Uddannelsesudvalget Ernæring og Sundhedsuddannelsen

Transkript

1 Referat Uddannelsesudvalget Ernæring og Sundhedsuddannelsen Mødedato: 28. juni 2017 Starttidspunkt: Sluttidspunkt: Mødested: Campus Roskilde, Trekroner Forskerpark 4, 4000 Roskilde Mødelokale: A2.02 Deltagere: Ulla Maria Mortensen (formand) Anne Sofie Wendelboe Jørgensen Hanne Normann Michelsen Hanne Pedersen Thorbjørn Thorbjørnsen Rikke Kristensen Nina Stubbe Teglbjærg Søren Christensen Birgitte Echwald Nina Gerschefski Helle Kok Se Mødesekretær: Helle Kok/Cissa Burmeister Afbud: Anne Sofie Wendelboe Jørgensen, Hanne Normann, Birgitte Echwald og Nina Stubbe Teglbjærg 1

2 Dagsordenspunkter Indhold 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden Drøftelse af den fælles del af uddannelsesudvalgsmødet Strategisk projekt: Styrkelse af Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed Opfølgning på implementeringen af studieordning Orienteringspunkter Eventuelt og næste møde Velkomst og godkendelse af dagsorden 1.1 Sagsfremstilling Velkomst og godkendelse af dagsorden. 1.2 Indstilling Det indstilles, at dagsorden godkendes. Såfremt orienteringspunkterne under punkt 5 ønskes til drøftelse, kan det prioriteres. 1.3 Referat Formand Ulla Maria byder uddannelsesleder Helle Kok velkommen til uddannelsesudvalget. Ledelseskonsulent Michelle Vestbo deltager i mødet i forhold til punkt 3. Ulla Maria beretter, at hun fortsætter som formand for udvalget indtil udpegningsperioden udløber, april På det sidste møde, som Ulla Maria deltager i forlænges mødet med en halv time, så der er tid til at drøfte eventuelle kommende ændringer, evaluere og evt. give anbefalinger videre til nye uddannelsesudvalg. Dagsordenen godkendes. 2. Drøftelse af den fælles del af uddannelsesudvalgsmødet 2.1 Sagsfremstilling Fælles opsamlende drøftelse af dagsorden for fællesmødet. Omdrejningspunktet for fællesmødet er de væsentligste resultater fra kvalitetsarbejdet v/ Kvalitetschef Christian Moldt Herunder gennemgang af resultater fra aftagerundersøgelsen, dimittendundersøgelsen fra Uddannelseszoom og fastholdelsesindsatsen. Endvidere præsenteres uddannelsens planlagte opfølgning på SUP (Status og UdviklingsPlan) og de særlige indsatsområder, der gives bevågenhed i Som inspiration til drøftelsen af punktet henvises til følgende materiale (se bilag): 2

3 Statusark Nøgletal Frekvenstabeller aftagerundersøgelse Ernæring og sundhed Tværgående afrapportering af aftagerundersøgelsen Endvidere er der mulighed for konkretisering ift. aftagerundersøgelsen for Ernæring og Sundhedsuddannelsen. 2.2 Indstilling Der indstilles til en fælles opsamling og drøftelse. 2.3 Beslutningsreferat Fælles opsamling og drøftelse Ændring af udbud Ingen kommentarer til ændringerne af udbud. Ønske om pauser Uddannelsesudvalget har et ønske om, at der bliver indlagt pauser mellem den fælles del og monofaglige del af uddannelsesudvalgsmøderne. For eksempel 10 minutters pause mellem de to møder. Aftagerundersøgelse Tilføjelser fra Helle Kok i henhold til nøgletal fra aftagerundersøgelser. Påpeger en diskurs vedrørende udfordringer på ernæring og sundhed, som bliver italesat med særlige udfordringer på baggrund af højt frafald i det første studieår samt høj dimittendledighed. En tendens, der til dels også kan genfindes hos nogle af de øvrige professionsuddannelser. Det er interessant at se på såvel de regionale som de nationale tendenser. Ulla Maria giver et historisk rids over udviklingen på ernærings- og sundhedsuddannelsen og påpeger, at det fx er et vilkår for uddannelsen, at de uddannedes kvalifikationer og kompetencer skal forklares. Det er vigtigt med gode dimittendambassadører, som er stolte af deres uddannelse og deres professioner. Eftervidereuddannelse Udvalget er nysgerrige på, hvor mange studerende videreuddanner sig på kandidatniveau efter endt uddannelsen? Der udtrykkes en formodning om, at der er flere PBES ere, som videreuddanner sig sammenlignet med andre professionsuddannelser bl.a. fordi det kan være svært at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Dette emne/område ønske drøfte på et andet uddannelsesudvalgsmøde. Generelt om undersøgelserne Udvalget kommentere på, at det er vigtigt, at der er en fælles forforståelse for, hvordan undersøgelsen anvendes. Det påpeges, at det er væsentligt at forholde sig kritisk til diverse undersøgelse, når antallet af besvarelser er lav. 3

4 Kvaliteten af udbuddene af ernæring og sundhedsuddannelserne I forbindelse med planlægningen af undervisningen i forhold til den reviderede studieordning har der været fokus på, at de studerende opnår de ECTS-point, som er nødvendige for at have muligheden for at søge videre på en kandidat uddannelse. Helle Kok beretter, at indenfor rammen af bekendtgørelsen udmønter uddannelsesindholdet sig forskelligt på de forskellige udbud, idet der er lagt vægt på forskellige elementer. I udvalget er man enige om, at det er af stor vigtighed, at kvaliteten af udbud er af lige høj kvalitet. Erfaringerne fra censorformandskabet er, at der er et ensartet niveau på udbudsstederne af PBES uddannelsen. Gennemførsel af undersøgelse Udvalget kvitterer for undersøgelsen. Inden en ny undersøgelse sættes i gang vil udvalget meget gerne inddrages i arbejdet med spørgsmål i forhold til kvalitets og relevans. 2.4 Bilag Statusark Nøgletal, Frekvenstabeller aftagerundersøgelse Ernæring og sundhedsuddannelsen, Tværgående afrapportering af aftagerundersøgelsen 3. Strategisk projekt: Styrkelse af Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed 3.1 Sagsfremstilling Som der blev orienteret om ved sidste uddannelsesudvalgsmøde er der igangsat et større projekt omkring uddannelsen. Projektet har et stærkt fokus på uddannelsens relevans og kvalitet. Dels skal det udfolde uddannelsens styrker og udfordringer og analysens resultater skal sætte retning for den fremtidige udvikling af ernæring og sundhedsuddannelsen og dels skal dette danne grundlag for en intern uddannelsesaudit (uddannelsesgennemgang). Projektet skal ses i forlængelse af de udfordringer uddannelsen har vedr. beskæftigelse og fastholdelse af studerende samt at udbuddet forventes flyttet fra Ankerhus Sorø til en nybygget Campus Slagelse i På baggrund af projektets resultater udvikles en ny markedsføringsstrategi for uddannelsen. Projektet indgår som et af UCSJ s de strategiske projekter, der folder UCSJ s nye strategi ud. På mødet gives en kort orientering vedr. projektets status samt tidshorisont og en opsamling på de konkrete inputs og perspektiver, som udvalget har bidraget med ind i projektets overordnede ramme. 3.2 Indstilling 4

5 Det indstilles til, at Uddannelsesudvalget giver deres input til tematikker, som ønskes drøftet på Auditdagen/Kvalificeringsworkshoppen den 2. oktober Uddannelsesudvalget inviteres ligeledes til at byde ind med navne på ressourcepersoner/eksperter til det videre analysearbejde samt som mulige deltagere på Auditdagen/Kvalificeringsworkshoppen. 3.3 Beslutningsreferat Gennemgang af det strategiske projekt med fokus på styrkelse af uddannelsen med udgangspunkt i power point v/ ledelseskonsulent Michelle Vestbo. Input fra uddannelsesudvalget Udvalget påpeger, at det er væsentligt, at medlemmerne inddrages i projektet. Flytning fra Ankerhus Det påpeges af udvalget, at det kan være væsentligt at medtænke ånden fra Ankerhus i et fastholdelsesperspektiv. Det er vigtigt, at der på campus Slagelse bliver skabe et positivt studiemiljø med fokus på nærvær og almindelig menneskelig omsorg. Det kan fx være med fokus på at skabe små intime rum. En måde at gøre dette på ved at skabe forhold, hvor de studerende er med til at gøre campus Slagelse til deres eget sted. Det foreslås, at der eventuelt kan søges puljemidler til udviklingen, da det også er en organisationsændring, der berører medarbejderne på arbejdspladsen. Inputs til tematikker - Studiemiljø - Tilhørsforhold (kan det have en betydning for fastholdelsen at Ankerhus flytter) - Tydeliggørelse af, hvilke praktiske handlekompetencer dimittenderne har. Fordelingen mellem praktiske og teoretiske kompetencer (praktiske handlekompetencer er meget mere end at kunne lave mad fx at vejlede, undervise og udvikle mad mm). Inputs til konkrete personer - Repræsentanter fra uddannelsesudvalget - Tove Færch (Karolines køkken) - Madkulturen - Erhvervsuddannelsesområdet - Sundhedsområdet i kommunerne - Steder, som beskæftiger sig med velfærdsteknologi - Fødevareproducenter (fx med allerede eksisterende samarbejdsaftaler) Hvis der kommer flere ideer, så kontaktes ledelseskonsulent Michelle Vestbo på mive@ucsj.dk 5

6 Uddannelsesudvalget ønsker, at markedsføringsstrategi i forhold til projektet vedrørende styrkelse af uddannelsen sættes på et uddannelsesudvalgs møde på et senere tidspunkt. 3.4 Bilag Projektbeskrivelse, tidsplan for projektet og UCSJ koncept for Audit. 4. Opfølgning på implementeringen af studieordning Sagsfremstilling Udvalget har ønsket at følge implementeringen af uddannelsen tæt, der gives således en status for implementeringsarbejdet. Særligt sættes fokus på overgangsordningerne samt hvordan der er taget højde for, at tilpasse indholdet til ny uddannelse så det sikres, at alle studerende opnår de relevante kompetencer jf. bekendtgørelse og studieordning. Endvidere fremhæves hvordan der arbejdes med følgende elementer i uddannelsen: De tværprofessionelle og tværsektorielle ECTS De valgfrie elementer/ects Patient/borger fokus Punktet kobles til arbejdet i de monofaglige følgegrupper, som har som opgave, at monitorere implementeringen. Det er blevet besluttet i sektoren, at alle monofaglige udviklingsgrupper monitorerer ens på følgende parameter: 1. Studieintensitet: Antal timer der studerende studerer, hvor der tages udgangspunkt i den data der alligevel genereres fra Ennova. 2. FoU basering: Alle følgegrupper monitorerer på: Hvor mange undervisere har været forskningsaktive? Hvor meget publiceres? Hvor mange undervisere har en PHD-grad. Hver følgegruppe beskriver desuden et mål om omsætning af FoU i uddannelserne, som de enkelte uddannelser besvarer kvalitativt. Beskrivelsen af målet bør maksimalt indeholde 2-3 parametre og kan bevares på 1-2 normalsider. 3. Det tværprofessionelle/sektorielle: Monitoreringen af tværprofessionelle kompetencer baseres på uddannelsesfaglige dokumenter, fx semesterplaner, studieaktivitetsbeskrivelser mm., som beskriver hvordan tværprofessionelle forløb og aktiviteter er tilrettelagt, hvilke professioner der indgår, læringsmål samt hvordan tværprofessionelle handlekompetencer indgår i semesterudprøvning. Monitoreringen vil fx også kunne undersøge, 6

7 hvordan der arbejdes med progression og kontinuitet i udmøntningen af de 20 ECTS på den samlede uddannelse. De studerendes evaluering af tværprofessionelle forløb kan også indgå i moniteringen. Herudover blev det besluttet at alle gruppe monitorerer på: 4. Andel af simulationsundervisning: Hver af de monofaglige følgegrupper definerer, hvad der menes med simulationsundervisning indenfor den pågældende uddannelse (i gruppenotat om monitoreringsopgaven). Simulation i prøver, praktik mv. skal også indgå. Andelen af simulation gøres op i ECTS. 5. Hver følgegruppe monitorerer en valgfri ny klinisk/praktisk kompetence, der har fået særligt fokus i den nye studieordning. Hver følgegruppe beskriver, hvordan denne vil følges. 4.2 Indstilling Drøftelsen under punktet kobles med punkt 3. Der indstilles til, at uddannelsesudvalget giver input til det videre implementeringsarbejde. T.O: Link til Studieordning 2016: ering_og_sundhed_ucsj.pdf 4.3 Beslutningsreferat Kort gennemgang af v/ uddannelsesleder Helle Kok. Uddannelsesudvalget vil gerne orienteres om udviklingen af praktikken og i øvrigt vende tilbage til nogle af de emner, som følgegruppen er optaget afhelst inden gruppens næste møde. 4.4 Bilag Referat fra møde i den monofaglige følgegruppe den 18. maj Orienteringspunkter Status EVU indsats Under temaet relationel velfærd har Center for Ernæring og Rehabilitering 4 prioriterede undertemaer: Sundhedsfremme Rehabilitering det gode ældreliv relationel koordinering Relationel velfærd er en ny måde at tænke velfærd på. Det handler i sær om at sætte borgeren i centrum, og aktivere alle de relationer rundt om borgeren, der kan medføre et styrket forløb. Fortrinsvis udvikler vi tilbud til vores samarbejdspartnere, ved at vi tage et udgangspunkt i deres behov, og skræddersyer forløbet i forhold til den 7

8 kompetenceudvikling de efterspørger. Således stiller vi os til rådighed for dem, med de kompetencer vi kan tilvejebringe, så kompetenceudviklingen får den fulde effekt. CfER (Center for Ernæring og Rehabilitering) har oplevet en rigtig god respons fra markedet på både den overordnede tematik og de fire prioriterede undertematikker. Vi har realiseret opgaver på alle tematikker og markedet har reageret positivt med både direkte køb og af interessemæssig karakter. I løbet af foråret har der været fokuseret på en øget kendskabsgrad til den overordnede tematik Relationel Velfærd, da denne har givet særlig god respons. CfER er på denne baggrund inviteret som hovedpartner på en international konference om relationel velfærd Rethink Welfare 2017, ligesom vi er på vej med en regional konference d. 12. oktober om Relationel Velfærd. Denne konference er der allerede mange spændende partnere som har budt ind på eksempelvis Ældre sagen, Ungdommens Røde kors, Region Sjælland. Også omsætningsmæssigt er vi godt med i forhold til målene for I centerledelsen er vi derfor ovenud tilfredse med denne udvikling. Desværre har der Indtil videre har der ikke været efterspørgsel efter diplomuddannelsen i ernæring. Og ej heller har der været kommunal interesse for at løfte PB ere i ernæring og sundhed/ernærings- og husholdningsøkonomer, der arbejder som konsulent/vejleder i en kommune. Status forskning og udvikling (FoU - Fødevare) FoU Fødevare som er forankret i Ernæring og sundhedsuddannelsen har hjemtaget et meget stort 3 årigt fødevareprojekt med et samlet budget på 15 mio. kr. vil fortrinsvis involvere medarbejdere fra ernæring og sundhed. Projektet er et interreg (Udviklingsprogrammer finansieret af den Europæiske Regionale Udviklingsfond)projekt som vi har givet det korte navn: SB FOOD INNO Developing food innovation capacity in the South Baltic Region Projektet løber fra og omhandler innovation i fødevareerhvervet i innovations aktiviteter mellem vidensinstitutioner og offentlige og private fødevarevirksomheder. Deltagelse af studerende indgår i aktiviteterne. Samspillet kobler teori og praksis i virksomhedsbaserede udviklingsaktiviteter i projektets to centrale indsatser: 1) fødevareinnovation om vegetabilske proteiner og 2) det offentlige som driver af vækst i fødevareerhvervet. Koncern Service, Region Sjælland indgår som associeret partner i den del af projektet. I projektets 3. centrale indsats opsamles eksemplariske erfaringer og ekspertviden i udvikling af food innovation toolbox. Innovation toolbox påtænkes fremadrettet at understøtte udvikling i offentlige og private fødevare virksomheder. Partnerskabet omkring projektet består af: University College Sjælland (lead). Chefkonsulent Birgitte Echwald har været ansvarlig for ansøgningen og vil ligeledes være projektleder på projektet Aalborg Universitet København Aarhus Universitet Flakkebjerg Erhvervsakademi Sjælland Lunds Universitet Sveriges Landbrugs Universitet Rostock Universitet 8

9 I forhold til at løfte FoU aktiviterne er ansættelsen af Phd.ér med fødevarefaglighed opprioriteret. Og ligeledes er docentstillingen genopslået med forventning om at den kan besættes med udgangen af FoU Fødevarer arbejder med systematisk med kobling mellem FoU og undervisningsaktiviteter gennem: - Innovative undervisningsforløb kobler regionale fødevarevirksomheder i Innocamps, talentforløb, virksomhedsrettede opgaveløsninger mv. - Anvendelse af FoU materialer i undervisning - BA-projekter Udkast til ny bevillingsreform Der er i maj 2017 fremlagt politisk udspil vedr. ny bevillingsreform. Undervisnings- og Forskningsministeriet har foretaget en teknisk beregning af de økonomiske konsekvenser af det ændrede bevillingssystem forud for de politiske forhandlinger. Af beregningerne fremgår det, at UCSJ vil opnå et øget offentligt tilskud på 2,9% svarende til ca. 10,2 mio. kr. årligt. Der er alene tale om en teknisk beregning, og forhandlingerne pågår fortsat, så der er stor usikkerhed forbundet med konsekvensberegningerne. Evaluering af karakterskalaen Uddannelses- og Forskningsministeriet og Undervisningsministeriet har igangsat en evaluering af karakterskalaen, der blev indført i Evalueringen skal blandt andet se på, om der er gået inflation i karaktergivningen, om der er tilstrækkelig mulighed for at anerkende den ekstraordinære indsats, samt om der er behov for justeringer af karakterskalaen. Ny rapport fra uddannelsesministeriet: Danske studerende bruger flere timer på studiet Studerende på videregående uddannelser har flere undervisningstimer end tidligere og bruger 37,6 timer om ugen på at forberede sig end i 2013 hvor de gennemsnitligt brugte 32 timer. Det viser nye danske tal fra Læs notat om undervisningstid mv. på de videregående uddannelser (pdf) Ud af den samlede stigning i studietiden på godt fem timer om ugen, er de fire timer gået til mere undervisning, mens Kun godt én time skyldes, at de studerende bruger mere tid på at forberede sig. Fuld tid på studiet svarer til 43 timer pr. uge ifølge Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser (skyldes at studerende typisk har længere ferieperioder, end der findes på arbejdsmarkedet). Studerende på Ernæring og sundhed i UCSJ vurderer i Ennova undersøgelsen at de i gennemsnit bruger følgende: Undervisning og studieaktiviteter inkl. forberedelse (gns. antal timer pr. uge) for 2016: 41 timer. Fem megatrends der udfordrer fremtidens sundhedsvæsen: Ny rapport fra KORA. Se særligt resumé pp 5 9 og opsamlingen pp

10 Dimittendnetværk/alumnetværk: På sidste møde blev dimittendnetværk/alumne drøftet med henblik på at sætte et initiativ i gang i foråret På grund af andre højere prioriterede opgaver er dette udskudt. Talentforløb: Vi er i gang med at udvikle vores udbud af talentforløb, herunder at definere kriterier for talentforløb. Når arbejdet er gennemført orienteres udvalget. Inspiration til udvikling af praktikken: Et katalog udgivet af KL, Danske Regioner, Professionshøjskoler, LO og FTF. Følg linket her: Indstilling Det indstilles, at orienteringspunkterne tages til efterretning og eventuelt uddybes efter behov. 5.2 Referat Udvalget fulgte indstillingen. 6. Eventuelt og næste møde 6.1 Sagsfremstilling Eventuelt og forslag til punkter til næste møde den 5. oktober 2017 på Campus Roskilde 6.2 Indstilling Til orientering 6.3 Referat Rikke Kristensen påpeger, at markedsføringsafdelingen med fordel kan rette opmærksomhed på ernæringsassistentuddannelsen som adgangsgivende med eventuelle suppleringskurser til professionsuddannelsen i ernæring og sundhed med det formål at rekruttere nye studerende. Ydemere påpeges det af Rikke Kristensen, at der i den nære fremtid er behov for dimittender, som har kompetencer til ledelse af storkøkkener, idet området er præget af stor afgang grundet en ældre medarbejdergruppe. 10

11 Ulla Maria påpeger en fortsat opmærksomhed på forhold til at sikre ens kvalitet af ernæring og sundhedsuddannelserne hos de forskellige udbudssteder. 11