofindhold på kg N og et fosforindhold på 530 kg P. Efter udvidelsen af dyreholdet reduceres indkøbet af handelsgødning til t. Dette svarer til kg N og 0 kg P. 9

12 Årligt forbrug: Nuværende forbrug Fremtidigt forbrug Tilskudsfoder hkg soja hkg soja Foderkorn hkg byg+hvede hkg byg+hvede Mineralblanding 28,4 ton 71,2 ton Gødning 56,454 ton ton Kemikalier og medicin: Ejendommens nuværende forbrug af kemikalier består hovedsageligt af midler til brug i planteavlen (pesticider). Desuden benyttes medicin til forebyggelse og behandling af sygdomme hos slagtesvinene. 1.5 Næringsstofregnskab Husdyrgødning: Den årlige produktion af gylle vil være ca tons svarende til 304 DE. Bedriften har nu en gyllebeholder på m 3. I forbindelse med udvidelsen etableres endnu en gylletank, på m³. Når den nye gylletank, fortank og gyllekanaler (890 m³) medregnes opnås en opbevaringskapacitet på ca m 3, svarende til 14 måneders opbevaringskapacitet. Dermed er kravet til 9 måneders opbevaringskapacitet opfyldt. Der gøres en aktiv indsats for at sikre, at der dannes et tæt flydelag i tankene. Det vil sige, der holdes øje med om der af sig selv dannes et tæt flydelag på gylle. Hvis der ikke gør blandes snittet halm eller leca-kugler i, til at danne laget. Arealer til udbringning af husdyrgødningen kan ses på bilag 3. Gyllen bringes ud med slæbeslanger. Markbalance for Munkgårdens udbringningsarealer er følgende: Kvælstof N, kg 10 Fosfor P, kg Nu-drift 165 DE Ansøgt drift 303,6DE Nu-drift 165 DE Ansøgt drift 303,6 DE Produceret ab lager Deposition, 19 kg/ha Udsæd m.m Tilført med handelsgødning Fordampning fra egne marker Fjernes med afgrøderne Afsættes via gylleaftaler Overskud til jordpulje, udvaskning Dyrket areal på Munkgården 139,79 158,5 139,79 158,5 Overskud pr. ha ,2-6,7 Udbringning og anvendelse af husdyrgødning skal foregå i henhold til de regler, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. Ved beregning af næringsstof indhold i husdyrgødningen i ansøgt drift er forudsat, at der kun anvendes 148 g råprotein/fe og 4 g fosfor/fe i foderet. Foderforbruget følger normen. I nudriften er regnet med norm-indhold af kvælstof og fosfor, på tidspunktet for ansøgningen.

13 Dermed nedsættes indholdet af både kvælstof og fosfor i foderet i den ansøgte drift, hvilket betyder, at indholdet i husdyrgødningen også falder, når belastningen pr. ha beregnes. Mængden af handelsgødning er beregnet som differencen mellem kravet til udnyttelse af husdyrgødningen og ejendommens samlede kvælstofnorm. Den udnyttelige del af husdyrgødningen øges mere end ejendommens norm, derfor falder det samlede forbrug af handelsgødning. Ammoniak-fordampningen fra marken falder, fra nu-drift til ansøgt drift, selvom der anvendes et større areal, fordi man siden ansøgningen er indsendt er gået over til at bruge slæbeslanger ved udbringning af husdyrgødning. I næringsstofregnskabet for markdriften, indgår kun ammoniakfordampning fra egne arealer. Ved den ansøgte drift er der taget udgangspunkt i udbytter i 2004 og gødningsregnskab Årlig ammoniakfordampning Stald Lager Mark * Gl. Produktion 1,860 kg N/år 273 kg N/år kg N/år Ny produktion, inkl. gylleaftaler kg N/år 704 N/år kg N/år Fordampningen af kvælstof fra stald, lager og udbringningsarealer er beregnet med de seneste normtal og fordampningsprocenter fra DJF-rapporten nr. 36, * Inkl. fordampning fra aftalearealer ved ansøgt drift. 1.6 Øvrige afkast Kemikalier: Anvendelse og håndtering af bekæmpelsesmidler skal ske i henhold til gældende lov, dvs. at den/de, der anvender sprøjtemidler, skal være i besiddelse af sprøjtecertifikat/- bevis, og der skal føres journal over sprøjtemidlernes afvendelse og dosering. Opbevaringen sker i aflåst rum. Efter udvidelsen forventes forbruget af pesticider på bedriften at være uændret. Kemikalieaffald (bl.a. rester af sprøjtemidler og emballage) opbevares i et aflåst rum, og eventuelle rester afleveres på den lokale genbrugsstation. Affald: Olieaffald opbevares i tønder og leveres på genbrugsstation eller smedens værksted. Håndteres til enhver tid efter gældende regler. Opbevaring af de små mængder kemikalier, som anvendes på ejendommen samt medicin til dyrene opbevares i forrummet. Kemikalierester og emballage afleveres på genbrugsstationen, der administreres af Reno Djurs I/S. Mængden af kemikalierester og emballage vil løbende forsøges reduceret. Døde dyr placeres under en halvtønde. Afhentning ca. 1 gang ugentligt, tilpasses efter behov. Husholdningsaffald afhentes af den kommunale dagrenovation Spildevand: Spildevand fra vask af stalde ledes til gylletank. Spildevand fra ejendommens stuehus ledes til septiktank. 11

14 På ejendommen er der i dag ikke befæstede arealer til f.eks. rengøring af maskiner, vask af sprøjte m.m. I miljøgodkendelsen vil kommunen formentlig stille vilkår om en godkendt vaskeplads med afløb til gyllebeholder. Efter udvidelsen vil behovet for vask af stalde øges og dermed øges mængden af spildevand. Da den øgede mængde spildevand fra vask af stalde m.v. ledes direkte til gylletank, øges spildevandsbelastningen fra ejendommen ikke. Støj: Periodisk støj vil f.eks. forekomme fra foderfremstilling, fyldning af kornsiloerne, fodring, transport og traktorkørsel, pumpning af gylle og transport. I det omfang, det er muligt, foregår de støjende aktiviteter indenfor normal arbejdstid. Permanent støj vil forekomme fra ventilationsanlæggene i svinestaldene. Ventilationen foregår ved undertryksventilation med ventilationsskorstenene placeret i tagfladen tæt på kip. Støjbidraget til omgivelserne forventes hovedsageligt at stamme fra ventilationsanlæg, korntørringsanlæg, transport m.v. Rougsø Kommune vurderer, at støjen ikke forøges væsentligt i forhold til den nuværende drift. På grund af de relativt store afstande vurderes, at der ikke vil opstå nævneværdige støjgener for de omkringboende. Efter udvidelsen vil den periodiske støj forekomme over et lidt længere tidsrum. Støjen kommer fra foderfremstilling, håndtering af gylle m.m. Støjniveauet skal overholde grænseværdierne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 fra 1984 om ekstern støj fra virksomheder på 55/45/40 db(a) dag, aften og nat ved nærmeste nabobeboelse. Lugt Den primære kilde til lugt fra svineproduktionen vil være ventilationsluft fra afkastskorstenene på staldene. Jo mere der ventileres, jo større lugtgener. Ejendommens to gylletanke skal være forsynet med flydelag og vil kun bidrage lidt til lugtgener. I forbindelse med udslusning og pumpning af gylle og udspredning på markerne, kan der forekomme lugtgener af forbigående karakter. I forbindelse med udvidelsen er det planlagt at indføre overbrusning af gødearealet, hvorved dyrenes gødeadfærd bedre kan kontrolleres. Dette forventes at nedsætte lugtgenerne. Desuden forventes den øgede kapacitet, at give bedre mulighed for optimal udnyttelse af foderet og dermed mindre tab i form af lugt og ammoniak. Derudover etableres beplantning omkring den nye stald, som forventes at kunne opfange en del af støvet. Lugtemissionen er beregnet til LE/s ved den nuværende produktion og til LE/s ved den fremtidige. En forøgelse på LE/s. 1.7 Transport Vejtransport ad offentlig vej vil ske med smågrise, foder, handelsgødning, dieselolie og fyringsolie til ejendommen samt med slagtesvin, døde dyr og gylle fra ejendommen. 12

15 Antal transporter pr. år Nuværende forhold Fremtidige forhold Smågrise til ejendomme Afhentning af slagtesvin Levering af tilskudsfoder Korn til/fra ejendom Afhentning af døde dyr Gyllekørsel Handelsgødning 15 7 Dieselolie og fyringsolie I alt Smågrisene leveres med den nuværende produktion til ejendommen hver 6. uge, hvor der kommer 6 læs pr. gang. Efter udvidelsen leveres grisene hver 3. uge, med 3 læs pr. gang. Slagtesvinene afhentes i tidsrummet kl og i videst muligt omfang i hele læs. Gyllen udbringes hovedsageligt af maskinstation, som anvender en 22 tons gyllevogn med slangeudlægger. Tilskudsfoderet leveres i nu-driften med ca. 12 tons pr. gang. Fremover leveres tilskudsfoderet med ca. 30 tons pr. gang. Kornet transporteres i både egne kornvogne og via maskinstation. Ved nudriften køres ca. 30 læs korn ind til Ørsted by, hvor foderstofforretningen ligger placeret i den sydlige ende af byen. Heraf returneres halvdelen af læssene til ejendommens dyrehold. Fremover, når den ny silo er opført, køres der i høsten ingen læs med korn til byen. Dog vil der, året igennem, blive hentet ca. 100 læs korn fra andre producenter. Handelsgødningsforbruget bliver mindre efter udvidelsen. Handelsgødningen hentes direkte hos forhandleren og køres ud til den mark, hvor det skal anvendes. Derfor er der reelt ingen transport med handelsgødning hjem til ejendommen. Transportbehovet øges med ca. 52 % i forbindelse med produktionsudvidelsen. Alle transporter gennemføres i videst muligt omfang indenfor normal arbejdstid. Der er ikke foretaget trafiktælling på Bondhøjvej eller vejen mellem Ørsted og Hevring, hvorfor der ikke kan foretages en vurdering i forhold til den eksisterende trafik. 2. Alternative løsninger og 0-alternativ 2.1 Alternative løsninger Stalden kunne alternativt placeres på Bondhøjvej 36, hvor ansøger bor på. Der er intet dyrehold i forvejen, og med foderanlæg på Bondhøjvej 21 vil det give mange daglige transporter mellem ejendommene. Her ligger nærmeste nabo på Bondhøjvej 34, som derved ville få megen yderligere trafik forbi sin ejendom samt svinehold både mod syd og nordvest. Stalden kunne placeres et andet sted på Bondhøjvej 21, så den kom længere væk fra nærmeste nabo. Terrænforhold gør dog, at den ansøgte placering er den eneste mulige, uden at stuehuset 13

16 kommer til at ligge midt i bygningsmassen. Derved placeres den nye stald kun 160 m fra Bondhøjvej 34, men da der indføres lugtbegrænsende foranstaltninger reduceres geneafstanden til nærmeste nabo til 140 m. Den ansøgte silo er med 22 m et markant landskabselement. Der ligger allerede en tilsvarende silo på Bondhøjvej 21, hvorfor det vurderes, at en ny silo vil være mindre dominerende landskabsmæssigt i umiddelbar tilknytning til den eksisterende. Udbringningsarealerne ville være de samme uanset placering af staldbygningerne. Det vurderes, at den ansøgte placering af staldene er den bedste, hvorfor der arbejdes videre med den alternativ 0-alternativet er, at der ikke finder en udvidelse sted og den nuværende produktion på 165 DE fortsætter. Nye gylleaftaler vil skulle screenes. 3. Beskrivelse af omgivelserne og vurdering af påvirkningen af disse Den udvidede produktion vil med sine aktiviteter gribe ind i en række bestående forhold i omgivelserne. Projektet overholder bestemmelserne i miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven og landbrugsloven. 3.1 Nabobebyggelse og trafik Nærmeste nabo ligger 160 m nord for de planlagte nye stalde. Inden for en radius af 300 m ligger kun denne nabo. For at sikre at lugt- og støjgener efter udvidelsen er acceptable for naboen er der planlagt lugtbegrænsende tiltag. Ifølge Rougsø Kommune anbefales en mindste afstand på 200 m fra Munkgården til de omkringliggende naboer, jf. Vejledning om godkendelse af husdyrbrug, fra Miljøstyrelsen. Afstandsgrænsen kan dog reduceres med op til 60 m, hvis der etableres lugtbegrænsninger. Derved bliver mindste-afstanden 140 m. De planlagte lugtbegrænsende foranstaltninger består i overbrusning af gødearealet i staldene, hvorved dyrenes gødeadfærd bedre kan kontrolleres. Desuden forventes, at den forøgede kapacitet giver bedre mulighed for at tilpasse fodret til den enkelte dyregruppes behov. Derved opnås en bedre udnyttelse af foderet og mindre afgivelse af lugt. Endvidere etableres der beplantning rundt om den nye staldbygning, hvilket kan opfange en del af støvet, som bærer nogen af lugtstofferne. Disse tiltag vurderer Rougsø Kommune som tilstrækkeligt til at mindske gene-afstanden reduceres til 140 m, og som nærmeste nabo ligger uden for. Udbringningsarealerne ligger forholdsvis samlet omkring ejendommen. Nogle af gylleaftalearealerne grænser op til bymæssig bebyggelse i Ørsted. Ifølge husdyrgødningsbekendtgørelsen må gylle ikke udbringes på lørdage samt søn- og helligdage på arealer, der ligger nærmere end 200 m fra byzone. Transportbehovet vil blive øget med % i forbindelse den ansøgte produktionsudvidelse. Det er primært gylletransporterne, der øges. Endvidere vil transport af foderkorn til og fra foderstofleverandøren blive ændret og øget, idet der bliver flere transporter, dog bliver de fordelt mere over året. Transporter over 10 km sker i lukkede tankvogne. 14

17 Vurdering: Det vurderes, at udbringning af gylle vil medføre lugtgener, som må betegnes som almindeligt forekommende i et landbrugsområde. Der vil ikke komme væsentlige forøgelser af nabo-gener, som støj eller lugt, som følge af projektet, idet der indgår lugtbegrænsende tiltag i stalden. Desuden vurderes, at den øgede trafik, som følge af projektet, ikke vil være til væsentlig gene for naboerne. 3.2 Grundvand Amtsrådet har i Regionplan 2005 vedtaget, at grundvandet skal beskyttes mod forurening, og at den decentrale vandforsyningsstruktur så vidt muligt skal bevares. Dette er bl.a. udmøntet i en kortlægning af amtets grundvandsressourcer med inddeling af amtet i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), områder med almene drikkevandsinteresser (OD) og områder med begrænsede drikkevandsinteresser (OBD). I områderne med særlige drikkevandsinteresser skal drikkevandet ifølge regionplanretningslinierne i særlig grad beskyttes mod forurening, og etablering af grundvandstruende aktiviteter skal undgås. I områder med almene drikkevandsinteresser skal grundvandet beskyttes mod forurening. Der er i Regionplan 2005 tillige foretaget en udpegning af nitratfølsomme vandindvindingsområder, hvor grundvandet kan være særligt truet. Det fremgår af retningslinierne, at der i disse områder skal udvises særlig opmærksomhed overfor risikoen for forurening af grundvandet med nitrat ved etablering af nye eller større udvidelser af intensive husdyrbrug. Ifølge bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (nr. 871 af ) er drikkevandskvalitetskravet for nitrat i vand højst 50 mg/l. Ifølge vejledningen til cirkulæret om regionplanlægning for VVM-pligtige husdyrbrug er målsætningen for nitratfølsomme OSD-områder, at nitratindholdet holdes under 25 mg/l i grundvandet. Hvis VVM-redegørelsen godtgør, at dette krav ikke kan overholdes, kan regionplantillægget ikke vedtages endeligt. Selv om grundvandet kan overholde disse kvalitetskrav til drikkevand og dermed er egnet til drikkevandsformål, kan grundvand med nitratindhold på mg/l være problematisk for vand- og naturområder. Grundvandet indgår i vandets kredsløb, og har dermed stor indflydelse på kvaliteten af overfladevandet i vandløb, søer og kystvande. I upåvirkede naturområder har overfladevandet typisk et nitratindhold på 0-5 mg/l. Grundvandets kvalitet skal derfor vurderes konkret i forhold til det konkrete områdes natur-, overfladevands- og drikkevandsinteresser. Intensivt husdyrbrug med udspredning af husdyrgødning på markerne kan give anledning til kvælstofudvaskning, der kan bevirke en uacceptabel påvirkning af grundvandet. I den forbindelse er der pt. fastsat et generelt krav i husdyrgødningsbekendtgørelsen om en maksimal udspredning af husdyrgødning fra 1,4 DE pr. ha pr. år. I en VVM-sag kan der stilles skærpede krav til udspredning af husdyrgødning med henblik på, at en fastsat maksimal udvaskning af nitrat ikke overskrides, således at sårbare og vigtige grundvandsmagasiner beskyttes. Munkgårdens udspredningsarealer: Beskrivelsen er opdelt i to, idet geologi og vandindvindingsinteresser mv. for områderne er forskellig. Delområde I omfatter udbringningsarealerne nordvest for Bondhøjvej. Delområde II omfatter udbringningsarealerne sydøst for Bondhøjvej. 15

18 Delområde I: Godt halvdelen af udbringningsarealerne ligger her. Området er hovedsagelig udpeget som OD område. Alle udbringningsarealer ligger i OD, bortset fra ca. 1 ha, der ligger indenfor 300 m zonen omkring Hevring Vandværk og ca. 0,035 ha, der ligger indenfor 300 m zonen omkring Ørsted Vandværk. Begge boringer er registreret som nitratfølsomme indvindingsboringer. Geologiske forhold og sårbarhedsforhold: Udbringningsarealerne ligger i et moderat kuperet morænelandskab dannet under sidste istid. Østsydøst for Ørsted er der et overgroet flyvesandslandskab kaldet ABakkerne@. Overfladejorden består hovedsagelig af sandblandet lerjord (JB 5-6). Det primære grundvandsmagasin i området består af kalk, og hvor der er pålidelige boringsoplysninger, er det generelt overlejret af mindre end 15 meter ler. Grundvandsstrømningen i magasinet er fra de højtliggende ejede arealer mod Hevring Kær/Ørsted Kær lavningen. Boringer omkring Ørsted viser hovedsagelig smeltevandssand med tynde indslag af smeltevandsler og moræneler i de øverste 30 til 55 meter. Herunder er der beskrevet kalk. Ud fra det nuværende kendskab til potentialeforholdene vurderes det, at grundvandet strømmer fra de gylleudbringningsarealer, der ligger nærmest boringen mod Ørsted Vandværks boringer. Der ser ud til at være en større andel af ler i de kvartære lag omkring Hevring. Boreoplysningerne er imidlertid ikke specielt udførlige og muligvis ikke særlig pålidelige. Hevring Vandværk er betegnet som værende nitratfølsomt. Ud fra det nuværende kendskab til potentialeforholdene vurderes det, at grundvandet strømmer fra aftalearealerne på Hevring Mark mod Hevring Vandværk. Indvindingsinteresserne i området knytter sig til kalkmagasinet, hvorfra både Ørsted og Hevring vandværker indvinder. Vandkvalitet: Ørsted Vandværk er ikke nitratbelastet og der er ikke konstateret pesticider i vandet. Der er et sulfatindhold på ca. 40 mg/l, hvilket tyder på grundvand af en vis alder (30-50 år). Hvis nitrat-reduktionsfronten lå nær indvindingsdybden ville sulfatindholdet være højere. Hevring Vandværk er heller ikke nitratbelastet og der er ikke konstateret pesticider i vandet. Der er et sulfatindhold på under 5 mg/l, hvilket tyder på gammelt grundvand. Vurdering af delområde I OSD området mellem Ørsted og Kare udnyttes ikke i særlig høj grad til drikkevandsindvinding. Området udgør imidlertid det vigtigste grundvandsdannende område i Rougsø Kommune, og vil kunne få stor betydning i fremtiden. Overfladejorden er blandingsjord og har derfor en vis reduktionskapacitet overfor nitrat. At nitraten bliver reduceret i god højde over den dybde hvor vandet hentes fra, ses af vandkvaliteten ved Hevring Vandværk, som hverken har fået målt nitrat eller pesticider. Sulfatindholdet er under 5 mg/l, hvilket tyder på gammelt grundvand. 16

19 Ørsted Vandværk er heller ikke nitratbelastet, men her er et sulfatindhold på 40 mg/l, hvilket tyder på grundvand af en vis alder (30-50 år). På baggrund af den nuværende viden om de geologiske forhold ved Ørsted og Hevring, forventes den nitrat, der forlader rodzonen at blive reduceret, inden den når det grundvandsmagasin, som p.t. udnyttes til vandforsyning. Den del af udbringningsarealerne, som ligger i beskyttelseszonen omkring vandværkerne er desuden meget lille. Der vurderes derfor ikke at være nogen vandforsyningsmæssige argumenter for ikke at tillade udvidelsen af bedriften. Delområde II: Knap halvdelen af udbringningsarealerne ligger her. Området er i sin helhed udpeget som OD område. Geologi og hydrogeologi: Landskabsmæssigt består delområdet af hævet havbund fra Stenalderhavets tid, hvor en havarm har forbundet Kattegat med det sund, som gik fra Randers Fjord via Kolind Sund til Grenå. Overfladejorden består dels af lerjord, dels af humusjord og lerblandet sandjord. En ca. 140 meter dyb boring i Hevring Kær har næsten udelukkende sand i de øverste 75 meter. Kalken er truffet i kote -73, og ligger tilsyneladende dybere her end under morænelandskabet i Delområde I. Det primære grundvandsmagasin udgøres af kalken. Der er sandsynligvis et grundvandskel på tværs af Hevring Kær/Ørsted Kær således, at grundvandet strømmer mod nordøst på den ene side og mod sydvest på den anden. Der er et højtliggende sekundært magasin, hvis strømning i den øvre del er styret af dræn og grøfter, som leder vandet til Hevring Å og Hejbæk. Der er ingen almene vandværker i delområdet og der foreligger ingen umiddelbart tilgængelige analyser af grundvandet i delområdet. Vurdering af delområde II Da en stor del af nedbøren løber af i dræn/grøfter og da der er højt potentiale i det primære magasin, vurderes, at der må være en ringe grundvandsdannelse i området. Overfladejorden er humusjord og blandingsjord og jorden har derfor en vis reduktionskapacitet overfor nitrat. Der vil desuden også kunne reduceres nogen nitrat i de underliggende lerlag. På baggrund af den nuværende viden om de geologiske forhold forventes den nitrat, der forlader rodzonen, og som ikke fanges af dræn, at blive reduceret inden den når det primære grundvandsmagasin. Samtidig mindskes næringsstofbelastningen pr. arealenhed som følge af udvidelsen. Derfor vil udvidelsen formentlig ikke give anledning til en uacceptabel påvirkning af grundvandsressourcen. Den naturlige beskyttelse af grundvandsmagasinet i området, hvor udbringningsarealerne ligger, er god, grundet sammenhængende beskyttende lerlag af mindst 15 m s tykkelse over grundvandsmagasinet. Der finder ingen almen vandindvinding sted i nærområdet. 17

20 Vurdering: Samlet set vurderes det, at produktionen ikke vil få en negativ indflydelse på grundvandet. Stort set alle udbringningsarealer ligger inden for OD-områder, hvor de generelle regler for landbruget, er vurderet som tilstrækkelige til at sikre grundvandet. De små hjørner af arealer, der stikker inden for 300 m zonerne omkring Hevring og Ørsted vandværker, er, sammen med at vandværkerne i dag har nitratfrit vand og at belastningen pr. ha falder, vurderet at være uden betydning for grundvandet. Den fremtidige produktion vil dermed være i overensstemmelse med regionplanens retningslinjer. 3.3 Overfladevand I Regionplan 2005 for Århus Amt har Amtsrådet vedtaget, at vandkvaliteten i vandløb, søer og kystvande skal være så tæt på den naturgivne, uforurenede tilstand, som det er praktisk muligt. Alle vandområder er tildelt en af følgende målsætninger: (A) Skærpet målsætning: Vandområder, som i særlig grad skal beskyttes mod kulturpåvirkninger. Målsætningen for disse områder er, at dyre- og plantelivet eller de fysiske forhold slet ikke må være påvirkede af menneskelige aktiviteter, herunder spildevandsudledning, fysiske påvirkninger, forurening fra dyrkning af jorden eller fra lokale forureningskilder gennem luften. Alle internationale naturbeskyttelsesområder er tillagt en skærpet målsætning. (B) Generel målsætning: Vandområder, som højst må være svagt påvirket af menneskelige aktiviteter, som kan reguleres gennem regionplanen. Målsætningen for disse områder er, at aktiviteter, som kan reguleres gennem regionplanen - først og fremmest krav vedrørende spildevandsudledning - højst må medføre en svag påvirkning af plante- og dyrelivet, og at den hygiejniske vandkvalitet skal være så god, at anvendelsen af vandområderne ikke indebærer sundhedsrisiko. (C)Lempet målsætning: Vandområder, som tillades væsentligt påvirket af nærmere angivne, menneskelige aktiviteter, som kan reguleres gennem regionplanen. Disse områder tillades væsentligt påvirkede af spildevandsudledninger eller af fysiske aktiviteter i området. Det forudsættes dog, at påvirkningerne begrænses til de aktiviteter, der har udløst den lempede målsætning. Vandløb Ved karakterisering af vandløb arbejder man dels med målsætninger og dels med de konstaterede forureningsgrader. Vandløbenes forureningstilstand bedømmes på en skala fra I til IV, hvor I er det helt uforurenede vandløb, og IV er det meget forurenede vandløb. Udbringningsarealerne afvander alt overvejende via Østereng Grøft, Brydkær Bæk og Hejbæk til Grund Fjord og Randers Fjord og videre til Kattegat. Mindre dele af arealerne afvander til Hevring Bugt. Østereng Grøft løber til den øvre del af Hejbæk. Vandløbet er C-målsat med et krav til forureningsgrad på II-III eller bedre. Østereng Grøft er ikke omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Amtets seneste tilsyn med vandløbet var i 1982, hvor tilstanden var grad III. Udspredningsarealerne grænser optil grøften over en ca m lang strækning. Brydkær Bæk løber til Hevring Å. Vandløbet er B3-målsat med et krav til forureningsgrad på II-III eller bedre. Vandløbet er ikke omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Amtets seneste tilsyn med vandløbene var i 2000, hvor tilstanden var grad III. De nordligste udspredningsarealer ligger langs vandløbet over en strækning på ca. 100 m. Hejbæk leder til Grund Fjord og er C-målsat med et krav til forureningsgrad på II-III eller bedre. Vandløbet er ikke omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Ved et tilsyn med Hejbæk i 1999, på en lokalitet umiddelbart nedstrøms Flodgrøften, var tilstanden grad II-III. Målsætningen var således opfyldt. 18

21 Det vurderes, at de C-målsatte vandløb ikke er hjemsted for en speciel sårbar flora og fauna. Det forudsættes, at anvendelsen af husdyrgødning på udspredningsarealerne sker i overensstemmelse med retningslinierne i kapitel 10 i Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage, bek. Nr. 604 af 15. juli Søer Der ligger ingen søer på eller nær udspredningsarealerne, og vandløbene ved udspredningsarealerne afvander ikke til søer. Vurdering i forhold til vandløb og søer: Når bedriftens overskud af både kvælstof og fosfor falder, vurderes det, at udvidelsen af husdyrproduktionen vil være i overensstemmelse med regionplanens retningslinier og målsætninger for søer og vandløb i området. Internationale naturbeskyttelsesområder De internationale naturbeskyttelsesområder omfatter EF-fuglebeskyttelsesområder, EFhabitatområder og Ramsar-områder. Bekendtgørelse nr. 477 af 7. juni 2003 om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder fastsætter bindende forskrifter for amtets administration i og i nærheden af disse områder. Den yderste del af Randers Fjord og Mariager Fjord samt de kystnære dele af Kattegat inklusive Hevring Bugt ned til Lystrup Strand er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde nr. 14. Hele det internationale naturbeskyttelsesområde er udlagt med en skærpet målsætning i Regionplan Det internationale naturbeskyttelsesområde består af flere forskellige udpegninger. Den yderste del af Randers Fjord fra Mellerup er udpeget som en del af EFfuglebeskyttelsesområde nr. 15 og Ramsar område nr. 11. Den yderste del af Randers Fjord fra Skanhagen er desuden udpeget som en del af EF-habitatområde nr. 14. Udpegningen af den yderste del af Randers Fjord som EF-fuglebeskyttelses- og Ramsarområde skyldes, at området er et vigtigt yngle- og rasteområde for en lang række vandfugle. F.eks. overvintrer i nogle år en stor del af verdens bestand af lysbuget knortegås i fjorden. Yderfjordens udpegning som EF-habitatområde bygger på forekomsten af naturtyperne AFlodmunding@ og potentiel forekomst af habitatarterne stavsild, majsild og havlampret. Kystområdet i den sydøstlige del af Hevring Bugt har forekomst af naturtyperne AMudder- og sandfalder blottet ved ebbe@, AStørre, lavvandede bugter og vige@, AEnårig vegetation på strandvolde@ og AAtlanterhavsstrandeng@. Den sydøstlige del af Hevring Bugt er yngleområde for bl.a. fjordterne. Miljøtilstand og målopfyldelse Miljøtilstanden i Randers Fjord er kraftigt påvirket af de meget høje tilførsler af næringsstoffer og organisk stof fra Gudenåens afstrømning. Fjorden tilføres årligt tons kvælstof og tons fosfor. Heraf stammer omkring 70 % af kvælstoffet og 35 % af fosfor fra landbruget. Dette betyder, at målsætningen for Randers Fjord langt fra er opfyldt. 19

22 Det er af afgørende betydning for områdets værdi som rasteområde for bestanden af lysbuget knortegås, at der er tilstrækkeligt med føde i form af åle- og havgræs. Bestanden af åle- og havgræs er næsten forsvundet i Randers Fjord, fordi det høje næringsstofniveau betyder, at der sker en opblomstring af alger, som skygger åle- og havgræs væk. I Regionplan 2005 er det formuleret, hvilken indsats der skal til, for at opnå en opfyldelse af målsætningen: For fosfor er det målet, at tilførslerne fra spildevand højst må udgøre 25 % af de samlede fosfortilførsler. Endvidere er det anbefalet fra Gudenåkomiteen, at de samlede tilførsler af fosfor fra renseanlæg og virksomheder med egen udledning i fjordens opland højst udgør 20 tons. Dette betyder, at der i den nuværende planperiode arbejdes på at optimere udledningerne fra disse anlæg, da målet endnu ikke er nået. Der skal i forhold til udledningerne fra punktkilder i 1999 ske en reduktion på omkring 5 tons fosfor i planperioden. Størstedelen af de omkring tons kvælstof og 170 tons fosfor, der årligt tilføres Hevring Bugt stammer fra Randers Fjord. Omtrent 70 % af kvælstof og 35 % af fosfor til Hevring Bugt stammer fra landbruget. Miljøtilstanden i Hevring Bugt opfylder ikke den skærpede målsætning. I de dybere dele af bugten opstår der jævnligt iltsvind og ålegræssets udbredelse er reduceret i forhold til tidligere. Vegetationen i Hevring Bugt er desuden begroet af enårige forureningsbetingede alger. Den potentielle risiko for en påvirkning af miljøtilstanden er størst i Randers Fjord, da udbringningsarealerne alt overvejende afvander hertil. Set i forhold til de samlede tilførsler af næringsstoffer til Randers Fjord er de potentielle tilførsler, knyttet til en eventuel tilladelse til udvidelsen, meget små. Imidlertid stammer størstedelen af næringsstoftilførslen til såvel Randers Fjord som Hevring Bugt fra landbruget, og derfor vil en forhøjet tilførsel af næringsstof, i kumulation med den eksisterende næringsstoftilførsel, hindre en opfyldelse af målsætningen. Det er derfor afgørende, at det ansøgte ikke medfører væsentligt forhøjede tilførsler af næringsstoffer til Randers Fjord og Hevring Bugt. I kapitel 1, afsnit 1.5 Næringsstofregnskab har ansøger vist, at det er realistisk, at udvide produktionen, samtidig med at det samlede kvælstofoverskud ikke overstiger det nuværende niveau og at der ikke er overskud af fosfor på de dyrkede arealer. Den forbedrede udnyttelse af kvælstof og fosfor er sket ved at sænke indholdet af disse næringsstoffer i foderet. Dermed mindskes indholdet i husdyrgødningen. Da overskuddet af kvælstof er mindsket via en mere effektiv fodring, er det vurderet, at forbedringen vil slå igennem både på egne arealer og gylleaftalearealer. Dog bør der ikke inddrages flere gylleaftalearealer end der er med i projektet nu. Nye arealer skal under alle omstændigheder screenes før de kan inddrages. Forudsætninger: *Det samlede kvælstofoverskud, må ikke overstige det nuværende overskud på kg N/år. 20

23 *Overskuddet af fosfor på de dyrkede arealer skal være 0. Vurdering: Områdets værdi som internationalt naturbeskyttelsesområde er afhængig af en tilfredsstillende miljøtilstand og dermed en opfyldelse af målsætningen. F.eks. er det af afgørende betydning for områdets værdi som rasteområde for bestanden af lysbuget knortegås, at der er tilstrækkeligt med føde i form af åle- og havgræs. For at sikre at dette projekt ikke er årsag til forværring af miljøtilstanden, er der opstillet vilkår om begrænsning af overskud den af næringsstoffer på de dyrkede arealer. Med de opstillede forudsætninger vurderes det, at udvidede produktion vil være i overensstemmelse med regionplanens retningslinjer. 3.4 Naturområder Ifølge Regionplan 2005 for Århus Amt skal levesteder for vilde dyr og planter bevares og om muligt forbedres i de områder, der er udpeget som naturområder og mulige naturområder. Heder, overdrev, enge, strandenge og moser, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 skal bevares, og naturindholdet skal øges gennem naturpleje og naturgenopretning. 3 områder Naturbeskyttelseslovens 3 indebærer umiddelbart, at tilstanden af de omfattede arealer ikke må ændres. Ændringen kan være direkte i form af f.eks. opdyrkning, tilplantning eller opfyldning, eller den kan være indirekte ved ændret drift eller foranstaltninger på de tilstødende arealer. Flere former for driftsændringer på naboarealer kan påvirke tilstanden på tilstødende beskyttede naturarealer. I denne sammenhæng tænkes specielt på forøget kvælstofbelastning af de beskyttede naturarealer ved ammoniakfordampning, overfladeafstrømning og udsivning fra udbringningsarealer som følge af ændret praksis for gødskning, og/eller deposition af ammoniak, der fordamper fra punktkilder (stalde, gyllebeholder og evt. markstakke). Ammoniak er et næringsstof for planterne, og da det er en luftart, kan det transporteres over store afstande. Hvis det transporteres til naturligt næringsfattige naturtyper, vil de plantearter, der er tilpasset et lavt indhold af næringsstoffer, blive udkonkurreret af mere næringsstofkrævende plantearter med det resultat, at mangfoldigheden i den pågældende naturtype reduceres, eller naturområder forsvinder. I forvejen er de naturligt næringsfattige naturtyper generelt truede her i landet, fordi baggrundsbelastningen af kvælstof mange steder allerede i dag er betydeligt over, hvad naturen kan tåle. Naturarealer er i amtets Regionplan målsat ud fra hvor værdifuldt arealet kan blive. Når et areal er besigtiget, bliver det desuden værdisat ud fra den aktuelle status efter samme skala. A-målsætning: Der vil normalt kun blive givet tilladelse til indgreb, som understøtter kvaliteten af den naturtype, der findes på arealet. Amtsrådet vil i nødvendigt omfang medvirke til at sikre naturtypen gennem plejeforanstaltninger. B-målsætning: Der vil kun i særlige tilfælde kunne gives tilladelse til mindre indgreb efter en konkret vurdering af indgrebets betydning for naturen. C-målsætning: Der vil i særlige tilfælde kunne gives tilladelse til indgreb efter en konkret vurdering. Naturarealer omkring Munkgården Der er i området omkring stald og gylletanke på Bondhøjvej 21 registreret flere arealer som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Sydvest for ejendommen ligger Hjemdal med fire C- målsatte overdrev samt en C-målsat hede i Bakkerne. Inde i de ejede udbringningsarealer 21