Uddannelsesudvalget Ergoterapeutuddannelsen

Transkript

1 Referat Uddannelsesudvalget Ergoterapeutuddannelsen Mødedato: 28. juni 2017 Starttidspunkt: Sluttidspunkt: Mødested: Campus Roskilde forskerparken 4, 4000 Roskilde Mødelokale: A2.02 Deltagere: Åse Munk Mortensen (formand) Iver Grunnet Dorthe Berg Rasmussen Trine Madsen (kl 12.00) Lisbeth Lumby Rasmussen Bente Olsen Tania Hansen Camilla Pyndt Ane Kruse Mødesekretær: Michelle Vestbo Afbud: Dorthe Berg, Camilla Pyndt, Lisbeth Lumby Rasmussen Se også Dagsordenspunkter Indhold 1. Velkomst samt godkendelse af dagsorden og referat Kvalitets årshjulet SUP og strategisk projekt Status - implementering af den nye studieordning (STUD2016) Orienteringspunkter Eventuelt og næste møde

2 1. Velkomst samt godkendelse af dagsorden og referat 1.1 Sagsfremstilling Velkomst samt godkendelse af dagsorden. 1.2 Indstilling Det indstilles, at dagsorden godkendes. Såfremt orienteringspunkterne under punkt 4 ønskes til drøftelse, kan det prioriteres. Ingen kommentarer fra udvalget eller yderligere punkter til dagsordenen. 2. Kvalitets årshjulet SUP og strategisk projekt 2.1 Sagsfremstilling Der lægges op til at fortsætte drøftelsen fra forrige møde af kvalitet på uddannelsen. Endvidere præsenteres uddannelsens planlagte opfølgning på SUP (Status og Udviklingsplan) og de særlige indsatsområder, der gives bevågenhed i Som inspiration til drøftelsen af punktet henvises til følgende materiale (se bilag): Statusark Nøgletal Frekvenstabeller aftagerundersøgelse Ergoterapeutuddannelsen Tværgående afrapportering af aftagerundersøgelsen Samt den strategiske indsat: Styrkelse af ergoterapeutiske handlekompetencer (se bilag), som skal bidrage til at folde UCSJ s nye strategi ud under de strategiske punkter Engagerende undervisning og De studerende i centrum. Punkterne drøftes mhp. forberedelse til den fælles del af mødet, hvor følgende er programsat: De væsentligste resultater fra kvalitetsarbejdet v/ Kvalitetschef Christian Moldt Herunder gennemgang af resultater fra aftagerundersøgelsen, dimittendundersøgelsen fra Uddannelseszoom og fastholdelsesindsatsen. 2

3 2.2 Indstilling Der indstilles, at uddannelsesudvalget drøfter og giver anbefalinger til det videre arbejde med udgangspunkt i nedenstående spørgsmål: er det udvalgets vurdering, at de udpegede indsatsområder adresserer væsentlige elementer i relation til ergoterapifaget? er der yderligere elementer/særlige områder, som bør adresseres? Bilag: Statusark Nøgletal, Frekvenstabeller aftagerundersøgelse Ergoterapeutuddannelsen, Tværgående afrapportering af aftagerundersøgelsen Projektbeskrivelse, som fortsat er i proces. Den er godkendt af direktionen som en god og relevant indsats, men der pågår drøftelser om den store bredde i projektet og som følge heraf eventuelle skærpelser af indsatserne. Ane Kruse giver en introduktion til de overordnede linjer i kvalitetsarbejdet på ergoterapeutuddannelsen. Aftagerundersøgelsen: Udvalget er enige om, at Aftagerundersøgelsen skal ses som et øjebliksbillede der er meget få besvarelser, reelt er det kun 10 steder og 17 dimittender. Udvalget er kritiske overfor aftagerundersøgelsens set up materialet er for smalt til at konkludere noget på baggrund af, men hilser undersøgelsen og et større fokus på aftagerfeltet velkommen. Aftagerundersøgelser er vigtige, men der skal være et tilstrækkeligt grundlag og metoden skal overvejes. Udvalgets anbefaling er: At skabe et bedre afsæt for undersøgelsen, man kunne fx invitere relevante personer til rundbordssnak eller deltage med repræsentanter i netværk for ledende ergoterapeuter, hvor man fx kunne diskutere den foreliggende aftagerundersøgelse. Nøgletal: Der er generel tilfredshed med alle tallene fra uddannelsens side. Udvalget drøfter den faldende dimittendledighed og påpeger, at det skyldes nye jobmuligheder. Åse Mortensen beretter, at antal af stillinger er stabilt i regionen, mens det stiger markant i kommunerne. Dertil kommer der så småt flere jobs i folkeskolen (en viden, som Tania Hansen har fra dimittendundersøgelsen). Frafald: Der er stort fokus på gennemførelse og særligt tilrettelagte forløb ift. enkeltpersoners mulighed for gennemførelse, hvor uddannelsesleder Ane Kruse går helt tæt på de studerende. Forslag fra udvalget: Der opfordres til tættere dialog med de kliniske vejledere irt. Frafaldstruede studerende og dermed et ønske om tættere samarbejde om særligt tilrettelagte læringsforløb. 3

4 Ifbm. fastholdelse. Samspillet ml. kliniske undervisningssteder og uddannelser skal styrkes, så der ikke gås på kompromis med kvaliteten. De tilrettelagte forløb skal matche de jobmuligheder, som forefindes på arbejdsmarkedet. Udvalget drøfter endvidere problemstillingen omkring særligt tilrettelagte forløb for elitesportsudøvere denne problemstilling ønskes sendt højere op i systemet til videre drøftelse. 3. Status - implementering af den nye studieordning (STUD2016) 3.1 Sagsfremstilling Udvalget gives en status vedr. implementeringen. Særligt sættes fokus på overgangsordningerne samt hvordan der er taget højde for at tilpasse indholdet til ny uddannelse, så det sikres, at alle studerende opnår de relevante kompetencer jf. bekendtgørelse og studieordning. Endvidere fremhæves hvordan der arbejdes med følgende elementer i uddannelsen: De tværprofessionelle og tværsektorielle ECTS De valgfrie elementer/ects Patient/borger fokus Punktet kobles til arbejdet i de monofaglige følgegrupper, som har til opgave at monitorere implementeringen. Det er blevet besluttet i sektoren, at alle monofaglige udviklingsgrupper monitorerer ens på følgende parametre: 1. Studieintensitet: Antal timer de studerende studerer, hvor der tages udgangspunkt i den data, der alligevel genereres fra Ennova. 2. FoU basering: Alle følgegrupper monitorerer på: Hvor mange undervisere har været forskningsaktive? Hvor meget publiceres? Hvor mange undervisere har en PHD-grad. Hver følgegruppe beskriver desuden et mål om omsætning af FoU i uddannelserne, som de enkelte uddannelser besvarer kvalitativt. Beskrivelsen af målet bør maksimalt indeholde 2-3 parametre og kan bevares på 1-2 normalsider. 3. Det tværprofessionelle/sektorielle: Monitoreringen af tværprofessionelle kompetencer baseres på uddannelsesfaglige dokumenter, fx semesterplaner, studieaktivitetsbeskrivelser mm., som beskriver hvordan tværprofessionelle forløb og aktiviteter er tilrettelagt, hvilke professioner der indgår, læringsmål samt hvordan tværprofessionelle handlekompetencer indgår i semesterudprøvning. Monitoreringen vil fx også kunne undersøge, hvordan der arbejdes med progression og kontinuitet i udmøntningen af de 20 ECTS på den samlede 4

5 uddannelse. De studerendes evaluering af tværprofessionelle forløb kan også indgå i moniteringen. Herudover blev det besluttet at alle gruppe monitorerer på: 4. Andel af simulationsundervisning: Hver af de monofaglige følgegrupper definerer, hvad der menes med simulationsundervisning indenfor den pågældende uddannelse (i gruppenotat om monitoreringsopgaven). Simulation i prøver, praktik mv. skal også indgå. Andelen af simulation gøres op i ECTS. 5. Hver følgegruppe monitorerer en valgfri ny klinisk/praktisk kompetence, der har fået særligt fokus i den nye studieordning. Hver følgegruppe beskriver, hvordan denne vil følges. 3.2 Indstilling Udvalget inviteres til at drøfte og give anbefalinger til det fortsatte implementeringsarbejde. Endvidere til at give input til det videre arbejde i den monofaglige følgegruppe. Bilag: Referatet fra den monofaglige følgegruppes møde d. 9. maj. Ane Kruse indleder med status på arbejdet med studieordningen og overgangsordninger på uddannelsen. Tania Hansen fortæller, at de studerende evaluerer ny studieordning positivt og undervisere og uddannelsesleder er meget tilfredse med implementeringen indtil videre. Orientering vedr. femte semester: det er en udprøvning af de kliniske kompetencer og foregår gennem en portfolio-eksamen. Fjerde semester prøven forventes at fortsætte som videoeksamen. Det har været intentionen at skabe prøveformer, hvor de studerende er aktivt deltagende og dermed at bringe praksis mere i spil end hidtil. Der arbejdes endvidere med at optimere Flipped Learning, som skal befordre mere hands on, mere tid til at opøve de praktiske handlekompetencer samt skabe yderligere integration af teori og praksis. Det bliver et eksperimenterende efterår, hvor også syvende semester skal udvikles. Trine Madsen: SUH (Roskilde) orienterer om, at der er nedsat en arbejdsgruppe om tværprofessionalitet med deltagere fra alle professioner også lægerne. Der er bl.a. tanker om etablering af en study unit. Trine gør opmærksom på potentialet i at sammentænke dette arbejde med uddannelsen. Fx kunne man tænke praktik i sygehusene? Trine opfordrer UCSJ til at bidrage med et oplæg i dette forum, når de er nået lidt længere i processen med udviklingen af de nye semestre? Ane Kruse orienterer om fællesskolemødet Bente Olsen spørger til, om de kliniske undervisere er inviteret, som de plejer at være. Der følges op på dette og sendes besked ud til uddannelsesudvalget. Der orienteres endvidere om det monofaglige følgegruppemøde, monitoreringspunkterne og at uddannelsesudvalget vil blive orienteret om arbejdet løbende. 5

6 4. Orienteringspunkter Personalesituationen Se oversigt over medarbejdere (bilag) Samarbejdet med Køge kommune Som det er udvalget bekendt er der indgået en aftale med Køge kommune leder af genoptræning Lars Hoppe Søe om at lektor Lone Beck i 2017 har en delt ansættelse med 40% i kommunen for at facilitere udvikling af den ergoterapeutiske indsats. Se nærmere om samarbejdet i annonceartiklen (bilag) Status EVU indsats Under temaet relationel velfærd har Center for Ernæring og Rehabilitering 4 prioriterede undertemaer: Sundhedsfremme Rehabilitering Det gode ældreliv Relationel koordinering Relationel velfærd er en ny måde at tænke velfærd på. Det handler især om at sætte borgeren i centrum, og aktivere alle de relationer rundt om borgeren, der kan medføre et styrket forløb. Fortrinsvis udvikler vi tilbud til vores samarbejdspartnere, ved at vi tager udgangspunkt i deres behov og skræddersyer forløbet i forhold til den kompetenceudvikling, de efterspørger. Således stiller vi os til rådighed for dem med de kompetencer, vi kan tilvejebringe, så kompetenceudviklingen får den fulde effekt. CfER (Center for Ernæring og Rehabilitering) har oplevet en rigtig god respons fra markedet på både den overordnede tematik og de fire prioriterede undertematikker. Vi har realiseret opgaver på alle tematikker og markedet har reageret positivt med både direkte køb og af interessemæssig karakter. I løbet af foråret har der været fokuseret på en øget kendskabsgrad til den overordnede tematik Relationel Velfærd, da denne har givet særlig god respons. CfER er på denne baggrund inviteret som hovedpartner på en international konference om relationel velfærd Rethink Welfare 2017, ligesom vi er på vej med en regional konference d. 12. oktober om Relationel Velfærd. Denne konference er der allerede mange spændende partnere, som har budt ind på eksempelvis Ældre Sagen, Ungdommens Røde kors, Region Sjælland. Også omsætningsmæssigt er vi godt med i forhold til målene for I centerledelsen er vi derfor ovenud tilfredse med denne udvikling. 6

7 Status forskning og udvikling (FoU - rehabilitering og palliation) Der er netop afsendt en større projektansøgning til innovationsfonden. Hjemtages projektet betyder det bl.a., at flere medarbejdere på ergoterapeutuddannelsen bliver involveret i projektaktiviteter. Lektor Jesper Larsen Mærsk har indleveret Phd. Lektor Tania Hansen har fået antaget Phd. projekt og forventes indskrevet på SDU pr projektet handler om demensvenlighed. SOSU Nyk.F. medfinansierer projektet. Ergoterapeutforeningens praksispulje har givet penge til modning af projektet. Ændring af prøvebekendtgørelsen Den 2. december 2016 trådte en ny prøvebekendtgørelse i kraft. I denne er der sket en præcisering, som har betydning for de kliniske prøver. Præciseringen betyder, at de kliniske undervisere ikke selvstændigt må varetage de kliniske prøver. Bekendtgørelsen dækker en bred variation af erhvervsrettede uddannelser med forskellige former for praktik, hvilket måske kan forklare behovet for at formulere denne ændring. Vi er dog ikke vidende om hvilke præcise årsager, der ligger til grund for denne ændring. Med udgangspunkt i samarbejdskontrakten, og den fortsatte udvikling af den kliniske undervisning, fortsætter vi med, at de kliniske undervisere deltager som medeksaminatorer i de kliniske prøver. Fortolkningen af teksten har været drøftet med vores uddannelsesjurist, som er enig i denne tolkning. Af nedenstående kan I læse den nye bekendtgørelsestekst: Det er følgende kapitel der er tale om, som skaber ændringen. 7

8 Her fremgår det af stk. 2 og stk. 3, at der ved såvel interne som eksterne prøver skal være en eller flere lærere tilstede ved prøverne. Herunder at en praktikvejleder kan deltage som eksaminator sammen med læreren. Vi har i den forbindelse sikret os, at begrebet praktikvejleder i denne sammenhæng dækker vores begreb om klinisk vejleder /kliniske undervisere. Udkast til ny bevillingsreform Der er i maj 2017 fremlagt politisk udspil vedr. ny bevillingsreform. Undervisnings- og Forskningsministeriet har foretaget en teknisk beregning af de økonomiske konsekvenser af det ændrede bevillingssystem forud for de politiske forhandlinger. Af beregningerne fremgår det, at UCSJ vil opnå et øget offentligt tilskud på 2,9% svarende til ca. 10,2 mio. kr. årligt. Der er alene tale om en teknisk beregning, og forhandlingerne pågår fortsat, så der er stor usikkerhed forbundet med konsekvensberegningerne. Evaluering af karakterskalaen Uddannelses- og Forskningsministeriet og Undervisningsministeriet har igangsat en evaluering af karakterskalaen, der blev indført i Evalueringen skal blandt andet se på, om der er gået inflation i karaktergivningen, om der er tilstrækkelig mulighed for at anerkende den ekstraordinære indsats, samt om der er behov for justeringer af karakterskalaen. Ny rapport fra uddannelsesministeriet: Danske studerende bruger flere timer på studiet Studerende på videregående uddannelser har flere undervisningstimer end tidligere og bruger 37,6 timer om ugen på at forberede sig end i 2013 hvor de gennemsnitligt brugte 32 timer. Det viser nye danske tal fra Læs notat om undervisningstid mv. på de videregående uddannelser (pdf) 8

9 Ud af den samlede stigning i studietiden på godt fem timer om ugen, er de fire timer gået til mere undervisning, mens Kun godt én time skyldes, at de studerende bruger mere tid på at forberede sig. Fuld tid på studiet svarer til 43 timer pr. uge ifølge Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser (skyldes at studerende typisk har længere ferieperioder, end der findes på arbejdsmarkedet). Studerende på ergoterapeutuddannelsen i UCSJ vurderer i Ennova undersøgelsen, at de i gennemsnit bruger følgende: Undervisning og studieaktiviteter inkl. forberedelse (gns. antal timer pr. uge) for 2016: 44 timer. Fem megatrends der udfordrer fremtidens sundhedsvæsen Ny rapport fra KORA. Se særligt resumé pp. 5 9 og opsamlingen pp Indstilling Det indstilles, at orienteringspunkterne tages til efterretning og eventuelt uddybes efter behov. Udvalget tog orienteringerne til efterretning uden yderligere drøftelse. 5. Eventuelt og næste møde 5.1 Sagsfremstilling Eventuelt og forslag til punkter til næste møde den 5. oktober 2017 på Campus Roskilde 5.2 Indstilling Til orientering Ift. den kommende og endnu ikke udmeldte beslutning om e-læringsudbuddet ytrer formand Åse Mortensen, at man ville have ønsket, at uddannelsesudvalget havde været inde over og fået mulighed for kommentering af sagsfremstillingen til bestyrelsen. Udvalget mangler en repræsentant fra danske regioner efter afbud fra Lisbeth Lumbye: Forslag fra udvalget er at tage kontakt til Helle Andrea Pedersen, Ledende terapeut i psykiatrien i Vordingborg (psykiatrien syd). 9