Parcelgårdens byggeblade

Transkript

1 Parcegårdens byggebade 2018

2 Parcegårdens Byggebade Parcegårdens byggebade, indhodsfortegnese 01 Byggebadenes funktion og status Parcegårdens byggebade, generet under udarb. 07 Udvendig maerbehanding Udvendig maerbehanding apr Udvidese af boigareaet. Indretning af tagetage Inddragese af udhusareaet ti boigformå under udarb Tibygning ti enderækkehuse under udarb Indretning / isoering af tagetagen under udarb. 03 Facader, skorstene, gårdhavemure mm Fundamenter mar Murede ydervægge mar Træbekædte fader mar Skorstene jan Gårdhavemure sep Tekniske instaationer Pacering af naturgasaftræk under revision Udv. beysning mm. uafkaret Markiser mar Ladestik ti e-bier under udarb Pacering af stophaner for hovedvandedningen ti de enkete padser under udarb. 09 Private udeareaer Gårdhaveåge mar Haveåge uafkaret Udv. beægning og bepantning uafkaret Haveskur mar Tage, tagvinduer mm Tagfader og -rygninger under udarb Undertage og tagdetajer uafkaret Tagvinduer jan Kviste Kvist - tømmerkarm jan Kvist - funker jan Kvist - inddækninger jan Døre, vinduer og skodder Entrédør med skoddedør sep Bryggersdør uafkaret Køkkenvindue sep Havedør uafkaret Stuevinduer uafkaret Kvistvindue sep sas vinduer og skodder uafkaret Gavvindue og skodder uafkaret Vinduer i tibygning uafkaret Udhusvinduer marts 2007 revideret apri 2018

3 Parcegårdens Byggebade Fundamenter Indedning Husene er opført med to typer fundamenter; de pudsede betonfundamenter mod haven og de murede tegsstensfundamenter mod gården, herunder også gårdmuren. F1,1ndamentets synige de over terræn benævnes også sokke. Arbejdsbeskrivese -pudsede betonfundamenter Pudsreparationer udføres med sokkepuds C 100/400. En eventue udskiftning af ventiationsriste mod haven ska ske med indmuringsriste i dimensioner som eksisterende - 55 x 239 mm. Ristene sikrer ventiationen af krybekæderen, så der ikke opstår fugtprobemer, og må ikke ukkes. Pudsede soker overfadebehandes med tjære, jf. byggebad om overfadebehanding. Arbejdsbeskrivese- murede tegstensfundamenter Udskiftning af defekte sten ska udføres som eksisterende med mursten på højkant - standerskifte. Sten ska være frostsikre, gue bødstrøgne sten, jf. byggebad om ydervægge og murværk. Mørte ska være bakkemørte jf. byggebad om ydervægge og murværk. Opmuring ska ske med 5 mm udkradsede fuger, jf. byggebad om ydevægge og murværk. Revideret. marts 200

4 Parcegårdens Byggebade Murede ydervægge Indedning Husene er opført med store tagfader, markante gave og høje skorstene - at sammen udført i teg - hviket giver bebyggesen et robust og gedigent præg. Et præg som yderigere forstærkes af den overvejende brug af teg i bebyggesens øvrige dee som udhusene, gårdmurene samt beægningerne på terrasserne og i gårdene, inkusive vindfanget. Tag- og mursten har med tiden fået en naturig patina af bandt andet ager og sodpartiker, men har bevaret en harmonisk farvebaance meem de røde tage og de gue facader, og murfaderne udført i karakterfude sten med koksudsag giver fortsat bebyggesen en smuk og evende overfade. a består des af 3 skifter med 2 øbere og een kop og des af skifte kun med øbere, jf. fig. Fugerne på facademurene opmures med fydte fuger og udkradses efter opmuring i 5 mm dyb-. de. Dette gæder også tegstensfundamenternes standerskifter, hvorimod fuger ved ruskifter trykkes mindst muigt med fugeske, jf. byggebad om ydervægge og murværk. Arbejdsbeskrivese Sten ti de murede ydervægge ska ære gue bødstrøgne sten, der i farve svarer nøje ti eksisterende. F i g. Forbandt, må :20. Den oprindeigt anvendte facadesten er»mangehusten, BS gu med spi og koksudsag, str. 55 x 110 x 230 mm.«fra Frederikshom Tegværker. Denne sten er imidertid ikke ængere i produktion. Den sten, som i dag kommer tættest på den originae er»d 32 (eventuet D 31) Dansk Norma Format (DNF)«fra Petersens Teg, Egernsund A/S. Stenen er massiv og frostsikker, og kan også anvendes ti ruskifte på gårdmure og som standerskifte ti soker. En hårdtbrændt sten vie være mere hodbar ti formået, men fmdes ikke i tisvarende farve. Mørte ti opmuring ska være med bakkegrus (ikke standard); ti facaderne, skorstenene og gårdmurene KC 50/ BYG-ERFA og ti ru- og standerskiftene KC 50/ eer stærkere. Betegneserne dækker over bandingsforhodet meem kak, cement og sand. Forbandet (mønstret) i en mur karakteriseres ved den forskydning, der er meem de enkete skifter (rækker). Det anvendte \14-stens forbandt Revideret t. marts 200

5 Parcegårdens Byggebade Træbekædte fader Indedning De træbekædte fader på. sa mod haven, på kvistens funker (siderne), i»hakket«ved havedøren og på udhuset er udført i brædder med en særig profi, som ved.reparation eer udskiftning ska speciafremsties, da den ikke er en norma agervare. Arbejdsbeskrivese Træ ska være fyrretræ - eventuet trykimprægneret -»fudkantet«og uden større knaster (brug ikke andre træsorter af hensyn ti overfadebehandingen). Brædderne ska være ru pøjede og have dimensioner og profiering som eksisterende, jf. fig.. Bemærk at der på enkete huses.sa optræder to forskeige dimensioner. Bekædningen på. sa og udhus udføres vandret, bekædningen på funker udføres odret og bekædningen i»hakket«ved terrassedøren udføres paraet med husrækken. Træet behandes med træbeskyttese, jf. byggebad om overfadebehanding. Fig.! Snit, må 1:1, må i ca. mm. Revideret L marts 200

6 Parcegårdens Byggebade Skorstene Indedning Skorstenene er på grund af deres størrese og pacering i»gaven«et meget karakterfudt træk ved husenes arkitektur. Det er derfor af stor betydning, at disse vedigehodes og restaureres korrekt, såedes at bebyggesens oprindeige udtryk fasthodes. 25 Arbejdsbeskrivese Sten ti skorstene ska være gue, bødstrøgne sten, der i farve svarer nøje ti eksisterende, jf. byggebad om murede ydervægge. - Mørte ska være bakkemørte, jf. byggebad om murede ydervægge. Opmuring ska udføres med forbandt som eksisterende, jf. byggebad om murede ydervægge. 7/0>'950 Fig.! Snit, må :, må i ca. mm. Afdækning udføres som en 125 mm. høj, kegestubformet betonafdækning med udkraget vandrie svarende nøje ti eksisterende. Udkragnin-. gen ska være 30 mm. og smiget 25 mm., jf. fig.. Afdækningen udstøbes på asfatpap. Pejseskorstene Pejseskorstene ved havestuerne udføres håndværksmæssigt som hovedskorstene, men kan i højden tipasses de specifikke forhod - dog adrig højere end 80 cm. over tagkip på havestuen. Revideret 6. januar 2002

7 Parcegårdens Byggebade Gårdhavemure Indedning Gårdhavemurenes udseende har stor betydning for om det enkete hus og dermed også bebyggesen som hehed fremstår harmonisk og smukt vedigehodt. Forfad af gårdhavemurene, der viser sig ved opfugtet murværk og frostsprængninger af murens tegsten, skydes primært at "murafsutningen" opadti er bevet utæt. En utæt "murafsutning" medfører, at der siver regnvand ned i muren. Dette nedbryder murværket, og ved frostvejr søndersprænges de enkete tegsten i muren. Desværre er der i vores bebyggese eksemper på, at nyudførte murafsutninger er udført håndværksmæssigt sjusket og/eer byggeteknisk dårigt. Der er derfor i det føgende givet en forhodsvis detajeret forskrift for udføresen. Forskriften tager udgangspunkt i pubikationen "Teg 16- Afsutning af fritstående mure", udgivet af Murfagets Opysningsråd og er tænkt som forskrift for det firma, der ska udføre opgaven. Mange eksisterende gårdhavemure i bebyggesen vi kunne "reddes" ved: - udskiftning af murafsutningen - erstatning af frostsprængte sten med nye - reparation af forvitrede mørte fuger. Det afgørende for hodbarheden af den nyopførte eer reparerede gårdhavemur er murafsutningens udførese. fad mørte - -- fuge --..._ murasfa tpap på ( mørteafretningsag / J \ zinkøskant under '/ murasfatpap GÅRDHAVEMUR J Lod ret snit i øvre de af gårdhavemur Arbejdsbeskrivese for "murafsutningen" Murafsutningens øverste række tegsten "rueskiftet" er udsat for større variationer i temperatur og fugtindhod end den underiggende de af muren og ska derfor hodes adskit fra denne, såedes at even- tueie temperaturbevægeser ikke overføres, og fugtvandring nedefter udeukkes. Der ska derfor indægges et fugthindrende ag (kraftig asfatpap), der samtidig ska fungere som et gideag ved murafsutningens temperaturbevægeser. For at hindre vandindtrængning under dette ag angs den revne, der vi opstå ved gidning, indægges der vandnæser (zinkøskanter) i begge sider under det fugtisoerende ag. r -.L...r<!-- murafsutning udført so m et "rueskifte" / r:rcrcrc"l-;"l-;"l-;"l-;"l-;,.lf--- g at mørt e a f ret n i n g t i OK zinkøskant >f-r-r-;r<--,r--- 20cm bredt murasfatpap på kæbet zinkøska nt zinkøskant "Detaje A" ved odret snit i gårdhavemur Arbejdsgangen er føgende: Zinkøskanter monteres. - Afretning med mørte, så murens overside biver pan uden unker. Udægning af kraftigt asfatpap i banebredde = murbredden. Ved saminger af asfatpapbaner, ska disse kæbes vandtæt sammen og have et overæg på minimum 10 cm.. Der henmures et rueskifte med rengjorte/nye tegsten. Det er afgørende for hodbarheden, at der mures med het udfydte mørtefuger. Rueskiftets opadvendte mørtefuger ska have fad fra midten og udefter, og fugernes overside ska "gittes" omhyggeigt med en fugeske. Der må ingen steder være "unker", hvori der kan stå vand. For beskyttese af rueskiftet mod vandnedsivning kan rueskiftets overside eventuet overfadebehandes med kar siicone-imprægnering. Hvor der er risiko for hurtig udtørring, når arbejdet er afsuttet, må muren afdækkes. Arbejdet bør ikke udføres i regnvejr, eer når der ventes frost. Bedste udføresestidspunkt er medio forår eer efterår. Vag af mursten, mørtetype mv. Der henvises ti byggebad ru og Revideret september 2001

8 Parcegårdens Byggebade TAGVINDUER Indedning Dette byggebad aføser tidigere byggebad udarbejdet af grundejerforeningens bestyrese i marts De nedenfor beskrevne retningsinjer for tagvinduestype, -størrese, -anta og -pacering er udarbejdet i samråd med Sots- og Kuturstyresen. Det ska i den sammenhæng understreges, at ejendommens ejer atid sev ska ansøge om tiadese ti såve nyetabering som udskiftning af tagvinduer hos først: Sots- og Kuturstyresen og siden: Bypan, Rudersda Kommune. Formået med dette byggebads reger for tagvinduer er at værne om og fremtidssikre bebyggesens nuværende status som en fredet bebyggese. Nyetabering af tagvinduer - Nyetaberede tagvinduer ska være: VELUX: type GVR, 9-stens: (udv.må: 49,5x80cm) med zinkinddækning. - Tagvinduer ti oftrum ska paceres såedes, at der fra vinduets overside er 4 tagsten op ti tagryggen. - Mod havesiden ska tagvinduerne paceres som vist på nedenstående tegning, dvs. som 2 stk vinduessæt hvor de 2 stk tagvinduer i vinduessættet er adskit af 1 række odrette tagsten. - Paceringen af de to sæt tagvinduer ska som det fremgår af tegningen - så vidt muigt centreres odret ift. husets 1. sas vinduer. Man kan nøjes med kun at isætte 1 stk vinduessæt, og sev væge hviket af husets 1. sas vinduer det ska centreres ift. - Mod gårdsiden må der kun isættes 1 stk tagvindue ti tagrummet. Dette tagvindue ska være i odret fugt med tagvinduet i ejendommens trapperum. Udskiftning af tagvinduer Eksisterende tagvinduer (oprindeige støbejernsvinduer og/eer eksist. tagvinduer med termogas) - som ejendommens ejer ønsker renoveret - ska udskiftes ti: VELUX, type GVR, 9-stens, med zinkinddækning. CAD-tegning: Per Føner Pacering af tagvinduer vendt mod havesiden: Venstre ejendom med 2 stk vinduessæt. Højre ejendom med 1 stk vinduessæt. revideret jan. 2018

9 Parcegårdens Byggebade Pacering af 1 stk oftrum-tagvindue vendt mod ejendommens gårdhaveside CAD-tegning: Per Føner revideret jan. 2018

10 Parcegårdens Byggebade Tømmerkarm - kvist Indedning Kvisten udfor kammeret er en såkadt taskekvist eer mere præcist en putkvist / Taget har ensidigt fad og bæres af tømmer karmen, som samtidig udgør seve karmen, hvori vinduesrammerne er monteret. Det er såedes ingen øsning at montere et»færdigt«vindue med karm og rammer i tømmerkarmen; det vi give en at for stor»dobbetkarm«og et at for ie gasarea, som vi afvige markant fra de øvrige kvistvinduer, jf. fig.. Arbejdsanvisning Tømmeret (drager, to søjer, bundkarm og Iodpost) ska være fyrretræ - eventuet trykimprægneret (brug ikke andre træsorter af hensyn ti overfadebehandingen). Tømmeret ska have dimensioner (drager og søjer 120x20 mm.) og profiering som eksisterende, og karmen ska sames efter samme principper som eksisterende. Overfaden ska være ru pøjet. Nederst på karmens sid,er fræses ud ti zinkinddækningen. Nederst på karmens front fræses ud ti byinddækningen, jf. byggebad om inddækninger. Fig.! Snit, må 1:1, må i ca. mm. De oprindeige broncebånd kan med forde erstattes med»tætningsister«af kunststof, som fræses ind i tømmerkarmen. Træet behandes med træbeskyttese, jf. byggebad om overfadebehanding. Revideret 6. januar 2002

11 Parcegårdens Byggebade Funker- kvist Indedning Kvistens sider benævnes funker. Funkerne er ca. 100 mm. tykke og udvendigt bekædt med en odret bræddebekædning. En eventue efterisoering ska frarådes, idet den kun er muig indvendig og her vi komme i karamboage med vinduesrammen. Arbejdsbeskrivese Træ ska være trykimprægneret fyrretræ (brug ikke andre træsorter af hensyn ti overfadebehandingen). Brædderne ska have dimensioner og profiering som eksisterende, jf. byggebad om træbekædte fader. Overfaden ska være ru pøjet. Bekædningen på kvistens funker udføres odret, jf. byggebad om træbekædte fader. Træet behandes med træbeskyttese, jf. byggebad om overfadebehanding. Revideret 6. januar 2002

12 Parcegårdens Byggebade Inddækninger - kvist Indedning K vistens inddækninger vedrører funkerne og tømmerkarmen. Oprindeigt var kvisten uden tagrende, men det ringe udhæng betød, at regnen øb ned af vinduet. Der er derfor efterføgende monteret tagrender og nedøbsrør på angt de feste huse. Arbejdsbeskrivese Inddækninger meem funker og tag udføres som eksisterende i zink og monteres skjut under henhodsvis træbekædningen og tagfaden, jf. fig.. Inddækningen meem bundkarm og tagfaden udføres som eksisterende i by og monteres udfræsningen i bundkarmen, jf. byggebad om tømmerkarm. Bypaden gives en størrese, så den går 150 mm ud på tagfaden. Inddækningen hvor tagfaden»knækker«udføres som eksisterende i by- mindst muig. Tagrenden på kvisten føres på kvistens højre siden - set fra gården - udover tømmerkarmen, så nedøbsrøret på kvisten via et»bajonetknæ«føres ned på siden af tømmerkarmen (brug ikke præfabrikerede»s vanehase«), jf. byggebad om tagrender og nedøbsrør. Fig. Snit, må :!, må i ca. mm. Revideret 6. januar 2002

13 Parcegårdens Byggebade /'"'"' Entredør Den oprindeige entredørs "gasfydinger" er kun forsynet med et ag gas, Dagens standard energisparebestræbeser tisiger, at entredørens gasfydinger bør udføres som en 2-ags termorude. Termorudens totatykkese anbefaes=:= 12mm. De oprindeige entredøre er ofte i en god materiaeog håndværksmæssig stand. Hvor dette er tifædet, kan det anbefaes at "ombygge" den oprindeige entredør såedes at der kan monteres temoruder. En oprindeig entredør isat termorude - som iustreret på nedenstående tegninger - kan beses på adressen: Granhomen 20. En aternativ metode ti isætning af termoruder i den oprindeige entredør er at øge dybden i dørens "gasfase" (arbejdet bør udføres på snedkerværksted), såedes at gasfas-dybden øges ti: 20 mm+ termorudens tykkese. En oprindeig entredør isat termagas efter den aternative metode kan beses på adressen: Granhomen 41. Hvis der væges en udskiftning af entredøren fremfor en "ombygning", er det væsentigt for bebyggesens hehedspræ g, at den nye entredør mht. dimension af gasfydinger, rammetræ og udformning af gasister svarer ti den oprindeige dør. Ved en udskiftning af entredøren bør dette byggebad derfor udeveres ti det udførende firma. Vag af træsort, maerbehanding, kuør mv. Der henvises ti byggebad nr Opstat af entredør + 32mm # 105 mm.>:-!<h "'fe + bf J' " Vandret snit i oprindeig entredør Vandret snit i entredør- efter "ombygning" Revideret september 2001

14 Parcegårdens Byggebade Køkkenvindue De oprindeige køkkenvinduer er kun forsynet med et ag gas, Efter dagens standard bør køkkenvinduet have en 2-ags termorude eer forsynes med et sæt indvendige forsatsrammer med et ag gas. Det oprindeige køkkenvindue kan ombygges ti montering af 2-ags termoruder, som iustreret på nedenstående tegninger. Et oprindeigt vindue isat termorude kan beses på adressen: Granhomen 20. Hvis der væges en udskiftning af køkkenvinduet fremfor en "ombygning", er det væsentigt for bebyggesens hehedspræg, at det nye vindue mht. dimensioner af karm, rammetræ og udformning af hængsing og gasister nøje svarer ti det oprindeige køkkenvindue. Bemærk i den forbindese at vindueskarmen ofte er i god stand, dvs. vindueskarmen med forde kan bibehodes sevom vinduesrammerne ska udskiftes. Ved en udskiftning af køkkenvinduet bør dette byggebad udeveres ti det firma, som ska udføre arbejdet. r Å=' v '\ "' CO :Z o 0 Vag af træsort, maerbehanding, kuør m v. Der hen1ises ti byggebad nr Opstat af køkkenvindue :-KANt M. j / + 32mm # 42mm + WØJ J 1"10. OOE. Vandret snit i oprindeigt køkkenvindue Vandret snit i køkkenvindue - efter "ombygning" Revideret september 200

15 Parcegårdens Byggebade K vistvindue De oprindeige kvistvinduer er udformet som en såkadt "tømmerkarm med midterpost", hvori der er isat to kobede rammer med et ag 3mm gas i hver ramme. Ang. tømmerkarmen, se også byggebad nr Nedenfor gives forsag ti hvordan det eksisterende kvistvindue kan ombygges, hvis man ønsker at den kobede vinduesramme udskiftet med en vinduesramme isat en to ags termorude. Når det gæder kvistvinduet, ska den oprindeige vindueskarmen derfor atid bibehodes og en vinduesudskiftning omfatter såedes aene en udskiftning af vinduets "gående rammer". Ved prisindhentning bør man sikre sig at tibudsgiver er kar over dette forhod, samt at han i sit tibud har indregnet påbygning, finjustering og nødvendig reparation af den eksisterende tømmerkarm. Ved isætning af nye vinduesrammer i kvistvinduet bør dette byggebad derfor udeveres ti det firma, som ska udføre arbejdet. ""' r;a.t ct.<;u,< v :;Ja ot-7137 '\J /at Vag af træsort, maerbehanding, kuør mv. Der henvises ti byggebad nr Opstat af kvistvindue ka4m.e:i{.. &ocær "-'11-fME j J v / 42mm + :..:u.rrc. /.:-::: _ :.7!;"f<MFA(;J :.-IN OE.'.:.:UDE.:- Vandret snit i oprindeigt kvistvindue Vandret snit i kvistvindue - efter "ombygning" Revideret september 200

16 Parcegårdens Byggebade UDHUSVINDUER Indedning Den for bebyggesen gædende okapan nr 26, 8.1 har føgende ordyd: "Der må ikke foretages tiføjeser eer ændringer der forandrer den oprindeige bebyggeses karakter og udseende, herunder fjernese eer nedrivning af skodder, gårdmure, skorstene eer vinduer." Siden okapanens udarbejdese i 1981 har mange husejere imidertid ønsket at indrette udhuset het eer devist ti toiet eer bryggers, og i den forbindese er der opstået et ønske om at etabere dagsysindtag uduftningsmuigheder. Grundejerforeningens forskrift for udhusvinduer N edenstående grundejerforeningsforskrift for etabering af vinduer i udhuset, er forhåndsgodkendt af bypanforvatningen i Rudersdas Kommune, som værende foreneig med okapanens bestemmeser. I den forbindese ska det dog understreges, at såfremt udhuset oprindeige funktion ("uopvarmet udhus redskabsskur") ønskes ændret ti et opvarmet boigrum (fx. toiet eer bryggers) ska der indhentes en byggetiadese, som udstedes af kommunen. Der kan isættes maksimat to vinduer i udhusets træfacade. Udhusvinduer ska have et udvendigt karmmå = 50 x 50 cm. Overkant af vindueskarm ska fugte med overkant af udhusets trædøre. Jf nedenstående ijjustration. Udhusvinduets karme og rammer ska maerbehandes med samme maingstype kuør, som udhusets træfacade-jf byggebad nr Opstat af udhusets træ facade, der iustrerer grundejerforeningens forskrift for udhusvinduer. Dato sidste revision : marts 2007

17 Parcegårdens Byggebade Udvendig maerbehanding Indedning Lokapan 26 for Parcegårdens Rækkehuse foreskriver, hvike overfader og farver, der ska anvendes på bebyggesens udvendige overfader. Dette byggebad konkretiserer overfadebehandingen - ved angivese af kuør, gans og dækningsgrad - og opyser samtidigt om maingsprodukter og producenter. Tidigere var det vanskeigt at foreskrive præcise farver (kuører). I dag er det imidertid såedes, at farvekoordinatsystemet NCS (Natura Coour System) har fundet så stor udbredese, at det næsten er bevet en genere standard. Dette har b.a. betydet, at stort set ae de store maingproducenter (Gori, Függer, Sadoin, Dyrup etc.) anvender NCS-farvekoder. I nedenstående skema over overfadebehandinger er kuørvaget derfor angivet som: NCS-farvekoordinater (bemærk at de angivne NCS-farvekoordinater refererer ti NCS koordinater / second edition ). Formået med denne forskrift er naturigvis, at bebyggesen ska fremstå så ensartet og harmonisk som muigt. Samtidig fasthodes de oprindeige kuører og overfadekarakterer. Materiae Bygningsde Kuør, gans mv. Maingstype og producenter Høvet fyrretræ vacuumimprægneret / grundet med svampedræbende midde Entrédør + Skoddedør Køkkenvindue og gavvindue Havedør Vinduer mod haveterrasse Vinduer + døre i (påbygget) terrassekarnap Kuør: Brækket hvid *) NCS-farvekoordinat: S0500-N Havbank: Gans 50 ) Linoiemaing, hedækkende ( m.f.) 2) Akydoiemaing (Függer, Sadoin, Dyrup m.f.) Bryggersdør Kvistvindue Vinduesskodder Gårdåge Garageport Kuør: Mørk portgrøn *) NCS-farvekoordinat: S8010-G30Y Havbank: Gans 50 ) Linoiemaing, hedækkende ( m.f.) 2) Akydoiemaing (Függer, Sadoin, Dyrup m.f.) Savskåret (uhøvet) træ trykimprægneret / grundet med svampedræbende midde Vinduer og døre i havestue (ved enderækkehuse) Udhusets træfacader Havestues træfacader Kvistkarme og funker Tagudhæng Haveskure Kuør: Brækket sort *) NCS-farvekoordinat: S8005-Y20R Laserende maing/træbeskyttese ) Linoiemaing, aserende ( m.f.) 2) Laserende træbeskyttese (Gori, Függer, Sadoin, Dyrup m.f.) Beton / pudset murværk Betonsoker, pudsede soker Kuør/gans: sort, bank Sokkeasfat Zink Tagrender, nedøbsrør og zinkøskanter Ubehandet *) NCS koordinater / second edition revideret apr. 2018

18 Parcegirdens Byggebade Markiser Indedning Et karakteristisk trek ved bebyggeses havefacader er de rsde tegtage og det ubrudte bfrnd af den fortsbende tagrende pi det smae skritag. For at bevare dette ensartede udtryk er der udarbejdet fogende reger for opsctning afsive hnddrevne som e-drevne markiser. Der henvises ti Lokapan 26 "Bebyggesens ydre fremtraden" $ 8.1 og $ 8.9, hvoraf det fremgir, "at der ikke mi foretages tifojeser eer andringer, der forandrer den oprindeige bebyggeses karakter og udseende". Pacering Markisens kasse monteres pi den morkebrune bjreke under taerenden. s6 den ikke drekker for tasrenden eer tagstenene og derved bryder den gennemgiende tagfod. Denne pacering vi desuden ette rensning af bsrender. 3 (4) osningsmodeer for opsretning Mode A: Over niche med havedsr v{ode B: Over stuevindue Mode C: Over niche og stuevindue (evt. sammensat mode: A+B) Mqteriaevag Metaafdakning: rorformet i farven grafitgrf eer msrkebrun/sort. Hojde max.35 mm Markisedug'uden tunger eer ignede Farve: Lys offuhite eer ys gri Foresdede produder Faber: Fx Faber Miano Variso: Fx Variso MK 150 Lodret snit i tagfod med kassettemarkise r=, ii.iiir i,.;i ;r iirii i i1 i! i ti ii ri r ri ri iit ii t--i i i.i r iii ii 1,',1 ri j,'i ii,i ii iiitit ii r. ri H 'i n'"-f '('? i I. ii-tt -'.L m ni i t jfi+ i t --.t -;[ t,{ It I F t - i T:T I uii _ it 288{11 it=:] Ir I i---i It It t I i -x-_,to i Haveside mod vest - mod syd er spejvendt. Dato.{ i3 MAer angivet icm

19 Parcegårdens Byggebade Pacering af aftræk Indedning Paceringen af gasfyrets aftræk (skorsten) er som et nyt eement af stor betydning for bebyggesens såve som for det enkete hus' hehedspræg. Paceringen påvirker imidertid ikke bare bebyggesens arkitektur, men indebærer også en række damp-, ugt og støjgener for det nærmeste mijø. Nedenfor gennemgås forskeige paceringsmuigheder for gasfyret og dets aftræk. Men det ska understreges, at det sevføgeig atid påhvier den enkete grundejer sev at søge kommunen om tiadese ti instaation af gasfyr, herunder hvordan fyret og aftrækket paceret. Det gæder også, sev om den vagte»mode«er godkendt for andre ejendomme i bebyggesen. Arbejdsbeskrivese Mode -»Skorstensøsningen«. Gasfyret paceres, hvor det game oiefyr stod og den eksisterende skorsten anvendes som aftræk. Nye instaationer i den eksisterende skorsten bør udføres, så de ikke er synige udefra, hviket betyder, at de ska afsuttes under overkanten af skorstenens betonafdækning. Løsningen griber minimat ind i bebyggesens arkitektur og er desuden den bedste, hvad angår damp-, ugtog støjgener. Mode 4 -»Udhusøsningen«. Gasfyret paceres i udhuset, og aftrækket - udformet som en metaskorsten - paceres på udhusets tagfade. Set fra såve gården som fra padsen påvirker denne øsning på afgørende vis bebyggesen og det enkete hus i negativ retning. Væges denne øsning trods de æstetiske probemer bør aftrækket paceres på tagfaden mod egen gård så angt ned mod tagrenden og så angt inde mod huset, som muigt. Desuden bør aftrækket afsuttes under overkanten af tagryggen på udhuset. Grundejerforeningens anbefaing. Grundejerforeningen anbefaer ud fra en overordnet, æstetisk vurdering ti sikring af bebyggesens såve som den enkete ejendoms hehedspræg, at aene mode, 2 og 3 bringes i anvendese, hviket grundejerforeningen samtidig vi anbefae Søerød Kommunabestyrese at ægge ti grund for kommunens tiadeser på området. Det ska i den sammenhæng bemærkes, at mode 2 giver de samme frihedsgrader hvad angår nyindretning af køkken og bryggers, som mode 4. Mode 2 -»Kæderøsningen«. Gasfyret paceres i kæderen ud for kædertrappen. Herfra føres aftrækket odret op gennem det indbyggede garderobeskab i gangen og ud gennem ydermuren i»trekanten«over den tagfade på udhuset, der vender mod egen gård. Løsningen griber kun i mindre omfang ind i bebyggesens arkitektur, og damp-, ugt- og støjgenerne er begrænsede, jf. fig.. Løsningen er gennemført på Granhomen 41. Mode 3 -»Bryggersøsningen«. Gasfyret paceres i det eksisterende bryggers i hjørnet ved den todete bryggersdør, og aftrækket føres ud gennem ydermuren over udhusets tag. Løsningen griber som mode 2 kun i mindre omfang ind i bebyggesens arkitektur, og damp-, ugtog støjgenerne er begrænsede, jf. fig. 2. Revideret. marts 200

20 Parcegårdens Byggebade Pacering af aftræk = F=. Fig.!»Kæderøsningen«. = D IIII røgafkast på facade ca. 40 cm under tagr ende ' i ', i indvendigt ' røg rør for ' nyt gasfyr i i i nyt g ;a s fyr 1.., kæde r. ' t----- L EJ LI G H E D S S K E L _-'-J.. 1 '-_ i OD IIIIII = =,.,.--. D /''.,.Et-- røgafkast på facade ca. 40 cm under tagrende! IIIII / :1 ' ;-::..:;-gaskede og aftræk 1 _j ' paceret i bryggers på facadevæggen,,, LEJLIGHEDSS KEL OD I U Fig.2»Bryggersøsningen«. Rev ideret. marts 200

21 Parcegårdens Byggebade Låge Indedning Tremmeågen er et af de mest synige træk ved bebyggesen, og det derfor vigtigt ved reparation eer udskiftning at fasthode materiaer, proportioner, besag og farve. Arbejdsbeskrivese Tremmeågen ska udføres som vist på figur. Bemærk dog, at tremmedøren ska fugte med overkanten af gårdmuren, hvis højde varierer fra gård ti gård. Træ ska være fyrretræ -eventuet trykimprægneret - fudkantet og uden større knaster (brug ikke andre træsorter af hensyn ti overfadebehandingen). Tremmer og rever ska udføres i høvet træ og have dimensioner som eksisterende. Det vi sige, at tremmerne ska være 34 x 170 mm., de vandrette rever 40 x 170 mm. og skråreven 34 x 170 mm. Skråreven indstemmes de vandrette rever som vist på fig.. Træet behandes med træbeskyttese, jf. byggebad om overfadebehanding. 1" /70.{ CA. //<SO. Staber ti indmuring og stabehængser ska være varmforzinkede. Dr monteres ås og greb af typen»coupe«, som ska være i rustfrit stå. Fig.! Opstat set fra gården, må :20, må i ca. mm. Rev ideret. marts 200

22

23 Parcegårdens Byggebade HAVESKUR Indedning Dette byggebad aføser tidigere byggebad udarbejdet af grundejerforeningens bestyrese januar Reger for vores bebyggese, herunder haveskure og drivhuse, er fastagt i Lokapan 26 for rækkehusbebyggesen Parcegården 1, gædende pr Iht. okapanens 7.3 må der ikke opføres nogen form for bebyggese i de private haver, udover ét drivhus på maksimat 10 m2. Rudersda Kommune, Bypan vi dog - medmindre særige forhod gør sig gædende - kunne godkende, at der opføres ét haveskur som aternativ ti ét drivhus på maks 10 m2, forudsat at haveskurets udformning, størrese og pacering udføres som nedenfor beskrevet. Det ska understreges, at ejendommens ejer atid sev ska ansøge om tiadese ti at opføre et haveskur hos Rudersda Kommune, Byan, samt at haveskurets opførese ikke må påbegyndes uden byggetiadese. Haveskur type A Haveskur type A må opføres på ejendomme med 2 ejighedsske (standard-rækkehuse). Udformning, størrese og pacering af Haveskur type A fremgår af tegninger på denne og de føgende sider: , , og Haveskur type B Haveskur type B (og A) må opføres på ejendomme med 1 ejighedsske (ende-rækkehuse). Udformning, størrese og pacering af Haveskur type B fremgår af tegninger på denne og de føgende sider: , , og Haveskurets brædde- og tagbekædning Haveskurets bræddebekædning ska svare ti bræddebekædningen på ejendommens udhusfacade - se byggebad Føgende produkt fra PRO TRÆ opfyder kriterierne: 25x125mm fyr, ru meemstern profi T, trykimpr. kasse A/B. Tagbekædningen ska være sortfarvet tagpap med skiferbeægning. Parcegårdens Byggebade revideret marts 2018

24 Parcegårdens Byggebade revideret marts 2018

25 Parcegårdens Byggebade revideret marts 2018

26 Parcegårdens Byggebade revideret marts 2018

27 revideret marts 2018