Nationalparkundersøgelsen Nationalpark, "Det Sydfynske Øhav" LANDSKABSKARAKTERKORTLÆGNING AF LANGELAND OG ÆRØ

Transkript

1 Nationalparkundersøgelsen Nationalpark, "Det Sydfynske Øhav" LANDSKABSKARAKTERKORTLÆGNING AF LANGELAND OG ÆRØ Oktober 2009

2 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Baggrund og formål... 3 Metode... 3 Afgrænsning... 4 Rapportens opbygning... 4 Naturgeografisk analyse...5 Region 1 Langelands Nordspids... 5 Region 2 Midtlangeland... 5 Region 3 Ristinge halvø... 6 Region 4 Ærø... 6 Region 5 Øhavet... 6 Landskabskarakterkortlægning...7 Landskabskarakterområde 01 Lohals skovområde...8 Geografisk lokalisering og afgrænsning... 8 Landskabskarakteren... 8 Vurdering... 9 Landskabskarakterområde 02 Stoense-Bøstrup dyrkningslandskab...11 Geografisk lokalisering og afgrænsning Landskabskarakteren Vurdering Landskabskarakterområde 03 Tranekær herregårdslandskab...14 Geografisk lokalisering og afgrænsning Landskabskarakteren Vurdering Landskabskarakterområde 04 Sydlangeland bakkelandskab...18 Geografisk lokalisering og afgrænsning Landskabskarakteren Vurdering Landskabskarakterområde 05 Ristinge halvø...22 Geografisk lokalisering og afgrænsning Landskabskarakteren Vurdering Landskabskarakterområde 06 Skovlandet morænelandskab...25 Geografisk lokalisering og afgrænsning Landskabskarakteren Vurdering Landskabskarakterområde 07 Gråsten Nor...27 Geografisk lokalisering og afgrænsning Landskabskarakteren Vurdering Landskabskarakterområde 08 Bregninge Vindeballe bakker...29 Geografisk lokalisering og afgrænsning Landskabskarakteren Vurdering Landskabskarakterområde 09 Øerne...33 Geografisk lokalisering og afgrænsning Arealanvendelsen Litteratur...34 Bilag...35 NIRAS Konsulenterne 2

3 Indledning Baggrund og formål Denne rapport er udarbejdet for Naturturisme og Sekretariatet Nationalparkundersøgelsen i Langelands, Ærøs, Svendborgs, Faaborg- Midtfyns og Assens kommuner, som en del af en forundersøgelse vedrørende etablering af en eventuel nationalpark omkring Det Sydfynske Øhav. I den igangværende undersøgelsesfase er således iværksat indsamling af faglig viden om landskabet i området. Den del af området der ligger inden for Svendborgs og Faaborg-Midtfyns kommuner er tidligere blevet kortlagt efter Landskabskaraktermetoden (LKM) af henholdsvis Fyns Amt og Faaborg- Midtfyns Kommune. Amtet foretog analysemetodens to første faser kortlægning og vurdering, mens den tredje fase strategi kun er udarbejdet i Faaborg-Midtfyns Kommune. Landskabet på Langeland og Ærø er ikke tidligere analyseret efter landskabskaraktermetoden. Formålet med analyserne i denne rapport er derfor at skabe et mere ensartet grundlag for at beskrivelse landskabet i nationalparkområdet. Metode For at opnå et ensartet grundlag for beskrivelsen af landskabet i nationalparkområdet indeholder nærværende rapport en landskabskarakterkortlægning og vurdering af de dele af Langeland og Ærø, som ligger inden for nationalparkens undersøgelsesområde. Dette arbejde udgør de to første faser af LKM, kortlægning og vurdering, hvori der indgår en overordnet feltbesigtigelse. Der er desuden foretaget en generel beskrivelse af øerne i det sydfynske øhav uden feltanalyse, men udelukkende på baggrund af kort og eksisterende materiale. Den første fase indeholder to skrivebordsanalyser på baggrund af litteratur og kortdata: En naturgeografisk analyse med inddeling i naturgeografiske regioner samt en kulturgeografisk analyse, der inddeler landskabet i foreløbige karakterområder. Derudover er foretaget en feltanalyse af de rumlige og visuelle forhold, som beskrives og karakterområdernes grænser justeres. Alt sammenfattes i en landskabskarakterbeskrivelse. I den anden fase er foretaget en vurdering af karakterområdernes tilstand, sårbarhed og visuelle oplevelsesmuligheder samt af karakterens styrke. I analysen af Langeland og Ærø har fokus været rette mod den videre brug af resultaterne til en beskrivelse af hele nationalparkområdet. Analysen er derfor udført på et overordnet niveau, med stor fokus på en beskrivelse af landskabets karakter og udpegning af karakterområder, samt på vurdering af områdernes særlige visuelle oplevelsesmuligheder, som en del af nationalparken. Det overordnede niveau er især baseret på et mindre omfangsrigt feltarbejde, end man almindeligvis ville udføre i en karakterkortlægning. Som regel besigtiges 1-2 karakterområder om dagen i feltanalysen, mens der i denne analyse er foretaget feltanalyser én dag på Langeland og én dag på Ærø. Feltarbejdet er foretaget i samarbejde med en medarbejder fra kommunen på henholdsvis Langeland og Ærø, hvilket har givet projektet en god De dele i karakterkortlægningen, som har haft mindre fokus kan uden problemer gives en grundigere gennemgang på et senere tidspunkt, hvormed analyserne vil blive brugbare i de to kommuners forvaltning af det åbne land. Besluttes dette, bør der bl.a. udarbejdes en grundigere gennemgang af: Fase 1, trin 1: En systematisk gennemgang af de planmæssige udpegninger og retlige bindinger. Fase 1, trin3: En detaljeret gennemgang af områderne inkl. de historiske kort. Fase 1, trin 4: Grundig rumlig visuel analyse. Fase 1, trin 4: Justering af afgrænsning samt afgrænsning af eventuelle delområder. Især det sydlige af Langeland vil formodentlig have en anderledes inddeling, (omkring Skovsgård), når der ikke tages højde for grænsen til nationalparkens undersøgelsesområde. Fase 1, trin 5: En systematisk gennemgang af nøglefunktioner, udviklingstendenser og planlagte ændringer. Fase 2: Grundig feltanalyse og vurdering af karakterstyrke, tilstand og sårbarhed. NIRAS Konsulenterne 3

4 lokal forankring og bidraget til videndeling inden for både analysemetoden og inden for den lokale viden om områderne. Afgrænsning Analysen er lavet inden for det afgrænsede undersøgelsesområde. Det betyder at grænserne for de beskrevne karakterområder ikke nødvendigvis slutter i den linje, der løber i undersøgelsesområdets grænse. I vurderingen af områderne er fokus langt på særlig karakteristiske landskaber og særlige visuelle oplevelsesmuligheder, da sådanne landskaber vil udmærke sig i forhold til hele nationalparkområdet. Rapportens opbygning I den følgende afrapportering findes først den naturgeografiske analyse (2) og efterfølgende en beskrivelse af de enkelte landskabskarakterområder. NIRAS Konsulenterne 4

5 Naturgeografisk analyse Naturgeografiske regioner for Langeland, Ærø og øerne. Oversigtskort. Region 1 Langelands Nordspids Bogstavkode: Mca (Marint forland, marint sand, flade). Kystrelateret: Øhav, sund og bælt. Marint forland yderst på Langelands nordspids, bestående af marine aflejringer og strandvolde. Jordbunden er sandet og terrænet er fladt. Region 2 Midtlangeland Bogstavkode: Afd (Morænelandskab, moræneler, småbakket med et stort antal hatbakker). Kystrelateret: Øhav og sund og bælt mod vest, sund og bælt mod øst. NIRAS Konsulenterne 5

6 Regionen udgør hovedparten af Langeland og er et morænelandskab fra sidste istid, med særlige dannelser af hatbakker. Hatbakkerne blev dannet i sidste istid under en stagnerende del af Bælthavsgletsjeren. Teorien er, at den stillestående is sprækkede i et skakternet mønster og at smeltevand er løbet til små bassiner, der blev dannet, hvor revnerne krydsede. Smeltvandet førte materiale med sig som blev aflejret i disse bassiner. Da gletsjeren smeltede, lå dette materiale tilbage som små bakker i lange parallelle rækker. Jordbunden består hovedsageligt af moræneler. Omkring Tranekær er der mange ferskvandsaflejringer med flere mindre søer. Terrænet er let bølget, men med flere hundrede ca meter høje kuppelformede hatbakker strøet ud over fladen i et bånd i hele øens længde. Hatbakkerne gør Langeland til noget helt specielt, da denne landskabsform er en stor sjældenhed. Kystlinjen er rig på både klinter, odder, bugter og nor. De sidste ses især på vestkysten. Ved sydspidsen er kystlinjen bølget pga. hatbakker langs kysten, der eroderes og danner enkeltstående klinter. Region 3 Ristinge halvø Bogstavkode: Afe (Morænelandskab, moræneler, storbakket). Kystrelateret: Øhav, sund og bælt. Ristinge halvø er afgrænset af Ristinge Nor fra resten af Langeland. Halvøen fortsætter over Ristinge Hale og Storeholm og står i forbindelse med Ærø ved Marstal via en lavvandet barriere med sandrev, som danner øhavets sydlige afgrænsning. Både Ristinge Klint og det øvrige af halvøens udligningskyst mod sydøst er et resultat af strømme i den dybe Marstal Bugt, mens den nordvendte kyst er lav lækyst. I øst afkneb Ristinge Nor oprindeligt næsten helt forbindelsen til Langeland, som Ristinge kun stod i forbindelse med over et smalt parti af strandvolde på den sydlige udligningskyst. Noret blev inddæmmet efter stormfloden i Inden da fremtrådte Ristingeområdet mere som en selvstændig ø. Geomorfologisk afviger halvøen Ristinge fra det øvrige Langeland ved at være dannet af Lillebæltgletsjeren. Hatbakker findes således ikke i området, der i øvrigt fremstår med en anderledes landskabsorientering og den interessante geologiske formation, Ristinge Klint, hvor undergrundens lagformationer ses med regelmæssige fremspring. Jordbunden består af moræneler og terrænet er storbakket. Region 4 Ærø Bogstavkode: Afe (Morænelandskab, moræneler, storbakket). Kystrelateret: Øhav og sund og bælt. Ærø er et morænelandskab dannet under sidste istid. Jordbunden består hovedsageligt af moræneler, samt af marine aflejringer med hovedsageligt sand, i 3 nu inddæmmede nor. Terrænet er storbakket og har i den nordlige del af øen karakter af dødisrelief. De 3 nor fremstår som flader, hvor det østligste Gråsten Nor går på tværs af hele øen. Kysterne udgøres hovedsageligt af klinter. Især Voderup klinter, der vender mod sydøst er specielle med deres terrasseform. Ved Vitsø Nor i den vestlige ende af øen findes en strækning af strandvolde, hvilket også findes langs kysten ved Stokkeby Nor i bunden af den store bugt Revkrog. Region 5 Øhavet Øerne samt Helnæs, der kun forbindes til Fyn via et smalt drag beskrives under et. I tiden efter sidste istid var det, som i dag er det Sydfynske Øhav, landfast med Fyn. I takt med at de store ismasser mod nord smeltede bort steg vandstanden i de danske have og morænelandskabet syd for Fyn blev oversvømmet. Morænelandskabets højdedrag er det som i dag danner øhavets mange små øer, mens øhavets mange rander under havoverfladen er gamle smeltevandsdale fra tiden, hvor området var landfast med Fyn. Øerne er dermed en del af det druknede morænelandskab med lavvandede farvande imellem sig, som danner det sydfynske øhav. Øerne består primært af moræneaflejringer med stedvis forekomst af små områder med dødisrelief. Langs kysterne findes klinter og strandenge og mange forskellige typer af marine aflejringer i form af odder, tanger, drag og nor. NIRAS Konsulenterne 6

7 Landskabskarakterkortlægning Landskabskarakterområder, oversigtskort. NIRAS Konsulenterne 7

8 Landskabskarakterområde 01 Lohals skovområde Geografisk lokalisering og afgrænsning Området omfatter Langelands nordspids og afgrænses mod syd af sommerhusområdet Stoense Udflyttere og af det dyrkede land syd for skoven Nørrevænge. Landskabskarakteren Området er karakteriseret ved et kystnært svagt bølget morænelandskab med spredte hatbakker og mindre kystnære skovområder, der skaber lange markante skovbryn ind mod smalle dyrkede marker og sammen med hegnsbevoksning langs markerne deler den smalle ø på tværs. Karakterområdet NIRAS Konsulenterne 8

9 Landskabsrum mellem skovområderne Vester Stigtehave og Vester Prisskov. Fotos. Katrine Binzer Bebyggelsen i området findes i klynger langs vejene, mange gange med skovbrynene i ryggen eller som spredt beliggende gårde og huse. Den største by er landsbyen Lohals på vestkysten, der indtil 1998 fungerede som færgehavn med forbindelse til Korsør. På hver side af nordspidsen står fyr, Franke Fyr mod vest og Hov Fyr mod øst. På den nordøstlige spids ligger sommerhusområdet Nordstrand, som er en af Langelands ældste sommerhusbebyggelser. Den ligger på et sandet marint forland og landskabet frem til spidsen er præget af meget smalle markfelter, der næsten strækker sig i hele øens bredde, markeret af diger og bevoksning. Kysterne er karakteriseret som klintkyster med smalle sandede strandbredder. Skovområderne fortsætter helt ud til stranden. På nordvestspidsen findes Frankeklint på 14 m og nordligere den lille, bratte skrænt Øren. Det store marine forland på den nordøstlige spids udgør en af Langelands mest kendte badestrande. Herfra er der udsigt til Storebæltsbroen. Områdets afgrænsede rum mellem skovbryn og hegn danner et småskala landskab med lukkede landskabsrum. Denne karakter er et ret nyt kulturfænomen, skabt inden for de seneste år. Billeder fra Strynø fra 1900-årenes begyndelse gengiver en næsten træløs bebyggelse og et vegetationsåbent kulturlandskab. Sådan har det også forholdt sig mange steder på Langeland. Hvor der er udsigter ud mod havet opleves landskabet dog åbent. Udsigterne præges her af det åbne vand, med den modstående kyst på Fyn i baggrunden mod vest og på Sjælland og Lolland mod øst. Vurdering Særlig karakteristisk De smalle landskabsrum mellem skovområderne Vester og Øster Stigtehave og Vester og Øster Prisskov, med klynger af mindre huse og gårde og markante skovbryn på tildyrkede marker med enkelte hatbakker, er særlig karakteristiske. Særlige visuelle oplevelser Skovområderne, der grænser op til kysten kun med den smalle strandbred mellem vandet og skoven, rummer særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Det marine forland på Langelands nordligste spids med udsigten mod Storebæltsbroen vurderes at udgøre en særlig visuel oplevelsesmulighed. NIRAS Konsulenterne 9

10 Udsigt fra Lohals mod Fyns kyst Udsigt mod Hov Fyr set fra nordøstlige spids. Franke Klint set fra nordvestlige spids. Klintkyst med smal strandbred og kystnært skovområde i baggrunden. Set fra Østerhuse mod syd. Fotos. Katrine Binzer NIRAS Konsulenterne 10

11 Landskabskarakterområde 02 Stoense-Bøstrup dyrkningslandskab Geografisk lokalisering og afgrænsning Området omfatter landskabet inden for nationalparkens undersøgelsesområde syd for Bræmlevænge Skov langs den vestlige kyst til Helletofte Strand syd for Lejbølle. Landskabskarakteren Området er karakteriseret af et let bølget, dyrket morænelandskab præget af mere eller mindre karakteristiske hatbakker, strøet ud over landskabet. Landskabet er opdelt i mellemstore markfelter af mere eller mindre bevoksede diger og med gårde og huse langs vejene, spredt i landskabet. Området er præget af de strukturer, der opstod efter udskiftningen i starten af 1800-tallet, hvor mange af landsbyernes gårde blev flyttet ud i landskabet, men har også en meget samtidig karakter, da det præges af mange vindmøller. Karakterområdet Bebyggelsen består, ud over spredte gårde og huse af langstrakte slyngede landsbyer på det indre af øen formet af vejene, der har slynget og bugtede sig gennem landskabet omkring de mange hatbakker. I den sydlige del af området ses større gårde med større dyrkningsflader og små skovpartier og engområder omkring sig. Langs kysten findes flere sommerhusbebyggelser. Den største mod nord er Stoense Udflyttere, men derudover findes Dageløkke Feriecenter og Helletofte Strand. Ved Dagelykke landsby findes en lille havn. NIRAS Konsulenterne 11

12 Kyststrækningen er mere eller mindre retlinjet med smalle mere eller mindre tilgroede strande. Kystskrænterne er dækket af skævt voksende træer og krat, formet af vestensvindens kræfter. Udsigten over vandet er præget af den modstående kyst på Fyn. Terrænet med mange hatbakker, sammen med bevoksningen på digerne og de spredte huse og gårde, giver et landskab i lille- til middelskala med transparente landskabsrum. Først forholdsvis tæt på kysten er landskabet præget af lange åbne kig ud over vandet. Store dele af området mod nord er præget af visuel uro fra vindmøllernes roterende blade. Den sydlige del af området er præget af større marker og store landbrugsbygninger og af skovbrynene på de mindre skovpartier. Landskabskarakteren med let bølget terræn, bevoksede diger og vindmøller. Foto taget vest for Ennebølle set mod syd. En lettere flad hatbakke ved Dageløkke med bagvedliggende landbrugsbygning. Fotos. Katrine Binzer NIRAS Konsulenterne 12

13 Helletofte Strand set mod nord. Bevoksningen formet tydeligt skæv af vestenvinden. Fotos. Katrine Binzer Vurdering Særlig karakteristisk Områdets landskab med dyrkede marker, bevoksede diger, spredte huse og gårde og transparente rum vurderes at være karakteristisk. Særlige visuelle oplevelser Området omkring Ennebølle giver med mange vindmøller, set mellem spredt bevoksede diger og spredte hatbakker, mulighed for visuelle oplevelser. NIRAS Konsulenterne 13

14 Landskabskarakterområde 03 Tranekær herregårdslandskab Geografisk lokalisering og afgrænsning Området går på tværs af hele øen og afgrænses mod øst og vest af Langelands kyster. Mod nord og syd løber grænsen hovedsageligt mellem skovområder og dyrkningslandskab, med Kohave som den nordligste del af området og Stengade Skov som den sydligste. Karakterområdet NIRAS Konsulenterne 14

15 Landskabskarakteren Det let bølgede morænelandskab med et stort antal hatbakker er karakteriseret ved store skovområder på sandede jorde og derimellem, afgrænset af markante skovbryn, store åbne markfelter og flade eng- og moseområder. I centrum af området ligger Tranekær landsby med Tranekær Slot som dominerende bygningsværk med spir, borgsø og allé langs landevejen fra nord. Tilsammen udgør det et smukt og særlig karakteristisk herregårdlandskab. De store skovområderne samler sig hovedsageligt omkring Tranekær og er trukket væk fra kysterne. Det gælder dog ikke Stengade Skov i det sydøstlige hjørne og Kohave Skov mod nordvest, der begge ligger helt ud til kysterne. Moseområderne danner et langt lavtliggende strøg, der strækker sig fra Korsebølle i nord over Tuemose (tidl.tranekær Sø) og Flådet (tidl. Basballe Sø) til Stengade Sø i syd. Tuemose og Flådet er blevet afvandet Også mod øst findes et strøg af moser, Botofte Mose, Tøvelsø Mose, Skovmose og Tranekær Mose, der grænser helt op til kysten. Østkysten er præget af disse fladere inddigede områder vekslende med lave klinter. Den vestvendte kyst er ligeledes præget af mere eller mindre lave klinter. Ud over den meget velbevarede Tranekær landsby, der mellem kirken og slottet snor sig langs vejen, består bebyggelsen i området af mindre klynger af huse og gårde samt huse og gårde spredt langs vejene i de åbne områder. Slottet og landsbyen har en høj standard inden for bygningskultur, hvilket især skyldes Frederik greve Ahlefeldt-Laurvig, der var lensbesidder i og som trak gode håndværkere til byen. En uddybende beskrivelse af slottet og bygningerne i landsbyen kan blandt andet findes i Langelands kulturarvsatlas. Landsbyen er markant placeret mellem de skovdækkede bakker i øst og vest, og flade, nu drænede og opdyrkede eller græssede, moseområder mod nord og syd. Det giver mulighed for smukke udsigter fra vejen over de flade åbne områder mod markante skovbryn bagved, umiddelbart før man ankommer til landsbyen. Ankomsten fra nord er desuden markeret af en gammel alle af lind og kastanje, der går i en lige linje mod slottet på østkanten af det nordlige moseområde, Tuemosen. Den østre trærække har fået lov til at blive stående i midterrabatten, da man på et tidspunkt havde brug for at udvide vejbredden. En anden allé skærer sig i lige linje gennem det nordlige terræn fra slottet til kirken. De store skovpartier med åbne dyrkede områder imellem sig giver et enkelt landskab med mellemstore til store lukkede landskabsrum. Især omkring Tranekær skaber det smukke kig mod slottet og over de flade moseområder. Langs kysterne er landskabet åbent med udsyn over vandet mod den modstående kyst på Fyn mod vest og Sjælland og Lollands modstående kyster langt ude i horisonten mod øst. Skovmose øst for Botofte. Set mod nord. Fotos. Katrine Binzer NIRAS Konsulenterne 15

16 Tranekær Slot set fra sydvest. Tranekær landsby. Udsigt fra alléen nord for Tranekær Landsby. Fotos. Katrine Binzer NIRAS Konsulenterne 16

17 Engområdet, Flådet, syd for Tranekær. Hatbakker med Hestehave Skov i baggrunden, set fra syd. Fotos. Katrine Binzer Vurdering Særlig karakteristisk Området omkring Tranekær landsby og slot udgør et særlig karakteristisk herregårdslandskab skabt af samspillet mellem den velbevarede Tranekær landsby og Tranekær Slot og de karakteristiske landskabselementer, som hører til denne form for landskab, nemlig alléer, søer, store skovområder og dyrkningsflader. Særlige visuelle oplevelser Der samler sig mange muligheder for særlige visuelle oplevelsesmuligheder i Tranekær og i landskabet omkring, herunder især indblikket til slottet og oplevelsen af landsbyens slyngede vej med mange gamle, smukke huse. NIRAS Konsulenterne 17

18 Landskabskarakterområde 04 Sydlangeland bakkelandskab Geografisk lokalisering og afgrænsning Området dækker Langeland fra Lindelse Nor i nord til den yderste spids mod syd. Landskabskarakteren Landskabet karakteriseres af en jævn til bølget bundmoræne med store strøg af hatbakker. Mere eller mindre spredt bevoksede diger og skel opdeler landskabet i mellemstore markfelter og danner, sammen med mindre skovpartier og bevoksning omkring spredte gårde og huse, transparente landskabsrum. Tætheden af hatbakker, der med deres kuperede terræn især ved Nordenbro og mod nord til Tryggelev, medvirker til mere lukkede rum, ligesom områder med høje tætte levende hegn, som bl.a. andet ses omkring Hesselbjerg og Sønderbro. Landskabet opleves åbent, hvor der er udsigt ud over havet med den modstående kyst på Ærø og på Nordtysklands kyster mod vest og syd og Lollands kyst mod øst. Det svagt bølgede morænelandskab afløses af større inddæmmede eller naturligt afsnørede norområder langs den vestlige kyst og fra nord og sydover består af Henninge Nor, den inddæmmede del af Lindelse Nor, Nørreballe Nor, der er genoprettet som sø, Tryggelev Nor, Klise Nor og på sydspidsen Keldsnor, der har afsnøret en stor indre strandsø. Norområdernes flade terræn og generelt mindre bevoksning danner mere åbne landskaber. Karakterområdet Kysterne er præget af smalle til ikke eksisterende strandbredder med lave klinter afløst af højere, hvor hatbakker møder kystlinjen. Det danner en let bugtet kystlinje, som især er tydelig syd for Bagenkop. De mest karakteristiske klinter er Dovn Klint og Gulstav Klint på sydspidsen, hvor også strandbredden er anderledes, dannet af strandvolde med ensartede afrundede sten, der fortsætter op langs Keldsnor. NIRAS Konsulenterne 18

19 Bebyggelsen i området samler sig i større og mindre langstrakte landsbyer på øens midte langs hovedvejen mellem Bagenkop og Rudkøbing, og som spredte gårde og huse langs de mindre snoede veje. Bebyggelsesmønstret er præget af udskiftningen i starten af 1800-tallet, hvor mange af landsbyernes gårde blev flyttet ud i landskabet. Af større tekniske anlæg ses enkelte vindmøller flere steder i landskabet. Områdets karakter med spredt bevoksede diger, der opdeler det opdyrkede, let bølgede landskab, danner sammen med spredte gårde og huse omkring snoede smalle veje et landskab i middelskala. Delområde: Lindelse Nor Lindelse Nor, som ikke er inddæmmet udgør et særlig markant delområde, hvor det bølgede morænelandskab med dyrkede marker og små skovpartier helt ud til vandet, giver en god idé om, at landskabet er druknet under vande, dog med de øverste bakketoppe stikkende op som små øer. Området kan næsten betegnes som miniature eksempel på hele det Sydfynske Øhav, med en bugtet lavenergi kyst med smalle strande eller med bevoksningen, af bl.a. tagrør der fortsætter helt ud i det lave vand. Umiddelbart øst for området ligger et fabriksanlæg med høje betonsiloer, der kan ses langt væk især fra vandsiden. Delområde: Skovsgård Området omkring hovedgården Skovsgård skiller sig ud med et herregårdlignende landskab bestående af store dyrkede marker omkring den store hovedgård, driftsbygninger ligger i centrum af markerne med markante alléer førende ind til hovedbygningen både fra nord og syd, samt med tilknyttede større skovområder og enge. Dette kulturhistoriske mønster af store gårde omkranset af store marker, skovområder og enge gentager sig uden for nationalparkens undersøgelsesområde mod syd. Delområde: Gulstav Landskabet på sydspidsen af Langeland karakteriseres i særlig høj grad af hatbakker, der rejser sig med fra et forholdsvis fladt ekstensivt dyrket morænelandskab og en mosaik af mindre skoveområder, flere placeret helt ud til kysten, hvor de sætter de to markante klinter Dovns Klint og Guldstav Klint i perspektiv. Alle skovene har formentlig været drevet som stævningsskove gennem århundreder. Den regelmæssige stævning skabte særlige betingelser for en rig urteflora, og stævningsskove kaldes også for skovhaver eller stubhaver. Stævningsdriften var et led i landsbyernes selvforsyning med råprodukter. I de statsejede områder ved Gulstav opretholdes stævningsskovene af kulturhistoriske grunde, mens brugsformen for længst er funktionstømt og forladt. I området findes desuden vilde heste. Nørreballe Nor, der er blevet genoprettet som sø, set fra øst. Tæt koncentration af hatbakker omkring Stat-Hartstræde ved Nordenbro. Fotos. Katrine Binzer NIRAS Konsulenterne 19

20 Vilde heste ved Gulstav. Gulstav Klint. Stenstrand ved Dovns Klint. Fakkenbjerg, hatbakke i det forholdsvis flade landskab på den sydlige spids. Fotos. Katrine Binzer NIRAS Konsulenterne 20

21 Engområde syd for Skovsgård. En af de to alléer der fører ind til Skovsgård. Fotos. Katrine Binzer Vurdering Særlig karakteristisk Området ved Nordenbro med den tætte koncentration af hatbakker i det letbølgede morænelandskab, er særlig karakteristisk. Området omkring Nørreballe Nor, der er genoprettet som sø, med det smukt bølgende landskab med mindre gårde og huse omkring. Lindelse Nor, med den bugtede lavenergi kyst med smalle strandbredder og det bølgede opdyrkede morænelandskab helt ned til kysten og de små øer der rager op længere ude i vandet, udgør et særlig karakteristisk kystnært område. Især fra vandsiden er karakteren af et druknet morænelandskab tydeligt. Skovsgård udgør et særligt karakteristisk herregårdsområde, med den store, velbevarede hovedbygning og tilhørende avlsbygninger og alléer førende ind til gården, beliggende mellem store opdyrkede marker samt skov og eng. Gulstav udgør et særlig karakteristisk område med tydelige hatbakker, der rejser sig fra et relativt jævnt morænelandskab, og med mindre kystnære skovpartier, hvoraf nogle opretholdes som stævningsskov. Særlige visuelle oplevelser Området omkring Lindelse Nor indeholder særlige visuelle oplevelser i form af udsigter ud over vandet med den bugtede kystlinje og små øer der rager op. Selve Skovsgård med hovedbygning og omkransende voldgrav, driftsbygninger og alléer er en særlig visuel oplevelsesmulighed. Det samme er det kulturhistoriske mønster i det omkringliggende herregårdslandskab der omgiver bygningerne. Området omkring Gulstav med Dovns Klint og Gulstav Klint samt de markante hatbakker, hvoraf Fakkebjerg er den største med udsigt over hele den sydlige spids af Langeland, rummer gode muligheder for særlige visuelle oplevelses muligheder. NIRAS Konsulenterne 21

22 Landskabskarakterområde 05 Ristinge halvø Geografisk lokalisering og afgrænsning Området omfatter den halvø der rager ud mod øst fra den sydøstlige halvdel af Langeland og afskærer Marstal Bugt fra det sydfynske øhav mod nord. Mod land afgrænses området af Ristinge Nor. Landskabskarakteren Halvøen kan karakteriseres som et kystnært bakket morænelandskab. Den fremstår som en enkelt stor bakke, der fra en meget markant, ca. 2 km lang og ca. 25 meter høj klint mod syd skråner jævnt ned mod halvøens nordlige kyst. Smalle dyrkede markfelter markeret af diger med mere eller mindre bevoksning, løber vinkelret ned over skråningen mod den nordlige kyst. Bevoksningen i området samler sig derudover omkring gårde og huse samt i mindre skovparceller. Karakterområdet NIRAS Konsulenterne 22

23 Halvøen fortsætter over Ristinge Hale og Storeholm og står i forbindelse med Ærø ved Marstal via en lavvandet barriere med sandrev, som danner øhavets sydlige afgrænsning. Både Ristinge Klint og det øvrige af halvøens udligningskyst mod sydøst er et resultat af strømme i den dybe Marstal Bugt, mens den nordvendte kyst er lav lækyst. I øst afkneb Ristinge Nor oprindeligt næsten helt forbindelsen til Langeland, som Ristinge kun stod i forbindelse med over et smalt parti af strandvolde på den sydlige udligningskyst. Noret blev inddæmmet efter stormfloden i Inden da fremtrådte Ristingeområdet mere som en selvstændig ø. Nærheden til havet og de hyppige havudsigter er vigtige for landskabskarakteren. Fra Ristinge Hale er der udsigt til de modstående kyster på Strynø og Strynø Kalv og på Ærø over de flade mellemliggende holme. Udsigten mod nord præges af Højbroen mellem Siø og Langeland. Landskabet adskiller sig fra det øvrige Langeland ved, at der ikke findes hatbakker i området og ved sin øst-vestlige landskabsorientering. Det fortæller om områdets anderledes geomorfologiske dannelsesform, dannet efter bælthavsfremstødet i sidste istid. Landskabet er i den forstand mere beslægtet med Ærø og øerne i det øvrige øhav end med Langelands landskab, der med sine hatbakker er dannet af en stagnerende del af gletsjerfremstødet. Bebyggelsen på halvøen består af landsbyen Ristinge, med gårde og huse der ligger umiddelbart op til vejen gennem landsbyen. Bygningerne, som for de flestes vedkommende er hvidkalkede, står vinkelret på vejen, hvilket levner mulighed for at kunne se enten direkte ind på gårdspladsen eller mellem gårdene og udover Ristinge Nor. Enkeltvis langs vejen mod halvøens spids ligger desuden en del gårde. Langs Ristinge Strand syd for klinten, ligger et stort sommerhusområde omgivet af skovbeplantning hovedsagligt med fyr. De små markfelter og bebyggelsens størrelse skaber tilsammen et småskala, men åbent landskab med gode udsigter over havet. Landskabet fremstår enkelt, kun med få landskabselementer, som primært består af bevoksningen dels på digerne dels langs vejene og bebyggelsen, som er samlet langs vejene. Ristinge Klint. Foto set mod vest med Ærø i baggrunden. Fotos. Katrine Binzer NIRAS Konsulenterne 23

24 Ristinge Strand. Set mod sydøst. Ristinge Hale. Fotos. Katrine Binzer Vurdering Særlig karakteristisk Området vurderes at være særlig karakteristisk som et kystnært morænelandskab med gode udsigter over vandet og med et tydeligt mønster i landskabet skabt af spredt bevoksede diger, der understreger morænebakkens stigning fra kysten i nord og med den høje bratte klint mod syd. Særlige visuelle oplevelser Ristinge Klint er en særlig interessant geologisk formation, hvor undergrundens lagformationer ses med regelmæssige fremspring og udgør en særlig visuel oplevelsesmulighed. Ristinge Hale rummer med de åbne flader og strandengsvegetation særlige visuelle oplevelsesmuligheder. NIRAS Konsulenterne 24

25 Landskabskarakterområde 06 Skovlandet morænelandskab Geografisk lokalisering og afgrænsning Området dækker Ærøs sydøstlige del og grænser op til Gråsten Nor mod vest. Den sydvendte kyst grænser op til Østersøen, mens den nordvendte kyst på Ærøs langstrakte næs med Ommelshoved for enden, grænser op til Øhavet. Næsset former en krog på området og danner en bugt mellem næsset og det øvrige Ærø med yderligere en lang smal bugt, Kløven, der skærer sig ind i området. Kyststrækningen på den sydøstlige side af næsset vender således ind mod Ærø. Karakterområdet NIRAS Konsulenterne 25

26 Landskabskarakteren Området er karakteriseret af et svagt bølgede kystnært morænelandskab med et terræn der skråner jævn ned mod kysten. Små markfelter danner et mosaikmønster markeret af diger, hvorpå der findes mere eller mindre sammenhængende bevoksning. Bebyggelsen i området består mange steder af gamle bindingsværkshuse og findes langs de let snoede veje og i de to mindre landsbyer, Kragnæs og Ommel. Langs vejen Græsvænget strækker bebyggelsen sig ud fra Ærøs største by Marstal og syd for denne vej, som en overgang fra dyrkningslandskabet til Marstal by, ligger et husmandsområde kaldet Gudsgave, med spredte huse mellem meget små markparceller. Ommel Kirke ligger for enden af den dybe bugt kaldet, Kløven. Bevoksning i området findes på digerne og omkring bebyggelserne. Områdets navn Skovlandet, må henvise til tidligere tilstande, da skovbevoksning ikke er karakteriserende for landskabet, dog findes en stor del af Ærøs få mindre skovområder syd og nordvest for Marstal. Ved Ommelshoved og langs Kløven Bugt findes større områder med lav strandengsbevoksning. Strandbredderne generelt er smalle og stenede. Ud til Kløvenbugten bærer den præg af lavenergikystens karakteristika med tagrør og smal til ikke eksisterende strandbred. Den sydvendte kyst præges af kystklinter. Terræn, bevoksning og bebyggelse danner tilsammen et småskala landskab med skiftevis åbne og lukkede rum afhængig af, om der er visuel sammenhæng til kysten eller ej. Udsigterne mod syd og øst præges af Østersøens store vidder, men med Tysklands modstående kyster, der kan anes i horisonten. Mod nord er udsigterne præget af de modstående kyster, på Halmø umiddelbart ud for kysten, og Birkholm og Tåsinge længere væk. Fra næsset er der også kig ind til resten af Ærø og Ærøskøbing på den anden side af Kløven, der skærer sig ind i området. Vurdering Særlig karakteristisk Karakteren af det kystnære let bølgede landskab med små markfelter markeret med bevoksede diger vurderes særlig karakteristisk i den nordlige del af området omkring Ommel og Kragnæs. Særlige visuelle oplevelser Der er særlige visuelle oplevelsesmuligheder mange steder i området på grund af de mange smukke udsigtsmuligheder over vandet. Af særlige områder kan nævnes Ommelshoved med strandengen og udsigten ind mod Ærø og mod øhavet. Udsigten fra Ommelshoved ind mod Ærø. Udsigten over strandengen ved Ommelshoved mod Ærøskøbing. Fotos. Katrine Binzer NIRAS Konsulenterne 26

27 Landskabskarakterområde 07 Gråsten Nor Geografisk lokalisering og afgrænsning Området ligger på tværs af øen med grænser mod øhavet i nord og Østersøen i syd. Den østlige og vestlige grænse er markeret af terrænet. Landskabskarakteren Karakteren af landskabet er præget af det flade terræn, med dyrkede og græssede markfelter uden særlige markering i form af diger eller bevoksning. Området er et tidligere nor og ligger ca. 1 m under havets overflade og blev inddæmmet i Området afvandes gennem åbne grøfter, der leder vandet ud til større kanaler langs den østlige og vestlige grænse af området. Bevoksningen i området findes som mindre stykker af levende hegn langs de få lange lige veje og langs de brede afvandingskanaler, der løber langs den østlige og vestlige grænse af området. Få steder markerer en enkelt busk markfelterne. Derudover findes der et mindre skovområde i den nordlige ende og et langstrakt skovområde, Drejet, langs den sydlige grænse. Skovområderne sammen med dæmningerne bevirker, at det flade landskab ikke kan erkendes fra vandsiden, hverken fra nord eller syd. Områdets eneste bebyggelse findes omkring landingsbanen. Karakterområde Det store flade landskab med sammenhængende marker, næsten uden beplantning langs skellene, giver et landskab i middelskala. Det flade terræn opleves især set mod vest, hvor Ærøs bakkelandskab rejser sig bagved og danner en tydelig kontrast og afgrænsning af fladen. På digerne er der gode udsigter over vandet og fra det nordlige også ind over karakterområdet. NIRAS Konsulenterne 27

28 Fotos. Katrine Binzer Vurdering Landskabet som helhed vurderes at være karakteristisk og at indeholde særlige visuelle oplevelsesmuligheder, især når det opleves i sammenhæng med naboområderne, som den store åbne græsflade der gennemskærer øen og adskiller den østlige fra den vestlige del. NIRAS Konsulenterne 28

29 Landskabskarakterområde 08 Bregninge Vindeballe bakker Geografisk lokalisering og afgrænsning Området omfatter hele den vestlige del af Ærø med grænse til Gråsten Nor i øst. Øens krumning giver et indtryk af den sydlige kyst som rygsiden af øen, der vender ud mod Østersøen, mens den nordlige kyst, mavesiden af øen, vender ind mod Øhavet. Karakterområdet NIRAS Konsulenterne 29

30 Landskabskarakteren Den særlige karakter af landskabet dannes af et kystnært bølget morænelandskab, der hæver sig i en højderyg ind mod midten af øen. Landskabet er opdelt i smalle, dyrkede markfelter markeret af mere eller mindre bevoksede diger. Det danner et dominerende mønster i landskabet med smalle striber, der løber op over bakkerne og står vinkelret på kystlinjen. Linjerne understreger det bølgende terræn, der hæver op over det omkringliggende hav og ses tydeligt fra vandsiden. Bebyggelsen i området ligger som langstrakte landsbyer på øens midterste højderyg og gårde og husmandssteder ligger spredt langs vejene i landskabet og er tegn på udflytningen omkring starten af 1800-tallet. De få større landbrugsbygninger er ikke markante i landskabet. Søby og Ærøskøbing ligger som havnebyer ud til øhavet og på draget ud for Ærøskøbing ligger en række af fine små badehuse. Bevoksningen i området består hovedsageligt af levende hegn på diger og veje, med pil, poppel og tjørn som gennemgående arter. Desuden samles bevoksningen omkring bebyggelserne og i enkelte unge skovbevoksninger. Af større tekniske anlæg i området kan nævnes 3 vindmøller syd for Bregninge, 3 i Rise Mark samt en enkelt på Skjoldnæs. Derudover er en højspændingsledning langs den sydvestvendte kyst mellem Visø Nor og Bregninge er visuelt markant. Ellers præger de tekniske anlæg ikke området bemærkelsesværdigt. Landskabets skala er lille på grund af de smalle markfelter mellem bevoksede diger og de udflyttede huse og gårde langs smalle veje. Den rumlige afgrænsning er transparent med kig mellem de delvist bevoksede diger. På højdepunkter, og hvor der er havudsigt, opleves landskabet åbent. Udsigterne mod syd og øst præges af Østersøens store vidder med Als og længere væk Tysklands modstående kyster, der kan anes i horisonten. Mod nord er udsigterne præget af de modstående kyster på Lyø, Avernakø, Drejø, Hjortø, Birkholm og Tåsinge længere væk. Bag disses ses Fyns højere skovdækkede terræn. Havets eroderende kræfter ses på størstedelen af de sydøstvendte kyster, der har karakter af klintkyster. Strandbredderne er smalle stenstrande, der langs kystdæmningen ved Vitsø Nor er bygget op til mere end 2 meter høje strandvolde. Kysterne mod nord er præget af roligere vande med lavenergikystens karakteristika med tagrør og smal til ikke eksisterende strandbred. På den yderste spids af Skjoldnæs ligger Næbbet, et meget karakteristisk vinkelforland med strandsøer og strandvolde og strandengsbevoksning. Lige som Urehoved, der forbindes til området ved Ærøskøbing gennem et smalt drag er karakteristisk med græssede strandenge og indsnørede strandsøer. De 2 nor, Stokkeby Nor og Vitsø Nor er inddæmmede i slutningen af 1700-tallet. De adskiller sig fra landskabskarakteren med et fladt lavtliggende terræn og grønne engområder. I den vestligste ende af Vitsø Nor, tættest på kystdæmningen et større sø- og moseområde. Ved Østerbregninge Mark findes et område med dødislandskab. Det adskiller sig fra landskabskarakteren med et kuperet terræn, flere vandhuller og krat. Vejene i området snor sig mellem de kuperede bakker og gårde og huse er gemt væk mellem bakkerne. Sammen med de smalle markfelter, opdelt af deltvist bevoksede diger, giver det et mere lukket landskab med meget lille skala, dog med åbne kig ud over Øhavet Søbygård voldsted er et særligt landskabselement opført i middelalderen. Det ses tydeligt fra sydvest og fra toppen af voldstedet er der udsigt over Vitsø Nor. Kysten ved Voderup Klint udgør også et særligt landskabselement. Den adskiller sig fra den sydvendte klintkyst med en ca. 1,5 km lang strækning af skredterrasser, der danner kæmpetrappetrin fra den smalle strand op til det bølgede morænelandskab 25 meter over havets overflade. Terrasserne dannes pga. dybtliggende lag af meget fed ler, der standser det nedsivende regnvand og får jordlagene ovenover til at skride ud. Terrasserne græsses og har kun enkelte mindre buske på de stejle skråninger, hvilket betyder at formen står tydeligt frem. NIRAS Konsulenterne 30

31 Landskabet med smalle markfelter opdelt af delvist bevoksede diger samt gårde og huse spredt langs vejene i landskabet og øhavet i baggrunden. Foto taget fra Olde Bakke ved Vindeballe mod nordvest. Det flade Stokkeby Nor. Søbygård Voldsted. Vitsø Nor set fra Søbygård Voldsted. Søområdet ved Vitsø Nor. Strandvolde ved Vitsø Nor. Fotos. Katrine Binzer NIRAS Konsulenterne 31

32 Østerbregninge Mark. Skoldnæs Golfbane. Voderup Klint. Fotos. Katrine Binzer Vurdering Særlig karakteristisk Hele området vurderes at være særlig karakteristisk med markernes smalle striber, der løber op over bakkerne og giver et visuelt dominerende mønster der understreger terrænet. Kontrasterende De inddæmmede nor, Vitsø Nor og Stokkeby Nor, der skærer sig ind i landskabet er kontrasterende områder med flade, åbne områder. Særlige visuelle oplevelser Det særlig karakteristiske område med markernes mønster rummer særlige visuelle oplevelsesmuligheder, som også kan opleves fra Øhavet. Desuden er der fra øens midterste højderyg mange muligheder for gode udsigter ud over vandet. Småskalalandskabet ved Østerbregninge Mark rummer, med det meget kuperede terræn og snoede smalle veje, særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Søbygård Voldsted giver lokalt særlige visuelle oplevelsesmuligheder, og rummer på grund af den historiske dimension og sammenhæng til Vitsø Nor, muligheder for kulturhistoriske oplevelser. Søområdet ved Vitsø Nor rummer særlig visuelle oplevelsesmuligheder. Voderup Klint rummer med de brede terrasser ned mod kysten en særlig visuel oplevelsesmulighed. Ærøskøbing rummer med gamle små byhuse og smalle brolagte gader samt den lange række af små badehuse på draget ud for byen særlige visuelle oplevelsesmuligheder. NIRAS Konsulenterne 32

33 Landskabskarakterområde 09 Øerne Geografisk lokalisering og afgrænsning De øer der ikke tidligere er beskrevet er Drejø, Skarø, Hjortø, Birkholm, Strynø samt de mange mindre holme der ligger omkring dem. Naturgrundlag Øerne er en del af det Sydfynske Øhav. I tiden efter sidste istid var det, som i dag er det Sydfynske Øhav, landfast med Fyn. I takt med at de store ismasser mod nord smeltede bort steg vandstanden i de danske have og morænelandskabet syd for Fyn blev oversvømmet. Morænelandskabets højdedrag er det som i dag danner øhavets mange små øer, mens øhavets mange rander under havoverfladen er gamle smeltevandsdale fra tiden, hvor området var landfast med Fyn. Det Sydfynske Øhav kaldes pga. dets dannelse et druknet morænelandskab. Øerne består af moræneaflejringer i midten og med marine aflejringer langs store dele af kysterne, der desuden viser eksempler på de forskellige kysttyper som også ses på Langeland og Ærø. Øernes terræn kan beskrives som bakket, men består i de fleste tilfælde af en enkelt bakke der danner øen. En undtagelse er Drejø, der består af to morænebakker forbundet med et drag. De fleste af øernes form er kroget langstrakt fra nordvest til sydøst. De mindre Holme er oftest flade. På flere af øerne er der dannet mindre strandsøer i forbindelse med opbygningen af odder, drag og tanger. På de indre dele af øerne findes mindre søer og våde lavninger i landskabet. Arealanvendelsen Bevoksningen på øerne findes i tilknytning til markskel, langs vejene og omkring bebyggelser. Ved kysterne findes strandengsvegetation. Set udefra opleves øerne som grønne og med enkelte huse tittende frem. Langt størstedelen af øernes areal er opdyrket. Strandengene langs kysterne, ligesom de mange ubeboede holme, har gennem tiden og bliver stadig græsset. Bebyggelsen på de beboede øer ligger generelt koncentreret midt på øen i en samlet landsby. Enkelte gårde og huse ligger i forbindelse med veje der strækker sig ud fra byerne. På de fleste af de beboede øer findes også en kirke. Beliggenheden af landsbyerne på det højeste punkt på midten af øerne og deres struktur må forventes at gå længere tilbage end udskiftningstiden i starten af 1800-talllet. Øernes eneste tekniske anlæg er oftest molen og havnen. Øerne med deres landsbyer og markskellenes struktur er velbevarede og intakte kulturmiljøer. Oftest ses markskellenes struktur som en typisk stjernestruktur ud fra landsbyen i midten. En undtagelse er Strynø, hvor markskellene danner rektangulære lodder ud fra vejene, og hvor mange gårde er flyttet ud langs vejene. NIRAS Konsulenterne 33

34 Litteratur Ud over de eksisterende analyser af landskabet omkring Sydfyns øhav som beskrevet i indledningen er følgende litteratur, hjemmesider og kortblade anvendt Kulturministeriet, Kulturarvsstyrelsen 2002: Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer. Kortlægning og registrering af kulturmiljøer, Kulturministeriet 2002 Larsen, Gunnar 2002: Geologisk set, Fyn og Øerne Fyns Amt, Geografforlaget, Skov- og Naturstyrelsen, Miljøministeriet, Mijøministeriet 2007: Vejledning om Landskabet i kommuneplanlægning, Miljøministeriet Regionplan 2005, Fyns Amt. Kort og Matrikelstyrelsen, Kort25 Geus, Danmarks Jordartskort Per Smed, Landskabskort over Danmark NIRAS Konsulenterne 34

35 Bilag Nationalparkens undersøgelsesområde. NIRAS Konsulenterne 35