Referat skolebestyrelsesmøde Kl Den 28. oktober 2014 Formøde for de folkevalgte medlemmer kl

Transkript

1 Referat skolebestyrelsesmøde Kl Den 28. oktober 2014 Formøde for de folkevalgte medlemmer kl Tilstede: Jørgen Erik Christensen, Lene Vejgaard, Stig Ellermann, Allan Dornsøe, Dorte Hauer Jensen Lærer, Niels Peter Nielsen, Christian Frimundt Petersen, Henning Robert Aackerblom Hansen, Susanne Bundgaard Gaihede, Tine Amstrup, Anne Kløve Thystrup 9B, Kathrine Margrethe Christensen 9B, Jan Keller Rasmussen Afbud: Pernille Nielsen pædagog, Lene Johl Svendsen Anslået Indhold/emne: tid i min. ca.: 5 1.Godkendelse af referat fra sidste møde. Orientering: O Debat: D Beslutning B Godkendt 5 2. Godkendelse af dagsorden B Godkendt Christian spørger til hvad præmissen for skolebestyrelsens virke er med baggrund i dagsordner, der giver indtryk af brandslukning og drift. Skolebestyrelsen skal være med til, hvad der skal være af indsatsområder på skolen på kort og lang sigt. Det handler desuden om at formulere principper Der er også en del, der handler om, hvordan vi skal bruge vores ressourcer det næste år. Det ville derfor være godt, at vi her i starten af den nye bestyrelses virke fastslår, hvad vores vision er. Det foreslås at gøre det helt specifikt gennem opstilling af principper for, hvad vi gerne vil. At arbejde hen imod noget som er konkret.

2 10 3. Nyt fra Elevrådet O Fælleselevrådet holdt møde på rådhuset. Skolechefen kom efter præsentationen og fortalte om de grundlæggende dele i skolereformen. De så blandt andet noget om Faglig Fordybelse (FAF) og lektiehjælp på videoer. Der blev valgt ny formand. Jonas 7B, Anna 9B og Kathrine 9B var med Principper for vikardækning. Vi skal tage stilling til om de eksisterende principper for vikardækning skal ændres (delt ud ved forrige møde) Asgård Skole har i sidste skoleår haft det laveste sygefravær for institutioner i kommunen. Ud over sygefravær skal skolen for eksempelvikardække omsorgsdage, barn syg, seniordage, andet fravær efter gældende regler, kurser, uddannelse, lejrskoler, ekskursioner. Skolens økonomi er rammestyret. Det betyder, at der kun er et ganske lille budget til vikardækning. Resten (hovedparetn) af pengene til vikardækning skal findes inden for den tildeling vi får til normalundervisningen. Vi forsøger at vikardække mest muligt. Dog skal det også have en hvis fornuft. Der er fag som fysik og sløjd, der kræver at man har særlig sikkerhedsuddannelse for at kunne undervise i. Derfor vil disse timer typisk kunne blive aflyst, når de er placeret i ydertimerne. Skolen har et antal tilknyttede tilkaldevikarer. D/B Bilag uddelt. Det er forsøgt, at skrive det vigtigste i dagsorden, så vi ikke behøver starte fra felt nummer 1. Vi har forsøgt at lave statistik for vikaranvendelsen siden sommerferien. Der har været afholdt mellem 10 og lektioner. Der har været aflyst ca. 0,5 % af disse og der har været arbejdet hjemme i en tilsvarende andel. I en række tilfælde har eleverne kunnet gå i SFO. Samlet set har der været fravær i 1173 lektioner - ca. 10,5 %. Sygefraværet er ca. 4 %. I perioder er vi helt nede på 2,5 %, men nu har vi lige fået 2 med lidt længere tids sygdom/langtidssygdom. Noget af det der tæller meget er fx en lærers opsigelse som afstedkom 1 hel måned med vikarer nogle læst af faste lærere andre af tilkaldevikarer. En tredjedel af vikartimerne er læst af faste lærere og to tredjedele af tilkaldevikarer. Kurser, omsorgsdage, seniordage tjenestefri ifm. borgerligt ombud og personlige årsager (jubilæer, runde fødselsdage og begravelser) er fraværsårsager vi ikke har indflydelse på. 6. ferieuge kan principielt set enten indregnes eller fås udbetalt. Der er også åbnet mulighed for at 6. ferieuge kan afholdes. Det er ledelsen der tilser at det sker indenfor det mulige og koordinerer, at dagene ikke afholdes på en gang for fx en klasse. 6. ferieuge er en mulighed, der kan sættes begrænsninger for. Vi kan undlade at sende lærere på uddannelse ud over det der er centralt bestemt.

3 Der er typisk tale om unge mennesker der er færdige med gymnasiet, lærerstuderende eller lignende. Disse vikarer gennemgår et mindre kursus, hvor de får udstukket regler, rammer og retningslinier for arbejdet. Ved planlagt fravær har lærerne lavet en plan for det vikarerne skal arbejde med. Dette orienteres vikaren om fra kontoret.vikaren skal melde tilbage til læreren hvordan det er gået. Også hvis der er sket noget, så de har måttet undervise i andet stof end det der er givet til dem. Tidligere har skolen haft indregnet vikartimerne således at dee blev læst af skolens fastansatte lærere. Denne løsning var dog meget lidt fleksibel og medførte at vi kunne mangle vikarer til bestemte ugentlige lektioner mens vi til gengæld havde for mange vikarer til rådighed på andre tidspunkter. Ved langtidssygdom forsøger vi hurtigst muligt at sætte en anden lærer til at løse opgaven. Det er dog ikke altid at vi kan gennemskue at der bliver tale om et længere fravær. Det er typisk i disse situationer at vi ikke præsterer tilfredsstillende løsninger. Det er naturligvis beklageligt; men det kan som nævnt være vanskeligt at vurdere vurderingen, idet vi er nødsaget til at læne os op af den vurdering Vi kan begrænse antallet af ekskursioner som kræver mere end 1 lærers deltagelse. De centralt bestemte kurser kan vi ikke ændre på. (Sidste udmelding er at alle lærere inden jul skal på 1 hel dags kursus i styring efter læringsmål det rammer bla. Klippe-klistre-dagen som flyttes). Det medfører bla. længere arbejdsdage for de, som ikke skal på kursus. Den tid skal senere afspadseres. I øjeblikket bruger vi ca ,- pr. mdr på vikarer. Vi kan ikke i stedet ansætte 2 lærere til at dække hullerne for 2 personer er for lidt til den nødvendige koordination. Der opstår huller alle steder i systemet og undertiden op til 5 steder af gangen. Vi har tidligere forsøgt med årgangsteams som fik en del vikartimer ud, og der efter selv skulle dække hinanden ind, men det blev nødt til at stoppe, fordi lærerne havde lige så mange lektioner, som eleverne, og derfor ikke havde huller til at dække hinanden. Vi er ikke lykkedes med at få tal fra andre skoler til sammenligning. Det giver ingen mening at have vikar i sløjd, for det kræver maskinkursus at undervise i sløjd. Det giver sjældent mening at give vikar i fysik, fordi det kræver høj faglig ekspertise. Princippet er at 5. klasse kan få fri i ydertimerne og sådan opad i alderstrin. På spørgsmålet om tilfredshed med tallene, må svaret være, at det kan fungere, og vi har et niveau som sandsynligvis ikke er meget anderledes end på andre skoler. Udfordringen er når vi er for længe om at opdage, at vi har et problem. Fx en lærers langtidssygdom som starter i noget som vurderes til at slutte efter normalt forkølelsesniveau. Det er nødvendigt at skelne mellem akut opstået fravær og planlagt fravær. I forbindelse med sidstnævnte har læreren altid forberedt undervisningen. I forbindelse med førstnævnte hviler det på vikarernes evt.

4 medarbejderen har af situationen. Med baggrund i ovenstående drøftes punktet og der rettes evt. i principperne for vikardækning. forkundskaber og fantasi samt elevernes motivation, at få et fagligt udbytte af lektionerne. I 2020 skal alle lærere kun undervise i egne liniefag (2 4 stks). Det vil kræve øget uddannelse og øget koordination, og dermed mere fravær. Spørgsmålet er, hvad skolebestyrelsen egentlig har indflydelse på. Kan man sige til vikarerne, at filmvisning er forbudt? Vi har ikke været så kategoriske, men der skal selvfølgelig være en faglig eller trivselsmæssig årsag til at vise film. Vi har typisk afholdt et lille vikarkursus over 2 dage for vikarerne i starten af skoleåret. De får både pædagogiske forslag og faktaviden om, hvad man skal og ikke må. På spørgsmålet om, hvor tilfredse vi er med vikarerne under vores evaluering af dem, er svaret, at vi generelt er tilfredse, men der er nogen vi har særlig opmærksomhed på. En vikar får 201,14 kr i timen. Det er en løn der er høj nok til, at man også skal arbejde for det. Tendensen er, at lærerne er bedre til at sige til vikarerne eller til ledelsen, hvis der er noget de mener kan være bedre. Beslutning: Vi skriver ind i principperne: - Vikarerne skal have adgang til ugeplanen, og de skal så vidt muligt undervise efter dén, eller det materiale læreren har forberedt - Vikarerne skal melde tilbage til lærerne efter afholdt lektion. - Når undervisningen har været forberedt skal tilbagemeldingen indeholde det relevante ift. materialet. - Der kan også være tilbagemelding på elevernes adfærd. Ved samme lejlighed fremsendes de til vikarerne. Vi går desuden i tænkeboks for at se, om det er en realistisk mulighed at lægge vikartimer ud til teamene. På landsbasis er der en stærk stigning i sygefraværet. I Køge har vi 31/9 fordeling, så det er ikke lige så slemt,

5 men vi har alligevel mange, der ikke efter skolereformen kan få enderne til at nå sammen i dagliglivet. Ambitionsniveauet bygger på, at der skal præsteres er højt, men alle har fået flere lektioner pr. uge og mindre forberedelsestid pr. lektion Rengøring forslag om udarbejdelse af læserbrev7henvendelse til politikerne. Lørdag den 19.oktober har der været en artikel i dagbladet hvor man skriver at man skal evaluere rengøringen i Køge Kommune. Der gives i artiklen udtryk for at man grundlæggende er tilfreds med standarden. Ved sidste skolebestyrelsesmøde drøftede vi hvor utilfredse vi er med rengøringen. Jan har således stillet forslag om, at vi skriver et læserbrev om forældrenes opfattelse af rengøringsstandarden. Dette drøftes og der træffes beslutning om der skal skrives et læserbrev eller lignende Folkeskolereformen med fokus på faglig fordybelse. Med baggrund i drøftelser fra tidligere møder samt oplæg fra Niels skal der udarbejdes en orientering til skolens forældre. Vi har fået henvendelser med tilkendegivelse af utilfredshed med: - At eleverne stadig har lektier for som skal laves hjemme. D/B Artiklens konklusion står i modsætning til skolens oplevelse. Det kan være en lejlighed til at skolebestyrelsen gør opmærksom på forholdene. Resultatet i dag i SFO en er, at man selv gør rent i køkkenet for at kunne holde det ud. Hvad kan vi gøre ved det? Vi har forsøgt gennem MED-udvalget, at føre vores sag ad det politiske spor, men vores forhåbning kan være at forældrebestyrelsen kan melde sig på banen, og at det kan have en virkning. Kunne skolebestyrelsen være deltagere i kontrolbesøg med ETK/ISS? Skolelederne har behandlet det med jævne mellemrum. På skolerne har vi en tendens til at vænne os til skidtet. En gang imellem bobler vi over, og så ender det som regel med, at nogen tager en spand og en gulvskrubbe med. I det daglige kan det være nødvendigt at slå sig til tåls med, at kommunen nok får, hvad vi betaler for, for det er lige som at slå i en dyne. Skolebestyrelsen besluttede at henvende sig direkte til Søren Brask som formand for det politiske udvalg: Ejendoms- og Driftsudvalget under kommunalbestyrelsen. B Det nye er, at alle lærere skal på kursus i styring gennem fælles læringsmål. Vi har siden sidst haft faglig fordybelse på et lærermøde, hvor det blev diskuteret. I går var der pædagogsik eftermdidag, hvor der var en gennemgang af, hvad der virker, og hvad der stadig skal arbejdes på. Åben skole er noget af det, vi udskyder til sidst i den 3- årige implementeringsperiode. Deltagerne i den pædagogiske eftermiddag delte sig i arbejdsgrupper, som hver især fokuserede på at

6 - At eleverne ikke har nok lektier for der skal laves hjemme. - At eleverne ikke kan få den tilstrækkelige hjælp til deres lektier. - At man finder det forkert at det er pædagoger der står for lektiehjælp/faf i 4. og 5. klasse. - At der ikke har været tilstrækkeligt samarbejde mellem lærere og pædagoger om indholdet i FAF - Uddybning: Ressourcerne til understøttende undervisning herunder faglig fordybelse er tildelt skolen således, at 50 procent af disse læses af lærer og 50 procent af pædagoger, Læsebånd og bevægebånd er understøttende undervisning og læses af lærere. Dette medfører at det er nødvendigt at pædagoger læser understøttende undervisning og FAF til og med 5. klassetrin. Såfremt dette skal ændres vil det først kunne ske fra næste år. Efter næste folketingsvalg er FAF obligatorisk. Ind til da skal FAF placeres sidst på dagen og i ydertimerne. Der har i starten af dette skoleår været problemer med at finde tidspunkter, hvor det kunne lade sig gøre at lærere og pædagoger kunne mødes. Ledelsen havde ellers lagt en plan for dette. Det viste sig imidlertid, at skemaet betød, prioritere og inspirere til indsatser indenfor disse emner: FAF/lektiehjælp Understøttende undervisning Motion og bevægelse Ift. FA/lektiehjælp fandt arbejdsgrupperne 7 væsentlige punkter: 1. fagligt kompetent personale der kender årgangen 2. forventningsafstemning om indhold fx lektier ikke lektier, lektier eller faglig fordybelse 3. båndlæggelse af FAF evt. som 30 min hver dag for hele skolen 4. udvikling af fælles emner, fag, værksteder som man kan vælge, når man ikke har lektier for 5. forplejning kunne motivere 6. mappe på lærerintra med videndeling 7. muligheden for både FAF og understøttende undervisning (gruppen skal spørges, hvad der menes med dette) 8. små hold en opprioritering fra en lærer til en klasse til en voksen til elever 9. fagopdelte hold 10. inddragelse af ungdomsskole og idrætsklubber Lærerne var dybt optaget af opgaven. Udfordringen lige nu er at lave en skrivelse ud til forældrene enten af ledelse eller skolebestyrelse. Lene Johl Svendsen vil gerne gøre det, men er ikke til stede ved skolebestyrelsesmødet. Jan har også arbejdet lidt med det. Vi må nok også erkende, at FAF og understøttende undervisning (UUV) lige er kommet i gang. Folk skal lige finde nogle ben at stå på, før vi arbejder med at gøre det smartere og bedre. Nogle er gode til at fortælle om visionerne bag, mens andre føler sig meget usikre. Der er åbenbart udfordringer for pædagogerne. Det er bla, fordi lærere og pædagoger har svært ved at mødes. Derfor bliver der ikke en rød tråd fra undervisningen til FAF og UUV. Den største ros skal pædagogerne have for overhovedet at springe ud i opgaven. Det er meget vigtigt at kommunikere, at der er tale om en kæmpe og lang forandringsproces. Formidlingen

7 at det ikke kunne lade sig gøre. Der er lavet en ny plan sådan at samarbejdet nu kan foregå. skal måske hvile på en sondring mellem kort og lang sigt. Tålmodighed er nødvendig. Efter at møderne mellem lærere og pædagoger er kommet på plads, har pædagogerne fået en bedre baggrund. Lærerne skal opfordres til at finde tid til at mødes. Hvis læreren skal have serveretten skal de også levere muligheden for at mødes. Det er også noget med, at det for pædagogerne slet ikke er det job, de har søgt. Det kan være grænseoverskridende at skulle omstille sig. Den udfordring vi måske har, er at det er forkert at signalere lektiehjælp (skønt det er lovgivningen, der har indført termen). Det er ikke, det vi kan. Vi kan give et sted, hvor man kan være, og hvor man kan få lidt hjælp. Lektier er træning i kendt stof, som man må forventes at kunne klare selvstændigt. Det skal mao. formidles til lærere, hvad lektier er. Fra skolens synspunkt vil det være en fordel, hvis lektiehjælp er obligatorisk, som man må forvente det bliver efter et folketingsvalg. Der kan stadig være større opgaver, der skal løses hjemme Årshjul for skolebestyrelsens arbejde JE medbringer oplæg til et årshjul for skolebestyrelsens arbejde. B Bilag vedlægges Det er ikke forventeligt, at vi når alle dele af årshjulet det første år. Vedr. 4. kvartal kvalitetsrapport: der er indsatsområder på alle organisatoriske niveauer: fælleskommunalt, skole, delskole. Udviklingen er gået mod større centralisering af arbejdet med kvalitetsrapporten, men det er stadig væsentligt for skolen at få bestyrelsens input. Årshjulet vedtages som arbejdsgrundlag Orientering om SFO og juniorklub SFO fra 4 klasse har været så stor en succes, at ingen børn er medlemmer af O Første skridt er, at det kommer på SFO-ledernes netværksmøde og på skoleledermødet. Det er i virkeligheden et problem forvaltningen skal behandle som et strukturelt problem.

8 juniorklubben. Når man er medlem af SFO har man også adgang til klubbens aktiviteter Klubben er billigere men tilbuddet også mindre omfangsrigt. Da vi nu ikke har medlemmer af juniorklubben, vil det medføre at vi mister grundnormeringen. Altså vil det også medføre et ringere tilbud for SFO børnene. Allan og det pædagogiske personale i SFO har nu iværksat en masse aktiviteter for t få nogen til at melde sig ind i juniorklubben Meddelelser O Nina slutter første november og Lene Rosenstand starter. Hun har kompetence indenfor skole/sfo samarbejdet. Der var mange gode ansøgninger til stillingen Eventuelt O Niels fremlægger et oplæg om, hvad vision og mission kan være. Det skal forstås som en inspirationskilde. Det kunne være en måde at arbejde på den længere bane. Med venlig hilsen Stig W. Ellermann Jan Keller Rasmussen melder sig til at formulere en følgetekst til forældreintra i forbindelse med referatets offentliggørelse.