oplæg Fremtidens arbejdsmarked - på kort og længere sigt 8. januar 2018 Frederik I. Pedersen Cheføkonom i 3F

Transkript

1 oplæg Fremtidens arbejdsmarked - på kort og længere sigt 8. januar 2018 Frederik I. Pedersen Cheføkonom i 3F Twitter:@3Ffip frederik.pedersen@3f.dk 1

2 Baggrund Matematiks student, FG Hillerød Værnepligt, Ingeniørtropperne, Farum årig HH, Lyngby Uddannelsescenter Cand.polit., Københavns Universitet, -Studentermedhjælp i Finansministeriet -Holdlærer Nationaløkonomi på polit.studiet 1. årsprøve Økonomiministeriet - Fuldmægtig, Konjunktur og Økonomisk politik - Undervisningsassistent, polit.studiet Makro 2. år Finansministeriet - Fuldmægtig i Makropolitisk center AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd - Analytiker i makro-afdelingen (prognose og analyse dansk økonomi) - Underviser i økonomi på 3F Samfundsgrenen under FIU - Medlem af Konkurrencerådet, Eksportrådets bestyrelse samt Udenrigsøkonomisk Forum - Medlem af diverse brugerudvalg i Danmarks Statistik Fagforbundet 3F - Cheføkonom, analyseafdelingen i Formandssekretariatet - Underviser i økonomi på 3F Samfundsgrenen under FIU - Medlem af Danmarks Statistiks brugerudvalg for økonomisk, industri- og B&A-statistik - Forfatter til bogen Økonomisk vækst og velstand i Danmark, 1. februar 2017

3 Dagsorden Aktuel status og udsigter for dansk økonomi og det danske arbejdsmarked herunder mangelsituationen Udfordringer for arbejdsmarkedet på længere sigt: Flere ældre - pres på arbejdsstyrke og vækst? Hvordan sikrer vi at alle kan holde til et langt liv på arbejdsmarkedet? Den 4. industrielle revolution og den digitale fremtid. Er der job nok til alle? 3

4 Status og udsigter - vækst Udvikling i BNP med prognose til 2019: Ikke tårnhøj vækst, men fremgang de senere år og forventning pct. vækst om pæn fremgang i år og næste år over normalen mia.2010-kr BNP-vækst BNP-niveau (højre akse) Anm.: Lodrette streg markerer overgangen til prognoseperioden. Vandret streg markerer gns. årlig vækst for er gennemsnitsvæksten fra nyeste danske prognoser. Kilde: 3F pba. Danmarks Statistik og nyere prognoser.

5 arbejdsmarkedet Udvikling i beskæftigelse med prognose til 2019 Øget fremgang de senere år og forventning om fortsat pæn fremgang i år og næste år om end med opbremsning ændring pers personer Ændring, beskæftig. Beskæftigelse, højre akse Anm.: Lodrette streg markerer overgangen til prognoseperioden er gennemsnitsvæksten fra nyeste danske prognoser. Kilde: 3F pba. Danmarks Statistik og nyere prognoser.

6 Status og udsigter - Det samlede billede Oversigt over nyeste prognoser: Vækst, beskæftigelse og inflation, * 2018* 2019* 2017* 2018* 2019* 2017* 2018* 2019* BNP vækst pct. Nordea, sep. 17 2,2 2,0 1, ,1 1,5 1,8 Nationalbanken, sep., 17 2,3 1,8 1, ,0 1,4 1,7 Vismænd, okt. 17 2,3 2,3 2, ,0 2,0 1,6 AE, okt. 17 2,3 2,0 2, ,0 1,7 2,0 Nykredit, okt. 17 2,5 2,2 2, ,2 1,5 1,6 EU, nov. 17 2,3 2,0 1, ,6 1,4 1,7 OECD, nov. 17 2,2 2,0 2, ,2 1,6 1,8 DI, nov 17 2,1 2, ,2 1,3 - LO, nov ,2 2,0 2, ,1 1,7 1,9 Regeringen, dec. 17 2,0 1,9 1, ,2 1,5 1,7 Danske Bank, jan. 18 2,0 2,0 1, ,2 1,2 1,4 Simpelt gennemsnit 2,2 2,0 1, ,2 1,5 1,7 * prognoseår Anm.: - markerer at prognosen ikke indeholder oplysning herom. Kilde: 3F pba. Økonomi og Indenrigsministeriets Konjunkturnyt. Beskæftigelse vækst,1.000 pers Inflation, pct. Bemærk: Inflationen er øget fra det meget lave niveau, vi har set de senere år, hvor den lå helt nede i nærheden af NUL.

7 Status arbejdsmarkedet Lønmodtagerbeskæftigelsen er steget stærkt siden personer Privat lønmodtagerbeskæftigelse steget siden begyndelsen af 2013 og fra top i kilde: 3F pba. Danmarks Statistik personer Offentlig beskæftigelse er faldet og næsten slået tilbage til start i kilde: 3F pba. Danmarks Statistik

8 1.000 personer 420 Status arbejdsmarkedet Lønmodtagerbeskæftigelse - Industri private hovederhverv kilde: 3F pba. Danmarks Statistik Lønmodtagerbeskæftigelse - bygge- og anlæg personer personer Lønmodtagerbeskæftigelse - Privat service kilde: 3F pba. Danmarks Statistik kilde: 3F pba. Danmarks Statistik

9 Status arbejdsmarkedet Arbejdsløsheden er faldet, men ikke nær så meget som beskæftigelsen er steget = arbejdsstyrken stiger personer Nu flere på arbejdsmarkedet end i Anm.: Arbejdsstyrke defineret som beskæftigelse (Nationalregnskab)+registreret nettoledighed. 4. kvt for ledigheden dækker tallene for oktober og november. Kilde: 3F pba. Danmarks Statistik Bruttoledighed 2875 Arbejdsstyrke, højre akse

10 Status arbejdsmarkedet Udlændinge og udenlandske statsborgere står for stor del af beskæftigelsesfremgangen siden Kilde: Økonomisk Redegørelse December 2017 NB: Færre i befolkningen med rent dansk statsborgerskab år i samme periode Befolkningens sammensætning fordelt på statsborgerskab, år (1.000 personer) 2. kvt kvt Ændring Samlet befolkning Dansk Vestlig Ikke vestlig Kilde: 3F pba. Danmarks Statistik

11 Til gængæld er arbejdsstyrken banket ned for de unge Pct Erhvervsdeltagelse, pct. for de17-29 årige Skulle erhvervsfrekvensen for de årige komme tilbage på det gennemsnitlige niveau i perioden , så vil arbejdsstyrken stige med godt personer Kilde: Vismandsrapport Dansk Økonomi, efterår 2017

12 Mangel på arbejdskraft? Rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked har været svagt stigende siden krisebund. Vi er stadig langt fra 2006/2007-niveau (1/3) på trods af, at beskæftigelsen er ved at have genvundet det tabte stillinger personer Anm.: Rekrutteringsundersøgelsen dækker halvårligt. Kilde: 3F. pba. STAR og Danmarks Statistik Rekrutteringsudfordringer Beskæftigelse, Nationalregnskab, højre akse 2.760

13 Mangel på arbejdskraft? Rekrutteringsudfordringer fordelt på brancher + top 10 stillinger Der er lige nu årligt en jobomsætning omkring på det danske arbejdsmarked. Set i forhold hertil, udgør antallet rekrutteringsudfordringer en begrænset andel.

14 Mangel på arbejdskraft? Fortsat meget beherskede lønstigninger (3. kvt. 2017) årlig stigning pct. årlig stigning pct Bygge- og anlægsvirksomhed Serviceprægede erhverv Fremstillingsvirksomhed 0 Anm.: Tallene er ikke sæsonkorrigeret. Kilde: 3F pba. DA.

15 Mangel på arbejdskraft? Paradokser i rekruttering/mangel på arbejdskraft Antal Forgæves rekrutteringer Antal personer Virksomheder med problemer, andel der meder de selv kunne have gjort mere Andel med opslag på jobnet Kontakt kommunale jobcenter Kontakt a kasse/fagforening pct. 2. halvår halvår Kilde: 3F pba. STARs rekrutteringsundersøgelser Antal praktikpladssøgende elever omkring seneste år her af godt på 3Fs område her top med flest søgere: unge (10½ pct. af årige) hverken i job eller uddannelse Blandt arbejdsløse med mere end 3 mdr. ledighed søger omkring job med kompetencer inden for B&A. gns. 12 mdr Træfagenes byggeuddannelse 1035 Snedker 332 Gastronom 286 Lager- og terminaluddannelsen 192 Murer 178 Skov- og naturtekniker 154 Beklædningshåndværker 153 Anlægsgartner 105 Serviceassistent 101 Den pædagogiske assistentuddannelse 93 Gartner 76 Teater-, udstillings- og eventtekniker 56 Ejendomsservicetekniker 56 Procesoperatør 52 Industrioperatør 45 Kilde: 3F pba. Undervisningsministeriet og STAR

16 på passiv offentlig forsørgelse? pers. 860 Overførselsmodtagere inkl. støttet besk. ekskl. SU, sæsonkorrigeret pers kvt samlet personer omfattet færre siden 1. kvt UNDER bund-niveauet fra KildE: 3F pba. Danmarks Statistik

17 på passiv offentlig forsørgelse? Overførselsmodtagere år, personer, ikke sæsonkorrigeret 3. kvt kvt Forskel I alt Nettoledige i alt Nettoledige dagpengemodtagere Nettoledige kontanthjælpsmodtagere Feriedagpenge Vejledning og opkvalificering i alt Støttet beskæftigelse i alt Barselsdagpenge mv. i alt Tilbagetrækning i alt Førtidspension Efterløn Fleksydelse Øvrige ydelsesmodtagere i alt Kontanthjælpsmodtagere, der hverken er jobparate eller ak Integrationsydelse Revalideringsydelse i øvrigt Ledighedsydelse Sygedagpenge mv Ressourceforløb SU-modtagere Kilde: 3F. Pba. Danmarks Statisik

18 Antal på overførselsindkomst versus antal uden beskæftigelsen som andel af årige. Anm.: Der ses på følgende ydelser: A-dagpenge, kontanthjælp, aktiverede, revalideringsydelse, sygedagpenge, ledighedsydelse, førtidspension, efterløn, overgangsydelse, arbejdsmarkedsorlov, feriedagpenge og barselsorlov. Der ses kun på personer mellem år. Tallene før 1985 er tilbageregnet med tal for alle aldre. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik, RAS, den Sammenhængende Social Statistik, ADAM s databank, UADAM og Finansministeriet.

19 på passiv offentlig forsørgelse? Befolkning der ikke er i beskæftigelse, pct år Seneste år 2016 (for alle lande) Gennemsnit Kilde. 3F pba. OECD.

20 Opsamling 1 - #dkøko kortsigt Der har været fremgang i økonomien de senere år og der forventes fortsat pæn fremgang de kommende år Arbejdsmarkedet er blevet mere presset, men stadig langt til situationen fra midt 00 erne. Desuden vil arbejdsstyrken stige markant de kommende år. Nye tal afliver (selvstændigt) dansk produktivitetsproblem. Vi har ikke mistet evnen til at løfte produktiviteten, men vi er gearet ned på linje med andre rige lande. DK-niveau ligger højt internationalt! Gigantiske overskud på handels- og betalingsbalance og et relativt stærkt arbejdsmarked vidner om stærk konkurrenceevne Udfordringerne på længere sigt er..

21 Udfordringer på fremtidens arbejdsmarked (1)Flere ældre - pres på arbejdsstyrke og vækst? (2)Hvordan sikrer vi at alle kan holde til et langt liv på arbejdsmarkedet? (3)Den 4. industrielle revolution og den digitale fremtid. Er der job nok til alle?

22 Ad 1) Flere ældre - pres på arbejdsstyrke og vækst? Den befolkningsmæssige situation i dag og i fremtiden Børn, unge og ældre Primære arbejdsdygtige aldre Kilde: velfærdskommissionen

23 Billedet i faktiske tal personer personer (højre akse) Kilde. 3F pba. Danmarks Statistik (maj 2017). Flere ældre men også en anden etnicitet i befolkningen -> vil arbejdsstyrken så også falde?

24 En hurtig meningsmåling: Når vi kigger ud i tid vil arbejdsstyrken falde? eller stige?

25 Arbejdsstyrken forventes at stige og endda ganske markant personer personer Arbejdsstyrken Anm.: Arbejdsstyrken følger på sigt den strukturelle/konjunkturneutrale arbejdsstyrke. Arbejdsstyrken kan derfor godt stige endnu mere, men i givet fald kommer der så pres på lønningerne. Kilde: 3F pba. Vismandsrapport Dansk Økonomi, efterår 2017

26 .fordi der er lavet mange reformer i herhjemme : Reformer fra løfter beskæftigelsen med frem mod 2025 og på længere sigt /Varig virkning Velfærdsaftalen, Lavere skat på arbejde, Jobplanen, Aftale om nedbringelse af sygefraværet, Forårspakke 2.0, Genopretningsaftalen, Aftalen om senere tilbagetrækning, Finanslovsaftale Energiaftale, Skattereformen, Reform af førtidspension og fleksjob, Reform af SU-systemet, Aftale om reform af kontanthjælpssystemet, Aftale om Vækstplan DK (øvrige elementer bortset fra SU og kontanthjælp), Forlig om en reform af sygedagpengesystemet, Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen, Refusionsomlægning (Reform af beskæftigelsesindsat-sen), Aftale om en vækstpakke, Finanslovsaftale Ny integrationsydelse, Aftale om et tryggere dagpengesystem, Finanslovsaftale I alt Kilde: 3F pba. Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 381 (Alm. del) af 29. juni 2016 Vi har langt fra set alle effekterne endnu, fordi reformerne ikke er fuldt indfaset.

27 Pres på væksten? Bidrag fra arbejdsmarkedet bliver STORT frem mod pct. 3,5 3,0 Arbejdsmarked+ Produktivitet = BNP-vækst 2,9 pct.enhed 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 2,1 0,5 1,5 1,0 0,8 2,1 1,3 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 0,0-0,5-0,5-1,0-1,5-0, ,0-1,5 Anm.: Arbejdsmarked = beskæftigelse og arbejdstid. Produktivitet er arbejdsproduktiviteten er per arbejdstime. Kilde: Økonomisk vækst og velstand i Danmark og Vismandsrapporten, oktober 2017 Hvis der er en udfordring, så er det produktivitetsvæksten

28 Alligevel er der risiko for stor mangel på uddannet arbejdskraft i fremtiden: Med uændret uddannelsesmønster og en fortsættelse af de langsigtede tendenser i efterspørgslen (stigende globalisering, teknologiske udvikling mv). Stor Mangel Lille overskud Stort overskud

29 Danske Regioner er endnu mere dystre i deres forudsigelser Store uddannelsesmæssige ubalancer allerede i 2020 Kilde:

30 Ubalance/Mismatch-problem kan løses ved 1) Mere/bedre uddannelse af unge og opkvalificering af den eksisterende arbejdsstyrke (voksen og efteruddannelse). 2) Markedsmekanisme = Løntilpasning. Overskudsgrupper får presset løn ned, mens Mangelgrupper får presset løn op. Men da bliver det så også sværere for #dkøko at klare de omstillinger, der følger med globalisering og ny teknologi = kan koste dyrt på vækst og velstand. BeRegning: Hvis ubalance/mismatch løses ved uddannelse og opkvalificering af arbejdsstyrken kan det give gevinst for BNP i 2025 på op i mod 96 mia.kr. (fra worst case til best case) NB: Til sammenligning vurderes en afskaffelse af topskatten at løfte BNP Med 9¼ mia.kr. på lang sigt Kilde: AE Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. og Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 212 (Alm. del) af 31. marts 2016

31 Problemstillinger Hvordan får vi løftet uddannelsesniveauet for arbejdsstyrken? unge (16-24 år) er er ifølge Danmarks Statistik hverken i job eller uddannelse = 10½ pct. af årgangene unge mangler årligt en rigtig praktikplads! Hvordan sikres praktikpladser? Virker de incitamentsordninger der blev lavet med trepart 2? Skal der laves en kommunal uddannelsesgaranti? - Mangel på basale færdigheder. Virker folkeskolereformen eller skal noget laves om? Skal vi starte endnu tidligere end folkeskolen? - Hvordan hjælper vi de ca voksne, der i dag ikke kan læse og skrive godt nok? - Adgangsbegrænsninger målrettet så flere tager mangeluddannelser? - Økonomiske incitamenter lavere/målrettet SU, ydelser eller skat? - Import af arbejdskraft med de rette kvalifikationer? - Ændre uddannelsessystemet fx kortere uddannelser, nye uddannelser, men så mulighed for livslang læring? - Hvordan sikrer vi langt mere voksen og efteruddannelse vil trepart 3 virke godt nok? - Flere investeringer i uddannelse og efteruddannelse i stedet for nedskæringer (omprioriteringsbidrag)?

32 Ad (2) Hvordan sikrer vi at alle kan holde til et langt liv på arbejdsmarkedet?

33 Hvad forventes pensionsalderen at blive for jeres elever: 65 år 68 år 70 år 71 år 74 år 75 år 76 år

34 Pensionsalder fordelt på årgang Kilde: DK2025

35 Vi skal blive længere og længere tid på arbejdsmarkedet, i takt med at vi lever længere (Velfærdsreform 2006 og tilbagetrækningsreform 2011) alder Levetid og pensionsalderen stiger markant alder Middellevetid for 60-årige Formel Pensionsalder gns. Årgangen Gennemsnitlig tilbagetrækningsalder Kilde: Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 344 af 9. juni 2016 stillet efter ønske fra Finansudvalget

36 Danmark står ifølge ny OECD-rapport med den absolut højeste formelle pensionsalder i fremtiden alder 75 Fremtidig formel pensionsalder (20-årig mand) alder Danmark Italien Holland Portugal Irland Finland UK Slovakiet Island Israel Norge USA Australien Polen Belgien Østrig Canada Chile Tyskland Japan Mexico New Zealand Spanien Sverige Schweiz Tjekkiet Estland Ungarn Letland Sydkorea Frankrig Grækenland Tyrkiet Luxembourg Slovenien Note: Normal pension age is calculated for a man with a full career from age 20. Future refers to the year in which someone is eligible for full retirement benefits from all mandatory components, without reduction, assuming labour market entry at age 20, this year differs by country. Kilde 3F pba. Pensions at a Glance 2017 og det er ikke fordi vi så også levere længere end i andre lande tværtimod: Vi står over for et kortere otium, når vi kigger på de fleste af de lande, vi normalt sammenligner os med. 50

37 Ulighed i tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Faglærte og især ufaglærte har større risiko for at dø tidligt sammenlignet med folk med videregående udd. Kilde: 3F pba. Danmarks Statistik. Stor forskel/ulighed i levetid

38 Efterlønnen er blevet beskåret i flere omgange. Så i takt med stigende pensionsalder forventes flere og flere at ende arbejdslivet på førtidspension:

39 Stor forskel på tværs af uddannelsesgrupper Kilde: Boom i antallet af førtidspensionister, Politiken Lørdag 18. februar 2017

40 Problemstillinger Alligevel ønsker nogen endnu højere pensionsaldre - DK2025-plan: Ekstra ½ år for årgange , for at give penge i statskassen og et større BNP Skal den danske pensionsalder løftes endnu mere? - Vi er allerede helt ude på fronten hvad angår høj pensionsalder - Finanspolitikken er langtidsholdbar, og der afleveres en check i børneværelset ikke en regning. Højere pensionsalder vil derfor give en endnu større check til de fremtidige generationer, som så kan veksles til mere offentlig velfærd, lavere skat eller..lavere pensionsalder - Fritid og pensionsotium er også velfærd. Ønske om fritid afhænger af økonomisk velstand. De fremtidige generationer forventes at have en højere økonomisk velstand, jf. senere

41

42 Problemstillinger Hvordan undgår vi at næsten ¼ af en årgang i fremtiden skal ende arbejdslivet på førtidspension? Der er stor ulighed i levetid: Hvordan skabes der plads, så alle kan holde til at blive længe på arbejdsmarkedet? Efteruddannelse så lønmodtagere kan komme væk fra brancher, der slider dem ned? Langt større fokus på arbejdsmiljø i virksomhederne? Mere fokus på sundhedstilstand bredt i befolkningen, så uligheden i sundhed bliver mindsket? Skal der laves et andet tilbagetrækningssystem fx differentieret tilbagetrækning og med hvilke kriterier?

43 Ad (3) Den 4. industrielle revolution og den digitale fremtid. Er der job nok til alle?

44 Mr. Stefano Scarpetta, Director, Employment, Labour and Social Affairs, OECD

45 Ny rapport fra McKinsey Anslår, at eksisterende teknologi kan automatisere op mod 40 pct. af de samlede arbejdstimer i Danmark

46 Ny rapport fra McKinsey Kilde: Lanceringsrapport i Danmark, Shaping the future of work, McKinsey & Company November 7, 2017

47 Ny rapport fra McKinsey Automatiseringsteknologi (robotter, digitalisering, kunstig intelligens mv.) skaber muligheder. Danner grundlag for fortsat forøgelse af velstanden, bedre produkter og services og mere konkurrencedygtige virksomheder. Danmarks udgangspunkt for at kunne udnytte mulighederne er stærkt. Vi er et mere digitalt samfund end de fleste andre, arbejdsstyrken er veluddannet, arbejdsmarkedet er fleksibelt, og befolkningen er positivt indstillet overfor ny teknologi. At udnytte mulighederne, vil kræve markant omstilling på tværs af samfundet. Tæt ved alle beskæftigede skal lære nye færdigheder, flere skal finde nye jobs, og virksomheder skal navigere i disruptive markedsdynamikker på tværs af brancheskel. Kilde: Automatiseringens effekter på det danske arbejdsmarked Udarbejdet for Disruptionrådet Sammenfatning December 2017

48 Ny rapport fra McKinsey 2030-midtpunkts-scenario for Danmark BNP per Indbygger +2 pct. per år frem mod 2030 Jobs erstattet af automatisering (- 17%) Nye jobs skabt af automatisering (+ 6%) Jobs skabt via højere produktivitet (+12%) Netto (+ 0-1%) Kilde: Shaping the future of work, Lancering af rapport i Danmark, McKinsey & Company, November 7, 2017

49 Ny rapport fra McKinsey Scenarier for Danmark ifølge Mckinsey rapport Figur 1.1 Danmarks velstand - BNP per indbygger kr BNP per indbygger 2016-priser Innovator Midt Resistent Kilde: Økonomisk vækst og velstand I Danmark samt Shaping the future of work, McKinsey & Company, 2017

50 Ny rapport fra McKinsey Der er udfordringer i forhold til at klare de omstillinger der kræves for at udnytte mulighederne. Sikre arbejdsstyrkens kvalifikationer (uddannelse og opkvalificering), sikre tilstrækkelig og hurtig udbredelse af den nye teknologi i danske virksomheder: Rammebetingelser og lovgivning for danske virksomheder skal underbygge omstillinger og investeringer i ny teknologi Beskæftigede i alle faggrupper skal fremover udvikle nye færdigheder Der er et særligt specifikt behov for flere med avancerede digitale og analytiske evner, hvis danske virksomheder skal kunne realisere gevinsterne ved automatisering En gruppe på beskæftigede kan få svært ved omstillingerne. Består af beskæftigede hvor mere end 60 pct. af arbejdsaktiviteterne kan automatiseres, og hvis jobtypemobilitet hovedsageligt går mod andre højt automatiserbare jobs. Deres kompetencer og erfaringer gør det svært ved at flytte sig til mindre udsatte jobs.

51 Problemstillinger Vi skal efter alt at dømme indstille os på en større og bredere omstilling af arbejdsmarkedet, måske helt nye måder at arbejde på, nye måder at organisere os på mv.: Hvordan sikrer vi plads til alle på fremtidens arbejdsmarked? Hvordan sikrer vi ordentlige løn- og arbejdsvilkår: En løn man kan leve af, arbejdsvilkår der gør at man holde til et langt liv på arbejdsmarkedet, så alle får gavn af udviklingen? Hvordan sikres et fortsat stærkt samarbejde mellem arbejdsgivere, fagforeninger og det offentlige? Hvordan udvikler vi vores flexicurity-model? Hvordan sikrer vi, at der bliver betalt skat, så der er råd til et fortsat stærkt velfærdssamfund? Hvordan sikrer vi livs-lang-læring (efteruddannelse)? Uddannelse koster, hvordan og hvem skal finansiere? Skal der være en uddannelseskonto med et beløb til alle, som man kan trække på gennem livet?

52 Opsamling 2 længere sigt Dansk økonomi står umiddelbart godt rustet. Vi har lavet mange reformer. Vi er veluddannede, omstillingsparate og relativt positive ift. ny teknologi. Men der skal investeres massivt og flere fremskrivninger peger på utilstrækkelig uddannelses-adfærd i dag, jf. McKinsey s personer kan få det særligt svært. Vigtigt, at vores sociale model skaber trygge rammer om tilværelsen og vi skal»sikre, at alle får del i den velstandsudvikling, som globalisering og ny teknologi giver os mulighed for«uddannelse og efteruddannelse spiller en nøglerolle Vores flexicurity-model underbygger disse omstillinger, så den skal vi passe på og udvikle. 52

53 REKLAME: Kapitel 1. Økonomisk vækst og velstand Kapitel 2. Produktivitet første del af vækstligningen Kapitel 3. Arbejdsmarkedet anden del af vækstligningen Kapitel 4. Velstand i internationalt perspektiv Kapitel 5. Økonomisk velstand og globalisering med fokus på handel Kapitel 6. Op- og nedture i dansk økonomi konjunkturbevægelser Kapitel 7. Velfærdsmodeller og den danske velfærdsstat Kapitel 8. Økonomisk fordeling, fattigdom og social ulighed Kapitel 9. Fremtidens vækst, velstand og velfærd i Danmark

54 Ekstra

55 Ekstra Skatten på arbejdsindkomst inkl. sociale bidrag Kilde: 3F pba. OECD Taxing Wages 2017

56 Ekstra Skatten på arbejdsindkomst inkl. sociale bidrag Kilde: 3F pba. OECD Taxing Wages 2017