FUGT OG ERRÆNDÆK. i.,~j.j~ox' ~1~ tflif'9// SI TENS BYG6EFO SKNIN6SINSTITUT. FUc*- - - Der kan imidlertid også konstateres flere

Transkript

1 .58/-Ø2tbi: FUc* UDK ' : FUGT OG ERRÆNDÆK STATENS BYGGEFORSKNNGSNSTTUT København 1974 kommission hos Teknisk Forag Hvorfor terrændæk? Det er igennem mere end femten år stadig bevet påpeget, at terrændæk kun bør anvendes, hvor terrænforhodene er veegnede, at der ved terrændæk sties meget store krav ti korrekt byggeteknisk detaiering og arbejdsudførese - og at der i øvrigt ikke er nogen nævneværdig prisforske meem et korrekt udført terrændæk og den, b.a. i fugtteknisk henseende, angt mere probemfrie krybekæderkonstruktion. midertid er der indti nu udført i tusindvis af terrændæk - og desværre samtidig registreret mange omfattende skader i forbindese med denne konstruktionstype, især forårsaget af betonfugt. de seneste år synes antaet af skadetifæde på grund af byggetekniske fej dog at være for nedadgående - først og frem- Pjecen beskriver såve de rent byggetek- niske som de instaationsmæssige krav mest fordi forståesen for, at terrændæk Der kan imidertid også konstateres fere fugtskader end før i forbindese med rørinstaationer i terrændæk. En de afdisse skader skydes, at varme fra rør får betonfugt ti at fordampe og derefter kondensere på kodere steder. De mest omfattende fugtskader skydes dog utætheder i kobberrør med oddesaminger skjut under guvet. Her må arbejdsudføreisens kvaitet hæves betydeigt, så givne vejedninger overhodes fudt ud eer rørinstaationen må projekteres, så der ikke forekommer oddesaminger skjut under guvet. Det er en genere uempe, at netop ved terrændæk er eftersyn, reparation og udbygning af instaationer vanskeig og bekosteig. ska udføres byggeteknisk korrekt, i sti- ti terrændæk og viser eksemper på gende grad har vundet fremgang. gængse udføreser. S TENS BYG6EFO SKNN6SNSTTUT i.,~j.j~ox' ~1~ tff'9//

2 Terrænet s k a være veegnet Det area, hvorpå terrændækket ønskes udført, må være beiggende såedes, at det ikke kan bive udsat for oversvømmese eer for at store mængder overfadevand kan bive edet mod det. Såfremt hee terrændækket eer dee heraf ægges på opfydt materiae, ska dette komprimeres meget omhyggeigt, da paden eers vi kunne sætte sig i forhod ti fundamenter, med avorige skader i huset ti føge. Hvis ringfundamentet pæefunderes, og såfremt der kan forventes sætninger under terrændækpaden, må denne udføres armeret, og såedes at beastningen overføres ti fundamenterne. Yderigere må aføbsinstaationer udføres så de ikke skades ved sætninger under terrændækpaden. Opstigning af jordfugt ska forhindres Jorden under et terrændæk vi atid være mere eer mindre fugtig, fordi fugtighed fra grundvandspejet transporteres opad, enten i form af vand (ved kapiarsugning, især gennem finkornede erarter), eer i form af vanddamp (ved diffusion). Der ska derfor atid anvendes et kapiarbrydende ag under dækket, i en tykkese på mindst 150 mm, og udført med et stenmateriae med en mindste kornstørrese på 4 mm (ikke sand eer usorteret grus). Herudover ska der indskydes en diffusionstæt membran i terrændækket under evt. fugtføsomme materiaer i guvkonstruktionen. Overfadevand ska edes bort Terrænet ska derfor indti en afstand af mindst tre meter fra bygningen have et fad bort fra denne på mindst :50 (terrasser et fad på mindst :40 efter eventuee sætninger). Herudover ska der udføres omfangsdræn, med mindre der bygges på sevdrænende jord eer guvoverfaden igger mindst 0,3 m over terræn. Tagvand edes normat ti koaksystemet - og det er i øvrigt vigtigt, at både tagnedøb og omfangsdræn etaberes så tidigt som muigt under byggeriet. Fundamenter ska udføres tætte, såedes at der ikke i snesmetningsperioder kan edes vand ind i guvkonstruktionen. Byggefugt skader hyppigt fuguøsomme guve Byggefugt fra den amindeigt anvendte, udstøbte betonpade er årsag ti de feste fugtskader ved terrændæk. Den udstøbte betonpade må nemig afgive næsten 20 kg vand pr. m 2, før den er udtørret. Hvor der anvendes på stedet udstøbt beton, må der derfor atid indskydes en diffusionstæt membran meem denne og eventuee fugtføsomme guve. Kun hvor der anvendes het diffusionsåbne guvbeægninger - fx. tæpper eer tæppefiser uden diffusionstæt underside - kan denne rege fraviges. Kudebroer må undgås En kudebro gennem den nederste de af en ydervæg vi opstå fx. ved humure, hvor den inderste vægde er af et materiae, der ikke varmeisoerer tistrækkeigt (teg, kaksandsten). Føgen kan bive kondensation og der-. efter angreb af råd og svamp på bagsiden af fodpaneer og i kanten af træguve. Kudebroen kan brydes ved, at der indstøbes et varmeisoerende materiae, fx. etbetonbokke, i fundamentets overside under den indvendige vægde i humuren (A). En kudebro gennem betonpadens kant vi forårsage, at guvet nær ydervæggen biver fodkodt. Ved visse detaiudføreser kan der yderigere ske kondensation i guvet, hviket ved træguve vi medføre angreb afråd og svamp. Denne kudebro brydes ved at indægge et varmeisoerende ag meem kanten af betonpaden og fundamentet (B). Hvor der ved humure indstøbes et varmeisoerende materiae i fundamentets overkant, kan dette - afhængig af betonpadens højdepacering - samtidig bryde kudebroen ti betonpadens kant. Terrændækkets randzone, dvs. areaet indti m fra ydervægge, ska varmeisoeres ekstra kraftigt, da der eers her vi kunne ske kondensation på grund af ave temperaturer. Den ekstra isoering kan paceres i terrændækket (C) eerudføres somfundamentisoering (D). Nærmere reger for beregning af varmeisoering findes i [3]. 8xtro vormei.5oerlng af randzonb R c B D

3 FUGTFØL-60MME BELÆGNNGER rdff'u6one- r-diffu6ori?.tætte åben.tæppe- beægninger - beægning rdifftæt me.mbrun \ be.ton. RF(90% RF~ 90% Ldtff.tæt me.rnbrat- (mod jordfugt) ove.rfad.e- tør berorv Træguv på Derska udj!ægges paden for at hindre, at byggefugt forårsager skader på strøer og guve. Varmeisoeringen kan udægges på den diffusionstætte membran uden fare for kondensation om vinteren, idet betonpadens temperatur atid vi være over 100e og rumuftens dugpunkttemperatur ca. 8 e. Strøer ska være behandet med overfadebeskyttesesmidde eer evt. være trykimprægnerede. NB! Varmeisoeringen må adrig anbringes så den rører ved guvbrædderne- der ska være mindst 30 mm meem guvbræddernes underside og isoeringens overside. Ligeedes må den diffusionstætte membran adrig føres op over strøerne. Anvendes der kraftigere varmeisoering end her vist (svarende ti 50 mm mineraud) kan der ske kondensation på den diffusionstætte membrans overside. Denne bør derfor i disse tifæde anbringes under betonpaden som må udtørres i tre måneder før guvet ægges! Guvbeægning direkte på betonpade Diffusionsåbneguvbeægninger, fx. tæpper uden gummibagside, kan, sevom de er fugtføsomme, udægges direkte på en betonpade, bot denne er overfadetør. Hvor der ønskes anvendt fugtføsomme, diffusionstætte guvbeægninger, må guvet ikke ægges, før betonpaden mindst er tørret ud, så dens fugtindhod er i igevægt med en reativ uftfugtighed på 90% (se Fugt 2). Ønskes guvet agt tidigere, må der indskydes en diffusionstæt membran, fx. et ag støbeasfat, meem betonpaden og den fugtføsomme guvbeægning. Eksemper Ved terrændæk er der særig mange kombinationsmuigheder både ved vag af materiaer og med hensyn ti konstruktiv udførese. Nedenstående vises to amindeigt anvendte terrændæktyper, begge detaieret såedes, at de her beskrevne forhodsreger ti at undgå fugtskader er overhodt. r----guwbe~8~ va.rmerør

4 Varmerør i terrændæk Sev veisoerede varmerør vi afgive så megen varme, at jordfugt og byggefugt vi bive tvunget opad. Der ska derfor atid anbringes en diffusionstæt membran meem de ag, der indehoder fugt, fx. betonpaden, og fugtføsomme materiaer i guvet ( og 2). Hvor der anvendes indstøbte guvvarmerør, anbringes en diffusionstæt membran, fx. 0,15 mm poyethyenfoie, direkte under det ag, hvori rørene er indstøbt. Anvendese af diffusionstætte guvbeægninger kræver her udtørring ved, at guvvarmen sættes i funktion mindst en måned, før der ægges guv (3). 1 j M! ~_ ,/1!3 O O Undgå diffusionstætte guve i sommerhuse Sommerhuse er i regen ubeboede og uopvarmede om vinteren. Når huset ikke opvarmes, vi rumuftens reative fugtighed bive høj. Samtidig vi varmestrømmen gennem terrændækket være opadrettet, fordi jorden under huset om vinteren er varmere end rumuften. Resutatet er, at den vanddamp, som varmestrømmen driver opad, vi kondensere under ethvert ag, som standser den. Der bør derfor ikke anvendes diffusionstætte guvbeægninger i sommerhuse med terrændæk. SOMMER VNTER- Et terrændæk, mange detaisnit Ved terrændæk er det særig vigtigt, at ae detaier er projekteret og udført korrekt, hvis fugtskader ska undgås. Det må omhyggeigt undersøges, om en vagt principøsning kan gennemføres på forsvarig vis ved ae de detaiøsninger, der normat er nødvendige ved sev en ret enke byggeopgave. Som eksempe vises, hvordan det i et enfamiiehus ofte er nødvendigt at gennemarbejde mindst et dusin detaisnit i terrændækket. De mange detaier fremkommer, fordi der ikke sjædent anvendes 3-4 forskeige guvkonstruktioner i et enfamiiehus. x Lsindgangsdør- vi.ndfong /toi.e.r vlndfang/-forstue ophodssbue terrasseciør bærende ski.uevæg.. d 4 ~ 'Y\ 0 :x:,..25, 11 U ><;7<; ~ ~L ~ Jb ::::;~ 1ffi71T1 1\1\ \ UJ\ ~ sokke ved bad bod / forstue sokkel i. udhus udhu5/kp'k<.en udhusdør fyrrum/bad

5 Denne pjeceserie bringer ny og gamme viden omfugt, ti understregning af at det ikke betaer sig at gøre vod på bygningsfysiske principper. Fugt 6: FUGT OG TERRÆNDÆK Terrændæk kun på absout veegnet terræn Særig omhyggeig arbejdsudførese påkrævet Skader opstår nemt ved kudebroer Tætte guve må undgås i sommerhuse ) Fugt 1: FUGT LUFT Fugt 2: FUGT BYGGEMATERALER Fugt 3: FUGT OG KONDENSATON Fugt 4: FUGT OG KÆLDRE Fugt 5: FUGT OG KRYBEKÆLDRE Fugt 6: FUGT OG TERRÆNDÆK Fugt 7: FUGT OG YDERVÆGGE (februar 1974) Fugt 8: FUGT OG TAGE (februar 1974) Ti undervisningsbrug er iustrationerne i denne pjece fremstiet på ysbiedbånd, som gratis kan rekvireres hos Kontaktafdeingen, Statens Byggeforskningsinstitut, Forskningscentret, 2970 Hørshom, tf.: (O) Fugt og terrændæk De kan æse mere om emnet i: ) Terrændæk; G. Christensen og N. E. Andersen; SB-anvisning 72, ) Fugtprobemer i terrændæk; N. E. Andersen og G. Christensen; SB-særtryk 205, ) Reger for beregning af bygningers varmetab; Dansk ngeniørforening, København 1968 Forfattere: Nis E. Andersen Kaus Bach Georg Christensen Redaktion: Preben Ankerstjerne Tegninger: Henning Homsted Tryk: Dyva Bogtryk SBN